Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Der har i skoleåret - slet ikke været nogen tvivl om, hvilke indsatsområder der har betydet mest for skolen. Det fælles kommunale kompetenceløft og implementeringen af de nye inklusionscentre har på markant vis sat deres præg på skolens samlede profil og kvalitet. Vi arbejdede længe for, at vi kunne blive inklusionscenter for både elever med svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismeområdet og for elever med svære specifikke indlæringsvanskeligheder. Desværre lykkedes det ikke, og vores centerklasser er blevet reduceret til satellitklasser under Langsøskolens overordnede ledelse. Det har været en svær proces, og der har været store omkostninger især på det psykiske arbejdsmiljø, men vi er kommet igennem, så der ved opstarten af skoleåret - er et grundlag, hvor på den nye model kan vokse og finde fodfæste. Det har været en god tid for Ans skole med centerklasser placeret på skolen. Der har været en gensidig erfaringsudveksling og inklusion og samarbejde har været helt naturligt, og det håber vi kan fortsætte selvom ledelsen og den pædagogiske udvikling er flyttet væk fra skolen. Vi er også glade og stolte over, at afdelingslederen i vores centerklasser er blevet inklusionscenterleder og tillidsmandsposterne for pædagoger og lærere er besat med tidligere Ans personale. Det ser vi som en anerkendelse af det gode skoletilbud

2 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ vi har haft, og som en tilkendegivelse af, at den pædagogiske platform fra Ans bliver bærende i det nye inklusionscenter. Heldigvis blev Skolen i Nørskovlund inklusionscenter på autismeområdet, og der er arbejdet målrettet med at implementere den nye status som inklusionscenter. Foreløbig er det resulteret i nogle vejledningsopgaver, men skulle der komme satellitklasser eller rejseholdsaktiviteter, er vi forberedte. Det er ikke så oplagt med disse aktiviteter p.g.a elevernes svære specifikke indlæringsvanskeligheder, men skulle elevtallet fortsætte den vækst som vi har oplevet de seneste år, kunne etablering af en satellit på Ans Skole blive en realitet. Vi har arbejdet med ideen og forventer at kunne opleve den samme synergieffekt som placeringen af centerklasseelever tidligere havde for lærere, elever i specialklasserne og for distriktsskolen. I Skoleåret 0- har vi på Skolen i Nørskovlund - som nye pædagogiske tiltag - været optaget af etablering af et solotilbud og en livsduelighedsklasse. Begge dele med succes for elever, ansatte og forældre. Tillige har skoleåret 0- budt på den nye elevplansskabelon for alle i specialområdet. Dette har været en god proces, hvor særligt forældre- og elevinddragelse, som nye punkter i elevplanen, har været en stor succes. Herudover har det kommunale kompetenceløft været centralt for skoleåret. Vi valgte, at hele distriktsskolen inklusiv fritidsdelen tog på kursus sammen, og vi tømte skolen for de sædvanlige lærere og pædagoger i uge og overlod skole og elever til det kommunale vikarkorps samt medhjælpende forældre. En meget dristig beslutning, da det kommunale vikarkorps på daværende tidspunkt kun var under opbygning, men vi fortryder ikke. Det var en meget givende og inspirerende uge, og vi fik italesat inklusionstanken og reflekteret over egen praksis. Efterfølgende har vi i foråret haft et stort videndelingsarrangement, hvor vi fik videregivet gode erfaringer samt input fra de lærere og pædagoger, der havde været på PD-moduler Kompetenceløftet kombineres fint med skolens drengeprojekt (se punkt ) og skoleledelsen, PU og vores deltagere i PD-moduler har i fællesskab besluttet, at vi skal holde kompetenceløftet levende ved i skoleåret - at holde fokus på teamsamarbejdet og støttefunktioner (se punkt ) Det fælles kommunale kompetenceløft for Skolen i Nørskovlund bød på viden om visuel struktureret støttetiltag, den svære forældre samtale, konflikthåndtering og stressmodeller. Dialogspindet Læsning Som beskrevet i sidste års kvalitetsrapport har vi i skoleåret - været i en overgangsfase efter pensionering af skolens mangeårige læsevejleder. Der er kørt et nyt team ind på distriktsskolen, og der er blevet uddannet en læsevejleder til Skolen i Nørskovlund, og i løbet af efteråret bliver endnu en læsevejleder uddannet på distriktsskolen, der skal være vejleder på faglig læsning. Vi føler os godt forberedte og har afsat ekstra ressourcer i indeværende skoleår til at få implementeret en læsestrategi, der tager udgangspunkt i den kommunale læsestrategi, som vi er blevet fortalt forventes offentliggjort i efteråret. Vi vil have særlig fokus på den faglige læsning og bygge videre på de flotte resultater, vi har i indskolingen (se under skolens faglige resultater). Dialogspindet Rummelighed Det er helt naturligt, at dialogspindet rummelighed får særlig opmærksomhed når kompetenceløftet har været så central i skolernes dagligdag. Vi har som tidligere omtalt haft en betydelig synergieffekt mellem centerklasse og distriktsskole. Det har i mange år været naturligt at tænke inkluderende, og vi har særdeles gode erfaringer. Den store udfordring bliver at hol-

3 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ de den inkluderende tænkning levende efter centerklasserne er kommet i andet regi, men vi tror og håber det fortsætter. Vi har ikke lavet særlige overvejelser omkring integration af børn med anden etnisk baggrund, da udfordringen endnu ikke har været aktuel. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde: Der har været særlig fokus på Skole-hjem samarbejdet i skolebestyrelsen Trivselspolitik, med gensidige forventninger, er blevet færdiggjort, principper for skole-hjem samarbejdet er blevet revideret, elevplaner evalueret og der er udfærdiget forventnings/inspirationsmateriale til arbejdet i klasseforældrerådene. Alt i alt et godt og inspirerende udgangspunkt for et tæt skole-hjem samarbejde. Vi er opmærksomme på, at ord på papir ikke gør det alene, og vi følger op på indsatsen i skoleåret -. It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen Kvalitet i undervisningen er ikke afhængig af et hjælpemiddel. Kvalitet opstår i mødet mellem mennesker, men når det er sagt, så giver IT selvfølgelig nye muligheder. Vi har gode faciliteter smartboards, netværk, intra, rimeligt udstyr og en kommunikationsstrategi mellem skole og hjem. Vi oplever en stadig stigende brug af IT og er opmærksomme på den ændring i undervisningsformer og metoder det giver anledning til. Vi arbejder med vores IT-strategi og IT er tænkt ind i vores fokusområder (se punkt ). I skoleåret - har vi før alle afdelingsmøder haft spotkurser, og Ans skole deltager i SMILE projektet omkring Lego i undervisningen. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Spændende læsning afsluttet med besøg Til Naturfagsmarathon, også en af forfatteren selv! spændende dag :-). Metoder og processer - fremtidig udvikling Vi arbejder videre med vores drengeprojekt i samarbejde med PPR og 7 skoler fra Silkeborg og Billund kommune. I 0/ skal forskellige tiltag afprøves og evalueres, og projektet fortsætter ind i 0/, hvor de bedste tiltag skal være implementeret i skolens dagligdag. Drengeprojektet kombineres med den særlige opmærksomhed på teamsamarbejde og støttefunktioner, som vi fortsætter fra kompetenceløftet. Som det ser ud lige nu, bliver de særlige fokusområder i drengeprojektet udeskole, samarbejde centerklasse-indskoling, aktiviteter i frikvartererne, italesætningen af udfordringer og samarbejde på tværs af klasser. Drengeprojektet dækker hele skolen både distriktsskole, Skolen i Nørskovlund og fritidsdelen. Herudover har vi igangsat en prototype i overbygningen, der skal udvikle vores tilbud og fremme brug af IT, elev til elev læring, projektundervisning m.v. På sigt skal prototypen udfoldes til den øvrige udskoling og danne grundlag for en ny organisering og indhold.

4 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ Udskolingen kommer også i centrum via vores ombygning i 0. Vi får renoveret vores lokaler og skabt mere nutidige rammer, hvilket er hårdt tiltrængt. Der vil også blive arbejdet med muligheder for at anvende de lokaler, der er blevet ledige efter centerklasserne er blevet reduceret. Den mest oplagte mulighed er en udvidelse af Skolen i Nørskovlund med en eller to satellitklasser på Ans Skole. Valgfaget Friluftsliv udnytter til fulde de mange muligheder lokalområder byder på... Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Ans Skole har været særligt berørt gennem etableringen af inklusionscentre. Jeg er ikke uenig i grundtanken i strukturen, og det har også været godt at få forløbet suppleret med kompetenceløftet, men det kan også gå for stærkt. Der har været en urimelig proces for medarbejdere og for den nye ledelse. Hvis en sådan udviklingsproces skal gennemføres igen, så afsæt den tid udviklingen kræver. Der har også været for meget fokus på øget inklusion. Det er blandt mange blevet opfattet sådan, at der ikke tidligere har været børn med særlige behov i klasserne. Det er en nedvurdering af den indsats som medarbejderne har udført gennem mange år. Vi har rigtig mange elever inkluderet i skolen allerede, og der burde være mere fokus på, hvor tæt vi allerede er på at opfylde målene. Det ville komme noget uro i forkøbet, og give en større forståelse i den offentlige debat. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.

5 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 60 lærere, 9 pædagoger, 6 pædagogmedhjælpere, administrative og øvrige medarbejdere. Udover kompetenceløftet med tilhørende PD-moduler har vi afviklet interne kurser via - partsmidler. Et kursus i innovation for hele skolen og et kursus i supervision på Skolen i Nørskovlund. Herudover deltager hele skolen i drengeprojektet og udvalgte tovholdere deltager i det tilknyttede kursusforløb. Vi har, eller er tæt på at få uddannet, læsevejledere i både distriktsskolen og i Nørskovlund. Lærings, kontakt og trivsels uddannelse i fritidsdelen, læse-høre lærer i Nørskovlund (et kursus læreren selv har betalt), bibliotekar på distriktsskolen og autismepiloter i Nørskovlund. Endelig er der et kursusforløb i Nørskovlund omkring de udfordringer personalet møder ved udadreagerende elever som hele personalegruppen har gennemgået og nye medarbejdere fremover skal deltage i. Det skal bemærkes, at dette kursusforløb har været med til at give et markant løft for det psykiske arbejdsmiljø. Nørskovlund har også hvert år pædagogiske dage. Ledelsesmæssigt har ledere gennemført eller er næsten færdige med PD i ledelse og én starter op i dette skoleår. Af mindre kursusforløb bør nævnes SMILE og vores egne videndelingsarrangementer. Alt i alt føler vi, at der har været nogle gode og varierede uddannelsesforløb, men vi er også opmærksomme på, at behovet ikke bliver mindre i årene fremover. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Ans Skoles resultater i de nationale test ligger enten lige omkring eller over resultaterne på landsplan. På områder er resultaterne markant over landsgennemsnittet og på et enkelt noget under. Vi er glade for de gode resultater, og vil fortsat være opmærksomme på at give eleverne en undervisning, der giver dem mulighed for at præstere godt i testene. Læseresultaterne er også gode, og der bliver taget hånd om de elever, der har udfordringer med læsningen. Afgangskaraktererne varierer altid fra år til år og var i 0 på det forventede niveau for en

6 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 0/ skole som Ans. I 0 tyder resultaterne på at være endnu bedre. Selvom det ikke normalt er en del af skolens faglige resultater, så vil vi også gerne påpege sammenhængen mellem faglige resultater og elevernes trivsel. Vi fik et flot resultat i vores termometerundersøgelse, og ser det som en forudsætning for gode faglige resultater. Trivsel * faglighed = Den gode skole. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsen kvalitetsrapport og har desuden følgende tilføjelse: - Vi ønsker hurtigst muligt, at Silkeborg Kommune bliver mere konkrete omkring Lærings- og Trivselspolitikken, således den enkelte skole kan arbejde mere specifikt med indsatsområder, der vil støtte op om politikken og dens målsætninger. - Vi har med bekymring set til, at kravene om besparelser desværre også følges af en stigende centralisering, der minimerer den lokale handlingsfrihed. Det mest åbenlyse eksempel er den centraliserede pedel-funktion, der allerede nu har medført synlige forringelser af vores lokaliteter og udenomsarealer og naturligvis fjerner ejerskabet for bygningernes vedligehold lokalt. Vi er desuden helt overbeviste om, at besparelsen ikke vil være til stede. Post Danmark rundt ruten passerede lige forbi skolen, så det måtte vi lige ha med!!

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Forventnings-og rolleafklaring: Vi oplever ikke altid at samarbejdet skole-hjem efterleves, så derfor kun niveau. Elevsamtaler: Vi har byttet rundt på niveau og og er tilfredse med afviklingen af vores elevsamtaler. Vurdering er foretaget af: Skolebestyrelsen Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem. Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: At vi er i en overgangsfase, og at vi har øget ambitionsniveauet. Se i øvrigt beskrivelsen af vores læseindsats i kvalitetsrapporten og læseresultaterne under skolens faglige niveau. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Læsevejledere og skoleledelse Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand giver forslag til inklusionsmuligheder Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Vi har kun haft meget få elever af anden etnisk baggrund. De få elever vi har haft kommer primært fra nabolandene mod øst og er hurtigt blevet integreret. Som ved de øvrige spind gælder også for rummelighed, at ordene defineres forskelligt. Hvad er et inkluderende læringsmiljø? Hvornår er en indsats systematisk osv. Samlet set er vi meget tilfredse med rummeligheden på skolen Vurdering er foretaget af: Skolens afdelingsteam og skoleledelsen Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab