Strategi for BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE"

Transkript

1 Bagsværd i social balance sætter retningen for den næste fase og fælles træk i partnerskabet mellem Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), Gladsaxe Almene Boligselskab (GAB), boligafdelingen Værebro Park og Gladsaxe Kommune. Den er et resultatet af et samarbejde med et rådgiverteam bestående af Arkitema Architects, CFBO, Pluss, Scope Communications og Hele Landet som led i Realdanias kampagne By i balance. BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE Strategien bygger på de tre rapporter, der er udarbejdet i denne sammenhæng. Rapporterne kan findes på gladsaxe.dk/socialbalance

2 INDHOLD KOLOFON Bagsværd i social balance er udviklet i et partnerskab mellem Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), Gladsaxe Almene Boligselskab (GAB), boligafdelingen Værebro Park og Gladsaxe Kommune. Grundlaget herfor er en udviklingsproces gennemført i samarbejde med et rådgiverteam bestående af Arkitema Architects, CFBO, Pluss, Scope Communications og Hele Landet som led i Realdanias kampagne By i balance. Derudover har Rekommanderet været tilknyttet som rådgiver i bearbejdningen af strategien. s. 4 s. 8 s. 12 s. 14 s. 26 s. 28 VISION OG MÅLSÆTNINGER BAGGRUND HOVEDGREB 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR SÅDAN MÅLER VI EFFEKTEN SÅDAN UDMØNTER VI STRATEGIEN 3

3 VISION OG MÅLSÆTNINGER S Bindeleddet Værebro Park Bagsværd Sø S Bagsværd Lund Bagsværd Bymidte Ringbo Udviklingszone Bindeleddet Bagsværd Bypark Med denne strategi forpligter Gladsaxe Kommune, DAB/GAB og boligafdelingen Værebro Park sig til at arbejde for en fælles vision om at: Bagsværd skal være en bydel i social balance. Det sted man vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv. 5

