Håndbogsblade KLOVE. Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbogsblade KLOVE. Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren"

Transkript

1 Håndbogsblade KLOVE Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren

2 Kolofon Projektgruppen bag håndbogs bladene Korrekturlæsning Layout Grafik Fotos Tilblivelse Finansiering Kvægkonsulent Bodil Mellerup (Landbo Limfjord), Dyrlæge Astrid Mikél Jensen (LRØ), Kvægbrugskonsulent Christine Schleisner (Syddansk Kvæg), Dyrlæge Pia Nielsen (Dansk Kvæg) og Projektleder Ulrik Toftegaard (Dansk Kvæg) Nynne Capion (KU-Life) og Kamilla Bertelsen (Dansk Kvæg) Inger Camilla Fabricius (Dansk Kvæg) Henrik Svith (Dansk Kvæg) Anne Marcher Holm, Bodil Mellerup, Inger Dalgaard, Mads Urup Gjødesen, Kamilla Bertelsen, Pia Nielsen Håndbogsbladene er blevet til gennem fire møder i projektgruppen i perioden maj til september Håndbogsbladene er finansieret af Forum for Chefkonsulenter. Oktober 2009

3 Indhold > Besætningsgennemgang og årsagsfaktorer til klovlidelser > Hvornår er klovlidelser hovedproblemet? > Hvordan indkredses diagnosen? > Håndbogsblade 1. Indretning af stalden Sengebåsens dimensioner Sengebåsens liggeunderlag Staldgulvets udformning Staldgulvets hygiejne Udendørs drivveje Klovbeskæring Klovvask og desinfektion Smittebeskyttelse Koens tidsbudget og halthed Management kælvning Fodring...23 > Bilag 1. Klovens opbygning 2. Systematik i rådgivning 3. Halthedsscore og ydelsesnedgang 4. Registreringsskema halthedsscore 5. Light skema. Klovbeskærerens bud på forekomst af klovlidelser 6. Diagram til evaluering af sengebåse 7. Vejledning til hygiejnevurdering af køer Forord

4 Forord Formål Formålet med håndbogsbladene er at lave et materiale baseret på videnskabelig dokumentation og praktiske erfaringer fra rådgivere. Materialet kan støtte både den erfarne og den mindre erfarne rådgiver i situationer med rådgivning om klovsundhed. Oplysninger om de enkelte klovlidelser samt uddybende artikler kan findes i bogen Klovsundhed Sund Klov i malkekvægsbesætninger fra maj Håndbogsbladene giver et solidt grundlag for diskussion og optimering af rådgivningen omkring klovlidelser i besætningerne. Målet er, at alle rådgivere kender god praksis og arbejder ud fra denne. Håndbogsbladenes opbygning Håndbogsbladene er opbygget med en forside og en bagside. Forsiden angiver øverst god praksis for det omtalte emne. Forsiden angiver nederst, hvad dårlig praksis medfører for det omtalte emne. Bagsiden uddyber og forklarer punkterne nævnt på forsidens øverste del. Brug af Håndbogsbladene i praksis Håndbogsbladene kan bruges som inspirationskilde og problemknuser i besætninger med klovproblemer. Det enkelte Håndbogsblad kan bruges selvstændigt, hvorfor nogle oplysninger vil være gengivet på flere Håndbogsblade. Forord

5 Besætningsgennemgang og årsagsfaktorer Halthedsvurdér 20% af dyrene bilag 3 NEJ Over 15% af de halthedsvurderede med halthedsscore 2 Næppe et besætningsproblem. Halte dyr behandles individuelt. JA Infektiøse klovlidelser Balleråd Klovspaltebetændelse Nydannelse Digital Dermatitis Klovbrandbyld Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbelt sål Hul væg Trauma Hormonelle forandringer Fodring Se klovregistreringerne Kokomfort Staldgulve Udformning 4 Gulve Hygiejne 5 Drivveje 6 Koens tidsbudget 10 Stalden Indretning 1 Kælvningsmanagement 11 9 Klovvask 8 Smittebeskyttelse Klovbeskæring 7 Sengebåse Underlag 3 Sengebåse Dimensioner 2 Fodring 12 Henvisninger til håndbogsblade

6 Hvornår er klovlidelser hovedproblemet? 1. > Når der gennem længere tid har været lav ydelse dårlig reproduktion høj, ufrivillig udsætningsprocent eller lav holdbarhed 2. > Når der er mere end 2 % af dyrene i besætningen med halthedsscore 4 eller 5 3. > Når over 15 % af dyrene i besætningen har halthedsscore 3 4. > Når over 15 % af dyrene i besætningen har halthedsscore 2 5. > Når huldkarakteren varierer meget, dyrene imellem 6. > Når klovbeskæreren lægger forbinding på mere end 20 % af de beskårne dyr eller sætter sko på mere end 5 % af de beskårne dyr.

7 Hvornår er klovlidelser hovedproblemet? Punkt Kommentar 1. Kun hver fjerde halte ko opdages af landmanden! Når både ydelse, reproduktion og holdbarhed er påvirkede tænk da i klovlidelser. Ofte vil landmanden bede om en gennemgang af fodring og logistik, fordi han endnu ikke har erkendt, at klovlidelserne er årsagen. Er du (eller landmanden), efter gennemgang af nøgletal, i tvivl om hvorvidt klovlidelser er hovedproblemet, udfør da halthedsscore på mindst 20 % af køerne. 2. Dyr med halthedsscore 4 eller 5 skyldes manglende observation af dyr og manglende behandling af syge dyr. Forklaring Klovbrandbylder og benbrud kan gøre dyr meget halte på kort tid. MEN resten af klovlidelserne behøver typisk uger eller måneder, før de udvikler sig i en sådan grad, at dyret får halthedsscore 4 eller 5. Således går der 6-12 uger, før der ses såleblødninger efter, at dyret har haft laminitis; og hvis skaden har været voldsom og vedvarende udvikles også dobbeltsål, sålesår og hul væg. En ubehandlet hul væg kan efter yderligere et par uger udvikle sig til byld i den hvide linje. Men behandles dyrene i tide går det sjældent så galt. 3. Selv ved omhyggelige observationer og behandlingsrutiner vil der være nogle af klovlidelserne, som udvikler sig til en halthedsscore 3, før klovlidelsen rettes. 4. I besætninger, hvor > 15 % af dyrene har halthedsscore 2, men næsten ingen har højere score: God observationsevne og god og rettidig behandling af halte dyr Eventuelle problemer med andre rutiner: (ståtid) / staldindretning / fodring I besætninger, hvor > 50 % af dyrene har halthedsscore 2, men næsten ingen med højere score: Overvej din diagnose! Glat, ikke skridsikkert gulv, vil få mange køer til at gå forsigtigt, hvilket kan forveksles med let halthed. 5. Når halte køer har lavere huldkarakter end ikke halte tag stilling til, om problemet er: Et presset tidsbudget (overbelægning / for få båse pr. ko), som gør, at den halte ko foretrækker hvile frem for foder Et for kort foderbord betyder, at de halte køer kommer sidst til foderbordet og ikke får foder nok De lavest rangerende dyr skubbes væk fra foderbordet (kvier / indkøbte). 6. Der er forskel på klovbeskærere: Det varierer meget, hvor mange forbindinger / sko, de lægger. Sammenhold altid procentandel af dyr med forbindinger / sko med halthedsscoringerne. Ved hyppige klovbeskæringer, hvor der kun behandles problemdyr, er dette ekstra vigtigt.

8 Hvordan indkredses diagnosen? Ved at, 1. klovbeskæreren og landmanden registrerer alle fundne klovlidelser og alle udførte behandlinger på ko-niveau, og alle registreringer overføres til Kvægdatabasen 2. klovbeskæreren registrerer klovlidelser på besætningsniveau via light skema, bilag 5 3. spørge klovbeskæreren, hvilke klovlidelser han finder i besætningen, hvad han mener problemet er, og hvordan det har ændret sig i forhold til sidste klovbeskæring 4. se antal sko / forbindinger på de sidste tre afregninger fra klovbeskæreren. Supplerende kommentar

9 Hvordan indkredses diagnosen? Punkt Kommentar 1. Klovbeskæreren kan med det nye elektroniske Klovregistreringsværktøj registrere klovlidelser på individniveau, han kan registrere klovlidelsernes sværhedsgrad, involverede ben og behandling. Når registreringerne er overført til Kvægdatabasen kan landmanden via Dyreregistrering udskrive grafer og tabeller over klovsundhedstilstanden i besætningen. Gennemgå og diskuter disse grafer og tabeller med landmanden, og planlæg ud fra dem, sammen med landmanden, det videre rådgivningsforløb. 2. En mindre nøjagtig form for registrering er klovbeskærerens skøn over fordelingen af klovlidelser i besætningen. Til det formål er udviklet et light skema, se bilag 5. Her giver klovbeskæreren to gange i løbet af dagen et bud på, hvad han tror forekomsten af seks forskellige klovlidelser har været, samt et samlet bud for hele dagen 3. Klovbeskæreren er den, der ved mest om en besætnings klovsundhedstilstand. Hvis han ikke har registreret på nogen måde: Kontakt ham, og spørge, hvad hans indtryk af besætningen er. Ofte vil klovbeskæreren vide om det er smitsomme eller hornrelaterede klovlidelser, der er det fremherskende i besætningen. Han vil ofte kunne sige, om der er mange eller få klovlidelser i besætningen. Men husk, at klovbeskæreren kommer i mange besætninger, og det kan være meget svært for ham at sige, om det er blevet lidt bedre eller lidt værre siden sidst. 4. Er der ikke lavet nogen form for registreringer af klovlidelser i besætningen: Se antal sko / forbindinger på de sidste tre afregninger fra klovbeskæreren. Da det er meget forskelligt fra klovbeskærer til klovbeskærer, hvor meget der skal til, før de sætter forbinding eller sko på, vil man kun kunne sammenligne afregninger fra samme klovbeskærer. Ved at sammenligne de sidste (mindst tre) afregninger, vil man kunne spore sig ind på, om klovsundheden er blevet bedre eller værre over de sidste måneder. Hovedregel Mange forbindinger tyder på mange smitsomme klovlidelser (DD, Nydannelser, Spaltebetændelse, Balleråd m.fl.) Mange sko tyder på mange hornrelaterede klovlidelser (sålesår, hul væg, dobbeltsål, såleblødninger). Supplerende kommentar

10 Nr. 1 Indretning af stalde + Åben stald med godt luftskifte, ingen kæder fra gulvskraber og ingen overbelægning. Staldindretning, som fremmer god klovsundhed: 1. Åben stald uden store lysplader i tagfladen. 2. Foderbordet har minimum 75 cm ædeplads pr. ko. Er der fanggitter, skal der være 10 % flere fanggitre ved max. belægningsgrad. Er der smalt æderepos (kun til forbenene), er det mindre end 10 cm over gulvniveau. 3. Særskilt nykælverhold og særskilt kælvekviehold 4. Belægningsgraden er tilpasset antal køer med mindst 1 sengebås pr. ko. 5. Gangarealer er alle over 2,60 meter i bredden. Der er flugtmuligheder. 6. Ingen skarpe drej og ingen sving på drivgange eller smalle passager, som er mere end 45 grader. 7. Trappetrin, niveauspring samt tværgange, der er hævet over gangarealet, har affasede kanter. 8. Skruer, bolte, beslag sidder i niveau med overflader eller er dækket af skjold eller gummiplade. Ingen kæder, wirer, hjørnehjul på køernes gangareal. Lukket stald med dårlig luftskifte. Staldindretning, som er uhensigtsmæssig for klovsundheden: Lukket stald med dårlig luftskifte. Overbelægning ved foderbord og/eller i sengebåse. Smalle gange (under 2,60 meter i bredden), der ender blindt, medfører for få undvigemuligheder. Skarpe sving. Køerne er tvunget til at skulle dreje og vride skarpt på fast gulv eller spalter. Der er ganglinjer med graders drejning. Der er skarpe kanter på niveauspring og trappetrin. Skruer, bolte og beslag er ikke tildækkede. Intet nykælverhold, kælvekvier blandet med ældre køer. Der bruges strømførende drivmidler. Det stresser køerne at blive drevet, især med strømførende drivmiddel. Stressede køerne ser ikke, hvor de går. Side 1

11 Nr. 1 Indretning af stalde Punkt Kommentar 1. En åben stald giver større luftskifte end en lukket stald. Frisk luft tørrer gangarealer og båse. Lysplader i tagfladen giver meget varme sengebåse og kan udtørre det øverste lag gødning uden at gødningslaget dog bliver gennemtørret. Denne film vil gøre gulvet meget glat. Særlig et problem i øst-vestvendte stalde. Lysplader i tagfladen erstattes af tagplader. Åbning i kip og sider giver som regel lys nok i stalden. I varme somre mindskes risikoen for varmestress. Ved varmestress nedsættes koens immunforsvar, og modtageligheden for sygdom øges. Køer med varmestress står mere op på bekostning af liggetiden. 2. Overbelægning ved foderbordet medfører konflikter og for lang ståtid for svage køer. Der skal være minimum 75 cm ædeplads pr. ko i en periode på 90 minutter efter, at der er udfodret frisk foder og efter hver malkning. Er der fanggitter, kan der hos goldkøer og nykælvere ikke stå en ko i hver eneste fanggitter samtidig, da højtdrægtige dyr fylder meget. Derfor skal der være et overskud af fanggitre på mindst 10 %. En to-rækket sengestald giver oftest flere ædepladser. Jo flere sengerækker, der er bag foderbordet, jo færre ædepladser vil der være pr. ko. Ved smalt æderepos må dette ikke være for højt, da koen ellers står uhensigtsmæssig og giver stor belastninger på bagklovene, når den skal æde. Nogle nye stalde indrettes med et bredt æderepos, som medfører, at køerne kan stå i fred for skraberen, og benene er mere tørre, da bølgen af gødning er væk fra ædepladsen. En beskyttet ædeplads skal være ca. 10 cm over gulvniveau og have et fald på 3-4 grader. Længden skal være 1.60 m for stor race og 1.35 m for jersey. Der er imidlertid endnu ikke dokumenteret effekt på klovsundheden af æderepos. 3. Nykælverhold medfører mindre konkurrence om ligge- og ædeplads. Mangel på nykælverhold kan betyde en reduktion af hviletiden på op til 6 timer pr. dag for kælvekvierne. Goldkøer og nykælvere er mest følsomme for nyinfektion. Man kan med fordel lave hold til kælvekvierne (og et separat hold for køerne), hvor de opholder sig fra 2-4 uger før kælvning til 8-12 uger efter kælvning. Kælvekvier skal ikke gå sammen med ældre køer på grund af risiko for smitte med digital dermatitis, især ikke før, men heller ikke efter kælvning. 4. Der er tale om overbelægning i de tilfælde, hvor to køer skal dele en liggeplads. Hvis der er overbelægning, er det oftest 1. kalvskøerne, der ikke får en plads eller bliver jaget op, og derfor må stå og vente. Den samlede effekt er, at de står mere op og ligger mindre end de ældre køer, selv om de reelt har behov for mere liggetid. Overbelægning betyder også en større mængde gødning pr. arealenhed. 5. Smalle gange med en bredde under 2,60 meter må ikke ende blindt. Der skal være mulighed for passage. Etablering af tværgange vil øge muligheden. 6. Skarpe sving er hårdt for bagklovene. Vrid og manglende fodfæste skader klovene og øger risikoen for fald. Vrid af kloven giver løs eller hul væg, som er en forløber for byld i den hvide linje. Skal koen foretage et 90 graders sving, skal hjørnet afrundes. Ganglinjer med 180 graders sving skal have fire knæk på 45 grader. 7. Ingen kommentarer. 8. Der kan sættes en trædeplade med gummibelægning ovenpå bolte, skruer og beslag. Også på toppen af gødningsskraberen skal bolte eller skruer være dækket. Spalteskraberens kæder eller wirer er faset ned i gulvet. Hjørnehjul er væk fra køernes gangareal eller er faset ned i det faste gulv. Side 2

12 Nr. 2 Sengebåsens dimensioner + Et eksempel på køer, der har placeret sig korrekt i sengebåsene. Sengebåse, som fremmer god klovsundhed: 1. Sengebåsens dimensioner giver tilstrækkelig plads for hvile og lægge eller rejse sig. 2. Der er ingen hindringer for koen til at bevæge hovedet fremad og opad i nikkeområdet, der er mellem 10 og 80 cm over båsens leje. 3. Koen kan rejse sig uden at ramme nakkebommen. 4. Når koen står i sengebåsen, står den med alle fire ben i båsen. 5. Er sengebåsen kortere end 2,40 meter, er der ingen brystplanke. 6. Ingen hasetrykninger eller trykninger andre steder på køerne. Sengebåse, som er uhensigtsmæssige for klovsundhed: Køerne ligger diagonalt i sengebåsen. Der er ikke tilstrækkelig antal hvilepladser. Der er ikke plads til koens fremadrettede bevægelse, når den rejser sig. Koen rammer nakkebommen, når den rejser sig. Koen står med forbenene oppe i sengebåsen og bagbenene ned på gangarealet. Hårafslid eller trykninger på haserne. Ko med hasertrykninger, som har placeret sig diagonalt i sengebåsen. Bemærk gødningsklatten, der ligger til højre for midten afsat af ko, som også har ligget diagonalt. Side 3

13 Nr. 2 Sengebåsens dimensioner Punkt Kommentar 1. Hvilearealet skal være tilstrækkeligt stort til at opfylde koens behov for hvile, og give koen mulighed for frit at rejse og lægge sig. Når koen rejser sig, skal der være plads til dens fremadrettede bevægelse og plads til, at den umiddelbart efter kan nikke. Er sengebåsene placeret række mod række, vælger nogle køer at lægge sig diagonalt, og rejser sig med den fremadrettede bevægelse til siden, når der er en anden ko overfor hende. Dette er ikke noget problem, når båsen opfylder den anbefalede længde. Sengebåse, der er for smalle og korte, medfører reduceret hviletid og øget ståtid i båsen. For lange hvileperioder giver trykskader, derfor skal koen jævnligt rejse sig og lægge sig i en ny stilling. Dimensioner på sengebåse til køer, se bilag Hvilearealet er til siderne begrænset af sidebøjlerne og fortil af brystplanken. Afstanden fra liggeunderlaget til toppen af nederste sidebøjlerør må ikke være over 30 cm, se bilag 6. Sidebøjlerne hjælper til, at koen placerer sig rigtigt. Er der ikke er plads til at den fremadrettede bevægelse kan ske lige frem, skal den kunne ske ind over sidebøjlen, når koen rejser sig. Sidebøjlerør eller stolper må ikke sidde i vejen eller bevirke, at båsen ikke bliver brugt. Ligeledes må kobørster på gangarealet ikke sidde ud for sengebåse og hindre, at de bliver brugt. 3. Nakkebommen består af en lastrem eller fast stålrør, evt. stålrør hængt op i kæde. Nakkebommen giver lateral stabilitet af inventaret hindrer koen i at gå for langt frem i båsen, og hindrer hende i at gå frem, når hun rejser sig. Hvis nakkebommen er placeret for langt tilbage eller for lavt, vil koen stå lang tid med bagbenene på betongulvet. Det giver flere benproblemer, end hvis koen kan stå i lejet. Flyt nakkebommen til anbefalet højde og afstand til fra båsens bagkant. Nakkebommen er ofte placeret for langt tilbage mod båsens bagkant af hensyn til at holde båsene rene og god yversundhed; men det sker på bekostning af liggekomfort og hviletid med deraf følgende klovlidelser og for tidlig udsætning. 4. I en sengebås med plads nok, ses gødningsklatter typisk centralt i båsen ved bagkanten. Er der ikke plads nok, ligger gødningsklatten ofte til den ene side under sengebøjlen. En tommelfingerregel siger, at der højst må være gødningsklatter i hver 5. bås, hvis der skrabes ned to gange dagligt. 5. Sengebåse kortere end 2,40 m bør ikke have en brystplanke. Hvis man fjerner den, vil man se en forbedring i liggekomforten og koens brug af båsen. 6. Ved forkerte sengebåsedimensioner kan ses trykninger i nakke- og hofteregion, mens hasetrykninger typisk skyldes ru liggeunderlag. Blankslidte flader på inventaret kan ligeledes indikere at dimensionerne er forkerte. Sengebås komfortindeks: Måles 1 time før malkning. Antal køer, der står helt eller halvt oppe i sengebåsen X 100 Antal køer i sengebåsene Dette komfortindeks bør være højst 15 %. Jo højere indeks, jo flere halte køer er der i besætningen. Side 4

14 Nr. 3 Sengebåsens liggeunderlag + Sand er skridsikkert og deformerbart og giver god støtte, når en ko skal rejse eller lægge sig. God liggekomfort sikres ved følgende: 1. Sengebåsens liggeunderlag skal være blødt og deformerbart. 2. Komforten af sengebåsens leje er særligt vigtigt i perioden omkring kælvning. 3. Strøelsesmængden skal min. være 500 g/bås/dag. 4. Strøelsesmaterialet skal være blødt og tørt. 5. Spar på hygiejnemidler i båsen. 6. Sengebåsen skal holdes ren. 7. Sandsenge fremmer heling af læsioner hos halte køer mere end sengebåse med madrasser. 8. Staldsystemer med sandsenge har generelt færre klovproblemer. Ved ru madrasoverflade ses ofte hårafslid og tryk ninger på haser. Et liggeunderlag med dårlig komfort pga. hårdt underlag eller sparsom strøelse medfører at: Køerne bruger mere tid på at stå op i båsen i stedet for at ligge ned. Øget ståtid belaster køernes klove og øger risikoen for såleblødninger, sålesår og dobbeltsål. Mange køer med tykke haser kan tyde på klovlidelser. Tykke haser kan opstå pga. køerne har lang liggetid og ikke rejser sig og lægger sig på den anden side. Sparsom eller ingen strøelsesmængde øger risikoen for digital dermatitis. Køer med lårkager tyder på beskidte lejer. Side 5

15 Nr. 3 Sengebåsens liggeunderlag Punkt Kommentar 1. Sengebåsens underlag skal være blødt og deformerbart for at yde koen komfort, både når den står og ligger i sengebåsen. Underlagets blødhed kan testes ved at lave en knætest : fald på knæ fra 20 cm højde (og forestil dig du vejer 600 kg). Det må ikke gøre ondt! 2. I perioden omkring kælvning er klovene særligt følsomme, da klovbenets ophæng er svækket pga. de hormonelle forandringer. Derved bliver klovbenet presset ned mod sålen, så der er risiko for, at sålens læderhud bliver knust. 3. En stor strøelsesmængde øger lejets komfort og fremmer koens liggetid. Desuden reduceres risiko for afslid af hår på haser m.m. Er der køer med skader i form af hårafslid, fortykket hud eller sår på haserne, bruges der for lidt strøelse i sengebåsene. Vær opmærksom på, at en ru overflade på madrassen kan være årsag til hårafslid. Minimum 500 g strøelse pr. dag giver de reneste sengebåse og de reneste køer. Beregn den aktuelle strøelsesmængde ud fra f.eks. forbrug pr. uge i forhold til antallet af sengebåse. 4. Definition på god strøelse er bl.a. blødt og tørt materiale, der opsuger urin og gødning, forhindrer mikrobiel vækst og er let at håndtere og fremskaffe. Hvis strøelsen er for skarp, kan køerne få sår/mærker på haserne og klovbrandbylder. Spaltearealer er lettere at holde rene, hvis der strøs med spåner frem for snittet halm. Sengebåse strøet med snittet halm syner mere velstrøede pga. vægtfylden. Spagnum/tørv har meget højere sugeevne end halm og spåner. Der er pt. ikke danske erfaringer med klovsundhed i forhold til tørv. Der er positive svenske erfaringer med tørv i forhold til digital dermatitis, og bedste resultater er opnået med en tørvemadras på 15 cm. 5. Forudsætningen for gode ben er, at dyrets leje er rent og tørt. Båsehygiejnemidler vil aldrig kunne erstatte det grundlæggende arbejde med at opnå rene og tørre båse, men kan under visse forhold være med til at reducere trykket fra bestemte bakterier. Hygiejnemidler skal altid anvendes sammen med strøelse, da de ellers er for skrappe ved huden. Hygiejnemidler skal strøes i den bageste del af båsen. Undgå kalk, foderkridt, koralalgekalk og hydratkalk. Kalk, foderkridt og koralalgekalk indeholder primært kalcium. Når kalcium suger fugt bliver det fedtet og underlaget glat. Samtidig er den bakteriedræbende effekt lav. Hydratkalk er en mere effektiv bakteriedræber, men til gengæld giver den stor risiko for ætsning/udtørring af yver, patter og haser. 6. Båsen bør rengøres minimum to gange om dagen for at fremme hygiejnen. Gødning og urin i kontakt med klovene er en risikofaktor for digital dermatitis. Køernes renhed kan vurderes med hygiejnescoring af yver, lår og ben, se bilag 7. En høj scoreværdi på lår indikerer tilsmudsning fra lejerne i sengebåsene. 7. Sandunderlag vil pga. dets evne til at absorbere stød og skabe friktionsmodstand hjælpe med til at køer (især halte køer) lettere kan rejse eller lægge sig uden at være bange for at glide og bange for smerten ved at belaste en syg klov. Dette medfører, at halte køer i sengebåse med madrasser står op i længere tid (dvs. har kortere liggetid) end køer i sengebåse med sand. Længere liggetid fremmer heling af læsioner. 8. Amerikanske undersøgelser har vist, at der er 42 % færre halte køer i staldsystemer med sandsenge end i sengebåse med madrasser. Effekten af sandet formodes at være, at underlaget er deformerbart og giver god mulighed for at rejse eller lægge sig, hvilket giver øget liggetid hos køerne. Desuden har sandet en udtørrende effekt, og kloven holdes lettere ren for gødning. Det er en forudsætning, at der bruges tilstrækkeligt med sand i båsen. Desuden bliver gangarealerne også mere skridsikre, da køerne trækker sand med ud på gangarealerne. Dette reducerer risikoen for fysiske skader på klovene. Vedr. erfaring med sand i sengebåse, se nr. 52. Side 6

16 Nr. 4 Staldgulvets udformning + Følgende har betydning for staldgulvets indvirkning på klovsundheden: Jævnt, rent gulv med nedfaset trækkæde. 1. Gulvet skal være blødt, tørt, skridsikkert og jævnt uden fremspring. 2. Køerne skal kunne bevæge sig frit uden at rotere voldsomt på klovene ved bevægelse omkring hjørner. 3. Bløde/skridsikre gulve kan sikres ved at bruge gummibelægning på udvalgte arealer i stalden. 4. Korte drivveje. 5. Gangarealer skal have god hygiejne. 6. Skridsikring kan sikres ved rilleskæring af gulvene. 7. Delvis udtørring af gulvet kan nedsætte skridsikkerheden. 8. Tjek gulv og inventar for skarpe kanter og fremspring. 9. Vær rolig og afslappet i omgangen med dyrene. 10. Tilvæn kvier til spalte-/betongulve min. 3-4 måneder før kælvning. 11. Køer i brunst separeres/isoleres fra de øvrige køer. Uhensigtsmæssige staldgulve: Hårde betongulve øger risiko for såleblødninger, især i perioden omkring kælvning. Glatte gulve øger risiko for traumatiske skader på klovene, særligt når køerne bevæger sig hurtigt. Huller i gulvene, skarpe kanter, bolte, hjørnehjul og lign. kan være med til at give skader på klovene. Tråd på trækkæde og hjørnehjul kan give såleblødninger. Side 7

17 Nr. 4 Staldgulvets udformning Punkt Kommentar 1. Køers klove er udviklet til at gå på jord og græs. Køerne tilbringer op mod halvdelen af døgnet ved at gå eller stå på gødningstilsmudsede gangarealer i stalden og på opsamlingspladsen til malkning. Jo bedre gulvet er, jo mere naturligt bevæger koen sig. F.eks. bliver brunstadfærd tydeligere. 2. Fri bevægelse uden rotationer forebygger skader i hornet. 3. Gummibelægning forebygger skader i klovhornet og øger også gulvets skridsikkerhed. Prioriter gummibelægning på de arealer, hvor køerne står i længst tid, dvs. opsamlingspladsen og gangarealet ved foderbordet. Det er vigtigt, at køerne også tilbydes et blødt leje i sengebåsen, da der ellers er risiko for, at køerne lægger sig på gummigulvene eller øger ståtiden på gummigulvet. Især halte køer kvitterer for gummiunderlag, idet de halte køer skånes mærkbart og haltheden nedsættes. Man skal være opmærksom på gummiets kvalitet, ellers kan det blive hårdt og glat og derved give udskridninger. 4. Stort klovslid pga. lange og dårlige drivveje giver tynde såler. Dette kan modvirkes ved at lægge en gummibane ned i drivvejen. 5. Se håndbogsblad nr. 5, staldgulvets hygiejne. 6. Der er gode erfaringer med at øge skridsikkerheden ved rilleskæring. Det er rillekanterne, som gør gulvet skridsikkert. Områder i stalden med manglende rilleskæring bør undgås. Desuden skal der rilleskæres helt ind til sengebåsene, idet koens afsæt ved opgang i båsen kan give udskridning, hvis der ikke er skåret ind til båsekanten. Den bedste skridsikkerhed opnås ved: 2-3 mm rilledybde. Derved holder rillerne sig rimeligt rene 8-10 mm rillebredde. Derved får kloven lettere kontakt med rillens kant mm rilleafstand. Derved træder kloven på flere rillekanter. 7. Udtørring af gulvene kan nedsætte skridsikkerheden især på faste gulve, idet gødningen på et stadie inden total udtørring virker som en glat hinde. Dette er især et problem i besætninger, hvor køerne er på græs, da varmt vejr i kombination med nedsat trafik i stalden fremmer dannelsen af den glatte hinde. Problemet kan reduceres ved at holde gulvene fugtige i de varme perioder. 8. Ujævnheder og fremspring (bolte m.m.) skal afdækkes med gummi. Reducer så vidt muligt mængden af teknik på gulvet. Hjørnehjul, kæder m.m. bør flyttes udenfor stalden eller nedsænkes i gulvet. Stil krav til udformning af skraberen. Ingen skarpe kanter! Som udgangspunkt bør man selv kunne gå på bare tæer i hele stalden uden at få skader på fødderne. Vær også opmærksom på knækkede/løstliggende spalter. 9. Køer er normalt adrætte, hvis de får lov til at gå i deres eget tempo og kan se, hvor de sætter klovene. Der er meget større risiko for skader, hvis køerne presses til at bevæge sig hurtigt frem eller bliver mast sammen, så de ikke kan se, hvor de sætter deres klove. Skynd dig langsomt det kan godt betale sig! 10. Klovene skal optrænes til at klare de ændrede forhold, og det skal ikke ske samtidigt med hormonelle og fodringsmæssige ændringer op til kælvning. Dette er særligt vigtigt, hvis kvierne har gået på dybstrøelse eller stået bundet op i længere tid. Fra 2-4 uger før kælvning og 8-12 uger efter kælvning bør gangarealer med gummibelægning prioriteres til kælvekvierne. Det vil også typisk være i denne periode, hvor køerne udviser brunst og deres mulighed for bevægelse skal sikres. 11. Separation af køer i brunst forbygger skader (klove, udskridninger) både hos koen som springer, og de køer, der springes på. Side 8

18 Nr. 5 Staldgulvets hygiejne + Forekomst af infektiøse lidelser er i høj grad afhængig af hygiejnen i stalden. Jo renere gangarealer, jo mindre smitterisiko Et rent og rimeligt tørt gulv uden ajlepytter og med nedfaset trækkæde. 1. Alle gangarealer, også tværgange, skal holdes rene. 2. Skrabere, der ikke skader dyrene på grund af stor trækkraft eller uhensigtsmæssige fysiske fremspring på selve skraberen, bør foretrækkes. 3. Der skal være god kontakt mellem skraber og gulv. 4. Fast gulv uden dræn kan forbedres med langsgående drænrende i midten og fald ind mod denne. 5. Gødningskonsistensen kan have indflydelse på, hvor beskidte køerne er på klove og ben. Problemer ved dårlig gulvhygiejne: Gulve, der er våde af gødning og urin, bliver ikke bare glatte, men klovene er også konstant opblødte, og derfor mindre modstandsdygtige over for fysiske påvirkninger og infektiøse klovlidelser. En væsentlig ulempe ved fast gulv er, at det kan være sværere at holde rent end spaltegulv. Et relativt nyt gulv (fra 2008). Efter skrabning er der stadig ajlepytter. Side 9

19 Nr. 5 Staldgulvets hygiejne Punkt Kommentar 1. Både gangarealer, tværgange, opsamlingspladsen og returgange skal holdes rene Der må ikke være områder i stalden, hvor der konstant er en stor mængde gødning. Dette ses ofte, hvor en skraber afleverer gødning i en tværkanal med spalter. Tværgange bør skrabes / spules to gange om dagen Opsamlingspladser / returgange skal rengøres efter hver malkning På spaltegulve er der tendens til at gødning samler sig bag sengebåsenes kanter. Bunker af gødning øger risikoen for digital dermatitis, balleråd og klovspaltebetændelse Adfærdsstudier har vist, at køer ofte snubler over skrabere og får skader / vrid i klovene Der må ikke være skarpe kanter eller hjørner som kan beskadige kloven. Brug evt. en mindre skra ber, som koen lettere kan træde hen over. Dette kræver dog normalt at antallet af skrabninger øges, så gyllen ikke flyder over skraberen. Kontinuerlig aflevering i langsgående kanal eller hyppige afleveringer i tværkanaler giver mindre gødningspool foran skraberen. Ved dårlig kontakt mellem skraber og gulv: Skift skraberbladet/overvej andre materialer på skraber bladet. På spaltegulve kan robotskrabere være et godt alternativ. En mere manuel tilgang til renholdelsen af gulvet, f.eks. ved hjælp af traktor, er også en mulighed. Skrabere på fast gulv slæber ofte en gødningspool foran sig med tilsmudsning af klove og ben til følge. Tilstræb at skraberen kører, når hovedparten af dyrene er væk fra gangarealerne (under malkning / hvile / græsning). 5. Gødningskonsistensen påvirkes af fodringen Tyndtflydende gødning sprøjter mere, når det rammer gulvet, og hænger let ved klove, ben og inventar. Til gengæld løber tyndt flydende gødning let ned mellem spalterne, mens tyk gødning skal trædes eller skrabes ned. Generelt holdes køernes klove og ben lettere rene, når gødningen er relativt tyk. Side 10

20 Nr. 6 Udendørs drivveje + Drivveje, der understøtter god klovsundhed: 1. Drivvejen har et godt bærelag og er veldrænet. 2. Drivvejen har så få og bløde sving som muligt. 3. Der er god plads, hvor drivvejen begynder og slutter, og der er ingen flaskehalse. 4. Der er en bred indgang til stalden og god belysning af gulvet i stalden. 5. Underlaget er eftergivende og samtidig fast at træde på. Drivvejen er tør, uden sten og den ligger forholds vis højt i niveau. Der er lagt en gummibane i midten. Drivveje, der er uhensigtsmæssige for god klovsundhed: Mudrede drivveje kan øge forekomsten af klovbrandbylder. Vandtrug og lignende kan give flaskehalse og mudrede drivveje. Drivveje med skarpe sving og blindgange kan forårsage vrid og mekaniske klovskader. Højdrægtige kvier på græs får ikke tid nok til at vænne klovene til gangarealernes underlag, hvorved risikoen for såleblødninger øges. Drivvejen er våd og mudret. Side 11

21 Nr. 6 Udendørs drivveje Punkt Kommentar 1. Køer foretrækker at gå på et eftergivende og jævnt underlag frem for et ujævnt, optrådt og fugtigt underlag. Fugtige og optrådte overflader kan være smittekilde for f. eks. klovbrandbylder og digital dermatitis. 2. Køerne bevæger sig hurtigere på en jævn end en ujævn overflade. De foretrækker at gå på række efter hinanden i deres eget tempo. Evt. kan man lægge en gummibane ned i drivvejen. Hvis de drives for hårdt, bliver de stressede og ser ikke, hvor de sætter klovene. Køer kommer lettere i konflikt med hinanden, når de er stressede. Derved øges risikoen for skader. Lavt rangerende køer kommer ofte i klemme, hvis flokken drives for hårdt bagfra. Det skyldes, at højt rangerende køer ikke vil slippe lavt rangerende køer forbi. Hvis flokken står stille, skal man derfor drive på de højest rangerende køer. 3. Vandkar og fodertrug bør ikke være på drivgangen, da det giver flaskehalse. 4. Ved bred og veloplyst indgang til stalden har køerne bedre mulighed for at undgå eventuelle ujævnheder i underlaget. 5. Hårdt, ujævnt underlag med løse sten kan medføre mekaniske skader på klovene. Se også Drivveje til køer, Dansk Landbrugsrådgivning. Side 12

22 Nr. 7 Klovbeskæring + Korrekt klovbeskæring sikrer, at: 1. Højden på tåen i forhold til ballen er 2:1, se billede til venstre. 2. Tåvinklen er grader, størst på forbenene. 3. Sålen er plan og parallel med højden af kronranden i ballerne. 4. Sålen er udhulet over det typiske såleknusningssted. 5. Kloven er helt renskåret for undermineret (løst) horn (væg, sål og balle). 6. Klovspalten er undersøgt og behandlet for skader og sygdomme. 7. Der er symmetri mellem yder- og inderklov. Korrekt højde på tå i forhold til balle. Denne klov er korrekt beskåret. Se bilag 1. Klovens opbygning. Rutinemæssig klovbeskæring foretages: På ungdyr fra 200 kg. Når kvier erklæres drægtig. På køer 3 gange årligt, hyppigere ved høj ydelse og ved problemer. På køer bedst 2 mdr. efter kælvning, lige før goldning og engang midt imellem. Senest 3-4 mdr. før ibrugtagning af ny stald. Forkert klovbeskæring kan give: Flad balleregion. Herved bliver vægtfordelingen på sålen forkert, og risikoen for såleblødninger, sålesår m.v. øges. Spredeklove, hvis den del af den hvide linje, som grænser op mod klovspalten, er beskåret hårdere end resten af den hvide linje- en typisk begynderfejl. Nydannelser i klovspalten, hvis der er skåret spredeklove. Byld i den hvide linje, hvis løst horn i den hvide linje ikke renskæres, vil en løs væg kunne udvikle sig til en byld i den hvide linje. Taberkøer. Fejlbeskåret klov. Balleregionen er for flad i forhold til tåregionen. Der er taget for meget af i området inden for den stiplede linje. Side 13

23 Nr. 7 Klovbeskæring Punkt Kommentar Vægtfordelingen på sålen afhænger af forholdet mellem tåhøjde og ballehøjde. Når kloven vokser, bliver tåvinklen mere spids, ballen bliver for lav i forhold til tåen og tyngdepunktet fra koens vægt forskydes bagud. Herved øges risikoen for såleblødninger, sålesår dobbeltsål m.v. Korrekt klovbeskæring retter op på dette ved at fjerne mere hornvæv i tåregionen end i balleregionen. (Skitser: Greenough) Før beskæring Efter beskæring 3. En plan sål er en betingelse for, at de to klove får en korrekt indbyrdes placering. Plan sål betyder, at de to klove laver ét plan. Ved korrekt beskårede klove ser den hvide linje i tåenden ens ud på de to klove. Dette kan dog kun ses lige efter klovbeskæring mens dyret stadig har benet løftet. Beskæres den del af den hvide linje, som ligger op mod klovspalten, mere end resten af den hvide linje, vil klovene spredes (spredeklove); der vil komme et unaturligt træk i de sener, der holder klovene sammen med risiko for dybtliggende skader i benet og øget tendens til nydannelser i klovspalten. 4. Udhuling af sålen foretages for at undgå såleblødninger, sålesår m.v. Ved at udhule sålen på det typiske sålesårssted (markeret med rød stiplet linje) nedsættes belastningen på dette såle-område, og det tryk klovbenet kan yde på sålens læderhud indefra, vil have mindre tendens til at give såleblødninger. Det er vigtigt, at kloven kun bliver udhulet oven for/bagved den hvide linje for at und gå spredeklove. Udhulingen er dybest ind mod klovspalten ca. 5 mm. 6. Klovspalten kan være sæde for lidelser som spaltebetændelser, nydannelser, digital dermatitis (DD), fastkilede sten og bylder. Vaskes klovspalten med vand efter klovbeskæring øges chancen for at opdage små (men ofte smertefulde) DD læsioner. En del klovbeskærere lader i stedet en finger glide igennem klovspalten og mærker sig frem til læsioner. Landmænd bør vaske klovspalten for at kunne se læsionerne. Ved DD, svær spaltebetændelse og nydannelser anlægges en forbinding med salicylsyre. Forbindinger må aldrig ligge længere end 3-5 dage. Side 14

24 Nr. 8 Klovvask og disinfektion + Korrekt klovvask sikrer at: 1. Klovspalten bliver ren og fri for indtørrede gødnings rester og fremmedlegemer. 2. Benene bliver rene til op over biklovene. 3. Klovene renses både foran og bagpå. 4. Der kommer færre nye tilfælde af infektiøse klovlidelser i besætningen. 5. Eksisterende digital dermatitis læsioner kan lettere ses. Klovvasker med recirkulering af vand, relativt lavt vandtryk og vask både for og bag fra. Korrekt klovdesinfektions-princip: En del forhandlere af klovplejemidler påpeger, at klovene skal være rene og tørre når desinfektionsmidlet påføres. Desinfektionsmidlet skal forblive på klovene og huden omkring klovene så lang tid, som midlet kræver for at virke. Skal anvendes som forebyggelse, ikke som behandling. Ulemper ved klovvask: I AMS kan mælken forurenes, hvis klovvaskeren går i gang før malkningen er helt overstået. Klovvask virker kun mod infektiøse klovlidelser, ikke mod hornrelaterede. En klovvasker kræver plads. Placeres vaskeren i et hjørne, så dyrene skal dreje skarpt for at bruge den, kan de få hornskader som hul væg eller byld i den hvide linje af de skarpe sving. En klovvasker kan ikke løse alle problemer. Klovvaskere med lille vandforbrug fungerer efter to forskellige principper: Kort og lavt klovbad. Bemærk mængden af gødning i og omkring klovbadet. Tynd vandstråle med hårdt tryk. Ulempe: Dyr med ømme digital dermatitis sår vil forsøge at løfte benet væk fra en hård vandstråle med nedsat virkning til følge. Vand genbruges. Ingen ved om digital dermatitis kan smitte mellem køer ved klovvask med genbrugsvand eller ved anvendelse af traditionelt klovbad. Side 15

25 Nr. 8 Klovvask og disinfektion Punkt Kommentar Den mest effektive vasker rengør ben fra og med biklovene og ned, inklusive klovspalte. Den mest skånsomme vasker bruger masser af rent vand med relativt lavt tryk, en sådan er dog dyr i drift på grund af stort vandforbrug Forsøg, der skal dokumentere om klovvask har en effekt, er endnu ikke afsluttet. Der er mange forskellige klovvaskere på markedet. Valget af klovvasker afhænger af det eksisterende staldsystem (AMS/Karrusel/Andet) og landmandens ønsker til vaskeren, dens placering og anskaffelses- og driftspris. Manuel klovvask kan foretages med en spuleslange. Slangeføreren vil her have stor mulighed for at opdage DD-sår, medmindre disse sidder i klovspalten. Manuel klovvask i forbindelse med malkning kan øge den daglige malketid/ståtid og disponere for såleblødninger. Al klovvask i forbindelse med malkning kræver forholdsregler, så mælken ikke forurenes. 4. Før vi råder landmanden til at investere i en klovvasker: Kræv klovregistreringer ved mindst én klovbeskæring (for at være sikker på, det er infektiøse og ikke hornrelaterede lidelser, som er hovedproblemet, se evt. oversigtsbladet: Besætningsgennemgang og årsagsfaktorer). Overvej om det er praktisk muligt at anbringe en klovvasker i stalden uden at øge køernes ståtid og uden at tvinge dem ind i skarpe sving Informer landmanden om fordele, ulemper og begrænsninger. Klovvask anvendes til forebyggelse af infektiøse klovlidelser, ikke til behandling. Har et dyr først fået et DD-sår eller en nydannelse, skal den i klovboks og behandles med en salicylsyreforbinding. Fraråd de traditionelle klovbade. Der er ingen forsøg, der har kunnet påvise nogen positiv effekt af at bade klovene i en blanding af vand, klovbademiddel og gødning Klovbademidler koster mere end vand. Man ved stadig ikke om DD-smitte kan overføres mellem dyr, der bruger samme klovbad. Der er stadig for lidt viden om, hvordan DD smitter fra dyr til dyr. Man regner med, at de Treponema-arter, der giver DD, findes i gødning og smitter via gødning til hud med smårifter. Klovbademidler indeholder kemiske stoffer, som er beregnet til at bekæmpe bakterier, svampe m.v. Fælles for alle disse midler er, at de virker bedst, når der ikke er synlig snavs tilstede. En del producenter anbefaler rene og tørre klove ved behandling. Forsøg, der undersøger effekten af klovbademidler, når disse anvendes på rene klove (lige efter klovvask) afsluttes først i Nogle klovbademidler er ætsende; her bør dyrevelfærden altid overvejes før brug. En liste over lovlige klovbademidler kan ses på under afsnittet Klovplejeprincipper. Side 16

26 Nr. 9 Smittebeskyttelse + Vaskepistol, der hænger ved et mandehul. Smittebeskyttelse der fremmer klovsundheden: 1. Begræns digital dermatitis (DD) smitte mellem dyr ved at behandle DD sårene på det enkelte dyr hurtigst muligt. 2. Flyt dyrene i én retning: Fra yngre mod ældre. 3. Når kvierne flyttes bør det ske i hold alt ud alt ind. 4. Mellem flytninger af dyregrupper skal staldafsnittene rengøres, og allerhelst stå tomme indtil de er udtørret. 5. Ved indkøb af dyr bør disse holdes adskilt fra besætningens øvrige dyr indtil de indkøbtes klovsundhedsstatus er sikret og evt. behandlet. 6. Forebyg klovbrandbylder i forbindelse med afgræsning ved at undgå optrådte/fugtige områder. 7. Undgå at ansatte bringer smitte rundt til forskellige staldafsnit. 8. Undgå at besøgende bringer smitte fra andre besætninger. Smittespredning forværres af: Stor omsætning af dyr mellem besætninger. Besætninger, der køber dyr ind, har fem gange større risiko for øget forekomst af DD i forhold til besætninger, der ikke køber dyr ind. Ved indkøb af dyr i en allerede smittet besætning opleves ofte ny opblussen af DD. Muligvis skyldes det, at de indkøbte dyr har andre typer af Treponema end dem, som er i modtager besætningen. Kælvekvier kan inficeres med DD, hvis de går i gruppen med goldkøer i perioden inden kælvning. Flytning af gødning med skrabere mellem dyregrupper. Flytning af gødning fra køernes gangarealer til kviernes. Side 17

27 Nr. 9 Smittebeskyttelse Punkt Kommentar 1. Dyrene behandles bedst i klovboks. Klovene vaskes og læsioner forbindes med salicylsyreforbinding. Forbindingen bør maksimalt sidde i 3-5 dage. For at opdage digital dermatitis (DD), tidligst muligt bør der dagligt foretages en systematisk observation af dyrene med henblik på at finde smittede dyr. 2. Bring aldrig ældre dyr tilbage i staldsystemet. De kan være smittet, og dermed inficere yngre grupper af dyr. For at undgå at kvierne smittes med DD, skal der tænkes i hygiejne og logistik. Skrabere bør ikke køre mellem køer og kvier, idet DD evt. kan smitte med gødning. 3. Hyppig sammenblanding af dyr fra forskellige grupper øger risikoen for spredning af DD i besætningen. 4. Ingen kommentarer. 5. Indkøbte dyr skal være haltfri. Alle dyr skal i klovbeskæringsboks og have vasket og efterset klovene. Læsioner behandles. Undlad at købe dyr fra besætninger, som er hårdt angrebet. Dette opdages bedst ved at se besætningen inden køb af dyr. Begræns antallet af besætninger, som der indkøbes fra. I forbindelse med dyrskue bør samtransport af dyr fra flere besætninger undgås, da der er risiko for smittespredning med DD. Under dyrskuet holdes klovene så rene og tørre som muligt. Efter fremvisning bør klovene rengøres grundigt. Efter hjemkomst bør dyrenes klove igen rengøres inden de lukkes sammen med den øvrige besætning. 6. Klovbrandbylder kan især optræde i varme perioder om sommeren, hvor dyrene samtidig har adgang til fugtige/mudrede områder. Problemerne opstår omkring vandkar, områder med overfladevand og på drivveje. Ved vandkar skal der være en effektiv sikring mod overløb af vand. Desuden bør karet stå højt og på et godt drænet sted. Der er gode erfaringer med jævnligt at flytte karret, så området omkring karret ikke trædes op. I meget varme perioder vil dyrene søge mod områder med overfladevand for at køle sig. For at undgå dette, kan man hegne overfladevandet fra. Drivveje skal drænes og vedligeholdes. 7. Ansatte bør vaske og desinficere støvler og redskaber (evt. skifte) mellem hver dyregruppe. 8. Støvler eller støvledesinfektion skal stilles til rådighed for besøgene (dyrlæge, inseminør, konsulent, klovbeskærer). Side 18

28 Nr. 10 Koens tidsbudget og halthed + Koens tidsbudget ligge i bås t stå i bås 2-3 t ophold i gangarealer 2-3 t ophold foderbord 4-5 t malkning 2-3 t Et godt tidsbudget kræver: 1. Min. 10 timers liggetid helst timer. 2. Max 2-3 timer pr. dag samlet ståtid for den enkelte ko i forbindelse med malkning. 3. Ingen overbelægning hverken i sengebåse eller ved foderbord. 4. Velstrøede sengebåse, der er attraktive for koen at ligge i. 5. Godt staldklima. 6. Social stabilitet i flokken. Et acceptabelt tidsbudget for en lakterende ko. Et presset tidsbudget betyder: Reduceret liggetid. Færre og kortere besøg ved foderbordet. Risiko for forslugning med efterfølgende udvikling af sur vom. Stressbelastning som nedsætter immunforsvaret. Risiko for udvikling af benproblemer. Risiko for udvikling af taberkøer. Ko, der står og hænger i bås. Læg mærke til tykke haser med tydeligt hårafslid og en tydelig markeret hungergrube/ ingen vomudfyldning, der viser at koen ikke har ædt for nylig.. Side 19

29 Nr. 10 Koens tidsbudget og halthed Punkt Kommentar 1. En ko, der ligger ned har større blodforsyning til yveret giver højere ydelse. Aflaster ben og klove, får også her bedre blodforsyning. Drøvtygger mere, og har dermed større spytproduktion, der har positiv indflydelse på vom ph. Opholder sig kortere tid i gødningsforurenede områder, klove bliver mere tørre. 1-2 timer før malkning skal 90 % af køerne ligge ned i sengebåse(ikke AMS). 60 % af dem skal tygge drøv (mindst gange pr foderbolle). Det skal kun være få køer, der står og hænger i sengebåse eller gangareal. 2. Ståtid = belastning af ben og klove (mindsker blodomløbet til kloven). Lang ståtid ved malkning presser koens tidsbudget. Det går meget ofte ud over den tid der bruges til at æde fordi koen prioriterer hvilen højt. Resultatet er, at foderoptagelsen kommer til at ske meget hurtigt og kan medføre forslugningr lav tyggetid, lav spytproduktion og dermed risiko for en sur vom og en dårlig foderudnyttelse. Meget ofte resulterer det også i for lav foderoptagelse med ydelsesfald som resultat. Vær opmærksom på at det er vigtigt at se på den enkelte kos tid på opsamlingspladsen. Dårligt gående eller dårligt fungerende køer vil typisk være de køer, der er i de sidste hold til malkning de vil derfor også have lang ståtid. Se på om der er mulighed for at dele køerne op i hold til malkningen, det giver mulighed for længere liggetid for den enkelte ko. 3. Overbelægning i sengebåse reducerer den enkelte kos mulighed for at have en lang uafbrudt liggetid, og giver derfor socialt svage eller lavt rangerende dyr mere ståtid, med ekstra belastning af klove og ben. For lidt plads ved foderbord presser socialt svage og lavt rangerende dyrs foderoptagelse. => nedsat ydelse og giver risiko for forslugning, der har negativ indflydelse på vommiljøet. Giver også risiko for klovskader ved konflikter mellem køer. 4. Sengebåse skal give koen mulighed for at hvile og tygge drøv uforstyrret af andre køer. Blød bund foretrækkes af koen hvorfor der skal strøs rigeligt hver dag(min. 500 g) også på madrasser. Sand har yderligere den fordel at dentgiver rigtig god støtte omkring hele kloven, når koen rejser sig. Hård bund i sengebåsen gør, at der kun er få støttepunkter for kloven når koen rejser sig. Undersøgelser over koens liggetid i forskellige båsetyper ved halthed viser, at er der sand i sengebåsen - så er koens liggetid uafhængig af om hun er halt. I stald med madrasser reduceres liggetiden ved halthed. Undertiden kan det dog også betyde længere liggetid, men her bliver lang liggetid uhensigtsmæssig. Årsagen hertil er den smerte og det ubehag, der er forbundet med at rejse hhv. lægge sig det gør at koen undlader at udsætte sig for det. Den lange liggetid skyldes også ubehaget ved at rejse sig, og resulterer i nedsat foderoptagelse og risiko for trykninger på haser mm. En normal hvileperiode er afbrudt af, at koen skifter side ved at rejse sig for straks efter at lægge sig på den modsatte side. Dette sker i mindre grad hos halte køer. 5. Staldklima: Varme påvirker køerne. Varmestress fører til at koen bruger længere tid på at stå i gangarealet for at finde steder, hvor den kan køles af. Høj luftfugtighed sænker den temperatur hvor koen har svært ved at regulere kropstemperatur (kan ske helt ned til 18 C). 7. Social rang: lavt rangerende dyr bliver automatisk skubbet bagest i flokken, og har derfor vanskeligt ved at få adgang til foder og hvile. Det gør dem væsentligt mere udsatte for at skulle stå længe i gangarealet. Vær opmærksom på ustabile grupper. Flytning giver konflikter mellem køer flyt derfor helst flere dyr ad gangen (f.eks. en fast ugedag). Side 20

30 Nr. 11 Management kælvning + Koen har kælvet i enkeltboks og har ro til at lægge sig ned og aflaste klovene. Kælvningsmanagement, der gavner klovsundheden: 1. Der skal udarbejdes faste procedurer omkring goldning. Klovbeskæring/tjek af klove lige før goldning. kvier bør også tjekkes 1-2 mdr. før kælvning. 2. Tilvæn kvier til spalte/betongulve minimum 3-4 mdr. før kælvning. 3. Tilvænning til produktionsfoder 3 uger før kælvning kalvs køer/nykælvere i gruppe for sig selv i perioden efter kælvning. 5. Faste rutiner med tjek af klove for infektiøse lidelser i goldperiode. 6. Optimer staldforhold, så der er mest mulig liggetid. 7. Kælvning i enkeltboks. 8. Kort afstand til malkestald og foderbord. Kælvningsmanagement, der belaster klovsundheden: Goldkøer går ved de malkende. Kælvninger i sengebåse. Nykælvere blandes med lakterende. Overbelægning kælveafdeling. Overbelægning hos malkende køer. Overbelægning goldkoafdeling. Bratte foderskift. Hårde gulve. Kælvning i fællesboks giver ikke koen ro til at hvile. Her er lidt hjælp at hente i en velstrøet boks. Side 21

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Gulvtypens påvirkning af klovene

Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Klovsundhed i nye og ældre stalde

Klovsundhed i nye og ældre stalde Klovsundhed i nye og ældre stalde Herning Kongres Center den 23. og 24. februar 2009 v/pia Nielsen Dansk Kvæg Peter Thomsen, 2004: 28 % af alle døde køer kan relateres til klovlidelser 40 % af aflivede

Læs mere

Laminitis / såleblødninger

Laminitis / såleblødninger Hornrelaterede K l o v klovsygdomme s u n d h e d Anne Mette Dansher, dyrlæge, ph.d., Københavns Universitet - Life Laminitis / såleblødninger Andre navne: Forfangenhed, pododermatitis aseptica diffusa

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning

Læs mere

Sengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING

Sengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til

Læs mere

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Erfagruppe hos Bent Pedersen Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r Beskyttede ædebåse? Har konceptet med ædebåse fungeret? Indlæg ved Løsdriftsforeningens forårsarrangement Onsdag den 13. marts 2013 i Tarm af Agronom Niels Rørbech AGRINOVA Hvad er effekten af installation

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

Klovsundhedsrådgivning hvordan? Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG FarmTest Kvæg nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion KVÆG Sengebåse til ungdyr indretning og funktion FarmTest nr. 41 september 2009 Forfatter Anne Marcher Holm Anja Juul Freudendal, DLBR

Læs mere

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg, afd. For sundhedsrådgivning Løsningen skal ikke altid findes

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis

Læs mere

Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg

Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold

Læs mere

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

nr Kælvningsafdeling KVÆG

nr Kælvningsafdeling KVÆG FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling

Læs mere

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel Grøn H3 Hud- og klovplejemiddel A Regulær effekt gr Kun hver fjerde halte ko opdages. Talrige undersøgelser har vist, at halthed medfører nedsat velfærd, nedsat mælkeydelse, dårlig reproduktion, øgede

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Øg afkastet med renovering eller tilbyg Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Varmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:

Varmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil: Varmestress erfaringer fra Danmark Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt nvh@lmo.dk - Mobil: 2999 5735 Disposition Kort om varmestress Sådan kan varmestress håndteres Eksempler på løsninger fra Danmark

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov

Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 11 Sunde køer fra top til tå Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge, Teamleder sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Landscentret

Læs mere

SOP - Smittebeskyttelse

SOP - Smittebeskyttelse SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Kvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde

Kvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde Kvæg nr. 53 2007 FarmTest Rilleskæring af gulve i kvægstalde Rilleskæring af gulve i kvægstalde Af Morten Lindgaard Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Rilleskæring af gulve

Læs mere

Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning

Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning Videnskatalog over kvægstaldgulve med 4 % ammoniakfordampning I forbindelse med udredningsarbejdet vedr. mulighederne for håndtering af BAT-kravet på kvægbrug nedsatte Miljøministeriet, i efteråret 2009,

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Øg afkastet med renovering eller tilbyg Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Afgræsning og sundhed

Afgræsning og sundhed Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

Når fodringsmanagement bliver konkret

Når fodringsmanagement bliver konkret Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Pust nyt liv i din gamle stald

Pust nyt liv i din gamle stald Pust nyt liv i din gamle stald Kvægkongres 2011 v/ bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal LMO - DLBR Kvægstalde Telefon: 8728 2671 - mail: ajf@lmo.dk Hvor vil der være noget at gøre? Optimering eller ombygning!

Læs mere

Optimal brug af antibiotika

Optimal brug af antibiotika Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling

Læs mere

Fakta-blad samling 1

Fakta-blad samling 1 Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN

Læs mere

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Hvad skal køerne ligge på?

Hvad skal køerne ligge på? Hvad skal køerne ligge på? Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Dagens program Hvilke underlag vil køerne gerne ligge på? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Hvordan er vurderingen af

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

E. Coli-yverbetændelse og vaccination E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver

Læs mere

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad

Læs mere

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

Læs mere

Kvæg nr FarmTest. Indretning og funktion af sengebåse

Kvæg nr FarmTest. Indretning og funktion af sengebåse Kvæg nr. 22 2006 FarmTest Indretning og funktion af sengebåse Indretning og funktion af sengebåse Af Jannie Rodenberg Hattesen, Anja Juul Freudendahl og Iben Alber Jakobsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Klovbeskæringslister

Klovbeskæringslister Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig

Læs mere

Ædeplads til køer i løsdrift

Ædeplads til køer i løsdrift Husdyrbrug nr. 21 Maj 2001 Ædeplads til køer i løsdrift Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere