INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI"

Transkript

1 INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER 1999

2

3 Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Institut for Bygninger og Energi Danmarks Tekniske Universitet Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer Kurt Kielsgaard Hansen, BKM Ernst Jan de Place Hansen, BKM Tim Padfield, BKM Carsten Rode, IBE Finn Kristiansen, IBE December 1999

4 Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer Danmarks Tekniske Universitet Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM) Institut for Bygninger og Energi (IBE) Kgs. Lyngby BKM: Serie R No IBE: SR-0003 ISBN ISSN Electronic Publication

5 Forord Den foreliggende rapport udgør slutrapporten for projektet "Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer" finansieret af Energistyrelsen (J.nr / ). Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM) og Institut for Bygninger og Energi (IBE), DTU. Det er formålet med den foreliggende rapport at opsummere det udførte arbejde i projektet og give hovedresultaterne fra projektet. Det er intentionen at rapporten skal være let læst, og derfor er udledning af formler og andet baggrundsmateriale ikke indeholdt i teksten. Dette kan findes i de enkelte rapporter og artikler, der er udarbejdet i løbet af projektet. En fuldstændig liste over rapporter og artikler kan findes bagest i rapporten. Alle rapporter fra projektet kan findes på internettet på adressen hvor der ligeledes findes en database med anden litteratur om de emner, der er behandlet i dette projekt. Lyngby, 30. december 1999 Kurt Kielsgaard Hansen Projektleder Tak til Tak til Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering for støtte til projektet "Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer". Følgegruppen for projektet bestående af teknikuming. HD Kurt Stokbæk, eget firma, civ. ing. Sergio Fo, Energistyrelsen (tidl. Niras) og civ.ing. Georg Christensen, Bygge og Miljøteknik ApS (tidl. Statens Byggeforskningsinsitut, SBI) takkes for gode diskussioner på følgegruppemøderne. i

6 Resume I rapporten præsenteres hovedresultaterne for målinger af sorptionsisotermer, vanddamppermeabilitet, vandopsugningsevne, fugtbuffervirkning, varmeledningsevne for fugtige materialer samt egenkonvektion for en række alternative isoleringsprodukter. De alternative isoleringsprodukter omfatter tre fabrikater papirisolering, perlite (vulkansk aske) med og uden siliconebehandling, samt hør og fåreuld. For sammenligningens skyld er desuden målt på to fabrikater mineraluld. Det skal bemærkes, at ikke alle ovennævnte målemetoder er anvendt til alle isoleringsprodukter. Den fugtmæssige ydeevne af forskellige konstruktioner er blevet analyseret med den endimensionale beregningsmodel MATCH for beregning af koblet fugt- og varmetransport. Analysen vedrører både traditionelle væg- og tagudformninger med de alternative isoleringsprodukter, og nogle alternative udformninger, der er anvist af leverandører af alternative isoleringsprodukter. Analysen omfatter brug af de alternative isoleringsprodukter papirisolering, hør og perlite, hvoraf de første to er meget hygroskopiske, medens perlite kun er meget svagt hygroskopisk. Til sammenligning er tillige gennemført beregninger af de samme konstruktioner isoleret med glas- og stenuld. Til MATCH-beregningerne er anvendt de i projektet opnåede resultater for sorptionsisotermer og vanddamppermabilitet. For øvrige inputparametre er MATCH's materialebibliotek anvendt. ii

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Oversigt over undersøgte isoleringsprodukter og anvendte målemetoder Sorptionsisotermer Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Kapillarsugning Fugtbufferevne Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering Beregnede fugtforhold i konstruktioner Litteratur Rapporter fra projektet iii

