By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader

2 Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation Statens Byggeforskningsinstitut 2

3 Titel Fugtsikre træfacader Undertitel Fugtindhold i højisolerede træfacader Serietitel By og Byg Dokumentation Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2 Forfattere Tove Andersen, Peder Fynholm, Morten Hjorslev Hansen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 93 Litteraturhenvisninger Side 1 English summary Side 2-3 Emneord Træfacader, fugt, isolering, facadebeklædning ISBN ISSN Pris Kr., inkl. pct. moms Tekstbehandling Solveig S. Johansen Tegninger Peder Fynholm Fotos Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation : Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. (2)

4 Indhold Forord...4 Indledning... Baggrund... Formål... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Forsøg i Fugtforsøgshus...8 Forsøgsparametre...8 Fugtforsøgshusets opbygning...8 Facadeelementernes opbygning...9 Facadeelement 1: Uden kuldebro... Facadeelement 2: I beskyttet zone...11 Facadeelement 3: Element...11 Facadeelement 4A: "Papirisolering"...12 Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse"...12 Facadeelement : mm mineraluld... Facadeelement 6: mm mineraluld... Facadeelement 7: Uden dampspærre...16 Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...16 Facadeelement 9: Uden ventilation...17 Påvirkninger...17 Undersøgelsesmetode...18 Forsøgsperiode...19 Resultater... Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater... Konstruktionsopbygning... Isoleringstykkelse...24 Isoleringsmateriale...28 Dampspærre/dampbremse...31 Ventilationsspalte...33 Diskussion...4 Forsøgspåvirkninger...4 Forsøgsresultater...4 Usikkerhed på forsøgsresultater...41 Anvendelse af forsøgsresultaterne... Litteratur...1 Summary...2 Bilag 1 Forsøgspåvirkninger...4 Bilag 2 Fugtbelastning...7 Bilag 3 Målepunkternes placering...8 Bilag 4 Måleresultater facadeelement 1: Uden kuldebro...9 Bilag Måleresultater facadeelement 2: I beskyttet zone...6 Bilag 6 Måleresultater facadeelement 3: Element...68 Bilag 7 Måleresultater facadeelement 4A: Papirisolering...74 Bilag 8 Måleresultater facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse...76 Bilag 9 Måleresultater facadeelement : mm mineraluld...79 Bilag Måleresultater facadeelement 6: mm mineraluld...82 Bilag 11 Måleresultater facadeelement 7: Uden dampspærre...8 Bilag 12 Måleresultater facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...88 Bilag 13 Måleresultater facadeelement 9: Uden ventilation

5 Forord Denne By og Byg Dokumentation beskriver resultaterne fra en forsøgsserie, hvor fugtforholdene i en række forskelligt opbyggede træfacadeelementer er undersøgt. Forsøgene er blevet udført i instituttets Fugtforsøgshus som en del af projektet Fugtsikre træfacader. Der er igangsat yderligere forsøg i Fugtforsøgshuset og i laboratoriet. Disse forsøg vil blive rapporteret i selvstændige By og Byg dokumentationer. Projektet Fugtsikre træfacader er blevet udført i samarbejde med Træbranchens Oplysningsråd og er blevet støttet af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien under Skov- og Naturstyrelsen samt af en række virksomheder. Bag projektet er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra træelementproducenter, materialeproducenter og -leverandører, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Deltagere i arbejdsgruppen fra virksomheder der har støttet projektet: Erland Michael Jensen, Dansk Eternit Erik Johansen, Dansk Eternit (fra 1.12.) Knud Johansen, V. Burcharth & Søn A/S Carsten Kildevang, Palsgaard Træ A/S Marina Mazin, Rockwool A/S Vagn Nygaard, Gyproc A/S Poul H. Olsen, Chr. Jensen & Sønner A/S Thomas Larsen, Chr. Jensen & Sønner A/S (fra 1..) Erik Petersen, Ivarsson & Co. A/S Michael Petersen, Saint-Gobain Isover A/S Lauritz Rasmussen, Tåsinge Træ A/S Lars Sørensen, BM Tagkassetter ApS Ove Ørndrup Madsen, Ranum Byggemontering. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen: Kurt Kielsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd Søren Meyer, Træbranchens Oplysningsråd Carsten Rode, Danmarks Tekniske Universitet Martin Vestergaard, Teknologisk Institut John Adelhøj, Teknologisk Institut (fra 1.11.). By og Byg takker de medvirkende for samarbejdet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Marts 2 Jørgen Nielsen Forskningschef 4

