Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torshaven 20 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 191 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/07/08-30/06/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Isolering af kælderydervægge 12 MWh Fjernvarme 7740 kr kr år 3 Isolering af massive vægge i kælder 11 MWh Fjernvarme 7310 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre

2 SIDE 2 AF 8 låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 2 Isolering af gulv mod kælder 5.4 MWh Fjernvarme 3540 kr. 4 Udskiftning til energiruder 11 MWh Fjernvarme 6860 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer

3 SIDE 3 AF 8 Bygningen er en udlejningsejendom med 30 lejligheder i 2 etager og med delvist opvarmet kælder, opført år 1977 på i alt 1984 m² opvarmet etageareal. Denne energimærkningsrapport omhandler alle bygninger på ejendommen, i alt 2 bygninger med BBR bygningsnr. 1 og 2. Ejendomsfunktionær var til stede ved besigtigelsen. Det er registreret at ejendommen er blevet efterisoleret i ydervægge i Ved besigtigelsen blev forelagt tegningsmateriale af 1973 og Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge, terrændæk og kælderetageadskillelse. På forsiden af energimærkningsrapporten er anført det oplyste varmeforbrug for hele ejendommen. Energibesparelserne er derimod opgjort i forhold til ejendommens beregnede varmeforbrug baseret på en række standardbetingelser, primært omkring brugervaner og indetemperaturer. Der er i forbindelse med besigtigelsen adgang til lejlighed nr 22 st. th. og 28 mf. Der er i beregningen forudsat samme niveau angående radiatorventiler, isoleringsforhold, el m.v., som de registrerede rum. Kun direkte adgang vil kunne verificere forholdene. Der kan derfor forekomme afvigelser fra faktiske forhold. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Vandret loft er isoleret med 275 mm. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning. Fladt tag er built-up med 100 mm isolering ved indgangspartier. Kælderloft i opvarmede rum mod ydermur og under altaner skønnes isoleret med 100 mm isolering. Ydervægge Let ydervæg ved altaner er vurderet som stolpekonstruktion med ca mm isolering mod uopvarmet rum. Massiv ydervæg ved altaner vurderes som 19 cm beton med ca. 50 mm indvendig isolering. Ydermure er betonsandwichelement med 50 mm isolering og 60 mm isolering i gavle, efterisoleret med skalmur med 100 mm isolering. Isoleringsforslag er som anført på forevist tegningsmateriale og som anført på forevist beskrivelsesmateriale.

4 SIDE 4 AF 8 Kælderydervægge er 40 cm uisoleret beton. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning og som anført på forevist tegningsmateriale. Massive vægge i kælder mod uopvarmede arealer er henholdsvis 10 cm uisoleret letbeton, 19 og 40 cm betonvægge. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning og som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 3: Massive vægge i kælder mod uopvarmede arealer, og betonmure mod altaner, anbefales efterisoleret med 100 mm isolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har primært vinduer/glasdøre med lavenergiruder, undtagen ruder mod altaner og ruder i opvarmede kælderarealer der er med 2 lags termoruder. Forslag 4: Ruderne er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. Gulve og terrændæk Kældergulv er med betondæk på jord. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Gulv mod kælder ved badværelser er som etageadskillelse i beton med ca. 130 mm isolering. Isoleringsforhold er fastlagt på grundlag af måltagning og baseret på grundlag af oplysninger fra ejendomsfunktionær. Gulv mod kælder generelt er som etageadskillelse i beton med ca. 50 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Terrændæk i badeværelser vurderes udfra oplysninger fra ejendomsfunktionær som betongulv på 100 mm isolering. Terrændæk generelt er med strøgulv med ca. 50 mm isolering. Isoleringforhold er baseret på grundlag tegningsmateriale. Forslag 2: Gulv mod kælder er som etageadskillelse i beton med ca. 50 mm isolering. Det anbefales at efterisolere på underside af etageadskillelsen med 150 mm. Der afsluttes med godkendt materiale. Kælder Forslag 1: Kælderydervægge i opvarmede arealer er 40 cm uisoleret beton. Det anbefales at efterisolere udefra med 150 mm. Der afsluttes med egnet udvendig beklædning. Ventilation Ventilation

5 SIDE 5 AF 8 Den naturlige ventilation sker gennem åbne vinduer og døre samt dørventiler. De mekaniske udsugningsanlæg i ejendommen betjener køkkener og badeværelser, og kan ikke identificeres eller aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt og er placeret på loft. Systemet er baseret på ren udsugning, hvor erstatningsluften tilføres gennem ventiler, tilfældige utætheder i bygningen samt ved åbning af døre og vinduer. Varme Varmeanlæg Ejendommen har fjernvarmeanlæg opstillet i kælder. Varmeforsyningen er et direkte fjernvarmeanlæg. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 3 stk. præisoleret beholder 300 liter stykket, fra år 2008 og placeret i kælder. Mrk. Metro Cirkulationsrør ført i kælder er med 40 mm isolering. Cirkulationsrør ført i opvarmede arealer er uden isolering. Cirkulationsrør ført i jord er skønnet med 30 mm isolering. Grundfos pumpe til cirkulation af det varme brugsvand er placeret i kælder. Pumpen er elektronisk styret. Fordelingssystem Varmefordelingen til radiatorer sker ved et 2 strengsanlæg. Varmerør ført i kælder er med 40 mm isolering. Varmerør ført i jord er skønnet med 30 mm isolering. Grundfospumpe på radiatoranlæg skønnes at være i konstant drift hele året. Pumpen har automatisk/elektronisk styring. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Der er central styring af varmen i form af vejrkompensering. El Belysning Udvendig belysning er styret af lysføler og med lavenergipærer. Belysning i kælder er med glødepærer, lavenergipærer og lysstofrør. Ved udskiftning af el-pærer i kælder anbefales det at skifte til energisparepærer på de mest anvendte daglige lysinstallationer.

6 SIDE 6 AF 8 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1977 År for væsentlig renovering: 0 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1840 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1984 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det samlede boligareal i BBR-Oversigten er angivet til 1840 m². Det opvarmede etageareal er opmålt til 1984 m² og er dermed større end BBR-Oversigtens boligareal. Det skyldes opvarmning af kælderkontor, kælderarkiv og kældervaskeri, der ikke indgår i det registrerede boligareal. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 650 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbruget i ejendommen afregnes efter målt forbrug. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Torshaven MF kr. Torshaven TH kr. Torshaven TV kr. Torshaven 20 ST. MF kr. Torshaven 20 ST. TH kr.

7 SIDE 7 AF 8 Torshaven 20 ST. TV kr. Torshaven MF kr. Torshaven TH kr. Torshaven TV kr. Torshaven 22 ST. MF kr. Torshaven 22 ST. TH kr. Torshaven 22 ST. TV kr. Torshaven MF kr. Torshaven TH kr. Torshaven TV kr. Torshaven 24 ST. MF kr. Torshaven 24 ST. TH kr. Torshaven 24 ST. TV kr. Torshaven MF kr. Torshaven TH kr. Torshaven TV kr. Torshaven 26 ST. MF kr. Torshaven 26 ST. TH kr. Torshaven 26 ST. TV kr. Torshaven MF kr. Torshaven TH kr. Torshaven TV kr. Torshaven 28 ST. MF kr. Torshaven 28 ST. TH kr. Torshaven 28 ST. TV kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Botjek Nykøbing Sj. v/arkitekterne Madsen & Adresse: Algade Nykøbing Sj. Telefon: st@arkitekt-mp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.