8

9 1. Indledning Formålet med projektet "Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer" er at vurdere den byggetekniske anvendelighed af alternative isoleringsmaterialer. I projektet er der gennemført omfattende målinger af de basale varmeog fugtfysiske parametre for alternative - og mineraluld materialer, samt udført beregninger af fugtforhold ved simulering med MATCH-programmet af ca. 10 konstruktioner med alternative - og traditionelle materialer. Følgende varme- og fugtfysiske parametre er målt Sorptionsisotermer (BKM) Vanddamppermeabilitet målt med kopforsøg (BKM) Vandopsugningsevne målt med kapillarsugningsforsøg (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Varmeledningsevne for fugtige materialer (IBE) Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE) Der er udarbejdet separate rapporter for hver af disse emner. Der er ligeledes udarbejdet en rapport der dels indeholder en kort beskrivelse af fremstillingen af de isoleringsprodukter, der indgår i nærværende projekt, dels leverandør/producent-oplysninger om de hygrotermiske egenskaber for de undersøgte isoleringsprodukter. For hvert produkt er vist et billede, der illustrerer strukturen i produktet i form af fibergeometri og -orientering, samt tilstedeværelsen af eventuelle støttefibre af polyester. Disse billeder er taget i scanningelektronmikroskop, hvorved billeder med en relativ stor dybdeskarphed og kontrast er opnået. Alle billeder vises i samme forstørrelse angivet ved en målestok nederst på billedet. Et eksempel ses på figur 1. Figur 1 Scanningelektronmikroskop-billede af Miljø Isolering (papirisolering med salte). Længden af den hvide markør (målestok) nederst i billedet er 500 µm. 1

10 2. Oversigt over undersøgte isoleringsprodukter og anvendte målemetoder I tabel 2 er givet en oversigt over de undersøgte isoleringsprodukter og anvendte målemetoder. Isoleringsprodukterne er opdelt i uorganiske - og organiske produkter, og ud for hvert produkt er angivet en produktbetegnelse, en produkttykkelse/form, oplysning om hvordan produktet er anskaffet, samt de anvendte målemetoder. For papirisolering fra Miljø Isolering er undersøgt såvel et imprægneret produkt udtaget på lager hos Miljø Isolering, et produkt uden kemisk behandling, samt et imprægneret produkt hentet på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Dette skyldes at SBI har målinger i gang med papirisolering i vægge i instituttets fugtforsøgshus. For sammenligningens skyld er en prøve af SBI's sending fra Miljø Isolering derfor indgået i bestemmelsen af sorptionsisotermer. Prøver af produkterne Herafla og Herawool er ligeledes hentet på SBI, da de bestilte varer af Herafla og Herawool ikke var leveret til DTU på det tidspunkt bestemmelse af sorptionsisotermer (målemetode C) af tidsmæssige grunde blev sat igang. Mineraluldsprodukter er inkluderet mhp. sammenligning af måleresultater efter ønske fra Energistyrelsen. Produkttykkelsen er firmaernes nominelle produkttykkelse for plade- henholdsvis rullevarer, se dog note 9 til tabellen. Det er ligeledes angivet, hvis produktet er et løsfyldprodukt. I kolonnen "Anskaffet" betyder "Udtaget på lager" at en projektmedarbejder enten har indkøbt produktet via f. eks. en tømmerhandel eller har udtaget produktet direkte hos producenten. Borry Henriksen har fremsendt en prøve af Ekofiber Væg, Jens Ambjerg Pedersen en prøve af fåreuld fra Scandan. I tabel 1 nedenfor findes en fuldstændig producent/leverandørliste. I kolonnen for målemetoder i tabel 2 er med "" angivet de anvendte målemetoder. Tabel 1 Leverandør/producentliste for de undersøgte produkter. Produkt Leverandør/producent Rockwool A-batt Rockwool, Hovedgaden 501, 2640 Hedehusene via tømmerhandel Glasuld 39 Perlite SC (behandlet) Perlite (ubehandlet) Ekofiber Vind Ekofiber Væg Miljø Isolering Miljø Isolering uden salte Isodan Isodan uden salte Herafla SF 040 Herawool NF 040 Herawool BP 040 Scandan Glasuld, Østermarksvej 4, 6580 Vamdrup via tømmerhandel Nordisk Perlite ApS, Sundkrogskaj 2, 2100 Kbh. Ø Ekofiber, Sverige via Borry Henriksen, Kystvejen 178, 4671 Strøby Miljø Isolering ApS, Brødeskovvej 40, 3400 Hillerød Isodan Danmark ApS, Maribovej 20, 4960 Holeby via Egen Vinding og Datter ApS, Rønnedevej 18, 4100 Ringsted Heraklith GmbH, Tyskland via Holbæk Byggevare Compagni, Kalundborgvej 123, 4300 Holbæk Scandan, Flinterupvej 21B, Kirke Flinterup, 4180 Sorø 2

11 Tabel 2 Undersøgte isoleringsprodukter i projektet Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. Oversigt. Produkt Produktbetegnelse Tykkelse/form Anskaffet Målemetoder A B C D E F Produkter af uorganiske materialer Rockwool A-batt Mineraluld 3) Glasuld 39 Mineraluld 4) Perlite SC (behandlet) Perlite (ubehandlet) Ekspanderet vulkansk aske 5) Ekspanderet vulkansk aske 6) 50 mm, plade 50 mm, rulle Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Udtaget på lager Udtaget på lager Udtaget på lager Udtaget på lager Produkter af organiske materialer - papirisolering Ekofiber Vind 12) Ekofiber Væg Miljø Isolering - 1 Miljø Isolering - 2 (u. salte) Miljø Isolering - SBI 1) Isodan Isodan u. salte Papiruld + 18 vægt% borsalte Papiruld + 5 vægt% borsalte Papiruld + 6 vægt% borsalte + 9 vægt% aluminiumhydroid Papiruld Som Miljø Isolering - 1 Som Miljø Isolering - 1 Papiruld Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Løsfyldprodukt Udtaget på lager Borry Henriksen Udtaget på lager Udtaget på lager Hentet på SBI Udtaget på lager Udtaget på lager 10) 14) 14) 11) 14) 10) 10) 11) 11) 11) 10) 11) 11) Produkter af organiske materialer - hør, fåreuld Herafla SF 040 7) Herafla SF 040 2) Herawool NF 040 8) Herawool NF 040 Herawool BP 040 8) Herawool BP 040 2) Scandan Hør + støttefibre + 8 vægt% ammoniumsulfat/fosfat Som ovenfor Fåreuld vægt% borsalte + 1 vægt% urea Som ovenfor Fåreuld +støttefibre vægt% borsalte + 1 vægt% urea Som ovenfor Fåreuld 13) 30 mm, rulle 100 mm, rulle 30 mm, rulle 100 mm, rulle 190 mm, plade 9) 160 mm, plade 70 mm, rulle Lev. fra Tyskl. Hentet på SBI Lev. fra Tyskl. Lev. fra Tyskl. Lev. fra Tyskl. Hentet på SBI Lev. fra Scandan 3

12 Noter til målemetoder, tabel 2: A B C D E F Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering Sorptionsisotermer Vanddamppermeabilitet Kapillarsugning Fugtbuffervirkning Noter i øvrigt, tabel 2: 1) Supplerende målinger på SBI s beholdning af materiale fra Miljø Isolering efter aftale med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). KUN anvendt ved forsøg med målemetode C 2) Materiale hentet hos SBI, da de bestilte varer af Herafla og Herawool ikke var leveret til DTU på det tidspunkt forsøg med metode C af tidsmæssige grunde blev sat i gang. KUN anvendt til målemetode C 3) Densitet kg/m 3 4) Densitet 16 kg/m 3 5) Vandafvisende (siliconebehandlet), kornstørrelse mm fra Nordisk Perlite (betegnelse Perlite 0560 SC). Densitet 85±20 kg/m 3 6) Ikke behandlet, kornstørrelse mm fra Nordisk Perlite (betegnelse Perlite 0560). Densitet 85±15 kg/m 3 7) Herafla SF 040 fra Heraklith er produkt med støttefibre (polyester, 18%), densitet 30 kg/m 3 8) Herawool BP 040 fra Heraklith er produkt med støttefibre (polyester, 14%), densitet 25 kg/m 3, Herawool NF 040 er uden støttefibre, densitet 25 kg/m 3 9) Den reelle tykkelse varierer mellem 170 og 215 mm inden montering i konvektionsapparat. Middelværdi er indført i tabellen 10) Densitet 65 kg/m 3 11) Densitet 40 kg/m 3 12) Vind er svensk for loftsrum 13) Mængden af tilsætningsstoffer er ikke oplyst, men typisk tilsættes urea for at modvirke insektangreb 14) Densitet 60 kg/m 3 4

13 3. Sorptionsisotermer Sorptionsisotermer for alternative - og traditionelle isoleringsprodukter er bestemt ved 20 C og 40 C ved brug af to forskellige forsøgsopstillinger. I klimaskab (figur 2) styres den relative fugtighed ved tør og fugtig luft tilført skabet, og i ekssikkatorer styres den relative fugtighed ved mættede saltopløsninger. Ved 20 C er med klimaskabsopstillingen målt på to typer Perlite, fem typer papirisolering (to typer fra Ekofiber, to typer fra Miljø Isolering, en type fra Isodan), en type af fåreuld (Herawool), en type af hør (Herafla), samt to typer af mineraluld fra henholdsvis Rockwool og Glasuld. Adsorptionsisotermer ved 20 C for udvalgte produkter er vist i figur 3, mens desorptionsisotermer ved 20 C for de samme produkter er vist i figur 4. Ved 40 C er målt adsorptionsisotermer på en type af fåreuld og to typer af papirisolering (Ekofiber, Miljø Isolering) med ekssikkatoropstilling og en type papirisolering (Ekofiber) med klimaskabsopstilling. Adsorptionsisotermer ved 40 C (ekssikkatoropstilling) og 20 C (klimaskabsopstilling) for udvalgte produkter er sammenlignet i figur 5. Adsorptionsisotermer for rene salte fra produkterne er bestemt ved 21 C. De opnåede resultater er i den separate rapport om sorptionsisotermer sammenlignet med resultater fra litteraturen for Leca samt for mineralulds- og papirisoleringsprodukter. Figur 2 Klimaskabsopstilling på BKM til bestemmelse af sorptionsisotermer. De to klimaskabe til venstre benyttes til forsøg ved 20 C. Klimaskabet til højre benyttes til forsøg ved andre (højere) temperaturer, i det aktuelle tilfælde 40 C. I samtlige skabe udføres vejninger af prøveemner uden at skabene åbnes. 5

14 Vandtørstof-forhold [vægt%] Herafla SF 040 Ekofiber Vind Ekofiber Væg Miljø Isolering -1 Miljø Isolering -2 (u.salte) Herawool NF 040 Glasuld 39 Rockwool A-batt Perlite (ubehandlet) RF [%] Figur 3 Adsorptionsisotermer, 20 C, klimaskabsopstilling. Udvalgte produkter. Produkterne angives efter aftagende sorptionsevne ved RF større end 90%. Reference for vandtørstofforhold er tørring over magnesiumperchlorat (1% RF). 6

15 Vandtørstof-forhold [vægt%] Herafla SF 040 Ekofiber Vind Ekofiber Væg Miljø Isolering -1 Miljø Isolering -2 (u.salte) Herawool NF 040 Glasuld 39 Rockwool A-batt Perlite (ubehandlet) RF [%] Figur 4 Desorptionsisotermer, 20 C, klimaskabsopstilling. Udvalgte produkter. Produkterne angives efter aftagende sorptionsevne ved RF større end 90%. Reference for vandtørstofforhold er tørring over magnesiumperchlorat (1% RF). 7

16 Vandtørstofforhold [vægt%] Ekofiber Vind 40C Miljø Isolering-1 40C Herawool 40C Ekofiber Vind 20C Miljø Isolering-1 20C Herawool 20C RF [%] Figur 5 Adsorptionsisotermer ved 40 C (ekssikkatoropstilling) og 20 C (klimaskabsopstilling). Tørring over magnesiumperchlorat (1% RF) benyttes som reference ved ekssikkatoropstilling og 3% RF ved klimaskabsopstilling. Det kan konkluderes at de uorganiske produkter Perlite, Rockwool A-batt og Glasuld 39 alle har et vandtørstofforhold under 2 vægt%, dog med undtagelse af Glasuld 39, der har en begyndende fugtbinding ved 75 %RF og med et vandtørstofforhold på ca. 10 vægt% ved 96 %RF. Alle de organiske produkter følger stort set samme kurve op til ca. 80 %RF, hvorefter fugtbindingen i de tilsatte salte giver de meget høje vandtørstofforhold for høje RF. Det kan ikke ud fra de opnåede resultater konkluderes om det høje vandtørstofforhold er skadeligt eller ikke-skadeligt for anvendelsen af de organiske, alternative isoleringsprodukter. Desuden har problematikken omkring eventuel udvaskning af salte ved en høj RF ligget udenfor dette projekts rammer. 8

17 4. Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter er bestemt ved 23 C. Som målebetingelser er benyttet 50 %RF i målekammeret og 1%RF (tørkop) henholdsvis 94 %RF i koppen (vådkop). De undersøgte produkter fremgår af tabel 3 og 4. Løsfyldprodukter (Perlite, Ekofiber, Miljø Isolering) har været pakket til den af leverandøren anbefalede densitet. For øvrige produkter benyttes leveringstykkelse. Ekofiber er undersøgt ved to densiteter (40 kg/m 3 og 65 kg/m 3 ) og den ene type fra Miljø Isolering ved to tykkelser (110 mm og 50 mm) for at studere henholdsvis densitetens og prøvetykkelsens betydning for fugtmodstandstallet og vanddamppermeabilitetskoefficienten. Resultater er vist i tabel 3 (vådkop) og i tabel 4 (tørkop). I den separate rapport om kopforsøg er gennemgået en metode til at foretage korrektion for luftlag i koppen og overgangsmodstande på prøveemnets to sider. Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter er her angivet dels som målte dels som korrigerede værdier. Det kan konkluderes at samtlige materialer er meget åbne for diffusion af vanddamp, samt at der, i modsætning til porøse bygningsmaterialer generelt, stort set ingen forskel er på tørkopog vådkopresultater. Forsøgene er udført med identiske prøvningsbetingelser. Figur 6 Kop med prøveemne til bestemmelse af vanddamppermeabilitetskoefficienten. 9

18 Tabel 3 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 50% - 94% (vådkop). Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 Oprindelig tykkelse [mm] 110 Sætning under prøvning [%] 0 Zp 10 9 (Pa s m 2 ) / kg δp kg / (Pa m s) Værdier ifølge standard 1) Værdier ifølge standard 1) 1.14 ± ± 12 Ekofiber Vind < ± ± 10 Ekofiber Vind ± ± 2 Miljø Isolering ± ± 27 Miljø Isolering < ± ± 13 Miljø Isolering -2 (u.salte) < ± ± 23 Herawool NF 040 (u.støttefibre) ± ± 35 Herafla SF ± ± 50 Rockwool A-batt ± ± 17 Glasuld ± ± 36 Note: Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Herafla, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i pren ISO (1998) 1): Beregnet efter pren ISO (1998) Værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficient δp er middelværdier ± spredning (af 3 prøveemner) Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s 10

19 Tabel 4 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 50% - 1% (tørkop). Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 Oprindelig tykkelse [mm] 110 Sætning under prøvning [%] 0 Zp 10 9 (Pa s m 2 ) / kg δp kg / (Pa m s) Værdier ifølge standard 1) Værdier ifølge standard 1) 1.01 ± ± 47 Ekofiber Vind < ± ± 4 Ekofiber Vind ± ± 2 Miljø Isolering ± ± 34 Miljø Isolering < ± ± 5 Miljø Isolering -2 (u.salte) < ± ± 5 Herawool NF 040 (u.støttefibre) ± ± 13 Herafla SF ± ± 7 Rockwool A-batt ± ± 12 Glasuld ± ± 6 Note: Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Herafla, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i pren ISO (1998) 1): Beregnet efter pren ISO (1998) Værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficienter δp er middelværdier ± spredning (af 3 prøveemner) Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s 11

20 5. Kapillarsugning Ved kapillarsugningsforsøg er bestemt vandopsugningsevne, vandindhold og sugehastighed for de i tabel 5 listede produkter. Måling af vandopsugningsevne er sket med de på figur 7 og figur 8 viste opstillinger. Figur 7 viser opstillingen til løsfyldsprodukter (Perlite, Ekofiber, Miljø Isolering), og figur 8 viser opstillingen til sammenhængende produkter. Opstillingen på figur 7 består af et pleiglasrør med et galvaniseret stålnet i bunden hvorpå der ligger et fint polyesternet. Der er ikke låg over røret, dvs. fordampning modvirkes ikke. Opstillingen på figur 8 består af et bur af galvaniseret stålnet med variabel højde. Klimaet i laboratoriet er 50±5 %RF, 23±1.5 C under forsøgenes udførelse. Undersiden af prøveemnet har været 1 cm under vandoverfladen. Tabel 5 Produkt Måleresultater. Kapillarsugningsforsøg. Middelvandindhold for Perlite SC (behandlet) er angivet for to højder aht. sammenligning med tidligere fundne måleresultater. Opsuget vand Q kap [kg/(m 2 sugeflade)] Kapillaritetstal k [kg/(m 2 s )] Middelvandindhold [vægt % (105 o C)] Perlite (ubehandlet) Perlite SC (behandlet) Nederste 0-2 cm Øverste 2-20 cm Ekofiber Vind (40 kg/m 3 ) Ekofiber Vind (65 kg/m 3 ) Miljø Isolering Herawool NF Herafla SF Rockwool A-batt Glasuld Det kan konkluderes at Perlite SC (behandlet), Herawool NF 040, Herafla SF 040, Rockwool A-batt og Glasuld 39 har en lille vandopsugningsevne målt som opsuget vand i kg/(m 2 sugeflade) og et lille kapillaritetstal målt i kg(m 2 / s). Perlite (ubehandlet) og de tre papirisoleringsprodukter har alle stor vandopsugningsevne. Figur 9 viser udseendet af Ekofiber Vind (65 kg/m 3 ) efter tørring ved 105 C. Prøven er delt i 4 lag, der er tørret og vejet hver for sig til bestemmelse af vandindholdet i hvert af lagene. Undersiden af det nederste lag, vist øverst i figur 9, har været 1 cm under vandoverfladen. 12

21 Figur 7 Opstilling til måling af vandopsugningsevne for løsfyldprodukt. Figur 8 Opstilling til måling af vandopsugningsevne for sammenhængende materiale. 13

22 Figur 9 Ekofiber Vind (65 kg/m 3 ) efter tørring ved 105 C. Billede 1 viser de nederste 5 cm af prøven (fra 1 cm under vandoverfladen til 4 cm over), billede 2 viser laget 4-9 cm over vandoverfladen, billede 3 og 4 viser lagene 9-14 cm og cm over vandoverfladen. 14

23 6. Fugtbufferevne Porøse, absorberende materialer afgiver vanddamp til luften når RF falder, idet materialet reagerer mod den proces sædvanligvis ventilation der forårsager faldet i RF. Vanddamp absorberes igen i materialet når RF stiger. Denne proces er i dette projekt defineret som fugtbufferevne. Der er ingen international enhed til beskrivelse af et materiales fugtbufferevne og heller ingen international standard for at måle denne evne. I et lukket kammer er målt hvorledes forskellige vægkonstruktioner udjævner variationer i kammerluftens RF. Kammeret består af en lufttæt, rustfri stålkasse med et volumen på 0.5 m 3 hvori et udstyr kan afgive vanddamp til eller kan optage vanddamp fra kammerluften. RF i kammerluften kontrolleres af interaktionen mellem den absorberende forsøgsvæg i kammeret og kammerluften. Ved analyse af måleresultater kan det konkluderes, at absorberende isolering bag en dampbremse og en gipsplade ikke har nogen praktisk indflydelse på et hus indeklima, hvis huset er ventileret som det anbefalede, dvs. 0.5 gang per time. Figur 10 Udvikling af den relative fugtighed [%] igennem en væg efter pludselig tilførsel af vanddamp til rummet. Væggen består af en gipsplade, en dampbremse og uldisolering. Bagsiden er en aluminiumsplade. Testvæggen er forkonditioneret til ca. 42 %RF. Ved time 5 er testkammeret tilført vanddamp, svarende til at der uden væggen ville kondensere 20 g/m 3 vand i kammeret. Testvæggen absorberer vanddampen så effektivt at RF aldrig overstiger 80 %. I begyndelsen er det gipspladen der absorberer vanddampen, hvorefter den langsomt videregives til den bagvedliggende uldisolering. Efter 60 timer er hovedparten af vandet oplagret i ulden og RF i rummet er dalet til 57 %. Uldisoleringen er derfor en effektiv fugtbuffer i dette lukkede kammer, men i et virkeligt rum ville naturlig ventilation have skiftet luften ud flere gange inden ulden er rigtig begyndt at absorbere vandet. 15

24 7. Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Varmeledningsevnen (λ-værdien) for flere alternative isoleringsprodukter er bestemt under forskellige fugtmæssige betingelser i et specielt konstrueret varmepladeapparat. Apparatet er illustreret i figur 11. I et målefelt afsættes en effekt i en varmeplade under prøveemnets midte, der giver anledning til en varmestrøm gennem prøveemnet mod apparatets kolde side. Den kolde side holdes på ca. 14 C ved hjælp af væske fra et kølebad, medens den varme side holdes på ca. 28 C. Ved hjælp af termosøjler (seriekoblede termoelementer) og guard varmeplader i et randområde ved siden af målefeltets varmeplade, samt under denne, sikres samme temperatur disse steder som i selve målefeltet. Prøveemnets flade har størrelsen mm og er 30 mm tyk. Selve målefeltet er på mm. Disse dimensioner, og de nævnte guard-varmeplader, sikrer en praktisk taget endimensional varmestrøm gennem prøveemnet over målefeltet. Den i målefeltet afsatte effekt og temperaturdifferensen mellem den kolde og den varme side af prøveemnet måles, og derved kan prøveemnets varmeledningsevne bestemmes. Figur 11 Pladeapparat til bestemmelse af varmeledningsevne for materialer, der påvirkes med fugtmæssig konditioneret luft. 16

25 Den specielle konstruktion ved dette varmepladeapparat gør, at fugtmæssigt konditioneret luft kan passere i spalter placeret mellem prøveemnet og den varme og kolde plade. Luften befugtes ved bestrygning af mættede saltopløsninger (MgCl 2, Mg(NO 3 ) 2 og NaCl), hvis temperatur kan reguleres. Varmeledningsevnen kan således bestemmes under forskellige fugtmæssige betingelser. Et varmelegeme placeret ved luftindtaget til varmepladen tilfører en effekt, der modsvarer luftens varmetab ved passagen gennem slanger og henover saltopløsningen, hvor den ønskede fugtmæssige kondition opnås. Luftens temperatur og relative fugtighed måles ved indløb og udløb til både den kolde og den varme plade. Diffusionsåbne, vindspærrende membraner (Tyvek ) på begge sider af prøveemnet begrænser luftgennemgang gennem prøveemnet, så der ikke af denne årsag forekommer noget væsentligt særskilt varmetab. Tyvek s (lave) diffusionsmodstand er målt særskilt ved tør- og vådkopsforsøg, og værdierne (0,08 0,29 GPa m 2 s/kg) indregnes sidenhen som korrektioner ved bestemmelse af, hvilke fugtigheder prøveemnerne har været udsat for. Varmeledningsevnen er først målt med luftstrøm, men uden fugtmæssig konditionering af luften i spalterne (rumkondition). De efterfølgende målinger er foretaget med luftstrøm under forskellige, stigende, fugtforhold. Der startes med fugtigheder, som ligger nær ved rumluftens (ca %RF). Derefter forøges fugtigheden i luftspalterne gradvist. Til sidst i prøvningsforløbet opstår der kondens i materialet. Varmeledningsevnen er bestemt ved mindst 10 forskellige fugtpåvirkninger for hver af de alternative isoleringsprodukter: Ekofiber Vind, Herafla SF 040, Herawool NF 040 (uden støttefibre), Perlite SC (behandlet), og for Rockwool A-Batts til sammenligning. Til yderligere sammenligning er gennemført målinger ved et mindre antal forskellige fugtpåvirkninger (dog mindst 3) for hvert af isoleringsprodukterne: Miljø Isolering og Isodan (begge produkter undersøges både i varianter med tilsætningsstoffer i form af salte, og uden). Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen er indledningsvis blevet kontrolleret uden luftspalte på den varme side ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren. Her blev den forventelige varmeledningsevne opnået indenfor ±1% ved sammenligning med målinger i et konventionelt λ-apparat. Apparatets evne til at måle varmeledningsevnen, når der er luftspalter mellem prøveemnet og de kolde og varme plader, er herefter blevet afprøvet ved at måle på et prøveemne af ekstruderet polystyren med og uden luftstrøm i spalterne, men uden fugtpåvirkning. Uden luftstrøm opnåedes en varmeledningsevne, der lå indenfor ±3% af det forventelige, medens denne afvigelse var ±11% med luftstrøm. Alle målinger med de her undersøgte materialer er startet uden fugtpåvirkning. Ikke desto mindre er opnået resultater, både med og uden fugtpåvirkning, der lå 0-20% over det forventelige for de anvendte materialer. Målingerne i nærværende undersøgelse bør derfor ikke betragtes at give rigtige absolutte værdier for varmeledningsevnen men kan give indikationer af fugtniveauets relative betydning. Tabel 6 viser hvilke relative fugtigheder, der har været anvendt som påvirkning ved målinger på produktet Ekofiber Vind, hvilke beregnede relative fugtigheder dette modsvarer mellem prøveemnet og Tyvek-membranerne på den kolde og den varme side, og endelig hvilke varmeledningsevner, der er målt. De samme resultater er illustreret i figur 12. De sidste målinger inden forsøgets afslutning er foretaget under forhold, hvor der formentlig har opbygget sig kondens i den kolde side af isoleringen, indenfor Tyvek-membranen. Under 17

26 disse forhold har den målte λ-værdi typisk haft svært ved at stabilisere sig på en endelig værdi. Figur 13 viser de målte λ-værdier for alle materialer. Værdierne er optegnet som funktion af den gennemsnitlige relative fugtighed i spalterne på hver side af prøveemnet. Varmeledningsevnen udviser for alle materialerne kun en lille afhængighed af fugtniveauet indtil dette når et vist højt niveau (gennemsnits-rf over ca. 75%). Derefter stiger varmeledningsevnen betydeligt med op mod 50%. Men denne stigning må i virkeligheden formodes at være forårsaget af en ophobning af fugt som kondens i de dele af isoleringen, der ligger umiddelbart bag Tyvek-membranen på den kolde side. De fundne λ-værdier har således ikke nogen praktisk betydning i konstruktioner, hvor kondens ikke forekommer. Når der ses bort fra disse kondenssituationer, er den maksimale stigning i varmeledningsevnen på 5-10% pga. det hygroskopiske optag af fugt fra den omgivende luft. Tabel 6 Relative fugtigheder i luftspalterne omkring prøveemnet (Ekofiber Vind) og på prøveemnets overflader indenfor Tyvek-membranerne samt den målte varme ledningsevne. Relativ fugtighed, RF Varmeledningsevne, Varm Varm Kold Kold Middel λ * spalte side side spalte RF [%] [%] [%] [%] [%] [mw/(m K)] Uden luftstrøm ,0 Med luftstrøm , , , , , , , , , ,6 ** ,7 ** ,9 ** * : Målingerne med det særlige λ-apparat, der er anvendt i nærværende undersøgelse, skal opfattes som relative målinger, der ikke kan betragtes at give sande absolutte værdier for materialernes varmeledningsevne, men som giver indikationer af fugtniveauets betydning. ** : λ-værdien konvergerer ikke mod en bestemt værdi formentlig pga. kondensdannelse. 18

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD

Læs mere

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Sorptionsisotermer Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep SAGSRAPPORT SR-0006 CARSTEN RODE

Læs mere

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Standardiseringsarbejde mv.

Standardiseringsarbejde mv. Standardiseringsarbejde mv. Et projekt udført med tilskud fra Energistyrelsens Program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Rapporten er udarbejdet for, Landsforeningen Økologisk Byggeri faggruppen

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevnen ud fra deklarerede værdier for

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P Notat Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P 30. januar 2015 Projekt nr. 318384 Udarbejdet af LA Kontrolleret af BEH Godkendt

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-7-6 27 ISSN 161-865 Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler Jianhua

Læs mere

Afcheckning af fugtmåleceller

Afcheckning af fugtmåleceller Bygge- og Miljøteknik ApS Afcheckning af fugtmåleceller Sag nr.: R767-001 30. december 1999 Rapport udarbejdet for Energistyrelsen under udviklingsprogrammet Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering, ES-sagsnummer

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner August 2011 ARBEJDSANVISNING Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner Disse instruktioner angår primært nyproduktion

Læs mere

Dansk Geoteknisk Forening

Dansk Geoteknisk Forening Dansk Geoteknisk Forening Leca letklinker s egenskaber Allan Dahl Saint-Gobain Weber A/S Danmark September 2014 I 2012 blev EN 15732 Letvægtsfyld og termisk isolering til bygge- og anlægsarbejder Letklinkerprodukter

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Beregningsmetoder. Fugtberegningsmetoder. Hygrotermik. Skimmelvurdering. θ θ. = si e. Vanddampdiagram. Vanddampdiagram

Beregningsmetoder. Fugtberegningsmetoder. Hygrotermik. Skimmelvurdering. θ θ. = si e. Vanddampdiagram. Vanddampdiagram Carsten Rode Lektor, DTU Byg Beregningsmetoder Hygrotermik Skimmelvurdering - temperaturfaktor Glasers metode Instationære - analytiske Numeriske metoder 1D MATCH WUFI 2D Delphin WUFIZ Whole building BSim

Læs mere

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?.

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. V. EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING AF LOFTER?

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering 11-6-2015 Søren Peter Bjarløv DTU s samarbejdspartnere om indvendig isolering GI Realdania EUDP RiBuild, DTU DTU Rigas Tekniske Universitet TI Dresden

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere