Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter."

Transkript

1 Nye materialer Et indblik i international materialeforskning samt aktuelle DBI aktiviteter. Risikovurdering af nye materialer - Oktober

2 Indhold 1. Introduktion Behov og barrierer Nye materialer en status... 5 Biomaterialer... 5 Funktionsmaterialer (smarte materialer)... 6 Kompositmaterialer... 7 Mere bæredygtige materialer... 8 Nanomaterialer DBI s indsats Brand og Byggematerialer - InnoBYG FIRE-TOOLS COMPASS (COMposite superstructures for PASSenger ships) MAT Risikovurdering af nye materialer Demonstrationsprojekter og eksperimenter Videncentre i Danmark

3 1. Introduktion Denne rapport er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder, der udvikler, producerer eller forhandler materialer og komponenter til byggeri, skibsbygning og offshore. Formålet er at give inspiration og viden, der kan føre til udvikling og innovation baseret på nye materialer og innovativ brug af kendte materialer til nye anvendelser. Behovet for innovation udspringer af en af de mest markante tendenser i samfundet i dag; et kraftigt voksende ønske om bæredygtighed, energieffektivitet og klimavenlige løsninger. Det påvirker alle dele af industrien, men er ikke mindst tydeligt i byggesektoren, både på land og offshore, og i transportrelaterede industrier som skibsværfter, bilfabrikker, flyfabrikker og togproducenter. Det har ført til et stigende behov for at erstatte velkendte materialer med alternativer, der bedre lever op til de ændrede krav. Som fx plastmaterialer i stedet for metaller og papiruld eller celleplast i stedet for mineraluld. De traditionelle materialer og konstruktioner har tjent samfundet godt, og deres egenskaber er velkendte. Det gælder ikke mindst i forbindelse med brandsikkerhed, hvor mange års erfaringer har skabt sikre løsninger samtidig med, at innovation er stød på barrierer. Formålet med denne rapport er derfor også at give en status for og indsigt i den forskning og udvikling, der er rettet mod brandsikkerhed og materialer til brug i bygninger, offshore installationer og skibsbygning. Rapporten giver et internationalt overblik og belyser en række F&U-projekter, som DBI deltager i. Rapporten er udgivet som led i forsknings- og udviklingsprojektet MAT risikovurdering af nye materialer, der er medfinansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Denne er som nævnt primært rettet mod de danske SMV er, men andre kan sagtens læse med og forhåbentlig finde inspiration og viden til en fortsat innovation og forretningsudvikling. 3

4 2. Behov og barrierer Både byggeriet, den maritime sektor og offshore-branchen efterspørger i stigende grad konstruktionsmaterialer, der kan bidrage til at opfylde de voksende samfundskrav om bæredygtighed og miljøvenlighed. Det kan fx være i form af bedre varmeisolering, lavere vægt, længere levetid, mindre vedligehold, genbrugsmulighed, nemmere transport, mindre ressourceforbrug eller tilsvarende fordelagtige egenskaber. Sådanne materialer og konstruktioner kan være helt nye materialer. Men som oftest vil der være tale om kendte materialer, der er ukendte eller sjældent anvendt i fx byggeri eller skibsbygning. Et eksempel er glas- eller kulfiberforstærkede plastkompositter, som anvendes i flyindustrien, men ikke til skibsbygning. Anvendelse af nye materialer skaber imidlertid også nye udfordringer. Brandsikkerhed i såvel bygninger som skibe og offshore-installationer opnås i dag primært ved brug af velkendte materialer og standardiserede konstruktioner, der erfaringsmæssigt og ved test har vist sig at være tilstrækkeligt sikre til at modstå fx 30 eller 60 minutters brand. Der kan både være tale om ubrændbare materialer (beton, teglsten og gips til byggeri, stål til skibsbygning) eller brændbare materialer (træ) brugt hensigtsmæssigt og eventuelt beskyttet mod brand. Imidlertid vinder Fire Safety Engineering i stigende grad indpas. Fire Safety Engineering er baseret på, hvad materialer og konstruktioner reelt kan yde til brandsikkerheden og rettet mod at eftervise, at brandsikkerheden i bygning samlet set er tilstrækkelig. Fire Safety Engineering bygger på dybtgående risikoanalyse og anvender ofte modellering/simulering af brandforløb i den konkrete bygning. Nye materialer, som fx er baserede på plast eller biologisk nedbrydelige materialer, vil ofte i en eller anden grad være brændbare, uprøvede i byggeriet og/eller utilstrækkeligt dokumenterede brandsikkerheds-mæssigt. Det kan gøre det vanskeligt at bruge materialerne i praksis. For at fremme brugen af nye og bæredygtige materialer er der derfor brug for nye og effektive værktøjer til hurtig og troværdig risikovurdering af nye materialer og konstruktioner, så disse nemmere end i dag kan indgå i Fire Safety Engineering. Netop dette er derfor et centralt punkt i DBI s forskning og udvikling, der overordnet har to formål: Dels at skabe viden, der kan bidrage til DBI s rolle som GTS-institut ved at fremme innovation og konkurrenceevne hos SMV er. Dels at fremme DBI s helt overordnede målsætning, som er at arbejde for at sikre liv og værdier. 4

5 3. Ny materialer en status Nye materialer er et forholdsvis bredt emne, som kan forstås på flere måder. Naturligvis kan der være tale om decideret nye materialer, som aldrig er set før. Det kan også være nye kombinationer af materialer som fx kompositter. Og endelige kan der være tale om kendte materialer til nye anvendelser. Ofte vil det i det tilfælde handle om at anvende materialer, der tidligere er blevet anset for højteknologiske, til mere gængse formål. Det er en kendt erfaring, at nye materialer først vinder indpas til højværdianvendelser som fx rumfart, hvor prisen kan være nærmest underordnet, når blot materialet kan opfylde en funktion, som andre materialer ikke kan. Dernæst finder materialerne ved ned ad en værdistige, som fx kan være rumfart til flyindustri til bilindustri til sportsudstyr i topklasse til byggeri. Det giver derfor god mening at se på, hvad der bruges af nye materialer på andre områder, fordi der typisk sker en spredning i anvendelserne efterhånden som prisen på de oprindeligt meget dyre materialer falder. Denne rapport har valgt at se på ny materialer i den bredest mulige forstand. Derfor giver vi i det følgende en række eksempler på nye materialer, der kunne være på vej mod byggeri, offshore og skibsbygning. Kilden til dette kapitel er rapporten Future materials and fire safety, som Instituttet for Fremtidsforskning har udarbejdet for MAT-projektet. Rapporten Future materials and fire safety kan rekvireres hos DBI. Biomaterialer Biomaterialer grundlæggende materialer, der stammer fra planter eller dyr har rødder langt tilbage i menneskehedens historie. Knogler er blevet brugt til redskaber og våben og træ som byggemateriale. Vi kender stråtage, papir og hampereb for bare at nævne nogle eksempler. Den store fordel ved biomaterialer er, at de kommer fra fornyelige kilder. I modsætning til fossile brændsler og ressourcer udvundet ved minedrift står verden derfor ikke nødvendigvis over for en truende mangelsituation. Samtidig er biomaterialer ofte bæredygtige, fordi de er nemme at genanvende eller kan bortskaffes uden miljøpåvirkninger. Meget tyder på, at en ny generation af højteknologiske biomaterialer eller biobaserede materialer er på vej, og at nogle af disse vil kunne spille en rolle inden for fx byggeriet som alternativer til andre materialer. Typisk vil der være en meget stor forskel på sådanne materialer og de velkendte biomaterialer. Gennem forædling, bearbejdning og kombination med andre materialer kan forskerne udvikle materialer med ønskede egenskaber. 5

6 Et eksempel er biopolymerer, som er plastmaterialer lavet af planteolie. Biopolymerer kan eventuelt indgå sammen med plantefibre i biologiske kompositmaterialer, som måske kan erstatte kompositmaterialer baseret på epoxy. Et andet eksempel er nanokrystallinsk cellulose (NCC), der er et forholdsvis billigt materiale, som er fremstillet af papirpulp. I forhold til vægten er NCC otte gange så stærkt som stål. Samtidig er materialet gennemsigtigt, så det kan anvendes som erstatning for plast eller glas i vinduer. Fordelene ved biomaterialer kan være: Højt styrke/vægt-forhold CO 2 -neutrale Bionedbrydelige Lavt energiforbrug ved produktion Gode termiske egenskaber Mulighed for bedre indeklima. Blandt ulemperne er, at biomaterialer kan have holdbarhedsproblemer, hvis de udsættes for fugt. Brandsikkerhed kan også være en udfordring, idet biomaterialer ofte vil være brændbare og kunne bidrage væsentligt til en brand. Det er muligt at beskytte materialerne med forskellige former for flammehæmmere, der dog generelt er miljøfremmede stoffer. Rapporten Future materials and fire safety fremhæver udviklingen af biopolymerer og bio-syntetiske kompositter, som er fiberforstærkede plastmaterialer fremstillet på basis af fx majsolie. Konkret forskes der i reparation af fiberforstærket plast med biopolymer som erstatning for epoxy. Et andet eksempel er, at der mange steder arbejdes med udvikling af biokompositter bestående af plantefibre i en biopolymer-matrix. Funktionsmaterialer (smarte materialer) Funktionsmaterialer også kaldet smart materials har en række unikke egenskaber, som fx kan være farveskift afhængigt af temperatur eller lysstyrke, som det kendes fra briller. Funktionsmaterialer kan overordnet set inddeles i to kategorier. Den første kategori er materialer, der kan overvåge, analysere og rapportere om ændringer i et givet miljø. Det kunne fx være materialer, der overvåger fugt- eller temperaturforhold i bygningsdele. Den anden kategori omfatter materialer, der kan ændre deres egenskaber som svar på eksterne påvirkninger. Det kan fx være shape memory alloys (SMA), som er metallegeringer, der kan bukkes og bøjes, men som ved opvarmning finder tilbage til den oprindelige facon. 6

7 Forskellige eksempler på funktionsmaterialer er: Faseskiftende materialer til temperaturstabilisering ved faseskift mellem fast og flydende form Intelligent glas, hvor lysgennemgangen kan styres Selvreparerende materialer, der selv lukker revner, som fx beton med kalkdannende bakterier Shape Memory Alloys; metaller med formhukommelse. Farveskiftende materialer, der kan rapportere ændringer i temperatur, fugt eller elektriske forhold Elektroaktive polymerer, der skifter form eller størrelse, når de påvirkes med et elektrisk felt Termoelektriske materialer, der kan omdanne temperaturforskelle til elektrisk strøm eller omvendt Fotoelektriske materialer, der kan omdanne lys til elektrisk strøm eller omvendt. Kendes fra solceller. Mange funktionsmaterialer er på markedet allerede, men de anvendes kun i meget begrænset omfang til byggeri, offshore eller skibsbygning. Det er ofte muligt at skræddersy løsninger til konkrete udfordringer. Anvendelse af funktionsmaterialer vil næppe kunne påvirke brandsikkerheden i negativ retning, men yderligere indsigt i disse materialer kunne være ønskværdig. Rapporten Future materials and fire safety nævner, at der allerede er en række funktionsmaterialer på markedet. Det er fx fosforescerende plastmaterialer eller lette og bøjelige displays baseret på elektro-luminescens. Kompositmaterialer Kompositmaterialer er materialer, der består af to eller flere komponenter for at opnå et materiale med nye egenskaber. Kompositmaterialer må vurderes som de nye materialer, der har de største perspektiver til byggeri, offshore og skibsbygning. I praksis bruges begrebet komposit primært om forskellige former for fiberarmerede plastmaterialer, som har vundet indpas til fly, vindmøllevinger, sportsbiler og lystbåde - samt i avancerede racercykler og andet sportsudstyr. Her kan man både udnytte kompositmaterialernes lave vægt, store styrke og formbarhed. Byggesektoren har desuden adgang til skalstrukturer, bærende kompositkomponenter, profiler og facadebeklædninger af komposit. Kompositmaterialer består typisk af kul- eller aramidfibre holdt sammen af en epoxymatrix til de mest krævende anvendelser - eller af glasfiberarmeret polyester, som det kendes fra lystbåde og nogle vindmøllevinger. Fibrene kan 7

8 enten være ensrettede, vinklede i forhold til hinanden eller vævet sammen til et tekstil. Fordelen ved kompositmaterialer er væsentligt højere stivhed og styrke i forhold til massefylden end andre materialer. Det betyder, at komponenter af kompositmateriale kan gøres lette og spinkle. Den større styrke og stivhed betyder samtidig bedre holdbarhed og længere levetid. Desuden er det muligt at fremstille krumme overflader og komplekse geometrier i et enkelt stykke. Hertil kommer, at kompositkomponenter ofte er vedligeholdelsesfri selv i aggressive miljøer. Udfordringerne ved kompositmaterialer er dels en forholdsvis høj pris, der fx vil udelukke anvendelse i standardbyggeri. Hertil kommer, at kompositter typisk er brændbare i modsætning til mursten og beton, så der skal tages særlige hensyn til brandsikkerheden. Og endelig er kompositmaterialer ofte vanskelige at genbruge. Rapporten Future materials and fire safety nævner en række kompositmaterialer som fx en armering til jordskælvssikkert murværk, bestående af en kombination af glasfibre og elastiske syntetiske fibre samt en særlig mørtel. Andre eksempler er gennemsigtig beton med indstøbte lysledere, og lette, ikke-brændbare paneler med balsatræ. Mere bæredygtige materialer Der er et voksende behov for materialer, der kan bidrage til større bæredygtighed på grund af mindre ressourceforbrug eller bedre muligheder for genbrug. Det åbner mulighed for at erstatte materialer, der repræsenterer et stort ressourceforbrug, med mere bæredygtige alternativer. De nye materialer kan for så vidt være velkendte. Et eksempel er mursten, der brændes med et mindre energiforbrug eller med mere miljøvenlige brændsler. Isolering med papiruld fremstillet af genbrugspapir er et andet eksempel. Sådanne løsninger vil ofte kræve en særlig indsats for at dokumentere brandsikkerheden. Dels fordi der er begrænsede erfaringer med denne type konstruktioner, dels fordi de mere bæredygtige materialer kan være brandbare. Future materials and fire safety beskriver bl.a. at større bæredygtighed også kan opnås med materialer, der er lette i forhold til styrken, som fx kulfibre, keramiske materialer, nanokrystallinsk cellulose eller lette metallegeringer baseret på aluminium, titanium eller magnesium. Nanomaterialer Nanomaterialer er materialer, hvis funktion er bestemt af strukturer på nanometerskala (10-9 m), hvor materialer kan få nye egenskaber i grænselandet mellem klassisk fysik og kvantefysik. Forskningen bevæger sig meget i retning af at kunne skræddersy nanostrukturer til ønskede formål. Eksempler på nanomaterialer er: 8

9 Nanopartikler, som er meget små partikler, der fx bruges i så forskellige ting som katalysatorer, solcreme og skivoks. Nanocoating. Meget tynde lag, der ændrer overfladers struktur på nanoskala. Bruges fx til at skabe vandskyende overflader, selvrensende overflader og antimikrobielle overflader. Aerogel. Verdens letteste faste stof og den bedst kendte isolator. Aerogel har en massefylde på blot 3 kg pr. kubikmeter, og er dermed kun 2-3 gange tungere en luft. Samtidig har aerogel en meget stor mekanisk styrke i forhold til vægten. Nanorør af kulstof er aflange kulstofmolekyler med en diameter på cirka 1 nanometer og en længde på op til nanometer. Kulstofnanorør er det stærkeste materiale, vi kender i dag men en trækstyrke, der er 100 gange større end ståls. Nanomaterialer vil typisk blive brug i så små mængder, at de ikke har betydning for brandsikkerheden. Ifølge rapporten Future materials and fire safety retter meget forskning på nanoområdet sig mod at udvikle gennemsigtige materialer med væsentligt større styrke end glas, som også vil kunne anvendes til ubrydelige vinduer med stor varmeisolering som måske endda kan anvendes som bærende dele i byggeri. 9

10 4. DBI s indsats Viden om nye materialers egenskaber og reaktion på brand er afgørende for, at materialerne for alvor kan vinde indpas i byggeri, offshore og skibsbygning. Derfor har DBI iværksat en række F&U-projekter, udredningsprojekter og demonstrationsprojekter, der sigter mod at kunne evaluere brandsikkerhed ved brug af nye materialer samt at gøre det nemmere at tage innovative løsninger i brug. Dette kapitel beskriver kort disse projekter i håb om, at de kan bidrage med information og inspiration til innovative virksomheder, som ønsker at skabe udvikling gennem brug af nye materialer. Brand og Byggematerialer - InnoBYG Formålet med projektet, der blev afsluttet i juni 2014, er at gøre det nemmere og billigere at introducere materialer i nye kombinationer inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Projektet har opbygget viden om, hvordan brændbare byggematerialer med svage brandtekniske egenskaber som fx komposit, plast, skummaterialer eller organiske materialer kan anvendes uden at tilsidesætte hensynet til brandsikkerheden i byggeriet. Denne viden kan anvendes til at fremme innovationen af energieffektive byggematerialer, så byggeriet får nye muligheder for at optimere balancen mellem bæredygtighed, brandsikkerhed og økonomi. Projektet havde et budget på 0,7 mio. kr. og blev finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. FIRE-TOOLS Det skal være trygt at opholde sig i bygninger, og i tilfælde af brand skal der være tid til at evakuere de mennesker, der befinder sig inden døre. I dag ved man ikke tilstrækkeligt om, hvordan forskellige materialer reagerer under ikkestandardiserede brandforløb. Projektet er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at vi i fremtiden kan evaluere brandsikkerheden mere fleksibelt, nuanceret og videnskabeligt velfunderet. Formålet med FIRE-TOOLS er at generere ny viden til at forstå og forudsige, hvordan inventar og konstruktionsmaterialer i bygninger reagerer ved brand og at anvise løsninger til at brandsikre bygningerne. Ud fra en holistisk tilgang til bygningsdesign skal projektet gennem avanceret matematisk modellering give fundamentale svar på, hvordan materialer, produkter og bygningsdele påvirker og påvirkes af en brand. 10

11 Resultaterne skal understøtte industriens udvikling af state-of-the-art produkter, som bidrager til brandsikkerhed for forbrugeren. FIRE TOOLS er EU-finansieret og har et budget på 11 mio. kr. i perioden januar 2013 til december Projektet gennemføres i samarbejde med Lund Universitet. DBI-kontakt: Projektleder Fanny Guay, Projektets hjemmeside: COMPASS (COMposite superstructures for PASSenger ships). Formålet med COMPASS-projektet er at lette designprocessen for passagerskibe i letvægtskomposit for både værfter, leverandører og rederier i henhold til den gældende SOLAS Regel 17 - Alternative design and arrangements. Derudover er det formålet at lette godkendelsesprocessen for de godkendende myndigheder af civile fartøjer med komponenter af letvægtskomposit. Projektet udvikler procedurer, der dokumenterer samspillet mellem konstruktioners brandegenskaber, brandmodstandsevne og den opnåede sikkerhed i tilfælde af brand. Projektet tager udgangspunkt i en ombygning af overbygningen fra stål til letvægtsmaterialer på Rødby-Puttgarden-færgen. Projektet skal senere munde ud i konkrete beskrivelser af best pratice på området og give eksempler på udvalgte konstruktioner ved ny- og ombygning af større passagerskibe. COMPASS har et budget på 6,2 mio. kr. i perioden januar 2104 til december Projektet får økonomisk støtte fra Den Maritime Omstillingspulje (Søfartsstyrelsen) samt Den Maritime Fond på i alt 5,09 mio.kr. DBI-kontakt: Projektleder Claus Langhoff, MAT Risikovurdering af nye materialer Projektets formål er at udvikle en enkel og effektiv metode til at introducere nye materialer i byggeriet og den maritime sektor. Desuden skal projektet gøre det enkelt at anvende en funktionsbaseret indgangsvinkel ved projektering af byggeri, skibe og offshoreanlæg. Baggrunden er, at nye materialer ofte kan rumme brandtekniske udfordringer og derfor fravælges på trods af deres gode egenskaber i forhold til performance og bæredygtighed. Overordnet skal projektet gøre op med den nuværende sikkerhedstænkning, hvor det dominerende sikkerhedsbidrag kommer fra vægge, lofter og gulve i ikkebrændbare materialer. Gennem bedre viden og værktøjer til at modellere materialer og konstruktioners brandtekniske egenskaber, skal projektet skabe et 11

12 bedre grundlag for at anvende innovative løsninger og herunder bæredygtige materialer. MAT har et budget på 12 mio. kr. i perioden januar 2013 til december Projektet er medfinansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. DBI-kontakt: Projektleder Claus Langhoff, Projektets hjemmeside: Demonstrationsprojekter og eksperimenter Som en del at MAT Risikovurdering af nye materialer, indgår der en række demonstrationsprojekter og brandtekniske eksperimenter: Overblik over energioptimeringsprojekter Projektet skal gennemgå en række energirenoveringsprojekter for at registrere hvilke brandtekniske løsninger, der ofte finder anvendelse. Desuden skal projektet afdække typiske brandsikringsmæssige projekterings- og udførelsesfejl. Formålet er at identificere bedre og/eller mere effektive løsninger. Energioptimering i udlandet Projektet skal indsamle praktiske, udenlandske løsninger til energirenovering med potentiale til at blive anvendt i Danmark. Det kan fx være løsninger, der ikke opfylder EBB12's anvisninger, men som på anden måde kan dokumenteres at være brandsikre. Anvisning i brug af brandbar isolering Projektet skal give et overblik over anvisninger/krav opdelt efter isoleringsmaterialets klassifikation. Desuden skal der udarbejdes et forslag til revidering af de nuværende anvisninger for brandbar isolering med udgangspunkt i litteraturstudier og DBI's erfaring; eventuelt med fokus på efterisolering. Valg af isoleringsmaterialer Projektet skal identificere hvilke parametre, der overvejes og er afgørende, ved valg af isoleringsmateriale i et byggeprojekt. Formålet er at afdække de 12

13 udfordringer, der fører til fravalg af ellers gode materialer. Projektet skal fremlægge løsningsmuligheder til at imødekomme disse udfordringer. Anvendelse af celluloseisolering Projektet skal udarbejde en eksempelsamling med byggetekniske løsninger, hvor der brandsikkert anvendes træfiber- og papirisolering. Metodik til vurdering af produkter Projektet skal udvikle en metodik til at identificere de brandtekniske egenskaber for en bygge- eller skibskomponent, som det er nødvendigt at kende i en situation, hvor der ikke findes præskriptive anvisninger. Desuden skal der udarbejdes forslag til, hvordan egenskaberne kan dokumenteres. Metodikken afprøves på mindst tre forskellige produkter, fx skudsikker branddør til broen på et skib, sandwichelementer med celleplast til byggeri eller brændbare bærende konstruktioner til skibe eller byggeri. Byggeri med bærende trækonstruktioner Projektet skal undersøge, hvorfor vi i Danmark ikke bygger mere med bærende trækonstruktioner, selv om det principielt er muligt. Formålet er at bidrage til debatten på området og fremme mulighederne for bæredygtigt træbyggeri. Alternativ dokumentation Projektet skal afdække, hvad der skal til for at bygnings- og brandmyndigheder kan forholde sig til funktionsbaseret anvendelse af materialer, hvor der afviges fra de præskriptive krav. Hvor specifik skal dokumentationen være for det aktuelle produkt? Skal de gennem et kursus for at forstå materialer og metoder? Skal metoderne accepteres "officielt" af styrelserne? 13

14 5. Videncentre i Danmark Innovation kræver ofte ny viden eller sparring med eksterne samarbejdspartnere med specialkompetencer på udvalgte områder. Dette kapitel giver en kort beskrivelse af udvalgte videncentre, der vil kunne bidrage til at skabe innovation og udvikling ved anvendelse an nye materialer i byggeri, offshore og skibsbygning. DBI DBI er Danmarks videncenter for brand og sikring. DBI opbygger viden gennem målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem opgaver for virksomheder, institutioner og myndigheder. DBI har omfattende faciliteter til og viden om brandprøvning af materialer og komponenter, som både kan bruges i forbindelse med udviklingsaktiviteter og godkendelse af færdige løsninger. DBI har desuden en række værdiskabende serviceydelser, som har til formål at kunderne med at opnå et sikkerhedsniveau, som både opfylder egne behov og myndighedernes krav. DBI er en uafhængig, selvejende non-profit virksomhed. Som Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed (GTS-institut) indgår vi i et teknologisk netværk med mere end specialiserede medarbejdere. Se mere på Alucluster Alucluster er Danmarks nationale videncenter for aluminium og et af landets 22 innovationsnetværk. Centret består af to enheder: En konsulent- og rådgivningsdel samt en innovationsdel. Konsulent- og rådgivningsdelen tilbyder en bred vifte af rådgivning inden for aluminiumområdet, herunder også et kursusprogram. Innovationsdelen har til formål at øge brugen af aluminium i Danmark samt at udvikle den danske aluminiumklynge, der består af virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige erhvervsfremmeaktører. Se mere på InnoBYG Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri, InnoBYG, er byggebranchens innovationsnetværk, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen medfinansierer. 14

15 InnoBYG samler branchen på tværs af faglighed og har fokus på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne både inden for landets grænser og internationalt. InnoBYG gennemfører udviklingsprojekter og arbejder aktivt for, at allerede udviklede løsninger og/eller samarbejdskoncepter bringes aktivt i spil. Se mere på PlastNet PlastNet er et netværk bestående af en række virksomheder med interesse for plast og polymere materialer. Netværket er landsdækkende, men er koncentreret omkring virksomheder i Region Syddanmark og har Plast Center Danmark, PCD, som omdrejningspunkt. Formålet med netværkssamarbejdet er, at danske virksomheder fra et plast og polymerteknisk synspunkt skal komme på forkant i den globale konkurrence. Innovationsnetværkets faglige fokusområde er - ud over at øge kendskabet til plast - at fremme og innovere anvendelsen af plast indenfor og på tværs af brancher. I løbet af 2014 vil PlastNet sammen med Alucluster og Stålcentrum komme til at udgøre DMN - Dansk Materiale Netværk Se mere på Teknologisk Institut Divisionen Materialer på Teknologisk Institut udvikler og leverer specialistydelser inden for nye materialer og processer. Divisionens mange laboratorier inden for mikro-/nanoteknologi, kemi og mikrobiologi samt materialeteknologi har fokus på industrielle anvendelser, problemløsninger og innovation. Divisionen omfatter bl.a. centrene Metal- og Overfladeteknologi, Plastteknologi, Produktudvikling og Tribologicenter. Se mere på [1] Copenhagen Institute for Future Studies, Future materials and fire safety, Mar [2] M. Strömgren, The status of fire safety engineering in Europe, Fire Prot. Eng., vol. 2014, no. 61. [3] A. Bhargava, B. A. Valiente, F. V. Lundström, L. Livkiss, and K. W. Flecknoe- Brown, Executive summary of project FIRETOOLS WP R1 report, May

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu Præsentation 1: Eksempler på brug af r på arbejdspladsen www.nanodiode.eu Sektorer/produkter, der bruger r Byggeindustrien Mere generelt omfatter byggeanvendelser kompositmaterialer til forbedring af styrke,

Læs mere

Plast Center Danmark PlastNet og medio 2014 som administrator for Dansk Materiale Netværk

Plast Center Danmark PlastNet og medio 2014 som administrator for Dansk Materiale Netværk Hvem er vi? 1 Plast Center Danmark Plast Center Danmark, PCD, er en erhvervsdrivende fond, som blev oprettet med det formål at opbygge et videns- og kompetencemiljø indenfor plast- og polymerområdet PCD

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004

TEKNOLOGISK INSTITUT. Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 TEKNOLOGISK INSTITUT Mød de danske videninstitutioner 4. Maj 2004 Divisioner og centre Byggeri Beton Byggekomponenter Murværk Proces og IT Rørcentret Svømmebadsteknologi Tekstil Træ Materialer Kemi- og

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov

Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Vidste du... Når du sætter dig ind i en bil, åbner et køleskab,

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Komposit et byggemateriale på vej frem. Af Finn Jernø, Fiberline Composites A/S. W/ K-m. Vægt g/cm 3 0,15

Komposit et byggemateriale på vej frem. Af Finn Jernø, Fiberline Composites A/S. W/ K-m. Vægt g/cm 3 0,15 Komposit et byggemateriale på vej frem Af Finn Jernø, Composites A/S kompositter til helt bestemte formål. Et kompositemne kan således ved sin materialekombination sammensættes og konstrueres med en bestemt

Læs mere

Viden om plast forpligter...

Viden om plast forpligter... Viden om plast forpligter... Vink Plast A/S en del af verdens største plastleverandørnetværk! Vink i Randers beskæftiger mere end 100 ansatte og er en del af verdens største netværk af plastleverandører

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR www.dstchemicals.com Pure Performance Et helstøbt koncept som bygger på grundig forberedelse, fra problemafdækning over løsning til after-sales. Vores

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

10% større dækflade 10% lettere montage

10% større dækflade 10% lettere montage 10% større dækflade 10% lettere montage DIAMANT TAgprofIl www.gerardroofs.eu EN VIRKsOMhED For over 50 år siden producerede Lou Fisher fra New Zealand verdens første pressede metaltag med stengranulat

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

alt kan lade sig gøre

alt kan lade sig gøre Maler verden grøn E. Aabo Andersen A/S, mere kendt som Aabo Maleanlæg designer og producerer male- og overfladebehandlingsanlæg. Vi er et af Danmarks førende og mest innovative firmaer indenfor anlæg til

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Behovet for renovering Well Fit Præfabrikerede pumpestationer, der installeres i den eksisterende station som en færdig indsats

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Havkajakroerne MG 2012-11-15

Havkajakroerne MG 2012-11-15 er en ret upræcis betegnelse, da det i daglig tale både bruges om fibre af glas, og om komposit materialet bestående af kunst fibre og et bindemiddel. En mere beskrivende, men ikke så ofte anvendt betegnelse

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Vi tør gå fremtiden i møde. FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk

Vi tør gå fremtiden i møde. FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk Vi tør gå fremtiden i møde FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk Isolering Genbrug Fibermasse Kompostering Skov Jord Hvorfor vælger du træfiberisolering? Isoleringsevne

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning 3M Industri Tape og Lim VHB tape Det afprøvede alternativ til skruer, nitter og svejsning Kvaliteten er afprøvet igennem 30 år 3M VHB tape blev opfundet af 3M for over 30 år siden. Tapen har vist sig at

Læs mere