4 VISION OG MÅLSÆTNINGER Strategien sætter en fælles langsigtet retning for, hvordan både kommune og boligorganisation kan være med til at sy byen sammen på nye måder både fysisk, socialt og mentalt. Med denne strategi sætter vi ekstra kraft bag, at udvikling og omdannelse af Værebro Park sker ved at løfte perspektivet fra boligområde til bydel, således at Bagsværds forskellige aktører og kvarterer fremadrettet forbindes i en fælles fortælling om en bydel, der er bundet sammen af stærke sociale mødesteder og fysiske forbindelser. Således at Værebro Park bevæger sig fra at være et isoleret boligområde til at være et af flere kvarterer i bydelen. Vi ønsker at gøre op med, at de børn og unge der bor eller vokser op i boligområdet i dag, ikke har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen. Det handler om at bryde Værebro Parks isolation og gøre op med den opdelte by, hvor folk i En fortælling om... overvejende grad mødes med dem, der ligner dem selv når de fx handler eller går i skole eller benytter sig af fritidstilbud. Med andre ord handler det om at dyrke bydelsperspektivet (Bagsværd) i jagten på at skabe forandringer i boligområdet (Værebro Park). Og netop derfor er målsætningerne formuleret med det perspektiv for øje. Det handler om at skabe tydelige resultater i boligområdet: VÆREBRO PARK 2025 OG EN BYDEL I SOCIAL BALANCE Værebro park ligger som en ø 2014 SKOLESTIEN ANLÆGGES Yolo lamper lyser Værebro Park op BAGSVÆRD ER DELT I Idéer fra borgermødet lever videre et interesse fællesskab er skabt MANGFOLDIGE NYTTEHAVER Et nyt blik på Værebro Park PROJEKT BOLIGLIV I BALANCE LOOPET INDVIES FORÅR 2017 ANALYSE Herligt! Nu har vi et sted, vi kan mødes... Konklusioner efter analyse og interviews Vi arbejder for at skabe sammenhæng i Bagsværd BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE Jubiii FORÅR 2017 Interviews med forskellige mennesker, der har hvert deres perspektiv på Værebro park 2013 Fællesskabets omdrejningspunkt bliver til... SOMMER 2016 Kom indenfor... BEBOERHUSET ETABLERES Den nye cafébestyrer laver dejlig mad til alle PERSPEKTIVER 2016 MEDIO 2016 VIDEO OVERVÅGNING BEBOERHUSETS CAFÉ GENÅBNER DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN STARTER Partnerskabet Alle bydele skal være i social balance. Det sted, man vokser op, må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt og ansvarligt liv. Den sociale ubalance i Danmark kan ikke løses af eksperter alene og ved at investere penge og offentlige ressourcer i de udsatte boligområder. Den sociale ubalance handler om en stigende tendens til, at vi i Danmark isolerer os fysisk, socialt og organisatorisk sammen med nogen, der ligner os selv. Dermed fravælger vi muligheden for at styrke sammenhængskraft, mangfoldighed og tillid i det danske samfund, værdier som ellers har været helt grundlæggende for Danmark og som andre lande i hele verden har været optaget og inspireret af. Derfor er visionen om at skabe bydele i social balance i Gladsaxe en vision som vedrører alle borgere, og som alle vil få gavn af at tage aktivt del i. De børn og unge, der vokser op lige nu, vil få brug for at kunne begå sig i en mangfoldig og kompleks verden. Og verden har brug for, at netop den nye generation har stærke tværfaglige kompetencer og et inkluderende og ligeværdigt menneskesyn, der gør dem i stand til at skabe sammenhængskraft og tillid globalt. Institutioner Lokale institutioner Virksomheder Lokale organisationer Rådgivere Stat Kommune Organisationer Beboer organisationer Iværksættere Lokale foreninger Studerende Netværk Naboer NGO er Frie byaktører Sociale entreprenører Frie byaktører Virksomheder Besøgende Sociale entreprenører Beboere Interesse netværk MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Samarbejde mellem Partnerskab og Real Dania Vi skal skabe fremtiden i fællesskab... MAJ 2013 PARTNERSKAB INDGÅS Beboere udpeger utrygge steder i Værebro Park TRYGHEDS VANDRING BELYSNINGSPROJEKT PRIMO 2013 BAGSVÆRD VILLE VÆRE ET BEDRE STED, HVIS... DET KUNNE SKE OM... ÅR ULTIMO BORGERMØDE 2020 BYDEL I SOCIAL BALANCE Gladsaxe Kommune, DAB, GAB og Afdeling Værebro Park MEDIO SOMMER 2014 Sommer og sol på forpladsen Alle børn og unge i Værebro Park har gode fremtidsmuligheder Alle beboere under 30 år i Værebro Park er i uddannelse og beskæftigelse Værebro Park tiltrækker og fastholder ressourcestærke beboere Værebro Park er fri for bandekriminalitet 200 deltagere kommer med 600 idéer, der kan forbedre Værebro Park VINTERLIV Gobo spots giver tryghed på legepladsen Julemagi, lys og hygge på forpladsen Se! Nu sker der noget... Hurra, Hurra, Hurraaaaaaa... Værebro Park... SOMMER 2015 MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Hygge ved beboerhuset 2018 AUGUST 2017 En festdag uden lige! Illustrationen viser tiltag taget i regi af Partnerskabet siden ÅRS JUBILÆUMSFEST FOR VÆREBRO PARK 7

5 BAGGRUND Vi starter ikke forfra, men bygger videre på det arbejde som både Gladsaxe Kommune, DAB/ GAB og boligafdelingen Værebro Park har gennemført de senere år. Gladsaxe Kommune har gennemført en lang række indsatser for blandt andet at øge beskæftigelsen og uddannelsesniveauet, styrke skolen og de svage familier samt forebygge kriminalitet. Boligorganisationen har løbende arbejdet med fysiske forbedringer og igangsatte i 2016 en boligsocial helhedsplan. I 2013 etablerede Gladsaxe Kommune og DAB/GAB og boligafdelingen Værebro Park et formelt partnerskab. Partnerskabet formulerede tre faser for samarbejdet, der skulle bidrage til en videre udvikling af Værebro Park: FASE 1 Hånd om udfordringerne ( ) FASE 2 Fremtidssikring af området ( ) FASE 3 Fra boligområde til bydel ( ) Fase 1: Hånd om udfordringerne I denne fase satte vi massivt ind med en række her og nu indsatser med særlig fokus på at hjælpe børn og unge i Værebro Park, der havde problemer relateret til bandekriminalitet, uddannelse og beskæftigelse. Samtidig gennemførte vi en række fysiske indsatser, der var med til at øge trygheden i boligområdet og skabe mere synligt liv. 9

6 Selvom der er dejligt i Værebro Park, er der alligevel nogle grundlæggende indikatorer der viser, at der er behov for forandringer, hvis vi ønsker at opfylde visionen om et Bagsværd i social balance. Nedenfor en udvalgt række af indikatorer på social balance for henholdsvis Værebro Park og Gladsaxe Kommune. BAGGRUND Fase 2: Fremtidssikring af området I denne fase flyttede partnerskabet sit fokus fra kortsigtet symptombehandling til et mere langsigtet, strategisk udviklingsfokus. Gladsaxe Kommune vedtog i 2016 strategien Bydele i social balance og boligorganisationen igangsatte en boligsocial helhedsplan. Og partnerskabet indledte et tæt samarbejde med Realdania, hvor strategien for Bagsværd i social balance er formuleret som en del af kampagnen By i balance. UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØGELSE Andel unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse pr. januar 2018: Værebro Park: 12,3 % Gladsaxe Kommune: 8,9 % PROCENTDEL AF UNGE I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 15 mdr. efter endt 9. klasse (2017): Værebro Park 86,2 % Gladsaxe Kommune 91,6 % VOKSNE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Andel (18-67) år på offentlig forsøgelse pr. januar 2018: Værebro Park 24, 6 % Gladsaxe Kommune 13,8 % Fase 3: Fra boligområde til bydel Tilbage i 2013 formulerede partnerskabet den tredje fase i udviklingen som en bevægelse fra boligområde til bydel, der skulle gøre Værebro Park til et attraktivt boligområde tæt koblet til den omkringliggende by. SKOLEFRAVÆR Andel skoleelever som havde 5 eller flere dages ulovligt fravær i 2017: Værebro Park 27 % Gladsaxe Kommune 12 % Med denne strategi bygger vi videre på egne erfaringer og eksisterende viden og vi sætter ord på, hvorfor der også er brug for at vi gør noget anderledes. Effektstudier fra ni andre lande viser nemlig, at det er nødvendigt at kombinere sociale indsatser med grundlæggende, radikale, fysiske tiltag, hvis vi for alvor skal gøre op med et boligområdes isolation og udfordringer og i stedet skabe en bydel i social balance. AFGANGSKARAKTER - ANDEL AF ELEVER MED GENNEMSNIT OVER 4 I DANSK OG MATEMATIK Skoleåret 2016/2017: Værebro Park 52 % Gladsaxe Kommune 76 % ANBRINGELSER Andel af de 0-22 årige, som i 2017 er anbragt: Værebro Park 3 % Gladsaxe Kommune 1 % Med Bagsværd i social balance sætter vi en fælles, langsigtet og strategisk ramme for denne indsats. 11

7 HOVEDGREB Bindeleddet i Bagsværd Implementering af Fremtidens Skole? Nye boligtyper? Bydelshus? Udvikling af Vadstrupvej? Fysisk helhedsplan? Helhedsplan for Bagsværd Bymidte? Løberute? Infrastrukturplan? Børnehus? Mødested for unge? Hovedgreb: Bindeleddet i Bagsværd For at lykkes med at udvikle et Bagsværd i social balance er der brug for et hovedgreb, som giver os en fælles forståelse af, hvordan vi binder Bagsværd sammen fysisk, socialt og mentalt. Implementering af Fremtidens Skole? Bindeleddet er en styrket fysisk forbindelse, der syr Værebro Park og Bagsværd tættere sammen. Men Bindeleddet er også en fortælling om, hvordan vi kan styrke sammenhængskraften og øge spejlingsmuligheder ved at skabe sociale mødesteder på strategisk udvalgte steder. En fortælling, som vi som kommune og boligorganisation har en særlig rolle i at gøre til virkelighed, men også en fortælling, der skal engagere og motivere helt nye aktører til at bidrage. Mentalt og socialt dækker den hele Bagsværd, mens Bindeleddet i rent fysisk forstand strækker sig fra Bagsværd Sø, langs Vadstrupvej og gennem boligområdet Værebro Park. En vigtig udviklingszone i Bindeleddet er området fra forpladsen foran Værebro Park Centeret over motorvejsbroen og hen til Ringbo og det første stykke af Vadstrupvej. Det er er centralt for realiseringen af strategien, at åbningstrækket udfolder sig i denne udviklingszone. 13

8 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR De 5 principper Hovedgrebet skal omsættes til virkelighed ved at igangsætte og gennemføre konkrete projekter og indsatser de næste mange år. For at sikre retningen, og fastholde en strategisk tænkning hele vejen igennem, har vi formuleret fem principper og tre spor, for de kommende projekter og indsatser. Fysisk spor Socialt spor Organisatorisk spor Fra isolation til åbenhed Fra opdeling til sammenhæng Fra Dem og Os til Vi Fra boligområde til bydel Fra ét perspektiv til flere Fem principper De fem principper skal bruges som rettesnor for den udvikling vi vil skabe og skal hele tiden minde os om, at det er en langsigtet bevægelse, vi sætter i gang: En bevægelse... fra isolation til åbenhed fra opdeling til sammenhæng fra Dem og Os til Vi fra boligområde til bydel fra ét perspektiv til flere Tre spor De konkrete projekter og indsatser er opdelt i tre spor: Et fysisk spor, hvor vi har fokus på forandringer i den fysiske struktur. Et socialt spor, hvor vi fokuserer på, hvordan vi kan styrke sammenhængskraften gennem sociale mødesteder. Et organisatorisk spor, der understøtter den måde vi omsætter strategien til handling. Ved at koble principper og spor sikrer vi, at vi kommer hele vejen rundt og samtidig holder en strategisk retning i vores arbejde. 15

9 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR De fem principper: Fra isolation til åbenhed: Vi vil etablere fysiske og mentale forbindelser, der skaber attraktive og trygge sammenhænge mellem Værebro Park og Bagsværds øvrige bydele. Fra boligområde til bydel: Vi vil etablere nye funktioner, flere bo-, bolig- og ejerformer og udvikle tilbud med bred appel i Værebro Park, sådan at Værebro Park bliver attraktivt for flere og bliver en bydel med en mere blandet beboersammensætning. Fra opdeling til sammenhæng: Vi vil styrke den sociale sammenhængskraft ved at etablere og bruge fælles sociale mødesteder, der appellerer bredt til mennesker på tværs af alder og sociale, kulturelle og geografiske skel. Fra ét perspektiv til flere: Vi vil involvere aktører med forskellige synspunkter og perspektiver på bydelen, for at sikre en mere robust udvikling i Værebro Park og i Bagsværd. Fra Dem og Os til Vi : Vi vil understøtte de allerede eksisterende netværk og opbygge nye organiseringer mellem de mange forskellige perspektiver på kryds og tværs i Bagsværd. 17

10 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR Fysisk spor DERFOR FYSISK SPOR: Formålet med det fysiske spor er at fjerne de ting, der isolerer Værebro Park fra den øvrige bydel og medvirker til at fastholde og forstærke de sociale og organisatoriske udfordringer, der forhindrer at området kan udvikle sig. Derfor bygger den fysiske indsats både på et lokalt niveau for Værebro Park og et bydelsniveau for Bagsværd. Det fysiske spor er ikke et mål i sig selv, men en afgørende del af en helhedsorienteret forandring af Værebro Park. Derfor er forandringer i den fysiske struktur en forudsætning for at skabe en bydel i balance. Vi vil derfor gennemføre grundlæggende og radikale fysiske tiltag, for at kickstarte den positive udvikling og forandring. Forandre Vi vil fjerne de fysiske strukturer, som modernistiske boligområder - såsom Værebro Park - er født med. Forandringer i den fysiske struktur er en forudsætning for at skabe en bydel i balance, og derfor skal de ting, der medvirker til at fastholde og forstærke sociale og organisatoriske udfordringer, forandres. Dette fordi de ellers vil forhindre, at området kan udvikles og forvandles til et sted som giver værdi for flere mennesker. Bygninger og strukturer der foreslås fjernet. Bygninger og strukturer der foreslås ændret. Forbinde En anden væsentlig indsats er at etablere to centrale forbindelser; en naturforbindelse og en byforbindelse. Naturforbindelsen knytter Værebro Park tættere til naturen og krydser en ny forstærket byforbindelse, der kobler sig på Bagsværd via Bindeleddet. Hermed skabes en stærk rygrad, som grundlag for ny byudvikling, der skal være med til at bryde områdets isolation. Bolig Skov Før Værebro Park bliver et kvarter i social balance, er der en række fysiske udfordringer, der skal løses. Det er dels strukturelle forandringer såsom et nyt infrastrukturnetværk, hvor bagsider bliver vendt til forsider og nye forbindelser der skaber mere liv og øger trygheden. Det er også væsentligt, at der skabes større variation i bygninger, ejer- og boformer, ligesom der skal skabes koblinger til den omkringliggende by, således at det bliver attraktivt at bo, arbejde og besøge kvarteret. Byforbindelse Naturforbindelse Forvandle Videreudviklingen af Værebro Park foldes ud med en variation af nye funktioner, typer af bygningsvolumener og ejerformer, der samtidig bidrager til, at Værebro Park bliver en integreret del af den omkringliggende by. Mose By Det fysiske spor skal i praksis foldes ud på tre måder, der især handler om boligområdet her vil vi forandre, forbinde eller forvandle; her skal infrastrukturplanen og en kommende fysisk helhedsplan kickstarte forandringen i Værebro Park, således at vi får skabt en udvikling, hvor vi bevæger os fra isolation til åbenhed og fra boligområde til bydel. I praksis sker det med et fokus på Bindeleddet og den udpegede udviklingszone som de centrale fysiske områder, der skal forandres for at sikre bevægelsen fra boligområdet Værebro Park til kvarteret Værebro et kvarter i bydelen Bagsværd. 19

11 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR Socialt spor Med det sociale spor vil vi sikre, at alle får lige muligheder for at lykkes. Allerede nu arbejder vi med at styrke skole, dagtilbud, familie-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser i Værebro Park, ligesom vi er i gang med en boligsocial helhedsplan. Vi tilfører nu en ny dimension til de eksisterende indsatser, som har fokus på at etablere nye, stærke fysiske, sociale og mentale forbindelser mellem Værebro Park og den omkringliggende by. Det gør vi bl.a. gennem udvikling af eksisterende og nye sociale mødesteder. Sociale mødesteder kan være fysiske rum, men det kan også være aktiviteter eller tilbud, der tiltrækker og samler mennesker på tværs af alder, kultur, social status og køn uanset hvor de bor i byen. De sociale mødesteder skal tilbyde forskellige muligheder for samvær og aktiviteter og derigennem understøtte, at der etableres gode relationer og netværk på tværs i bydelen. Børn, unge, voksne og ældre skal mødes på tværs, have mulighed for at spejle sig i andre end dem de normalt omgås og opleve at et godt liv kan leves på mange måder. Derved styrkes sammenhængskraften, mangfoldigheden og rummeligheden i bydelen. De sociale mødesteder kan både være formelle og uformelle. Et eksempel på et formelt socialt mødested er den lokale folkeskole eller klub- og foreningstilbud. Eksempler på uformelle sociale mødesteder er butikker, torve, løberuter etc. DERFOR SOCIALT SPOR: Formålet med det sociale spor er at gøre op med den opdelte by, hvor man ikke mødes på tværs. I stedet vil vi skabe mangfoldige spejlingsmuligheder og understøtte trygheden i mødet mellem mennesker på tværs af kulturelle og sociale skel. Rent fysisk skal de sociale mødesteder placeres/gennemføres strategisk langs Bindeleddet eller naturforbindelsen samt i den udpegede udviklingszone, sådan at vi skaber flest mulige møder mellem beboere fra Værebro Park og borgere fra resten af Bagsværd. I praksis betyder det, at vi fx med afsæt i princippet om at gå fra opdeling til sammenhæng, indtænker etableringen af sociale mødesteder, når vi alligevel er i gang med at udvikle skolen, stisystemerne eller udvikler nye servicetilbud mm. i både kommune og boligorganisation. 21

12 5 PRINCIPPER OG 3 SPOR Organisatorisk spor DERFOR ORGANISATORISK SPOR: Formålet med det organisatoriske spor er at sikre, at vi har den rette organisering, fælles metoder og de rette kompetencer til at understøtte bevægelsen fra strategi til handling og dermed sikre den faktiske udvikling af et Bagsværd i social balance. Vi kommer ikke langt med strategien og de fysiske eller sociale spor, hvis vi ikke også prioriterer udviklingen af den organisatoriske del. Udviklingen af det organisatoriske spor er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre, at vi udvikler de nødvendige fælles metoder, vores kompetencer og styrker samarbejdet på tværs af fagligheder og organisationer med en åbenhed for at tænke nye aktører ind. Mange af de indsatser og projekter, der er med til at styrke den sociale balance i Bagsværd, er allerede forankret i fagforvaltninger og kernedriften i både kommune og boligorganisation. Det skal de blive ved med at være. Men vi skal sørge for, at vi arbejder mere på tværs og tænker hinanden ind, når vi fx udvikler daginstitutionerne, beboerlokalerne, udearealerne, busdriften etc., sådan at vi altid undersøger mulighederne for, om de konkrete indsatser og projekter kan bidrage til at understøtte strategien om et Bagsværd i social balance. Fremtidig organisering Analyser af den nuværende organisering har vist, at der i dag kun er få samarbejdsfora der går på tværs og som samtidig fungerer agilt og effektivt. Vi ønsker derfor at etablere en model for samarbejdet, der kan rumme de mange aktører i bydelen, både de frie, uorganiserede og de bundne, organiserede aktører. Målet er, at : skabe politisk forankring på tværs af de bærende parter engagere og opbygge alliancer mellem en bred skare af aktører også nye understøtte fællesskab omkring visionen og lette samarbejdet på tværs af fagligheder og aktørgrupper sikre korte beslutningsveje Konkret vil vi etablere tre faste tværgående fora - en politisk styregruppe, en task force samt et bydelsforum og derudover understøtte etableringen af en række fleksible teams og ad-hoc organiseringer, der skal sammensættes alt efter de enkelte projekters og indsatsers karakter og formål. Udvikling af kompetencer Vi vil udvikle kompetencerne i vores organisationer og inspirere øvrige aktører til at agere fleksibelt, arbejde på tværs og tænke bystrategisk. Og vi vil give plads til og motivere engagerede og dedikerede medarbejdere, der arbejder på tværs af faglige og organisatoriske enheder i både kommune og boligorganisation. Gladsaxe Kommune og DAB/GAB er centrale aktører i det organisatoriske landskab. Derfor vil vi ofte være projektejere eller initiativtagere. Men vi skal også kunne bidrage som samarbejdspartnere eller bidragsydere, og derfor skal vi kunne agere fleksibelt i de konkrete projekter og indsatser også når idéerne ikke er født hos os selv. Derudover er der behov for, at vi i Gladsaxe Kommune og DAB/GAB arbejder målrettet for at supplere fagspecialer og kernedrift med et strategisk bydelsperspektiv. Det vil sige, at de forskellige kernedriftsenheder fremover skal kunne se på deres indsatser fra et bydelsperspektiv og reflektere over, hvordan deres indsatser og projekter kan ses som muligheder og bidrage til at understøtte den samlede strategi. 23

13 Fælles metoder For at kunne realisere strategien i praksis vil vi udvikle og implementere en fælles metode. Den indebærer, at vi vil tage konkrete projekter eller indsatser og arbejde med dem på en ny måde. Det kan fx ske ved at inddrage samarbejdspartnere, som vi ikke tidligere har haft med eller udvikle projekterne på måder, som vi ikke har prøvet før. Oppefra Stat Kommune Lokale institutioner Virksomheder Rådgivere Udefra Studerende NGO er Naboer Bagsværd i social balance Lokale foreninger Frie byaktører Sociale entrepanører Indefra Beboer organisationer Institutioner Iværksættere Det indebærer, at vi fremadrettet vil se de konkrete indsatser og projekter som mulighedsrum, der kan bidrage til at at understøtte opfyldelsen af den overordnede vision. Lokale organisationer Organisationer Mulighedsrum er det der opstår, når eksisterende eller nye projekter og indsatser, tilbud, potentialer, udfordringer og fysiske rum bliver koblet sammen på nye måder. Derved understøtter vi princippet om en bevægelse fra Dem og Os til Vi, når vi arbejder med de konkrete indsatser og projekter. Netværk Frie byaktører Beboere Sociale entrepanører Et vigtigt, metodisk element er at sikre at flere forskellige perspektiver kobles på de konkrete indsatser og projekter princippet om at bevæge os fra ét perspektiv til flere. Virksomheder Interesse netværk Besøgende Nedefra PERSPEKTIV-MODEL Derfor vil vi anvende perspektiv-modellen - både som konkret værktøj og fælles forståelsesramme - da den bidrager til at sikre, at vi får en mange forskellige aktører til at indgå i de konkrete indsatser og projekter, som vi vælger at sætte i gang. 25

14 SÅDAN MÅLER VI EFFEKTEN Sådan måler vi effekten For fortløbende at kunne følge med i udviklingen af et Bagsværd i social balance vil vi have fokus på en række effektindikatorer, der udspringer af den overordnede vision og de fire målsætninger. Selve strategien handler om at arbejde med den samlede bydel Bagsværd for at kunne måle og mærke en udvikling i området Værebro Park. Dette afspejles i målsætningerne og derfor også i det fokus, der er for at måle på effekten af indsatsen. Målsætninger: Alle børn og unge i Værebro Park har gode fremtidsmuligheder Alle beboere under 30 år i Værebro Park er i uddannelse og beskæftigelse Værebro Park tiltrækker og fastholder ressourcestærke beboere Værebro Park er fri for bandekriminalitet For at kunne måle på strategiens indvirkning i forhold til disse målsætninger, vil vi have særligt fokus på at måle, hvorledes de tre spor bidrager til målopfyldelsen: Fysisk spor: Vi vil måle på bevægelsesmønstrene i og omkring Værebro Park, for at se om indsatsen bidrager til at skabe den ønskede forandring fra boligområde til bydel, hvor øen i søen bindes sammen til at være en integreret del af Bagsværd. Dette indledes med en nulpunktsmåling af bevægelsesmønstre i og omkring Værebro Park. Socialt spor: Vi vil anvende de indikatorer, som Gladsaxe Kommune har udviklet som en del af kommunens overordnede strategi for social balance. Derudover vil vi kvalificere tallene ved også at analysere flyttemønstre. Endvidere er det et ønske, at kunne gennemføre en forløbsundersøgelse om børn, der vokser op i udsatte boligområder, for på individniveau at måle på effekten af den samlede indsats. Organisatorisk spor: Vi vil løbende måle på antallet af konkrete samarbejder mellem aktører i Bagsværd og på antallet af både ad-hoc og mere faste netværk/organiseringer, der arbejder for et Bagsværd i social balance. Dette indledes med en netværksanalyse, der giver et indblik i den nuværende samarbejdsstruktur mellem de forskellige aktører i bydelen, som så danner grundlag for de fremtidige målinger. 27

15 SÅDAN UDMØNTER VI STRATEGIEN Sådan udmønter vi strategien Strategien skal fungere nu og mange år frem og skal kunne gribe små og store mulighedsrum og guide Bagsværd i retning af en bydel i social balance. Det sker ved at sætte gang i en bevægelse, der konkretiseres i en række forskellige projekter og indsatser. Her tages afsæt i de fælles metoder, der giver sikkerhed for, at enkeltprojekter og indsatser hænger sammen, understøtter hinanden og bidrager til at indfri den overordnede vision. Indsatserne vil i første omgang primært handle om at etablere grundlaget for den bevægelse, der skal binde Bagsværds forskellige aktører og kvarterer sammen i en ny, fælles fortælling med Bindeleddet som det sammenhængende sociale, fysiske og mentale hovedgreb. Vi vil udarbejde handlingsplaner med et to-årigt sigte. De løbende handlingsplaner sikrer, at parterne både kan prioritere ressourcer og projekter ind i den fælles indsats. Den første handlingsplan vil dække perioden , hvor følgende punkter vil udgøre det væsentligste indhold: Plangrundlag Udviklingsplan/plangrundlag for Bindeleddet samt indarbejdelse af visionen i kommende plangrundlag for tilstødende områder såsom Ringbo, Bagsværd Bypark etc. Infrastrukturplan og kommende fysisk helhedsplan for Værebro Park Organisatorisk fundament Etablering af politisk styregruppe, task force samt bydelsforum Organisatorisk udvikling i både kommune og boligorganisation - udvikling af kompetencer og fælles metoder Realiseringsindsats Etablering af en fælles fortælling - og i gang med at fortælle den Kommunikationsplan Fortløbende aktør-, borger- og beboerinvolveringsindsats Igangsætte arbejdet med at tiltrække private investeringer Gennemførsel af nulpunktsmålinger - bevægelsesmønstre, flyttemønstre, forløbsundersøgelse af børn og unge samt netværksanalyse Afprøve mulighedsrum Igangsætning af konkret åbningstræk i den fysiske udviklingszone Sætte gang i yderligere indsatser som fx bydelshus, co-living (bofællesskaber), ny bypark, grønne forbindelser etc. 29

Strategi for BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE

Strategi for BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE BAGSVÆRD I SOCIAL BALANCE KOLOFON Bagsværd i social balance er udviklet i et partnerskab mellem Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), Gladsaxe Almene Boligselskab (GAB), boligafdelingen Værebro Park og

Læs mere

Bagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018

Bagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018 Bagsværd i Fyraftensmøde 18. april 2018 I præsentationen vil vi fortælle om: Indflyvning til Værebro Park og Bagsværd Vision og pejlemærker Overvejelser og metodisk fundament Strategiens begreber og elementer

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

UDBUD AF STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR VÆREBRO PARK INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION

UDBUD AF STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR VÆREBRO PARK INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION UDBUD AF STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR VÆREBRO PARK INVITATION TIL FEBRUAR 2017 INVITATION TIL Realdania og Partnerskabet for Værebro Park DAB/Gladsaxe Almennyttige Boligselskab og Gladsaxe Kommune indbyder

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

Programdokument: Attraktive bydele

Programdokument: Attraktive bydele Programdokument: Attraktive bydele 1. Baggrund De udsatte boligområder i Gladsaxe kæmper med en række fysiske udfordringer: Områderne er bygget i stor skala med et ensartet udtryk, der ikke giver store

Læs mere

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab

Læs mere

Programdokument: Datadrevet udvikling af udsatte

Programdokument: Datadrevet udvikling af udsatte Programdokument: Datadrevet udvikling af udsatte bydele 1. Baggrund Gladsaxe Kommune har allerede i dag en lang række fagsystemer, der rummer en betydelig viden om kommunens borgere og fysiske forhold.

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender: 6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,

Læs mere

For uddybning af en beskrivelse af selve case området Værebro Park henvises til bilag 1.

For uddybning af en beskrivelse af selve case området Værebro Park henvises til bilag 1. 21.09.16/aot Bilag 1 til samarbejdsaftale Strategisk udviklingsplan for bydelen Værebro Park - Fra isoleret boligområde til en velfungerende, blandet bydel. Denne projektbeskrivelse beskriver case projektet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Almen Boligforum 5. oktober 2017 Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania Med afsæt i Byrådets beslutning om at arbejde målrettet på en samlet udvikling af Ebeltoft

Læs mere

OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK

OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig

Læs mere

Vejledning Fælles Rum

Vejledning Fælles Rum Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Voksenhandicap Gentænkt

Voksenhandicap Gentænkt Voksenhandicap Gentænkt Side 1 Side 2 Side 3 Indledning Vi vil have endnu mere fokus på borgernes mestring af eget liv. Derfor har vi sat gang i en udvikling af hele Voksenhandicapområdet. I udviklingen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018. Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen

Læs mere

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar Økonomiudvalget Punkt 22, E-bilag 1

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar Økonomiudvalget Punkt 22, E-bilag 1 Økonomiudvalget 28.01.2014 Punkt 22, E-bilag 1 Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL

LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere