Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige

Transkript

1 Udvalget fr Videnskab g Teknlgi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 193 Offentligt Sensus Specialister i tilgængelighed Opsummeringsrapprt Krtlægning af tilgængeligheden til elektrniske blanketter i det ffentlige Udarbejdet fr Center fr Ligebehandling af Handicappede af Sensus ApS 12. juni 2008

2 Indhldsfrtegnelse 1 INDLEDNING METODE TILGÆNGELIGHEDSEKSPERT MED FORSKELLIGE VÆRKTØJER BRUGER (SYNSHANDICAPPET) MED KOMPENSERENDE TEKNOLOGI VURDERING... 5 Sensus ApS Langesvej 34 DK-3400 Hillerød Telefn: Telefax: sensus@sensus.dk Web: 2

3 1 Indledning Denne rapprt beskriver det metdiske grundlag fr g de væsentligste resultater af krtlægning af tilgængeligheden til elektrniske blanketter i det ffentlige. Krtlægningen er gennemført af Sensus ApS sm en knsulentpgave fr Center fr Ligebehandling af Handicappede i periden marts-maj Der er fretaget en vurdering af hvrvidt de enkelte blanketter verhlder et sæt af kriterier 1 g yderligere er et udvalg af blanketter testet med en bruger af kmpenserende teknlgi (se afsnit 2). Krtlægningen mfattede 25 2 elektrniske blanketter i alt fra følgende leverandører: DAFOLO/Kruse KMD Kmmuneinfrmatin Resultmaker Lgiva Leverandørerne af elektrniske blanketter er udvalgt ud fra en tidligere krtlægning fretaget af Sensus fr CLH (april 2008). Krtlægningen viste at de venstående fem er de mest benyttede leverandører frdelt sm følger: Dafl/Kruse anvendes af ca. 33% af de adspurgte myndigheder sm deltg i undersøgelsen. KMD anvendes af ca. 17% af de adspurgte myndigheder sm deltg i undersøgelsen. Kmmuneinfrmatin anvendes af ca. 9% af de adspurgte myndigheder sm deltg i undersøgelsen. Resultmaker anvendes af ca. 9% af de adspurgte myndigheder sm deltg i undersøgelsen. Lgiva anvendes af ca. 5% af de adspurgte kmmunale myndigheder sm deltg i undersøgelsen. De 4 førstnævnte leverandører anvendes i str udstrækning i det ffentlige g de 5 nævnte leverandører er de mest anvendte i kmmunale myndigheder. I andre typer myndigheder end kmmunale anvendes gså i mindre udstrækning Schultz Grafisk, Phl data samt Webburauet 1508, ifølge de adspurgte myndigheder. 1 Baseret på de fficielle retningslinier fra WAI, WCAG samt retningslinier fra IT- g telestyrelsen. 2 De testede blanketter er udvalgt efter aftale med de rganisatiner, sm har dem liggende eller/g leverandøren. 3

4 2 Metde Krtlægningen er gennemført sm en kmbinatin af autmatiske g manuelle valideringer, af knsulenter med speciale i tilgængelighed, samt en rutineret bruger af skærmlæserprgrammet JAWS. Kriterier fr test: 1. Følger blanketterne retningslinierne fr tilgængelighed fr det frmat de er udgivet i? 2. Kan blanketterne udfyldes elektrnisk? 3. Kan blanketterne indsendes elektrnisk? 4. Kan blanketterne anvendes med kmpenserende teknlgi? 5. Kan blanketterne anvendes udstyrsuafhængigt (fx uden brug af mus)? 6. Har blanketterne en frnuftig tab-rden (sm følger den visuelle rækkefølge)? 7. Optræder labels (teksten sm tilhører et felt) umiddelbart før felter? 8. Er labels (teksten sm tilhører et felt) knyttet sammen med felter (i kde/pbygning)? 9. Hvis der ptræder grafik, er denne så udstyret med en alternativ tekst eller markeret sm ikke-betydningsbærende grafik? 10. Hvis farver anvendes til at videregive infrmatin, er infrmatinen så gså givet på anden vis (fx. ved en frklarende beskrivelse)? 2.1 Tilgængelighedsekspert med frskellige værktøjer Der er fretaget en gennemgang kriterium fr kriterium på hver enkel blanket. I de tilfælde, hvr der er identificeret manglende verhldelse af et kriterium, er det nteret at blanketten har fejlet på det pågældende kriterium. Til hjælp ved den manuelle validering er anvendt Adbe Acrbat Prfessinals tilgængelighedsfunktiner, Web Accessibility Tlbar fra AIS (Accessible Infrmatin Slutins) g Web Develper g Accessibility Extensins til Mzilla Firefx samt en række andre tilgængelighedsværktøjer. Desuden er Sensus' Test Lab anvendt i frbindelse med de manuelle valideringer. 2.2 Bruger (synshandicappet) med kmpenserende teknlgi Der er fretaget en manuel funktinstest af et udvalg af blanketter, af en rutineret blind skærmlæserbruger med syntetisk tale g punktskrift. Versin 8 af JAWS er blevet anvendt. 4

5 3 Vurdering Overrdnet kan det knkluderes at ingen af de testede blanketter verhlder de pstillede kriterier fr tilgængelige blanketter. Krtlægningen viste at 3 : Alle de testede blanketter kan udfyldes elektrnisk 4. Alle de testede blanketters grafik har ved brug af farve til infrmatin gså givet infrmatinen på anden vis 5. 88% af de testede blanketter kan anvendes udstyrsuafhængigt (fx uden brug af mus), medens 12% af de testede blanketter ikke kan anvendes udstyrsuafhængigt. 84% af de testede blanketter har en frnuftig tab-rden, medens 16% af de testede blanketter ikke har en frnuftig tab-rden 6. 56% af de testede blanketter kan indsendes elektrnisk, medens 40% af de testede blanketter ikke kan indsendes elektrnisk. 56% af de testede blanketter har labels sm ptræder umiddelbart før felter, medens 44% af de testede blanketters labels ikke ptræder umiddelbart før felter. 40% af de testede blanketter kan anvendes med kmpenserende teknlgi, medens 60% af de testede blanketter ikke kan anvendes med kmpenserende teknlgi 7. 8% af de testede blanketters grafik er udstyret med en alternativ tekst eller markeret sm ikke-betydningsbærende grafik, medens 84% af de testede blanketters grafik ikke er udstyret med en alternativ tekst eller ikke er markeret sm ikkebetydningsbærende grafik. 3 Hvr der ptræder difference i prcentangivelse fr et kriterium, skyldes differencen at det pågældende kriterium ikke er målbart i enkelte blanketter (eksempelvis kan grafikken ikke vurderes på en blanket sm ikke indehlder grafik). 4 Blanketter, der kan udfyldes elektrnisk, kan ikke nødvendigvis sendes elektrnisk. I praksis vil man kun kunne bruge denne frm fr blanketter til udskrivning, hvrefter man kan sende blanketten med psten. 5 Synshandicappede brugere, farveblinde brugere m.fl. vil ikke være i stand til at identificere funktiner g betydninger sm udelukkende er angivet ved farve. Det gælder eksempelvis links, sm blt er markeret med en anden farve end den resterende tekst. Hvis brugeren anvender srt/hvid skærm på grund af synshandicap eller brugeren er farveblind er det ikke sikkert, at de kan identificere, hvad sm er links. Det samme gør sig gældende med meddelelser g fejlmeddelelser ved udfyldelse g manglende udfyldelse af felter i en blanket. Anvender man farve til at infrmere brugeren skal man sørge fr, at man gså anvender en anden metde til at infrmere brugeren. 6 Fr brugere der ikke kan anvende en mus, men udelukkende navigerer ved hjælp af tastatur, er det vigtigt at tabrdenen er lgisk pbygget, fr at brugeren kan navigere i blanketten. 7 Med kmpenserende teknlgi menes eksempelvis skærmlæserprgrammer, plæsningsprgrammer samt frstørrelsesprgrammer, sm anvendes af eksempelvis blinde, svagtsynede g rdblinde. 5

6 Alle de testede blanketter følger ikke retningslinierne fr tilgængelighed fr det frmat de er udgivet i 8. Alle af de testede blanketter har labels, sm ikke er knyttet sammen med fel- ter 9. Ud fra disser resultater kan det knkluderes at der frekmmer en række prblemer, sm kan frsage at brugere med funktinsnedsættelser i en række af tilfælde ikke vil være i stand til, eller vil have svært ved, at udfylde de testede blanketter. Testen viser en tendens til, at de webbaserede løsninger er bedre tilgængelige end de pdf-baserede løsninger. En anden tendens sm viser sig er, at leverandører bruger de samme skabelner til de frskellige typer skemaer g derved arves eventuelle prblemer til alle blanketter. Herved tegner sig gså en tendens med, at det er de samme typer prblemer sm bliver skabt fra den enkelte leverandør. 8 Det betyder eksempelvis at er en blanket HTML-baseret, skal den verhlde retningslinierne fr tilgængeligt webdesign g er blanketten udgivet i pdf-frmat, skal den verhlde Adbes retningslinier fr tilgængelige pdffiler. 9 Labels er en html-kde, der tilknytter en underliggende tekst til hvert enkelt felt i blanketten. Teksten i labels har den funktin, at de bliver læst p fr de brugere, sm anvender et skærmlæserprgram til at læse siden. Det er vigtigt, at labels er knyttet sammen med de felter, sm de mhandler, ellers kan det ske, at teksterne ikke bliver læst p sammen med de felter, sm de hører til eller slet ikke bliver læst p. 6