HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM ER GF1 ELEVERNE?"

Transkript

1 HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB FÆRRE ELEVER PÅ GF DRENGENE DOMINERER GF KLASSE TOPPER HOVEDSTADEN LEVERER OGSÅ FAGLÆRTE ADGANGSKRAV HAR BETYDNING MATEMATIK DANSK ALLE FAG FORÆLDRENES UDDANNELSE Side 1 af 17

3 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1 I august 2015 trådte erhvervsskolereformen i kraft, som medførte flere strukturelle ændringer af erhvervsuddannelserne. Man indførte bl.a. et adgangskrav på 02 i dansk og matematik og etablerede grundforløb 1, GF1, som er forbeholdt elever, der kommer direkte fra grundskolens 9. eller 10. klasse. Formålet var at tiltrække flere elever ved at introducere og vejlede dem til flere erhvervsuddannelser før det endelige valg. I stedet for at vælge en bestemt erhvervsuddannelse fra starten af grundforløb 1, vælger eleverne et af fire hovedområder. I løbet af det ekstra halve år stifter eleverne bekendtskab og får introduktion og vejledning til forskellige uddannelser. Samtidig er grundforløb 1 en mulighed for at etablere holdfællesskaber og dermed et bedre ungdomsmiljø. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) var varm fortaler for et nyt grundforløb under de politiske forhandlinger af eud-reformen. Derfor har DEG også siden 2015 arbejdet på at udbrede kendskabet og øge synligheden af grundforløb 1 og effekten af det. Et element i denne indsats er at synliggøre og tegne et billede af GF1-eleverne baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvad angår køn, karakterer, bopæl, grundskole uddannelse og forældrebaggrund hvordan så de helt unge elever ud før reformen, efter reformen og vil dette ændre sig de kommende år? Denne rapport omfatter derfor de tal, vi har indtil nu nemlig fakta om de elever, der startede i 2014 før reformen, i 2015, 2016 og 2017 efter reformens ikrafttræden. Rent praktisk omfatter tallene fra 2014 derfor kun de elever, som har afsluttet en grundskoleuddannelse senest et år inden de startede på grundforløbet, da de jo ville være startet på grundforløb 1, hvis det fandtes. Planen er at gennemføre denne analyse hvert år fremover. Alle data stammer fra Danmarks Statistiks elevregister og omfatter elever, som senest et år efter afsluttet grundskoleuddannelse (folkeskole eller fri grundskole/privatskole) er startet på GF1 mellem 1. august og 1. oktober i hhv. 2014, 2015, 2016 og 2017, og som fortsat er indskrevet på et erhvervsfagligt hovedområde pr. 1. oktober samme år. Side 2 af 17

4 Følgende variable indgår i Danmarks Statistiks beskrivelse af eleverne: Køn (dreng, pige) Grunduddannelse (9. klasse, 10. klasse) Bopæl (Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden) Karakterer (02, 02-3,9, 4-6,9 og 7 eller derover). Angiver karaktergennemsnittet i hhv. dansk og matematik og fra alle elevernes afgangsprøver. Karaktererne er givet ved afgangsprøverne for 9. og 10. klasse. Har en elev både taget 9. og 10. klasse eller taget 9. eller 10. klasse flere gange udvælges det højeste karaktergennemsnit. Forældres uddannelse (Grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse). Udtrykker forældrenes højeste fuldførte uddannelse pr. 1 oktober 2014, 2015, 2016 og Hver elev er en del af en familie og har dermed et familie-id i befolkningsregisteret. Danmarks Statistik udvælger den af forældrene, som har det højeste uddannelsesniveau. Er uddannelsesniveauet det samme, baseres valget på den senest fuldførte uddannelse. Populationsafgrænsningen ovenfor giver i alt personer i 2014, i 2015, i 2016 og i I tabellerne om køn, alder, bopælsregion og grundskole genfindes hhv. 12, 22, 23 og 14 af eleverne ikke i befolkningsregistret pr. 1. januar det pågældende år, så populationen i disse tabeller er , , og elever. I tabellerne med karakterer mangler 361, 225, 129 og 120 elever, som ikke er registreret med en 9. eller 10. klasses afgangsprøve. Derfor er der hhv , , og elever. Side 3 af 17

5 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1 Tabel 1. Antal elever fordelt på hovedområder, antal Alle elever vælger et af fire hovedområder, før start på GF1 og nedenstående tabel viser fordelingen i 2014, 2015, 2016 og Det samlede antal elever er faldet fra , og det betyder færre elever på alle fire hovedområder i Hovedområder Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Total *De 12 hovedområder, som det var muligt at vælge i 2014, er her fordelt mellem de fire nuværende hovedområder. Figur 1. Procent af eleverne fordelt på hovedområde, procent Den procentvise fordeling på de fire hovedområder illustrerer tydeligt, at teknologi, byggeri og transport har flest elever og bevarer sin førerposition i alle fire år. 60% Procent af eleverne fordelt på hovedområde 50% 45% 45% 47% 48% 40% 30% 27% 24% 23% 24% 12% 17% 17% 16% 16% 14% 13% 12% 10% 0% Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport *De 12 hovedområder, som det var muligt at vælge i 2014, er her fordelt mellem de fire nuværende hovedområder. Side 4 af 17

6 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1 Tabel 2. Elever fordelt på køn og årstal, antal Der er klart flest drenge, der starter på GF1. I alle fire år, er der tæt på at være dobbelt så mange drenge som piger samlet set. Køn Drenge Piger Total *Hhv. 12, 22 og 23 af eleverne genfindes ikke i befolkningsregistret pr 1. jan. i de respektive år, hvorfor det totale tal er lavere i denne tabel, end i tabel 1. Figur 2. Elever fordelt på køn og årstal, procent Overvægten af drenge på erhvervsuddannelserne ses tydeligt på den procentvise fordeling nedenfor. GF1 elevernes kønsfordeling 70% 66% 65% 66% 66% 60% 50% 40% 34% 35% 34% 34% 30% 10% 0% År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 Drenge Piger Side 5 af 17

7 KLASSE TOPPER Tabel 3. Elever fordelt på klassetrin og køn, antal Der er langt flere elever, der starter på GF1 efter 10. klasse fremfor efter 9. klasse. Sammenligner man alene 2016 og 2017, kan man konstatere en lille stigning i det samlede antal, der starter efter 9. klasse. Til gengæld opvejes det af et større fald i tilgangen fra 10. klasse i Køn 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse Piger Drenge Total *Hhv. 12, 91, 77 og 120 genfindes ikke i registreret for køn og grundskole, hvorfor disse ikke er fordelt i ovenstående tabel. Lægges de totale tal sammen, vil disse derfor også afvige fra tallene i tabel 1. Tabel 3A. Elever fordelt på klassetrin og køn, procent Køn 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse Piger 33% 67% 32% 67% 35% 65% 38% 62% Drenge 42% 58% 42% 57% 43% 57% 45% 55% Total 39% 61% 39% 61% 40% 60% 43% 57% *Hhv. 12, 91, 77 og 120 genfindes ikke i registreret for køn og grundskole, hvorfor disse ikke er fordelt i ovenstående tabel. Lægges de totale tal sammen, vil disse derfor også afvige fra tallene i tabel 1. Tabel 3B. Piger fordelt på klassetrin, antal Begge køn foretrækker at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. For pigernes vedkommende er der i alle år næsten dobbelt så mange, der starter efter 10. klasse som efter 9. klasse Køn 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse Piger Side 6 af 17

8 Figur 3. Piger fordelt på klassetrin, procent 1 Piger fordelt på grundskole 100% 80% 60% 67% 67% 65% 62% 40% 33% 32% 35% 38% 0% klasse 10. klasse Tabel 3C. Drenge fordelt på klassetrin, antal Drengene er mere lige fordelt, end pigerne, og en stor del af dem starter efter 9. klasse Køn 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse Drenge Side 7 af 17

9 Figur 3A. Drenge fordelt på klassetrin, procent 1 Drenge fordelt på grundskole 100% 80% 60% 58% 57% 57% 55% 40% 42% 43% 43% 45% 0% klasse 10. klasse 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER OGSÅ FAGLÆRTE Der er stor forskel på, hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse forskellige steder i landet, når man ser på procentdelen af det samlede antal unge. 13 procent af de unge i region Hovedstaden valgte i 2017 en erhvervsuddannelse, mens det gjaldt 21 procent i region Syddanmark. Men ser man på antallet af unge, er forskellen kun et par hundrede mellem de to regioner. Det er ikke særlig overraskende, eftersom der naturligvis er langt flere unge i hovedstaden. Trods de særlige problemer med at få de københavnske unge til at søge en erhvervsuddannelse, så leverer hovedstaden næsten lige så mange faglærte til fremtidens danske arbejdsmarked. Figur 4. Regionsfordeling, procent 13% af de unge i region Hovedstaden har altså valgt en erhvervsuddannelse, mens der i de resterende regioner er omkring af de unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Side 8 af 17

10 Procentfordeling af unge, som har valgt en erhvervsuddannelse, fra de forskellige regioner 25% 19% 22% 22% 21% 21% 21% 21% 15% 14% 13% 10% 5% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark *Kilde: STIL, marts 2017 Tabel 4. Elever fordelt på regioner, antal Nedenstående tabel viser fordelingen af eleverne på regionerne. Her ses det, at der generelt er et fald af elever, som er startet på en erhvervsuddannelse. Bopæl Antal elever 2014 Antal elever 2015 Antal elever 2016 Antal elever 2017 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total *Hhv. 12, 22, 23 og 14 af eleverne genfindes ikke i befolkningsregistret pr 1. jan. i de respektive år, hvorfor det totale tal er lavere i denne tabel, end i tabel 1. Side 9 af 17

11 Figur 4A. Elever fordelt på regioner, procent Tre regioner Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden tegner sig for hver omkring 25% af eleverne på hele ungdomsårgangen i 2017, mens region Nordjylland og Sjælland tilsammen står for knapt 30 %. 30% Den procentvise fordeling af GF1 elever på deres bopælsregionerne 25% 26% 25% 25% 25% 25% 25% 25% 24% 22% 22% 21% 17% 17% 17% 16% 15% 13% 12% 12% 11% 10% 5% 0% Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Side 10 af 17

12 1.6 ADGANGSKRAV HAR BETYDNING For at starte på en erhvervsuddannelse skal eleverne have mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Adgangskravet blev indført i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i I de følgende tabeller er tal for hhv. dansk, matematik og alle prøvefag. Det fremgår, at antallet af optagne, der ikke har 02 ved afgangsprøven eller ikke har været til prøve, derfor naturligvis er faldet markant efter At der stadig er optagne i de to grupper skyldes, at disse elever nu kan optages via optagelsesprøve og - samtale MATEMATIK Tabel 5. Antal elever fordelt på karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøve Siden 2014, har der hvert år været en stigning i antallet af GF1-elever, som har fået 7 og derover i matematik. Karaktergennemsnit Matematik Under , , og derover Ingen prøve Total *Hhv. 361, 225, 129 og 120 af eleverne er ikke registreret med en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, hvorfor det totale tal er lavere i denne tabel, end i tabel 1. Side 11 af 17

13 Figur 6A. Elevernes karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøve, procent I 2014 havde 27% procent af GF1-eleverne 7 og derover i matematik, mens antallet er steget til 37% i Matematik 2014 Matematik % 10% 8% 3% 21% 27% 34% 31% 35% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Matematik år % Matematik % 7% 4% 22% 21% 35% 37% 33% 31% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Side 12 af 17

14 1.6.2 DANSK Tabel 5A. Elever fordelt på karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøve Her ses fordelingen af elever i forhold til karaktergennemsnit i dansk ved afgangsprøven i hhv. 2014, 2015, 2016 og Det er glædeligt at se, at knapt en fjerdedel af eleverne i 2017 har 7 eller derover i dansk, mens et klart flertal af eleverne 70 procent har 4 og derover. Karaktergennemsnit Dansk Under , , og derover Ingen prøve Total *Hhv. 361, 225, 129 og 120 af eleverne er ikke registreret med en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, hvorfor det totale tal er lavere i denne tabel, end i tabel 1. Side 13 af 17

15 Figur 6B. Elever fordelt på karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøve, procent Dansk % 5% Dansk % 1% 19% 26% 23% 24% 39% 45% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Dansk % Dansk % 7% 4% 25% 22% 24% 22% 45% 46% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Side 14 af 17

16 1.6.3 ALLE FAG Tabel 5C. Antal elever fordelt på et samlet karaktergennemsnit over alle elevens afgangsprøver** Der er ikke noget krav til afgangsprøvens samlede karaktergennemsnit, da adgangskravet til erhvervsuddannelserne kun gælder dansk og matematik. Når det alligevel tages med her, skyldes det, at det siger noget om GF1-elevernes samlede faglige niveau fra folkeskolen. Som det ses nedenfor, har der været en stigning i antallet af elever, som har fået 7 og derover fra 2014 til I 2014 var det 13% af eleverne, mens det i 2017 var 19% af eleverne. Karaktergennemsnit i alle prøver Under , , og derover Ingen prøve Total *Hhv. 361, 225 og 129 af eleverne er ikke registreret med en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, hvorfor det totale tal er lavere i denne tabel, end i tabel 1. **Alle elevens afgangsprøver udgøres af alle de fag, som eleven har været til prøve i, i 9. eller 10. klasse. Har en elev både taget 9. og 10. klasse eller taget 9. eller 10. klasse flere gange udvælges det højeste karaktergennemsnit Side 15 af 17

17 Figur 6C. Elevernes samlede karaktergennemsnit i alle afgangsprøver, procent Alle fag % Alle fag % 4% 4% 13% 28% 17% 24% 48% 54% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Alle fag % Alle fag % 4% 4% 18% 24% 19% 23% 53% 53% Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Under ,9 4-6,9 7 og derover Ingen eller for få prøver Side 16 af 17

18 1.7 FORÆLDRENES UDDANNELSE Tabel 6. Elever fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse Halvdelen af GF1-eleverne har forældre, der selv har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, og det ligger ret stabilt i de tre år. Det er ikke særlig overraskende, men til gengæld sker der en lille ændring, når det gælder forældre kun med en grundskole uddannelse og med en videregående uddannelse. Fra 2014 til 2017 stiger antallet af elever med forældre som har en videregående uddannelse, mens gruppen af forældre, som har en grundskoleuddannelse, falder i samme årrække. Uddannelse Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Videregående uddannelser Uoplyst Total *Udvælgelsen er baseret på, hvem af elevens forældre der har det højeste uddannelsesniveau, er uddannelsesniveauet det samme vælges seneste fuldførte uddannelse. Figur 7. Elever fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse, procent Procentfordeling af, hvilken uddannelse elevernes forældre højest har gennemført 60% 50% 51% 51% 51% 52% 40% 30% 22% 21% 19% 17% 23% 25% 27% 28% 10% 3% 3% 3% 3% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Videregående uddannelser *Udvælgelsen er baseret på den af elevens forældre, som har det højeste uddannelsesniveau. Er uddannelsesniveauet det samme, vælges seneste fuldførte uddannelse Side 17 af 17

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 TOTAL 4 KØN 4 GRUNDSKOLE 5 REGIOn (BOPÆL) 6 KARAKTERER 7 FORÆLDRES UDDANNELSE 9 2 INTRODUKTION I denne rapport præsenteres

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Eud-elevers alder ved tilgang* til grundforløb og hovedforløb i % 1% 84% 78% 99% 16% 18%

Eud-elevers alder ved tilgang* til grundforløb og hovedforløb i % 1% 84% 78% 99% 16% 18% Fakta-ark vedr. aldersfordeling på erhvervsuddannelserne (eud) Dette faktaark præsenterer data vedr. elevernes alder, når de starter og gennemfører en erhvervsuddannelse. Tallene baserer sig på data vedr.

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019 UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven. Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Tal på Vejen 2018 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

Tal på Vejen 2018 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Tal på Vejen 208 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Indhold Indledning... 3 0 år med uddannelsesfremgang i hele Køge Bugt... 3 Tal på vejen og flere elever til Erhvervsuddannelsen...

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Tal på Vejen 2018 Køge kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

Tal på Vejen 2018 Køge kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Tal på Vejen 2018 Køge kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt 1 Indhold Indledning... 3 10 år med uddannelsesfremgang i hele Køge Bugt... 3 Tal på vejen og flere elever til Erhvervsuddannelsen...

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Skanderborg Kommune Forord Nærværende rapport er tænkt som et redskab til at følge den uddannelsesmæssige udvikling blandt kommunens unge. Rapporten udarbejdes fire

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Tal på Vejen 2018 Solrød kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

Tal på Vejen 2018 Solrød kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Tal på Vejen 208 Solrød kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Indhold Indledning... 3 0 år med uddannelsesfremgang i hele Køge Bugt... 3 Tal på vejen og flere elever til Erhvervsuddannelsen...

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere