Ishøj Kommunes børnepolitik Handlings katalog Ishøj Kommune

Transkript

1 s børnepolitik Handlingskatalog Ishøj Kommune

2 Handlingskatalog Indledning... 3 Forslagene ét for ét sammenfatning og baggrund... 4 Tema: Sundhed...7 Forslag 1: Arbejdsgruppe Revidering af ernæringspolitikker... 7 Tema: Fysiske rammer...9 Forslag 2: Arbejdsgruppe Analyse af børns fysiske rammer i Ishøj Kommune... 9 Tema: Børns kultur Børnekultur...11 Forslag 3: Børnekulturkoordinator og børnekulturportal Forslag 4: Samarbejde mellem kommunale institutioner og kulturinstitutioner Forslag 5: Fritidsaktiviteter rammer og muligheder (herunder Opsøgende fritidsvejledere) Tema: Læring...17 Forslag 6: Retningslinjer for overgange mellem kommunale institutioner og kulturinstitutioner. 17 Forslag 7: Fælles pædagogisk grundlag for Al Klub og SFO Forslag 8: Efteruddannelse af lærere og pædagoger (dansk som andetsprog og Sprog og Fag) Forslag 9: Sanering af kommunalt vedtagne målsætninger for børn og unge Forslag 10: Ressourcepædagoger til 2 daginstitutioner med børn med særlige behov Forslag 11: Tid til andet arbejde i dagtilbud Forslag 12: Børn har ret til at lære at læse og skrive Forslag 13: IT i folkeskolen Forslag 14: IT i børnehaverne Tema: Familie og netværk...33 Forslag 15: Tværsektorielt, helhedsorienteret samarbejde en udvikling af Distriktsteams Forslag 16: Analyse og evaluering af behovet for støttekontaktpersoner Forslag 17: Analyse og udvikling af it baseret Bekymringsbarometer, underretningsguide og skema Udenfor tema...39 Forslag 18: Pulje til elevråd Forslag 19: Fælles kommunal Anti mobbepolitik

3 Handlingskatalog Indledning Handlingskataloget er udarbejdet af Styregruppen for børnepolitikken i foråret Forslagene dækker alle de 5 temaer i børnepolitikken. Der er lagt særlig vægt på temaerne Børns læring & udvikling og Familie & netværk. Processen har bestået af tværfaglige arbejdsdage og efterfølgende bearbejdelse af handlingsforslagene. Det tværfaglige aspekt har fra dag 1 været vigtigt i arbejdet med børnepolitikken; således også i de forslag der her lægges frem til politisk behandling. Handlingskataloget indeholder både forslag til nye tiltag, men også flere forslag om videreførelse eller udvidelse af forskellige aktiviteter. Et godt børneliv et fælles ansvar. Sådan lyder overskriften på Ishøj Kommunes børnepolitik. Dette handlingskatalog er et udtryk for, hvilke indsatser der er nødvendige for at grundlaget for et godt børneliv kan sikres, udvikles og styrkes. Styregruppen for børnepolitikken er: Formand for styregruppen: Linda Jensen (Direktionssekretariatet) Mary Ann Gordon Padovan (Center for Børn og Undervisning) Malene Erkmann (Pædagogisk Udviklingscenter) Peter Jensen (Center for Børn og Undervisning) Eilif Tommy Johansen (Center for Børn og Undervisning) Klaus Helsøe (Center for Kultur og Fritid) Troels Bjerg Nielsen (Familiecenteret) 3

4 Forslagene ét for ét sammenfatning og baggrund Tema: Sundhed 1. Arbejdsgruppe Revidering af ernæringspolitikken Baggrunden for forslaget er et behov for at få strammet skabt ny opmærksomhed omkring den kost vi tilbyder vores børn i kommunens institutioner. En opstramning af ernæringspolitikken kan være med til dette. Ydermere vil arbejdsgruppen komme med et forslag omhandlende etablering af kostordninger i alle dagtilbud og skoler. Tema: Fysiske rammer 2. Arbejdsgruppe Analyse af børns fysiske rammer i Ishøj Kommune Baggrunden for forslaget er at vi altid skal søge, at udnytte de i forvejen gode fysiske rammer for vores børn og unge. Det er derfor vigtigt at få skabt en langsigtet strategi for udvikling af inspirerende og kreative læringsmiljøer. Tema: Børns kultur Børnekultur 3. Børnekulturkoordinator og Børnekulturportal Baggrunden for forslaget er, at en børnekulturkoordinator, som eksisterer i mange kommuner, kan iværksætte mange nye og spændende kulturtilbud for både institutioner og børnefamilier. En børnekulturkoordinator vil være en fordel for udvikling og satsning på børnekulturen i Ishøj. 4. Samarbejde mellem kommunale institutioner og kulturinstitutioner Én af opgaverne for en kulturkoordinator kan netop være at etablere samarbejder mellem kulturinstitutioner og kommunale institutioner, så kulturen også bliver udbredt i forskellige pædagogiske og læringsmæssige sammenhænge. 5. Fritidsaktiviteter rammer og muligheder (herunder Opsøgende fritidsvejledere ) Baggrunden for forslaget er, at der i Ishøj Kommune ses et stort behov for, at børn og unge kan mødes i deres fritid under mindre organiserede former. Ordningen med de opsøgende fritidsvejleder er allerede sat i værk. En fortsættelse af denne ordning afhænger af en evaluering. Det er imidlertid vigtigt, at rammerne for etablering og satsning på uorganiserede fritidsaktiviteter overvejes. Tema: Læring 6. Retningslinjer for overgange mellem institutioner, skoler og ungdomsuddannelser Ensartede og kvalificerede overgange mellem institution og skole er vigtig for at sikre, at den nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet. Den røde tråd i barnets historie sikres gennem klare retningslinjer for dette arbejde. 7. Fælles pædagogisk grundlag for Al Klub og SFO Da der nu ligger to lovgivninger til grund for henholdsvis Al klubber og SFO er det vigtigt, at der sikres et fælles pædagogisk grundlag, så alle børn i kommunen tilbydes et ensartet fritidstilbud. 4

5 8. Efteruddannelse af lærere og pædagoger (dansk som andetsprog og Sprog & Fag) Baggrunden for forslaget er, at satsningen på dansk som andetsprog og den interkulturelle dimension i undervisningen skal fastholdes og udvikles. 9. Sanering af kommunalt vedtagne målsætninger for børn og unge Gennem en lang årrække er der i Ishøj Kommune vedtaget diverse målsætninger for kommunens dagtilbud og skolevæsen. For at sikre ensartethed og samstemmighed med den sammenhængende børnepolitik skal alle disse målsætninger gennemgås. 10. Ressourcepædagoger til 2 daginstitutioner med børn med særlige behov Baggrunden er en pulje fra Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggende netop til ansættelse af ressourcepædagoger. Ordningen giver 2 daginstitutioner mulighed for ekstra faglig sparring og vejledning fra en ressourcepædagog, så pædagogerne bliver rustet bedre til at tackle de børn, der har særlige behov. 11. Tid til andet arbejde i dagtilbud Tid til andet arbejde uden at det går ud over tiden med børnene! Det var budskabet på alle de institutioner, som Børn & Undervisning besøgte på tilsynet i foråret Kan Ishøj Kommune tilbyde tid til andet arbejde vil det også være et stærkt kort, når der skal tiltrækkes og fastholdes nye medarbejdere til dagtilbudene. 12. Børn har ret til at lære at læse og skrive Baggrunden for forslaget er de flotte læseresultater, som skolerne har leveret i skoleåret 2006/07! Det er vigtigt at fastholde den gode udvikling, og også få mellemtrin og ældste klassetrin løftet op på et højere læseniveau. 13. IT i folkeskolerne Som med læseresultaterne er baggrunden for dette forslag også at fastholde den udvikling, der allerede er sat i gang, og sikre at der også kan ske en udbygning af IT i undervisningen og anvendelse af nye medier. 14. IT i børnehaverne IT som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner rummer mange muligheder. Ikke mindst i forholdet til arbejdet med sprogstimulering er der potentialer i interaktive løsninger. Forslaget går specifikt på, at det er det pædagogiske personale der skal opkvalificeres til at betjene ITløsningerne og ligeledes skal programudvalget udvikles. Tema: Familie og netværk 15. Tværsektorielt, helhedsorienteret samarbejde en udvikling af Distriktsteams Dette forslag opfylder på alle måder intentionerne i en sammenhængende børnepolitik. Ved udvikling af de nuværende distriktsteams sikres det, at der bliver foretaget en helhedsvurdering barnet og den enkelte families situation. Der lægges også vægt på tværfagligheden for netop at sikre helhedsvurderinger og løsninger. 5

6 16. Analyse og evaluering af behovet for støttekontaktpersoner Baggrunden for forslaget er et behov for at få analyseret og kortlagt behovet for støttekontaktpersoner, deres funktioner og deres virke. Ishøj Kommune har en god ordning med Street Teams 8 medarbejdere på gadeplan, men der er behov for at få evalueret deres rolle i en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge. 17. Analyse og udvikling af it baseret Bekymringsbarometer, underretningsguide og skema Baggrunden for forslaget er, at sikre både kvalitet og ikke mindst rettidighed i indsatsen overfor udsatte børn og unge. Et Bekymringsbarometer er medarbejdernes redskab til afklaring af en bekymring omkring et barn. Det er et IT baseret værktøj der skal være lettilgængeligt og let anvendeligt for det pædagogiske personale. Samtidig udvikles både underretningsguide og skema, så personalet er bedre rustet, når der skal laves en underretning. Udenfor tema 18. Pulje til elevråd Baggrunden for forslaget er det tværgående element der i børnepolitikken hedder Demokrati og medbestemmelse. For at sikre børnenes ret til netop dette stilles en pulje til rådighed for det fælles elevråd, som de skal beslutte anvendelsen af. 19. Fælles kommunal Anti mobbepolitik Alle skoler oplever fænomenet mobning. Baggrunden for forslaget er, at kommunen skal kunne tilbyde sine skoler aktiviteter/forløb der især sætter fokus på forebyggelsen af mobning, aktiviteter der båder inddrager lærere og elever og kvalificerer dem til at tackle mobbe problemer. 6

7 Tema: Sundhed Forslag 1: Arbejdsgruppe Revidering af ernæringspolitik Formål Involverede Krav til de involverede Den eksisterende ernæringspolitik skal revideres med henblik på en mere bindende og forpligtende formulering. Senest med udgangen af november 2007 skal der ligge et færdigt udkast til en revideret ernæringspolitik. To fokuspunkter i politikken skal være Økologien kommunens institutioner og skoler SKAL købe økologisk Kostsammensætningen hvilke betydninger har denne for børnenes læring og udvikling I 2008 skal gruppen arbejde videre med børnepolitikkens vision om at etablere kostordninger i alle kommunens daginstitutioner og på alle skolerne. Det bliver gruppens opgave, i samarbejde og sparring med styregruppen for børnepolitikken, at opstille forslag til, hvordan kommunen kan sikre, at alle børn i daginstitutioner og skoler har adgang til et sundt, ernæringsrigtigt måltid mad hver dag. I dette oplæg skal der indgå forslag til, hvordan et sådant tilbud kan organiseres (blandt andet set i lyset af, at børnehaver og enkelte skoler ikke har kantineforhold hertil) samt et overslag på den økonomiske side af tilbuddet. Børne og ungelægen, Center for Børn og Undervisning, Økologi konsulenten, skole, daginstitution Tid til deltagelse i arbejdsgruppen. Tidsramme September 2007 juni 2008 Evaluering Forslagets målgruppe 1: Målgruppe 2: Hovedansvarlig Omkostninger Efteråret 2008: Evaluering af ernæringspolitikkens implementering. Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Dagtilbud og skoler, der skal implementere ernæringspolitikken Børne og ungelægen Tove Billeskov. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Tid til deltagere i arbejdsgruppen. Trykning og formidling af den reviderede politik. 7

8 Gevinster Status En bevidsthed hos alle dagtilbud og skoler om, hvilken kost vi tilbyder vores børn. Blandt andet er det bevist, at skolebørns koncentrations og indlæringsevne skærpes væsentligt, når de får ernæringsrigtig kost Gode kostvaner grundlægges allerede i vuggestue og børnehave, hvilket en revideret ernæringspolitik også skal være med til at fremme I Ishøj Kommune blev der foretaget en registrering af overvægt blandt skolebørn i hhv og Samlet set var 9,5 % af skolebørnene overvægtige i 1999, dette var steget til 12,7 % i Ved skolestart var overvægten i begge undersøgelser ca. 10 %. Skoler og daginstitutioner kan løfte en stor opgave, hvis der etableres kostordninger, så børnene sikres et ernæringsrigtigt måltid mad hver dag. Kommunen har også en økologisk kostkonsulent (Puljemidler fra Fødevareministeriet) en sundhedskoordinator Tip Tab Tynde: Tilbud for overvægtige børn og deres familier Sundhedsfestival: Aktiviteter der både er henvendt mod boligområder og aktiviteter, der fokuserer på bevægelse i skolerne Bevægelsesprojekter på de enkelte skoler, herunder uddannelse af Legepatruljer. 8

9 Tema: Fysiske rammer Forslag 2: Arbejdsgruppe Analyse af børns fysiske rammer i Ishøj Kommune Formål Involverede Krav til de involverede Gruppen skal beskæftige sig med, hvordan Ishøj Kommune bedst muligt kan arbejde på at opfylde de mål der er opstillet i børnepolitikken under temaet Børns fysiske rammer. Gruppens opgave bliver derfor at se på følgende: Børns muligheder for leg og læring i det fysiske rum (herunder mulighederne for at integrere IT læringsmiljøer i skoler og børnehaver) Udformning af kommunens legepladser hvordan gør vi dem spændende og udfordrende Indretning af indendørs rammer (herunder lyd, lys og rummelighed) de gode eksempler der kan udbredes til andre Naturen i Ishøj muligheder for at bruge naturen som daginstitution, som skole og som børnefamilie De fysiske rammer skal analyseres. Gruppen skal derfor ud på de steder, hvor børnene er og se, hvordan de fysiske rum og miljøer kan forbedres. Produktet fra arbejdsgruppen bliver blandt andet et samlet idékatalog med løsningsforslag og inspiration. Et krav til gruppen vil være, at børnene skal inddrages i analysearbejdet! Naturcentret, Teknik & Miljø, Park & Vej, skole, daginstitution Tid til deltagelse i tværfaglig arbejdsgruppe Tidsramme September 2007 juni 2008 Evaluering August 2008 Forslagets målgruppe 1: Målgruppe 2: Hovedansvarlig Omkostninger Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Børn og Unge i Ishøj Kommune Johnny Skjoldborg Krog (Naturcentret) Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Deltagernes tid. 9

10 Gevinster Status Grundlag for politisk beslutning om forbedringer af de fysiske rammer for børn og unge i Ishøj Kommune En vedtagelse vil betyde en langsigtet udvikling af fysiske miljøer i dagtilbud, skoler og kommunale fællesområder, der er inspirerende og indbyder til leg og læring i børne såvel som voksenhøjde I Ishøj Kommune er de ydre rammer for børn og unge gode. Der er ikke langt til grønne områder, infrastrukturen i boligområderne er god og der gøres en stor indsats for at renovere kommunens institutioner og boligområder. Renoveringen af Gildbroskolen og Strandgårdskolen, samt det store byfornyelsesprojekt i Vejleåparken, er 3 markante eksempler på, hvorledes Ishøj Kommune prioriterer at skabe gode fysiske rammer for børn, unge og deres familier. 10

11 Tema: Børns kultur Børnekultur Forslag 3: Børnekulturkoordinator og børnekulturportal Status Formål Handlinger Involverede Krav til de involverede Der findes mange kulturtilbud til børn og unge i Ishøj. De formidles primært af kommunale institutioner (Ishøj Bibliotek, Ishøj Musikskole, Ishøj Ungdomsskole og Kulturcafeen) samt af Ishøj Teater og Arken. Børnekulturen kan yde et meget vigtigt bidrag til børn og unges personlige udvikling. Sagt om børnekultur: At bidrage til udvikling og kvalificering af et moderne lager af kulturelle videns og udtryksformer, der kan inspirere børn, og som de selv kan omsætte i praksis i den aldersopdelte hverdag, kan ses som kulturpolitikkens og kulturformidlingens centrale felt. (Beth Juncker, professor i børnekultur, Danmarks biblioteksskole) Udbuddet af børnekultur i Ishøj er nok lidt spredt. Hvis børnekulturen skal styrkes og udvikles, kan det derfor med fordel ske gennem en udviklingsorienteret koordinering og en bevidst kommunikationsstrategi. I regi af Kultur og Fritidscentret (det kulturelle lederforum) udarbejdes der en strategi for børnekulturen med det formål at samordne, udvikle og formidle/informere de børnekulturelle tiltag i Ishøj Kommune. For at sikre en sammenhængende udvikling på kulturområdet foreslås det, at der ansættes en børnekulturkonsulent, hvis opgave er både at formidle og organisere børnekulturelle tilbud. Børnekulturkonsulenten skal endvidere være med til at udvikle partnerskaber på det børnekulturelle område. Det foreslås endvidere, at der etableres en børnekulturportal på internettet, der bredt kan informere og formidle aktiviteterne på børnekulturområdet både kommunale og ikke kommunale initiativer. Der skal være en ansvarlig webmaster til at vedligeholde børnekulturportalen. Primært Center for Kultur og Fritid, de kulturelle institutioner, sekundært Arken og Ishøj teater samt Center for Børn og Undervisning. Der udarbejdes en konkrete (projekt)beskrivelse incl. jobbeskrivelser for såvel børnekulturkonsulenten som webmasteren for børnekulturportalen. Tidsramme Evaluering Forslagets målgruppe 1 Initiativerne evalueres løbende af det kulturelle lederforum, og justeringer og udvikling af forløbet vil fremgå af de årlige virksomhedsplaner for Kultur og Fritidscentret og de kulturelle institutioner Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. 11

12 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Børn såvel som voksne, der vil bruge børnekulturen i Ishøj. Det kulturelle lederforum i regi af Center for Kultur og Fritid Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Børnekulturkonsulent: kr og webmaster: kr pr. år. Kr , pr år En Børnekulturportal vil gøre det mere overskueligt og lettere tilgængeligt for både private borgere, daginstitutioner og skoler at holde sig orienteret om, hvilke børnekulturtilbud der er netop nu i kommunen Kulturoplevelser (teater, kunst, musik, litteratur) kan i sig selv inspirere børn ligesom det er tilfældet for voksne. Sådanne kulturelle input har altså en selvstændig værdi for børnene, samtidig med, at de kan danne et godt udgangspunkt for samtaler eller konkrete aktiviteter i institutionerne og/eller i familierne. Ifølge professor Beth Juncker er børnekulturen med til at give børn sociale kompetencer, der har betydning her og nu og altså i den løbende udviklingsproces, som børnene gennemgår 12

13 Tema: Børns kultur Børnekultur Forslag 4: Samarbejde mellem kommunale institutioner og kulturinstitutioner Status Formål Handlinger Involverede Krav til de involverede Et vigtigt udviklingspunkt i forhold til børns fritids og kulturliv er udbygningen af partnerskaber mellem offentlige institutioner og andre kulturformidlere. Der er allerede et begyndende samarbejde mellem Arken og henholdsvis TV Ishøj og Ishøj Musikskole,. Det foreslås at samarbejdet mellem de kommunale kulturelle institutioner og eksterne kulturelle institutioner, primært Arken og Ishøj Teater, styrkes. Der søges etableret konkrete partnerskaber mellem Ishøj Kommune og diverse kulturelle institutioner, primært Arken og TV Ishøj. Ishøj Musikskole udvider sit arbejdsområde, så den fremstår som en kulturskole, der udover musik også kommer til at omfatte billedkunst, dans og teater. Målet er, at der tilbydes børn alsidige tilbud af kulturoplevelser, og at de får mulighed til aktivt at arbejde med disse kulturformer. Samarbejdet bør endvidere omfatte skoler og institutioner, for herved at udnytte børnekulturens potentiale til børnenes almene udvikling. Der gemmer sig ofte musiske og kreative evner hos børn, der ikke er bogligt stærke, og fællesskabet omkring kulturelle oplevelser kan være med til at give disse børn selvtillid og succesoplevelser, ligesom de kan være med til at styrke udviklingen af andre kompetencer end de rent boglige. I dag er det vigtigere at kunne vurdere kritisk end at kunne efterligne! Dette er som sagt en proces, der allerede er sat i gang. Der skal derfor udarbejdes konkrete rammer for, dels etableringen af konkrete partnerskaber (rammer for samarbejde), dels skal der målrettet arbejdes videre med at transformere Ishøj Musikskole til Ishøj Kulturskole. Hele denne proces vil naturligvis fremmes meget gennem ansættelsen af en børnekulturkonsulent og etableringen af en børnekulturportal. Konkret eksempel på teaterområdet: Udvikling af teaterforløb for skoleklasser eller daginstitutioner med workshops/seminarer/forløb, der med udgangspunkt i teatrets virkemidler og arbejdsform giver børnene en teateroplevelse på egen krop, og som ad denne vej formidler nogle af teaterverdenens kompetencer (f.eks. kropsforståelse, evnen til at kommunikere, samarbejde og disciplin). Tante Andante og Komediehuset i Horsens er eksempler på sådanne tiltag. Center for Kultur og Fritid, diverse kulturinstitutioner samt Center for Børn og Undervisning. Ønske og mulighed for at indgå i samarbejder omkring kulturtilbud 13

14 Tidsramme Evaluering Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Initiativerne evalueres løbende af det kulturelle lederforum, og justeringer og udvikling af forløbet vil fremgå af de årlige virksomhedsplaner for Kultur og Fritidscentret og de kulturelle institutioner Bestyrelserne for såvel de kommunale institutioner og kulturinstitutionerne. Kulturinstitutioner og kommunale institutioner, der ønsker at indgå samarbejder. Center for Kultur og Fritid og det kulturelle lederforum. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Kan være udgifter til køb af huskunstnere til at være en del af processen kr , pr. år Vi får kulturen ud til børnene, og børnene ud til kulturen. Samarbejderne kan give muligheder for at bruge kulturen i mange sammenhænge i både dagtilbud, skoler og fritidstilbud 14

15 Tema: Børns kultur Børnekultur Forslag 5: Fritidsaktiviteter rammer og muligheder (herunder Opsøgende fritidsvejledere) Status Formål Handlinger Ishøj har et veludviklet foreningsliv og mange offentlige fritidstilbud, dog er der udviklingspotentialer i forhold til områder som billedskoler, teaterskoler, rytmisk musik herunder hele rap og hip hop kulturen. Hvis fritidslivet i Ishøj skal udvikles yderligere, anbefales det at fokusere på rammer for igangsættelse af uorganiserede aktiviteter som supplement til de organiserede aktiviteter og med mulighed for en kobling til det organiserede fritidsliv. Rammer for de virtuelle fritidsaktiviteter (computer, mobiltelefon) bør endvidere diskuteres. Med udgangspunkt i projektet Vi mødes på græsplænerne arbejdes der med at udvikle uorganiserede fritidsaktiviteter, værestedsfunktioner samt etablere partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreningslivet/boligområder. Fritidsvejledere: I forbindelse med projektet Vi mødes på græsplænerne er der ansat to fritidsvejledere, der med afsæt i Vejlebro Alklub arbejder med opsøgende aktiviteter i Vejleåparken og Vildtbanegård samt ved Ishøj Idræts & Fritidscenter, ligesom de arbejder med at etablere værestedfunktioner. Fritidsvejlederne deltager endvidere i et projektarbejde med fire idrætsforenipå nger med henblik at undersøge mulighederne for en kobling mellem de uorganiserede aktiviteter i boligområderne og de organiserede fritidsaktiviteter. Der er tale om et forsøg, der, hvis det viser sig at være succesfuldt, foreslås gjort permanent. Faciliteter til uorganiserede aktiviteter Det er vigtigt at sikre børn muligheder for at udfolde sig på egne præmisser. Derfor bør der skabes fysiske rammer (faciliteter) for børns leg. Det foreslås, at rammerne for uorganiserede aktiviteter i og omkring Ishøj Idræts & Fritidscentercenter løbende udbygges som et supplement til den eksisterende skøjte/rulleskøjtebane og MedieOasen, for derigennem at skabe et sammenhængende bevægelsesmiljø ved centret. Det foreslås endvidere, at der i samarbejde med boligområderne udarbejdes en strategi for at skabe fysiske rammer for leg og kropsudfoldelse i boligområderne Der er netop etableret en multibane ved Gildbroskolen, der både kan benyttes af skolen, foreninger og til uorganiserede aktiviteter. Det foreslås, at der etableres tilsvarende baner ved kommunens øvrige skoler. Muligheden for børns brug af Ishøj Bibliotek og Ishøj Svømmehal skal prioriteres. Den allerede påbegyndte udvikling af Ishøj Børnebibliotek bør understøttes. 15

16 Involverede Krav til de involverede Center for Kultur og Fritid, repræsentanter fra foreninger og SFO/Al klubber Ønsket om at deltage i udviklingsarbejde omkring etablering af uorganiserede fritidsaktiviteter. Tidsramme 2007 Evaluering Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Udgangspunktet er projekteret Vi mødes på græsplænerne, der evalueres ultimo 2007 samt ultimo 2008 (endelig evaluering) Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Alklubber/SFO er, Kulturelle institutioner (primært Ishøj Idræts & Fritidscenter),folkeoplysende foreninger samt de almene boligområder. Børn og unge i Ishøj med særlig fokus på dem, der p.t. ikke deltager aktivt i fritidslivet. Klaus Helsøe, koordinator og samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Hvis forsøget med fritidsvejledere evalueres positivt, foreslås det gjort permanent. Det skønnes, at der optimalt kræves 4 5 medarbejdere i hele kommunen. Det foreslås, at de arbejder i regi af alklubber/sfo er. Hvis fritidsvejledernes kan frigøres gennem en omorganisering/nytænkning af de eksisterende ressourcer, vil ordningen være udgiftsneutral. Fritidsvejlederfunktionen skal endvidere ses i sammenhæng med streetteam, selv om det skønnes, at der er forskellige udgangspunkter for de to gruppers arbejde. Udgiften pr. multiboldbane er ca. kr , Der skabes helhedsorienterede fritidstilbud for børn og unge, hvor kommunale institutioner og civilsamfundet samarbejder om igangsættelse af alsidige tilbud, der er et miks af organiserede aktiviteter og muligheden for at dyrke uorganiserede aktiviteter 16

17 Tema: Læring Forslag 6: Retningslinjer for overgange mellem kommunale institutioner og kulturinstitutioner Formål Involverede Krav til de involverede En tværfaglig arbejdsgruppe udarbejder retningslinjer for overgange for at sikre en kvalificeret og ensartet overlevering mellem institutioner, skoler og ungdomsuddannelser at relevant og nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet at styrke samarbejdet med forældrene i forhold til institutioner, skoler og ungdomsuddannelser at forbedre medarbejdernes indsigt i hinandens arbejdsområder og dermed bidrage til fælles pædagogisk strategi og målrettet udvikling i arbejdet med børn og unge Center for Børn og Undervisning, PPR center, Familiecenter, UU Center Syd Deltagelse i tværfaglig arbejdsgruppe. Kvalificere Ishøj Kommunes retningslinjer for: Overgange jfr. Dagtilbudsloven, afsn.ii, kap.2 7,stk.5 Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skolen og fritidstilbud. Tidsramme Efterår 2007 januar 2008 Evaluering 2008 Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Ledere og medarbejdere i institutioner, skoler og ungdomsuddannelser Center for Børn og Undervisning Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Omkostninger Tid til deltagelse i arbejdsgruppen Trykning og formidling af retningslinjer og procedurer: ca. kr , 17

18 Gevinster Sammenhæng, gennemsigtighed, dokumentation og samarbejde om det enkelte barns udvikling og tilegnelse af alsidige personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer Økonomisk vil det betyde en besparelse ift. indstillinger, underretninger mv. 18

19 Tema: Læring Forslag 7: Fælles pædagogisk grundlag for Al Klub og SFO Formål Involverede Krav til de involverede Udarbejde et fælles pædagogisk grundlag for Al klubber og Sfo er i Ishøj Kommune, således at det pædagogiske udgangspunkt bliver ensartet for de to institutionstyper. Med udgangspunkt i de to nye love for fritidshjemområdet er der et væsentligt behov for at gennemgå lovene og efterfølgende lokalt udarbejde et fælles pædagogisk grundlag for Al klubber og Sfo er. F.eks. nævner den nye lov om Fritidshjemtilbud (Al klubber), at der skal gives mulighed for lektielæsning, medens lovforslaget om Sfo nævner at kommunerne skal udarbejde målsætninger og egentlige læreplaner for Sfo er. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at Ishøj Kommune analyserer de forskellige love og derefter med udgangspunkt i lovgivningen udarbejder og beskriver et ensartet pædagogisk grundlag, som skal gælde for arbejdet både i Al klubber og Sfo er. Børn og Undervisning Ishøj Kommunes dagtilbud Gennemgå den nye Fritids og Klubtilbudslov og den kommende Sfo lov, som bliver vedtaget i folketinget til efteråret 2007 med henblik på at udarbejde et fælles grundlag for det fritidspædagogiske arbejde i Ishøj kommune. Tidsramme Januar april 2008 Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Ishøj Byråd til politisk beslutning Ledelse og personale i Ishøj Kommunes Al klubber og SFO er Børn og Undervisning: Tommy Johansen, Mary Ann Gordon Padovan Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Tid til deltagelse i arbejdsgruppen Kvalificeret og ensartet pædagogisk grundlag for Al klubber og SFO er 19

20 Tema: Læring Forslag 8: Efteruddannelse af lærere og pædagoger (dansk som andetsprog og Sprog og Fag) Formål Involverede Krav til de involverede Tidsramme Efteruddannelsen består af 1. den grundlæggende efteruddannelse Dansk som andetsprog og 2. kurset Sprog & Fag Efteruddannelsen skal fremme at alle ledere og medarbejdere møder børn og unge med et ressourcesyn at Dansk som andetsprog tænkes ind i al undervisning at social og kulturel inklusion er udgangspunktet i arbejdet med børn og unge nedbrydning den negative sociale arv For at sikre, at alle medarbejdere i IK er kvalificerede til at opfylde ovennævnte, ønskes en fortsættelse af efteruddannelse og kurser, omfattende lærere og pædagoger i hele Ishøj Kommune. Center for Børn og Undervisning, Center for Kultur og Fritid Aktiv deltagelse og implementering af ny viden Efterår 2007 Efterår 2009 kurser og efteruddannelse Evaluering Midtvejsevaluering: efterår 2008 Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Dagsinstitutionsledere, skoleledere, lærere og pædagoger i dagtilbud, fritidsinstitutioner, ungdomsskole Børn og Undervisning, Konsulenten for to sprogede elever. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Den grundlæggende efteruddannelse i Dansk som andetsprog: Pr. modul (120 timer): Ca. kr x 2 = kr , Sprog & Fag: Forår 08 efterår 09 (4 kurser á 50 timer): Ca. kr x 4 = kr , Samlet ca. kr , 20

21 Gevinster Alle elever oplever social, faglig, kulturel og personlig inklusion Kvalificering af samarbejdet mellem skole, institution og forældrene En øget integration af Dansk som andetsprog i fagundervisningen kan øge to sprogede elevers faglige udbytte og niveau Forebyggelse af negativ social arv Minimering af frafald på ungdomsuddannelserne Status Efterår 2005 forår 2007: 24 lærere fra de 4 byskoler deltog i Den grundlæggende efteruddannelse i Dansk som Andetsprog: et sprogpædagogisk (120 timer) og et samfundskulturelt modul (120 timer). 8 lærere stoppede efter første modul pga andet arbejde, hvorfor 8 nye startede på andet modul. Efteruddannelsen gentages derfor med det sprogpædagogiske modul med yderligere lærere fra skolevæsnet. Parallelt har ca. 45 lærere deltaget i et 50 timers kursus Sprog & Fag (Dansk som andetsprog integreret i fagundervisningen). Ca. 16 lærere deltager i kurset Sprog & Fag foråret

22 Tema: Læring Forslag 9: Sanering af kommunalt vedtagne målsætninger for børn og unge Formål Involverede Krav til de involverede En arbejdsgruppe gennemgår alle tidligere, stadigt gældende, vedtagelser og målsætninger for at skabe overensstemmelse mellem målsætninger for dagtilbud, fritidstilbud og skoler, der sikrer sammenhæng med den vedtagne Børnepolitik, gennemsigtighed, tilgængelighed og alsidighed i Ishøj Kommunes tilbud til børn og unge at sikre den røde tråd i børn og unges læring og udvikling at sikre tydelige retningslinjer og mål for personalegruppen, der arbejder med børns læring og udvikling Center for Børn og Undervisning, Familiecentret og center for Kultur og Fritid Deltagelse i arbejdsgruppe, der reviderer samtlige tidligere vedtagne målsætninger for børns læring og udvikling i dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Tidsramme Efterår 2007 Evaluering Fra marts 2008 Politisk vedtagelse februar 2008 Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Status Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Ledere og medarbejdere i dagtilbud, fritidstilbud og skoler Center for Børn og Undervisning Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Tid til deltagelse i arbejdsgruppen se formål Forud for vedtagelse af Børnepolitikken er der gennem en årrække vedtaget målsætninger for skolen, børnehaveklasser, pædagogiske cirkler, dagtilbud etc. Samtlige målsætninger bør være i overensstemmelse med den politisk vedtagne sammenhængende Børnepolitik med standarder. 22

23 Tema: Læring Forslag 10: Ressourcepædagoger til 2 daginstitutioner med børn med særlige behov Formål Ressourcepædagogerne skal både være sparringspartnere og en ekstra ressource for personalet i 2 belastede institutioner i Ishøj kommune. Ressourcepædagogerne udpeges af allerede ansatte i institutionen og frikøbes til at løse denne særlige opgave dagtilbudene ansætter til gengæld nogle nye pædagoger som årsvikarer i ressourcepædagogernes stillinger. Det er vigtigt, at det er pædagoger der ansættes som årsvikarer, så kvaliteten ikke falder. Målet er endvidere, at der skal ske en lokal ansvarliggørelse og en intern læring i institutionen, samt en bedre udnyttelse af det eksisterende system. Der er i dag en række eksisterende tilbud til nogenlunde den samme målgruppe, som f.eks. støttepædagoger, specialgruppe, PPR m.v. Men formålet med at etablere et system af ressourcepædagoger er ikke at øge antallet af støttepædagoger eller give flere ressourcer til, at flere voksne er sammen med børnene, men at gøre noget på en anden måde i den enkelte institution. Ressourcepædagogernes kerneopgave kan beskrives på følgende måde: Ressourcepædagogen får via efteruddannelse en viden om handlemuligheder og metoder, som hun videregiver til sine kolleger: Ressourcepædagogen skal: Udføre iagttagelser, beskrivelser m.m., f.eks. iagttage relationen mellem to eller flere børn Give sparring på de øvrige pædagogers relationer til barnet Være sammen med barnet og afprøve om det virker at være sammen med barnet på en ny måde Undersøge, hvordan barnet fungerer i forskellige situationer Give særlig støtte i en periode og derefter formidle sine erfaringer til pædagogen Give stuepædagogen refleksion i en situeret praksis Give stuepædagogen mulighed for at iagttage ressourcepædagogen og barnets samvær og lære heraf Perspektiv Hvis dette koncept med ressourcepædagoger viser sig at fungere, det vil sige, at det dels giver de 2 involverede institutioner et kvalitetsløft i arbejdet med udsatte børn og dels forebygger, at så mange af deres børn bliver udgrænset til specialforanstaltninger, så kunne man efterfølgende overveje, at etablere en permanent ressourcepædagogordning i Ishøj kommune, som kan virke i alle de dagtilbud, som notorisk har mange udsatte børn. 23

24 Involverede Krav til de involverede Børn og Undervisning 2 dagtilbud i Ishøj Kommune Ressourcepædagogen har en intern konsulentfunktion i institutionen og er sammen med lederen ansvarlig for, at der sker en læring og spredning af viden i institutionen. Tidsramme Start Evaluering Januar februar 2009 Målgruppe Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster 2 daginstitutioner Børn og Undervisning: Pædagogisk konsulent Tommy Johansen Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Ingen kommunale udgifter. Anvendelse af puljebeløb på fra Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggende. Pengene skal bruges inden for ministeriets angivne temaer: Opkvalificering af personale i forhold til udsatte børn Indsats for at bryde den negative sociale arv Pengene bruges konkret til midlertidig ansættelse af 2 ressourcepædagoger. Kvalificering af pædagogisk praksis i forhold til børn med særlige behov. En forbedret, anderledes og hurtig indsats for børn med særlige behov. 24

25 Tema: Læring Forslag 11: Tid til andet arbejde i dagtilbud Formål Involverede Krav til de involverede Tilførsel af øgede ressourcer til tid til andet arbejde. Med udgangspunkt i de nye love om Dagtilbud, Læreplaner og Børnemiljølov, er der kommet et væsentligt behov for tilrettelæggelse og dokumentation af den pædagogiske dagligdag. Og da al tilrettelæggelse ikke kan finde kvalificeret sted, medens personalet konkret er sammen med børnene, er der behov for at personalet får tid til tilrettelæggelse. Samtidig er der kommet øget krav og behov for udarbejdelse af handleplaner, virksomhedsplaner, indstillinger, samarbejde med andre dagtilbud og overgangsordninger til skolen. Derudover skal det pædagogiske personale også finde tid til forældresamarbejde, vejledning af studerende, børnemiljøvurdering og det praktiske arbejde. Opgaver som ikke kan løses, mens personalet er sammen med børnene på stuerne. Da Børn og Undervisning foretog tilsyn på daginstitutionerne i foråret 2007 oplevedes det netop, hvorledes det pædagogiske personale har svært ved at finde tiden til at udføre et kvalificeret pædagogisk arbejde uden at tiden gik fra børnene. Blandt andet tager arbejdet med de pædagogiske læreplaner mange timer fra børnene, da det indbefatter et omfattende skrive og dokumentationsarbejde. Derfor er der behov for at personalet får tid til at udføre disse opgaver. Børn og Undervisning Ishøj Kommunes dagtilbud Konsulenterne i Børn og Undervisning afser tid til at udarbejde dokumentations og evalueringsmateriale, som det pædagogiske personale efterfølgende skal anvende. Således kan en samlet evaluering udføres kvantitativt såvel som kvalitativt Tidsramme Start Evaluering Muligt tidspunkt for dokumentation og evaluering: Januar 2010 Forslagets målgruppe 1 Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. 25

26 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbud og Al klubber Børn og Undervisning: Tommy Johansen, Mary Ann Gordon Padovan Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. 2 ugentlige timer til pædagoger: Ca. 400 ugentlige timer 1 ugentlig time til pæd.medhjælpere: Ca. 150 ugentlige timer 46 arbejdsuger = årligt timer x kr. 150 = I alt ca. kr , Mere tid til børnene. Kvalificeret pædagogisk praksis. Bedre mulighed for at tiltrække og fastholde godt pædagogisk personale 26

27 Tema: Læring Forslag 12: Børn har ret til at lære at læse og skrive Formål Involverede Krav til de involverede Formålet er at fastholde og styrke den positive udvikling, som Ishøj har oplevet de seneste år i forhold til børns læse og skriveudvikling. Denne udvikling har indtil nu primært fundet sted på de mindste klassetrin. Der er tvingende behov for på samme tid 1) at udvikle arbejdet med skriftsprog i dagtilbud, 2) at udvikle læseundervisningen på skolernes mellemtrin og ældste klassetrin, 3) at udvikle læsningen i alle fag. Denne indsats skal ses i sammenhæng med indsatsen i forhold til dansk som andetsprog og indsatsen på IT området. Det er endvidere et vigtigt formål med indsatsen at involvere forældrene aktivt og konkret. Alle lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud. Der skal udarbejdes en handleplan for denne indsats, som kan træde i kraft pr. 1. august Handleplanen indarbejdes i skolernes og dagtilbudenes virksomhedsplaner/læreplaner. Det indgår, at der afsættes tid til deltagelse i faglige netværker i et omfang af fire møder pr. år under ledelse af læsekonsulenten. Driftstedernes ledelse er ansvarlig for at den enkelte medarbejder deltager i virkeliggørelsen af handleplanen. Tidsramme Evaluering Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Den hovedansvarlige er ansvarlig for en evaluering af arbejdet, hvilket sker årligt i forbindelse med bearbejdelsen af læsetestresultater. Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. Børn i dagtilbud og skoler og deres forældre. Læsekonsulenten i Center for børn og undervisning. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Til kursusvirksomhed, og læsefremmende materialer og initiativer i dagtilbud og skoler er der årligt behov af afsættelse af ,. Nye indsatser og initiativer kan dog komme på tale. Årlig udgift: min. Kr , 27

28 Gevinster Status Eleverne får mulighed for væsentligt at forbedre deres udbytte af undervisningen, at få en øget positiv holdning til selve det at lære noget, at forbedre deres muligheder for at gå ud af skolen med de nødvendige læsefærdigheder. Hermed øges mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse også. I løbet af de seneste par år har dagtilbudenes sprogarbejde og skolernes fornyede indsats i den tidlige læseundervisning resulteret i en markant forbedring i børnenes basale færdigheder inden for læsning. Dette kommer blandt andet til udtryk i den løbende positive udvikling i testresultaterne. Dette viser med tydelighed, at det er muligt at løfte elevernes læsefærdigheder. Det er samtidigt klart, at læseudvikling og læseundervisning skal ske på alle klassetrin gennem hele grundskolen. Derfor vil læsehandleplanen omfatte alle klassetrin og alle relevante fag. 28

29 Tema: Læring Forslag 13: IT i folkeskolen Formål Involverede Krav til de involverede Tidsramme Udvikle Fællesnettet og SkoleIntra generelt i Ishøj Kommune, til at fungere som formidler af Ishøj Kommunes særlige etniske sammensætning med henblik på at fremme alle elevers mulighed for at agere i en verden, der stiller stadigt større krav til social globalisering. Dette betyder fx: Fastholdelse af den udvikling, der er igangsat med det pædagogiske ITkørekort samt den ekstra økonomiske satsning på 3. Klasser gennem 3 år med fokus på at inddrage de nye medier, og dermed udnytte elevernes resurser og viden indenfor netop dette område i den daglige undervisningssituation Fremme brugen af videndelingsystemer samt elevproduceret indhold på kommunens Fællesnet med henblik på at styrke elevernes identitet i en mangfoldighedskultur og samtidig støtte lærerne med projekter, der inddrager IT Fremme brugen af web 2.0 værktøjer værktøjer til brugerproduceret indhold på Internettet (fx YouTube, MySpace mm) og hermed i højere grad udnytte de resurser eleverne allerede møder med Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) Fastholde og stadig udvikle et sikkert og let tilgængeligt IT system på skolerne. Udvikle kommunale projektideer, der bygger på Fællesnettet og de nye medieværktøjer, som på en gang involverer elever på alle skoler og samtidig kan fungere som løftestang i forhold til at fremme lærernes brug af IT i skolen. Start ultimo 2007 fortsætter over min. 2 år. Evaluering Første gang maj 2008 siden maj Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. PUC, IT konsulent, mediemedarbejder, it teknikere. PUC, Malene Erkmann. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. 29

30 Omkostninger Gevinster Status Som minimum at bibeholde det nuværende økonomiske niveau for IT (3. Klassemidler, leasing og drift) fremover, med henblik på både at kunne foretage løbende udskiftning af eksisterende udstyr, en vis grad af nyindkøb og udvikling (herunder SMARTboard), samt dækning af alle løbende udgifter til abonnementer, opkoblinger mv. Det bør dog bemærkes at: En evt. større satsning på SMARTboard vil dog kræve ekstra tildeling Der ønskes samtidig en tilkendegivelse af, hvorvidt PUCs it afdeling kan få tilladelse til at udnytte det kommunale fibernet eller om det bør overvejes at etablere ny skolenetværk Nuværende økonomiske niveau: 3. klassemidler: Kr , Drift: kr , Leasing: kr , (Pris for SMARTboard pr. klasselokale: ca. kr , ) Ved at tilbyde skolerne deltagelse i fælles projekter og kurser på klasseteamplan, vil det i højere grad være muligt for PUC at yde hjælp lokalt på skolerne efter de individuelle behov Samtidig vil Fællesnettet kunne løftes blandt andet ved brug af lyd og billeder og i højere grad fungere som en brugbar platform for forældre og elever uanset forudsætninger Skolerne har gennem PUC fået tildelt ekstra resurser for at matche det statslige tilskud som følge af satsningen på IT i folkeskolen (3. klasserne). Denne resurse bør bibeholdes uændret fremover. 30

31 Tema: Læring Forslag 14: IT i børnehaverne Formål Involverede Krav til de involverede Beskrive behov og muligheder i forhold til at inddrage pædagogisk IT i børnehavernes arbejde med læreplaner. 1 3 daginstitutioner, PUC PUC sørger for at stille udstyr til rådighed i første omgang uden adgang til internettet og sørger for min. 2 kurser af 2 timers varighed for involveret personale. Institutionerne forpligter sig herefter til i så høj grad som praktisk muligt at inddrage computeren i arbejdet med læreplaner evt. i samarbejde med PUC. PUC vil løbende indsamle erfaringer fra institutionerne ligesom relevant personale vil evaluere mundtlig sammen med PUC efter projektets udløb. PUC vil efter forløbet udarbejde en beskrivelse af de pædagogiske muligheder ved inddragelse af IT i børnehaverne samt de tekniske muligheder og omkostninger. Tidsramme Et år med påbegyndelse september 2007 Evaluering Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Løbende, med henblik på hele tiden at kunne udvikle programudvalget samt september 2007 Ishøj Byråd til politisk behandling såfremt forslaget kræver en økonomisk bevilling. PUC og Børn og Undervisning Malene Erkmann. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. IT i børnehaverne bør allerede nu tildeles særskilte resurser. Disse resurser bør ligge på PUC, hvorfra opgaverne også fremover bør løses. Her ligger de pædagogiske kompetencer ligesom man herfra har gjort sig erfaringer i forhold til det IT løft lærerne har været igennem og som man nu kan forvente at det pædagogiske personale til en vis grad skal igennem. Resurseforbruget første år vil ikke overstige kr ud over de involveredes arbejdstid. Resurser første år: kr , 31

32 Gevinster Status Brugen af IT i daginstitutionernes sprogarbejde ser ud til at fremme børnenes lyst til at bruge sproget i samtalen om det, der sker på skærmen (frem for i en bog eller lignende) IT baserede programmer har evnen til at give børnene en tilbagemelding, der ikke nødvendigvis kræver en pædagogs fulde tilstedeværelse hele tiden (ligesom et barn kan sidde alene med en bog kan et barn sidde alene med en computer, hvor programmet fortæller at det er en rød traktor når barnet klikker på den). På den måde får barnet feedback og hjælp i den aktuelle læringssituation På nuværende tidspunkt er det ikke umiddelbart muligt for PUC at tilbyde daginstitutionerne pædagogisk internetadgang, da institutionerne kun er dækket af det administrative, kommunale net. De nærmere forhold omkring dette bør afklares. Der ønskes samtidig en tilkendegivelse af, hvorvidt PUC s it afdeling kan få tilladelse til at udnytte det kommunale fibernet eller om det bør overvejes at etablere ny skolenetværk. 32

33 Tema: Familie og netværk Forslag 15: Tværsektorielt, helhedsorienteret samarbejde en udvikling af Distriktsteams Formål Involverede Krav til de involverede Tværsektorielt samarbejde om helhedsløsninger for børn, unge og deres familier til forebyggelse af negativ social arv. Forebyggelse af modsatrettede og modarbejdende løsninger for børn, unge og deres familier i de forskellige centre. Fra Distriktsteamenes rådgivende funktion i fortrinsvis enkeltsager, anonyme eller navngivne, som dagtilbud og skoler sætter på dagsordenen, ønskes Distriktsteamene udviklet til fora, hvor distrikterne kvartalsvis gør status over distriktets udsatte børn, unge og deres familier, der kan nås med en rettidig, forebyggende og helhedsorienteret indsats. Sammensætningen af deltagere i Distriktsteamene skal derfor udover Familiecenteret og PPR, skole og dagtilbudsledere, være repræsenteret af deltagere fra Socialcenteret, center for Byråd og Ejendom, Kultur for Fritid og Børn og Undervisning. Repræsentanter fra Socialcentret, Familiecentret, PPR centret, Børn og Undervisningscentret, Fritid og Kulturcentret, Byråd og Ejendomscentret udgør Tværsektorielle distriktsteam til en helhedsorienteret indsats for social inklusion og integration (forebyggelse af negativ social arv) i 5 distrikter. Fagligt og personligt engagerede og kompetente repræsentanter. Ansvarlig for distriktet, som distriktsteamet er tilknyttet. Helhedstænkning, nedbrydning af fag og centergrænser. Sætte borgeren/barnet i centrum), anerkendende kommunikation. Kendskab til eksisterende tilbud og muligheder i Ishøj Kommune, samt alternative handlemuligheder. Overblik (fra statuskonferencer i distriktsteamene) over det aktuelle behov for indsats, f.eks.: kontaktpersoner oprettelse af grupper for enlige mødre / og fædre Et tværsektorielt koordineringsteam har kompetence til iværksættelse af indsatser indenfor budgettet/søge om evt. ekstrabevilling. Tidsramme Oktober 2007 december 2008 Evaluering Januar 2009 Familiecenter og Center for Børn og Undervisning 33

34 Forslagets målgruppe 1 Målgruppe 2 Hovedansvarlig Omkostninger Gevinster Medarbejdere, der betjener borgere med børn og unge i alderen 0 18 år. Udsatte børn, unge og deres familier Cheferne for de involverede centre. DKL (Det Koordinerende Ledelsesteam for sager vedrørende børn og unge) udpeger tovholder til hvert tværsektorielle distriktsteam. Den hovedansvarlige er samtidig ansvarlig for en evaluering af arbejdet. Tid svarende til1 fuldtidsstilling fordelt forholdsmæssigt på de involverede centre. Det forventes, at der efter en 2 årig periode kan ses forbedringer og besparelser i form af: Færre indstillinger til PPR, færre underretninger til Familiecentret, bedre skoleresultater, mindre frafald på ungdomsuddannelserne, mindre kriminalitet etc. Fremme af en helhedstænkning i sagsbehandling vedrørende børn og unge Status Distriktsteam har eksisteret siden