Velkommen til RG Introhæfte til arbejdet som Gymnasieelev på RG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til RG Introhæfte til arbejdet som Gymnasieelev på RG"

Transkript

1 Velkommen til RG Introhæfte til arbejdet som Gymnasieelev på RG

2 2

3 Velkommen til 1.g på Rødovre gymnasium. Målet med dette hæfte er, at du og din klasse får en samlet oversigt over, hvad vi her på RG mener, er vigtigt, for at du får et højt fagligt udbytte af undervisningen og ikke mindst 3 gode år på RG. I løbet af det første år vil de enkelte dele af hæftet blive diskuteret i din klasse i forskellige sammenhænge, bl.a. i studiemodulerne. Vi håber, du vil bruge hæftet som opslagsværk og inspiration, og at hæftet kan hjælpe dig til at forstå, hvad arbejdet som gymnasieelev indebærer. 3

4 Klasserumskultur -et godt sted at være er et godt sted at lære I gymnasiet er det vigtigt at få skabt et godt arbejdsklima i den enkelte klasse. Et trygt fagligt og socialt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at du kan få det optimale udbytte af undervisningen. Du vil derfor blive mødt af både faglige og sociale krav og udfordringer, som alle skal være med til at skabe det, vi kalder god klasserumskultur, dvs. en kultur, hvor der er plads til alle, og hvor den enkelte er vigtig. Du skal, sammen med dine kammerater og dine lærere, være med til at bidrage til en god faglig og social omgangstone i klassen. Til hver klasse er der knyttet to koordinatorer, en studievejleder og en række faglærere, der udgør klassens team. Teamet samarbejder om klassens faglige og sociale kompetencer og udvikling. Den enkelte lærer vil samarbejde med jer om den daglige undervisning, så jeres udbytte bliver bedst muligt. 4

5 På RG er det god klasserumskultur, at man er imødekommende over for de andre i klassen man deltager aktivt i undervisningen man er åben over for undervisningens aktiviteter kritik gives konstruktivt og med respekt for elever og lærere man lytter til andre, når de taler man respekterer hinanden og vil arbejde sammen med alle man er medansvarlig for at skabe ro i klassen man er indstillet på udvikling og udfordringer man har en god omgangstone man udelukkende bruger sin computer og sin mobil til faglige formål i undervisningen, og at man undgår at distrahere sig selv og andre med computer og mobil 5

6 Studieteknik og læring Hvad skal du lære? I grundforløbet får du bl.a. øvelse i at kende basale teksttyper skelne mellem forskellige måder at bearbejde stof på, f.eks. redegørelse, analyse og vurdering bruge håndbøger, ordbøger og andre opslagsværker bruge skolens it-programmer foretage informationssøgning på basalt niveau arbejde med lektielæsningsteknik og notatteknik arbejde med forskellige arbejdsformer (f.eks. pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde samt felt- og laboratoriearbejde) arbejde med forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer evaluere egen forberedelse og deltagelse samarbejde og indgå i forskellige sociale fællesskaber være kreativ, kritisk og reflekteret skabe et inspirerende og fagligt læringsmiljø i samarbejde med lærerne Alt dette indgår i de kompetencer, du skal tilegne dig i gymnasiet. Man skelner mellem fire former for kompetencer: faglige kompetencer, som er din faglige viden og færdigheder almene kompetencer, som er dine analyse- og formidlingsevner, som du kan bruge i alle fag personlige kompetencer, som er din evne til at udnytte egne ressourcer, selvstændighed, initiativ, ansvarlighed og kreativitet sociale kompetencer, som er din evne til at samarbejde med andre 6

7 Hvordan lærer du noget? Der er forskel på undervisning og læring. Undervisning er en aktivitet, som dine lærere har hovedansvaret for. Lærerne planlægger og styrer undervisningsaktiviteterne og giver dig mulighed for at lære noget. Du deltager i undervisningen ved at være forberedt og deltage aktivt i timerne, uanset om det er klasseundervisning, gruppearbejde eller andre arbejdsformer. Læring er en proces, der foregår inde i hovedet på den enkelte: At lære handler om at udfordre sig selv og om at overskride grænserne for det, man kan, og det, man ved, og derved blive i stand til at lære noget nyt. Det vil sige, at hvis du er passiv og bare venter på, at ny viden kommer til dig, lærer du ingenting. Det er den, der arbejder, der lærer noget. Du lærer kun noget, hvis du er motiveret for at lære. Hvordan motiveres du til at arbejde? Hvordan arbejder du? Der undervises på forskellige måder i gymnasiet, og der er mange måder at arbejde med stoffet og lektien på. Hvad, der passer til dig og de forskellige fag, er noget du selv må finde ud af hen ad vejen; men du vil blive introduceret til de forskellige studieteknikker, såsom: 7

8 Planlægning af egen tid Læseteknik Notatteknik Skriftlighed skrivning som et læringsredskab Mundtlighed mundtlig formidling og aktiv lytning Bruges til at Skabe ro i hverdagen, så du undgår stress og fravær, og kan møde forberedt til timerne Gøre din lektielæsning/tekstlæsning mere effektiv og udbytterig Notere det man har læst og lært, så det kan bruges senere. Huske det man har læst og lært, fordi hjernen bearbejder stoffet, når det skrives ned, og dermed husker du bedre Tænke og udvikle ideer samt skabe overblik (tænkeskrivning) og til at formidle viden og resultater (formidlingsskrivning) Formidle et stof mundtligt, så pointerne står klart for modtagerne Lytte ved lærer- og elevoplæg, og når man i det hele taget lytter til andres indlæg (i en klassediskussion, i gruppearbejdet osv.) Din rolle er at Være realistisk omkring din formåen, specielt i forhold til job/fritid. Planlægge din tid, så du både får tid til skolen og til dit sociale liv Være bevidst om, hvordan du læser, og hvordan du forbedrer din læsning. Være bevidst om målet for læsningen og hvilken sammenhæng teksten skal læses i Altid at have papir og blyant eller pc ved hånden, så du kan notere, hvad du læser og lærer, og altid kan skrive dine overvejelser ned. Være bevidst om, hvilken funktion din skrivning har. Bruge skrivning som et læringsredskab Finde en formidlingsform, hvor pointerne forstås af modtagerne, så de engageres af dit oplæg Holde koncentrationen. Være opmærksom på de vigtigste begreber, fakta og sammenhænge i oplægget. Tage noter. Stille uddybende spørgsmål Informationssøgning og brug af nettet Selvstændigt at opsøge ny viden om emner og problemstillinger Vær (kilde-)kritisk over for de informationer du finder (Hvem? Hvad? Hvorfor?) 8

9 Arbejdsformer I undervisningen bruger man forskellige arbejdsformer afhængigt af, hvad det er, der skal læres. F.eks. er foredraget eller tavleundervisningen en god arbejdsform, hvis man skal tilegne sig viden om et emne hurtigt og effektivt, mens det som regel er mere hensigtsmæssigt at arbejde selvstændigt (evt. i grupper), hvis man skal fastholde denne viden og anvende den. Man lærer som regel bedst ved selv at arbejde ( learning by doing ). Når der er klasseundervisning, er det også vigtigt, at du selv arbejder (aktiv lytning, aktiv deltagelse), men det er oftest læreren, der strukturerer og sætter dagsordenen. I gruppeog projektarbejde er det derimod også eleverne, der skal strukturere og skabe overblik. Hvad forventer vi af dig? Uanset hvilken arbejdsform, der benyttes, er der nogle forventninger til dig og din indsats. Vi forventer, at du: har forberedt dig på dagens lektie møder til tiden er opmærksom i timerne, dvs. at du lytter til alle og tager notater er ansvarlig, dvs. overholder aftaler og tidsfrister deltager aktivt i undervisningen og selv tager initiativer 9

10 Arbejdsform Hvornår? Din rolle (vi forventer) Foredrag / Oplæg Introduktion til et emne (f.eks. i ATforløb), fællestimer Lytte aktivt, tage notater og stille spørgsmål, hvis der er noget, du ikke forstår, eller noget, du vil have uddybet Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Projektarbejde Laboratoriearbejde Feltarbejde og ekskursioner Gennemgang af læst stof, introduktion til nyt emne, opsamling af forløb mv.; samtale mellem elever og lærer Bearbejdelse af en lektie eller andet stof; udveksling af viden Bearbejdelse af en lektie eller andet stof; udveksling af viden, uddybning af emnet og løsning af mere komplekse opgaver Uddybning af et emne og løsning af mere komplekse opgaver (f.eks. i AT-forløb); projektarbejdet er problemorienteret Eksperimentelt arbejde til at belyse naturvidenskabelige sammenhæng Undervisning, der foregår ud-af-huset Gruppearbejde og projektarbejde 10 Lytte til andres udsagn, deltage aktivt, problematisere, diskutere, håndtere uenighed Lytte aktivt til din partner, forholde dig til det, din partner siger, tage ansvar, så din partner også får noget af dig Tage del i ansvaret; yde en ordentlig indsats og sørge for, at ingen melder sig ud. Dette gælder også ved videreformidling af gruppens resultater. Være samarbejdsvillig og opmærksom på din rolle i gruppen Arbejde på samme måde som i gruppearbejdet, men i højere grad være selvstændig, f.eks. kunne opstille en problemformulering, dvs. stille sig selv en opgave. Projektarbejde uddybes i det følgende Være bevidst om og overholde de specielle regler, der gælder i et laboratorium, så der ikke opstår farlige situationer Være bevidst om, at du stadig er i skole, så de regler der gælder i klasserummet, gælder også ved feltarbejde og ekskursioner

11 Gruppearbejde og projektarbejde er centrale arbejdsformer i gymnasiet. Det er her, man har mulighed for at komme rigtig i dybden med stoffet og at lære at løse opgaver i et forpligtende fællesskab. Disse arbejdsformer er særligt krævende, fordi der er en vis frihed forbundet med det; man skal altså selv kunne administrere sin tid og særligt i projektarbejdet selv kunne stille sig den opgave, det er relevant at løse. Hvis den slags samarbejde skal være vellykket, er det vigtigt, at man er klar over, hvad det indebærer. Derfor ser vi nærmere på disse to arbejdsformer. Før arbejdet påbegyndes, er det nødvendigt, at I i gruppen stiller jer selv følgende spørgsmål og er sikre på svarene: Hvad er opgaven? Hvad er produktet? Hvem holder øje med tiden? Hvem tager noter (hvis ikke alle gør det), og hvor placeres noterne, så alle kan finde dem senere? Hvor arbejder I, og hvordan skaber I en arbejdssituation, hvor I kan have en god samtale med hinanden? Hvornår har I brug for hjælp fra læreren? Hvem sikrer, at I ikke går i stå i arbejdet og taler privat? Det er vigtigt at huske på, at alle i gruppen er ansvarlige for produktet og skal kunne videreformidle det. Hvis et gruppeeller projektarbejde afsluttes med en fremlæggelse, skal en fremlæggelse kunne gennemføres som planlagt, selv om et eller flere gruppemedlemmer er fraværende. Omvendt kan man heller ikke bare fralægge sig ethvert ansvar, hvis man har været fraværende noget af tiden. Der er en gensidig forpligtelse til at være opsøgende og holde sig orienteret om, 11

12 hvad der er forgået og orientere dem, der har været fraværende. Alle skal tage aktivt del i arbejdet, og I har alle sammen ansvar for, at ingen sidder og er passive, og det er også vigtigt, at der ikke bare er én eller to, der laver arbejdet uden at inddrage de andre gruppemedlemmer. I projektarbejde, hvor man ofte vil uddelegere nogle arbejdsopgaver, skal de enkelte gruppemedlemmer også arbejde videre med hinandens opgaver, så alle kan stå inde for alt, hvad der er lavet. Når der arbejdes med større projekter, kan det være en fordel at føre logbog. En logbog er en arbejdsplan, hvor gruppen løbende noterer, hvor man er i forløbet. Logbogen er et godt redskab både for dem, der har været til stede og for dem, der har været fraværende. En logbog kan f.eks. indeholde svar på nogle af disse spørgsmål: Hvor i processen er I nået til? Hvilke (del-)resultater er I kommet frem til? Hvad mangler at blive undersøgt? Hvilket materiale har I brug for til det? Hvilke arbejdsopgaver er uddelegeret hvem har ansvar for hvad? Hvad skal I tale med læreren om? Hvor og hvornår mødes I næste gang? Hvordan holdes der kontakt mellem gruppen og evt. fraværende gruppemedlemmer? 12

13 Den digitale skole. Computere, internet og telefoner Brug af computere og internettet er en naturlig del af det at gå i gymnasiet. De fleste oplever adgang til disse digitale medier som en selvfølge og som noget, der altid er en mulighed. Men de fleste har sikkert også oplevet begrænsninger i folkeskolen. I al form for undervisning gælder det, at computere mv. er undervisningsmidler. De kan være til stor hjælp, men de kan også forstyrre rigtig meget, hvis de ikke bliver brugt rigtigt eller bliver misbrugt. Computere og internettet bruges i høj grad til opgaveskrivning/ - løsning, og du skal derfor lære at bruge forskellige programmer og platforme på en hensigtsmæssig og professionel måde. Det gælder både, når du skal aflevere skriftlige opgaver, og når du skal løse en opgave som f.eks. en mundtlig præsentation, altså når du skal formidle viden, som du har tilegnet dig. Internettet er en god kilde til at søge information, når man gør det rigtigt. Man skal lære at være kritisk og forstå, hvem informationerne på et webside kommer fra. Og det er vigtigt, at man siger, hvor man har sin viden fra, så man ikke risikerer at komme til at snyde, fordi man bare ukritisk har overtaget andres produkter uden at angive kilde. På RG håndterer de enkelte lærere brugen af computere meget forskelligt. I nogle fag vil du opleve, at du kun får materialer digitalt, andre lærere udleverer masser af bøger og kopier, og brugen af computer er måske meget begrænset. Nogle lærere vælger også, at eleverne skal aflevere deres mobiltelefon, når der er undervisning. På RG vil vi gerne hjælpe dig med at bruge dine digitale hjælpemidler rigtigt. Du vil derfor løbende blive undervist i, 13

14 hvordan du bruger dem bedst. Det er vigtigt, at du følger lærernes anvisninger og også selv tager ansvar. Man skal huske på, at det ikke kun er én selv, der bliver distraheret, hvis man bruger computeren til private ting. Dem der sidder omkring dig, kan også føle sige meget generet af det. Man skal også være opmærksom på, at det ikke kun er, når man er i skole, at man skal være bevidst om brugen af digitale hjælpemidler. Som det blev nævnt under klasserumskultur, er en god omgangstone meget vigtig for trivslen. Det gælder ikke blot på skolen men også på nettet. 14

15 Information Evnen til effektivt at søge og behandle information digitalt og forholde sig kritisk til den. At kende til forskellige søgeværktøjer At beherske forskellige søgestrategier At strukturere og skabe sig overblik over information (informationsarkitektur) At skelne mellem relevant og irrelevant information At vurdere kilder og materialer Etik og moral Evnen til at reflektere over og vurdere sin egen og andres brug af digitale medier. At have forståelse for hvad der er hensigtsmæssig brug af forskellige medier At forstå hvornår en handling skaber værdi eller det modsatte for andre At afstemme sin brug af medier til en given situation Formidling Evnen til på kreativ vis at fremstille multimodale produkter, kommunikere virtuelt og dele information med andre. At strukturere og skabe overblik over information for andre At kunne identificere og anvende relevante kanaler til ens publikum At mestre digitale kommunikationsstrategier At være innovativ i sin formidling Deltagelse Evnen til individuelt og i samarbejde med andre at bidrage i en virtuel verden, deltage i forskellige former for kommunikation og forholde sig kritisk til dem som borger i et digitalt og demokratisk samfund. At kunne skabe viden i samarbejde med andre virtuelt At kunne begå sig og skabe netværk på forskellige platforme At kunne reflektere over og vurdere betydningen af at indgå i forskellige netværk At kunne reflektere over konsekvenserne af et digitaliseret samfunds betydning for demokratiet 15

16 Hvad forventer vi af dig mht. brug af digitale hjælpemidler? Telefoner er slukkede eller på lydløs (dvs. vibration er også slået fra) i timerne og ligger i tasken. Computere er lukkede, når der ikke er brug for dem til faglige formål. I timerne bruges computerne selvfølgelig kun til faglige formål. Det er også en god ide at slukke for alle ikkeskolerelaterede programmer og websider, når man sidder derhjemme og laver lektier. Du har adgang til relevante programmer, som skolen stiller til rådighed, og sætter dig ind i, hvordan de bruges. Skolen tilbyder naturligvis hjælp til dette. Al kommunikation skal foregå i en ordentlig tone. Man opfører sig respektfuldt og laver f.eks. ikke lydeller billedoptagelser uden tilladelse. Den gældende lovgivning overholdes. 16

17 Evaluering Hvordan evalueres og bedømmes du? Evaluering er, meget kort, vurdering. Skolen evaluerer dig, og sig selv, og skolen og lærerne beder om din hjælp til evaluering af sig selv. Igennem dit gymnasieforløb vil der blive brugt tid på evaluering. Der findes flere forskellige typer af evaluering, som supplerer hinanden. Med undtagelse af års- og eksamenskarakterer i afsluttende fag er formålet med evaluering overordnet, at man får lejlighed til at reflektere (tænke) over, hvordan det går, og hvordan noget kan forbedres. 17

18 De forskellige evalueringsformer kan sammenfattes i et skema: Evalueringstyper Hvad evalueres? Hvorfor evalueres? Hvornår evalueres? Løbende evaluering af eleverne Selvevaluering Bedømmelse af eleverne: Lærerne giver eleverne karakterer Undervisningsevaluering: Eleverne bedømmer undervisningen Lærerne evaluerer dine præstationer Du evaluerer dine egne præstationer, eller I evaluerer jeres præstationer f.eks. i et gruppearbejde Dit individuelle faglige niveau bedømmes, når et fag eller forløb afsluttes Den som læreren i samarbejde med jer har planlagt og afholdt For at du og læreren kan vurdere din indsats og se, hvor og hvordan du kan forbedre dig, så du bliver bevidst om, hvordan du kan få et større udbytte For at du kan få mulighed for at reflektere over din egen eller gruppens udvikling Afsluttende årskarakterer og eksamenskarakterer gives primært med henblik på ansøgning om optagelse på videregående uddannelse For at læreren i samarbejde med jer kan tilpasse undervisning og arbejdsformer, til jeres interesser og læreplanens krav Løbende gennem året, f.eks. kommentarer til skriftlige opgaver, som du får tilbage F.eks. ved afslutning af AT-forløb og i afslutningen af faglige undervisningsforløb Evt. op til standpunktskarakterer I november og marts: Standpunktskarakterer. I maj/juni: årsprøvekarakterer, og ved afslutningen af fag: Eksamenskarakterer Efter hvert ATforløb samt mindst en gang i alle fag i løbet af hvert skoleår 18

19 Det er forskelligt fra fag til fag, hvad der lægges vægt på, når læreren evaluerer dine præstationer og giver karakterer. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad der lægges vægt på i de enkelte fag, så dine egne forventninger afstemmes med de krav, der stilles. Du kan f.eks. sætte dig forskellige mål i forskellige fag i samråd med dine lærere, og disse mål kan du justere igennem forløbet. Det er ikke nok, at man bare siger meget i timerne; det man siger, skal også have en bestemt kvalitet. F.eks. er det at redegøre (at referere systematisk og vise, at man kan skelne væsentligt fra mindre væsentligt) for indholdet i en tekst vigtigt i fag som dansk, historie og religion, men det er ikke det, der giver høje karakterer. For at få høje karakterer skal man også kunne analysere, fortolke og perspektivere. I andre fag, f.eks. biologi og andre naturvidenskabelige fag, kan det at redegøre for en proces derimod være meget kompliceret og derfor en præstation på et højt niveau. Der er således forskellige former for viden, og viden kan opnås på forskellige niveauer (taksonomier). Dine lærere vil forklare nærmere om, hvad der kræves i de enkelte fag, og du kan selvfølgelig altid spørge dem om de krav, der stilles. 19

20 20

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker Fagplan Dansk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 95.5% Details 2 Multiple Select 90.9% Details 3 Multiple Select 95.

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 95.5% Details 2 Multiple Select 90.9% Details 3 Multiple Select 95. Survey Results Survey: Mundtlig og skriftlig læring, 1z Switch to: View by respondent 22 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 95.5%

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2.

Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2. Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet 2018 Udskrevet fra Lectio: 6/12-2018 10:41 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Grundforløbsklasse Hvilken grundforløbsklasse gik du i? 1a 21 9,6% 1b 26 11,9%

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

2012-15. NAGs kompetenceplan

2012-15. NAGs kompetenceplan 2012-15 NAGs kompetenceplan 2 NAGs kompetenceplan Nærum Gymnasiums kompetenceplan fordelt på årgange 1 Indhold Indledning:... 3 1. semester... 4 Hovedmål... 4 Almene kompetencer... 4 Faglige kompetencer...

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business. Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE

VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE 1T HVEM ER JEG? Nina Westh (NW) Teamleder for 1t Klassens historielærer Underviser også i tysk 1T - STUDIERETNINGEN Klassens studieretningsfag: Biologi (A) Kristian

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Projekt god start Allerød gymnasium

Projekt god start Allerød gymnasium Projekt god start Allerød gymnasium 2017-18 Struktur for forløbet 1. Introugen: Introprogram, makkerordning (se nedenfor) og Projekt god start introduceres i teamets første time med klassen. 2. I grundforløbet

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH2I IBC Handelsgymnasiet Indledning Denne studieplan beskriver den overordnede plan for undervisningen i din klasse med den studieretning du og dine klassekammerater har valgt. Studieplanen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT

EKSAMENSREGLEMENT EKSAMENSREGLEMENT 2017-2018 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold Forord... 3 Bekendtgørelser... 4 Vigtige datoer... 4 Indstilling til eksamen... 5 Mulige eksaminer... 5 Standpunktskarakterer... 5 Hjælpemidler

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere