A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))
|
|
- Ida Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet Lokal dyrkning og anvendelse af tang giver bæredygtig erhvervsudvikling i Vandkantsdanmark, grønne produkter, et renere hav og skaber fokus på havets mangfoldige værdier. D. Projektbeskrivelse a. Hvad er visionen og hvad skal ændres Visionen for HAVgrøder er at skabe nye muligheder i "Vandkantsdanmark gennem en bæredygtig, lokalforankret, synlig og opskalér-bar udnyttelse af havets ressourcer, som samtidig bidrager til at genoprette balancen i havets økosystem. Parterskabet bag HAVgrøder samler lokale kræfter, virksomheder, iværksættere, branche- og interesseorganisationer, skoler, myndigheder og vidensinstitutioner i en fælles indsats for at: 1) omsætte viden til handling og løfte tangerhvervet i Danmark fra skitseplan til et reelt erhverv med en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig produktion i alle led fra dyrkning til det færdige produkt, 2) vende udviklingen i erhverv knyttet til havet fra nedgang til fremgang og skabe nye arbejdspladser med rod i lokale traditioner for at arbejde på og leve af havet, 3) producere en lokal og bæredygtig råvare og anvende den til lokalt forarbejdede produkter, 4) vende overskydende næringsstoffer i havet fra et problem til en brugbar og efterspurgt ressource, 5) øge den almene bevidsthed og nysgerrighed ved mulighederne for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer gennem virkelighedsnær formidling målrettet både den brede offentlighed, børn og unge under uddannelse, virksomheder og beslutningstagere 6) styrke og underbygge profil og brand for to lokalområder i Vandkants-danmark, som innovative knudepunkter for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i havets ressourcer. Der er stor interesse, i Danmark såvel som resten af Europa, for tang og tangdyrkning primært som en ny ressource, men også som et middel til at opnå et renere havmiljø. Tang er en værdifuld råvare til produktion af sunde fødevarer, foder, ingredienser til fødevare-, pharma- og medicinalindustrien, gødning og energi. Tang er interessant, både fordi forskellige tangarter indeholder unikke stoffer, som ikke findes i andre organismer; fordi protein fra tang har en attraktiv sammensætning af aminosyrer til både mennesker og dyr; og fordi produktion af tang ikke konkurrerer med produktion på landjorden tværtimod: Mange danske havområder lider under belastning med næringsstoffer tilført fra land. De udledte næringsstoffer udgør potentielt en stor økonomisk værdi, som går tabt, fordi de virkemidler, vi i dag anvender for at forbedre havets miljøtilstand, ikke giver mulighed for at realisere denne værdi. Tang optager næringsstoffer under vækst, og derfor kan dyrkning og høst af tang bidrage til at opnå en cirkulær ressourceøkonomi, hvor de tabte næringsstoffer fra land genindvindes og føres tilbage i proces- og -fødekæden på land og derved også bidrager til at genoprette balancen i havets økosystem. Sådan kan vi vende et problem til en ressource, men det kræver, at tangerhvervet udvikles fra det nuværende skitseplan til et reelt erhverv med indtjening og arbejdspladser. I dag dyrkes der stort set ikke tang i Danmark, og tangerhvervets teknologiske stade i Europa sammenlignes generelt med landbrugets niveau før industrialiseringen. Gennem de seneste år har der været en stærkt stigende interesse for at anvende dansk tang til fødevarer, energi, gødning og ingredienser. De iværksættere og virksomheder, som forsøger at leve af produktion og anvendelse af tang, bremses imidlertid ofte af lovgivningsmæssige barrierer, manglende viden om teknologi i hele 1
2 produktionskæden (dyrkning, høst, lagring og anvendelse) og manglende erfaring med at arbejde på havet. HAVgrøder vil virkeliggøre tangdyrkning og anvendelse af tang som erhverv, med udgangspunkt i de lokale virksomheder og producenters behov og ambitioner, og med fokus på at overkomme de specifikke barrierer, de oplever. Vi samler de aktører, der er nødvendige for at løse udfordringen på alle niveauer og udvikler de nødvendige teknologier og rammebetingelser for en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling af tangerhvervet. Sådan vil vi realisere tangdyrkning og -anvendelse som et attraktivt og bæredygtigt erhverv, og samtidig skabe et positivt fokus på havets ressourcer. b. Hvor (lokalitet) HAVgrøder er forankret i to danske lokalområder: Grenaa på Djursland og Nykøbing på Mors, hvor dyrkning og anvendelse af tang har været under udvikling i en årrække, og hvor vi bygger på lokale interesser, erfaringer og viden. I begge lokalområder er der et spirende erhverv omkring både dyrkning og anvendelse af tang. Partnerne bag AlgeCenter Danmark (ACDK) (Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcenteret) og Dansk Skaldyrcenter (DSC) har igennem en årrække kørt parløb i pionerarbejdet omkring dyrkning af tang i Danmark. Fremfor at konkurrere indbyrdes, vil vi med HAVgrøder sammen udbygge samarbejdet mellem lokale virksomheder og vidensinstitutioner. Vi vil bygge på eksisterende resultater og dele viden og erfaringer med det fælles mål at bringe tangerhvervet til et stade, hvor det gavner både samfund og miljø. I Grenaa ønsker lokale fiskere, virksomheder, ildsjæle og investorer at drive en lokal produktion af tang. Tangdyrkningen skal etableres i havet ud for Djursland, hvor ACDK har en principiel tilladelse fra Kystdirektoratet til etablering af tangdyrkning i et 20 ha stort område med optimale betingelser for tangproduktion. Flere lokale virksomheder er engageret i ACDK s erhvervsnetværk og efterspørger lokalt produceret tang til deres produkter. Den årlige efterspørgsel ligger nu på mellem 50 og 200 ton tang bl.a. til en industriel produktion af tangpesto hos Nordisk Tang, men også til kosmetik og hudpleje (Nardos), brød (Grenaa Bageren) eller konsum (Endelave Seaweed Aps). Fiskeriforeningerne i Grenå og Bønnerup ønsker at indgå i et samarbejde om teknologiudvikling og drift af produktionen. På Mors i Limfjorden har DSC gennem længere tid arbejdet med udvikling af tangdyrkning på egne anlæg. Anlæggene er oprindelig udviklet til dyrkning af muslinger og er derfor identiske med anlæg hos Limfjordens kommercielle muslingeopdrættere, som vil være de primære aktører i fremtidig tangproduktion i Limfjorden. DSC har igennem projekter og samarbejde med bl.a. Thise Mejeri, Brænderiet Limfjorden, Landbo Limfjorden, Sticks n Sushi, Arla Food, Tove s køkken & fjordkaffe samt Mors Bageriet, konstateret en stor interesse fra både små og store lokale virksomheder for udnyttelse af tang i deres produkter. DSC har i samarbejde med kokken Ann Kruse og Cabinplant udviklet en række metoder til forarbejdning (bl.a. tørring) af større mængder tang, som på sigt forventes at kunne skaleres op til produktion i et stort kommercielt tørringsanlæg. Udover lokale fiskere og muslingeopdrættere, virksomheder og institutioner både på Djursland og ved Limfjorden ønsker Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur og Kystdirektoratet at indgå som partnere i HAVgrøder for at sikre miljømæssig bæredygtighed, erhvervsmæssigt fokus, synlighed, fastlægning af lovmæssige rammer, samt sikre en universalitet, der gør, at konceptet kan opskaleres og implementeres i andre havområder. Norddjurs Kommune, Morsø Kommune, Region Midtjylland og Region Nordjylland bakker op om HAVgrøder og forventes at deltage i styregruppen, samt bidrage med økonomisk støtte fra puljer knyttet til bl.a. erhvervsudvikling og fødevarer. c. Hvordan (aktiviteter) I HAVgrøder tager vi udgangspunkt i de lokale virksomheders behov og det lokale havmiljø, og udvikler det, der er nødvendigt, for at omsætte viden til handling. Projektet skal løbe i fem år for at kunne justere konceptet lokalt og opnå viden om langtidseffekter på miljø og samfund. 2
3 Tangdyrkning er et nyt og spirende erhverv i Danmark. Både fiskere, muslingeopdrættere, engagerede iværksættere og eksisterende virksomheder i begge geografiske områder ønsker at etablere en bæredygtig produktion og anvendelse af tang. Det kræver, at de klædes på med den viden og de erfaringer, der allerede findes på dansk og internationalt plan, og at den eksisterende viden og erfaring udvikles til de lokale danske forhold i et samspil mellem tang-dyrkerne, virksomheder og vidensinstitutioner. Begge steder skal den egentlige produktion og praktiske udvikling således varetages af de mennesker, der kender havet som arbejdsplads og som i fremtiden vil leve af at producere og anvende tang. De konkrete aktiviteter i HAVgrøder vil fokusere på: 1) Kortlægning af behov (mænger, kvaliteter og arter) og udarbejdning af forretningsmodeller, med udgangspunkt i de lokale virksomheders nuværende og mulige nye produkter, 2) Udvikling af den deraf følgende nødvendige teknologi og de lokale kompetencer i hele produktionskæden (dyrkning, høst, forbehandling, produkt), 3) Opskalering, etablering og justering af produktionsanlæg til dyrkning, høst og forbehandling 4) Dokumentation af miljø- og samfundsmæssige gevinster og omkostninger (eksternaliteter) ved stor-skala tangproduktion, 5) Formidling om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og HAVgrøder-konceptet til virksomheder, beslutningstagere, undervisningsinstitutioner og den danske offentlighed. d. Forventede resultater og effekter 1) Nye arbejdspladser og nye lokale produkter med tang på markedet gennem etablering af tangdyrkning og -anvendelse som erhverv i de to lokalområder, med positiv branding af nytænkende lokalområder i Vandkantsdanmark, 2) realisering af økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, samt teknologisk holdbart og opskalérbart koncept for tangdyrkning ved danske kyster og fjorde, 3) klare rammebetingelser og retningslinjer omkring de lovmæssige forhold på bl.a. miljø- og fødevareområderne, 4) konkret dokumentation for og viden om miljø- og samfundseffekter af storskalatangdyrkning på bl.a. næringsstof- og CO 2 balance, lokal biodiversitet, 5) fornyet bevidsthed og viden omkring muligheder og perspektiver i bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer i den danske befolkning, erhvervsliv og myndigheder. HAVgrøder konceptet bidrager til en overgang fra lineær til cirkulær ressourceøkonomi og understøtter bl.a. Dansk Akvakulturs strategi , samt EU s marine havstrategi. e. Forankring og opskalering HAVgrøder drives af kræfter i de to lokalmiljøer både indenfor de traditionelle erhverv knyttet til udnyttelse af havets ressourcer, virksomheder og vidensinstitutioner, og understøttes af lokale, regionale og nationale branche- og interesseorganisationer og myndigheder. Vi sikrer en lokal forankring ved at tage udgangspunkt i de lokale forhold. Både i de enkelte virksomheders konkrete behov, ønsker og ambitioner, og i de lokale områders miljøforhold og traditioner. Med udgangspunkt i de to forskellige typiske danske havområder (åben kyst og fjord), udvikler og etablerer vi en lokaltilpasset produktion og anvendelse af tang. De forventede resultater og effekter vil kunne overføres og implementeres i tilsvarende kystnære lokalmiljøer, samt opskaleres i det omfang det tilgængelige og egnede havareal findes. E. Organisering a. Kort beskrivelse af deltagerne i partnerskabet. Partnerne i HAVgrøder repræsenterer forskning, GTS-institutter, virksomheder, formidling, myndigheder, NGO er alle med viden om og interesse i dyrkning og anvendelse af tang, samt lokale skoler og ungdomsuddannelser. Flere har fælles samarbejder og dialoger på kryds og tværs, andre konstellationer er helt nye og med spændende og perspektivrige potentialer. Vidensinstitutioner og GTS-institutter: Aarhus Universitet (AU): (Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen). Se nedenfor. 3
4 DTU-Aqua/Dansk Skaldyrcenter (DSC): (Paula Canal-Vergés, Jens Kjerulf Petersen): kombineret forsknings- og formidlingscenter med indgående erfaring indenfor bl.a. tangdyrkning herunder miljøog konsekvensvurderinger samt en lang historik omkring samarbejder og kommunikation med lokale erhvervsdrivende, myndigheder samt undervisnings- og uddannelsesinstitutioner. Roskilde Universitets Center (RUC): (Morten Foldager Pedersen): Morten fyld ind hér. Kattegatcentret (KC): (Lone Thybo Mouritsen), formidlingsinstitution med omfattende erfaring i at formidle om havets økosystemer, bæredygtighed og innovation til den brede offentlighed, virksomheder, skoleelever mv. Teknologisk Institut (TI): (Lone Berg Frederiksen, Peter Daugbjerg Jensen) indgående erfaring med logistik, lagring og konditionering af tang til foder, fødevarer og energi, projektleder på det største nationale projekt om anvendelse af tang (MAB3). Virksomheder og producenter: Grenå/Bønnerup fiskeriforening (GBF) (Anders Jensen), Nykøbing Mors fiskerne (NMF), Nordisk Tang (Heine Max), Nardos (Niels Erik Aaman-Christensen), Thise Mejeri, Ann Kruse, Cabin Plant, Landbo Limfjord, Investorer Djursland (en gruppe af private investorer fra Djursland). Myndigheder: Norddjurs Kommune (NK) (Lene Helbo Bachman), Morsø Kommune (MK), Region Midtjylland (Henning Laursen), Region Nordjylland (navn), Kystdirektoratet (KD) (Laura Storm). Interesseorganisationer, NGO er: Dansk Akvakultur (DA)(Lisbeth Jess Plessner), Danmarks Naturfredningsforening (DN)(Lars Sloth). Lokale folkeskoler og gymnasiale uddannelser. b. Kort beskrivelse af projektholder AU har ekspertise indenfor tangbiologi og økofysiologi, optimering af dyrkningsteknologi og indholdsstoffer i tang, samt miljøeffekter af tangdyrkning. AU varetager den nationale myndighedsrådgivning omkring havmiljø. Siden 2008 har AU samarbejdet med TI og KC omkring forskning, erhvervsudvikling og formidling af dyrkning og anvendelse af tang. AU leder/deltager i nationale og EU projekter med stor deltagelse af industrielle partnere, og har i flere nationale projekter tæt samarbejde og delt ledelse med DSC omkring udvikling af dyrkningsteknologi til optimering af udbytte og indholdsstoffer i dansk tang. c. Kort beskrivelse af organisering og arbejdsmetode HAVgrøder er organiseret, så synergien optimeres mellem de to lokaliteter Grenaa og Mors. AU leder aktiviteterne i Grenaa og DSC leder aktiviteterne på Mors. En styregruppe, bestående af én person fra hver deltagende partner, plus én fra hver af de lokale kommuner og regioner, skal holde projektet på ret kurs og tage afgørende beslutninger undervejs. Aktiviteterne er tilrettelagt i 4 arbejdspakker, der kører parallelt på de to lokaliteter, med konstant udveksling af viden og erfaringer mellem alle aktører. WP1. Lokale behov og forretningsmodeller (TI, DSC, virksomheder, DA) 1.1: Med udgangspunkt i de deltagende virksomheder og producenter kortlægges produkter, udviklings- og biomasse behov 1.2: Logistikværktøjet BiomassLogistics anvendes til at kortlægge priser og energiforbrug ved enkeltoperationer fra dyrkning til produkt baseret på 1.1. Forretningsmodeller, som integrerer de dyrkede tangarter, logistik, forbehandlingstrin og slutprodukter, udarbejdes. WP2. Udvikling af teknologi og kompetencer (AU, DSC, TI, RUC, GF, NMF, KD, DN, DA, myndigheder, virksomheder) 2.1 Tilpasning og udvikling af dyrkningspraksis for efterspurgte hjemmehørende tangarter: blæretang, søl/purpurhinde, sukkertang og fingertang til danske, lokale forhold 2.2 Etablering og optimering af dyrkningsanlæg ved Djursland, samt tørringsanlæg på Mors 4
5 2.3 Kompetenceudvikling og opskalering: Storskalametoder og kompetencer til dyrkning, høst og forbehandling optimeres og tilpasses lokale forhold med udgangspunkt i lokale erfaringer, hav- og miljøforhold og nyeste state-of-the-art teknologi 2.4 Definering og fastlægning af tangerhvervets rammebetingelser herunder identifikation af barrierer og kortlægning af eksisterende og manglende lovgivning WP3. Miljø og samfund (AU, DSC, TI, RUC, KC, KD, DN, myndigheder, skoler) 3.1 Analyse af effekter på havmiljøet af tangdyrkning i stor skala (næringsstofbalance, biodiversitet, bundforhold, strømforhold) og identifikation af havområder i Danmark, hvor dyrkning af tang har størst udbytte, potentiale og størst positiv miljøeffekt 3.2 Samfundsmæssige omkostninger og gevinster 3.3 Formidling i bølgehøjde om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer til den danske befolkning med fokus på børn og unge under uddannelse, virksomheder, beslutningstagere og myndigheder. WP4. Projektledelse og synergi (AU, DSC, alle partnere) 4.1 AU er ansvarlig for overordnet projektledelse og projektøkonomi. Den daglige lokale projektledelse deles mellem AU og DSC. 4.2 Synergi, fokus og udveksling af viden og erfaringer mellem alle projektets mangeartede deltagere og de to involverede lokalområder sikres gennem overordnet og lokal projektledelse, styregruppemøder, fælles møder, workshops og formidlingsevents. Styregruppen mødes jævnligt og er ansvarlige for projektets fremdrift, samt intern og ekstern kommunikation. Derudover etableres en fælles lukket Facebook gruppe, hvor alle deltagere kan udveksle erfaringer og idéer på en lettilgængelig og uformel måde, med det formål at sikre en smidig, kontinuert og uhøjtidelig kommunikation mellem projektets meget forskellige deltagere. Der afholdes halvårlige møder mellem alle projektets deltagere med erfaringsudveksling, workshops, virksomhedsbesøg, besøg på dyrkningssites mv. F. Budget i runde tal fordelt på år samt aktiviteter (i tusinde DKR) TOTAL WP1 Lokale behov og forretningsmodeller 1.1 Kortlægning Forretningsmodeller WP2 Dyrkning 2.1 Dyrkningspraksis Teknologiudvikling, anlæg, drift Opskalering og kompetenceudvikling Rammebetingelser WP3 Miljø og samfund 3.1 Miljø Samfund Formidling WP4 Projektstyring 4.1 Projektledelse Sikring af synergi: Interne møder/workshops TOTAL Vi forventer medfinansiering til HAVgrøder fra følgende aktører: Norddjurs Kommunes Erhvervsudviklingspulje ( ), Morsø Kommune, Lokale Aktions Grupper (LAG) Thy/Mors & Grenaa/Bønnerup (interesse udtrykt), lokale investorer fra Djursland ( ), samt Regionerne Midtjylland og Nordjylland. Derudover forventes involverede virksomheder at bidrage med arbejdstimer og private fonde ansøges om anlægsmidler til dyrkningsanlæg ved Djursland. Ud af det samlede budget ansøger vi hermed Villum Fonden og Velux Fonden om 10 millioner DKR. 5
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereAnsøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune
Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mere9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer
9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3094886 Resume Vækstforum Sjælland vedtog den 19. maj 2016 at igangsætte to
Læs mereErhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL
Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sostrup Maria Hjerte Engen, Gjerrild, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 8. april 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:20 Medlemmer: Jan Petersen (A) - deltog indtil
Læs mereFødevarepolitik og handlingsplan
1 Fødevarepolitik og handlingsplan 2019-23 Vision Et stærkt vestjysk fødevareerhverv, der gør sig gældende nationalt og internationalt til gavn for vores område. 1. Fødevarefortællingen Vores aktiviteter
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereFORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLedelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi
Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer.
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereFORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN
FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN Projekttitel Co-Creation Aalborg Samlet Score 21 Projektperiode Medio 2019 31. december 2021 Om initiativet Co-Creation Aalborg er en ny indsats, der skal facilitere
Læs mereSkabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri
Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereGLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE
Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,
Læs mereIndustriell Symbios Att vinna på att Återvinna
Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereOplæg til strategi for erhvervsudvikling
Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereERHVERVSPOLITISK HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE. politik & borger INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE ERHVERVSPOLITISK 2019 HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE HANDLEPLAN MED ERHVERVSPOLTISKE INITIATIVER FOR 2019-2023 politik & borger INDLEDNING Den erhvervspolitiske handleplan
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereBILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI
1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereSYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...
... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereSERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE
SERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE 1 Nationalparkens Servicenetværk 3 Formålet med netværket 4 Historik 6 Et forpligtende fællesskab 8 Partnerfordele 10 Samarbejdet bag netværket 12 NATIONALPARKENS
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereFAKTA OM REGION MIDTJYLLAND
FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.270.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste år. Beskæftigelsen
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs merePerspektiver i tang. i Region Midtjylland
Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereVækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mereStatus FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.
Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.
Læs mereFORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013
FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mere