A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))"

Transkript

1 A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet Lokal dyrkning og anvendelse af tang giver bæredygtig erhvervsudvikling i Vandkantsdanmark, grønne produkter, et renere hav og skaber fokus på havets mangfoldige værdier. D. Projektbeskrivelse a. Hvad er visionen og hvad skal ændres Visionen for HAVgrøder er at skabe nye muligheder i "Vandkantsdanmark gennem en bæredygtig, lokalforankret, synlig og opskalér-bar udnyttelse af havets ressourcer, som samtidig bidrager til at genoprette balancen i havets økosystem. Parterskabet bag HAVgrøder samler lokale kræfter, virksomheder, iværksættere, branche- og interesseorganisationer, skoler, myndigheder og vidensinstitutioner i en fælles indsats for at: 1) omsætte viden til handling og løfte tangerhvervet i Danmark fra skitseplan til et reelt erhverv med en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig produktion i alle led fra dyrkning til det færdige produkt, 2) vende udviklingen i erhverv knyttet til havet fra nedgang til fremgang og skabe nye arbejdspladser med rod i lokale traditioner for at arbejde på og leve af havet, 3) producere en lokal og bæredygtig råvare og anvende den til lokalt forarbejdede produkter, 4) vende overskydende næringsstoffer i havet fra et problem til en brugbar og efterspurgt ressource, 5) øge den almene bevidsthed og nysgerrighed ved mulighederne for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer gennem virkelighedsnær formidling målrettet både den brede offentlighed, børn og unge under uddannelse, virksomheder og beslutningstagere 6) styrke og underbygge profil og brand for to lokalområder i Vandkants-danmark, som innovative knudepunkter for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i havets ressourcer. Der er stor interesse, i Danmark såvel som resten af Europa, for tang og tangdyrkning primært som en ny ressource, men også som et middel til at opnå et renere havmiljø. Tang er en værdifuld råvare til produktion af sunde fødevarer, foder, ingredienser til fødevare-, pharma- og medicinalindustrien, gødning og energi. Tang er interessant, både fordi forskellige tangarter indeholder unikke stoffer, som ikke findes i andre organismer; fordi protein fra tang har en attraktiv sammensætning af aminosyrer til både mennesker og dyr; og fordi produktion af tang ikke konkurrerer med produktion på landjorden tværtimod: Mange danske havområder lider under belastning med næringsstoffer tilført fra land. De udledte næringsstoffer udgør potentielt en stor økonomisk værdi, som går tabt, fordi de virkemidler, vi i dag anvender for at forbedre havets miljøtilstand, ikke giver mulighed for at realisere denne værdi. Tang optager næringsstoffer under vækst, og derfor kan dyrkning og høst af tang bidrage til at opnå en cirkulær ressourceøkonomi, hvor de tabte næringsstoffer fra land genindvindes og føres tilbage i proces- og -fødekæden på land og derved også bidrager til at genoprette balancen i havets økosystem. Sådan kan vi vende et problem til en ressource, men det kræver, at tangerhvervet udvikles fra det nuværende skitseplan til et reelt erhverv med indtjening og arbejdspladser. I dag dyrkes der stort set ikke tang i Danmark, og tangerhvervets teknologiske stade i Europa sammenlignes generelt med landbrugets niveau før industrialiseringen. Gennem de seneste år har der været en stærkt stigende interesse for at anvende dansk tang til fødevarer, energi, gødning og ingredienser. De iværksættere og virksomheder, som forsøger at leve af produktion og anvendelse af tang, bremses imidlertid ofte af lovgivningsmæssige barrierer, manglende viden om teknologi i hele 1

2 produktionskæden (dyrkning, høst, lagring og anvendelse) og manglende erfaring med at arbejde på havet. HAVgrøder vil virkeliggøre tangdyrkning og anvendelse af tang som erhverv, med udgangspunkt i de lokale virksomheder og producenters behov og ambitioner, og med fokus på at overkomme de specifikke barrierer, de oplever. Vi samler de aktører, der er nødvendige for at løse udfordringen på alle niveauer og udvikler de nødvendige teknologier og rammebetingelser for en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling af tangerhvervet. Sådan vil vi realisere tangdyrkning og -anvendelse som et attraktivt og bæredygtigt erhverv, og samtidig skabe et positivt fokus på havets ressourcer. b. Hvor (lokalitet) HAVgrøder er forankret i to danske lokalområder: Grenaa på Djursland og Nykøbing på Mors, hvor dyrkning og anvendelse af tang har været under udvikling i en årrække, og hvor vi bygger på lokale interesser, erfaringer og viden. I begge lokalområder er der et spirende erhverv omkring både dyrkning og anvendelse af tang. Partnerne bag AlgeCenter Danmark (ACDK) (Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcenteret) og Dansk Skaldyrcenter (DSC) har igennem en årrække kørt parløb i pionerarbejdet omkring dyrkning af tang i Danmark. Fremfor at konkurrere indbyrdes, vil vi med HAVgrøder sammen udbygge samarbejdet mellem lokale virksomheder og vidensinstitutioner. Vi vil bygge på eksisterende resultater og dele viden og erfaringer med det fælles mål at bringe tangerhvervet til et stade, hvor det gavner både samfund og miljø. I Grenaa ønsker lokale fiskere, virksomheder, ildsjæle og investorer at drive en lokal produktion af tang. Tangdyrkningen skal etableres i havet ud for Djursland, hvor ACDK har en principiel tilladelse fra Kystdirektoratet til etablering af tangdyrkning i et 20 ha stort område med optimale betingelser for tangproduktion. Flere lokale virksomheder er engageret i ACDK s erhvervsnetværk og efterspørger lokalt produceret tang til deres produkter. Den årlige efterspørgsel ligger nu på mellem 50 og 200 ton tang bl.a. til en industriel produktion af tangpesto hos Nordisk Tang, men også til kosmetik og hudpleje (Nardos), brød (Grenaa Bageren) eller konsum (Endelave Seaweed Aps). Fiskeriforeningerne i Grenå og Bønnerup ønsker at indgå i et samarbejde om teknologiudvikling og drift af produktionen. På Mors i Limfjorden har DSC gennem længere tid arbejdet med udvikling af tangdyrkning på egne anlæg. Anlæggene er oprindelig udviklet til dyrkning af muslinger og er derfor identiske med anlæg hos Limfjordens kommercielle muslingeopdrættere, som vil være de primære aktører i fremtidig tangproduktion i Limfjorden. DSC har igennem projekter og samarbejde med bl.a. Thise Mejeri, Brænderiet Limfjorden, Landbo Limfjorden, Sticks n Sushi, Arla Food, Tove s køkken & fjordkaffe samt Mors Bageriet, konstateret en stor interesse fra både små og store lokale virksomheder for udnyttelse af tang i deres produkter. DSC har i samarbejde med kokken Ann Kruse og Cabinplant udviklet en række metoder til forarbejdning (bl.a. tørring) af større mængder tang, som på sigt forventes at kunne skaleres op til produktion i et stort kommercielt tørringsanlæg. Udover lokale fiskere og muslingeopdrættere, virksomheder og institutioner både på Djursland og ved Limfjorden ønsker Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur og Kystdirektoratet at indgå som partnere i HAVgrøder for at sikre miljømæssig bæredygtighed, erhvervsmæssigt fokus, synlighed, fastlægning af lovmæssige rammer, samt sikre en universalitet, der gør, at konceptet kan opskaleres og implementeres i andre havområder. Norddjurs Kommune, Morsø Kommune, Region Midtjylland og Region Nordjylland bakker op om HAVgrøder og forventes at deltage i styregruppen, samt bidrage med økonomisk støtte fra puljer knyttet til bl.a. erhvervsudvikling og fødevarer. c. Hvordan (aktiviteter) I HAVgrøder tager vi udgangspunkt i de lokale virksomheders behov og det lokale havmiljø, og udvikler det, der er nødvendigt, for at omsætte viden til handling. Projektet skal løbe i fem år for at kunne justere konceptet lokalt og opnå viden om langtidseffekter på miljø og samfund. 2

3 Tangdyrkning er et nyt og spirende erhverv i Danmark. Både fiskere, muslingeopdrættere, engagerede iværksættere og eksisterende virksomheder i begge geografiske områder ønsker at etablere en bæredygtig produktion og anvendelse af tang. Det kræver, at de klædes på med den viden og de erfaringer, der allerede findes på dansk og internationalt plan, og at den eksisterende viden og erfaring udvikles til de lokale danske forhold i et samspil mellem tang-dyrkerne, virksomheder og vidensinstitutioner. Begge steder skal den egentlige produktion og praktiske udvikling således varetages af de mennesker, der kender havet som arbejdsplads og som i fremtiden vil leve af at producere og anvende tang. De konkrete aktiviteter i HAVgrøder vil fokusere på: 1) Kortlægning af behov (mænger, kvaliteter og arter) og udarbejdning af forretningsmodeller, med udgangspunkt i de lokale virksomheders nuværende og mulige nye produkter, 2) Udvikling af den deraf følgende nødvendige teknologi og de lokale kompetencer i hele produktionskæden (dyrkning, høst, forbehandling, produkt), 3) Opskalering, etablering og justering af produktionsanlæg til dyrkning, høst og forbehandling 4) Dokumentation af miljø- og samfundsmæssige gevinster og omkostninger (eksternaliteter) ved stor-skala tangproduktion, 5) Formidling om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og HAVgrøder-konceptet til virksomheder, beslutningstagere, undervisningsinstitutioner og den danske offentlighed. d. Forventede resultater og effekter 1) Nye arbejdspladser og nye lokale produkter med tang på markedet gennem etablering af tangdyrkning og -anvendelse som erhverv i de to lokalområder, med positiv branding af nytænkende lokalområder i Vandkantsdanmark, 2) realisering af økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, samt teknologisk holdbart og opskalérbart koncept for tangdyrkning ved danske kyster og fjorde, 3) klare rammebetingelser og retningslinjer omkring de lovmæssige forhold på bl.a. miljø- og fødevareområderne, 4) konkret dokumentation for og viden om miljø- og samfundseffekter af storskalatangdyrkning på bl.a. næringsstof- og CO 2 balance, lokal biodiversitet, 5) fornyet bevidsthed og viden omkring muligheder og perspektiver i bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer i den danske befolkning, erhvervsliv og myndigheder. HAVgrøder konceptet bidrager til en overgang fra lineær til cirkulær ressourceøkonomi og understøtter bl.a. Dansk Akvakulturs strategi , samt EU s marine havstrategi. e. Forankring og opskalering HAVgrøder drives af kræfter i de to lokalmiljøer både indenfor de traditionelle erhverv knyttet til udnyttelse af havets ressourcer, virksomheder og vidensinstitutioner, og understøttes af lokale, regionale og nationale branche- og interesseorganisationer og myndigheder. Vi sikrer en lokal forankring ved at tage udgangspunkt i de lokale forhold. Både i de enkelte virksomheders konkrete behov, ønsker og ambitioner, og i de lokale områders miljøforhold og traditioner. Med udgangspunkt i de to forskellige typiske danske havområder (åben kyst og fjord), udvikler og etablerer vi en lokaltilpasset produktion og anvendelse af tang. De forventede resultater og effekter vil kunne overføres og implementeres i tilsvarende kystnære lokalmiljøer, samt opskaleres i det omfang det tilgængelige og egnede havareal findes. E. Organisering a. Kort beskrivelse af deltagerne i partnerskabet. Partnerne i HAVgrøder repræsenterer forskning, GTS-institutter, virksomheder, formidling, myndigheder, NGO er alle med viden om og interesse i dyrkning og anvendelse af tang, samt lokale skoler og ungdomsuddannelser. Flere har fælles samarbejder og dialoger på kryds og tværs, andre konstellationer er helt nye og med spændende og perspektivrige potentialer. Vidensinstitutioner og GTS-institutter: Aarhus Universitet (AU): (Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen). Se nedenfor. 3

4 DTU-Aqua/Dansk Skaldyrcenter (DSC): (Paula Canal-Vergés, Jens Kjerulf Petersen): kombineret forsknings- og formidlingscenter med indgående erfaring indenfor bl.a. tangdyrkning herunder miljøog konsekvensvurderinger samt en lang historik omkring samarbejder og kommunikation med lokale erhvervsdrivende, myndigheder samt undervisnings- og uddannelsesinstitutioner. Roskilde Universitets Center (RUC): (Morten Foldager Pedersen): Morten fyld ind hér. Kattegatcentret (KC): (Lone Thybo Mouritsen), formidlingsinstitution med omfattende erfaring i at formidle om havets økosystemer, bæredygtighed og innovation til den brede offentlighed, virksomheder, skoleelever mv. Teknologisk Institut (TI): (Lone Berg Frederiksen, Peter Daugbjerg Jensen) indgående erfaring med logistik, lagring og konditionering af tang til foder, fødevarer og energi, projektleder på det største nationale projekt om anvendelse af tang (MAB3). Virksomheder og producenter: Grenå/Bønnerup fiskeriforening (GBF) (Anders Jensen), Nykøbing Mors fiskerne (NMF), Nordisk Tang (Heine Max), Nardos (Niels Erik Aaman-Christensen), Thise Mejeri, Ann Kruse, Cabin Plant, Landbo Limfjord, Investorer Djursland (en gruppe af private investorer fra Djursland). Myndigheder: Norddjurs Kommune (NK) (Lene Helbo Bachman), Morsø Kommune (MK), Region Midtjylland (Henning Laursen), Region Nordjylland (navn), Kystdirektoratet (KD) (Laura Storm). Interesseorganisationer, NGO er: Dansk Akvakultur (DA)(Lisbeth Jess Plessner), Danmarks Naturfredningsforening (DN)(Lars Sloth). Lokale folkeskoler og gymnasiale uddannelser. b. Kort beskrivelse af projektholder AU har ekspertise indenfor tangbiologi og økofysiologi, optimering af dyrkningsteknologi og indholdsstoffer i tang, samt miljøeffekter af tangdyrkning. AU varetager den nationale myndighedsrådgivning omkring havmiljø. Siden 2008 har AU samarbejdet med TI og KC omkring forskning, erhvervsudvikling og formidling af dyrkning og anvendelse af tang. AU leder/deltager i nationale og EU projekter med stor deltagelse af industrielle partnere, og har i flere nationale projekter tæt samarbejde og delt ledelse med DSC omkring udvikling af dyrkningsteknologi til optimering af udbytte og indholdsstoffer i dansk tang. c. Kort beskrivelse af organisering og arbejdsmetode HAVgrøder er organiseret, så synergien optimeres mellem de to lokaliteter Grenaa og Mors. AU leder aktiviteterne i Grenaa og DSC leder aktiviteterne på Mors. En styregruppe, bestående af én person fra hver deltagende partner, plus én fra hver af de lokale kommuner og regioner, skal holde projektet på ret kurs og tage afgørende beslutninger undervejs. Aktiviteterne er tilrettelagt i 4 arbejdspakker, der kører parallelt på de to lokaliteter, med konstant udveksling af viden og erfaringer mellem alle aktører. WP1. Lokale behov og forretningsmodeller (TI, DSC, virksomheder, DA) 1.1: Med udgangspunkt i de deltagende virksomheder og producenter kortlægges produkter, udviklings- og biomasse behov 1.2: Logistikværktøjet BiomassLogistics anvendes til at kortlægge priser og energiforbrug ved enkeltoperationer fra dyrkning til produkt baseret på 1.1. Forretningsmodeller, som integrerer de dyrkede tangarter, logistik, forbehandlingstrin og slutprodukter, udarbejdes. WP2. Udvikling af teknologi og kompetencer (AU, DSC, TI, RUC, GF, NMF, KD, DN, DA, myndigheder, virksomheder) 2.1 Tilpasning og udvikling af dyrkningspraksis for efterspurgte hjemmehørende tangarter: blæretang, søl/purpurhinde, sukkertang og fingertang til danske, lokale forhold 2.2 Etablering og optimering af dyrkningsanlæg ved Djursland, samt tørringsanlæg på Mors 4

5 2.3 Kompetenceudvikling og opskalering: Storskalametoder og kompetencer til dyrkning, høst og forbehandling optimeres og tilpasses lokale forhold med udgangspunkt i lokale erfaringer, hav- og miljøforhold og nyeste state-of-the-art teknologi 2.4 Definering og fastlægning af tangerhvervets rammebetingelser herunder identifikation af barrierer og kortlægning af eksisterende og manglende lovgivning WP3. Miljø og samfund (AU, DSC, TI, RUC, KC, KD, DN, myndigheder, skoler) 3.1 Analyse af effekter på havmiljøet af tangdyrkning i stor skala (næringsstofbalance, biodiversitet, bundforhold, strømforhold) og identifikation af havområder i Danmark, hvor dyrkning af tang har størst udbytte, potentiale og størst positiv miljøeffekt 3.2 Samfundsmæssige omkostninger og gevinster 3.3 Formidling i bølgehøjde om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer til den danske befolkning med fokus på børn og unge under uddannelse, virksomheder, beslutningstagere og myndigheder. WP4. Projektledelse og synergi (AU, DSC, alle partnere) 4.1 AU er ansvarlig for overordnet projektledelse og projektøkonomi. Den daglige lokale projektledelse deles mellem AU og DSC. 4.2 Synergi, fokus og udveksling af viden og erfaringer mellem alle projektets mangeartede deltagere og de to involverede lokalområder sikres gennem overordnet og lokal projektledelse, styregruppemøder, fælles møder, workshops og formidlingsevents. Styregruppen mødes jævnligt og er ansvarlige for projektets fremdrift, samt intern og ekstern kommunikation. Derudover etableres en fælles lukket Facebook gruppe, hvor alle deltagere kan udveksle erfaringer og idéer på en lettilgængelig og uformel måde, med det formål at sikre en smidig, kontinuert og uhøjtidelig kommunikation mellem projektets meget forskellige deltagere. Der afholdes halvårlige møder mellem alle projektets deltagere med erfaringsudveksling, workshops, virksomhedsbesøg, besøg på dyrkningssites mv. F. Budget i runde tal fordelt på år samt aktiviteter (i tusinde DKR) TOTAL WP1 Lokale behov og forretningsmodeller 1.1 Kortlægning Forretningsmodeller WP2 Dyrkning 2.1 Dyrkningspraksis Teknologiudvikling, anlæg, drift Opskalering og kompetenceudvikling Rammebetingelser WP3 Miljø og samfund 3.1 Miljø Samfund Formidling WP4 Projektstyring 4.1 Projektledelse Sikring af synergi: Interne møder/workshops TOTAL Vi forventer medfinansiering til HAVgrøder fra følgende aktører: Norddjurs Kommunes Erhvervsudviklingspulje ( ), Morsø Kommune, Lokale Aktions Grupper (LAG) Thy/Mors & Grenaa/Bønnerup (interesse udtrykt), lokale investorer fra Djursland ( ), samt Regionerne Midtjylland og Nordjylland. Derudover forventes involverede virksomheder at bidrage med arbejdstimer og private fonde ansøges om anlægsmidler til dyrkningsanlæg ved Djursland. Ud af det samlede budget ansøger vi hermed Villum Fonden og Velux Fonden om 10 millioner DKR. 5

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man

Læs mere

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune

Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer

9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer 9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3094886 Resume Vækstforum Sjælland vedtog den 19. maj 2016 at igangsætte to

Læs mere

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sostrup Maria Hjerte Engen, Gjerrild, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 8. april 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:20 Medlemmer: Jan Petersen (A) - deltog indtil

Læs mere

Fødevarepolitik og handlingsplan

Fødevarepolitik og handlingsplan 1 Fødevarepolitik og handlingsplan 2019-23 Vision Et stærkt vestjysk fødevareerhverv, der gør sig gældende nationalt og internationalt til gavn for vores område. 1. Fødevarefortællingen Vores aktiviteter

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP

Læs mere

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi 2019-2022 Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Landsbyerhvervsklynger

Landsbyerhvervsklynger Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN Projekttitel Co-Creation Aalborg Samlet Score 21 Projektperiode Medio 2019 31. december 2021 Om initiativet Co-Creation Aalborg er en ny indsats, der skal facilitere

Læs mere

Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri

Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis

Læs mere

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ERHVERVSPOLITISK HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE. politik & borger INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE

ERHVERVSPOLITISK HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE. politik & borger INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE ERHVERVSPOLITISK 2019 HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE HANDLEPLAN MED ERHVERVSPOLTISKE INITIATIVER FOR 2019-2023 politik & borger INDLEDNING Den erhvervspolitiske handleplan

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI

BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI 1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

SERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE

SERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE SERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE 1 Nationalparkens Servicenetværk 3 Formålet med netværket 4 Historik 6 Et forpligtende fællesskab 8 Partnerfordele 10 Samarbejdet bag netværket 12 NATIONALPARKENS

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.270.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema 2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI. Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere