Social innovation ved nybyggeri og renovering

Transkript

1 Foto: JJW Arkitekter Social innovation ved nybyggeri og renovering Anbefalinger til Betty Nansens Allé April 2014

2 Indledning Boligselskabet for Handicappede på Frederiksberg udgøres af ejendommen Betty Nansens Allé på Frederiksberg. Bygningen rummer 4300 m2 fordelt på i alt 60 lejemål og servicearealer og er i dag teknisk nedslidt og uegnet til sit egentlige formål, nemlig at huse bevægelseshæmmede. I et samarbejde mellem Boligselskabet KAB og Frederiksberg Kommune er det derfor besluttet at lave en gennemgribende omdannelse af ejendommen. Omdannelsen af byggeriet skal skabe nogle fysiske rammer, der understøtter og giver mulighed for synergi mellem de kommende beboergrupper, som er en sammensætning af bevægelseshæmmede og unge i ungdomsboliger. Der er i november 2012 afleveret et skitseprojekt fra JJW Arkitekter, som visualiserer, hvordan en omdannelse af bygningen med idræt som omdrejningspunkt kunne se ud. Den forestående omdannelse af ejendommen skal ses i tæt sammenhæng med lokalområdet. Bygningens umiddelbare naboer er Domus Vista Centret og Nordens Plads, som allerede rummer en bred beboer- og boligmasse. Området er endvidere udpeget som byudviklingsområde, hvor det overordnede formål med den vedtagne helhedsplan og lokalplan er at skabe grundlag for en bæredygtig og helhedsorienteret byudvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Sammenhængen til den omgivende by skal udvikles og de eksisterende forbindelser styrkes. Endvidere skal der sikres god tilgængelighed til den offentlige trafik og trygge forbindelser gennem området og mellem dets byrum. Inden for en nærmere årrække planlægges dermed en markant omdannelse af hele området med blandede byfunktioner i form af detailhandel, liberale erhverv, offentlige formål og boligformål, hvormed nye beboergrupper og aktører vil blive tiltrukket til området. Fra omdannelsesprojekt til socialt bæredygtigt byggeri Boligselskabet for Handicappede på Frederiksberg og KAB har med Betty Nansens Allé ønsket at lave et demonstrationsprojekt for fremme af social innovation i alment byggeri. Den overordnede filosofi bag demonstrationsprojektet er at betragte boligen som mere end blot et sted at bo. Boligen skal også fungere som platform for sociale løsninger eksempelvis skabelse af bedre sundhed, et bedre miljø, bedre uddannelse, højnede beskæftigelsesmuligheder og bekæmpelse af social isolation blandt beboerne. Bygningen på Betty Nansens Allé har derfor i perioden februar- september 2013 dannet rammen om udviklingen af et generelt koncept for fremme af social innovation ved nybyggeri og omdannelser. Konceptet er udviklet af Teknologisk Institut og består af følgende fem trin: 1. Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika. 2. Kortlægning af udækkede behov, og ressourcer blandt beboerne og i nærmiljøet. 3. Afdækning af samspilsmuligheder 4. Udledning af platforme og fysiske rammer for social interaktion [2]

3 5. Sikring af social interaktion og vedligeholdelse For en yderligere uddybning af de enkelte trin henvises i øvrigt til analyserapporten bag konceptet. Hvordan byggeriet skal danne rammen om nye og bedre sociale løsninger tænkes med dette koncept ind fra starten af byggeprocessen. Målet er at skabe et socialt bæredygtigt byggeri. Set i forhold til det forestående omdannelsesprojekt på Betty Nansens Allé skal konceptet således indgå som et præprojekt, før der udskrives en arkitektkonkurrence og den faktiske byggeproces påbegyndes. Anbefalingerne, der præsenteres nedenfor, baserer sig på et omfattende analysearbejde. Interviews og workshops blandt beboere på Betty Nansens Allé, interessenter i lokalområdet, eksperter, bygherre og Frederiksberg Kommune har udgjort datagrundlaget. Anbefalingerne er knyttet til hver af konceptets 5 trin. Anbefalinger for Betty Nansens Allé Trin 1 - Afklaring af byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika. Konceptets første trin rummer en afklaring af, hvem byggeriet skal huse, og hvilke sociale formål byggeriet skal tjene blandt beboerne og i lokalområdet. Byggeriets beboersammensætning Frederiksberg Kommune har 100 % anvisningsret i bygningen. Kommunen lægger foreløbigt op til, at den omdannede bygning skal huse tre groft skitserede beboergrupper med et fælles kendetegn i form af ønsket om aktivitet, sundhed og socialt fællesskab. De tre beboergrupper er: 1. Yngre/midaldrende kognitivt velfungerende borgere med omfattende fysiske handicaps og med ønske om social aktivitet (f.eks. borgere med BPA-ordning). 2. Ældre borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse og med ønske om at indgå i sociale fællesskaber på tværs af generationer Unge under uddannelse. 1 Gruppen af ældre borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse var ikke udpeget som beboergruppe i byggeriet på det tidspunkt hvor analysen bag nærværende anbefalinger blev foretaget. Det er således ikke specifikt blevet analyseret hvordan der bedst muligt skabes et optimalt samspil mellem denne gruppe og de to øvrige. Dog vurderes det overordnet, at gruppen hvis byggeriet og den sociale vedligeholdelse indrettes herefter både ville kunne drage nytte af og bidrage positivt til fællesskabet med de to øvrige grupper i bebyggelsen. [3]

4 I forhold til den relative fordeling mellem studerende og bevægelseshæmmede lægger Frederiksberg Kommune i øjeblikket op til, at bygningen skal rumme ca. 20 boliger til bevægelseshæmmede med en størrelse på 80 m2, 20 ældreboliger på 65 m2 og 48 ungdomsboliger med en størrelse på 25 m2. Der skal i denne sammenhæng tages forbehold for bindinger i bygningen. Teknologisk Institut vurderer, at der ved endelig beslutning om beboersammensætning og antal handicap-, ældre og ungdomsboliger bør være opmærksomhed på, at de enkelte beboergrupper afbalanceres, så én gruppe ikke bliver kulturbærende i forhold til de øvrige beboergrupper. Det optimale udgangspunkt for fremme af en gensidigt berigende og bæredygtig social interaktion er ligeværd, hvor der er samme respekt for begge parters værdighed og personlige integritet, men også hvor alle beboergruppers ønsker og behov tillægges samme værdi. Hvis den ene af flere grupper bliver for dominerende over tid, mistes ligeværdigheden. Anbefaling 1: Teknologisk Institut anbefaler, at der ved endelig beslutning om antallet af hhv. handicap-, ungdoms- og ældreboliger er opmærksomhed på, at afbalancere antallet af boliger, med henblik på ligeværdighed og lige muligheder for at indgå i den sociale kontekst, som er projektets kerne. Anbefaling 2: Teknologisk Institut anbefaler, at den endelige beboersammensætning afklares endeligt mellem KAB og Frederiksberg Kommune, før konceptets øvrige trin appliceres på Betty Nansens Allé. Byggeriets sociale formål og karakteristika Byggerier kan gennem den fysiske udformning og beboerrelationer bidrage til at adressere en lang række samfundsmæssige udfordringer. Med den planlagte beboersammensætning på Betty Nansens Allé kunne disse sociale formål være følgende: Bekæmpelse af social isolation Fremme af beboernes sundhed Fremme af beboernes integration i lokalområdet Forbedring af beboernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Endelig skal der nedfældes en række karakteristika, som understøtter byggeriets sociale formål og skal optræde som en rød tråd gennem byggeriet. Konklusionen på en workshop for [4]

5 byggeriets interessenter og potentielle beboere, er, at følgende karakteristika for byggeriet på Betty Nansens Allé vil være meningsfulde: Ligeværd Tilgængelighed Bæredygtighed Fysisk aktivitet Sundhed Fysisk aktivitet og sundhed er medtaget, da det har været fremsat som et specifikt ønske blandt repræsentanter for de nuværende beboere. I sidste ende er det op til byggeriets parter og ikke mindst de kommende beboerne at identificere hvilke karakteristika, der endeligt vælges. Udvælgelsen bør ske ud fra en betragtning af, hvad der gør byggeriet attraktivt, samtidig med at det er effektfuldt i forhold til at skabe social værdi. Trin 2 Kortlægning af udækkede behov, og ressourcer blandt beboerne og i nærmiljøet. Trin 2 omfatter en kortlægning af beboernes ressourcer og udækkede behov i forhold til at bidrage til byggeriets sociale formål. En indbygget metodisk udfordring med Betty Nansens Allé har været, at bygningens nuværende beboere ikke nødvendigvis skal bo i bygningen efter omdannelsen, samt at byggeriet i øjeblikket slet ikke huser den ene beboergruppe de studerende. Samtidig er udviklingen af projektet sket i en dynamisk proces, hvor den forventede kommende beboersammensætning er blevet kvalificeret løbende eftersom mere viden er blevet genereret. De fleste beboerinterview, der ligger til grund for anbefalingerne, er følgelig foretaget med personer, der matchede den beboerprofil, som det omdannede byggeri er tiltænkt. Afdækningen rettet mod bygningens beboere blev foretaget med særligt fokus på fire nøgleområder: uddannelses-, beskæftigelses-, sundheds- og socialt relaterede behov og ressourcer. Afdækningen afslørede bl.a., at både de studerende og bevægelseshæmmede synes at have et generelt udækket behov i forhold til ligeværdig social interaktion; har ønsker om eller behov for fysisk træning og for meningsfuld beskæftigelse på nedsat tid (eksempelvis studiejob eller fleksjob). Afdækningen af udækkede behov og ressourcer i lokalområdet mundede ud i identifikationen af de beboergrupper eller aktører, der med fordel ville kunne tænkes ind i byggeriets koncept: Biblioteket/medborgercenteret De studerende i nabobygningen [5]

6 Ungdomsskolen Handlende i Domus Vista Centeret (som kunder i evt. socialøkonomisk virksomhed) Beboere i lokalområdet Trin 2 omfatter udelukkende overvejelser og ikke konkrete anbefalinger, da der er for store usikkerheder omkring beboersammensætning på Betty Nansens Allé samt de kommende aktører omkring Nordens Plads Trin 3 Afdækning af samspilsmuligheder Det tredje trin i konceptet er at identificere samspilsmuligheder på baggrund af de formodede udækkede behov og ressourcer blandt beboere i det eksisterende og fremtidige nærmiljø. Samspil blandt beboerne I forhold til byggeriet på Betty Nansens Allé blev det hurtigt klart, at der er behov for opmærksomhed på de forskellige interesser og positioner de forskellige beboergrupper indtager. De fysisk handicappede vil sandsynligvis bebo huset i en længere årrække, og dermed have en stærk interesse i at skabe en stærk og vedvarende social ramme i huset. De studerende må formodes at være i transit med mindre motivation for at indgå i en længerevarende og forpligtende social kontekst. Beboerne i ældreboligerne kan forventes at have en interesse i et socialt samspil, men det skal overvejes, hvad der kan skabe integration på tværs af generationer. Dette kan medføre risiko for, at der udvikles et asynkront samspil, da beboernes interesser og motivation for at deltage aktivt i huset er forskellige. Dette skal der således både i byggeriets fysiske udformning og den sociale vedligeholdelse arbejdes aktivt med at modvirke. Der blev identificeret en række områder, hvor et sådant ligeværdigt samspil ville kunne finde sted. Områder, der vil kunne tjene til fremme af både sociale-, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesrelaterede og sundhedsfremmende formål. Der blev identificeret følgende samspilsområder mellem gruppen af yngre/midaldrende kognitivt velfungerende borgere med omfattende fysiske handicaps og gruppen af unge under uddannelse : Madlavning Motion, træning og genoptræning Studierum Almindeligt socialt samvær Hobby, spil, fjernsyn og videospil Fester Ekskursioner Fælles erhvervsprojekter Idrætsforeninger [6]

7 Fødevarefællesskaber (a la Årstiderne eller Københavns Fødevareforening) Urban Gardening/nyttehaveprojekter Samspil med lokalområdet Følgende samspilsmuligheder med nuværende aktører blev identificeret: Sport og spil med unge i lokalområdet Fællesaktiviteter med Ungdomsskolen omkring udeliv og fritid Biblioteket/medborgercentret forlægger aktiviteter til det omdannede Betty Nansens Allé Samspil med nabobygningen, som også rummer ungdomsboliger og evt. handicapforeninger. I forhold til samspil med lokalområdets beboere og aktører er det Teknologisk Instituts opfattelse, at samspilsmulighederne på nuværende tidspunkt er relativt begrænsede. Det forventes dog, at denne situation forandrer sig markant, når byudviklingen af Nordens Plads realiseres. Anbefaling 3: TI anbefaler, at muligheden for dynamisk interaktion med aktører i lokalområdet indtænkes for så vidt angår inde- og udearealer fra start i den konkrete projektering. Trin 4 Udledning af platforme og fysiske rammer for social interaktion Trin 4 omfatter en afdækning af, hvordan bygningen mest hensigtsmæssigt kan indrettes for at realisere de afdækkede samspilsmuligheder beboerne imellem og med lokalområdet. Følgende mulige platforme er afdækket for byggeriet på Betty Nansens Allé: Studieområde Fælleskøkken Fællesområde med sofaer, brætspil, fjernsyn og hobbyaktiviteter (bordfodbold, bordtennis, dart, mv.) Fælles træningsrum, der både er egnet til fitness og genoptræning Køkkenhave Udendørs grillområde Udendørs sports- og aktivitetsområde, evt. udendørs fitness og træning Rum til at starte spontane aktiviteter (værksted, kontor, mv.) Socialøkonomisk virksomhed [7]

8 En endelig udvælgelse af, hvilke af disse platforme byggeriet vil komme til at rumme, er endnu ikke foretaget. Det samme gælder potentialet for digitale platforme. Udvikling af en beboerapp kunne dog være en oplagt mulighed, som kunne appellere både til bevægelseshæmmede og ikke-bevægelseshæmmede. I forhold til at huse en socialøkonomisk virksomhed diskuteres det fortsat, om det giver mening at oprette eller tiltrække en virksomhed til bygningen. I forhold til den bevægelseshæmmede målgruppe er en IT-, call-center- eller anden kontorbaseret virksomhed umiddelbart mest oplagt. Denne tiltrækker dog ikke lokalområdets beboere til bygningen som eksempelvis en café ville gøre. Da dette var én af de oprindelige hensigter med initiativet, arbejdes der derfor videre med at identificere andre mulige virksomhedsformer. I forhold til de fysiske rammer for Betty Nansens Allé anbefaler TI følgende: Anbefaling 4: Teknologisk Institut anbefaler at lave én fælles indgang for samtlige af byggeriets beboere og dermed undgå de traditionelle opgange Anbefaling 5: Teknologisk Institut anbefaler at anvende hele stueetagen i bygningen til sociale og/eller socialøkonomiske formål Anbefaling 6: Teknologisk Institut anbefaler, at stueetagen opføres med fleksible rum, så behov for nye platforme over tid kan imødekommes. Anbefaling 7: Teknologisk Institut anbefaler, at fysiske platforme også skal findes på boligetagerne og ikke kun i bygningens stueetage. De fire anbefalinger ovenfor fremsættes med henblik på at skabe multiple fysisk rum, der kan forandres over tid; hvor beboerne kan interagere; og hvor færden i det sociale rum sker nemt og naturligt. Det kan overvejes, hvorvidt indgange, postkasser, affaldsstativer, mv. skal placeres, så beboerne skal passere fællesarealer i bygningen for at komme derhen. Derudover skal der arbejdes målrettet med at gøre gangarealer, indgangspartier og andre semi-private zoner til attraktive mødesteder. [8]

9 En forudsætning for, at social interaktion kan opstå mellem de enkelte beboergrupper er, at det er muligt at bevæge sig rundt i bygningen på egen hånd og følge samme bevægelsesmønstre, uanset eventuelt handicap. Det kan eksempelvis overvejes, hvorvidt der skal være handicapvenlige faciliteter (eksempelvis toiletter) i samtlige boliger og ikke kun i handicapboligerne. Dette skal gøre det muligt for alle at besøge hinanden uanset handicap. Bygningen skal ikke rumme kørestolsramper, skabe i 1½-2 meters højde e.l. Alle faciliteter skal kunne benyttes af alle uanset bevægelsesevne. De nødvendige hjælpemidler skal forsøges integreret bedst muligt. Anbefaling 8: Teknologisk Institut anbefaler, at tilgængelighed skal være et gennemgående træk i bygningens fysiske udformning, og at der konkret hentes inspiration fra Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Trin 5 Sikring af social interaktion og vedligeholdelse Sidste trin i konceptet for fremme af social innovation er at sikre, at der rent faktisk opstår en bæredygtig social interaktion mellem beboerne med udgangspunkt i de udviklede platforme og almindelige fysiske rammer. Og at denne vedligeholdes over tid. Som tidlige nævnt vil en andel af beboerne i den omdannede bygning være bevægelseshæmmede og ældre borgere med et længerevarende behov for en bolig, mens gruppen af studerende vil være mere flygtig. Teknologisk Institut vurderer, at denne kombination vil kræve vedvarende opmærksomhed på at sikre, at beboergrupperne interagerer, og den sociale interaktion mellem beboerne vedligeholdes. I denne sammenhæng kan det, ved visitation af handicap- og ældrebolig i bygningen, tydeliggøres at beboelsen har et overordnet tema/ brand i form af bevægelse og sundhed. Anbefaling 9: Teknologisk Institut anbefaler, at der afsættes ressourcer til at sikre vedvarende udvikling af social interaktion på omdannede Betty Nansens Allé. Om den sociale vedligeholdelse bedst varetages af afdelingsbestyrelsen (som følge af en gentænkning af deres rolle); beboerne selv; en ejendomsfunktionær, en social vicevært eller en helt femte kilde er i skrivende stund for tidligt at vurdere. Det afhænger i høj grad af, hvilken eller hvilke platforme for social interaktion, der etableres, samt hvilken økonomi, boligafdelingen i øvrigt måtte have til at understøtte det sociale aspekt. Som et yderligere element, der skal sikre, at den bærende kultur blandt beboerne er i synk med boligens sociale formål, anbefales følgende: [9]

10 Anbefaling 10: Teknologisk Institut anbefaler, at der inden indflytning afholdes individuelle samtaler med beboerne for at gøre dem bevidste om byggeriets sociale formål samt afdække deres interesse i at bidrage til den sociale interaktion Anbefaling 11: Teknologisk Institut anbefaler, at bygningen annonceres eksternt som et sted, hvor beboerne indgår i aktive sociale fællesskaber uanset alder og eventuelle fysiske handicaps. Afrunding Et helt centralt element i konceptet for social innovation ved nybyggeri og renoveringer er det løbende realitetstjek, som anbefalingerne under hvert trin skal have. Realiteterne omkring Betty Nansens Allé er fortsat delvist uafklarede. TI vurderer derfor, at de mange uklarheder omkring Betty Nansens Allé først skal afklares, før anbefalinger i dette papir evt. anvendes i udbudsmaterialer el. lign. Det gælder særligt: Den overordnede beboersammensætning Muligheden for at påvirke tiltrækningen af kommende beboere De økonomiske rammer for byggeriet Hvorvidt ejendommen skal have karakter af et demonstrationsprojekt for social innovation, og at der derfor investeres i eksempelvis social vedligeholdelse [10]