DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2011. Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen"

Transkript

1 Dansk Palliativ Database Årsrapport 2 Mogens Grønvold Maiken Bang Hansen Mathilde Rasmussen DMCG-PAL Sekretariatet for DMCG-PAL/Dansk Palliativ Database Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg Hospital

2 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Resumé med konklusion... 4 Anbefalinger... 6 Formandsberetning... 7 DPD s formål og afgrænsning... 9 Baggrund... Basal og specialiseret palliativ indsats... DPD historik og udvikling... DPD s organisation... Dataindsamling og metode... 2 Dataindsamling... 2 Dækningsgrad og datakomplethed... 2 Statistiske metoder... 3 Ikke indikatorrelaterede resultater... 5 Oversigt over registreret i DPD... 5 Incidens... 6 Prævalens... 6 Sociodemografiske variable... 8 Kræftdiagnoser... 9 Henvisende instans... 2 Karakteristika for, der ikke blev modtaget til specialiseret palliativ indsats... 2 Patienternes svar på spørgeskema om symptomer og problemer Dødssted Levetid fra henvisning Indikatorrelaterede resultater Indikator Indikator Indikator Indikator Indikator Referencer Forkortelser Kontaktadresse

3 Forord Dansk Palliativ Database (DPD) udgiver hermed sin anden årsrapport, som indeholder data for 2. Rapporten indeholder også data fra 2, hvilket for første gang gør det muligt at se på udviklingen over tid. Databasen har til formål at danne grundlag for kvalitetsudvikling af og forskning i den specialiserede palliative indsats (altså arbejdet på hospicer og i palliative teams, enheder og afdelinger) i Danmark. Specifikt er det, med udgangspunkt i det enkelte patientforløb, DPD s formål løbende at overvåge, evaluere og udvikle den kliniske kvalitet af den specialiserede palliative indsats i Danmark. Patientgruppen, der indgår i DPD, er alle henvist til og/eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats. Dvs. det er de, der henvises til og/eller behandles på hospicer og i palliative teams/enheder/afdelinger i Danmark. I databasen registreres udelukkende afsluttede og/eller døde. Årsrapporten redegør for de, der blev henvist til en palliativ enhed/team/hospice i 2 eller 2, som døde i 2, var 8 år eller ældre, og som havde en kræftdiagnose. De tilsvarende tal for døde i 2 indgår også i denne årsrapport. Vi ønsker at sige en stor tak til alle de institutioner, der taster i databasen, og ikke mindst til det personale, der har ydet en meget stor og konstruktiv indsats. Dermed skabes nationale data af høj kvalitet om den specialiserede palliative indsats. 7.december 22 Mogens Grønvold, professor, overlæge, dr. med. (formand for DPD s bestyrelse) Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ. Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende 3

4 Resumé med konklusion Dansk Palliativ Database (DPD) omfatter alle henvist til en specialiseret palliativ enhed/team/hospice fra og med. januar 2. Der anvendes data, der er indtastet af de specialiserede enheder i web-systemet Klinisk MåleSystem (KMS) koblet med data fra Landspatientregisteret (LPR). Denne årsrapport omhandler døde i 2. I årsrapporten for 2 er der derudover medtaget data for døde i 2 fra Årsrapport 2 til sammenligning. I 2 var der en dækningsgrad på 43 ud af 43 enheder ( %), en dækningsgrad på 98,6 % af ne, og en datakomplethed på 99, %. Dækningsgraden på enhedsniveau var også % i år 2, mens dækningsgraden på patientniveau er steget fra 2 med ca. 3 %. Datakompletheden er fra 2 til 2 steget med,5 %. Årsrapporten for 2 viser, at der var 7.94 kræft, der blev henvist til specialiseret palliativ enhed/team/hospice efter.januar 2 og døde i 2, og at 5.73 (72,5 %) af disse blev modtaget til behandling. Omkring en fjerdedel af disse havde forløb hos mere end én specialiseret palliativ enhed/team/hospice. Adgang til specialiseret palliativ indsats blandt, der opfylder visitationskriterierne, og ikke i mellemtiden er modtaget af en anden enhed eller har fortrudt, beskrives i indikator (se nedenfor). De samlede patientantal for 2 og 2 kan ikke sammenlignes direkte, idet henvist og/eller modtaget før DPD s etablering i 2 ikke blev medtaget i Årsrapport 2. Tallene for 2 var derfor for lave, mens tallene for 2 stort set ikke er påvirket af dette problem (kun få af de, der døde i 2 var henvist/modtaget før 2). Ud fra beregninger omtalt i Årsrapporten vurderer vi, at den reelle stigning i antallet af modtagne unikke var på ca. 7,8 %, og at der var en reel stigning i antallet af patientforløb på 4, %. Mange blev først henvist meget sent i deres sygdomsforløb: Den mediane overlevelse fra henvisningstidspunktet var 3 dage, hvilket som vist i indikator medførte, at en del døde før de kunne modtages. Den del af ne, der blev modtaget, ventede gennemsnitligt dage på at få kontakt. Blandt de modtagne var den mediane levetid fra første kontakt 42 dage. Levetiden var længere for modtaget af palliative teams/enheder end for modtaget af hospice. Disse tal kan ikke sammenlignes direkte med tallene for 2, idet tal for levetid for 2 var lavere end reelt, fordi henvist før 2 ikke blev medtaget. Indikator, adgang til specialiseret palliativ indsats (standard 8 %): For hele landet var resultatet for indikatoren 79,3 %, dvs. at ca. fire femtedele af de, som både henvisende og modtagende institution mente burde modtage specialiseret palliativ indsats, opnåede dette. Dermed levede resultaterne i 2 næsten, men ikke helt op til standarden på landsplan (standarden er hævet fra 2). Tallet repræsenterer en stigning i andelen af modtagne på 2,8 % sammenlignet med 2, og man kan håbe på, at denne positive udvikling foresætter i de kommende år. To af de fem regioner levede op til standarden ( Nordjylland med 85, % og Midtjylland med 82,2 %), og de øvrige lå mellem 75,7 og 78,2 %. Indenfor hver region og totalt set blev der modtaget en større andel af de palliative teams/enheder (87,8 %) end af hospicer (69, %). Dette kan formentlig forklares ved, at hospicerne har et givet antal sengepladser, og derfor ikke har samme mulighed som palliative teams for at behandle en patient 4

5 ekstra. Ses der på udviklingen fra 2 til 2 er der sket fremgang i fire ud af fem regioner størst i Hovedstaden, der lå lavest i 2. Desværre faldt tallet i Sjælland. Indikator 2, ventetid (standard 9 %): På landsplan var det 79,5 % af de modtagne, der opnåede kontakt mindre end dage efter modtagelse af henvisningen, hvilket er ca. 2 % færre end i 2. Dette er betydeligt under standarden på 9 %. Midtjylland (89,3 %) og Nordjylland (86, %) lå tæt på opfyldelse af standarden, mens tallene for Sjælland (8,2 %), Hovedstaden (72,7 %) og Syddanmark (7,2 %) lå betydeligt under standarden. Der var således alt for mange, navnlig i Hovedstaden og Syddanmark, der ventede for længe. Sammenlignet med 2 ses således et mindre fald i opfyldelsen af denne indikator på landsplan og i fire regioner, men ikke i H, hvor der ses en lille stigning fra et lavt niveau. Indikator 3, andel i kontakt med specialister (standard 35 %): Det samlede tal for hele landet var på 37,7 %, og således over den opstillede standard. I alle regioner på nær Hovedstaden blev standarden opfyldt. I Nordjylland havde hele 58, % af døde kræft været i kontakt med en palliativ enhed/team/hospice, mens andelen var 4, % i Sjælland, 35, i Midtjylland, 36,7 % i Syddanmark, og kun 3,4 % i Hovedstaden. På landsplan var andelen steget med % fra 2. En del af denne stigning kan dog tilskrives, at der som tidligere beskrevet indgik færre i Årsrapport 2 end reelt, idet henvist og behandlet før 2 ikke blev medtaget. Indikator 4, patientudfyldelse af screeningsskema (standard 5 %): Tallet på landsplan var 4,8 %, dvs. et stykke under standarden. Teams/enheder opfyldte standarden med 5, %, mens dette ikke var tilfældet for hospice (27,5 %). Nogle hospicer havde dog en høj andel af, der udfyldte screeningsskemaet, mens nogle palliative enheder/teams havde en lav andel. Der var betydelige forskelle mellem regioner. Tre af regionerne opfyldte standarden: Syddanmark med 58,5 %, Sjælland med 53,5 % og Midtjylland med 5,7 %. Hovedstaden og Nordjylland lå langt under standarden med henholdsvis 28,2 % og 5,5 %. Resultaterne viser således, at det er muligt at foretage systematisk symptomevaluering af ne, men at en betydelig del af enhederne ikke har implementeret dette. På landsplan er der fra 2 til 2 sket en positiv udvikling således, at skemaet udfyldes for 3,7 % flere samlet set (2,5 % flere i teams/enheder, 4, % flere på hospicer). Der ses en stigning i fire regioner, men ikke i Nordjylland. Indikator 5, tværfaglig konference (standard 8 %): Der var på landsplan kun afholdt tværfaglige konferencer for 46,9 % af de modtagne, men der var tale om en klar stigning fra 2, hvor tallet ar 39,8 %. Tallene for de forskellige enheder viste meget store udsving, og fire enheder opfyldte standarden i 2. alt lå Syddanmark i top, mens Hovedstaden lå i bund. Der sås en stigning fra 2 til 2 i alle regioner undtagen Nordjylland. De manglende konferencer kan skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt tværfagligt personale, eller at det tværfaglige personale er der, men ikke diskuterer ne på tværfaglige konferencer. Er forklaringen den første, må det anbefales, at der arbejdes på at tilføre tværfagligt personale til de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, så de kan yde den tværfaglige indsats, som man internationalt set er enig om at kunne forvente. Hvis det tværfaglige personale allerede er til stede, bør der arbejdes på at indføre større systematik, så en større andel af ne bliver drøftet på tværfaglig konference. 5

6 Konklusioner. Det er lykkedes at opnå særdeles stor dækningsgrad og datakomplethed for DPD i 2, endnu højere end i Fra 2 til 2 steg antallet af, der modtog specialiseret palliativ indsats i Danmark betydeligt med ca. 7,8 %, og antallet af patientforløb (her indgår hver patient med et forløb for hver enhed, patienten har været i kontakt med) steg med ca. 4, %. 3. Det er opmuntrende at se, at der er sket kvalitetsforbedringer fra 2 til 2. Således er tallene for indikator, 3, 4 og 5 steget. Lidt færre opfyldte indikator Resultaterne viser meget store forskelle regionalt og mellem institutioner, og giver klare anvisninger på, hvor der er behov for kvalitetsforbedring. Anbefalinger. Der er fortsat mange steder behov for at forbedre adgangen til specialiseret, palliativ indsats for henviste således, at en større andel af ne modtages, og så ventetiden bliver kortere. Der er fra 2 til 2 sket betydelige forbedringer, og dette bør fortsætte fremover. 2. En betydelig andel af ne henvises fortsat meget sent i forløbet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den palliative indsats skal påbegyndes tidligere i forløbet, og hvis dette skal ske, bliver der formentlig behov for større kapacitet. 3. Det er med denne årsrapport dokumenteret, at en del specialiserede palliative enheder (8 ud af 43 ligger over standarden) kan gennemføre systematisk screening ved hjælp af spørgeskemaer. Da screening øger personalets indsigt i nes behov, er det ønskeligt, at systematisk screening i højere grad implementeres. 4. Der er mange steder behov for at øge tværfagligheden i den specialiserede palliative indsats, hvilket dels kræver udvidelse af antallet af faggrupper (fx socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter, præster) og dels en mere systematisk afholdelse af tværfaglige konferencer de steder, der allerede har et tværfagligt personale. Siden 2 er andelen af, der drøftes på en tværfaglig konference steget, og denne udvikling bør fortsætte. 5. I forhold til registrering i de patientadministrative systemer (og dermed Landspatientregisteret, LPR), er det fortsat ikke alle palliative teams, der kan identificeres entydigt, hvilket bør bringes i orden. 6

7 Formandsberetning Det er meget glædeligt at kunne udgive den anden årsrapport fra DPD : Dermed er det for første gang blevet muligt at vurdere, om der er sket ændringer over tid. Allerede første år (2) blev DPD modtaget særdeles positivt i det faglige miljø, og det lykkedes at sikre stort set komplette data. Det er meget positivt, at det store opbakning har kunnet fastholdes, og at Årsrapport 2 således er endnu mere komplet. Denne store opbakning må opfattes som en anerkendelse af bestyrelsens og mange andres udviklingsarbejde, og må desuden ses som en bekræftelse af, at databasen opleves som meningsfuld i det specialiserede palliative felt. På bestyrelsens vegne takkes hermed varmt for den store indsats, der er ydet fra samtlige specialiserede palliative enheder i landet. DMCG-PAL/DPD s Sekretariat blev indtil marts 2 varetaget af Mathilde Rasmussen, som blev afløst af Maiken Bang Hansen. Mathilde Rasmussen arbejder nu i sekretariatet som ph.d.- studerende med at analysere DPD s data om adgang til specialiseret palliativ indsats. Det har været glædeligt, at der er betydelig efterspørgsel af data og udtræk fra mange sider, herunder både fra en del af de involverede institutioner og fra er, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Der er siden sidste årsrapport afholdt Inviteret foredrag om forskningsperspektiverne i DPD ved st International Seminar of the European Palliative Care Research Centre and the EAPC Research Network, København, oktober 2 (MG) Inviteret foredrag om etableringen af DPD ved temamødet Danske sundhedsregistre og kliniske kvalitetsdatabaser - Etablering og vedligeholdelse arrangeret af Det Europæiske Center for Registerforskning (ECREPH) ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Danmarks Statistik (DST), København, november 2 (MG) Foredrag om DPD ved 2.årsdag i DMCG-PAL, Vejle, marts 22 (MG) Inviteret foredrag om DPD og DMCG-PAL som eksempler på landsdækkende, tværfagligt funderet kvalitetsudviklende arbejde indenfor palliativ indsats i Europaparlamentet, Bruxelles, marts 22 (MG) Inviteret foredrag om DPD ved Hovedstadens Kvalitetsdag, København, maj 22 (MG) Foredrag: Rasmussen M, Hansen KH, Jensen AB, Olsen AM, Simonsen D, Larsen HB, Clausen LM, Sjogren P, Feveile T, Groenvold M. Age and region were strongly related to admittance among patients referred to specialized palliative care in Denmark. 7 th World research Congress of the European Association for Palliative Care, June 22. Palliative Medicine 22: 26; 427. Posterpræsentation: Groenvold M, Hansen KH, Damkier A, Petri AL, Kotasek B, Justesen K, Pedersen L, Neergaard MA, Rasmussen M. Access to specialised palliative care varied strongly among patients dying from cancer in Denmark. 7 th World Research Congress of the European Association for Palliative Care, June 22. Palliative Medicine 22: 26; 5. 7

8 I efteråret 22 er DPD blevet udvidet med etablering af løbende udtræk af mere omfattende data fra LPR end tidligere. Disse data vil blive kvalitetssikret og indgå i fremtidige årsrapporter. Etableringen af DPD blev muliggjort af en bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og driften er siden blevet dækket af Danske er. Vi ser frem til det videre arbejde med at anvende og udvikle DPD i de kommende år. Mogens Grønvold Professor, overlæge, dr.med. Formand for DPD s bestyrelse 8

9 DPD s formål og afgrænsning DPD har til formål at danne grundlag for forskning i og kvalitetsudvikling af den specialiserede, palliative indsats i Danmark. Specifikt er det med udgangspunkt i det enkelte patientforløb DPD s formål løbende at overvåge, evaluere og udvikle den kliniske kvalitet af den specialiserede palliative indsats i Danmark. Patientgruppen, som indgår i DPD, er alle henvist til og/eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats på hospice og/eller i palliative teams/enheder i Danmark fra og med. januar 2. Registreringspraksis I DPD registreres kun afsluttede og/eller døde. Hver patient registreres én gang af hver specialiseret palliativ enhed/team/hospice. En patient kan således fx registreres af både et palliativt team og et hospice. For en patient, der har mere end et forløb i samme enhed, registreres kun første forløb, hvor patienten blev modtaget. Inklusionskriterier Årsrapporten for 2 redegør for de kræft, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats efter.januar 2, som døde i 2 og var 8 år eller ældre. De tilsvarende tal fra Årsrapport 2 medtages for at belyse udviklingen over tid. Afgrænsningen i forhold til henvisningsdato er en logisk konsekvens af, at DPD (og dermed de kvalitetsindikatorer, som den indeholder) trådte i kraft fra og med 2. Det giver ikke mening at anvende indikatorerne med tilbagevirkende kraft. Derfor indgår, der er henvist til og/eller modtaget til specialiseret palliativ indsats før. januar 2. Dette betød for Årsrapport for 2, at der blev medtaget færre (sammenlignet med fremtidige år), og at varigheden af forløb blev undervurderet, idet med lange forløb (fra før..) blev ekskluderet. I årsrapporten for 2 vil der stadig være forløb påbegyndt før 2, der ikke indgår, men det vurderes kun at omfatte meget få. Hvor tallene i Årsrapport for 2 således var noget lavere end det reelle antal, der behandles, er denne underestimering således meget mindre for Årsrapport 2. Af samme grund vil varigheden af forløb for 2 kun blive let undervurderet. Afgrænsningen i forhold til dødstidspunkt sikrer, at hver patient kun kan indgå i én årsrapport. Da DPD udgør en del af den ale Infrastruktur for Kræftforskning (RIKK), indgår med andre diagnoser end kræft ikke i indikatorberegningerne eller i de øvrige tabeller. Årsagen til, at med andre diagnoser end kræft registreres i DPD er, at de enheder, som behandler med andre diagnoser, ønsker en registrering af alle deres. Dette har samtidig den fordel, at DPD derved kan belyse udviklingen i hvilke patientgrupper, der modtager specialiseret palliativ indsats. Deltagende enheder I DPD medtages de institutioner, der udfører specialiseret palliativ indsats. Nogle af disse har flere separate funktioner (fx sengeafdeling og udgående funktion), og andre er spredt over flere geografiske lokaliteter, men er administrativt samlet. I beslutningerne om, hvor vidt disse 9

10 institutioner skulle indgå som en eller flere separate enheder i DPD, har det afgørende kriterium været, at forskellige enheder, som har samme ledende/ansvarlige overlæge eller samme hospicechef udgør én enhed, og kun måles én gang per indikator per patient. Hermed følges en generel politik i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser., der også har udgående teams, rubriceres følgelig i rapporten som hospice. I 2 var tallene i årsrapporten for Ålborg et samlet tal for Ålborg Sygehus, Thy-Mors Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Himmerland. I Årsrapport for 2 har vi dog efter ønske fra flere enheder vist tal for underenheder, hvor dette var muligt, dvs. når der var tale om underenheder, der indrapporterede på egen afdelingskode. Dette er tilfældet for underenheder af henholdsvis Ålborg Sygehus (Ålborg, Himmerland, Thy-Mors, Vendsyssel), Hillerød Sygehus (Hillerød, Frederikssund), Odense Universitetshospital (Odense, Svendborg) og Sygehus Syd (Næstved, Nykøbing, Slagelse). Palliativt team, Horsens er etableret i.7. (og med speciallæge fra..), og der indgår derfor kun tal for halvdelen af 2. Baggrund Basal og specialiseret palliativ indsats Målet for den palliative indsats er ifølge WHO s definition fra 22: At fremme livskvaliteten hos og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (Sepulveda, 22) (Sundhedsstyrelsens oversættelse (SST a)). Den basale palliative indsats foregår i primærsektoren og på ikke-palliative hospitalsafdelinger. Den specialiserede palliative indsats som beskrives i DPD udføres af personale, der har palliativ indsats som hovedbeskæftigelse, og denne aktivitet sker på hospicer, i palliative teams og palliative enheder. DPD historik og udvikling Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den kliniske kræftforskning blev opslået med ansøgningsfrist i december 26. Mogens Grønvold var ansvarlig for en ansøgning om etablering af en infrastrukturenhed i form af en national, palliativ database. Repræsentanter fra otte palliative enheder/teams/hospicer søgte samtidig om midler til at aftage ydelser fra denne infrastrukturenhed i form af data og analyser. I juli 27 bevilgede Indenrigs- og Sundhedsministeriet million kr. til arbejdet. Der blev dannet en styregruppe for databasen bestående af ansøgerne (udbyder og aftagere af ydelser), der fordelte sig på alle fem regioner, samt Kompetencecenter Øst og to repræsentanter for Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM). Gruppen af Ledere ved r, Palliative Teams og Palliative Enheder blev repræsenteret via to af ansøgerne. Styregruppens oplæg til indhold (herunder valg og definition af indikatorer) og afgrænsning af DPD blev i december 28 sendt til høring blandt alle specialiserede, palliative funktioner i Danmark, Danske er, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Foreningen for Palliativ Indsats, forum, DSPaM, Kræftens Bekæmpelse, Ledergruppen, samt Sundhedsfagligt Råd, Hovedstaden. Der blev 6. januar 29 afholdt et høringsmøde med

11 3-4 deltagere i Nyborg, hvor rapporten blev gennemgået og diskuteret. De indkomne høringssvar blev gennemgået af styregruppen, og oplægget til DPD blev revideret. Den reviderede beskrivelse er tilgængelig på I oktober 29 godkendte Sundhedsstyrelsen DPD som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. Der blev indgået aftale med Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (dengang kaldet Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser, region øst) om at opbygge en web-baseret indtastningsfunktion i Klinisk MåleSystem (KMS) tilkoblet AnalysePortalen. DPD åbnede for indtastning af data 2. februar 2, og omfatter alle henvist fra og/eller behandlet fra og med. januar 2. Med etableringen af Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL) i maj 29 blev DPD en del af DMCG-PAL, og DPD s styregruppe (nu bestyrelsen) blev dermed en af DMCG-PAL s grupper. DPD har fået støtte fra Danske er til driften fra og med 2. DPD s organisation I DPD s bestyrelse har det været et ønske, at alle regioner er repræsenteret med én repræsentant for hospice og én repræsentant for palliative teams/enheder. Det er i løbet af 2 blevet en realitet, og DPD s bestyrelse består nu af følgende medlemmer: Nordjylland Helle Bjørn Larsen, overlæge, Det Palliative Team, Aalborg. (Repræsentant for hospice har skiftet arbejde, ny er endnu ikke udpeget) Midtjylland Anders Bonde Jensen, overlæge, ph.d., Onkologisk afd., Århus Universitetshospital. Mette Asbjørn Neergaard, overlæge, ph.d., Det Palliative Team, Århus Universitetshospital, repræsenterer DSPaM. Dorit Simonsen, hospicechef, Djursland. Syddanmark Anette Damkier, overlæge, ph.d., Palliativt Team, Fyn. Anne Marie Olsen, hospicechef, Sønderjylland. Sjælland Bettina Kotasek, hospicechef, gården Filadelfia. Lars Michael Clausen, overlæge, Afdeling for lindrende indsats, Anæstesiafdelingen, Næstved Sygehus. Hovedstaden

12 Lise Pedersen, ledende overlæge, dr.med., Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital. Thomas Feveile, hospiceleder, Sankt Lukas, repræsenterer Gruppen af Ledere ved r, Palliative Teams og Palliative Enheder. Helle Tingrupp, hospicechef, Diakonissestiftelsens, repræsenterer Gruppen af Ledere ved r, Palliative Teams og Palliative Enheder. Per Sjøgren, professor, overlæge, dr.med., Palliativt afsnit, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, repræsenterer DSPaM. Thor Schmidt, Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst, repræsenterer Hovedstaden. Mogens Grønvold, professor, overlæge, dr.med., Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet (formand). Dataindsamling og metode Dataindsamling Data indtastes af de specialiserede palliative enheder/teams/hospicer i indtastningssystemet KMS. Hver enhed indtaster patienten én og kun én gang i databasen. Patienten kan på denne måde tælle med flere gange, hvis denne har haft et forløb flere forskellige steder. For med flere forløb i samme enhed medtages kun første forløb. De data, der indtastes i Dansk Palliativ Database, kan som hovedregel ikke findes i andre registre, men suppleres med data fra LPR og CPR. Det er således sikret, at der ikke sker unødig dobbeltregistrering. Registreringsskemaet udfyldes elektronisk og er udformet således, at den sundhedsfaglige person, der udfylder skemaet, bliver guidet til de spørgsmål, der skal svares på (og bliver ledt udenom spørgsmål, der ikke er relevante). Eksempelvis bliver der for en patient, der ikke starter specialiseret palliativ indsats, ikke spurgt om der er blevet afholdt tværfaglig konference. For at sikre en høj datakomplethed, er registreringsskemaet konstrueret, så det ikke kan indleveres, hvis der mangler oplysninger. For yderligere at opnå en høj datakvalitet bliver der i DMCG-PAL's sekretariat: Foretaget logiske kontroller, eksempelvis kontrol for uoverensstemmelser mellem dødsdato og start for behandling. Tjekket for manglende registreringer ved sammenkørsel med LPR og fulgt op på disse hos de enkelte enheder. Løbende holdt nær kontakt med de forskellige personer, der indtaster i databasen, og fulgt op på tvivlsspørgsmål og andre problemer via personlig kontakt, manualer og kursusdage. Dækningsgrad og datakomplethed Dansk Palliativ Database er en landsdækkende klinisk database, og skal derfor leve op til Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabasers krav om at..mindst 9 % af den relevante population i Danmark registreres... Dækningsgraden opgøres både på enheds- og patientniveau. Dækningsgraden på enhedsniveau er defineret som andelen af specialiserede palliative enheder/teams/hospicer, der indrapporterer til databasen ud af samtlige specialiserede palliative enheder/teams/hospicer i Danmark. 2

13 I DPD var dækningsgraden på enhedsniveau % (36/36 eller 43/43, når underenheder medtages) for 2, idet alle enheder indtastede i databasen. Der var ligeledes en dækningsgrad på % i 2. Dækningsgraden på patientniveau er defineret som andelen af, der er indberettet til databasen i forhold til det totale antal, der opfylder inklusionskriterierne. Dækningsgraden på patientniveau var 98,7 % for 2, hvilket er meget højt, og bedre end i 2, hvor der var en dækningsgrad på 95,7 % (tabel ). Tabellen viser, at der var en meget komplet registrering langt de fleste steder. Problemer med manglende indtastning i 2 var næsten udelukkende lokaliseret i Nordjylland (palliativt team i Ålborg og palliativt team i Himmerland). Palliativt team i Ålborg blev først sent opmærksom på, at de skulle taste tilsyn og kunne ikke nå at få tastet alle. Det er glædeligt at se, at palliativt team i Køge og palliativt team i Vendsyssel har opnået en dækningsgrad på henholdsvis % og 95 %, hvilket er markante forbedringer i forhold til 2. Metodemæssige kommentarer: Opgørelsen af dækningsgrad har været vanskeliggjort af, at der har været anvendt uspecifikke SKS-koder for nogle af de deltagende afdelinger; typisk palliative teams, der udgør en del af en større afdeling (fx anæstesiafdeling), og hvor det palliative team ikke har haft egen SKS-kode. Ved udtræk fra LPR på den pågældende SKS-kode er der udtrukket, som fejlagtigt har figureret som manglende i DPD, men ikke har været henvist til specialiseret palliativ indsats. Problemet er løst ved få foretaget supplerende udtræk fra de pågældende enheders lokale patientregistreringssystemer kombineret med detaljeret gennemgang af de pågældende lister. Herved har vi kunnet eliminere hovedparten af de, der fremstod som manglende i DPD, men reelt blot havde haft ét besøg i fx en anæstesiafdeling for et ikke-palliativt problem. Vi har gennem året været i kontakt med de pågældende teams og sygehusadministrationerne, men det er en tidskrævende proces at få tildelt nye SKS-koder. Problemet med de falske fejl, hvor en ikkepalliativ kontakt kommer til at stå som I LPR, ikke i DPD (se tabel ) er næsten løst i 2 ved gennemgang af på de afdelinger, hvor der var uspecifikke SKS-koder. Datakompletheden er defineret som den andel af de obligatoriske dataelementer/oplysninger, der i gennemsnit er indberettet pr. patient. Datakompletheden for DPD s variabler var 99, % for 2, hvilket er,5 % højere end i 2. Det høje tal afspejler, at hovedparten af variablerne er gjort obligatoriske ved indtastning i KMS. Desuden er der indlagt elektroniske valideringer og skemaet kan ikke indleveres, før alle data er indberettet. Statistiske metoder Rapportens tabeller er baseret på deskriptiv statistik præsenteret i oversigtstabeller. Der er endvidere udarbejdet overlevelsesanalyse, der sammenligner i palliative enheder/teams og hospicer med Log-Rank test. 3

14 Tabel. Dækningsgrad på patientniveau i DPD 2 og I DPD og LPR I LPR, ikke i DPD* Dækningsgrad I DPD og LPR I LPR, ikke i DPD* Dækningsgrad Hovedstaden Palliativ en i alt Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hillerød Hospital - Hillerød - Frederikssund Herlev Hospital Diakonissestiftelsen Sankt Lukas Stiftelsen Arresødal Søndergård , %, %, %, % 99,6 % 99,9 %, %, % 99,9 % ,5 % 97,9 % 95,9 % 86,8 % 99,3 % 98,7 % 98,3 % % 97,9 % Sjælland Palliativ en i alt Køge Sygehus Roskilde Sygehus, Palliativ Enhed Holbæk Sygehus Sygehus Syd - Næstved - Nykøbing - Slagelse Sjælland Svanevig gården Filadelfia % % % 99,8 % 99,3 % % % 99,8 % ,4 % 98,6 % % 99,6 % % % 99,4 % 96,8 % Syddanmark Palliativ Odense Universitetshospital - Odense - Svendborg Sygehus Lillebælt (Vejle) Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg) Sygehus Sønderjylland ,8 % % 99,3 % % % % ,3 % 98,2 % % % % 98,4 % en i alt Sønderjylland Fyn Sydvestjylland Sct. Maria % % % % % % % % 98, % 99,2 % 4

15 Midtjylland Palliativ shospitalet Silkeborg Århus Universitetshospital Hospitalsenheden Vest (Herning) shospital Randers shospitalet Viborg Horsens % % % % % % ,9 % 99,7 % % 98,2 % 96, % en i alt Søholm Djursland Limfjord Anker Fjord % % % % % ,7 % % % % 99, % Nordjylland Palliativ en i alt Ålborg Sygehus - Ålborg - Himmerland - Thy-Mors - Vendsyssel KamillianerGaardens Vendsyssel , % 8, % 84,5 % % 95,2 % 99,6 % % 9,3 % ,4 % 97,9 % 99, % 79,2 % Hele landet ,7 % ,7 % *) Nogle af disse har ikke været henvist til specialiseret palliativ indsats, og er således falske fejl (se teksten). Ikke indikatorrelaterede resultater Oversigt over registreret i DPD Årsrapporten medtager de, som døde i 2 (tallene for døde i 2 vises som sammenligningsgrundlag). Patienter henvist til eller i kontakt med specialiseret palliativ indsats før 2 opfylder ikke inklusionskriterierne. Langt hovedparten af ne (96,2 %), der blev registreret i DPD, havde kræft, og kun disse kræft indgår i årsrapporten. Samlet indgår i alt.67 patientforløb fordelt på 7.94 unikke. Tabel 2 viser fordelingen af henvist til specialiseret palliativ indsats opdelt efter, om patienten blev modtaget eller ikke. I patientforløb indgår hver patient med et forløb for hver enhed, som patienten har været henvist til. I DPD registreres højst et forløb per enhed, selvom patienten evt. har været afsluttet og genhenvist. 5

16 Tabel 2. Oversigt over i DPD Modtagne Antal % 2 2 Ikkemodtagne Antal % Henvist i alt Antal % Modtagne Antal % Ikkemodtagne Antal % Henvist i alt Antal % Patientforløb* 74 (69,4 %) 3269 (3,6 %) 67 ( %) 5336 (67,9 %) 2523 (32, %) 7859 ( %) Unikke 573 (72,5 %) 274 (27,5 %) 794 ( %) 424 (7,2 %) 8 (29,8 %) 64 ( %) *I patientforløb vil en patient tælle med flere gange, hvis denne har været i kontakt med flere specialiserede palliative enheder/teams/hospice. Tabel 2 viser, at der samlet var 7.94 kræft, der for første gang blev henvist til specialiseret indsats i efter.januar 2 og som døde i 2, og at 5.73 (72,5 %) af disse blev modtaget til specialiseret palliativ indsats. Målt på patientforløb var antallet af henvisninger patientforløb højere end antallet af, hvilket afspejler, at ca. en tredjedel af ne blev henvist til mere end en enhed. Udviklingen fra 2 til 2 Det skal bemærkes, at da vi som anført ikke medtager henvist eller behandlet før 2 i DPD (idet vi ikke kan indføre kvalitetsindikatorer med tilbagevirkende kraft), ekskluderes nogle, som ellers ville opfylde inklusionskriterierne. Dette var navnlig af betydning vedrørende Årsrapport 2, hvor tallene var kunstigt lave, hvorimod tallet for 2 kun vil være let underestimeret. Dette gør det naturligvis svært at vurdere udviklingen fra 2 til 2. Vi har derfor udregnet, hvor mange, der ville være blevet fjernet for Årsrapport 2, hvis vi havde anvendt en tilsvarende regel om, at henvist før 2 ikke blev medtaget. På denne måde bliver tallene tilnærmelsesvis sammenlignelige. Disse beregninger viser, at der så ville være henvist 6.56 unikke (en stigning på 8,6% sammenlignet med 2), og modtaget (69,7%) af disse (en stigning på 7,8 % sammenlignet med 2). Ses tilsvarende på antallet af patientforløb ville tallene for 2 være 9.29 patientforløb (en stigning på 6,2 % sammenlignet med 2), og 6.9 (66,7%) modtagne (en stigning på 4, % sammenlignet med 2). Det kan derfor udledes, at den reelle stigning i antallet af henviste fra 2 til 2 ikke er så stor som det fremgår af tabel 2. De korrigerede tal viser, at fra 2 til 2 er andelen af modtagne ud af de henviste nogenlunde konstant (ca. 7 %), mens der er en reel stigning i antallet af modtagne unikke på ca. 7,8 %, og en reel stigning i antallet af patientforløb på 4, %. Dette må siges at være en ret betydelig udbygning af kapaciteten til at modtage. Det kan naturligvis ikke ud fra disse tal afgøres, hvordan den samlede aktivitet (antal besøg og antal og varighed af indlæggelser) har udviklet sig. Incidens Incidensen for en klinisk database er antallet af (unikke), der opfylder databasens inklusionskriterier per år. I 2 opfyldte 7.94 DPDs inklusionskriterier. Prævalens Prævalens er et lidt vanskeligt begreb i forhold til specialiseret palliativ indsats, fordi det normalt refererer til forekomsten af en sygdom i en befolkning. Det defineres her som antallet af, der på et givent tidspunkt har påbegyndt kontakt med specialiseret palliativ indsats, og som fortsat er i live. Det udregnes følgelig som antallet af, der er modtaget til specialiseret palliativ 6

17 indsats, ganget med deres gennemsnitlige levetid i dage fra modtagelsen, divideret med 365. Dvs. 573 *(7,487/365) = 7, hvilket var markant højere end i 2, hvor prævalensen var 495. Tallene kan dog ikke sammenlignes direkte, hvilket beskrives i næste afsnit. Metodemæssig kommentar Idet DPD som anført ikke medtager henvist eller modtaget før DPD s etablering i 2, blev prævalensen for 2 underestimeret. Også vedr. 2 eksluderes nogle forløb, men dette er langt færre end i 2. Prævalensen for 2 er således let underestimeret. 7

18 Sociodemografiske variable I de følgende afsnit præsenteres fordelingen af nes køn, alder, børn og boligforhold. Tabel 3. Sociodemografiske karakteristika for i DPD 2 2 Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Køn Mand Kvinde ,7 49, , , 39 5,5 49, ,3 49, , ,4 49, ,6 Total Alder (år) < ,3, 4,9 3, ,,5 2,2 9, ,2,9 4, 2, ,3,3 5, 3, ,,5 2,9, ,2, 4,5 3, > ,8 3,8 2, , , , 85 28,5 3, 22, ,5 3,2 9, , ,4 3, ,7 27, , Total Gennemsnitsalder 69, 72,6 7, 68,8 7,7 69,6 Børn Ingen Børn, mindst et barn under 8 år Børn, alle mindst 8 år Ukendt ,8 6,4 76,7 7, ,6 6, 75,7 6,6 Total Bopæl Privat bolig Plejehjem Andet Ukendt ,6 4,3,7 3, ,3 4,8,8 2, Total Boede patienten Alene Med ægtefælle/partner Med børn Med ægtefælle/partner og børn Med forældre Med andre Ukendt ,6 52,3,5 3,9,4,4 8,8 Total For, der har haft forløb med mere end en enhed, præsenteres oplysninger fra første forløb. Oplysninger om børn og boligforhold er kun registreret for modtagne. I tabel 3 vises fordelingen af køn og alder m.v. Der var stort set lige mange mænd og kvinder, både blandt modtagne og ikke modtagne. De modtagne var med en gennemsnitsalder på 69, ,6 53,,6 3,9,3,3 9,3 8

19 år 3,5 år yngre end de ikke modtagne. Blandt de modtagne havde over trefjerdedele af ne voksne børn over 8 år, 92 % boede i privat bolig og ca. halvdelen boede med ægtefælle. Siden 2 er der kun sket små ændringer. Tabel 4. Diagnose for kræft i DPD 2 2 Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Diagnose Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mundhule og svælg Spiserør Mavesæk Tyndtarm Tyktarm og endetarm Lever og intrahepatiske galdeveje Bugspytkirtel Strubehoved Lunge, bronkier og luftrør Modermærke Bryst Livmoderhals Livmoder Æggestok Blærehalskirtel Testikel Blære Nyre, nyrebækken, urinleder Hjerne og centralnervesystem Skjoldbruskkirtel Hodgkin malignt lymfom Non-Hodgkin malign lymfom Myelomatose Leukæmi Sarkomer og andre bløddele Anden kræft Ukendt kræft ,4 3,4 3,,6 2,6 3, 7,,4 25,3 2,2 8,,,9 3,4 7,7,2 2,5 3, 3,4,4,3,6,5, ,7 3,2 2,7,8,3 4, 7,6,5 25,4,6 8,,7, 3, 6,2, 2,9 2,6 3,2,4,3,4,, ,9 2,9 2, ,8 3,3 5, ,9 3, 3,5 49 7,2 2,4 2, ,8 2,3 4, , 2,3 3,2 Total ,2 3,3 3,,6 2,2 3,4 7,2,4 25,3 2, 8,,9, 3,3 7,3, 2,6 2,9 3,4,4,3,5,7, For, der har haft forløb i mere end en enhed, præsenteres oplysninger fra første forløb ,2 3, 3,5,5,5 3, 7,7,3 26, 2,3 8,,2,2 3,5 7,2, 3,2 2,9 3,5,3,3,7,8, , 2,6 3,,8, 3,8 6,3,4 28,,9 7,6,6,2 2,6 5,4, 2,9 3,5 3,5,2,4,,8 2, ,2 2,8 3,4,6,4 3,3 7,3,3 26,6 2,2 7,9,,2 3,3 6,7, 3, 3, 3,5,2,3,8,8,3 Kræftdiagnoser Tabel 4 viser diagnosefordelingen. En fjerdedel af ne havde lungekræft, ca. 3 % havde tarmkræft og 7-8 % havde henholdsvis bugspytkirtel-, bryst- og blærehalskirtel-kræft. Der synes ikke at være større forskelle på diagnoser mellem modtagne og ikke modtagne, omend andelen af med tarmkræft og blærehalskirtel kræft, der blev modtaget, var større. Fra 9

20 2 til 2 ses kun små ændringer i diagnosefordelingen såvel blandt modtagne som ikke modtagne. Sammenlignes fordelingen af diagnoser for de modtagne med diagnosefordelingen for personer, der var døde af kræft, var der kun små forskelle (data ikke vist) (Nordcan). Tabel 5. Henvisende instans for i DPD 2 2 Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Modtagne Ikke modtagne Alle henviste Henvist fra Antal % Antal % Antal % Antal % Antal (%) Antal (%) Egen læge Praktiserende speciallæge Sygehusafdeling Anden specialiseret palliativ enhed Patienten selv eller pårørende Anden Ukendt ,5,8 64,7 7,3,8, ,3,6 7,4 6,2,6, ,2,8 66,4 7,,7,9, ,3,8 63,5 7,,3,, ,2,9 67,6 4,9 2,8,, ,,9 64,8 6,3,7,,2 Total Henvisende instans I tabel 5 er alle patientforløb medtaget. Tabellen viser, at knapt to tredjedele blev henvist af en sygehusafdeling, mens de resterende fortrinsvis blev henvist af deres egen læge. Der er ikke større ændringer i forhold til 2. Andelen, som modtages, er nogenlunde den samme for alle de henvisende instanser. Karakteristika for, der ikke blev modtaget til specialiseret palliativ indsats I de følgende afsnit gennemgås forskellige karakteristika for de, der ikke blev modtaget til specialiseret palliativ indsats. Tabel 6. Opfyldelse af visitationskriterier blandt, der blev henvist, men ikke modtaget til specialiseret palliativ indsats. Tal præsenteres både for første og for alle patientforløb 2 2 Opfyldelse af visitationskriterier Første Alle Første Alle patientforløb patientforløb patientforløb patientforløb Antal % Antal % Antal % Antal % Ja Nej Kan ikke afgøres Uoplyst ,2 6,3 3,2, ,5 3,3 2,9 6, ,9 3, 3,3, ,5,7 2,9 4,9 Total

21 Tabel 6 viser, at 8,2 % af de, der blev henvist, men ikke modtaget, opfyldte visitationskriterierne. Tabel 7. Årsager til manglende modtagelse blandt, der blev henvist og opfyldte visitationskriterier. Tal præsenteres både for første og for alle patientforløb 2 2 Første Alle patientforløb Første Alle patientforløb patientforløb patientforløb Årsag Antal % Antal % Antal % Antal % Uegnet til behandling Ønskede ikke behandling Døde før behandling Manglende kapacitet Behandlet af anden palliativ enhed Anden årsag ,5 5,6 63,5 4, , , 93 2,9 36 7,7 7 9,8 27 8,6 36 9, 74 8,6 Total ,7 5,6 57,9 4, ,5 4,3 65,9 6, ,9 4,3 6,9 5,7 For de, der opfyldte visitationskriterierne, men alligevel ikke blev modtaget, viser tabel 7, hvilke årsager, der blev angivet til, at patienten ikke blev modtaget. Ca. to tredjedele døde før de kunne modtages, og for ca. 4 % blev der angivet manglende kapacitet. Disse to årsager kan være svære at skelne fra hinanden, men samlet var det ca. to tredjedele af disse, der enten blev henvist så sent, at det ikke kunne lade sig gøre at modtage dem, eller som ventede så længe, at de ikke nåede at blive modtaget. I absolutte tal er der tale om en mindre stigning fra 2 til 2, men når det tages i betragtning, at tallene for 2 (som tidligere omtalt) var let underestimerede, kan man sige, at antallet var nogenlunde konstant. En del (5,3 % af de førstegangshenviste og 22, % i alt) nåede at blive modtaget af en anden enhed, før de kunne modtages. For en del af disse s vedkommende har den henvisende instans formentlig henvist til flere enheder samtidig, og disse ikke modtagne indgår derfor i databasen som modtaget af en anden enhed. Tabel 8. Opgørelse af, hvilke visitationskriterier, der ikke var opfyldt, blandt, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats, men ikke opfyldte visitationskriterierne. Tal præsenteres både for første og for alle patientforløb 2 2 Første patientforløb Alle patientforløb Første patientforløb Alle patientforløb Visitationskriterier, der ikke var opfyldt Antal % Antal % Antal % Antal % Ikke kræft Ikke uhelbredelig syg Ikke symptomatologi, som kræver specialiseret/tværfaglig indsats Ikke diagnostisk færdigudredt Patienten ikke velinformeret om sin sygdom Andet 4,3, ,4 2,3, 29, , 2,, 3, ,3,3, 27, ,5,7, 29,2 Total ,2,2,4,4,3,3 2

22 Tabel 8 viser, hvilke visitationskriterier, der ikke var opfyldt blandt de, der blev afvist som følge af manglende opfyldelse af visitationskriterierne. I langt de fleste tilfælde var det fordi patienten ikke mentes at have en symptomatologi, som krævede en specialiseret/tværfaglig indsats. Patienternes svar på spørgeskema om symptomer og problemer Det europæiske spørgeskema EORTC QLQ-C5-PAL spørger til en række af de hyppigste symptomer og problemer blandt kræft i palliativ indsats (Groenvold et al. 26). Opgørelsen i tabel 9 viser, at ne, der blev modtaget til specialiseret palliativ indsats, havde særdeles stor symptombyrde, dårlig fysisk funktionsniveau, og lav livskvalitet. Dette bekræftes ved at sammenligne resultaterne fra EORTC QLQ-C5-PAL med resultater fra Kræftpatientens Verden (Grønvold et al. 26). Patienter i DPD havde markant større symptomatologi end den gennemsnitlige kræftpatient på samtlige skalaer. Tallene for 2 var stort set de samme som for 2. Tabel 9. EORTC QLQ-C5-PAL scores for, der har udfyldt dette spørgeskema senest tre dage før eller på dagen for behandlingsstart med den specialiserede palliative enhed/team/hospice. Tal præsenteres for alle patientforløb i DPD. 2 2 KPV* EORTC skala (-) n DPD Mean score n DPD Mean score KPV Mean score Symptomskalaer (lav score godt) Smerter Åndenød Søvnbesvær Appetitløshed Forstoppelse Kvalme/opkastning Træthed Funktionelle skalaer (høj score godt) Fysisk funktion Emotionel funktion Samlet livskvalitet *) KPV er resultater fra Kræftpatientens Verden, der var en repræsentativ stikprøve på ca danske kræft fra tre amter, der opfyldte kriteriet om at have været i kontakt med et sygehus inden for det seneste år. Der var deltagelse af.58, som omfattede alle diagnoser, stadier, og både i behandling og i kontrolforløb. I KPV blev spørgeskemaet EORTC QLQ-C3 anvendt. Svarene er direkte sammenlignelige med EORTC QLQ-C5-PAL på nær spørgsmålet samlet livskvalitet, som måske ikke er helt sammenligneligt, da det står i en anden kontekst. Dødssted De specialiserede palliative enheder/teams/hospicer har registreret dødssted (tabel ) for de modtagne. 22

23 Tabel. Dødssted for, der er modtaget af specialiserede palliative enheder/teams- /hospicer. Tabellen bygger på oplysninger fra den enhed, patienten først havde kontakt med 2 2 Sted for død Antal % Antal % Hjemmet (eget hjem/plejehjem etc.) I registrerende palliative afdeling/enhed/hospice I anden palliativ afdeling/enhed/hospice Ikke-palliativ sygehusafdeling Aflastningsplads Andet sted Ukendt ,4 26,7,6 6,5 5,5,8 7, ,5 28,4,5 6,5 5, 2,2 6,9 Total Tabellen viser, at kun 6,5 % døde på en ikke-palliativ sygehusafdeling, hvilket er langt mindre end gennemsnittet for alle kræft, hvor gennemsnittet har ligget stabilt på omkring 5 % i mange år (SSTb). Omkring 3 % af ne døde i hjemmet og ca. 4 % i en specialiseret palliativ enhed (hospice eller palliativ afdeling). Fordelingen er stort set den samme som i 2, dog med en lille forskydning på ca. 2% fra specialiserede enheder til død i hjemmet. Levetid fra henvisning Tabel viser, hvor længe, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats, levede efter, at henvisningen var modtaget, opdelt på hhv. hospice og palliativ enhed/team. Tabel. Levetid fra dato for første henvisning til specialiseret palliativ indsats Ikke-modtagne Modtagne Alle henviste n Mean Median n Mean Median n Mean Median 2 Palliativ , , , , , ,6 8 Alle , , ,5 3 2 Palliativ , , , , , ,6 7 Alle 8 2, , ,7 24 Tabellen viser, at den mediane levetid for alle henviste var 3 dage, dvs. allerede 3 dage efter henvisningen var halvdelen af ne døde. Den typiske patient blev således henvist meget sent i sit forløb. Patienter, der ikke blev modtaget til behandling, levede kortere tid (median dage, gennemsnit 36 dage) end, der blev modtaget (median 42 dage, gennemsnit 8 dage). Sammenlignes palliative enheder/teams med hospicer, ses det, at henvist til hospicer havde en kortere levetid end henvist til palliative teams/enheder. Denne forskel er statistisk signifikant (Log-Rank test p<,). Tallene viser en betydelig stigning i levetid fra 2 til 2. Stigningen er større for palliative teams end for hospicer. Den væsentligste årsag til denne stigning er, at tallene for 2 var for lave fordi en del af de, der havde haft lange forløb, ikke indgik i Årsrapport 2. 23

24 I 2 var den mediane levetid fra første kontakt med specialiseret palliativ indsats 33 dage (7 dage for modtaget på hospice og 42 dage for modtaget i palliativ team) (tal ikke vist i tabel). Tabel 2. Ventetid fra henvisningen er modtaget til behandling, opdelt på hhv. hospice og palliativ Patienter modtaget. gang Patienter modtaget mere end gang n Mean Median n Mean Median 2 Palliativ 482 8, , , ,8 4 Alle , ,8 4 2 Palliativ 295 6, , , ,9 3 Alle 424 7, ,8 3 Den mediane ventetid for, der blev modtaget første gang til behandling, var 5 dage (Tabel 2), og gennemsnittet var 9,9 dage. Ventetid i forhold til hospice var højere end for palliativ. Tallene viser en mindre stigning i ventetid, sammenlignet med 2. 24

25 Indikatorrelaterede resultater Tabellerne er som i de øvrige dele af årsrapporten afgrænset til, der er henvist og/eller modtaget til specialiseret palliativ indsats i 2 eller 2, er døde i 2, var minimum 8 år og havde en kræftdiagnose. Alle indikatorerne er udregnet for alle patientforløb på nær indikator 3, som er udregnet for unikke. I tabellerne vises tal fra 2 til sammenligning. Indikator Andel af henviste, som ikke dør eller når at blive for dårlige inden de får kontakt med specialiseret palliativ indsats Standard: 8 % (hævet fra 75 % i 2). Definition: Antal, som er henvist til specialiseret palliativ indsats, der opfylder visitationskriterierne, og ikke dør eller bliver for dårlige før de får kontakt med specialiseret palliativ indsats, divideret med det totale antal, der er henvist til specialiseret palliativ indsats, opfylder visitationskriterierne, ikke i mellemtiden er modtaget af anden palliativ enhed og ikke har fortrudt henvisning. Indikatoren tilstræber således at måle, hvor stor en del af de, der burde modtage specialiseret palliativ indsats (forstået på den måde, at de er blevet henvist, og at den specialiserede enhed er enig i, at de bør modtages), som reelt modtages. Under ideelle omstændigheder (ne blev henvist på rette tidspunkt, og modtaget straks) ville andelen være %. I erkendelse af, at nes sygdom nogle gange kan forværres hurtigere end forventet, og at der altid vil gå tid med at finde tid/plads til ne, er der valgt en standard på 8 % (hævet fra 75 % i 2), men det er klart, at det ville være ønskeligt med en højere andel. Indikator er først og fremmest tænkt som mål for kvalitet på regionsplan, idet den afspejler, om regionen kan imødekomme nes behov (idet indikatoren omhandler, som de sundhedsprofessionelle har vurderet havde behov, og som selv har samtykket). Resultater og fortolkning For hele landet var resultatet for indikatoren 79,3 %, dvs. at ca. 4/5 af de, som både henvisende og modtagende institution mente burde modtage specialiseret palliativ indsats, reelt opnåede dette. Dermed lever resultaterne næsten, men ikke helt, op til standarden på landsplan (som er hævet fra 2). Det er positivt, at andelen er øget med 2,8 % fra 2 til 2, og det er ønskeligt, at andelen øges yderligere fremover. To af de fem regioner levede op til standarden ( Nordjylland med 85,4 % og Midtjylland med 82,3 %), og de øvrige lå mellem 75,7 og 78,2 %. Indenfor hver region og totalt set blev der modtaget en større andel af de palliative teams/enheder (87,8 %) end af hospicer (69, %). Dette kan formentlig forklares ved, at hospicerne har et givet antal sengepladser, og derfor ikke har samme mulighed som palliative teams for at behandle en patient ekstra. Det skal understreges, at indikator naturligvis ikke siger noget om, hvor vidt der var yderligere, der skulle have været henvist til specialiseret palliativ indsats. 25

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)

Læs mere

DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2010. Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen

DMCG-PAL. Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2010. Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen Dansk Palliativ Database Årsrapport 21 Mogens Grønvold Mathilde Rasmussen Kristine Halling Hansen DMCG-PAL Sekretariatet for DMCG-PAL/Dansk Palliativ Database Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling

Læs mere

1. JANUAR - 31. DECEMBER

1. JANUAR - 31. DECEMBER Dansk Palliativ Database Årsrapport 2012 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2012 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2014 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014. Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database. Årsrapport 2014 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014. Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database Årsrapport 2014 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014 Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten

Læs mere

1. JANUAR - 31. DECEMBER

1. JANUAR - 31. DECEMBER Dansk Palliativ Database Årsrapport 2013 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

University of Copenhagen. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2011 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2011 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2 Grønvold, Mogens; Hansen, Maiken Bang; Rasmussen, Mathilde Publication date: 22 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

1. JANUAR DECEMBER

1. JANUAR DECEMBER Dansk Palliativ Database Årsrapport 2013 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Årsrapport 2015 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2015 Maiken Bang Hansen Mathilde Adsersen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

1. JANUAR DECEMBER

1. JANUAR DECEMBER Dansk Palliativ Database Årsrapport 2016 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2016 Mathilde Adsersen Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten

Læs mere

Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database

Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database Afgrænsning og indhold af Dansk Palliativ Database Revideret beskrivelse efter høring Oktober 2009 Forskningsenheden Palliativ Medicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus

REFERAT 9. 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 26.november Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus REFERAT 9 9.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 26.november 2008 Palliativt Team Fyn, Nyborg Sygehus Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Lise Pedersen, Palliativ medicinsk

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold Palliativ Database Specifikation af Palliativdatabases indikatorer, datasæt og rapporteringsindhold 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 4 2 PATIENTFORLØBETS REGISTRERINGER... 5 3 DATAFLOW FRA INDDATA

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense REFERAT 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.januar 2008 Palliativt Team Fyn, Odense Tilstede Anders Bonde Jensen, Palliativt team, Århus Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Janne

Læs mere

Regionsrådet. Anvendelsen af hospicepladser i 2010

Regionsrådet. Anvendelsen af hospicepladser i 2010 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Regionsrådet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87280000 www.regionmidtjylland.dk Anvendelsen af hospicepladser i 2010 Redegørelse for anvendelsen af hospicerne

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

X X X X X X X X X X X

X X X X X X X X X X X Kliniske retningslinjer Plagsomme symptomer/opgaver Medicinering de sidste levedøgn Åndelig omsorg Søvn og hvile Træthed Sociale forhold Smerter Sansning, guiding Pårørende, elerladte (både børn og voksne

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

REFERAT. 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.marts Diakonissestiftelsens Hospice

REFERAT. 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.marts Diakonissestiftelsens Hospice REFERAT 4.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 12.marts 2008 Diakonissestiftelsens Hospice Tilstede Helle Tingrupp, Diakonissestiftelsens Hospice (repræsenterer hospiceledergruppen)

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april 2008. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april 2008. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital REFERAT 5 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.april 2008 Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tilstede Per Sjøgren, RH, repræsenterer DSPaM Lise Pedersen, Palliativ

Læs mere

Årsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013

Årsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013 Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2014 Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Kortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog

Kortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog Kortlægning 3 Den basale palliative indsats på sygehusene Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter (lj@pavi.dk), ph.d, onkolog Kortlægninger PAVI 2009-2012 Kortlægning Metode og materiale Formidling Kortlægning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2014

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2014 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region. Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2015

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2015 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2016

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2016 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere