ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT"

Transkript

1 i:\maj-2001\oek-b doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort en helt ny statistik over erhvervenes brug af maskin- og bygningskapital i produktionen. De nye tal gør det muligt at beregne erhvervenes totalfaktorproduktivitet (TFP) dvs. produktiviteter, der tager hensyn til indsatsen af både kapital og arbejdskraft i produktionen. AE s analyse af totalfaktorproduktiviteterne viser, at produktivitetsudviklingen i industrien og serviceerhvervene siden 1994 har været særdeles positiv, men at produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssektoren er problematisk. Dermed bekræftes det billede af produktivitetsudviklingen de senere år, som også beregninger af arbejdsproduktiviteten (opgjort enten pr. time eller pr. mand) har givet. Analysen viser herudover blandt andet, at produktivitetsvæksten (TFP) i industrien i perioden er højere end i nogen anden periode af tilsvarende længde siden midten af 1960 erne. Det vil sige, at produktivitetsvæksten fra 1994 til i dag er højere, end den var i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne den periode, der hidtil har haft den højeste produktivitetsvækst, og som man hidtil har ment var exceptionel. Ud fra sammenligninger af erhvervenes time- og totalfaktorproduktiviteter ser det ud til, at man kan konkludere, at såvel kapitalapparatet som arbejdskraften har været effektivt udnyttet i industrien og servicesektoren under det nuværende opsving, dvs. i perioden Også herved adskiller det nuværende opsving sig fra foregående perioder. I stort set alle år siden 1989 har der, uanset om produktiviteten blev målt på den ene eller anden måde, været negativ produktivitetsvækst i bygge- og anlægssektoren. Den gennemsnitlige produktivitetsvækst (TFP) i serviceerhvervene har været relativ høj og stabil siden midten af 1980 erne. Servicesektoren var i 60 erne og 70 erne relativt kapitalintensiv i forhold til industrien og bygge- og anlægssektoren på grund af en stor bygningskapital. I 1990 erne var servicesektorens kapitalapparat på størrelse med industriens når man måler det i forhold til værditilvæksten.

2 2 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Indledning Udviklingen i erhvervenes produktivitet har betydning for væksten i samfundet, for hvordan erhvervene klarer sig i forhold til udenlandske konkurrenter (på eks- og importmarkederne) og for udviklingen i de reale lønninger. Derfor er produktivitetsudviklingen så vigtig at holde øje med. De nye kapitaltal fra Danmarks Statistik anvendes i det følgende til to forskellige analyser: 1. En analyse af hovederhvervenes produktivitet når der tages højde for indsatsen af både kapital og arbejdskraft. Dette mål benævnes i det følgende samlet produktivitet eller totalfaktorproduktivitet. 2. En oversigt over hovederhvervenes indsats af de forskellige typer kapitalapparat og beskæftigelse i produktionen. I bilag 1 findes en kort beskrivelse af, hvad det er, man måler med de forskellige produktivitetsmål. Bilag 2 beskriver, hvordan produktiviteterne konkret er beregnet. Erhvervenes produktivitet De beregnede totalfaktor- og arbejdsproduktiviteter for industrien, serviceerhvervene 1 og bygge- og anlægssektoren fremgår af tabel 1 og af figur 1-3. Tabel 1 viser erhvervenes gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst under høj- og lavkonjunkturerne siden midten af 1960 erne. Målt over hele perioden har produktivitetsvæksten været størst i industrien og lavest i bygge- og anlægssektoren. Det gælder, uanset om man ser på totalfaktorproduktiviteterne eller arbejdsproduktiviteterne, jf. tabel 1. Det er imidlertid ikke sådan, at industriens produktivitetsvækst har været højere end de øvrige erhvervs i alle perioder. Både under højkonjunkturen og den efterfølgende lavkonjunktur var den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i industrien svagere end i serviceerhvervene. Målt på den samlede produktivitet (TFP) har der været én glorværdig vækstperiode i bygge- og anlægssektoren, nemlig under højkonjunkturen i

3 3 Tabel 1. Erhvervenes arbejdskraft- og totalfaktorproduktiviteter under høj- og lavkonjunkturer og i alt Industri Arbejdskraft Totalfaktor Serviceerhverv Arbejdskraft Totalfaktor Bygge- og anlæg Arbejdskraft Totalfaktor ,4 4,1 3,1 2,7 2,9 3,4 4,2 1,6 1,1-1,7 0,6-1,1 Årlig vækst, pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Perioden inkluderer de to oliekriser i 1970 erne. Servicesektoren består af sektorerne: Handel, hotel- og restautionsvirksomhed mv., Forretningsservice mv. og Transportvirksomhed, post og telekommunikation. 1,3 2,4 2,1 3,7 4,0 4,0 1,2-0,6 2,1 0,8-1,1-1,7 4,7 4,4 3,4 3,0 0,4-0,7 3,7 2,3 2,3 1,4 1,2 0,5 En sammenligning af den nuværende højkonjunktur, , med de øvrige perioder viser, at industriens og servicesektorens produktivitetsvækst de seneste år har været meget høj. Servicesektoren har ikke haft højere årlig vækst i hverken arbejds- eller totalfaktorproduktivitet i nogen af de andre viste perioder. Industriens vækst i totalfaktorproduktiviteten i perioden er højere end i de øvrige perioder. Forskel på den nuværende højkonjunktur og højkonjunkturen Ifølge tabel 1 er der interessante forskelle på den nuværende højkonjunktur og højkonjunkturen I næsten alle perioderne er arbejdsproduktiviteten højere end den samlede produktivitet (TFP). Men under højkonjunkturen i perioden var arbejdsproduktiviteten relativt lav, og lavere end den samlede produktivitet (TPF). Derved adskiller højkonjunkturen dengang sig fra den nuværende højkonjunktur, hvor arbejdsproduktiviteten (overordnet set) er høj og højere end den samlede produktivitet. At arbejdsproduktiviteten i perioden var relativt lav samtidigt med, at den samlede produktivitet var relativt høj, skyldes med stor sandsynlighed, at forholdet mellem indsatsen af kapital og ar- 1 Servicesektoren består her af sektorerne: Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv., Forretningsservice mv. og Transportvirksomhed, post og telekommunikation.

4 4 bejdskraft ændredes i denne periode, sådan at der populært sagt blev anvendt for meget arbejdskraft i produktionen og for lidt kapitalapparat. En oplagt forklaring er, at det tager tid at gennemføre nye investeringer og at øge kapitalapparatet til den ønskede størrelse. Selvom investeringsniveauet var højt, er det defor ikke sikkert, at produktionskapaciteten blev øget tilstrækkeligt hurtigt. Det interessante er, at selv om den nuværende højkonjunktur nu har varet i mere end 7 år, er der ikke, overordnet set, tegn på lavere vækst i arbejdsproduktiviteten og en tiltagende knaphed på kapitalapparat. Der hamstres ikke arbejdskraft, og investeringerne og udviklingen i kapitalapparatet ser ud til at kunne holde trit med produktionen. Men omvendt er det heller ikke sådan, at væksten i arbejdsproduktiviteten siden 1994 har været meget højere end væksten i den samlede produktivitet (TFP). Det ville være tegn på, at den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten blot var opnået gennem store investeringer i kapitalapparat. Samlet set synes produktivitetsudviklingen under den nuværende højkonjunktur derfor at være meget positiv. Nedenfor beskrives produktivitetsudviklingen i industrien, serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren hver for sig. Industrien Figur 1 viser den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten og i den samlede produktivitet (TFP) i industrien. Da produktiviteten kan svinge meget fra år til år, vises tre års glidende gennemsnit.

5 5 Figur 1. Årlig vækst i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet (TFP) i industrien 10 8 Procent Vækst i den samlede produktivitet (TFP) Vækst i arbejdsproduktiviteten Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Kurverne viser 3 års centrerede gennemsnit, dvs. gennemsnit af det foregående, aktuelle og efterfølgende år). Det fremgår af figur 1, at væksten i industriens arbejdsproduktivitet udviste en faldende tendens fra 1960 erne og frem til midten af 1980 erne. Efter nogle sving op og ned i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne, tog væksten til igen fra omkring I en del af høj-vækst-årene brugte man så meget mere arbejdskraft i produktionen, at timeproduktiviteten direkte faldt. Høj-vækst-perioden er kendetegnet ved en vækst i arbejdsproduktiviteten, som i en del af årene er på højde med produktivitetsvæksten i 60 erne og 70 erne. Billedet af en faldende produktivitetsvækst i industrien fra 1960 erne og frem til 1980 erne genfindes ikke, når man ser på den samlede produktivitet (TFP). Ud fra figuren kan man se, at væksten i den samlede produktivitet i perioden kan måle sig med udviklingen i slutningen af 1960 erne og i 1970 erne. Et nærmere kik på tallene (jf. tabel 1) afslører, at produktivitetsvæksten (TFP) i industrien i perioden er højere end i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne og altså også højere end i nogen anden periode af tilsvarende længde siden midten af 1960 erne.

6 6 Kurven for væksten i arbejdsproduktiviteten nærmer sig kurven for væksten i den samlede produktivitet i løbet af 1970 erne. Det skyldes, at industrien igennem 1970 erne blev stadig bedre til at udnytte sit kapitalapparat. Ser man på perioden , så fremgår det, at den samlede produktivitet udvikler sig lige så pænt som arbejdsproduktiviteten. Højvækstperioden er derved karakteriseret ved en høj effektivitet i anvendelsen af både kapital og arbejdskraft. Serviceerhvervene Figur 2 viser de beregnede ændringer i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet i serviceerhvervene her defineret som handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv., forretningsservice mv. og transport, post og telekommunikation. Væksten i arbejdsproduktiviteten er nogenlunde jævn og relativt høj igennem hele perioden Det er ikke muligt ud fra figuren at udskille perioder med speciel høj eller speciel lav vækst i arbejdsproduktiviteten. Figur 2. Årlig vækst i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet i Servicesektoren Procent Vækst i den samlede produktivitet (TFP) Vækst i arbejdsproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Kurverne viser produktivitetsvæksten i tre års centrerede gennemsnit Udviklingen i den samlede produktivitet (TFP) giver et noget andet billede af servicesektoren end arbejdsproduktiviteterne. Ud over, at væksten i den samlede produktivitet de fleste år er lavere, så er

7 7 der ikke så få år i 70 erne og 80 erne med direkte negativ produktivitetsvækst. Højvækstperioderne og skiller sig ud ved at have relativt høje produktivitetsstigninger. Udviklingen i den samlede produktivitet (TFP) i servicesektorens kan hænge sammen med underliggende sektorforskydninger at transport og telekommunikation vejer tungere i beregningerne i sidste del af perioden. De periodevist meget lave og negative vækstrater for den samlede produktivitet (TFP) i servicesektoren viser, at det kapitalapparat, der har været investeret i servicesektoren, ikke har været anvendt særligt produktivt, og at produktionsprocessen i disse perioder ikke har været særlig innovativ. I perioden er der kun relativt lille forskel på væksten i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet, og produktivitetsvæksten er derudover relativt højt. Inddragelse af kapitalapparatet i produktivitetsberegningerne for serviceerhvervene bekræfter dermed, at produktiviteten har været høj de seneste år og viser, at både kapital og arbejdskraft har været anvendt produktivt. Bygge- og anlægssektoren Figur 3 viser ændringerne i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet i bygge- og anlægssektoren. Figurerne viser produktivitetsvæksten i gennemsnit over tre år. Figur 3. Årlig vækst i arbejdsproduktiviteten og den samlede produktivitet i Bygge- og anlægssektoren 10 Procent Vækst i den samlede produktivitet (TFP) Vækst i arbejdstproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Kurverne viser produktivitetsvæksten i tre års centrerede gennemsnit

8 8 Der er ikke meget positivt at sige om produktivitetsudviklingen indenfor bygge- og anlægssektoren de seneste år. Hverken arbejds- eller den samlede produktivitet er imponerende. Med få års undtagelse er begge produktivitesmål negative. Af tabel 1 og figur 3 fremgår, at væksten i den samlede produktivitet var negativ under de to oliekriser i perioden og under lavkonjunkturen i Men hvor der i vækstperioderne , var pæne produktivitetsstigninger, så er den nuværende højkonjunktur, , karakteriseret ved negativ gennemsnitlig produktivitetsvækst. Udviklingen i arbejdsproduktiviteten tegner et lidt lysere billede, men siden midten af 1980 erne har væksten i arbejdsproduktiviteten været stort set lig væksten i den samlede produktivitet. Det betyder, at både kapital og arbejdskraft udnyttes dårligt i bygge- og anlægssektoren, og at arbejdsprocessen ikke har været særlig innovativ. Det er et besynderligt billede, der tegnes af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssektoren. Produktivitetsudviklingen kan hænge sammen med underliggende branceforskydninger. Men hvad er det i så fald, der adskiller højvækstperioden fra højvækstperioden Hvad er det, der har ændret sig så meget? Produktivitetsudviklingen i 90 erne i bygge- og anlægssektoren kunne tyde på, at organiseringen af arbejdet er for dårlig, at der er få innovationer, for dårlig udnyttelse af kapitalapparatet, osv. Hovederhvervenes brug af kapital og arbejdskraft De følgende figurer illustrerer, at der er tydelig forskel på den mængde kapital, industrien, bygge- og anlægssektoren og servicesektoren anvender i produktionen og tydelig forskel på forholdet mellem indsatsen af kapital og arbejdskraft i erhvervene.

9 9 Figur 4. Kapitalapparatets størrelse i 2000 i forhold til bruttoværditilvæksten. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Industri Servicesektor Bygge- og anlægsvirksomhed Maskinkapital pr. outputenhed Bygningskapital pr. outputenhed Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Gennemsnitligt set bruger industrien og serviceerhvervene langt mere kapital i deres produktion end bygge- og anlægssektoren. Det ses af figur 4, der viser størrelsen af kapitalapparatet i de tre erhverv i år 2000 og kapitalapparatets opdeling på maskiner og bygninger. Kapitalapparatets størrelse vises i forhold til erhvervenes bruttoværditilvækst. I 2000 brugte industrien næsten dobbelt så meget kapitalapparat pr. enhed bruttoværditilvækst som bygge- og anlægssektoren. Og alle erhvervene brugte i højere grad maskinkapital end bygningskapital. Helt frem til omkring 1985 vejede bygningskapitalen tungere end maskinkapitalen i serviceerhvervene. Figur 5 viser udviklingen i forholdet mellem kapitalapparat og værditilvækst i erhvervene siden 1966 (hvor figur 4 viste niveauerne i år 2000) er valgt som indeksår. Det ses, at der i dag anvendes væsentligt mere kapitalapparat pr. produceret enhed i både industrien og bygge- og anlægssektoren end tidligere. I begge erhverv falder kapitalapparatet i forhold til værditilvæksten i perioden Det samme sker i begyndelsen af højvækstperioden Faldene skyldes ikke, at erhvervenes bygningseller maskinkapital mindskes, men tværtimod at erhvervene i perioder med høj vækst typisk udnytter kapitalapparatets produktionskapacitet bedre end under lavkonjunkturer (kapacitetsudnyttelsen er højere). Så selvom investeringerne i begge perioderne har været høje, og kapitalapparatet er vokset, er efterspørgselen og produktionen vokset hurtigere.

10 10 For servicesektorens vedkommende er mængden af kapital pr. enhed værditilvækst kun steget ganske lidt. Også i servicesektoren kan man se, at værditilvæksten stiger hurtigere end kapitalapparatet under højkonjunkturerne og Figur 5. Væksten i forholdet mellem kapitalapparat og bruttoværditilvækst siden ,8 1,6 1,4 1,2 1 0, Servicesektor Industri Bygge- og anlægssektor Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Servicesektorens kapitalapparat er vokset relativt lidt i perioden Servicesektoren har dermed udviklet sig fra at være dét af de tre erhverv, der brugte mest kapitalapparat i forhold til værditilvæksten (når man ser på både bygnings- og maskinkapital) til at have nogenlunde samme kapitalintensitet som industrien i 1990 erne. I 1966 var serviceerhvervenes kapitalapparat 2,6 gange erhvervenes værditilvækst, mens det samme forhold for industrien var 1,9. Men i 2000 brugte serviceerhvervene mindre kapitalapparat end industrien målt i forhold til værditilvæksten. Der har været en stor vækst i anvendelsen af kapitalapparat i både industrien og bygge- og anlægssektoren, men for bygge- og anlægssektorens vedkommende fra et lavere niveau. Det betyder, at i år 2000 er der stadig en betydelig niveauforskel mht. industriens og bygge- og anlægssektorens kapitalanvendelse. Forholdet mellem kapital og arbejdskraft Figur 6 viser i hvilket forhold, erhvervene bruger og har brugt kapital og arbejdskraft siden En stigende kurve betyder, at der bruges mere kapital pr. enhed arbejdskraft, eller omvendt, at der bruges mindre arbejdskraft pr. enhed kapital.

11 11 Figur 6. Udviklingen i erhvervenes kapital-arbejdskraft-forhold siden ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Servicesektor Industrien Bygge- og anlægssektoren Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Anm.: Kurverne viser erhvervenes kapitalapparat divideret med erhvervenes timebeskæftigelse de forskellige år. I industrien og bygge- og anlægssektoren blev der i 1966 brugt næsten lige meget kapitalapparat pr. beskæftiget (og pr. arbejdstime). Men i 2000 brugte industrien langt mere kapital pr. beskæftiget end bygge- og anlægssektoren eller sagt på en anden måde, i industrien gav det øgede kapitalapparat sig udslag i relativt færre beskæftigede. Selvom kapitalapparatet er vokset meget hurtigere i forhold til arbejdskraften i industrien, så viste figur 5, at industriens værditilvækst voksede hurtigere i forhold til kapitalapparatet, end tilfældet var i bygge- og anlægssektoren 2. Tilsammen viser de to figurer således, at industriens værditilvækst pr. beskæftiget (dvs. arbejdsproduktiviteten) er vokset meget hurtigere end bygge- og anlægssektorens værditilvækst pr. beskæftiget. Også servicesektoren har haft en hurtigere stigning i forholdet mellem kapital og arbejdskraft end bygge- og anlægssektoren. Siden 1980 erne har forholdet mellem kapital og arbejdskraft (målt i timer) i industrien og servicesektoren været stort set ens. (Men indenfor serviceerhvervene er der dog store forskelle det er især transport, post og telekommunikation, der skiller sig ud). 2 Ifølge figur 5 var industriens kapitalapparat i ,6 gange større end industriens værditilvækst, mens det samme forhold var 1,8 i bygge- og anlægssektoren.

12 12 Hvor mængden af kapital pr. enhed arbejdskraft begynder at vokse langsommere i servicesektoren i perioden , er dette ikke tilfældet i industrien. I industrien vokser kapital-arbejdskraft forholdet nogenlunde som før Udviklingen i industrien er bemærkelsesværdigt, fordi væksten har været høj fra , og man derfor kunne forvente, at beskæftigelsen tilpassede sig hurtigere end kapitalapparatet.

13 13 Bilag 1 Kort om produktivitet og produktivitetsmål Erhvervenes produktivitet stiger, hvis det er sådan, at produktionen stiger uden, at indsatsen af produktionsfaktorer f.eks. kapital og arbejdskraft samtidigt stiger. Produktivitet kan måles på forskellige måder. Det mest anvendte produktivitetesmål er arbejdskraftproduktivitet. Dette måles enten som produktion pr. beskæftiget eller produktion pr. præsteret arbejdstime. Fordelen ved dette mål er, at det bygger på let tilgængelig statistik. Ulempen ved målet er, at det ikke nødvendigvis siger noget om hvor effektivt eller værdiskabende, et givet erhverv er. F.eks. er arbejdsproduktiviteten steget kraftigt indenfor for landbruget. Dette er dog ikke nødvendigvis det samme som, at landbruget er mere værdiskabende end andre erhverv. Modstykket til den høje arbejdsproduktivitet er nemlig et stærkt voksende kapitalapparat. Da dette kapitalapparat skal forrentes og afskrives, kan det udmærket være sådan, at den samlede produktivitet i landbruget er lav, selvom arbejdsproduktiviteten er høj. Dette problem løses ved at se på totalfaktorproduktiviteten. Her tager man nemlig hensyn til udviklingen i brugen af både arbejdskraft og kapital. Totalfaktorproduktiviteten måler den stigning i produktionen, der ikke skyldes et stigende kapitalapparat eller en stigende beskæftigelse. En stigning i et erhvervs totalfaktorproduktivitet kan betyde, at kapacitetsudnyttelsen i erhvervet er steget, at produktionen organiseres mere effektivt, at der er tekniske fremskridt i produktionen, eller at produktionen på anden måde er innovativ. Det har ingen indflydelse på totalfaktorproduktiviteten, at de maskiner, der anvendes i produktionen, bliver mere produktive. F.eks. at PC erne bliver kraftigere og hurtigere, osv. I opgørelsen af kapitalapparatet vejer mere produktivt kapitalapparat nemlig tungere. Det betyder, at den PC er, erhvervene køber i dag, og som er langt mere effektiv end den PC er, der blev købt for nogle år siden, regnes som mere kapitalapparat end ældre PC'ere.

14 14 Bilag 2 De anvendte produktivitetsmål Arbejdsproduktiviteten er beregnet som erhvervets værditilvækst (Y) i faste priser delt med beskæftigelsen (L) målt i timer. Totalfaktorproduktiviteten er beregnet udfra OECD s Manual on productivity measurement (intermediate Draft 21 September 1999). Udtrykt i logaritmer kan værditilvæksten beskrives som: LN(Y)= LN(A) + (lønkvo)*ln(l) + (1-lønkvo)*(kapkvo*LN(M) + (1-kapkvo)*LN(B)) Hvor Y er værditilvæksten, A er totalfaktorproduktiviteten, lønkvo er lønkvoten, L er beskæftigelsen målt i timer, kapkvo er den relative aflønning af maskinkapitalen, M, og B er bygningkapitalen. Udfra denne formel kan totalfaktorproduktiviteten, A, beregnes.

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Kapital er vigtig for produktiviteten

Kapital er vigtig for produktiviteten Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,

Læs mere

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005

Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende SEPTEMBER 2009 BAG OM NYHEDERNE Søren Buchmann Petersen Chefkonsulent Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende Der bliver produceret stadig mindre pr. arbejdstime i Danmark.

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i Danmark

Produktivitetsudviklingen i Danmark 69 Produktivitetsudviklingen i Danmark Per Flink Iversen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske produktivitet, målt som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime,

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland

Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere