Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg"

Transkript

1 Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder omkring træhøjder. Mens toppen af liftens kurv var placeret i en højde af 13 meter over terræn, har vi været rundt i nabolaget for visuel inspektion over området. Fotostandpunkter er udvalgt efter aftale med Varde Kommune og efter den visuelle inspektion af området. Der er fra fotostandpunkterne (se oversigtsplanen i dette bilag) taget fotos i retning mod placeringen af 2 rådnetanke på det fremtidige biogasanlæg. Ved den efterfølgende visualisering er liften på fotos (hvor denne er synlig) fjernet, og tankene lagt grafisk ind med top i samme højde som top at liftens kurv. Tankene er således visualiseret med en højde på 13 meter over terræn (11,8 meter tank + 1,2 meter stige). Liftkurven var synlig fra fotostandpunkterne A, E og G, men ikke fra B, D og F. På fotoet fra standpunkt F er toppen af de 2 fremtidige rådnetanke beregnet til at svare til overkant af den røde cirkel på visualiseringen. Fotoet fra standpunkt D er taget uden samtidig tilstedeværelse af lift på rensesanlægget. Toppen af de 2 fremtidige rådnetanke er skønnet til at svare til overkant af den røde cirkel på visualiseringen. Fotostandpunkt B angivet på oversigtsplanen var den oprindeligt af Varde Kommune ønskede placering. Placeringen af fotostandpunktet er dog efterfølgende ændret til adressen Gl. Kærvej 24 (angivet med blå prik på oversigtsplanen), da der var bedre udsyn mod anlægget fra dette sted.

2 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg. Oversigt over fotostandpunkter.

3 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra fotostandpunkt A)

4 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra Gl Kærvej 24 blå prik)

5 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra fotostandpunkt E)

6 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra fotostandpunkt G)

7 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra fotostandpunkt D)

8 Bilag 1: Visualisering af fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg (set fra fotostandpunkt F)

9

10 Vedr.: fremtidigt biogasanlæg Notat Side 1 af december 2013 Ref.: Navn Til: Daniel Friis Baun, Varde Forsyning Fra: Svend Marker 1. Baggrund Varde Forsyningen arbejder på at få en principgodkendelse til etablering af et biogasanlæg på Varde Renseanlæg. Slam- og gasmængder er vurderet. 2. Slammængder Følgende slammængder er grundlaget for vurderingerne: Slam fra Varde Renseanlæg: Slam fra oplandsrenseanlæg: I alt: 500 tss/år 500 tss/år t SS/år Slammængderne er angivet af Varde Forsyning Ved kommunalt spildevand vil spildevandsrensning på et 1-trins renseanlæg (som Varde Renseanlæg) for forureningen fra 1 person normalt udgøre 25 kg SS/år. Spildevandstilførsel fra fødevareindustri vil resultere i en lavere slamproduktion. Ud fra dette vurderes spildevandsbelastningen til Varde Renseanlæg at være ca PE. Den samlede belastning til oplandsrenseanlæggene udgør dermed også ca PE. Hvis spildevandsbelastningen beregnet ud fra slamproduktionen ligger væsentligt lavere end belastningen opgjort ud fra tilløbsanalyserne, anbefales udført supplerende belastningsvurderinger. Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus N T Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T SØBORG AALBORG AARHUS GLOSTRUP C:\Users\DFB\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\8C0UXO62\Notat om belastning slam og gasproduktion.docx \Svend Marker

11 Side 2 af 3 3. Procesberegninger Der er gennemført beregninger med Krügers beregningsværktøjer RENS og Dimgas. Beregningerne vil udgøre en del af grundlaget til principgodkendelsen. Der er udført beregninger for 3 scenarier: 0: status (slam fra 1-trins anlæg uden udrådning) 1: udrådning af slam fra 1-trins anlæg 2: udrådning af slam fra Varde Renseanlæg som 2-trins anlæg, øvrigt slam fra 1-trins anlæg Slammængder, gasproduktion, indfyret effekt fra gas, el-produktion ved udnyttelse af gas på gasmotor, varmeoverskud (nettovarme, dvs. efter opvarmning af rådnetank) samt iltforbrug til biologisk rensning på Varde Renseanlæg. Resultaterne er opsummeret i følgende tabel: ar Scenarie: Status +udrådning +primærtrin +udrådning Slamprod. før RT tss/år Slamprod. før RT kgss/d Slamprod. efter RT kgss/d Afvandet slam %TS Afvandet slam m 3 /år Gasproduktion Nm 3 CH 4 /d Indfyret effekt kw El-produktion kw Varme (netto) kw Iltforbrug Varde Renseanlæg kgo 2 /d Forudsætninger Primærtrin Rådnetanksdrift El-effektivitet gasmotor Iltforbrug 80% SS-reduktion mesofil 0,37 angivet ved standardbetingelser Gasproduktionen som ren metan (CH4) ses at blive hhv. 386 og 600 Nm 3 /d med Varde Renseanlæg som 1- og 2-trins anlæg. Den producerede biogas vil forventes at indeholde ca. 35% CO 2, hvorved biogasproduktionen bliver hhv. ca og m 3 /d. C:\Users\DFB\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\8C0UXO62\Notat om belastning slam og gasproduktion.docx \Svend Marker

12 Side 3 af 3 Bemærkninger: Energi- og CO 2 -mæssigt er der klare fordele ved at etablere udrådning af slam på biogasanlæg. Slammængden fra Varde Renseanlæg + oplandsrenseanlæg vurderes erfaringsmæssigt umiddelbart at være i den lave ende i forhold til effekten ved udrådning og de tilhørende anlægsinvesteringer, men det vil bl.a. være afhængigt af de lokale udgifter til slamafhænding. En tilførsel af organisk stof fra industri eller som kildesorteret husholdningsaffald vil forbedre den energimæssige effekt betydeligt. C:\Users\DFB\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\8C0UXO62\Notat om belastning slam og gasproduktion.docx \Svend Marker

13

14 Vedr.: Biogasanlæg på Varde Renseanlæg input til principgodkendelse Notat Side 1 af december 2013 Ref.: Navn Til: Daniel Friis Baun Fra: Svend Marker Kopi til : 1. Baggrund Varde Forsyning har igangsat en forundersøgelse af om det kan være hensigtsmæssigt at indføre en anaerob slamstabilisering (udrådning) på Varde Renseanlæg. En del af forundersøgelsen vil være at få en principgodkendelse fra miljømyndigheden (Varde Kommune). 2. Formål med udrådning af slam De overordnede formål med udrådning af slam er at - Forbedre kvaliteten - Reducere mængden - Producere energi Ved udrådning bliver organisk stof i slammet nedbrudt, hvorved der dannes biogas. Biogassen kan anvendes til at produktion af varme (gaskedel) eller til produktion af el og varme (gasmotor). En del af varmen anvendes til at holde rådnetanken varm (35 o C), mens overskudsvarme kan anvendes til opvarmning af bygninger på renseanlægget eller sælges til fjernvarme. Hvis biogassen anvendes til el-produktion vil typisk kunne fremstilles mellem 30% og 75% af renseanlæggets el-behov, hvis udrådningen alene baseres på slam fra renseanlægget, mens det kræver et eksternt kulstoftilskud til udrådningen som f.eks. restprodukter fra fødevareindustri og/eller kildesorteret husholdningsaffald, hvis egendækningen skal være højere. Ved egenproduktion af el og varme vil renseanlæggets energiforbrug selvsagt mindskes, hvad der videre vil mindske CO 2 -belastningen. Ud over biogasproduktionen vil der opnås en reduktion i slammængden, hvorved udgifterne til afhænding af slammet vil falde. Reduktionen skyldes dels stofomsætningen, hvorved typisk ca. 30% af slamtørstoffet omdannes til biogas, dels at slamafvandingsegenskaberne sædvanligvis forbedres med op mod 5%-point, så det f.eks. er muligt at afvande slammet til ca. 25% tørstof efter udrådning mod 20% tørstof uden udrådning. Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus N T Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T # SØBORG AALBORG AARHUS GLOSTRUP

15 Side 2 af 5 3. Funktion af rådnetank og gassystem Princippet i et rådnetankssytem fremgår af nedenstående, hvor den brune farve er slam og den gule farve er gas: Slammets vej ved udrådning Slam opkoncenteres til ca. 5%TS (forbehandling) og pumpes ind på rådnetanken. Ved en temperatur i rådnetanken på 35 o C (mesofil udrådning) er der behov for min. 20 døgns opholdstid for det slam, der pumpes ind på rådnetanken. Organisk stof i slammet omsættes anaerobt under dannelse af biogas, der samler sig i toppen af tanken. Det udrådnede slam ledes i takt med indpumpning til en slamlagertank, og herfra til slutafvanding. #172421

16 Side 3 af 5 Gassystemet Gassen samler sig i toppen af rådnetanken og ledes herfra til en gasbeholder og via en vandudlader til gasmotor eller gaskedel. Eventuelt kan der være en gasfakkel til at sikre gasafbrænding ved udfald af gasmotor/kedel, eller også kan gaskedelen være dubleret og udlagt til afbrænding af spidstime gasproduktion. Gassystemet kører ved et forholdsvis lavt tryk på ca. 0,4 m vandsøjle. Til sikring mod overtryk er der hydrauliske tryksikringer (vandlåse) i top af rådnetank og før gasmotor/kedel. #172421

17 Side 4 af 5 4. Miljøpåvirkninger ved udrådning og gasanvendelse Miljøpåvirkningerne ved udrådning af slam og gasanvendelse er små. Gasudslip Rådnetank og gassystem er udformet, så der ikke udslippes biogas til omgivelserne. Lugt Lugtmæssigt kan der opstå en mindre påvirkning fra vandudlader samt slamlagertank for udrådnet slam. Ved bynær placering af rådnetank kan det overvejes at forsyne disse punkter med en lokal lugtbehandling (overdækning + udsugning til kulfilter). Energi- og CO 2 -forhold Energi- og CO 2 -forhold ved udrådning er bl.a. vurderet i DANVA-rapporten Slam fremtidens renseanlægs energiressource, forsknings- og udredningsprojekt nr. 17, Heraf fremgår, at - El-produktion fra anvendelse af biogas på gasmotor giver en væsentlig fortrængning af CO 2 og har afgørende betydning for den samlede slamhåndteringsstrategis CO 2 -nøgletal - Udrådningen bidrager både til energiproduktion samt til minimering af slammængden. - Biogassen skal udnyttes til el-produktion på en gasmotor for at udrådningsprocessen bidrager til en væsentlig CO2-fortrængning. - En løsning, hvor slammet transporteres fra et mindre renseanlæg til en fælles ekstern udrådning med en gasmotorinstallation, er et CO 2 -mæssigt bedre alternativ end at udrådne slammet lokalt uden udnyttelse af biogassen til elproduktion. Kvælstof Biogassen vil ikke indeholde ammoniak i målelige koncentrationer (< 1 ppm). Ved udrådning sker der ikke en nedbrydning af kvælstofforbindelser i slammet, men der frigives kvælstof fra det organiske stof (slam) der nedbrydes til gas, til væskefasen. Herved øges indholdet af opløste kvælstofforbindelser, mens den slambundne andel af kvælstofforbindelser mindskes. Ammonium-koncentrationen i slamvandet, der udskilles som rejektvand ved slamafvanding, vil derved forøges op til mg/l. Rejektvandet tilbageføres til den biologiske rensning og vil kunne øges kvælstofbelastningen fra indløbet med 10-20%. Kvælstoffjernelsen i form af nitrifikation, denitrifikation og slamopbygning (ammonifikation) vil derefter også foregå på rejekvands-kvælstoffet, og afløbskoncentrationerne fra spildevandsrensningen vil være uændrede, forudsat at renseanlægget har kapacitet til den forøgede mængde kvælstof fra rejektvand. #172421

18 Side 5 af 5 Der vil kunne forventes en marginalt øget ammoniak-fordampning fra udrådnet spildevandsslam i slamlagertanken i forhold til ikke udrådnet slam. Ved udrådning af slam stiger ammoniumkoncentrationen (NH 4 + )som beskrevet i slamvandet, mens ammonium-indholdet i det tilbageværende slam er uændret. Normalt vil ph i slammet kunne forventes at være mellem 7-7,5, hvorved ligevægten mellem NH 4 + og NH 3 vil være forskudt mod NH 4 + : Ligevægt mellem NH 4 + og NH 3 som funktion af ph og temperatur: Det betyder, at ammoniak-afdampningen fra det udrådnede slam vil være lille, da kun ammoniak NH 3 kan frigives til luftfasen, mens NH 4 + -ionen altid vil være på opløst form. Eventuelt NH 3 i slamvandet vil indstille sig i en ligevægt med ammoniak i luften. Samlet kan kvælstofbalancen ved slamudrådning og efterfølgende landbrugsanvendelse af slammet regnes for uændret i forhold til den nuværende slamhåndtering fra Varde Forsyning. Fosfor Fosfor i renseanlæg findes indbygget i slam og på opløst form (fosfat). Ved nedbrydning af slam ved udrådning vil fosfat indbygget i det nedbrudte slam blive frigivet til slam-/rejektvandet, hvorfor fosfat-koncentration her er forholdsvis høj. Den opløste fosfat returneres med rejektvandet til den biologiske rensning, hvor fosfaten dels indbygges i overskudsslam, dels kan fældes med fældningskemikalier. Rensningen for fosfor vil kunne udføres til samme afløbskoncentrationer som før udrådning. Samlet kan fosforbalancen ved slamudrådning og efterfølgende landbrugsanvendelse af slammet regnes for uændret i forhold til den nuværende slamhåndtering fra Varde Forsyning. #172421

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere

Ressourcestrategi

Ressourcestrategi Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. 20. januar 2016 Aarhus Vand Per O. Pedersen EUDP Povl Frich Det overordnede mål Aarhus Vand gennemfører udbygningen af Egå renseanlæg for at realisere den

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring.

Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring. Dansk Vand Konference 12 Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam Søren Brønd Udrådning af slam Primærtank Biologi Efterklaring Returslam Biologisk overskudsslam, COD/SS ~ 1,1 Slamkoncentrering

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Massestrømsmåler GP-MF er et dansk produkt udviklet og patenteret af Geopal System A/S Nøjagtige målinger også ved variationer i gassammensætningen

Læs mere

Energibalancer for spildevandsselskaber

Energibalancer for spildevandsselskaber Energibalancer for spildevandsselskaber Udkast til opgørelse af brutto og nettoenergiforbrug samt nøgletal 15-06-2016 Oplæg på DANVA workshop d. 21. juni: remtidens renseanlæg Workshop 6: Energibalancer

Læs mere

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg STF Døgnkursus 6. november 2015 Louis Landgren & Lise K. Hughes Det overordnede Aarhus Vand ønsker at gennemføre en udbygning

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Kirke Eskilstrup Vandværk

Kirke Eskilstrup Vandværk Distributionsnettet for rent vand Ebberup supplerende modelberegninger Distributionsnettet for rent vand Ebberup supplerende modelberegninger Udarbejdet af: Kontrolleret af: Ole Holst Andersen Henrik Korsgaard

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Debatoplæg Billund Bio Refinery Biogasanlæg Grindsted

Debatoplæg Billund Bio Refinery Biogasanlæg Grindsted Debatoplæg Billund Bio Refinery Biogasanlæg Grindsted Indkaldelse af ideer og forslag Oplæg til debat i perioden 15. april - 13. maj 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Billund Vand A/S ønsker at udvide

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?

Læs mere

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg Programleder Martin Thau Introduktion Flere navne i spil 2 Hvad er : Aktieselskab stiftet i 2009 (jf. Vandsektorloven) 100% ejet af Randers

Læs mere

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Anaerob membranfiltrering

Anaerob membranfiltrering Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Notat Side 1 af januar 2013 Ref.: Frank Agerskov

Notat Side 1 af januar 2013 Ref.: Frank Agerskov Vedr.: Pipeline 3 Ansøgning om etablering af pumpestation og spildevandsledning. Sagsnummer 12/13676 Notat Side 1 af 6 30. januar 2013 Ref.: Frank Agerskov Til: Rudersdal Kommune Fra: Krüger A/S Kopi til

Læs mere

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt

VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND 38 AUGUST, NST Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen AARHUS MILJØVURDERING (LCA)

Læs mere

Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg

Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Martin Dam Bräuner AAMS 12-12-2014 Projekttitel: Optimering af Rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Fagområde: Energi, optimering, Biogas Udarbejdet

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier

Læs mere

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Overblik over opgørelser, indberetning og nøgletal - Okt. 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål Overordnet energiopgørelser Forudsætninger

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC

Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18

Læs mere

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T Effektiv mikrobiologisk egenkontrol med TECTA Med TECTA er det enkelt selv at udtage prøver og analysere dem. For at få maksimalt ud af egenkontrollen kræves derudover et velgennemtænkt kontrolprogram,

Læs mere

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den : 7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Anklægskoncepter og råvaresammensætning 2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre

Læs mere

Morsø Forsyning A/S. Østre Strand Renseanlæg Blæserindkøb. Bilag 3. Funktionsgarantier. Revision 1

Morsø Forsyning A/S. Østre Strand Renseanlæg Blæserindkøb. Bilag 3. Funktionsgarantier. Revision 1 Østre Strand Renseanlæg Blæserindkøb Funktionsgarantier Revision 1 Bilag 3 Blæserindkøb Revision 1 Udarbejdet af: Kontrolleret af: MSP KXB Udgave/dato: 1 / 14-10-2013 Ordrenummer: 130081668 Krüger A/S

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Damme - Askeby Renseanlæg

Damme - Askeby Renseanlæg Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte

Læs mere

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02 Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18. Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende

Læs mere

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Aalborg d. 28. november 2013 DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Arrangører: DANVA Helle Kayerød KRÜGER Vibeke Borregaard, Morten Bech, Svend Marker, Lars Dalum m.fl. COWI Charlotte Korgaard

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8

Læs mere