Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
|
|
- Ella Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
2 Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk retningslinje Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
3 Skabelon for den kliniske retningslinie Titel Søgeord Forfattergruppe Godkendelse Dato Bedømmelse Målgruppe Baggrund Formål Metode Litteratur gennemgang Anbefalinger Monitorering Referencer Bilag Formkrav Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Resume
4 Indledende punkter Titel klinisk problemstilling og patientgruppe Skal indledes med: kliniske retningslinje for. Eksempler: Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn. Søgeord Et hovedsøgeord og yderligere relevante søgeord angives Hovedsøgeordene er valgt ud fra vejledning om sygeplejefaglige optegnelser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Disse benyttes til at gemme og finde retningslinjen i CKR s database. Hovedsøgeord:aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, observation af virkning og bivirkning af en given behandling, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer samt viden og udvikling. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
5 Indledende punkter, fortsat.. Forfattergruppe Angives med navn, efternavn, stillingsbetegnelse og arbejdssted. Kontakt person angives med og tlf. Godkendelse og dato samt bedømt af CKR Lad standard tekst stå Målgruppe Hvem henvender retningslinjen sig til faggrupper og specialer
6 Baggrund Hvorfor er dette et væsentligt og relevant område at udarbejde en klinisk retningslinje for? Forekomst af problemet Eksempel: Dyspnø regnes for at være et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos voksne patienter > 18 år med kræft, hvor kurativ intenderet behandling ikke længere er mulig. Blandt patienter med lungekræft er prævalensen op til 85 % og blandt patienter med andre kræftlidelser i fremskreden stadie er prævalensen omkring 50 %. Patientperspektivet konsekvenser for patienten. Konsekvenser for samfundet. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
7 Baggrund -eksempel Baggrundsafsnittet skal være logisk opbygget og lede frem til formålet, eks: Hvad er problemet? Beskrivelse af problemet Hvor stort er problemet Mulige forbedringspotentiale Hvor stort er problemet Hyppighed og forekomst Hvorfor er det et problem? Årsager til problemet Hvilke konsekvenser har problemet Problemets alvorlighed og konsekvenser, hvad mener patienten om problemet.
8 Baggrund, fortsat Definition af begreber og fagudtryk Præcis angivelse af patientgruppen i forhold til patientforløb (akut, terminal mv.) og alder (voksen, barn).
9 Formål Det overordnet formål skal beskrives præcist Skal fremgå hvilken effekt, som tænkes opnået ved at anvende den kliniske retningslinie. Ordlyd, eksempel: Formålet med den kliniske retningslinie er at... for patienter med..., således at... Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger for behandling og pleje af oplevet dyspnø hos uhelbredelig syge kræftpatienter, således at patienternes dyspnø lindres (K.R. Dyspnø).
10 Metode, fokuserede spørgsmål Vigtigt at metoden for evidens er velbeskrevet sikre gennemsigtighed. Det fokuserede spørgsmål, typisk 1-5 pr. retningslinje: Skal have tydelig sammenhæng med formålet Afgrænse specifikke område Generelt har et godt konstrueret spørgsmål 4 elementer: Population Intervention Alternativ Resultat
11 Metode, fokuserede spørgsmål Hver fokuserede spørgsmål danner grundlag for en systematisk litteratursøgning De fokuserede spørgsmål danner grundlag: Søgestrategi Inklusionskriterier, eks: Voksnekvinderogmænd> 18 år, med uhelbredelig kræftsygdom og dyspnø som symptom Eksklusionskriterier, eks: Andre sygdomsgrupper end kræft, studier omhandlende kemoterapi- og strålebehandling. Fokus for læsning af litteratur Formulering af anbefalinger
12 Metode, litteratursøgning Beskrives detaljeret, andre skal kunne gentage søgning (vedlæg evt. bilag med søgestrategi) Beskrivelse af søgestrategi: Søgeord og MESH-termer Anvendte søgedatabaser Afgrænsninger Tidspunkt for søgningen Antal artikler Beskriv udvælgelse af litteratur, in-og eksklusionskriterier. (Lav evt. flowdiagram som bilag) Vurdering af litteratur vha. tjeklister (vedlægges som bilag). Mindst to bør vurdere hvert studie og enighed opnås. Proces beskrives.
13 Flowchart
14 Litteraturgennemgang Et slags kondenseret resultatafsnit, der danner dokumentationen for anbefalingerne. Metode af studierne, design, antal deltagere, diagnosegruppe ma. Angiv kort og præcist resultaterne fra de udvalgte artikler. Angiv efter hver artikel reference og evidensniveau.
15 Litteraturgennemgang Eksempel: Et crossover, randomiseret, placebo studie fra 1999 med ni kræftpatienter viser, at inj. morfin 5mg s.c. hos opioidnaive (syv patienter) og 3,75mg s.c. hos patienter der i forvejen fik 7,5mg morfin p.o. (to patienter) hver 4. time, reducerede VASscoren med 25mm +/- 10mm og -1,2+1,2 point på Borg skalaen efter 45 minutter
16 Litteraturgennemgang, evidensniveau Publikationstype Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A Randomiserede kontrolleret studie Ib Kontrolleret, ikke randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgele IIb Diagnostiske test (direkte diagnostisk metode) IIc Case-control undersøgelse III C Diagnostiske test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III III III Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV IV D
17 Litteraturgennemgang Kvalitative studier Evidensniveau kan ikke bruges ved kvalitative studier, men skriv at der er tale om et kvalitativt studie CKR godkender ikke kvalitative studier i litteraturgennemgangen, de er dog i en proces hvor de er ved at undersøge hvordan kvalitative studier kan indgå Det er stadigt vigtigt at vurdere de kvalitative studier med CASP
18 Anbefalinger Opstilles på baggrund af litteraturgennemgangen og bør svare på de fokuserede spørgsmål samt afdække formålet. Gradueres i forhold til evidens styrken A-D. OBS: Bygger på styrke ikke nødvendigvis på vigtighed. Formulering: Skaleller børanvendes alene ved A-styrke anbefalinger Kan, bruges ved lavere evidensstyrke Anbefalingerne skal være specifikke, entydige og handlingsanvisende
19 Monitorering Moniteringens formål er at sikre systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Skal være sammenhængende med anbefalingerne. Der udvikles standarder og indikatorer for at kunne monitorere. Indikator: Målbar variabel der anvendes til at vurdere kvaliteten. Standard: Mål for kvalitet der danner grundlag for vurdering af ydelsens kvalitet. Kan ske ved stikprøver eller kontinuerligt ved afrapportering til en database. Procesindikatorer Resultatindikatorer
20 Monitorering, eksempel Indikatorer (standard angivet i %): 1: Andelen af nyfødte børn, der får sukkervand eller ammes 2 min. før eller under stikprocedure (95 %). 2: Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under Eksempel fra: Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn
21 Bilag Evidenstabel (skal med) Detaljeret litteratursøgning (anbefales) Flowdiagram (anbefales) Chekskemaer (Det bliver med tiden et krav) Instrumenter eller skaler til dataindsamling (hvis dette er benyttet)
22 Formkrav Dokumenttitel: Klinisk retningslinje for.. Angivelse af sidenummer ud af antal sider i alt Skrifttype Verdana, størrelse 11
23 Redaktionel uafhængighed og interessekonflikt Redaktionel uafhængighed: Hvis der er redaktionel uafhængighed: anvend standard sætning, elles beskriv problematik Interessekonflikt: Beskriv hvis der har være interessekonflikter eller brug standard sætning.
24 Resume Resume, brug skabelon, indeholder følgende punkter: Titel Forfattergruppe, dato for godkendelse og revision Baggrund indeholdende problemstilling og patientgruppe Formål med den kliniske retningslinje Anbefalinger med evidensstyrke og litteraturhenvisninger Monitorering med angivelse af indikatorer og standarder Referenceliste for anbefalinger
25 Den røde tråd Baggrund Formål Fokuserede spørgsmål Litteraturgennemgang Anbefalinger Monitorering
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereSKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereSKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009 Godkendt af Rådet
Læs merePolitiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt
Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereSKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af Centrets Videnskabelige Råd, den 18. juni 2009 Godkendt af Rådet
Læs mereRapport Retningslinjer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Nørrebro Vænge d. 18. juni Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Nørrebro Vænge d. 8. juni 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet Nørrebro Vænge bor der 26 beboere, der er udviklingshæmmede og flere af beboerne
Læs mereI. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point
I. Forebyggelse Her kan der samlet scores mellem 0 6 Tilbuddet skal overholde: 2012: 2013: 1. Socialforvaltningens 3 principper er implementeret 2 1 2. En lokal rygepolitik er formuleret 2 1 3. Der er
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet L-husene d. 2. maj 202 (Radisevej 4,., 6.. og 8,.) Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Beboerne i L-husene har forskellige typer af handicaps og en gennemsnitalder på
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Dannebrogsgade d. 3. maj 0 Botilbuddet Dannebrogsgade Botilbuddet Saxogade Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddene bor der 46 beboere fordelt på fysisk
Læs mereKvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013
Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereInstruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Stubmøllevej d. 1. August 01 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor unge udviklingshæmmede, hvor af flere har en psykiatrisk tillægsdiagnose. Stubmøllevej
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 2 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet CAS 2 d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 9 beboere i CAS 2 fordelt på 4 afdelinger. Beboerne er mellem 30-60 år og deres primære diagnose
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 1 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet CAS d. 6. august 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 8 beboere i CAS, fordelt på 3 afdelinger. Beboernes primære diagnoser er autisme og svagt syn. En
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Møllehuset d. 4. maj 0 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I Møllehuset bor der beboere. 6 beboere har Downs syndrom, og flere beboere har autisme og/eller epilepsi
Læs mereTerminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Hans Knudsens Plads d. 20. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Hans Knudsens Plads d. 20. juni 202 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor der 0 unge med udviklingshæmning. De fleste af beboerne er diagnosticeret
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bofællesskabet Dronning Dagmars Allé d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 0 beboere, der alle er udviklingshæmmede, nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Engholmen d. 1. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Engholmen d. 1. juni 01 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I Engholmen er der 17 beboere, primært udviklingshæmmede, nogle med en psykiatrisk tillægsdiagnose. Beboerne
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Kollektivhuset d. 19. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Kollektivhuset d. 9. september 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor der 63 beboere, der alle har en sindslidelse. Botilbuddet har modtaget 0
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Amager Strand d. 13. juni 2012 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Bostedet Amager Strand har 18 beboere, og den aktuelle aldersfordeling ligger fra 20-58 år. Beboerne
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Sankt Annæ Hjem d. 26. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Sankt Annæ Hjem d. 6. september 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet Sankt Annæ Hjem bor der beboere, der alle har en sindslidelse. I tilsynet deltog
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereKliniske retningslinjer i 2014
- Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereKan kvalitet reduceres til ét tal?
Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereOverlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam
Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Lions Kollegiet d. 6. maj 0 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Lions kollegiet har 7 beboere med erhvervet hjerneskade, heraf /3 mænd. Opholdsgennemsnittet er 7 år,
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet L-Husene d..7.03 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget L-Husene er et tilbud til borgere med fysiske handicap, hvoraf størstedelen har Downs Syndrom og de fleste
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2016
Opfølgende tilsynsrapport 2016 Område Syd, Birkebo Adresse: Hovedgaden 60, 8654 Bryrup Kommune: Silkeborg Leder: Lisbeth Ninn Bøgeholdt Telefon: 89703944 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for tilsynet:
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-140/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 28-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Solgården,,Aggersundvej 31,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 1-17-134/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 17-05-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere 18 Hune Plejecenter,,Hansensvej
Læs mereINFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE
INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 5-17-101/5 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Claus Iversen Besøgsdato 18-03-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 329 Region Antal beboere 109 Knud Lavard
Læs mereSundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Jens Warmingsvej d. 25. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget
Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Jens Warmingsvej d. 25. juni 202 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Der bor 24 beboere i botilbuddet fordelt på 4 afdelinger. Alle beboerne er udviklingshæmmede
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere
Læs mereSeminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Vibedal Adresse: Vibedalvej 1, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Marianne Schjødt-Pedersen Telefon: 99 17 40 40 E-post: sikkerpost@thisted.dk Dato for tilsynet: 07. april
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mere