Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Transkript

1 Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen, der er anvendt i ekspertgruppens afrapportering af inklusionseftersynet. Ekspertgruppen er opmærksom på, at der er forskel på både anbefalingernes væsentlighed og på, hvordan anbefalingerne skal virkeliggøres. Derfor har ekspertgruppen grupperet anbefalingerne i tre kategorierne: Anbefalinger, som ekspertgruppen mener, er af central betydning for arbejdet med inkluderendelæringsmiljøer, og derfor bør gennemføres (C). Anbefalinger, som kan understøtte arbejdet med inkluderende læringsmiljøer (U). Anbefalinger, som kan give inspiration til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer (I). Udvalgte anbefalinger: e) På baggrund af lovændringen, jf b, og realiseringen af øvrige anbefalinger tager initiativ til inddragende processer, hvor forvaltningen, skoler, medarbejdere, forældre og elever finder ud af, hvad denne ændring betyder for deres kommune. (u) f) Skolebestyrelsen i samarbejde med skolelederen på baggrund af anbefaling b, og realiseringen af øvrige anbefalinger tager initiativ til inddragende processer, hvor skoler, medarbejdere, forældre og elever finder ud af, hvad denne ændring betyder for praksis på deres skole (U) e) Skolelederen i dialog med lærerne, pædagogerne og øvrige medarbejdere tager beslutning om, hvordan skolen følger elevernes progression, herunder hvordan der følges op på de elever, der ikke ser ud til at være i en positiv udvikling. Dette kan understøtte, at der i undervisningen og i de tilknyttede indsatser sikres et forebyggende og foregribende fokus frem for at der først gribes ind, når eleverne har behov for mere indgribende indsatser (C) c) At kommunalbestyrelsen arbejder for øget brug af co-teaching ved at få lærere og pædagoger med særlige undervisnings- og pædagogiske kompetencer for eksempel fra specialskoler og eventuelt undervisere fra professionshøjskolerne til at planlægge og gennemføre undervisningen sammen med lærere og pædagoger, og at de samtidig arbejder for at øge prioriteringen af tovoksenordninger, hvor der er behov for et styrket læringsmiljø i en klasse. (C) d) At kommunalbestyrelsen tydelig prioriterer almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, gennem for eksempel en børne- og ungestrategi og en tilhørende handleplan. Dette skal sikre et rum for skolernes arbejde med almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer og muliggøre, at skolelederne kan iværksætte en hurtig og fleksibel indsats. (C) e) Skolelederen sikrer en større tydelighed om, hvordan almenmiljøet understøtter elevernes forskellige behov. Skoleledelsen kan arbejde systematisk med at synliggøre over for forældre og medarbejdere, at almenmiljøet og dermed arbejdet med elevernes forskellige behov aktuelt styrkes gennem brug af for eksempel arbejde med undervisningsdifferentiering, klasserumsledelse, gruppeordninger, de pædagogiske medarbejderes kvalifikationer,

2 ekstra voksenressourcer, faglig sparring, indsatser i forhold til specifikke behov for eksempel ordblindhed, klasse- og holddannelse, samarbejde med ressourcecenter, understøttende undervisning. Skolebestyrelserne understøtter skolelederens formidlingsindsats i forhold til skolens forebyggende arbejde. (I) f) Skolelederen tydeligt prioriterer det pædagogiske medarbejderes tid og arbejdsindsatser i dialog med medarbejderne. Dette gælder for eksempel prioritering af, hvilke nye udviklingsprojekter, tiltag mv. de pædagogiske medarbejdere skal involveres i, herunder rammer for udredningsprocesser eller pædagogisk udvikling i forbindelse med rådgivning fra ressourcepersoner på skolen, PPR eller andre med særlige ekspertiser. Denne prioritering kan sikre overensstemmelse mellem skolens strategi og praksis og afhjælpe det krydspres fra forskellige opgaver mv., som mange lærere og pædagoger oplever. (C) g) Skolelederen udarbejder en tydelig opgave- og rollebeskrivelse af pædagogernes arbejde som del af skolen. (C) a) Alle i og omkring folkeskolen understøtter, at almenmiljøet i højere grad har fokus på forebyggende og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov eller elever, der er i risiko for at komme i vanskeligheder. (C) d) Kommunalbestyrelsen tager initiativ til udarbejdelse af en samlet strategi og konkret handleplan for overgangen mellem dagtilbud og skole. Heri indgår vidensoverdragelse, samarbejde mellem de professionelle på tværs, børns mestring af overgange, herunder deres sociale og personlige kompetencer, systematisk opfølgning på børns trivsel i forbindelse med overgang, overgangsmarkører som for eksempel samme læringsmateriale i dagtilbud og indskolingen, skolebesøg, voksengenkendelighed mv. Det samme skal ske i forhold til overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Det er naturligt, hvis det indarbejdes i kommunens børne- og ungepolitik, så der reelt arbejdes med et 0-18 års perspektiv. (C) e) Kommunalbestyrelsen styrker arbejdet med uddannelsesplanen i forbindelse med udskolingen og overgang til ungdomsuddannelse. (I) f) Skolelederen udarbejder en samlet strategi for overgange internt på skolen. Heri indgår vidensoverdragelse, samarbejde mellem de professionelle på tværs, elevers mestring af overgange, herunder deres sociale og personlige kompetencer, systematisk opfølgning på elevers trivsel i forbindelse med elevers overgange, overgangsmarkører, gensidige besøg mellem hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, voksengenkendelighed mv. internt i skolen. Dette skal ske i samarbejde mellem skolens leder og skolebestyrelsen og i dialog med medarbejderne, så der sikres overensstemmelse mellem skolens strategi og praksis. (I) b) Kommunalbestyrelsen arbejder for blandt andet ved inddragelse af medarbejdere med familiefaglige kompetencer, socialrådgivere, fritidskonsulenter mv. på skolerne at de elever, der har behov for social støtte og udviklingsmuligheder, får mulighed for at udvikle deres kompetencer i andre fællesskaber ex. gennem socialforvaltningens børnegrupper, mere aktiv fritid mv. (I) c) Kommunalbestyrelsen i samarbejde med skolerne, herunder SFO og øvrige fritidsstilbud, i højere grad søger at inddrage de ressourcer, der er i det omgivende samfund. Det drejer sig både om ungdomsskolen, klubber og lokale frivillige kræfter blandt andet ved åben skole og om en åbenhed i forhold til forældresamarbejde i mere bred forstand. (C) d) Skolelederen sørger for, at der arbejdes med indholdet og organiseringen af pauser, så skolens medarbejdere som helhed tager ansvar for denne tid, og alle kender rammerne

3 mv. for denne tid. Hertil skal skolelederen sikre, at medarbejderne har til opgave at iværksætte særlige indsatser mv. i pauserne for at understøtte elever med særlige behov til at kunne navigere i sociale sammenhænge. (C) e) Skolelederen i samarbejde med medarbejderne arbejder for en gennemgående pædagogik, kultur og børnesyn, der omfatter både SFO og skolen, herunder at mål og strategier også omfatter SFO. (U) e) Kommunalbestyrelsen sikrer, at skolelederen har de nødvendige kompetencer til at varetage sine forvaltningsmæssige forpligtelser, herunder blandt andet kompetencer til at træffe afgørelser, begrunde afgørelser, foretage partshøring og om nødvendigt at give klagevejledning til forældrene. (C) f) Skolebestyrelsen fastsætter rammer for fællesskabet på skolen - overfor medarbejdere, forældre og elever. Dette kan fungere som supplement til principperne for hhv. samarbejdet mellem skole og hjem samt forældrenes ansvar i samarbejdet. Skolens ledelse (skoleleder og skolebestyrelse) kommunikerer vision og rammer samt forventninger til forældrene allerede fra skolestart, og disse skal være retningsgivende gennem hele skoleforløbet. (I) g) Skolebestyrelsen fastsætter principper for kommunikation mellem skole og hjem, herunder særligt i forhold til anvendelse af digital kommunikation (SkoleIntra). (I) h) Skolelederen sammen med medarbejderne indfører mål for klassens trivsel, så dialogen med forældrene i højere grad tager udgangspunkt i, hvad det er for et fællesskab, man gerne vil skabe for eleverne. Skolelederne kan i den forbindelse understøtte, at pædagogiske medarbejdere løbende kommunikere til forældre om, hvordan skolen imødekommer en mangfoldig elevgruppe med forskellige behov. (I) c) Kommunalbestyrelsen I samarbejde med skolerne tilstræber, at eleven om muligt deltager i visitationsprocessen og/eller iværksættelse af indsatser udover, hvad der direkte følger af lovgivningen i forbindelse med henvisning til specialundervisning og samarbejdet mellem lærer og elev. Det skal samtidig sikres, at elevens perspektiv inddrages, og eleven skal være repræsenteret via den voksne, som har den bedste kontakt til eleven. Det skal altså være elevens relation, der afgør, hvem der skal tale elevens sag, og ikke en på forhånd givet rollefordeling i systemet. Eleven vil således kunne være repræsenteret via SFO-pædagogen, pædagogen i klubben, billedkunstlæreren eller en anden voksen i skolen, som eleven har en god kontakt med, og som samarbejder med de øvrige fagprofessionelle. (C) d) Skolelederen i samarbejde med lærere og pædagoger gerne i form af klassens team løbende og systematisk gennemgår deres relationer til samtlige elever med henblik på at sikre, at alle elever har en positiv relation til en voksen. Hvis der er elever uden en sådan relation skal teamet eller de øvrige voksne omkring eleven sikre, at en sådan positiv voksenkontakt skabes. (I) e) Skolelederen sikrer, at lærere og pædagoger kender til elevernes særlige behov og er rustet til at forholde sig til dem. I samarbejde med lærere og pædagoger sikrer, at hele klassen kender til de særlige behov, der eksisterer i klassen, og at der kan tales om forskelligheder, forskellige behov på en åben og respektfuld måde, og at eleverne har muligheder for at ytre sig. (C) c) Kommunalbestyrelsen I vidst mulig omfang søger for at placere specialtilbud og almentilbud i fysisk nærhed af hinanden. Dette skal skabe rammer for og fremme oparbejdelse af tættere samarbejde og en lettere overgang fra et tilbud til et andet. (I)

4 a En ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole. Der er elever, der har behov for et særligt tilpasset undervisningsmiljø eller en specialpædagogisk indsats, der ikke kan imødekommes i almenmiljøet. Kommunerne skal være særligt opmærksomme på inkluderende læringsmiljøer i forhold til drenge, elever hvis forældre har en kort eller ingen uddannelse ud over grundskolen og elever af anden etnisk herkomst end dansk, der pt. er overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. (C) e) Kommunalbestyrelsen arbejder for, at arbejdet med inkluderende læringsmiljøer prioriteres i ligeså høj grad som arbejdet med elevernes faglige udvikling, herunder i form af samme fokus i opfølgning og honorering. (I) b) Kommunalbestyrelsen sætter tydelige mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats, herunder for hvordan der arbejdes inkluderende i folkeskolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med og kommunikeres bredt fra kommunalt niveau til skoleledere og videre til lærere og pædagoger. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og styrings- og tildelingsmodeller, der sikrer, at ressourcerne kan følge behovene. Disse mål og strategier skal afspejle målene i folkeskolereformen og ambitionen om, at flest mulige elever skal undervises i den almene folkeskole. Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog medskoleledelserne. På samme måde skal en tilsvarende dialog finde sted mellem skoleledelse og medarbejdere. (C) c) Kommunalbestyrelsen prioriterer forebyggende og foregribende indsatser. Det skal stå tydeligt for skolernes ledelse (skoleleder og skolebestyrelser), hvad der har højst prioritet og skal gennemføres, og hvilke indsatser det er muligt at gennemføre senere. Prioriteringen skal afspejle de langsigtede strategier med delmål og mulighed for løbende evaluering. Den forebyggende og foregribende indsats skal endvidere styrke samarbejde mellem dagtilbud og skoler. Dette skal blandt andet ske ved en plan for afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering eller for at få et mindre udbytte af skoletiden, og ved bedre brug af data til at identificere elever i mistrivsel eller risiko for faglig og/eller social marginalisering (C) d) Kommunalbestyrelsen løbende følger op på skolernes økonomi og elevernes progression, samt sikrer en indsigt i skolens konkrete udfordringer gennem eksempelvis samtaler mellem skolechef og skoleleder. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og KL udarbejder med udgangspunkt i bedst praksis modeller herfor. (U) e) Skolelederen sætter tydelige mål og strategier for skolen, herunder for hvordan der arbejdes inkluderende på skolen. Disse mål og strategier skal udvikles i samarbejde med lærere og pædagoger og kommunikeres bredt til forældre og elever. Samtidig skal de udmøntes i handleplaner og et ressourceoverblik, der sikrer synlighed om, hvordan ressourceprioriteringen afspejler strategien, handleplaner og behovene. De opsatte mål og strategier skal afspejle målene i folkeskolereformen og ambitionen om, at flest mulige elever skal undervises i den almene folkeskole. Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog med medarbejderne. (C) c) Skolebestyrelse via principper og skolelederen via en samlet inklusionsstrategi og handleplan tydeliggør for både medarbejdere, forældre og elever, hvordan indsatsen prioriteres, hvor mange personalemæssige ressourcer, skolen har til rådighed til at sikre en styrket almenundervisning, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skolens budget. (C)

5 d) Skolelederen løbende prioriterer skolens ressourcer efter behov og med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder særligt PPR og skolens egne ressourcepersoner. Dette kan evt. ske ved, at skolens ledelse ugentligt/månedligt har møder med de klasser, årgange og/eller trin, som enten har fået allokeret ekstra ressourcer eller kunne have behov. Ud fra en status afgøres den næste uges/måneds fordeling af de ekstra ressourcer. (C) e) Skolelederen i samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og handleplan for, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber kan realiseres med tæt inddragelse af medarbejdere, forældre og elever, herunder hvordan der skabes ejerskab til principperne og hvordan de konkret omsættes i skolens læringsmiljøer og samarbejdet herom. (I) g) Skolelederen arbejder for, at skolen styrker anvendelsen af forebyggende elementer i læringsmiljøerne med klar struktur, overskuelighed og tydelige forventninger til elever og for forpligtende forældresamarbejde, og understøtter skolens medarbejdere. Dette kan blandt andet ske ved beskrivelse af mål, strategier og redskaber, der skal arbejdes med i praksis. (I) c) Kommunalbestyrelsen i samarbejde med skolerne prioriterer, at en forebyggende og tidlig indsats i almenmiljøet kommer alle elever til gavn, ikke kun de elever, der har særlige behov. (I) f) Kommunalbestyrelsen gennem en vedvarende og systematisk efter- og videreuddannelsesindsats sikrer, at der er de fornødne specialiserede kompetencer tilstede i kommunen. (C) g) Skolelederen arbejder for, at de gør brug af de tilbud, som kommunen stiller til rådighed, herunder om praksisnær sparring og supervision fra specialskolelærere og øvrige faglige vejledere, herunder PPR (I) b) Kommunalbestyrelsen i samarbejde i samarbejde med skolerne tager initiativ til at styrke samarbejdet med specialskoler, skoler med specialklasserækker, professionshøjskoler, faglige vejledere mv. samt styrke teamsamarbejde for eksempel via reflekterede teams (U) c) Kommunalbestyrelsen sikrer, at skolelederne har de nødvendige kompetencer og værktøjer til at udvikle skolens teamsamarbejde (U) d) Skolelederen i samarbejde med medarbejderne sikrer, at teamsamarbejdet styrkes yderligere ved et øget fokus på pædagogiske udfordringer, som klassen eller eleven står med. Elevernes læring og udvikling skal være omdrejningspunktet for teamets arbejde. Skoleleder og skolebestyrelse sikrer, at der etableres muligheder i form af tid og ressourcer til, at der kan udvikles relationer mellem ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre samt ressourcepersoner. Udviklingen vil blandt andet kunne bestå i at styrke teamets refleksion over egen praksis og samarbejde i praksis. Der skal endvidere sikres en tydelig rollefordeling. 2(U) e) Skolelederen sikrer medarbejderne den nødvendige tid og muligheder for at mødes i teamet, så samarbejde i forhold til både elever og forældre kan varetages. (C) a) Skolelederen arbejder for et større ledelsesfokus og faglig supervision af pædagogiske medarbejdere og tættere samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdere om forebyggelse af konflikter og problematisk adfærd og løsninger i konkrete situationer. Målet er at styrke de pædagogiske medarbejderes kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter. (I) b) Skolelederen i samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategi og konkret handleplan for håndtering af konflikter og problematisk adfærd, herunder med tydelig angivelse af ressourcepersoners roller og opgaver i strategien. (C)

6 c) Skolelederen udarbejder og synliggøre en strategi og konkret handleplan for håndtering af pauserne. Strategien skal have til formål at forebygge og sikre en fælles tilgang til pauserne. Strategien må ikke ses som en fast rammesætning, der begrænser fri leg mv. (I) c) Kommunalbestyrelsen arbejder for, at PPR har de nødvendige kompetencer og kendskab til skolernes praksis, at PPR både kan varetage opgaverne i forhold til udredninger og konsultative opgaver. Der skal være mere kontinuerligt og tættere samarbejde mellem skoler og PPR. Den konsultative tilgang er ikke i sig selv tæt nok på konteksten på de enkelte skoler. Dette skal understøttes, så PPR også kan indgå på individ-, gruppe- og institutionsniveau og derved støtte op om det inkluderende og forebyggende arbejde. (U) d) Kommunalbestyrelsen sikrer, at kompetencer til at gennemføre udredning i forhold til blandt andet kognitive kompetencer og opmærksomhedsforstyrrelser i PPR og kompetencer til at oversætte elevernes særlige undervisningsmæssige behov ind i en skolepraksis fastholdes. (I) e) Kommunalbestyrelsen arbejder for, at PPR er bindeled og formidler viden i forbindelse med børn og unges skift mellem institutionerne, herunder for eksempel fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. (U) f) Kommunalbestyrelsen arbejder for, at PPR har kendskab til evidens om god praksis i forhold til elever med særlige behov. (I) g) Kommunalbestyrelsen arbejder for, at visitation i højere grad bliver dialogbaseret, så de personer, der indgår i visitationen, også indgår i realisering af indsatsen. (I) h) Kommunalbestyrelsen sikrer, at PPR har et detaljeret indblik i den enkelte skoles praksis. Det medfører, at PPR enten fast er på skolen eller løbende kommer på skolen, således at PPR-medarbejderne er en integreret del af skolens liv. (C) i) Kommunalbestyrelsen sikrer, at PPR er så uvildig en instans som muligt i forhold til både at kunne rådgive skole og forældre. (I) g) Kommunalbestyrelsen sikrer en nem og hurtigtvirkende vidensenhed/ressourceteam for hver enkelt skole, så den enkelt og nemt kan få adgang til kommunale ressourcepersoner, for eksempel PPR (C) h) Skolelederen etablerer en vidensenhed/ressourceteam på skolen for eksempel i form af et ressourcecenter med faglige vejledere, lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer, pædagoger med særlig indblik i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer mv. Skolelederen kommunikerer tydeligt ressourcepersonernes mandat og retningslinjer for deres arbejde og sørger for, at hele skolens medarbejdere kender skolens beredskab for håndtering af spidsbelastede eller konfliktfulde situationer. (C) i) Skolelederen fastlægger og kommunikerer ressourcepersonernes mandat og understøtter legitimitet blandt andet gennem kompetenceudvikling. (U)