6 Indledning Baggrund I de senere år er interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer øget betydeligt. Dette medfører, at også interessen for anvendelsen af facadeelementer af træ må forudses at blive styrket i de kommende år. Da der er fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningers klimaskærm, må det forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres svarende til en isoleringstykkelse på omkring mm mineraluld. En så kraftig isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. Dette forhold ville kunne få indflydelse på holdbarheden af trædelene i facaden og på den form for vedligeholdelse af overfladen, som skal finde sted. Hvis anvendelsen af træfacader skal øges, er det vigtigt, at der kan redegøres for de fugttekniske forhold, som det er nødvendigt at tage hensyn til, når der skal konstrueres fugtsikre træfacader med god isoleringsevne. Formål Det er projektets formål, at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. På baggrund af en analyse af forholdene fastlægges en serie undersøgelser, hvor betydningen af en række kritiske faktorer bestemmes. På dette grundlag vil det være muligt at udarbejde vejledninger og andet materiale, som gør det muligt for de projekterende og udførende at konstruere og udføre træfacader med en høj grad af fugtsikkerhed. Projektets overordnede spørgsmål er Vil det stadigt være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. mm mineraluld?.

7 Sammenfatning og konklusion Interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer, herunder facadeelementer af træ, er i de senere år øget betydeligt. Samtidig er der fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningens klimaskærm. Det må derfor forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres væsentligt mere. En forøget isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer og dermed på holdbarheden af trædelene i facadeelementet. På denne baggrund har By og Byg fået en bevilling til at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. Denne By og Byg Dokumentation er afrapportering af den første forsøgsrunde. Forsøg I denne forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold i træfacader, udført forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning (facadeelement 1, 2 og 3). Isoleringstykkelse (facadeelement 3, og 6). Isoleringsmateriale (facadeelement 3 og 4B). Dampspærre/dampbremse (facadeelement 3, 4A, 4B og 7). Ventilationsspalte (facadeelement 3, 7, 8 og 9). Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne blev påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på C og 6 % RF. Fugtindholdet i facadeelementerne blev to gange i døgnet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af dampspærre/dampbremse/indvendig beklædning. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på % (træ-fugt). Temperaturen ude og inde og den relative luftfugtighed ude og inde blev registreret en gang i timen. Konklusion Ud fra de gennemførte forsøg og opstillede kriterier vurderes det, at øgede krav til isoleringsevnen svarende til 28 mm mineraluldsisolering vil kunne imødekommes i højisolerede træfacader set ud fra et fugtteknisk synspunkt. Resultaterne viser, at isoleringstykkelsen har en begrænset indflydelse på fugtindholdet i konstruktionerne. For de undersøgte konstruktioner kan der om de enkelte parametre konkluderes: 6 Konstruktionsopbygningen Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de her undersøgte konstruktioner isoleret med 28 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 konstruktionstyper. Det skønnes, at der i facadeelementet opbygget uden kuldebro er større risiko for byggefejl i for-

8 bindelse med samling af dampspærre end i de to andre konstruktionsopbygninger. Isoleringstykkelsen Isoleringstykkelsen (19, 28 og 48 mm) har ingen væsentlig betydning på fugtindholdet, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 isoleringstykkelser. Isoleringsmateriale Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer. Dampspærre/dampbremse Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap % (træ-fugt) når der ikke er dampspærre. For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dampbremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis konstruktions lufttæthed sikres på anden vis. Ventilationsspalten Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med et facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over % (træ-fugt). 7

9 Forsøg i Fugtforsøgshus Forsøgsparametre I første forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold og dermed holdbarheden og isoleringsevnen af træfacader, planlagt forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning Isoleringstykkelse Isoleringsmateriale Dampspærre/dampbremse Ventilationsspalte. Betydningen af disse konstruktionsafhængige parametre er undersøgt under påvirkning af de klimatiske forhold, som Fugtforsøgshuset har været underkastet i undersøgelsesperioden. Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Fugtforsøgshusets opbygning Fugtforsøgshuset har et areal på 91, m 2 se figur 1. Husets længde og bredde er henholdsvis 11, 7,9 m. Facaderne er inddelt i 9 felter, som vist i figur 2. Figur 1. Fugtforsøgshuset set fra nordøst en vinterdag. Facaden vender mod nord og gavlen mod øst. 8

10 N Figur 2. Facadeelementernes placering i Fugtforsøgshuset. Hvert facadeelement består af to ens elementer A og B, se figur 3, med en række målepunkter i hver. De primære fugtmålepunkter er placeret i element B, mens ekstra målepunkter (kontrolpunkter) er placeret i element A. Facadeelementet med papirisolering er dog udført med to forskellige elementer henholdsvis uden og med dampbremse. A B Figur 3. Hvert facadeelement består af to elementer A og B (vandret snit). I tabel 1 vises en oversigt over facadeelementerne med angivelse af det elementnavn, der er anvendt ved optegning af grafer. Facadeelement navn Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse. Facadeelementnummer Isoleringsmateriale Isoleringstykkelse 1 Uden kuldebro Rockwool 29 mm 2 I beskyttet zone Rockwool 28 mm 3 Element Rockwool 28 mm 4A Papirisolering Papiruld 28 mm 4B Papirisolering med dampbremse Papiruld 28 mm mm mineraluld Rockwool 48 mm 6 mm mineraluld Rockwool 19 mm 7 Uden dampbremse Rockwool 28 mm 8 Uden dampbremse og uden ventilation Rockwool 28 mm 9 Uden ventilation Rockwool 28 mm Facadeelementernes opbygning Facadeelementerne er opbygget af elementer, der er fremstillet af Taasinge Træ A/S og derefter monteret i Fugtforsøgshuset, hvor den endelige opbygning er udført. Elementerne var ikke udsat for regn i byggeperioden. 9

11 Konstruktionsopbygningen i de 9 elementtyper er forskellig. I forbindelse med projekteringen/planlægningen af forsøgene blev der taget hensyn til følgende forhold: Da dampspærren ofte bliver beskadiget, eksempelvis i forbindelse med montering af elinstallationer eller lignende, besluttedes det, at dampspærren som hovedregel holdes inde i konstruktionen svarende til dimensionen på en lægte (ca. 4 mm). Det blev endvidere besluttet at beskytte dampspærren under byggeperioden med en gipsplade, der indgår i konstruktionerne. Træets dimensioner er valgt ud fra høvlede handelsdimensioner. Elementerne er fremstillet med de ydre mål: tykkelse mm, hvor tykkelsen varierer afhængig af elementtypen. Opbygning af facadeelementerne er følgende (se figur 4): 1 Indvendig beklædning (13 mm gipsplade) 2 Evt. afstandslægte (4 4 mm gran) 3 Evt. indvendig isolering (4 mm mineraluld) 4 Evt. beskyttelse af dampspærre (13 mm gipsplade) Evt. dampspærre (, mm polyetylen) eller dampbremse (Øko dampbremse) 6 Konstruktionstræ ( mm gran) 7 Isolering (19-44 mm Rockwool A-Batts eller 28 mm Papiruld fra MIL- JØ ISOLERING ApS) 8 Vindspærre (9 mm gipsplade) 9 Evt. afstandsliste ved samling mellem to ens elementer ( mm gran) Evt. afstandsliste ved samling til naboelement ( 38 mm gran) 11 Udvendig beklædning (19 mm uimprægneret fyr på klink, 3 mm overlæg) Figur 4. Principskitse af facadeelementernes opbygning. Numrene henviser til teksten ovenfor figuren. Facadeelement 1: Uden kuldebro Facadeelementet Uden kuldebro stammer fra projektet Fremtidens ydervægge. Facadeelementet består af en indvendig bærende væg (i dette tilfælde opbygget som en præfabrikeret elementvæg) og et udvendigt skelet, således at der ikke er nogen kuldebro mellem den udvendige og indvendige del af konstruktionen, se figur. Den udvendige og den indvendige del af facadeelementet er opbygget af et skelet bestående af 9 4 mm konstruktionstræ. Derfor er dampspærren i dette facadeelement placeret 4 mm længere inde i facadeelementet end i de øvrige facadeelementer, se den efterfølgende beskrivelse.

12 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie mm mineraluld 9 mm mineraluld 13 mm gips 4x9 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 1: Uden kuldebro. Facadeelement 2: I beskyttet zone Facadeelementet I beskytte zone er specielt ved, at den bærende trækonstruktion er placeret i en beskyttet zone. Den beskyttede zone opstår ved, at konstruktionstræet er beskyttet både udvendigt og indvendigt af isolering fastholdt af tværgående lægter, se figur 6. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 19 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x19 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 6. Opbygning af facadeelement 2: I beskyttet zone. Facadeelement 3: Element Facadeelementet Element er medtaget i undersøgelsen, da det er en meget anvendt facadeopbygning på markedet i dag. Facadeelementet adskiller sig fra de traditionelle trækonstruktioner ved større trædimensioner på grund af den øgede isoleringstykkelse på 28 mm. Facadeelementet benyttes som referenceelement i undersøgelsen. Elementet er opbygget med dampspærren placeret, så den er beskyttet af en indvendig installationszone på 4 mm, se figur 7. 11

13 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld Figur 7. Opbygning af facadeelement 3: Element. 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Facadeelement 4A: "Papirisolering" I undersøgelsen er medtaget et facadeelement isoleret med et alternativt isoleringsmateriale, se figur 8. Facadeelementet er isoleret med 28 mm Papiruld. Der er ingen dampbremse i denne konstruktion. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x38 mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld 4x28 mm konstruktionstræ Figur 8. Opbygning af facadeelement 4A: Papirisolering. Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse" I forsøgsfelt 4B er indbygget et facadeelement isoleret med Papiruld med en dampbremse, som er leveret af Papiruldsproducenten: Øko Dampbremse B2 (2 lag brunt kraftpapir samlet med glasfibernet og polyethylenklæber), med en opgivet Z-værdi (dampdiffusionsmodstandstal) på GPa s m 2 /kg. By og Byg har målt Z-værdier for dette produkt fra 2 til 12 GPa s m 2 /kg), se figur 9. Af hensyn til indblæsningen af Papirulden er dampbremsen placeret lige bag den indvendige beklædning til forskel fra facadeelement 3: "Element", (figur 7) der er isoleret med Rockwool, og hvor dampspærren ligger 71 mm inde i konstruktionen. 12

14 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld Dampbremse 4x28 mm konstruktionstræ Figur 9. Opbygning af facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse. Ved indblæsning af Papiruld i element 4A, mod nord, blev vindspærren (gipspladen) presset 16 mm ud på grund af elementets lufttæthed, se figur. Figur. Udbøjning af gipsplade efter indblæsning af Papiruld i element 4A. Inden den videre indblæsning af Papiruld i element 4B, mod nord, blev gipspladens fastgørelse til elementerne forstærket med trælægter, og der blev boret et ekstra hul, så luften kunne komme ud fra elementerne ved indblæsningen, se figur 11 og figur

15 Figur 11. Indblæsning af Papiruld i element 4B. 14 Figur 12. Element 4B til venstre forstærket med trælægter og med to "indblæsningshuller" så luften kan slippe ud af elementet ved indblæsningen.

16 Facadeelement : mm mineraluld For at undersøge fugtforholdene i en ekstrem situation blev der endvidere medtaget et facadeelement med en isoleringstykkelse på 48 mm mineraluld. Facadeelementet er opbygget som et præfabrikeret element med trædimensioner på 44 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 498, mm PE-folie 44 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x44 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 13. Opbygning af facadeelement : mm mineraluld. Facadeelement 6: mm mineraluld Som reference til de nu gældende isoleringskrav undersøges et facadeelement isoleret med 19 mm Rockwool. Facadeelementet er opbygget med en bærende trækonstruktion på 14 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie 14 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x14 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 14. Opbygning af facadeelementet 6: mm mineraluld.

17 Facadeelement 7: Uden dampspærre Facadeelementet er udført med en isoleringstykkelse på 28 mm og uden dampspærre, se figur. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 7: "Uden dampspærre. Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation Facadeelementet er uden dampspærre og uden ventilationsspalte. Det vil sige, at elementet er opbygget som facadeelement 7: "Uden dampspærre", dog er bræddebeklædningen fastgjort direkte udenpå vindspærren i facadeelementet, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur 16. Opbygning af facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation. 16

18 Facadeelement 9: Uden ventilation Facadeelementet er opbygget som facadeelement 3: "Element", dog er klinkbeklædningen fastgjort direkte udenpå facadeelementets vindspærre uden afstandsliste, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 17. Opbygning af facadeelement 9: Uden ventilation. Påvirkninger Temperaturen og fugtbelastningen inde i Fugtforsøgshuset blev valgt til C og 6 % RF (svarende til toppen af rumklimaklasse 2), se figur 18. Gram vand per m 3 luft 9 pct. RF C Figur 18. Rumklimaklasserne indtegnet i vanddampdiagram, hvor det skraverede område er rumklimaklasse 2, som er det område boligens klima befinder sig i. I diagrammet angiver symbolet, hvilket indeklima der er valgt i Fugtforsøgshuset i forsøgsperioden. Opdeling i rumklimaklasse er beskrevet i (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) Der er i forsøgsperioden registreret følgende klimapåvirkninger: Udelufttemperatur Indelufttemperatur Udeluftens relative fugtighed Indeluftens relative fugtighed Nedbør Solstråling. Klimapåvirkningen fremgår af bilag 1 Forsøgspåvirkninger. 17

19 Det ses, at den ønskede indetemperatur på C kun har været opretholdt en del af vinteren. Påvirkningerne fra det aktuelle udeklima er blevet sammenlignet med påvirkningen i referenceåret, se bilag 2. Fugtbelastningen under forsøgene har været 9 % lavere end i referenceåret. Undersøgelsesmetode Undersøgelserne var baseret på: En forsøgsperiode der mindst strækker sig over en hel vinter med efterfølgende forår for at få belyst opfugtningen i vinterperioden og udtørringen i forår-/sommerperioden. Fugtmålinger i målepunkter med sammenlignelig placering i de forskellige facadeelementer. Visuelle observationer under opførelse og nedtagning af facadeelementerne. To gange i døgnet blev der registreret: Fugtindhold i facadeelementerne Temperatur i facadeelementerne. En gang i timen blev der registreret: Temperatur i udeluften Temperatur i indeluften Relativ luftfugtighed i udeluften Relativ luftfugtighed i indeluften Nedbør Solstråling på tagfladerne. Fugtmåler Fugtmålerne bestod af en fugtmåledyvel og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion) se figur 19 og figur. Fugtmålerne var placeret i: Beklædningen Afstandslisten Konstruktionstræet Isoleringen bag vindspærren Isoleringen på den udvendige side af dampspærren/dampbremsen (hvor der ikke er dampspærre, på den udvendige side af den indvendige beklædning). Fugtmålerne var primært placeret i B-elementerne (figur 3), ca. mm over elementernes underkant, dvs. ca. mm over bundremmen i konstruktionen. I element A var placeret en række ekstra målepunkter (kontrolpunkter), se bilag 3 Målepunkternes placering. 18

20 Figur 19. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret i konstruktionstræ og forseglet med klar silikonefugemasse. Figur. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret på udvendig side af dampspærre. Fugtindholdet blev bestemt ved at måle den elektriske modstand mellem to måleelektroder i en bøgetræsdyvel. Modstanden blev omsat til et fugtindhold, idet der blev korrigeret for temperaturafhængighed. Alle resultater (også målinger af fugt i isoleringsmateriale) er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt) dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvlerne. Fugtindhold under 11 % blev ikke registreret, da der, med den anvendte måleteknik, er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af fugtindholdet under dette niveau. Forsøgsperiode Levering, instrumentering og indbygning af forsøgselementerne foregik i perioden november 1997 til februar Forsøgene gennemførtes i perioden 19. februar 1998 til 8. august

21 Resultater Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater Der er oftest praksis at lade den nordvendte facade være dimensionerende, hvad angår fugtpåvirkning indefra idet denne ikke i nævneværdig grad udsættes for solstråling og derfor tørrer langsommere ud end facader med anden orientering og mere solpåvirkning. Ses der derimod på nedbrydning af træfacadebeklædninger vil den sydvendte facade være kraftigere påvirket af nedbrydende UV-stråling. Forsøgsresultaterne for såvel nord- som sydfacader er efterfølgende beskrevet og kommenteret. Kriteriet for vurdering af, om der i konstruktionerne forekommer uacceptabelt høje fugtindhold, har været % vandindhold i de anvendte fugtmåledyvler ved en temperatur omkring dyvlen højere end C. Dette er det normalt anvendte kriterium for vurdering af risiko for vækst af råd og trænedbrydende svampe. Det har dog været diskuteret, om kriterierne skulle ændres til % vandindhold på grund af risikoen for skimmelvækst, (Nevander og Elmarsson,1994). En principel stillingtagen til ændring af kriterierne må afvente resultaterne fra et igangværende skimmelsvampeprojekt på By og Byg. Der kommenteres derfor i det følgende ud fra grænsen på % vandindhold ved temperaturer over C. Variationerne i fugtindholdet samt temperaturforløb for samtlige målepunkter og kontrolpunkter i hvert enkelt element er optegnet på graferne, der er vedlagt som bilag Målepunkternes placering er nøjere beskrevet i bilag 3. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forsøgsparametres betydning for facaden er fugtindholdet i trædyvlerne ved udvalgte konstruktionsdele optegnet. Konstruktionsopbygning De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af de forskellige konstruktioners betydning for fugtforholdene er de tre forskellige facadeelementer med 28 mm isolering sammenlignet, se figur 21. Facadeelement 1: "Uden kuldebro" Facadeelement 2: "Beskyttet zone" Facadeelement 3: "Element" Figur 21. Facadeelementer til undersøgelse af indflydelse fra konstruktionsopbygningen. Forsøgsresultater Variationerne af fugtindholdet i målepunkter samt kontrolpunkter for de 3 konstruktionstyper er vist på bilag 4-6. Variationen af fugtindholdet i de ens placerede målepunkter er som følger: Udvendig beklædning Af figur 22 og figur 23 fremgår det, at konstruktionsopbygningen ikke har den store indflydelse på fugtforholdene i den udvendige beklædning. Fugtindhol-

22 det i beklædningsmaterialet kommer op omkring 16 %. Facadeelementet Uden kuldebro mod nord adskiller sig imidlertid noget fra de øvrige konstruktioner i vinterperioden, hvilket nok må tilskrives de usikkerheder, som er forbundet med bestemmelse af fugtindhold i facadebeklædningen Uden kuldebro, S, Udvendig beklædning træ (1 S 1) I beskyttet zone, S, Udvendig beklædning træ (2 S 1) Element, S, Udvendig beklædning træ (3 S 1) Figur 22. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (syd) Uden kuldebro, N, Udvendig. beklædning træ (1 N 1) I beskyttet zone, N, Udvendig beklædning træ (2 N 1) Element, N, Udv. beklædning træ (3 N 1) Figur 23. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (nord). 21

23 Afstandsliste Fugtindholdet ved afstandslisten varierer ikke nævneværdigt mellem de tre konstruktionstyper. Det ses dog af figur, at der forekommer en ekstrem stigning i fugtindholdet for facadeelement I beskyttet zone, mod nord, i maj Dette må tilskrives lokal indtrængning af vand fra facaden, som følge af slagregnspåvirkning Uden kuldebro, S, Afstandsliste træ (1 S 2) I beskyttet zone, S, Afstandsliste træ (2 S 2) Element, S, Afstandsliste træ (3 S 2) Figur 24. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (syd) Uden kuldebro, N, Afstandsliste træ (1 N 2) I beskyttet zone, N, Afstandsliste træ (2 N 2) Element, N, Afstandsliste træ (3 N 2) Figur. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (nord). Konstruktionstræ Fugtindholdet i konstruktionstræet ved den nordlige facade ligger for alle 3 facadeelementtyper så lavt, at det er på grænsen til det målelige. For facadeelementerne Uden kuldebro og I beskyttet zone ligger fugtindholdet ligeledes i et område, hvor det er på grænsen til det målelige langs sydfacaden. Fugtindholdet i referenceelementet mod syd kommer op omkring %. 22 Bag vindspærre Fugtmønsteret er stort set ens bag vindspærren for de tre konstruktionstyper, se figur 26 og figur 27. Der ses ikke forskelle mellem konstruktionerne, der er større, end at de kan tilskrives måleusikkerheden. Fugtindholdet er størst i facadeelementerne på nordsiden, og der måles i de kritiske perioder

24 fugtindhold på omkring 18 % (træ-fugt), hvilket ikke overstiger de %, som her er acceptkriteriet i facadeelementerne Uden kuldebro, S, Isolering bag vindspærre (1 S 4) I beskyttet zone, S, Isolering bag vindspærre (2 S 4) Element, S, Isolering bag vindspærre (3 S 4) Figur 26. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (syd) Uden kuldebro, N, Isolering bag vindspærre (1 N 4) I beskyttet zone, N, Isolering bag vindspærre (2 N 4) Element, N, Isolering bag vindspærre (3 N 4) Figur 27. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (nord). Udvendig side af dampspærre Fugtindholdet er så lavt, at det er under grænsen til det målelige i de 3 facadeelementtyper for såvel nord- som sydfacaderne. 23

25 Iagttagelser i øvrigt I forbindelse med indbygningen af forsøgselementerne blev følgende iagttagelser gjort: Stopning af fuger var uforholdsmæssigt tidskrævende og vanskelig at udføre, på grund af dybe samlinger. Til trods for at det var et forsøgsbyggeri, hvor håndværkerne gjorde sig umage med udførelsen, blev der i udførelseskontrollen fundet enkelte steder, hvor stopningen ikke var tilfredsstillende. Sværhedsgraden for udførelsen af facadeelementerne var forskellig, eksempelvis var facadeelementerne "Uden kuldebro" vanskelig at udføre, specielt hvad angik opnåelse af sammenhæng mellem dampspærren i væg og dampspærre i henholdsvis gulv og loft. Både i facadeelementet Uden kuldebro og i facadeelementet I beskyttet zone var isoleringen udsat for at kunne blive våd i tilfælde af regn under byggeprocessen. Hvorimod isoleringen i "Element" var beskyttet af vindspærren, der var monteret på fabrikken. Isoleringstykkelse De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning for facadeelementernes fugtforhold er der undersøgt 3 facadeelementer med samme opbygning som Element, men isoleret med henholdsvis 19 mm, 28 mm og 48 mm mineraluld, se figur 28. Facadeelement 6: " mm isolering" Facadeelement 3: "Element" Facadeelement : " mm isolering" Figur 28. Facadeelementer til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning. Forsøgsresultater Fugtvariationen i målepunkter samt kontrolpunkter for de gennemførte forsøg med henholdsvis 19, 28 og 48 mm mineraluld er vist på bilag 6, 8 og 9. Forsøgene gav følgende resultater: Udvendig beklædning I den udvendige beklædning mod syd er fugtforholdene tilnærmelsesvis ens, uafhængig af isoleringstykkelsen, se figur 29. Mod nord (figur ) varierer fugtindholdet i den udvendige beklædning en smule mere afhængig af isoleringstykkelsen. I korte perioder er der fald i fugtindholdet efterfulgt af markante stigninger i fugtindholdet for facadeelementet isoleret med 19 mm mineraluld. Dette markant øgede fugtindhold formodes at skyldes kraftige påvirkninger fra slagregn, da det opstod efter perioder med kraftig regnvejr. 24

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Birgitte Dela Stang By og Byg Dokumentation 033 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Fugt i træskeletvægge

Fugt i træskeletvægge Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 15/6 Side 1 Forord: Dansk Bygningskontrol Vestjylland

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Fugt i træfacader II Slutrapport Ernst Jan de Place Hansen Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Afsluttende rapportering af hovedprojekt

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

gennemfarvet facadeplade

gennemfarvet facadeplade power board gennemfarvet facadeplade POWER BOARD POWER BOARD C facadeplader gennemfarvet fibercementplade i 3 farver Bredde mm 1200 Længde mm 2400 Tykkelse mm 8 Vægt kg pr. plade 33,41 Vægt kg pr. m 2

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Meget mere end bare fugebånd

Meget mere end bare fugebånd Meget mere end bare fugebånd Bedre isoleringseffekt Markedets bedste garantier Sikker support på byggepladsen December 2015 Professionelle fugeløsninger til professionelle fagfolk Stærke løsninger overalt

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P Notat Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P 30. januar 2015 Projekt nr. 318384 Udarbejdet af LA Kontrolleret af BEH Godkendt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %).

Inden gulvet leveres skal huset være lukket, tørt og varmt, og indeklimaet være under kontrol (Stabil temperatur og RF %). Læggevejledning 1 Indhold: Introduktion... 3 Huskeliste... 3 Modtagelse... 4 Luftfugtighed og temperatur... 4 Strøafstand... 5 Montering på eksisterende gulve eller spån/krydsfinerplader... 5 Montering

Læs mere

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Bygge- og Miljøteknik A/S Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16017 Besigtigelsesdato: 20.04.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Trægulve Svind og udvidelser

Trægulve Svind og udvidelser 05 Trægulve Svind og udvidelser Vejledninger redegør for de naturlige variationer, der kan forekomme i trægulve afhængig af opbygning og træart. Vejledningen omfatter følgende gulvtyper: Lamel- og fi nergulve

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Bilag C. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Punkter for måling af løsningsforslag B RF [%] Model B Måling: 5-5 -5 Figur B - og relativ fugt % hvor RRF er 0. og, bjælkeende 9,5 Model B - Måling:

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006 Tagpapbranchens Oplysningsråd Willemoesgade 32-36 Ventilation i tag Sag nr.: TOR347R-002 30. juni 2006 Dr. Neergaards Vej 15 Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2970 Hørsholm (+45)

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere