Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

Transkript

1 Notat Sagsnr.: G Dato: Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt tværprofessionelt samarbejde...2 Dagtilbuds- og skolesocialrådgivere...4 Distriktsorganisering en samarbejdsform Distriktsteamet Samarbejdsmøder i distriktet Fælles tilgang i distriktet Tidlig indsats Den geografiske distriktsgrænse...8 Organisering...8 Implementering...9 1

2 En tidlig indsats og et stærkt tværprofessionelt samarbejde Trods stigende fokus på den tidlige, forebyggende og helhedsorienterede indsats gennem flere år oplever Halsnæs Kommune stadig en stigning i antallet af komplekse sager med børn og unge, som har massivt behov for støtte. Samtidig opleves det, at vejen til hjælp og støtte er lang, fordi tilbudsviften på det forebyggende område især under Familieafdelingen ikke er veludbygget, fordi interne arbejdsgange forhaler processen, og fordi der kræves skriftlige indstillinger og underretninger. Derudover arbejder Halsnæs Kommune generelt hen imod, at borgeren er i centrum og oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Ønsket om et tættere samarbejde var blandt de højest prioriterede ønsker fra de involverede forældre og medarbejdere i både dialogprocessen på skole- og dagtilbudsområdet i 2017 og I foråret 2018 er det politisk besluttet, at intensivere den forebyggende indsats ved en tostrenget indsats, som består af oprettelse af distrikter som rammen for et tæt tværprofessionelt samarbejde mellem det almene og specialiserede børne- og familieområde, der tager udgangspunkt i barnet/den unges og familiens stemme. Den anden streng er, at der tilføres økonomiske ressourcer, så der pr. 1. august 2018 oprettes dagtilbudsog skolesocialrådgiverstillinger i hvert distrikt. Det betyder, at der i hvert distrikt er et team af fagpersoner med forskellige faglige baggrunde, som dels tilbyder sparring til børnehusene og skolerne, men som også har mulighed for på møderne at tilbyde en indsats på forebyggende niveau sammen med børnehusene og skolerne. Formålet er at sårbare børn, unge og familier får en indsats så tidligt som muligt og inden, at der er behov for underretning og foranstaltning, og at det tværprofessionelle samarbejdet styrkes, så løsninger findes og beslutninger tages så tæt på barnet, den unge og familiens hverdag som muligt. Det overordnede mål er, at flere børn, unge og familier er i trivsel, og at udsatte børn, unge og familier får en robusthed, som forebygger senere mere indgribende indsatser. Herunder er følgende delmål: at vi tidligere får identificeret de børn, unge og familier, som har brug for hjælp og kan sætte en indsats i gang at børn, unge og forældre oplever sig set og hjulpet at familien har en sammenhængende indsats og oplever større helhed at de fagprofessionelle har et tæt og koordineret samarbejde omkring familien at der er bedre overgang fra dagtilbud til skole at der er tæt opfølgning på indsatsen Det tidlige, forebyggende og helhedsorienterede arbejde bygger på principperne fra Halsnæs Kommunes Sammen om ny velfærd : Borgeren i centrum 2

3 Barnet/den unge og familien er i centrum. Der tages udgangspunkt i barnet/den unge og familiens ønsker Tilknytning til arbejdsmarkedet For børnene og de unge betyder det, at der findes løsninger, som skaber de bedste forudsætninger for en senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis forældrene ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet kan deres sag inddrages i arbejdet. I særlige tilfælde overgår familien til Sammen om ny velfærd Netværk en del af løsningen Netværk tænkes ind som en del af løsningen og kan inviteres med til møder. Det er et mål på længere sigt En fælles plan og mål Familien og det tværprofessionelle distriktsteam ser på familiens samlede behov og udarbejder én samlet indsats med klare mål. Der er hyppig opfølgning på planen og målene Én primær kontaktperson Efter første samarbejdsmøde aftales hvilken medarbejder, som fremover har den primære kontakt til barnet/den unge og familien. I Halsnæs Kommune arbejdes på en række områder efter den løsningsfokuserede tilgang. Samarbejdet i distrikterne understøttes derfor med metoden LØFT, hvor der tages udgangspunkt i barnet, den unge og familiernes håb, drømme og ressourcer. En fælles metode understøtter en fælles tilgang til familierne og et fælles sprog både overfor familierne, men også de professionelle imellem. Fundamentet for hele indsatsen på børne- og familieområdet bygger på Børnenes Stemme Halsnæs Kommunes børne-, unge og familiepolitik. Her sættes ambitionen for indsatsen på børne- og familieområdet i Halsnæs Kommune med inddragelse af børn og forældre, et stærkt tværprofessionelt samarbejde, ambition om alle børns læring og tidlig opsporing styrkes det tidlige tværprofessionelle samarbejde i Halsnæs Kommune. 3

4 Dagtilbuds- og skolesocialrådgivere Første streng i indsatsen er, at familierådgiver-stillingerne i Familieafdelingen konverteres og opnormeres, sådan at alle distrikter får tilknyttet en eller to dagtilbuds- og skolesocialrådgiver. I praksis betyder det, at socialrådgivere fra Familieafdelingen placeres i en fremskudt position i børnehuse og på skoler. Organisatorisk er de fortsat forankret i Familieafdelingen. Dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren er en central medarbejder i distriktet og bruger det meste af sin arbejdstid i børnehusene, på skolerne og i hjemme hos familierne. Socialrådgiveren deltager i samarbejdsmøderne i distriktet, hvor bekymringer drøftes, og hvor der bydes ind med løsninger. Dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren arbejder på det forebyggende niveau og tilbyder råd og vejledning under Servicelovens 11. Visitering til dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren sker via distriktsteamets samarbejdsmøder. Socialrådgivere kan tilbyde: Sparring til medarbejdere i børnehusene og på skolen Det kan være oplæg til personalegruppen, individuel sparring, drøftelse af enkelte børn eller generelle udfordringer bredt i børnegruppen. Socialrådgiveren kan desuden bistå det pædagogiske personale i observationen af et barn, og fungere som sparingspartner ift. idéer og metoder til brug for samtale med barnet Råd og vejledning til forældre Forældre henvises af distriktsteamet. Rådgivningsforløbene har til formål at løse vanskeligheder i familien, så barnets trivsel sikres inden der er behov for underretning. Med forældrenes samtykke kan socialrådgiveren inddrage børn og unge, hvis det giver mening i forhold til den samlede indsats 4

5 Distriktsorganisering en samarbejdsform Med distriktsorganisering forstås, at Halsnæs Kommunes børnehuse/skoler og medarbejdere fra det almene og specialiserede børne- og familieområde samarbejder i distrikter. Distriktet følger skoledistriktets geografiske grænser. Hvert distrikt rummer således én skole, de tilknyttede børnehuse og et fast team af medarbejdere fra det almene og specialiserede børne- og familieområde. 1 Distriktsorganiseringen er den ramme, hvor barnet/den unge og familiens stemme høres, og hvor der i et tæt tværprofessionelt samarbejde findes løsninger ud fra barnet/den uge og familiens håb, ønsker og ressourcer så tæt på hverdagen som muligt og så tidligt som muligt. Opdelingen af børnehuse, skoler og medarbejdere i distrikter gør, at familier med brug for flere indsatser oplever, at der tænkes i sammenhæng for hele familien, så de forskellige indsatser giver en helhed. Familierne oplever, at der er et stort sammenfald af de fagprofessionelle, som er omkring børnene. Hvis familiens udfordringer strækker sig ud over børneområdet, involverer distriktsteamet relevante fagprofessionelle fra voksen- eller beskæftigelsesområdet. Alt tværgående samarbejde sker selvfølgelig under samtykke og med direkte involvering af familien. For de professionelle betyder distriktsorganiseringen, at medarbejderne i højere grad kender hinanden både personligt og fagligt, fordi man samarbejder om mange børn, unge og familier. Teamet kender de enkelte børnehuse og skolers kompetencer og muligheder for særlige tiltag, og børnehusene og skolen kender til mulighederne fra Sundhedstjenesten, PPR, Familieafdelingen og andre. Distriktet har udover et tættere samarbejde på tværs af det almene og det specialiserede børneområde også til formål at styrke samarbejdet børnehuse og skoler imellem. Dette gælder især i overgangen fra dagtilbud til skole. Distriktsorganiseringen styrker det tværprofessionelle samarbejde, men erstatter ikke det direkte samarbejde mellem henholdsvis PPR, Sundhedstjenesten og Familieafdelingen og det pågældende børnehus eller skole der, hvor indsatsen ikke kræver en bred tværfaglig drøftelse. PPR har sideløbende faste konsultative og samarbejdsmøder særligt med fokus på udvikling af læringsmiljøet. Det vil i videst muligt omfang være de medarbejdere, som er knyttet distriktet, som løser opgaverne. Følgende elementer er centrale i distriktssamarbejdet: 1. Distriktsteamet Distriktsteamet er en enhed af medarbejdere fra almen og specialområdet, som arbejder tæt sammen om konkrete indsatser og foranstaltninger i familierne i distriktet. Alle medarbejderne er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i deres respektive afdelinger. Distriktsteamet består af følgende personaler: 1 Der er i dag fire skoledistrikter i Halsnæs Kommune. Derudover er der igangsat en proces med henblik på muligheden for at etablere en selvstændig skole i Ølsted. Der oprettes fem distriktsteam fra 1. august Vedlagte kort viser den geografiske distriktsopdeling 5

6 Daglig pædagogisk leder fra hvert børnehus og skole Andre nøglepersoner fra børnehusene og skolen Sundhedsplejersker Tale-/hørekonsulenter Psykologer Sagsbehandlere fra Familieafdelingen Dagtilbud- og skolesocialrådgivere fra Familieafdelingen I hvert distrikt er et ledelsesnetværk, som består af de daglig pædagogiske ledere fra distriktets børnehuse og skoler sammen med teamlederen af Tidlig indsats i Familieafdelingen. Netværket mødes to-tre gange årligt og har ansvaret for at lede og udvikle samarbejdet i teamet. Ledelsesnetværket har et tæt samarbejde med ledelsen i PPR og lederen af Sundhedstjenesten, som kan deltage i netværket ved behov. På baggrund af erfaringer fra arbejdet i distriktet og viden fra underretningsstatistikken, Ungeprofilundersøgelsen mv. drøftes generelle problematikker og løsningsmuligheder. Børnehuse og skoler mødes også uden det øvrige distrikt. 2. Samarbejdsmøder i distriktet I distriktet afholdes samarbejdsmøder, hvor der tages udgangspunkt i udfordringer og bekymringer omkring konkrete børn og familier, og hvor der ikke er en sag i Familieafdelingen. Deltagerne på mødet er familien, ledelsesperson fra børnehuset/skolen, pædagoger/lærere som er omkring barnet i hverdagen, sundhedsplejerske, psykolog, tale-/hørekonsulent og dagtilbuds- og skolesocialrådgiver. Der afsættes to timer hver 14. dag pr. skole og børnehus. Møderne afholdes om eftermiddagen onsdag kl for børnehusenes vedkommende og mandag kl for skolernes vedkommende. Alle kan byde ind på dagsordenen. Forud for drøftelsen beskrives udfordringen eller bekymringen med inddragelse af barnet/den unges syn på egen situation, samt hvem der indkaldes til samarbejdet. Den tværfaglige drøftelse munder ud i klare mål og konkrete aftaler mellem familien, børnehus/skole og øvrige fagpersoner. Det kan besluttes, at der iværksættes en særlig indsats fra børnehuset eller skolens side, en forebyggende indsats fra distriktets medarbejdere, henvises til forebyggende indsats uden for distriktet, eller der henvises til indstilling til PPR, eller distriktsteamet underretter til Familieafdelingen. Der er konkrete aftaler for samarbejdet i indsatsen og opfølgning. Det aftales hvem der er primær kontaktperson for familien. Ledelsesrepræsentanten fra børnehuset eller skolen er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og indkaldelse af mødedeltagere. Der benyttes faste skabeloner til dagsorden og referat, som understøtter det løsningsfokuserede fokus. Selve samarbejdsmødet afholdes også ud fra en fast struktur, så rollefordeling og ansvar under mødet er klart og vant. På sigt er det hensigten, at netværket tænkes ind som en del af løsningen. Derfor kan familien vælge at have personer fra familiens netværk med til møder. Hvis forældrene har en social- eller beskæftigelsesindsats, kan det være relevant at inddrage fagpersoner fra voksen- og/eller beskæftigelsesområdet i mødet og samarbejdet. 6

7 Én gang årligt indkaldes til samarbejdsmøder omkring overgang fra dagtilbud til skole. Her drøftes fælles opgaver, udfordringer og konkrete børn ved overgang fra børnehus til skole. 3. Fælles tilgang i distriktet For at give et fælles fokus på arbejdet på tværs af faglige og organisatoriske skel og for at understøtte en løsningsfokuseret tilgang frem for en problemfindende, arbejdes efter metoden LØFT. Ved LØFT handler det ikke om at finde årsagen til problemet, men om at finde en anden måde at løse problemet på. Der tages udgangspunkt i børnene og familiens ressourcer for at styrke dem og bruge dem i løsningen. LØFT støtter op om, at der tages udgangspunkt i barnet, den unge og familie med inddragelse af netværket. For at understøtte det tværfaglige samarbejde i distriktsteamet afholdes - Supervision hver måned ud fra LØFT for distriktsteamet - To udviklingsdage med teamudvikling og undervisning - Distriktsmøder, hvor generelle udfordringer, tværgående undersøgelser, generel udvikling drøftes og arbejde i distriktsteamet evt. justeres Som understøttelse af det konkrete arbejde i distriktet arbejdes efter fælles skabeloner og procedurer, som understøtter den løsningsfokuserede tilgang. 4. Tidlig indsats Samarbejdsmøder er ikke kun drøftelsesmøder, men der kan også handles, så der hurtigt igangsættes en tidlig indsats. Ud over børnehusene og skolernes muligheder for at iværksætte særlige tiltag har distriktsteamet følgende handlemuligheder: - Henvisning til åbne tilbud i Halsnæs Kommune, hvor der ikke kræves visitation - Beslutte at igangsætte en tidligt forebyggende indsats under Servicelovens 11 udført af sundhedsplejersken, tale-/hørekonsulent, psykolog eller dagtilbuds- og skolesocialrådgiver i distriktsteamet - Henvise til gruppeforløb eller andre særtilbud løst uden for distriktsteamet. Sundhedsplejersken, tale-/hørekonsulenten, psykologen og dagtilbuds- og skolesocialrådgiveren i distriktsteamet er forpligtet på at kende de gruppetilbud og andre særtilbud, som deres respektive afdelinger tilbyder i forhold til indhold, målgruppe, tidsfrister, ventelister mv. Den endelige visitation sker sammen med den leder eller medarbejder, som er ansvarlig for indsatsen, og som vurderer ud fra faglige hensyn, gruppesammensætning mv. Distriktsteamet søger at tænke nyt og tværgående og indkalder relevante fagpersoner efter behov. Det kan være: Børneterapeuterne fra Træning og Aktivitet Sagsbehandlere fra Handicap og Voksen Beskæftigelsesrådgivere Medarbejdere fra Alkohol og Stofrådgivningen Familiebehandlere, støtte- og kontaktpersoner fra Familie og Voksenstøtte UU-rådgivere 7

8 Specialvejleder fra UU 5. Den geografiske distriktsgrænse Som vedlagte kort viser, er distriktsgrænserne en geografisk opdeling. Der er mange børn og unge, som følges af sundhedsplejerske, går i børnehus og skole i det distrikt, hvor de bor. Med frit skolevalg, med forældre som pendler langt ud af kommunen, med privatskoler, med forskellige tilbud på forskellige skoler og ved børnehus, som ligger tæt på distriktsgrænse vil der være en gruppe af familier, som er tilknyttet børnehus og skoler i forskellige distrikter. Udgangspunktet er altid, at familien får en så samlet indsats som muligt. Hvis drøftelsen er anonym, sker den selvfølgelig det sted, hvor barnet går i børnehave eller skole. Hvis drøftelsen ikke er anonym, undersøges det, hvorvidt der allerede sker en registreret indsats på andre af familiens børn. I så fald vurderes det fra situation til situation hvilket distrikt, som er primærkontakten til familien, og hvordan der sikres en samlet plan for familien. Organisering En styregruppe nedsættes til at følge udvikling og udfordringer i distriktssamarbejdet. Styregruppen består af - Direktør - Chefen for Social Service og Familier - Chefen for Børn, Unge og Læring - Leder af inklusion og tværfagligt samarbejde - Fællestillidsrepræsentant Styrgruppen indkaldes efter behov. Styregruppens formål er at tilføre de nødvendige ressourcer til distriktsarbejdet, at beslutte hvilke visitationsbeføjelser, som ligger i teamet, at sikre ensartethed på tværs af distrikterne, at behandle løbende udfordringer og sikre konstant fremdrift og udvikling. Formanden for styregruppen er Chefen for Social Service og Familier. Styregruppen mødes mindst to gange årligt og ellers efter behov. Mødeforaet Fælles Børn Fælles Ansvar, hvor ledere på børneområdet mødes, er referencegruppe for distriktsarbejdet. Fælles Børn Fælles Ansvar mødes i dag fire gange årligt. Fremover er det to gange årligt. Derudover kan der indkaldes til andre referencemøder med deltagelse fra beskæftigelses- og det sociale voksenområde. 8

9 Implementering Distriktsorganiseringen udrulles i flere tempi. Tid Skridt i udrulningen Den 1. august 2018 Der er oprettet stillinger som dagtilbuds- og skolesocialrådgiver i alle distrikter Der er oprettet distriktsteam i alle distrikter Ny sagsfordeling i PPR Der afholdes workshops i hvert distrikt og i hvert børnehus/skole Samarbejdsmøder afholdes. Deltagelse af børn, unge og forældre i møderne udrulles efterhånden som strukturerne omkring det implementeres Det konkrete samarbejde i distriktet udvikles sammen med facilitator Styregruppen mødes ofte fra midt august til midt november Efteråret 2018 Undervisning i LØFT opstartes Distriktsteamet tager skabeloner mv. i brug, som understøtter den løsningsfokuserede tilgang Løbende implementering af ny sagsfordeling i Familieafdelingen Den 1. januar 2019 og frem Børn, unge og familier deltager fast i samarbejdsmøder Den 1. august 2019 Fuld implementering af distriktsorganisering og samarbejdsmøder 9