Delrapport 1: Risikoidentifikation

Transkript

1 Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION AF RISICI STRUKTURERING AF RISICI INDSAMLING AF INFORMATION OM RISICI OG INDDRAGELSE AF RELEVANTE PERSONER UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE UDRYKNINGSSTATISTIK FOR FAXE KOMMUNE KORT TIL AT GIVE OVERBLIK OVER UDRYKNINGER RESULTATER FRA RISIKOIDENTIFIKATIONEN... 7 Bilag: 1.1: Oversigt over risici februar : Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort 1

2 1. Formål med risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Faxe Kommune. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indeholder en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. 2. Forløb for arbejdet med risikoidentifikation Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i tre hovedaktiviteter henover en periode på to måneder (januar februar 2012): 1. Strukturering og identifikation af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i hoved- og underkategorier og der er indsamlet information om risici, der er kommet til kommunen, siden risikoidentifikationen sidst blev gennemført. 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse bestående af udrykningsstatistik og GIS-kortanalyser. 3. Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og dokumenteret i form af denne delrapport 1. I det følgende beskrives 1. Strukturering og identifikation af risici og 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse. Punkt 3. Dokumentation af fasen udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag. 3. Strukturering og identifikation af risici Risikoidentifikationen har taget udgangspunkt i den oversigt, der blev udarbejdet som led i den risikobaserede dimensionering fra Herudfra er oversigten så blevet opdateret ud fra de input, der er blevet indsamlet som beskrevet i næste punkt. 3.1 Strukturering af risici Risici er blevet kategoriseret efter følgende struktur bestående af 12 hovedkategorier med mellem en og seks underkategorier hver især som vist nedenfor. Hovedkategorier Underkategorier 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri 2. Steder med mange mennesker i dag- 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse + carporte + udhus 5. Sommerhus 6. Stråtækte bygninger og nedlagte landbrug 1. Børnehaver, vuggestuer, fritidsklubber, SFO ere, skoler og udd.institutioner 2. Sportshaller og svømmehaller 2

3 og aftentimer 3. Steder med mange mennesker med natophold 3. Indkøbscentre og butikker 4. Forsamlings- og spillesteder, større restaurationer, teatre og biografer 1. Bemandede plejeinstitutioner (plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler mv.) 2. Hoteller 4. Kontorbygninger 1. Større kontorbygninger 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarligt oplag 2. Oplag af kemikalier 3. Radioaktive kilder 4. Fyrværkerioplag 5. Genbrugsplads 6. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik 2. Bil- og bustrafik 3. Farligt gods 4. Flytrafik 5. Havne 7. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger 2. Museer 8. Naturområder 1. Skov, parker, haver og søer 9. Steder med mange dyr 10. Særlige arrangementer 1. Rideskoler og steder med hestehold 2. Steder med dyrehold 11. Forsyning 1. Elforsyning 1. Udendørs arrangementer 2. Gasforsyning 12. Vejrlig 1. Store mængder af sne, regn mv. Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at risiciene blev puttet ind i den relevante kategori efterhånden, som de blev identificeret. Se oversigt over identificerede risici i bilag Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer Identifikation af risici er foregået via følgende informationskilder: 3

4 Informationskilder Input 1. ODIN Udrykningsrapporter 2. Brandsynsregister Virksomhedsdata 3. Byggesager med brandteknisk byggesagsbehandling Virksomhedsdata 4. Kommune- og lokalplaner Beskrivelser af kommunen 5. Virksomhedsregister fra Miljøafdeling Detailoplysninger om virksomheder 4. Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsanalysen bestående af udrykningsstatistik samt udrykningskort er blevet brugt til at få overblik over, hvilke hændelser der sker i Faxe Kommune, hvor hyppigt de forekommer og hvor de sker. Bilag 1.2 indeholder beskrivelse af fremgangsmåde til udarbejdelse af udrykningsanalysen, beskrivelse af datagrundlaget samt statistikkerne og kortene i sin helhed. De vigtigste iagttagelser om Faxe Kommunes risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken og -kortene er opsummeret i de følgende afsnit. 4.1 Udrykningsstatistik for Faxe Kommune Der er lavet udrykningsstatistik på grundlag af udrykningsdata for perioden , i alt 5 år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af Faxe Kommunes redningsberedskab, som så er trukket ud fra Beredskabsstyrelsens Statistikbank. 1) Overordnet om udrykninger i Faxe Kommune (antal og alarmtype) Der er i snit 273 udrykninger pr. år i Faxe Kommune svarende til 0.75 udrykning pr. døgn. Det svarer til 0,0077 alarmer pr. indbygger pr år svarende til en alarm for hver 129,48. indbygger pr. år, mens landsgennemsnittet er 0,0071 alarmer pr. indbygger pr. år svarende til en alarm pr. år for hver 140,8 indbygger. Der er således lidt flere udrykninger i Faxe Kommune end landsgennemsnittet. Udrykningerne i Faxe Kommune fordeler sig med 75 % som reelle alarmer og 25 % som blinde og falske. Det adskiller sig en del fra landsgennemsnittet for samme periode, hvor 65 % er reelle alarmer og 34 % blinde og falske alarmer, men i mindre grad fra resten af Region Sjælland, hvor 73 % er reelle alarmer og 27 % er blinde og falske alarmer. 4

5 Faxe Kommune Landsplan Region Sj Alarmtype I alt % % % I alt ,0 100 Reelle ,8 Blinde , Falske ,6 2,1 2) Fordeling på opgavetype I udarbejdelsen af udrykningsstatistik er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der fortæller om, hvilke hændelser der sker i kommunen og således er med til at give et billede af Faxe Kommunes risikoprofil. De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Opgave (Antal) Total Brand Redning Miljø Andet Total Blandt de reelle alarmer er der 57 %, som er brandopgaver, 23 % som er miljøopgaver og 12% som er redningsopgaver svarende til en brandopgave 9,7 gange om måneden, en miljøopgave 4 gange om måneden og en redningsopgave 2 gange om måneden. 3) Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 26,5 % af udrykningerne i Faxe Kommune mod landsgennemsnit på 31,8 %. 2. Miljøuheld: 16,6 %, som primært er mindre spild (15.3 %) mod landsgennemsnit 7,91 % 3. Bygningsbrand: 13,17 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (5,63 %), mens resten ligger jævnt fordelt på underkategorierne: Gårdbrand (1,76 %), industribygning (1,17 %), mindre brand (1,02 %), butik (0,73 %), fritliggende udhus, carport og garage (0,66 %), etageejendom (0,59 %), institution (0,51%), lejlighed (0,37%) 4. Brand i køretøj: 10 %, som primært er brand i bil i det fri (7,5 %) 5. Færdselsuheld: 6,7 %, som primært er færdselsuheld med fastklemte (5,78 %) 5

6 6. Indsatslederudkald: 6,2 % 7. Containerbrand: 5,9 %, som primært er container i det fri 4) Fordeling på måneder Der er i snit 113,9 alarmer pr. måned i de fem år sammenlagt (svarende til 22,8 i snit pr. måned pr. år) svingende fra 80 til 140 udrykninger pr. måned i de fem år med top i januar pga. højt niveau af reelle alarmer og oktober pga. højt niveau af blinde alarmer og bund i juni pga. lavt niveau af både reelle og blinde alarmer. Kigger man på de enkelte år er der ikke en generel tendens, da der er følgende top- og bundmåneder: Top (over 30 alarmer om måneden): i januar, marts og oktober 2008, maj og juni 2009, januar og december 2010 og august og oktober 2011 primært pga. højt niveau af reelle alarmer. Bund (under 15 alarmer om måneden): i juni og august 2007, juni 2009, maj 2010 og november 2011 pga. fald i mængden af reelle alarmer. 5) Fordeling på ugedage Der er i snit 195 udrykninger pr. ugedag på de fem år svarende til 39 udrykninger pr. ugedag pr. år Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, hvilket nok skyldes, at Faxe Kommune er en landkommune med industri, der genererer alarmer mandag til fredag fra 7 16 samt en bokommune, hvor borgerne er på deres bopæl og har aktiviteter i perioden fra samt i weekender. 6) Fordeling på tid på døgnet Der er i snit 57 udrykninger pr. døgntime på de fem år svarende til 11,4 udrykninger pr. døgntime pr. år. Top (over 75 udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl. 9-10, 11-12, Mellem (40-75 udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl. 8-9, 10-11, 12-16, Bund (under 40 udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl ) Jul og nytår I julen (23/12 kl. 18 til 27/12 kl. 18, 4 døgn) har der i den femårige periode været 15 udrykninger, hvilket er 0,75 udrykninger i snit pr. døgn. Det er helt på niveau med gennemsnittet på 0,75 udrykning pr. døgn Omkring nytår (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12, 1 døgn) har der i den treårige periode været 17 udrykninger, hvilket er 3,4 udrykninger i snit pr. døgn, hvilket er 4,5 gange så højt som niveauet for et normaldøgn. 8) Samtidige hændelser Der er i alt 123 gange, hvor der har været to samtidige hændelser i perioden svarende til 25 i snit pr. år. Det typiske sammenfald i udrykninger er ABA-alarm kombineret med bygningsbrand, mindre forurening eller færdselsuheld samt væltede vejtræer. 6

7 9) Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 22 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af disse hændelser har der været tilkaldt assistance fra henholdsvis niveau 1 (andre kommuners redningsberedskaber) 4 gange, niveau 2 (regionale støttepunkter, Beredskabsstyrelsen Sjælland) 3 gange og niveau 3 (det statslige redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen Sjælland) 17 gange. Assistancerne har været i forbindelse med 13 brande og 9 miljø-/redningsopgaver. 4.2 Kort til at give overblik over udrykninger Digitale kort i form af GIS (Geografisk InformationsSystem) er blevet brugt som et centralt værktøj til at få overblik over, hvor i kommunen de forskellige typer af hændelser sker og hvor risikoobjekterne er placeret. De vigtigste iagttagelser om Faxe Kommunes risikoprofil ud fra de digitale kort er opsummeret i det følgende afsnit. Det fremgår GIS-kortene, at: 1. Koncentration af udrykninger: Der har i perioden været udrykninger til det meste af kommunen, men der er større klynger af udrykninger i Haslev og Faxe og mindre klynger i Rønnede, Faxe Ladeplads, Dalby og Karise. 2. Blinde alarmer forekommer mest i Haslev og til dels Faxe 3. Miljøopgaver forekommer mest i Haslev og Faxe 4. Redningsopgaver forekommer mest i Haslev og Faxe; Færdselsuheld med fastklemte dog jævnt fordelt over hele kommunen. 5. Brandopgaver forekommer primært i Haslev og Faxe, og sekundært i de mindre byområder, Rønnede, Dalby, Faxe Ladeplads og Karise 6. Udrykningstidszoner: Haslev og Faxe By og omegn kan nås indenfor 10 minutter (grøn zone) og det meste af kommunen indenfor 15 minutter (gul zone) og hele kommunen undtaget den sydlige spids af Fed indenfor 20 minutter (rød zone). Der er 3 områder, hvor udrykningstiden er i fokus: Område Risiko Udrykningstid 1. Fedet Campingplads og naturområde Faxe Kommunes naboberedskaber (Køge, Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg) ligger ret tæt på Faxe Kommune og kan tilsammen nå hele Faxe Kommune indenfor ca. 36 minutter. 5. Resultater fra risikoidentifikationen minutter undtaget den sydlige spids af Fed, hvor køretiden vil overstige 20 minutter. 2. Motorvejen Færdselsuheld Udrykningstider varierer alt efter placering. 3. Små landsbyer generelt Stråtækte huse i tæt bebyggelse Udrykningstider varierer alt efter adressen. Oversigten over risici, udrykningsstatistikken samt kortanalyserne og er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i næste fase: risikoanalysen. 7