Kommunal risikoledelse i en global verden

Transkript

1 Kommunal risikoledelse i en global verden Rapport fra PRIMO-konferencen den 13. juni 2008 I sin velkomst gjorde formand for PRIMO Jesper Hjort gældende, at årskonferencen den 13. juni 2008 ville sætte kommunen ind i en global sammenhæng. Konferencens dirigent Peter Sylow gav tilsvarende udtryk for, at kommunernes risikounivers i dag må anskues helhedsorienteret og dermed også globalt. Begge glædede sig over det store og brede fremmøde, som måtte tages som et udtryk for, at det sammensatte program havde tilfredsstillet et behov. Klima: tilpasning og forebyggelse Dagens første taler var international direktør i Klima- og Energiministeriet Hans Jørgen Koch, som satte klimatruslen i perspektiv. Han tog udgangspunkt i FNs Klimapanel IPCC, der bl.a. fastslår, at klimaændringerne er menneskeskabte. Udover en global indsats for kraftigt at reducere udledning af drivhusgasser er der allerede nu behov for en klimatilpasning. Dens konkrete indretning varierer fra land til land og fra kommune til kommune, hvad der understreger betydningen af en lokal risikohåndtering. En række guidelines foreligger allerede for kampen mod klimatruslen. Uden at sætte årstal på har landets statsminister udtalt, at Danmark på sigt skal udvikle en energipolitik, der er uafhængig af de fossile drivhusgasser. Men i øvrigt tilslutter Danmark sig EUs målsætning om at reducere den forventede temperaturstigning til to grader. Målsætningen søges i første omgang gennemført via en reduktion i udledning af drivhusgasser på 20 % i En lang række initiativer bliver nødvendige, hvis den målsætning skal blive til virkelighed, f.eks. initiativer til energibesparelser. Den sikkerhedskultur, der er opbygget på energiområdet, må overføres til klimaområdet. Det bliver der brug for, hvis vi skal kunne håndtere risici som f.eks. oversvømmelser som konsekvenser af klimaforandringen. Men også tørke og ekstremregn er på risikolisten. For at håndtere disse udfordringer har vi behov for nye modeller og samfundsøkonomiske værktøjer, der skal sikre en tilpasning. Fokus er på lokal risikohåndtering og en klimatilpasning implementeret på lokalt niveau, herunder indarbejdet i budgetter og i lovgivning. Beredskabsplanlægning og beredskabsplaner Fra Beredskabsstyrelsen talte chefkonsulent Mads Ecklon, som under overskriften Helhed i sikkerhed og beredskab i sit indlæg havde valgt at fokusere på beredskabsplanlægning. Han gjorde opmærksom på, at en ny vejledning om beredskabsplanlægning er på tegnebordet og forventes offentliggjort i forbindelse med årsmødet i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer i slutningen af august hans jørgen koch Den sikkerhedskultur, der er opbygget på energiområdet, må overføres til klimaområdet. Det bliver der brug for, hvis vi skal kunne håndtere risici som konsekvenser af klimaforandringen. Hans Jørgen Koch

2 mads ecklon politiets vigtigste opgave at sørge for, at borgerne kan leve trygt. Derfor har politiet det som en del af sit arbejde også at holde et øje med denne gruppe af borgere. Risici og muligheder på det offentlige arbejdsmarked Risikoen for at kommunerne bliver sorteper i konkurrencen om den veluddannede arbejdskraft er velkendt. Professor Henrik Holt Larsen, CBS, fokuserede i sit indlæg på den asymmetri, der er i betingelserne henholdsvis ved en ansættelse i offentlig og i privat virksomhed. I forlængelse heraf opstillede han en række mulige veje til sikring af den nødvendigt kvalificerede arbejdskraft til den offentlige sektor. Mads Ecklon kom også ind på klimatruslen og fremdrog, at det i første omgang gælder om at planlægge for konsekvenserne. Den anden del af klimakampen, som blev defineret som adfærdsændring, fandt Mads Ecklon særdeles udfordrende. I sin afslutning pointerede Mads Ecklon, at beredskabsplanen ikke skal indeholde alle mulige oplysninger om beredskabet, men alene medtage informationer, der forholder sig til selve anvendelsen af planen i en krise eller ulykke. En beredskabsplan skal udelukkende indeholde oplysninger, der forholder sig til selve anvendelsen af planen i en krise eller ulykke. Mads Ecklon Politiet: del af den lokale risikoledelse Chefpolitiinspektør Michael Rasmussen fremhævede, at politiets indsats er en del af den samlede risikoledelse. I den forbindelse understregede han, at det også er nødvendigt at planlægge i forhold til konkrete hændelser, så samarbejdet med andre beredskabsaktører allerede i fredstid er indøvet og beredskabet kan fungere optimalt, når ulykken måtte indtræffe. Fokus for samarbejdet skal her være myndighedsopgaven. Med udgangspunkt i den, kan der etableres samarbejde og således implementeres risikoledelse. Som et eksempel på politiets arbejde i kommunerne omtalte Michael Rasmussen PSP-arbejdet (Psykiatri-Social- Politi), idet han samtidig pointerede, at der ligger en særlig opgave efter kl. 16 hver dag i at være opmærksom på en gruppe medborgere med psykisk sygdomme. 65 % af alle ulykker, hvor skydevåben er involveret, sker i denne gruppe. Hvor brandvæsnerne har brandsikkerheden i centrum for arbejdet, så anså Michael Rasmussen det som Der blev sat fokus på videnarbejderen, som lederen er afhængig af, idet han/hun er bærer af en spidskompetence for virksomheden. Skal den attraktive videnarbejder fastholdes i virksomheden, er en passende mængde af udfordringer inden for klart definerede rammer en nødvendighed samtidig med, at der må foregå en dialog. Det er velkendt, at et godt omdømme kan ødelægges på få sekunder, mens det kan tage år at bygge det godt op igen. Det er i den forbindelse vigtigt, at rekrutteringskampagner føres sobert og ikke skaber et skønmaleri af virksomheden. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til ansættelser på en bevidst måde og nøje overveje, hvordan medarbejderen i ansættelsen kan understøttes lønmæssigt og hvad angår personalegoder. En habil og ønsket medarbejder må føle sig værdsat af virksomhedsledelsen, men må på den anden side også selv på egen hånd agere, så der foreligger alternative ansættelsesmuligheder. Ambitioner og ressourcer i forsvaret Med udgangspunkt i forsvarets aktuelle rekrutteringsproblemer gav kommandør Annemette Ruth, chef for strategi- og strukturafdelingen i Forsvarets Personeltjeneste, et overblik over forsvarets aktuelle personalesituation. Med den aktuelle udvikling er det helt afgørende først og fremmest at få stoppet afgangen fra forsvaret. Ledelsens risikohåndtering vil her naturligt have fokus på, hvad der bør indgå i en fastholdelsesstrategi. I modsætning til tidligere udgør en ansættelse i forsvaret ikke længere en ansættelse for livet. Hvor personaleomsætningen gennem årene har været omkring de 2 %, er det blevet hverdag med en procentsats på op til 10 %. Derfor er spørgsmålet også, om der ikke skal sættes ind med en anden udvælgelsesprocedure, når man ikke længere kan vælge og vrage. Med en smallere rekrutteringsplatform øges kreativiteten for problemløsningen, hvilket Annemette Ruth illustrerede med konkrete eksempler. Lige nu er der meget fokus på de internationale operationer, på forsvarskommissionens arbejde samt på omtalen i medierne. Den fremtidige rekruttering til forsvaret vil naturligt også være afhængig af, hvad der sker på disse områder. 2

3 bjørn lomborg Få proportionerne på plads og lær at prioritere risici! Bjørn Lomborg En Copenhagen Consensus for kommunerne? Efter frokost lagde direktør Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus, ud med at præsentere to pointer for sit foredrag. Dels behøver vi at få proportionerne på plads, når vi står overfor f.eks. klimaproblemet. Dels så må vi se i øjnene, at vi har at gøre med mange problemer, og at det inden for den finansielle ramme ikke er muligt at gøre noget ved dem alle. Og derfor må der prioriteres. Med henvisning til miljøbevægelsens historie gav Bjørn Lomborg eksempler på, hvordan man kan gå galt i byen, når man ikke har ovennævnte to pointer for øje. Under alle omstændigheder er konsekvenserne, at befolkningen bliver bange, og at vi bruger vores ressourcer forkert. Bjørn Lomborg slog fast, at det ER vigtigt at forholde sig til den globale opvarmning, og at der ER brug for en smart strategi. I dag er det store problem, at der bliver rapporteret ensidigt og overdrevent om effekterne af den globale opvarmning. Som eksempler på, hvordan problematikker var sat i et forkert lys, omtalte Lomborg problemløsningsforslag inden for områderne varme, havstigning, pesticider, orkaner og malaria. Områder som oftest betragtes som umålelige og dermed usammenlignelige. EUs 20 % reduktion i 2020 vil udskyde opvarmningen i to år og tilsvarende vil Kyoto-aftalen udskyde opvarmningen i fem år. Fokuseringen på CO2-reduktionerne er urealistiske og ineffektive. Og desuden er der mange andre problemer, hvor vi her og nu kan gøre langt mere godt. På Copenhagen Consensus konferencen blev de 10 største globale problemer identificeret, og der blev fundet løsninger på disse 10 udfordringer. Hvorfor ikke forsøge at gøre en tilsvarende øvelse for kommunerne: En kommunernes konsensus? Novo: inspiration til kommunal risikoledelse Afdelingsleder for Risk Office i Novo Nordisk, Annette Fiig, gjorde fra starten gældende, at virksomhedens arbejde med risici ikke tilfører virksomheden et ekstra hjul. Arbejdet med risikostyring udgør en integreret del af hele virksomhedens arbejde og tilfører den dermed change management. Det sker på basis af en risikokultur, som gennemsyrer hele virksomhedens gøren og laden og med et ledelsesansvar som retningsgivende. Risici er ikke i alle tilfælde noget, der skal undgås, men risici skal identificeres og proaktivt håndteres, så der er spændt et sikkerhedsnet ud, hvis uheldet er ude. At åbne op for at visse typer af risici kan udfolde sig men med et sikkerhedsnet under sig - kan nemlig samtidig byde på værdifulde udviklingspotentialer for virksomheden. Forud for en sådan kalkulering går altid et større analyse- og informationsarbejde. For virksomheden består risk management af driften, dens medarbejdere og formue, men desuden også af omtalen af virksomheden og dens rygte. Den integrerede risikokultur er spændt ud i et organisatorisk framework med rapporteringsprocedurer og med værktøjer, der kan understøtte processen. Til varetagelse af det samlede formål foreligger en slags manual i form af Novo Nordisk Risk Management Procedure. Ledelsen udgør den ansvarlige enhed, og Risk Office er den drivende enhed world wide!

4 anette fiig At åbne op for at visse typer af risici kan udfolde sig men med et sikkerhedsnet under sig kan byde på værdifulde udviklingspotentialer for virksomheden. Annette Fiig Kommunikation og risikoledelse Fra Center for Virksomhedskommunikation deltog professor Finn Frandsen og lektor Winni Johansen med konferencens afsluttende bidrag. Forskerne redegjorde for deres forskningsfelt, der bl.a. omfatter områderne corporate branding, CSR-kommunikation, forandringskommunikation, krisekommunikation og strategiske samtaler. Senest har de to forskere udgivet bogen Når virksomhedens image og omdømme er truet (2007). Der blev redegjort for en række grundlæggende begreber i forskningsfeltet, så som risikosamfund, risikokommunikation og krisekommunikation, og der blev opstillet forskellige guidelines for udvælgelse af kriseresponsstrategi. Dagen blev afsluttet af formanden for PRIMO Jesper Hjort, som gennemgik hovedpunkter i de enkelte indlæg og udtrykte ønske om fortsat fokus på risikoledelse i et offentligt/privat samarbejde med basis i PRIMO. Formanden udtrykte ønske om, at konferencens mange bidrag yderligere vil bidrage til at underbygge fundamentet for etablering og udbygning af risikoledelse i danske kommuner. Han så frem til de fortsatte samtaler om og etablering af samarbejder. Konkret blev det til overvejelse foreslået, at temaet for næste års konference blev Kommunernes risikokonsensus. I øvrigt henvises til selve præsentationerne fra konferencen på Der blev redegjort for hele det spil, der udfolder sig på den retoriske arena, når krisen indtræffer og for fire parametre ved valg af krisekommunikationsstrategi. Afslutningsvis blev der opstillet perspektiver for risikoledelse i praksis formuleret i følgende spørgsmål: Hvad skal der siges og hvordan? Hvilken virkelighed skal ordene skabe? Hvornår, hvor og til hvem skal der kommunikeres afhængigt af situationen? Hvilke stemmer kommunikerer i arenaen, og hvilket strategisk spil skal spilles?

5 PRIMO PRIMO Danmark er stiftet på initiativ af den danske Kommunaldirektørforening og er en del af den europæiske forening PRIMO Europe. PRIMO arbejder på at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. PRIMO tæller mere end 800 ledere og specialister fra størstedelen af de danske kommuner samt medlemmer fra regioner og styrelser. Foreningen samarbejder desuden med en række private virksomheder, der bidrager med deres faglige ekspertise inden for specifikke risikoområder. I april 2008 udgav PRIMO vejledningen Kommunal risikoledelse i praksis. Vejledningen er blevet til i et samarbejde mellem ledere og specialister fra en lang række PRIMO-kommuner og private virksomheder. Besøg vores hjemmeside på eller kontakt sekretariatet på admin@primodanmark.dk eller telefon primos partnere DAI GRUPPEN A/S Arkitekter MAA Ingeniører FRI Bygherrerådgivere Quality In Everything We Do PRIMO Danmark Krumtappen Valby Telefon (+45) Fax (+45) admin@primodanmark.dk