Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter."

Transkript

1 Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter. Risikovurdering af nye materialer - Oktober

2 Indhold 1. Introduktion Behov og barrierer Nye materialer en status... 5 Biomaterialer... 5 Funktionsmaterialer (smarte materialer)... 6 Kompositmaterialer... 7 Mere bæredygtige materialer... 8 Nanomaterialer DBI s indsats Brand og Byggematerialer - InnoBYG FIRE-TOOLS COMPASS (COMposite superstructures for PASSenger ships) MAT Risikovurdering af nye materialer Demonstrationsprojekter og eksperimenter Videncentre i Danmark

3 1. Introduktion Denne rapport er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder, der udvikler, producerer eller forhandler materialer og komponenter til byggeri, skibsbygning og offshore. Formålet er at give inspiration og viden, der kan føre til udvikling og innovation baseret på nye materialer og innovativ brug af kendte materialer til nye anvendelser. Behovet for innovation udspringer af en af de mest markante tendenser i samfundet i dag; et kraftigt voksende ønske om bæredygtighed, energieffektivitet og klimavenlige løsninger. Det påvirker alle dele af industrien, men er ikke mindst tydeligt i byggesektoren, både på land og offshore, og i transportrelaterede industrier som skibsværfter, bilfabrikker, flyfabrikker og togproducenter. Det har ført til et stigende behov for at erstatte velkendte materialer med alternativer, der bedre lever op til de ændrede krav. Som fx plastmaterialer i stedet for metaller og papiruld eller celleplast i stedet for mineraluld. De traditionelle materialer og konstruktioner har tjent samfundet godt, og deres egenskaber er velkendte. Det gælder ikke mindst i forbindelse med brandsikkerhed, hvor mange års erfaringer har skabt sikre løsninger samtidig med, at innovation er stød på barrierer. Formålet med denne rapport er derfor også at give en status for og indsigt i den forskning og udvikling, der er rettet mod brandsikkerhed og materialer til brug i bygninger, offshore installationer og skibsbygning. Rapporten giver et internationalt overblik og belyser en række F&U-projekter, som DBI deltager i. Rapporten er udgivet som led i forsknings- og udviklingsprojektet MAT risikovurdering af nye materialer, der er medfinansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Denne er som nævnt primært rettet mod de danske SMV er, men andre kan sagtens læse med og forhåbentlig finde inspiration og viden til en fortsat innovation og forretningsudvikling. 3

4 2. Behov og barrierer Både byggeriet, den maritime sektor og offshore-branchen efterspørger i stigende grad konstruktionsmaterialer, der kan bidrage til at opfylde de voksende samfundskrav om bæredygtighed og miljøvenlighed. Det kan fx være i form af bedre varmeisolering, lavere vægt, længere levetid, mindre vedligehold, genbrugsmulighed, nemmere transport, mindre ressourceforbrug eller tilsvarende fordelagtige egenskaber. Sådanne materialer og konstruktioner kan være helt nye materialer. Men som oftest vil der være tale om kendte materialer, der er ukendte eller sjældent anvendt i fx byggeri eller skibsbygning. Et eksempel er glas- eller kulfiberforstærkede plastkompositter, som anvendes i flyindustrien, men ikke til skibsbygning. Anvendelse af nye materialer skaber imidlertid også nye udfordringer. Brandsikkerhed i såvel bygninger som skibe og offshore-installationer opnås i dag primært ved brug af velkendte materialer og standardiserede konstruktioner, der erfaringsmæssigt og ved test har vist sig at være tilstrækkeligt sikre til at modstå fx 30 eller 60 minutters brand. Der kan både være tale om ubrændbare materialer (beton, teglsten og gips til byggeri, stål til skibsbygning) eller brændbare materialer (træ) brugt hensigtsmæssigt og eventuelt beskyttet mod brand. Imidlertid vinder Fire Safety Engineering i stigende grad indpas. Fire Safety Engineering er baseret på, hvad materialer og konstruktioner reelt kan yde til brandsikkerheden og rettet mod at eftervise, at brandsikkerheden i bygning samlet set er tilstrækkelig. Fire Safety Engineering bygger på dybtgående risikoanalyse og anvender ofte modellering/simulering af brandforløb i den konkrete bygning. Nye materialer, som fx er baserede på plast eller biologisk nedbrydelige materialer, vil ofte i en eller anden grad være brændbare, uprøvede i byggeriet og/eller utilstrækkeligt dokumenterede brandsikkerheds-mæssigt. Det kan gøre det vanskeligt at bruge materialerne i praksis. For at fremme brugen af nye og bæredygtige materialer er der derfor brug for nye og effektive værktøjer til hurtig og troværdig risikovurdering af nye materialer og konstruktioner, så disse nemmere end i dag kan indgå i Fire Safety Engineering. Netop dette er derfor et centralt punkt i DBI s forskning og udvikling, der overordnet har to formål: Dels at skabe viden, der kan bidrage til DBI s rolle som GTS-institut ved at fremme innovation og konkurrenceevne hos SMV er. Dels at fremme DBI s helt overordnede målsætning, som er at arbejde for at sikre liv og værdier. 4

5 3. Ny materialer en status Nye materialer er et forholdsvis bredt emne, som kan forstås på flere måder. Naturligvis kan der være tale om decideret nye materialer, som aldrig er set før. Det kan også være nye kombinationer af materialer som fx kompositter. Og endelige kan der være tale om kendte materialer til nye anvendelser. Ofte vil det i det tilfælde handle om at anvende materialer, der tidligere er blevet anset for højteknologiske, til mere gængse formål. Det er en kendt erfaring, at nye materialer først vinder indpas til højværdianvendelser som fx rumfart, hvor prisen kan være nærmest underordnet, når blot materialet kan opfylde en funktion, som andre materialer ikke kan. Dernæst finder materialerne ved ned ad en værdistige, som fx kan være rumfart til flyindustri til bilindustri til sportsudstyr i topklasse til byggeri. Det giver derfor god mening at se på, hvad der bruges af nye materialer på andre områder, fordi der typisk sker en spredning i anvendelserne efterhånden som prisen på de oprindeligt meget dyre materialer falder. Denne rapport har valgt at se på ny materialer i den bredest mulige forstand. Derfor giver vi i det følgende en række eksempler på nye materialer, der kunne være på vej mod byggeri, offshore og skibsbygning. Kilden til dette kapitel er rapporten Future materials and fire safety, som Instituttet for Fremtidsforskning har udarbejdet for MAT-projektet. Rapporten Future materials and fire safety kan rekvireres hos DBI. Biomaterialer Biomaterialer grundlæggende materialer, der stammer fra planter eller dyr har rødder langt tilbage i menneskehedens historie. Knogler er blevet brugt til redskaber og våben og træ som byggemateriale. Vi kender stråtage, papir og hampereb for bare at nævne nogle eksempler. Den store fordel ved biomaterialer er, at de kommer fra fornyelige kilder. I modsætning til fossile brændsler og ressourcer udvundet ved minedrift står verden derfor ikke nødvendigvis over for en truende mangelsituation. Samtidig er biomaterialer ofte bæredygtige, fordi de er nemme at genanvende eller kan bortskaffes uden miljøpåvirkninger. Meget tyder på, at en ny generation af højteknologiske biomaterialer eller biobaserede materialer er på vej, og at nogle af disse vil kunne spille en rolle inden for fx byggeriet som alternativer til andre materialer. Typisk vil der være en meget stor forskel på sådanne materialer og de velkendte biomaterialer. Gennem forædling, bearbejdning og kombination med andre materialer kan forskerne udvikle materialer med ønskede egenskaber. 5

6 Et eksempel er biopolymerer, som er plastmaterialer lavet af planteolie. Biopolymerer kan eventuelt indgå sammen med plantefibre i biologiske kompositmaterialer, som måske kan erstatte kompositmaterialer baseret på epoxy. Et andet eksempel er nanokrystallinsk cellulose (NCC), der er et forholdsvis billigt materiale, som er fremstillet af papirpulp. I forhold til vægten er NCC otte gange så stærkt som stål. Samtidig er materialet gennemsigtigt, så det kan anvendes som erstatning for plast eller glas i vinduer. Fordelene ved biomaterialer kan være: Højt styrke/vægt-forhold CO 2 -neutrale Bionedbrydelige Lavt energiforbrug ved produktion Gode termiske egenskaber Mulighed for bedre indeklima. Blandt ulemperne er, at biomaterialer kan have holdbarhedsproblemer, hvis de udsættes for fugt. Brandsikkerhed kan også være en udfordring, idet biomaterialer ofte vil være brændbare og kunne bidrage væsentligt til en brand. Det er muligt at beskytte materialerne med forskellige former for flammehæmmere, der dog generelt er miljøfremmede stoffer. Rapporten Future materials and fire safety fremhæver udviklingen af biopolymerer og bio-syntetiske kompositter, som er fiberforstærkede plastmaterialer fremstillet på basis af fx majsolie. Konkret forskes der i reparation af fiberforstærket plast med biopolymer som erstatning for epoxy. Et andet eksempel er, at der mange steder arbejdes med udvikling af biokompositter bestående af plantefibre i en biopolymer-matrix. Funktionsmaterialer (smarte materialer) Funktionsmaterialer også kaldet smart materials har en række unikke egenskaber, som fx kan være farveskift afhængigt af temperatur eller lysstyrke, som det kendes fra briller. Funktionsmaterialer kan overordnet set inddeles i to kategorier. Den første kategori er materialer, der kan overvåge, analysere og rapportere om ændringer i et givet miljø. Det kunne fx være materialer, der overvåger fugt- eller temperaturforhold i bygningsdele. Den anden kategori omfatter materialer, der kan ændre deres egenskaber som svar på eksterne påvirkninger. Det kan fx være shape memory alloys (SMA), som er metallegeringer, der kan bukkes og bøjes, men som ved opvarmning finder tilbage til den oprindelige facon. 6

7 Forskellige eksempler på funktionsmaterialer er: Faseskiftende materialer til temperaturstabilisering ved faseskift mellem fast og flydende form Intelligent glas, hvor lysgennemgangen kan styres Selvreparerende materialer, der selv lukker revner, som fx beton med kalkdannende bakterier Shape Memory Alloys; metaller med formhukommelse. Farveskiftende materialer, der kan rapportere ændringer i temperatur, fugt eller elektriske forhold Elektroaktive polymerer, der skifter form eller størrelse, når de påvirkes med et elektrisk felt Termoelektriske materialer, der kan omdanne temperaturforskelle til elektrisk strøm eller omvendt Fotoelektriske materialer, der kan omdanne lys til elektrisk strøm eller omvendt. Kendes fra solceller. Mange funktionsmaterialer er på markedet allerede, men de anvendes kun i meget begrænset omfang til byggeri, offshore eller skibsbygning. Det er ofte muligt at skræddersy løsninger til konkrete udfordringer. Anvendelse af funktionsmaterialer vil næppe kunne påvirke brandsikkerheden i negativ retning, men yderligere indsigt i disse materialer kunne være ønskværdig. Rapporten Future materials and fire safety nævner, at der allerede er en række funktionsmaterialer på markedet. Det er fx fosforescerende plastmaterialer eller lette og bøjelige displays baseret på elektro-luminescens. Kompositmaterialer Kompositmaterialer er materialer, der består af to eller flere komponenter for at opnå et materiale med nye egenskaber. Kompositmaterialer må vurderes som de nye materialer, der har de største perspektiver til byggeri, offshore og skibsbygning. I praksis bruges begrebet komposit primært om forskellige former for fiberarmerede plastmaterialer, som har vundet indpas til fly, vindmøllevinger, sportsbiler og lystbåde - samt i avancerede racercykler og andet sportsudstyr. Her kan man både udnytte kompositmaterialernes lave vægt, store styrke og formbarhed. Byggesektoren har desuden adgang til skalstrukturer, bærende kompositkomponenter, profiler og facadebeklædninger af komposit. Kompositmaterialer består typisk af kul- eller aramidfibre holdt sammen af en epoxymatrix til de mest krævende anvendelser - eller af glasfiberarmeret polyester, som det kendes fra lystbåde og nogle vindmøllevinger. Fibrene kan 7

8 enten være ensrettede, vinklede i forhold til hinanden eller vævet sammen til et tekstil. Fordelen ved kompositmaterialer er væsentligt højere stivhed og styrke i forhold til massefylden end andre materialer. Det betyder, at komponenter af kompositmateriale kan gøres lette og spinkle. Den større styrke og stivhed betyder samtidig bedre holdbarhed og længere levetid. Desuden er det muligt at fremstille krumme overflader og komplekse geometrier i et enkelt stykke. Hertil kommer, at kompositkomponenter ofte er vedligeholdelsesfri selv i aggressive miljøer. Udfordringerne ved kompositmaterialer er dels en forholdsvis høj pris, der fx vil udelukke anvendelse i standardbyggeri. Hertil kommer, at kompositter typisk er brændbare i modsætning til mursten og beton, så der skal tages særlige hensyn til brandsikkerheden. Og endelig er kompositmaterialer ofte vanskelige at genbruge. Rapporten Future materials and fire safety nævner en række kompositmaterialer som fx en armering til jordskælvssikkert murværk, bestående af en kombination af glasfibre og elastiske syntetiske fibre samt en særlig mørtel. Andre eksempler er gennemsigtig beton med indstøbte lysledere, og lette, ikke-brændbare paneler med balsatræ. Mere bæredygtige materialer Der er et voksende behov for materialer, der kan bidrage til større bæredygtighed på grund af mindre ressourceforbrug eller bedre muligheder for genbrug. Det åbner mulighed for at erstatte materialer, der repræsenterer et stort ressourceforbrug, med mere bæredygtige alternativer. De nye materialer kan for så vidt være velkendte. Et eksempel er mursten, der brændes med et mindre energiforbrug eller med mere miljøvenlige brændsler. Isolering med papiruld fremstillet af genbrugspapir er et andet eksempel. Sådanne løsninger vil ofte kræve en særlig indsats for at dokumentere brandsikkerheden. Dels fordi der er begrænsede erfaringer med denne type konstruktioner, dels fordi de mere bæredygtige materialer kan være brandbare. Future materials and fire safety beskriver bl.a. at større bæredygtighed også kan opnås med materialer, der er lette i forhold til styrken, som fx kulfibre, keramiske materialer, nanokrystallinsk cellulose eller lette metallegeringer baseret på aluminium, titanium eller magnesium. Nanomaterialer Nanomaterialer er materialer, hvis funktion er bestemt af strukturer på nanometerskala (10-9 m), hvor materialer kan få nye egenskaber i grænselandet mellem klassisk fysik og kvantefysik. Forskningen bevæger sig meget i retning af at kunne skræddersy nanostrukturer til ønskede formål. Eksempler på nanomaterialer er: 8

9 Nanopartikler, som er meget små partikler, der fx bruges i så forskellige ting som katalysatorer, solcreme og skivoks. Nanocoating. Meget tynde lag, der ændrer overfladers struktur på nanoskala. Bruges fx til at skabe vandskyende overflader, selvrensende overflader og antimikrobielle overflader. Aerogel. Verdens letteste faste stof og den bedst kendte isolator. Aerogel har en massefylde på blot 3 kg pr. kubikmeter, og er dermed kun 2-3 gange tungere en luft. Samtidig har aerogel en meget stor mekanisk styrke i forhold til vægten. Nanorør af kulstof er aflange kulstofmolekyler med en diameter på cirka 1 nanometer og en længde på op til nanometer. Kulstofnanorør er det stærkeste materiale, vi kender i dag men en trækstyrke, der er 100 gange større end ståls. Nanomaterialer vil typisk blive brug i så små mængder, at de ikke har betydning for brandsikkerheden. Ifølge rapporten Future materials and fire safety retter meget forskning på nanoområdet sig mod at udvikle gennemsigtige materialer med væsentligt større styrke end glas, som også vil kunne anvendes til ubrydelige vinduer med stor varmeisolering som måske endda kan anvendes som bærende dele i byggeri. 9

10 4. DBI s indsats Viden om nye materialers egenskaber og reaktion på brand er afgørende for, at materialerne for alvor kan vinde indpas i byggeri, offshore og skibsbygning. Derfor har DBI iværksat en række F&U-projekter, udredningsprojekter og demonstrationsprojekter, der sigter mod at kunne evaluere brandsikkerhed ved brug af nye materialer samt at gøre det nemmere at tage innovative løsninger i brug. Dette kapitel beskriver kort disse projekter i håb om, at de kan bidrage med information og inspiration til innovative virksomheder, som ønsker at skabe udvikling gennem brug af nye materialer. Brand og Byggematerialer - InnoBYG Formålet med projektet, der blev afsluttet i juni 2014, er at gøre det nemmere og billigere at introducere materialer i nye kombinationer inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Projektet har opbygget viden om, hvordan brændbare byggematerialer med svage brandtekniske egenskaber som fx komposit, plast, skummaterialer eller organiske materialer kan anvendes uden at tilsidesætte hensynet til brandsikkerheden i byggeriet. Denne viden kan anvendes til at fremme innovationen af energieffektive byggematerialer, så byggeriet får nye muligheder for at optimere balancen mellem bæredygtighed, brandsikkerhed og økonomi. Projektet havde et budget på 0,7 mio. kr. og blev finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. FIRE-TOOLS Det skal være trygt at opholde sig i bygninger, og i tilfælde af brand skal der være tid til at evakuere de mennesker, der befinder sig inden døre. I dag ved man ikke tilstrækkeligt om, hvordan forskellige materialer reagerer under ikkestandardiserede brandforløb. Projektet er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at vi i fremtiden kan evaluere brandsikkerheden mere fleksibelt, nuanceret og videnskabeligt velfunderet. Formålet med FIRE-TOOLS er at generere ny viden til at forstå og forudsige, hvordan inventar og konstruktionsmaterialer i bygninger reagerer ved brand og at anvise løsninger til at brandsikre bygningerne. Ud fra en holistisk tilgang til bygningsdesign skal projektet gennem avanceret matematisk modellering give fundamentale svar på, hvordan materialer, produkter og bygningsdele påvirker og påvirkes af en brand. 10

11 Resultaterne skal understøtte industriens udvikling af state-of-the-art produkter, som bidrager til brandsikkerhed for forbrugeren. FIRE TOOLS er EU-finansieret og har et budget på 11 mio. kr. i perioden januar 2013 til december Projektet gennemføres i samarbejde med Lund Universitet. DBI-kontakt: Projektleder Fanny Guay, Projektets hjemmeside: COMPASS (COMposite superstructures for PASSenger ships). Formålet med COMPASS-projektet er at lette designprocessen for passagerskibe i letvægtskomposit for både værfter, leverandører og rederier i henhold til den gældende SOLAS Regel 17 - Alternative design and arrangements. Derudover er det formålet at lette godkendelsesprocessen for de godkendende myndigheder af civile fartøjer med komponenter af letvægtskomposit. Projektet udvikler procedurer, der dokumenterer samspillet mellem konstruktioners brandegenskaber, brandmodstandsevne og den opnåede sikkerhed i tilfælde af brand. Projektet tager udgangspunkt i en ombygning af overbygningen fra stål til letvægtsmaterialer på Rødby-Puttgarden-færgen. Projektet skal senere munde ud i konkrete beskrivelser af best pratice på området og give eksempler på udvalgte konstruktioner ved ny- og ombygning af større passagerskibe. COMPASS har et budget på 6,2 mio. kr. i perioden januar 2104 til december Projektet får økonomisk støtte fra Den Maritime Omstillingspulje (Søfartsstyrelsen) samt Den Maritime Fond på i alt 5,09 mio.kr. DBI-kontakt: Projektleder Claus Langhoff, MAT Risikovurdering af nye materialer Projektets formål er at udvikle en enkel og effektiv metode til at introducere nye materialer i byggeriet og den maritime sektor. Desuden skal projektet gøre det enkelt at anvende en funktionsbaseret indgangsvinkel ved projektering af byggeri, skibe og offshoreanlæg. Baggrunden er, at nye materialer ofte kan rumme brandtekniske udfordringer og derfor fravælges på trods af deres gode egenskaber i forhold til performance og bæredygtighed. Overordnet skal projektet gøre op med den nuværende sikkerhedstænkning, hvor det dominerende sikkerhedsbidrag kommer fra vægge, lofter og gulve i ikkebrændbare materialer. Gennem bedre viden og værktøjer til at modellere materialer og konstruktioners brandtekniske egenskaber, skal projektet skabe et 11

12 bedre grundlag for at anvende innovative løsninger og herunder bæredygtige materialer. MAT har et budget på 12 mio. kr. i perioden januar 2013 til december Projektet er medfinansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. DBI-kontakt: Projektleder Claus Langhoff, Projektets hjemmeside: Demonstrationsprojekter og eksperimenter Som en del at MAT Risikovurdering af nye materialer, indgår der en række demonstrationsprojekter og brandtekniske eksperimenter: Overblik over energioptimeringsprojekter Projektet skal gennemgå en række energirenoveringsprojekter for at registrere hvilke brandtekniske løsninger, der ofte finder anvendelse. Desuden skal projektet afdække typiske brandsikringsmæssige projekterings- og udførelsesfejl. Formålet er at identificere bedre og/eller mere effektive løsninger. Energioptimering i udlandet Projektet skal indsamle praktiske, udenlandske løsninger til energirenovering med potentiale til at blive anvendt i Danmark. Det kan fx være løsninger, der ikke opfylder EBB12's anvisninger, men som på anden måde kan dokumenteres at være brandsikre. Anvisning i brug af brandbar isolering Projektet skal give et overblik over anvisninger/krav opdelt efter isoleringsmaterialets klassifikation. Desuden skal der udarbejdes et forslag til revidering af de nuværende anvisninger for brandbar isolering med udgangspunkt i litteraturstudier og DBI's erfaring; eventuelt med fokus på efterisolering. Valg af isoleringsmaterialer Projektet skal identificere hvilke parametre, der overvejes og er afgørende, ved valg af isoleringsmateriale i et byggeprojekt. Formålet er at afdække de 12

13 udfordringer, der fører til fravalg af ellers gode materialer. Projektet skal fremlægge løsningsmuligheder til at imødekomme disse udfordringer. Anvendelse af celluloseisolering Projektet skal udarbejde en eksempelsamling med byggetekniske løsninger, hvor der brandsikkert anvendes træfiber- og papirisolering. Metodik til vurdering af produkter Projektet skal udvikle en metodik til at identificere de brandtekniske egenskaber for en bygge- eller skibskomponent, som det er nødvendigt at kende i en situation, hvor der ikke findes præskriptive anvisninger. Desuden skal der udarbejdes forslag til, hvordan egenskaberne kan dokumenteres. Metodikken afprøves på mindst tre forskellige produkter, fx skudsikker branddør til broen på et skib, sandwichelementer med celleplast til byggeri eller brændbare bærende konstruktioner til skibe eller byggeri. Byggeri med bærende trækonstruktioner Projektet skal undersøge, hvorfor vi i Danmark ikke bygger mere med bærende trækonstruktioner, selv om det principielt er muligt. Formålet er at bidrage til debatten på området og fremme mulighederne for bæredygtigt træbyggeri. Alternativ dokumentation Projektet skal afdække, hvad der skal til for at bygnings- og brandmyndigheder kan forholde sig til funktionsbaseret anvendelse af materialer, hvor der afviges fra de præskriptive krav. Hvor specifik skal dokumentationen være for det aktuelle produkt? Skal de gennem et kursus for at forstå materialer og metoder? Skal metoderne accepteres "officielt" af styrelserne? 13

14 5. Videncentre i Danmark Innovation kræver ofte ny viden eller sparring med eksterne samarbejdspartnere med specialkompetencer på udvalgte områder. Dette kapitel giver en kort beskrivelse af udvalgte videncentre, der vil kunne bidrage til at skabe innovation og udvikling ved anvendelse an nye materialer i byggeri, offshore og skibsbygning. DBI DBI er Danmarks videncenter for brand og sikring. DBI opbygger viden gennem målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem opgaver for virksomheder, institutioner og myndigheder. DBI har omfattende faciliteter til og viden om brandprøvning af materialer og komponenter, som både kan bruges i forbindelse med udviklingsaktiviteter og godkendelse af færdige løsninger. DBI har desuden en række værdiskabende serviceydelser, som har til formål at kunderne med at opnå et sikkerhedsniveau, som både opfylder egne behov og myndighedernes krav. DBI er en uafhængig, selvejende non-profit virksomhed. Som Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed (GTS-institut) indgår vi i et teknologisk netværk med mere end specialiserede medarbejdere. Se mere på Alucluster Alucluster er Danmarks nationale videncenter for aluminium og et af landets 22 innovationsnetværk. Centret består af to enheder: En konsulent- og rådgivningsdel samt en innovationsdel. Konsulent- og rådgivningsdelen tilbyder en bred vifte af rådgivning inden for aluminiumområdet, herunder også et kursusprogram. Innovationsdelen har til formål at øge brugen af aluminium i Danmark samt at udvikle den danske aluminiumklynge, der består af virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige erhvervsfremmeaktører. Se mere på InnoBYG Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, InnoBYG, er byggebranchens innovationsnetværk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen medfinansierer. 14

15 InnoBYG samler branchen på tværs af faglighed og har fokus på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne både inden for landets grænser og internationalt. InnoBYG gennemfører udviklingsprojekter og arbejder aktivt for, at allerede udviklede løsninger og/eller samarbejdskoncepter bringes aktivt i spil. Se mere på PlastNet PlastNet er et netværk bestående af en række virksomheder med interesse for plast og polymere materialer. Netværket er landsdækkende, men er koncentreret omkring virksomheder i Region Syddanmark og har Plast Center Danmark, PCD, som omdrejningspunkt. Formålet med netværkssamarbejdet er, at danske virksomheder fra et plast og polymerteknisk synspunkt skal komme på forkant i den globale konkurrence. Innovationsnetværkets faglige fokusområde er - ud over at øge kendskabet til plast - at fremme og innovere anvendelsen af plast indenfor og på tværs af brancher. I løbet af 2014 vil PlastNet sammen med Alucluster og Stålcentrum komme til at udgøre DMN - Dansk Materiale Netværk Se mere på Teknologisk Institut Divisionen Materialer på Teknologisk Institut udvikler og leverer specialistydelser inden for nye materialer og processer. Divisionens mange laboratorier inden for mikro-/nanoteknologi, kemi og mikrobiologi samt materialeteknologi har fokus på industrielle anvendelser, problemløsninger og innovation. Divisionen omfatter bl.a. centrene Metal- og Overfladeteknologi, Plastteknologi, Produktudvikling og Tribologicenter. Se mere på [1] Copenhagen Institute for Future Studies, Future materials and fire safety, Mar [2] M. Strömgren, The status of fire safety engineering in Europe, Fire Prot. Eng., vol. 2014, no. 61. [3] A. Bhargava, B. A. Valiente, F. V. Lundström, L. Livkiss, and K. W. Flecknoe- Brown, Executive summary of project FIRETOOLS WP R1 report, May

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Det skal være lettere at bygge færger i kompositter

Det skal være lettere at bygge færger i kompositter Det skal være lettere at bygge færger i kompositter Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet vil gøre det nemmere for både værfter og myndigheder at bygge og godkende lette

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Fundamenter, vægge, tage, dæk... Førende global teknologi til bæredygtigt byggeri. Den højeste miljømæssige ydelse

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Tænk fremtid tænk plast

Tænk fremtid tænk plast Tænk fremtid tænk plast Nyt marked for plastmaterialer i offshoreindustrien Udviklingsprojektet Substitution af materialer offshore skaber vækst i plastbranchen og forøget indtjening i offshoreindustrien

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

EVCOT. Kompositmateriale. Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter.

EVCOT. Kompositmateriale. Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter. EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer.... også når det gælder lidt større projekter. Kompositmaterialet EVCOT er et vævsarmeret hærdeplastmateriale med høj mekanisk

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Plast Center Danmark PlastNet og medio 2014 som administrator for Dansk Materiale Netværk

Plast Center Danmark PlastNet og medio 2014 som administrator for Dansk Materiale Netværk Hvem er vi? 1 Plast Center Danmark Plast Center Danmark, PCD, er en erhvervsdrivende fond, som blev oprettet med det formål at opbygge et videns- og kompetencemiljø indenfor plast- og polymerområdet PCD

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

EVCOT. Kompositmateriale. Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer

EVCOT. Kompositmateriale. Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer Kompositmaterialet EVCOT er et vævsarmeret hærdeplastmateriale med høj mekanisk styrke og formstabilitet, selv når det er

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu Præsentation 1: Eksempler på brug af r på arbejdspladsen www.nanodiode.eu Sektorer/produkter, der bruger r Byggeindustrien Mere generelt omfatter byggeanvendelser kompositmaterialer til forbedring af styrke,

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion

De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion Gitterbakker med høj yde- og korrosionsevne Zinc+gitterbakker 1 P127354 En ny og let anvendelig løsning til krævende installationer Gitterbakker er

Læs mere

BRANCHEOVERSIGT. 3 Elkjærvej 100. 7500 Holstebro. Tlf: 97 40 24 99. Fax: 97 40 52 68. E-mail: mail@scan-plast.com

BRANCHEOVERSIGT. 3 Elkjærvej 100. 7500 Holstebro. Tlf: 97 40 24 99. Fax: 97 40 52 68. E-mail: mail@scan-plast.com BRANCHE OVERSIGT SCAN-PLAST Scan-Plast udvikler og markedsfører primært egne produkter i komposit, som henvender sig til det offentlige, erhvervssektoren, industri, fiskeri og landbrug, såvel indland som

Læs mere

EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter.

EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter. EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer.... også når det gælder lidt større projekter. EVCO Nordic A/S - Topstykket 19 - DK-3460 - Tlf. - www.evco.dk. STENSO A/S

Læs mere

HBC TRÆBETONPLADER VORES VERDEN VELKOMMEN TIL HBC TRÆBETON - ET SIKKERT MATERIALEVALG

HBC TRÆBETONPLADER VORES VERDEN VELKOMMEN TIL HBC TRÆBETON - ET SIKKERT MATERIALEVALG HBC TRÆBETONPLADER VELKOMMEN TIL VORES VERDEN HBC TRÆBETON - ET SIKKERT MATERIALEVALG > HBC TRÆBETONPLADER PRODUKTBESKRIVELSE HBC s træbetonløsninger har gennem mere end 20 år på det danske marked dokumenteret

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering.

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. DET BEDSTE og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. Det skal være det NATURLIGSTE at have et hus, der er behageligt køligt om sommeren og lunt og varmt om vinteren.

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM www.rehau.dk Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS VINDUER OG DØRE AF HIGH TECH-MATERIALET RAU-FIPRO Nordic Design Plus

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

PRÆSTENTATION AF INNOVATIONSNETVÆRKET DANSK MATERIALENETVÆRK Danmarks Industriportal for materialerelaterede problemstillinger

PRÆSTENTATION AF INNOVATIONSNETVÆRKET DANSK MATERIALENETVÆRK Danmarks Industriportal for materialerelaterede problemstillinger PRÆSTENTATION AF INNOVATIONSNETVÆRKET DANSK MATERIALENETVÆRK Danmarks Industriportal for materialerelaterede problemstillinger ETABLERING AF DMN Etablering af Dansk Materiale Netværk Innovationsnetværket

Læs mere

Teknologisk Institut. Danmarks førende innovationsinstitut

Teknologisk Institut. Danmarks førende innovationsinstitut Teknologisk Institut Danmarks førende innovationsinstitut Indholdsfortegnelse Teknologisk fakta 3 Divisioner og fagområder på Teknologisk Institut 5 Vi styrker danske virksomheder og samfundet generelt

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Resumé. 1) Målgruppe og behov

Resumé. 1) Målgruppe og behov Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Brandteknisk PrototypeLab for nye byggevarer Aktivitetsplan nr.: 2 Resumé 1) Målgruppe og behov DBI vil udvikle en

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

FIBER BETON TEKNOLOGI

FIBER BETON TEKNOLOGI FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 TEKNOLOGISK INSTITUT Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 Divisioner og centre Byggeri Beton Byggekomponenter Murværk Proces og IT Rørcentret Svømmebadsteknologi Tekstil Træ Materialer Kemi- og

Læs mere

Secret Materials Oplev en verden af nye materialer Et læringsværktøj for den nye generation af europæiske videnskabsfolk

Secret Materials Oplev en verden af nye materialer Et læringsværktøj for den nye generation af europæiske videnskabsfolk Secret Materials Oplev en verden af nye materialer Et læringsværktøj for den nye generation af europæiske videnskabsfolk Skjorter, der ikke krøller, papir fremstillet af resterne fra produktionen af æblejuice

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

ClimaLet -serien kvalitets-plastvinduer og døre!

ClimaLet -serien kvalitets-plastvinduer og døre! ClimaLet -serien kvalitets-plastvinduer og døre! Eller send en mail til salg@esvinduet.dk Dansk produceret efter dit behov - Hvad er den rigtige løsning til bygningen? Det er ikke altid let at vælge den

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Elements of Vision. PAROC -elementløsninger

Elements of Vision. PAROC -elementløsninger Elements of Vision PAROC -elementløsninger Panel System 2.00 DK August 2012 Erstatter: Januar 2008 PAROC-ELEMENTLØSNINGER GIVER MULIGHED FOR STOR ARKITEKTONISK FRIHED OG INDIVIDUALITET. DE PRAKTISKE, SPECIALDESIGNEDE

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Your Partner in Safety

Your Partner in Safety Your Partner in Safety Inspektion og kontrol af det færdige anlæg er en del af opgaven. SafeExIT SafeExIT er specialiseret i sikkerhedsbelysning, eksplosionsbeskyttet el-materiel, samt belysning til industrielle

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere