Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Transkript

1 Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

2 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter

3 Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets forandringsteori Fra den politiske aftale: 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden Sociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskellig størrelse. Men der bør for alle tilbud kunne stilles krav om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere deres viden og udvikle deres kompetencer..

4 .Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgrupper, sociale metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan

5 Resultatdokumentation og kvalitetsmodellen Tema 1 og 2 Indikator 1 a og 2a Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå.

6 Tematekst for tema 3 Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen Indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.

7 Socialtilsynene har en udviklingsopgave..det er en kompleks og krævende opgave og et stort ansvar at godkende og føre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene...det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien.

8 Håndbog for sociale tilbud i resultatdokumentation og evaluering Anledning: Håndbog i resultatdokumentation og evaluering Emne: Resultatdokumentation og evaluering som led i en vidensbaseret socialfaglig praksis Motivation: Et bidrag til, at vores socialt udsatte borgere gennem kvalificerede indsatser får det bedre (Viden til gavn). Udgangspunkt: I gør det allerede introducere fælles sprog, systematik, sigte og ambition. Identificere udviklingszoner. Understøtte med konkrete værktøjer.

9 Vidensformer i social praksis Viden i den socialfaglige praksis findes i forskellige former Den tavse viden: Man ved, hvordan man skal gøre, men denne viden er ikke bevidstgjort og formuleret, så man kan give den videre til andre Den viden, man fortæller: Viden fra individuelle erfaringer, der kan deles med kollegaer gennem fortælling Den viden, man kan læse om: Viden fra uddannelse, forskning og evaluering Dataunderbygget viden Data = systematisk indsamlet dokumentation om indsatsernes målgrupper, gennemførsel og resultater

10 Vidensbaseret og dataunderbygget social praksis Databaseret viden i socialfaglig praksis Andres viden Forskning og evaluering Vidensbaserede indsatser Egen viden Resultatdokumentation

11 Vidensformer i social praksis Vidensfællesskaber i den socialfaglige praksis Det lille vidensfællesskab: Nærmeste kollegaer Team / gruppe Hele organisationen / tilbuddet Andre kollegaer / tilbud, man taler med i netværket Det store vidensfællesskab: Alle tilbud med samme / lignende målgruppe Forskning Uddannelsesinstitutioner Store faglige og politiske organisationer, herunder kvalitetsstandarder

12 Vidensbaseret socialfaglig praksis Når man arbejder med mennesker, så kan man godt være meget uenige, fx om hvad der kan lade sig gøre, fordi man bærer sine egne normer og holdninger til tingene med sig i sit arbejde. Man kan nemt komme til at agere ud fra det, som vi hver især tror, men hvis vi ved det samme, så vil vi også agere ud fra et fælles grundlag. Tilbudsleder, Region Hovedstaden

13 Viden på forskellige niveauer Hvem kigger vi på? Vidensfællesskab Spørgsmål En borger Egen refleksion, sparring med kollega Giver vi den rette indsats til denne borger? En gruppe på tilbuddet Det lille vidensfællesskab Er der nogen, vi hjælper bedre end andre? En større målgruppe Det store vidensfællesskab Hvad er den rigtige indsats til at afhjælpe problemet?

14 Typer af evalueringsspørgsmål Hvem kigger vi på? Hvordan kigger vi? Fx En borger En gruppe på tilbuddet Det individuelle kendskab Status Kigger efter mønstre Ser på fælles mål Kræver fælles sprog og fælles systematik Dialog med borger Observere Dagbog Opfølgning på plan Drøfte med kollega Statusmåling Møder med fagligt fokus Oplysninger af sammenlignelig karakter / i sammenlignelig form En større målgruppe Sammenligninger Dokumentation for resultater og effekt Kræver systematisk indsamlede data

15 Begrebsafklaring Lidt om begreberne resultater og progression To elementer i den socialfaglige praksis Den del af de sociale indsatser, som skal reducere (eller helt fjerne) de udsatte borgeres sociale problematikker eller gøre borgerne bedre i stand til at håndtere et liv med disse problematikker Resultater Progressionsmålinger Den del af de sociale indsatser, som skal tilbyde socialt udsatte borgere et godt og værdigt liv, fx mens de opholder sig på et tilbud. Trivsel og tilfredshed i hverdagen

16 Kvalitetsudvikling - hvor skal vi begynde? Fem anvendelsesformer for resultatdokumentation og evaluering

17 Hvordan gør vi? Kvalitetscirklen

18 Hvordan gør vi?

19 Planlæg: Målgruppe og indsats Målgruppe Hvilke kendetegn og støttebehov har vores målgruppe(r)? Hvem kan vi hjælpe her, og hvem skal have hjælp andetsteds? Indsatsbeskrivelse eller forandringsteori Hvad er formålet med vores indsatser, og hvilke komponenter består de af? Hvad er ifølge vores vidensgrundlag de vigtigste forudsætninger for at indsatsen virker? Hvordan kan vi opfylde dem? Hvad er de forventede resultater, som vi vil dokumentere opnåelsen af?

20 Planlæg: Dokumentation / dataindsamling Hvilke faser består jeres indsats af? Målepunkter: Hvornår indtræffer resultaterne?

21 Udfør

22 Hvordan skal vi dokumentere? To forudsætninger for et godt udbytte af resultatdokumentation: Standardisering: Ensartet anvendelse af samme dokumentationsredskab Hvad måler vi? - Problemer? Symptomer? - Funktionsevne? Ressourcer? Borgerinddragelse i dokumentationen - Giver bedre og mere pålidelige data - Er med til at motivere og engagere borgeren i indsatsen - Dokumentationen bliver en del af det socialfaglige arbejde

23 Kan vi sætte tal på en borger? For nogle medarbejdere har det været svært at skulle til at vurdere borgerne med tal. Vi har derfor talt meget om, at vi i vores hidtidige dokumentation også har målt og vejet borgeren. Her brugte vi bare det skrevne ord til at vurdere. Nu er formen lidt anderledes, men at måle og veje er noget, vi altid har gjort tankegangen er ikke ny. Udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune

24 Analysér og reflekter

25 Hvilken indsats virker bedst? Risiko-score (YLS-CMI) (Fiktivt eksempel)

26 Virker indsatsen bedre for nogle borgere end for andre? Risiko-score (YLS-CMI) (Fiktivt eksempel)

27 Hvornår har indsatsen effekt? Ressourceniveau (Forandringskompasset) (Fiktivt eksempel)

28 Dataunderbygget viden Vi oplever rigtig meget tavs viden på vores felt det er en skam. Med den her måde at gøre det på bliver man simpelthen tvunget til at give sit besyv med det er en god måde at synliggøre og dele viden i teamet. Pædagogisk leder, opholdssted Vi har et fast punkt til vores personalemøde. Den, der laver dagsordenen, læser op på, hvordan den foregående uge er gået ift. alle beboernes målsætninger, og vi drøfter indsatserne. Jeg oplever, at møderne bliver mere konstruktive på den måde det bliver ikke bare historiefortælling. Forstander ved socialt tilbud, Frederiksberg Kommune

29 Kommunikation af resultater Resultaterne kan anvendes i dialog med Borger og evt. pårørende Kommune Socialtilsyn Til at starte med skrev vi meget fagteoretisk, når vi lavede status for borgerne, og vi manglede et fælles sprog med rådgiverne i kommunen. Men lige så stille har vi fundet det rette sprog og indikatorkataloget er blevet afsættet for dette. Tovholder ved socialt tilbud, Esbjerg Kommune

30 Tilpas

31 Kvalitetsudvikling Anvendelse af læringen ved at besvare spørgsmålene: - Svarer den faktiske målgruppe til vores beskrivelse? - Gør vi rent faktisk det, vi selv definerede i vores indsatsbeskrivelse som det, der skal til for at opnå målene? - Tror vi stadig på, at det er det rigtige, vi gør? - Skal vi gøre noget mere? (ekstra komponent?) - Skal vi gøre noget andet? (ny indsats?) - Er der nogle kompetencer, vi mangler i tilbuddet? (Behov for kompetenceudvikling eller rekruttering)

32 Fokus flyttes til indsats og resultater Nu taler vi mere om, hvad vi kan gøre, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi har fokus på det, vi selv gør, og den betydning det har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er på det, vi kan gøre noget ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke kan ændre på den unges vilkår. Vi evaluerer ikke den unge - den unge hjælper os med at evaluere den hjælp, som den unge får. Afdelingsleder, Helsingør Kommune

33 Opsamling

34 Spørgsmål og debat