Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats"

Transkript

1 Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

2 Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk retningslinje Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

3 Skabelon for den kliniske retningslinie Titel Søgeord Forfattergruppe Godkendelse Dato Bedømmelse Målgruppe Baggrund Formål Metode Litteratur gennemgang Anbefalinger Monitorering Referencer Bilag Formkrav Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Resume

4 Indledende punkter Titel klinisk problemstilling og patientgruppe Skal indledes med: kliniske retningslinje for. Eksempler: Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn. Søgeord Et hovedsøgeord og yderligere relevante søgeord angives Hovedsøgeordene er valgt ud fra vejledning om sygeplejefaglige optegnelser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Disse benyttes til at gemme og finde retningslinjen i CKR s database. Hovedsøgeord:aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold, observation af virkning og bivirkning af en given behandling, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer samt viden og udvikling. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

5 Indledende punkter, fortsat.. Forfattergruppe Angives med navn, efternavn, stillingsbetegnelse og arbejdssted. Kontakt person angives med og tlf. Godkendelse og dato samt bedømt af CKR Lad standard tekst stå Målgruppe Hvem henvender retningslinjen sig til faggrupper og specialer

6 Baggrund Hvorfor er dette et væsentligt og relevant område at udarbejde en klinisk retningslinje for? Forekomst af problemet Eksempel: Dyspnø regnes for at være et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos voksne patienter > 18 år med kræft, hvor kurativ intenderet behandling ikke længere er mulig. Blandt patienter med lungekræft er prævalensen op til 85 % og blandt patienter med andre kræftlidelser i fremskreden stadie er prævalensen omkring 50 %. Patientperspektivet konsekvenser for patienten. Konsekvenser for samfundet. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

7 Baggrund -eksempel Baggrundsafsnittet skal være logisk opbygget og lede frem til formålet, eks: Hvad er problemet? Beskrivelse af problemet Hvor stort er problemet Mulige forbedringspotentiale Hvor stort er problemet Hyppighed og forekomst Hvorfor er det et problem? Årsager til problemet Hvilke konsekvenser har problemet Problemets alvorlighed og konsekvenser, hvad mener patienten om problemet.

8 Baggrund, fortsat Definition af begreber og fagudtryk Præcis angivelse af patientgruppen i forhold til patientforløb (akut, terminal mv.) og alder (voksen, barn).

9 Formål Det overordnet formål skal beskrives præcist Skal fremgå hvilken effekt, som tænkes opnået ved at anvende den kliniske retningslinie. Ordlyd, eksempel: Formålet med den kliniske retningslinie er at... for patienter med..., således at... Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger for behandling og pleje af oplevet dyspnø hos uhelbredelig syge kræftpatienter, således at patienternes dyspnø lindres (K.R. Dyspnø).

10 Metode, fokuserede spørgsmål Vigtigt at metoden for evidens er velbeskrevet sikre gennemsigtighed. Det fokuserede spørgsmål, typisk 1-5 pr. retningslinje: Skal have tydelig sammenhæng med formålet Afgrænse specifikke område Generelt har et godt konstrueret spørgsmål 4 elementer: Population Intervention Alternativ Resultat

11 Metode, fokuserede spørgsmål Hver fokuserede spørgsmål danner grundlag for en systematisk litteratursøgning De fokuserede spørgsmål danner grundlag: Søgestrategi Inklusionskriterier, eks: Voksnekvinderogmænd> 18 år, med uhelbredelig kræftsygdom og dyspnø som symptom Eksklusionskriterier, eks: Andre sygdomsgrupper end kræft, studier omhandlende kemoterapi- og strålebehandling. Fokus for læsning af litteratur Formulering af anbefalinger

12 Metode, litteratursøgning Beskrives detaljeret, andre skal kunne gentage søgning (vedlæg evt. bilag med søgestrategi) Beskrivelse af søgestrategi: Søgeord og MESH-termer Anvendte søgedatabaser Afgrænsninger Tidspunkt for søgningen Antal artikler Beskriv udvælgelse af litteratur, in-og eksklusionskriterier. (Lav evt. flowdiagram som bilag) Vurdering af litteratur vha. tjeklister (vedlægges som bilag). Mindst to bør vurdere hvert studie og enighed opnås. Proces beskrives.

13 Flowchart

14 Litteraturgennemgang Et slags kondenseret resultatafsnit, der danner dokumentationen for anbefalingerne. Metode af studierne, design, antal deltagere, diagnosegruppe ma. Angiv kort og præcist resultaterne fra de udvalgte artikler. Angiv efter hver artikel reference og evidensniveau.

15 Litteraturgennemgang Eksempel: Et crossover, randomiseret, placebo studie fra 1999 med ni kræftpatienter viser, at inj. morfin 5mg s.c. hos opioidnaive (syv patienter) og 3,75mg s.c. hos patienter der i forvejen fik 7,5mg morfin p.o. (to patienter) hver 4. time, reducerede VASscoren med 25mm +/- 10mm og -1,2+1,2 point på Borg skalaen efter 45 minutter

16 Litteraturgennemgang, evidensniveau Publikationstype Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A Randomiserede kontrolleret studie Ib Kontrolleret, ikke randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgele IIb Diagnostiske test (direkte diagnostisk metode) IIc Case-control undersøgelse III C Diagnostiske test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III III III Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV IV D

17 Litteraturgennemgang Kvalitative studier Evidensniveau kan ikke bruges ved kvalitative studier, men skriv at der er tale om et kvalitativt studie CKR godkender ikke kvalitative studier i litteraturgennemgangen, de er dog i en proces hvor de er ved at undersøge hvordan kvalitative studier kan indgå Det er stadigt vigtigt at vurdere de kvalitative studier med CASP

18 Anbefalinger Opstilles på baggrund af litteraturgennemgangen og bør svare på de fokuserede spørgsmål samt afdække formålet. Gradueres i forhold til evidens styrken A-D. OBS: Bygger på styrke ikke nødvendigvis på vigtighed. Formulering: Skaleller børanvendes alene ved A-styrke anbefalinger Kan, bruges ved lavere evidensstyrke Anbefalingerne skal være specifikke, entydige og handlingsanvisende

19 Monitorering Moniteringens formål er at sikre systematisk, vedvarende måling, dokumentation og/eller vurdering af kvaliteten. Skal være sammenhængende med anbefalingerne. Der udvikles standarder og indikatorer for at kunne monitorere. Indikator: Målbar variabel der anvendes til at vurdere kvaliteten. Standard: Mål for kvalitet der danner grundlag for vurdering af ydelsens kvalitet. Kan ske ved stikprøver eller kontinuerligt ved afrapportering til en database. Procesindikatorer Resultatindikatorer

20 Monitorering, eksempel Indikatorer (standard angivet i %): 1: Andelen af nyfødte børn, der får sukkervand eller ammes 2 min. før eller under stikprocedure (95 %). 2: Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under Eksempel fra: Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn

21 Bilag Evidenstabel (skal med) Detaljeret litteratursøgning (anbefales) Flowdiagram (anbefales) Chekskemaer (Det bliver med tiden et krav) Instrumenter eller skaler til dataindsamling (hvis dette er benyttet)

22 Formkrav Dokumenttitel: Klinisk retningslinje for.. Angivelse af sidenummer ud af antal sider i alt Skrifttype Verdana, størrelse 11

23 Redaktionel uafhængighed og interessekonflikt Redaktionel uafhængighed: Hvis der er redaktionel uafhængighed: anvend standard sætning, elles beskriv problematik Interessekonflikt: Beskriv hvis der har være interessekonflikter eller brug standard sætning.

24 Resume Resume, brug skabelon, indeholder følgende punkter: Titel Forfattergruppe, dato for godkendelse og revision Baggrund indeholdende problemstilling og patientgruppe Formål med den kliniske retningslinje Anbefalinger med evidensstyrke og litteraturhenvisninger Monitorering med angivelse af indikatorer og standarder Referenceliste for anbefalinger

25 Den røde tråd Baggrund Formål Fokuserede spørgsmål Litteraturgennemgang Anbefalinger Monitorering

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009 Godkendt af Rådet

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af Centrets Videnskabelige Råd, den 18. juni 2009 Godkendt af Rådet

Læs mere

Rapport Retningslinjer

Rapport Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3

Læs mere

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Nørrebro Vænge d. 18. juni Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Nørrebro Vænge d. 18. juni Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Nørrebro Vænge d. 8. juni 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet Nørrebro Vænge bor der 26 beboere, der er udviklingshæmmede og flere af beboerne

Læs mere

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point I. Forebyggelse Her kan der samlet scores mellem 0 6 Tilbuddet skal overholde: 2012: 2013: 1. Socialforvaltningens 3 principper er implementeret 2 1 2. En lokal rygepolitik er formuleret 2 1 3. Der er

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet L-husene d. 2. maj 202 (Radisevej 4,., 6.. og 8,.) Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Beboerne i L-husene har forskellige typer af handicaps og en gennemsnitalder på

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Dannebrogsgade d. 3. maj 0 Botilbuddet Dannebrogsgade Botilbuddet Saxogade Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddene bor der 46 beboere fordelt på fysisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Stubmøllevej d. 1. August 01 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor unge udviklingshæmmede, hvor af flere har en psykiatrisk tillægsdiagnose. Stubmøllevej

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 2 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 2 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet CAS 2 d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 9 beboere i CAS 2 fordelt på 4 afdelinger. Beboerne er mellem 30-60 år og deres primære diagnose

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 1 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet CAS 1 d. 6. august Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet CAS d. 6. august 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 8 beboere i CAS, fordelt på 3 afdelinger. Beboernes primære diagnoser er autisme og svagt syn. En

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Møllehuset d. 4. maj 0 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I Møllehuset bor der beboere. 6 beboere har Downs syndrom, og flere beboere har autisme og/eller epilepsi

Læs mere

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Hans Knudsens Plads d. 20. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Hans Knudsens Plads d. 20. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Hans Knudsens Plads d. 20. juni 202 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor der 0 unge med udviklingshæmning. De fleste af beboerne er diagnosticeret

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Bofællesskabet Dronning Dagmars Allé d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 0 beboere, der alle er udviklingshæmmede, nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Engholmen d. 1. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Engholmen d. 1. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Engholmen d. 1. juni 01 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget I Engholmen er der 17 beboere, primært udviklingshæmmede, nogle med en psykiatrisk tillægsdiagnose. Beboerne

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Kollektivhuset d. 19. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Kollektivhuset d. 19. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Kollektivhuset d. 9. september 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet bor der 63 beboere, der alle har en sindslidelse. Botilbuddet har modtaget 0

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Amager Strand d. 13. juni 2012 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Bostedet Amager Strand har 18 beboere, og den aktuelle aldersfordeling ligger fra 20-58 år. Beboerne

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Sankt Annæ Hjem d. 26. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Sankt Annæ Hjem d. 26. september Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Sankt Annæ Hjem d. 6. september 0 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddet Sankt Annæ Hjem bor der beboere, der alle har en sindslidelse. I tilsynet deltog

Læs mere

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske Retningslinjer. Status Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Lions Kollegiet d. 6. maj 0 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Lions kollegiet har 7 beboere med erhvervet hjerneskade, heraf /3 mænd. Opholdsgennemsnittet er 7 år,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet L-Husene d..7.03 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget L-Husene er et tilbud til borgere med fysiske handicap, hvoraf størstedelen har Downs Syndrom og de fleste

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Område Syd, Birkebo Adresse: Hovedgaden 60, 8654 Bryrup Kommune: Silkeborg Leder: Lisbeth Ninn Bøgeholdt Telefon: 89703944 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 1-17-140/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 28-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Solgården,,Aggersundvej 31,

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj Sagsnummer 1-17-134/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 17-05-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere 18 Hune Plejecenter,,Hansensvej

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj Sagsnummer 5-17-101/5 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Claus Iversen Besøgsdato 18-03-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 329 Region Antal beboere 109 Knud Lavard

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Jens Warmingsvej d. 25. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Jens Warmingsvej d. 25. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Jens Warmingsvej d. 25. juni 202 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget Der bor 24 beboere i botilbuddet fordelt på 4 afdelinger. Alle beboerne er udviklingshæmmede

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Opfølgende tilsynsrapport 2015 Vibedal Adresse: Vibedalvej 1, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Marianne Schjødt-Pedersen Telefon: 99 17 40 40 E-post: sikkerpost@thisted.dk Dato for tilsynet: 07. april

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere