By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

Transkript

1 By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader

2 Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation Statens Byggeforskningsinstitut 2

3 Titel Fugtsikre træfacader Undertitel Fugtindhold i højisolerede træfacader Serietitel By og Byg Dokumentation Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2 Forfattere Tove Andersen, Peder Fynholm, Morten Hjorslev Hansen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 93 Litteraturhenvisninger Side 1 English summary Side 2-3 Emneord Træfacader, fugt, isolering, facadebeklædning ISBN ISSN Pris Kr., inkl. pct. moms Tekstbehandling Solveig S. Johansen Tegninger Peder Fynholm Fotos Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation : Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. (2)

4 Indhold Forord...4 Indledning... Baggrund... Formål... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Forsøg i Fugtforsøgshus...8 Forsøgsparametre...8 Fugtforsøgshusets opbygning...8 Facadeelementernes opbygning...9 Facadeelement 1: Uden kuldebro... Facadeelement 2: I beskyttet zone...11 Facadeelement 3: Element...11 Facadeelement 4A: "Papirisolering"...12 Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse"...12 Facadeelement : mm mineraluld... Facadeelement 6: mm mineraluld... Facadeelement 7: Uden dampspærre...16 Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...16 Facadeelement 9: Uden ventilation...17 Påvirkninger...17 Undersøgelsesmetode...18 Forsøgsperiode...19 Resultater... Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater... Konstruktionsopbygning... Isoleringstykkelse...24 Isoleringsmateriale...28 Dampspærre/dampbremse...31 Ventilationsspalte...33 Diskussion...4 Forsøgspåvirkninger...4 Forsøgsresultater...4 Usikkerhed på forsøgsresultater...41 Anvendelse af forsøgsresultaterne... Litteratur...1 Summary...2 Bilag 1 Forsøgspåvirkninger...4 Bilag 2 Fugtbelastning...7 Bilag 3 Målepunkternes placering...8 Bilag 4 Måleresultater facadeelement 1: Uden kuldebro...9 Bilag Måleresultater facadeelement 2: I beskyttet zone...6 Bilag 6 Måleresultater facadeelement 3: Element...68 Bilag 7 Måleresultater facadeelement 4A: Papirisolering...74 Bilag 8 Måleresultater facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse...76 Bilag 9 Måleresultater facadeelement : mm mineraluld...79 Bilag Måleresultater facadeelement 6: mm mineraluld...82 Bilag 11 Måleresultater facadeelement 7: Uden dampspærre...8 Bilag 12 Måleresultater facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...88 Bilag 13 Måleresultater facadeelement 9: Uden ventilation

5 Forord Denne By og Byg Dokumentation beskriver resultaterne fra en forsøgsserie, hvor fugtforholdene i en række forskelligt opbyggede træfacadeelementer er undersøgt. Forsøgene er blevet udført i instituttets Fugtforsøgshus som en del af projektet Fugtsikre træfacader. Der er igangsat yderligere forsøg i Fugtforsøgshuset og i laboratoriet. Disse forsøg vil blive rapporteret i selvstændige By og Byg dokumentationer. Projektet Fugtsikre træfacader er blevet udført i samarbejde med Træbranchens Oplysningsråd og er blevet støttet af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien under Skov- og Naturstyrelsen samt af en række virksomheder. Bag projektet er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra træelementproducenter, materialeproducenter og -leverandører, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Deltagere i arbejdsgruppen fra virksomheder der har støttet projektet: Erland Michael Jensen, Dansk Eternit Erik Johansen, Dansk Eternit (fra 1.12.) Knud Johansen, V. Burcharth & Søn A/S Carsten Kildevang, Palsgaard Træ A/S Marina Mazin, Rockwool A/S Vagn Nygaard, Gyproc A/S Poul H. Olsen, Chr. Jensen & Sønner A/S Thomas Larsen, Chr. Jensen & Sønner A/S (fra 1..) Erik Petersen, Ivarsson & Co. A/S Michael Petersen, Saint-Gobain Isover A/S Lauritz Rasmussen, Tåsinge Træ A/S Lars Sørensen, BM Tagkassetter ApS Ove Ørndrup Madsen, Ranum Byggemontering. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen: Kurt Kielsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd Søren Meyer, Træbranchens Oplysningsråd Carsten Rode, Danmarks Tekniske Universitet Martin Vestergaard, Teknologisk Institut John Adelhøj, Teknologisk Institut (fra 1.11.). By og Byg takker de medvirkende for samarbejdet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Marts 2 Jørgen Nielsen Forskningschef 4

6 Indledning Baggrund I de senere år er interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer øget betydeligt. Dette medfører, at også interessen for anvendelsen af facadeelementer af træ må forudses at blive styrket i de kommende år. Da der er fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningers klimaskærm, må det forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres svarende til en isoleringstykkelse på omkring mm mineraluld. En så kraftig isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. Dette forhold ville kunne få indflydelse på holdbarheden af trædelene i facaden og på den form for vedligeholdelse af overfladen, som skal finde sted. Hvis anvendelsen af træfacader skal øges, er det vigtigt, at der kan redegøres for de fugttekniske forhold, som det er nødvendigt at tage hensyn til, når der skal konstrueres fugtsikre træfacader med god isoleringsevne. Formål Det er projektets formål, at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. På baggrund af en analyse af forholdene fastlægges en serie undersøgelser, hvor betydningen af en række kritiske faktorer bestemmes. På dette grundlag vil det være muligt at udarbejde vejledninger og andet materiale, som gør det muligt for de projekterende og udførende at konstruere og udføre træfacader med en høj grad af fugtsikkerhed. Projektets overordnede spørgsmål er Vil det stadigt være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. mm mineraluld?.

7 Sammenfatning og konklusion Interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer, herunder facadeelementer af træ, er i de senere år øget betydeligt. Samtidig er der fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningens klimaskærm. Det må derfor forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres væsentligt mere. En forøget isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer og dermed på holdbarheden af trædelene i facadeelementet. På denne baggrund har By og Byg fået en bevilling til at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. Denne By og Byg Dokumentation er afrapportering af den første forsøgsrunde. Forsøg I denne forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold i træfacader, udført forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning (facadeelement 1, 2 og 3). Isoleringstykkelse (facadeelement 3, og 6). Isoleringsmateriale (facadeelement 3 og 4B). Dampspærre/dampbremse (facadeelement 3, 4A, 4B og 7). Ventilationsspalte (facadeelement 3, 7, 8 og 9). Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne blev påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på C og 6 % RF. Fugtindholdet i facadeelementerne blev to gange i døgnet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af dampspærre/dampbremse/indvendig beklædning. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på % (træ-fugt). Temperaturen ude og inde og den relative luftfugtighed ude og inde blev registreret en gang i timen. Konklusion Ud fra de gennemførte forsøg og opstillede kriterier vurderes det, at øgede krav til isoleringsevnen svarende til 28 mm mineraluldsisolering vil kunne imødekommes i højisolerede træfacader set ud fra et fugtteknisk synspunkt. Resultaterne viser, at isoleringstykkelsen har en begrænset indflydelse på fugtindholdet i konstruktionerne. For de undersøgte konstruktioner kan der om de enkelte parametre konkluderes: 6 Konstruktionsopbygningen Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de her undersøgte konstruktioner isoleret med 28 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 konstruktionstyper. Det skønnes, at der i facadeelementet opbygget uden kuldebro er større risiko for byggefejl i for-

8 bindelse med samling af dampspærre end i de to andre konstruktionsopbygninger. Isoleringstykkelsen Isoleringstykkelsen (19, 28 og 48 mm) har ingen væsentlig betydning på fugtindholdet, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 isoleringstykkelser. Isoleringsmateriale Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer. Dampspærre/dampbremse Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap % (træ-fugt) når der ikke er dampspærre. For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dampbremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis konstruktions lufttæthed sikres på anden vis. Ventilationsspalten Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med et facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over % (træ-fugt). 7

9 Forsøg i Fugtforsøgshus Forsøgsparametre I første forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold og dermed holdbarheden og isoleringsevnen af træfacader, planlagt forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning Isoleringstykkelse Isoleringsmateriale Dampspærre/dampbremse Ventilationsspalte. Betydningen af disse konstruktionsafhængige parametre er undersøgt under påvirkning af de klimatiske forhold, som Fugtforsøgshuset har været underkastet i undersøgelsesperioden. Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Fugtforsøgshusets opbygning Fugtforsøgshuset har et areal på 91, m 2 se figur 1. Husets længde og bredde er henholdsvis 11, 7,9 m. Facaderne er inddelt i 9 felter, som vist i figur 2. Figur 1. Fugtforsøgshuset set fra nordøst en vinterdag. Facaden vender mod nord og gavlen mod øst. 8

10 N Figur 2. Facadeelementernes placering i Fugtforsøgshuset. Hvert facadeelement består af to ens elementer A og B, se figur 3, med en række målepunkter i hver. De primære fugtmålepunkter er placeret i element B, mens ekstra målepunkter (kontrolpunkter) er placeret i element A. Facadeelementet med papirisolering er dog udført med to forskellige elementer henholdsvis uden og med dampbremse. A B Figur 3. Hvert facadeelement består af to elementer A og B (vandret snit). I tabel 1 vises en oversigt over facadeelementerne med angivelse af det elementnavn, der er anvendt ved optegning af grafer. Facadeelement navn Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse. Facadeelementnummer Isoleringsmateriale Isoleringstykkelse 1 Uden kuldebro Rockwool 29 mm 2 I beskyttet zone Rockwool 28 mm 3 Element Rockwool 28 mm 4A Papirisolering Papiruld 28 mm 4B Papirisolering med dampbremse Papiruld 28 mm mm mineraluld Rockwool 48 mm 6 mm mineraluld Rockwool 19 mm 7 Uden dampbremse Rockwool 28 mm 8 Uden dampbremse og uden ventilation Rockwool 28 mm 9 Uden ventilation Rockwool 28 mm Facadeelementernes opbygning Facadeelementerne er opbygget af elementer, der er fremstillet af Taasinge Træ A/S og derefter monteret i Fugtforsøgshuset, hvor den endelige opbygning er udført. Elementerne var ikke udsat for regn i byggeperioden. 9

11 Konstruktionsopbygningen i de 9 elementtyper er forskellig. I forbindelse med projekteringen/planlægningen af forsøgene blev der taget hensyn til følgende forhold: Da dampspærren ofte bliver beskadiget, eksempelvis i forbindelse med montering af elinstallationer eller lignende, besluttedes det, at dampspærren som hovedregel holdes inde i konstruktionen svarende til dimensionen på en lægte (ca. 4 mm). Det blev endvidere besluttet at beskytte dampspærren under byggeperioden med en gipsplade, der indgår i konstruktionerne. Træets dimensioner er valgt ud fra høvlede handelsdimensioner. Elementerne er fremstillet med de ydre mål: tykkelse mm, hvor tykkelsen varierer afhængig af elementtypen. Opbygning af facadeelementerne er følgende (se figur 4): 1 Indvendig beklædning (13 mm gipsplade) 2 Evt. afstandslægte (4 4 mm gran) 3 Evt. indvendig isolering (4 mm mineraluld) 4 Evt. beskyttelse af dampspærre (13 mm gipsplade) Evt. dampspærre (, mm polyetylen) eller dampbremse (Øko dampbremse) 6 Konstruktionstræ ( mm gran) 7 Isolering (19-44 mm Rockwool A-Batts eller 28 mm Papiruld fra MIL- JØ ISOLERING ApS) 8 Vindspærre (9 mm gipsplade) 9 Evt. afstandsliste ved samling mellem to ens elementer ( mm gran) Evt. afstandsliste ved samling til naboelement ( 38 mm gran) 11 Udvendig beklædning (19 mm uimprægneret fyr på klink, 3 mm overlæg) Figur 4. Principskitse af facadeelementernes opbygning. Numrene henviser til teksten ovenfor figuren. Facadeelement 1: Uden kuldebro Facadeelementet Uden kuldebro stammer fra projektet Fremtidens ydervægge. Facadeelementet består af en indvendig bærende væg (i dette tilfælde opbygget som en præfabrikeret elementvæg) og et udvendigt skelet, således at der ikke er nogen kuldebro mellem den udvendige og indvendige del af konstruktionen, se figur. Den udvendige og den indvendige del af facadeelementet er opbygget af et skelet bestående af 9 4 mm konstruktionstræ. Derfor er dampspærren i dette facadeelement placeret 4 mm længere inde i facadeelementet end i de øvrige facadeelementer, se den efterfølgende beskrivelse.

12 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie mm mineraluld 9 mm mineraluld 13 mm gips 4x9 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 1: Uden kuldebro. Facadeelement 2: I beskyttet zone Facadeelementet I beskytte zone er specielt ved, at den bærende trækonstruktion er placeret i en beskyttet zone. Den beskyttede zone opstår ved, at konstruktionstræet er beskyttet både udvendigt og indvendigt af isolering fastholdt af tværgående lægter, se figur 6. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 19 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x19 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 6. Opbygning af facadeelement 2: I beskyttet zone. Facadeelement 3: Element Facadeelementet Element er medtaget i undersøgelsen, da det er en meget anvendt facadeopbygning på markedet i dag. Facadeelementet adskiller sig fra de traditionelle trækonstruktioner ved større trædimensioner på grund af den øgede isoleringstykkelse på 28 mm. Facadeelementet benyttes som referenceelement i undersøgelsen. Elementet er opbygget med dampspærren placeret, så den er beskyttet af en indvendig installationszone på 4 mm, se figur 7. 11

13 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld Figur 7. Opbygning af facadeelement 3: Element. 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Facadeelement 4A: "Papirisolering" I undersøgelsen er medtaget et facadeelement isoleret med et alternativt isoleringsmateriale, se figur 8. Facadeelementet er isoleret med 28 mm Papiruld. Der er ingen dampbremse i denne konstruktion. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x38 mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld 4x28 mm konstruktionstræ Figur 8. Opbygning af facadeelement 4A: Papirisolering. Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse" I forsøgsfelt 4B er indbygget et facadeelement isoleret med Papiruld med en dampbremse, som er leveret af Papiruldsproducenten: Øko Dampbremse B2 (2 lag brunt kraftpapir samlet med glasfibernet og polyethylenklæber), med en opgivet Z-værdi (dampdiffusionsmodstandstal) på GPa s m 2 /kg. By og Byg har målt Z-værdier for dette produkt fra 2 til 12 GPa s m 2 /kg), se figur 9. Af hensyn til indblæsningen af Papirulden er dampbremsen placeret lige bag den indvendige beklædning til forskel fra facadeelement 3: "Element", (figur 7) der er isoleret med Rockwool, og hvor dampspærren ligger 71 mm inde i konstruktionen. 12

14 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld Dampbremse 4x28 mm konstruktionstræ Figur 9. Opbygning af facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse. Ved indblæsning af Papiruld i element 4A, mod nord, blev vindspærren (gipspladen) presset 16 mm ud på grund af elementets lufttæthed, se figur. Figur. Udbøjning af gipsplade efter indblæsning af Papiruld i element 4A. Inden den videre indblæsning af Papiruld i element 4B, mod nord, blev gipspladens fastgørelse til elementerne forstærket med trælægter, og der blev boret et ekstra hul, så luften kunne komme ud fra elementerne ved indblæsningen, se figur 11 og figur

15 Figur 11. Indblæsning af Papiruld i element 4B. 14 Figur 12. Element 4B til venstre forstærket med trælægter og med to "indblæsningshuller" så luften kan slippe ud af elementet ved indblæsningen.

16 Facadeelement : mm mineraluld For at undersøge fugtforholdene i en ekstrem situation blev der endvidere medtaget et facadeelement med en isoleringstykkelse på 48 mm mineraluld. Facadeelementet er opbygget som et præfabrikeret element med trædimensioner på 44 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 498, mm PE-folie 44 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x44 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 13. Opbygning af facadeelement : mm mineraluld. Facadeelement 6: mm mineraluld Som reference til de nu gældende isoleringskrav undersøges et facadeelement isoleret med 19 mm Rockwool. Facadeelementet er opbygget med en bærende trækonstruktion på 14 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie 14 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x14 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 14. Opbygning af facadeelementet 6: mm mineraluld.

17 Facadeelement 7: Uden dampspærre Facadeelementet er udført med en isoleringstykkelse på 28 mm og uden dampspærre, se figur. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 7: "Uden dampspærre. Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation Facadeelementet er uden dampspærre og uden ventilationsspalte. Det vil sige, at elementet er opbygget som facadeelement 7: "Uden dampspærre", dog er bræddebeklædningen fastgjort direkte udenpå vindspærren i facadeelementet, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur 16. Opbygning af facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation. 16

18 Facadeelement 9: Uden ventilation Facadeelementet er opbygget som facadeelement 3: "Element", dog er klinkbeklædningen fastgjort direkte udenpå facadeelementets vindspærre uden afstandsliste, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 17. Opbygning af facadeelement 9: Uden ventilation. Påvirkninger Temperaturen og fugtbelastningen inde i Fugtforsøgshuset blev valgt til C og 6 % RF (svarende til toppen af rumklimaklasse 2), se figur 18. Gram vand per m 3 luft 9 pct. RF C Figur 18. Rumklimaklasserne indtegnet i vanddampdiagram, hvor det skraverede område er rumklimaklasse 2, som er det område boligens klima befinder sig i. I diagrammet angiver symbolet, hvilket indeklima der er valgt i Fugtforsøgshuset i forsøgsperioden. Opdeling i rumklimaklasse er beskrevet i (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) Der er i forsøgsperioden registreret følgende klimapåvirkninger: Udelufttemperatur Indelufttemperatur Udeluftens relative fugtighed Indeluftens relative fugtighed Nedbør Solstråling. Klimapåvirkningen fremgår af bilag 1 Forsøgspåvirkninger. 17

19 Det ses, at den ønskede indetemperatur på C kun har været opretholdt en del af vinteren. Påvirkningerne fra det aktuelle udeklima er blevet sammenlignet med påvirkningen i referenceåret, se bilag 2. Fugtbelastningen under forsøgene har været 9 % lavere end i referenceåret. Undersøgelsesmetode Undersøgelserne var baseret på: En forsøgsperiode der mindst strækker sig over en hel vinter med efterfølgende forår for at få belyst opfugtningen i vinterperioden og udtørringen i forår-/sommerperioden. Fugtmålinger i målepunkter med sammenlignelig placering i de forskellige facadeelementer. Visuelle observationer under opførelse og nedtagning af facadeelementerne. To gange i døgnet blev der registreret: Fugtindhold i facadeelementerne Temperatur i facadeelementerne. En gang i timen blev der registreret: Temperatur i udeluften Temperatur i indeluften Relativ luftfugtighed i udeluften Relativ luftfugtighed i indeluften Nedbør Solstråling på tagfladerne. Fugtmåler Fugtmålerne bestod af en fugtmåledyvel og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion) se figur 19 og figur. Fugtmålerne var placeret i: Beklædningen Afstandslisten Konstruktionstræet Isoleringen bag vindspærren Isoleringen på den udvendige side af dampspærren/dampbremsen (hvor der ikke er dampspærre, på den udvendige side af den indvendige beklædning). Fugtmålerne var primært placeret i B-elementerne (figur 3), ca. mm over elementernes underkant, dvs. ca. mm over bundremmen i konstruktionen. I element A var placeret en række ekstra målepunkter (kontrolpunkter), se bilag 3 Målepunkternes placering. 18

20 Figur 19. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret i konstruktionstræ og forseglet med klar silikonefugemasse. Figur. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret på udvendig side af dampspærre. Fugtindholdet blev bestemt ved at måle den elektriske modstand mellem to måleelektroder i en bøgetræsdyvel. Modstanden blev omsat til et fugtindhold, idet der blev korrigeret for temperaturafhængighed. Alle resultater (også målinger af fugt i isoleringsmateriale) er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt) dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvlerne. Fugtindhold under 11 % blev ikke registreret, da der, med den anvendte måleteknik, er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af fugtindholdet under dette niveau. Forsøgsperiode Levering, instrumentering og indbygning af forsøgselementerne foregik i perioden november 1997 til februar Forsøgene gennemførtes i perioden 19. februar 1998 til 8. august

21 Resultater Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater Der er oftest praksis at lade den nordvendte facade være dimensionerende, hvad angår fugtpåvirkning indefra idet denne ikke i nævneværdig grad udsættes for solstråling og derfor tørrer langsommere ud end facader med anden orientering og mere solpåvirkning. Ses der derimod på nedbrydning af træfacadebeklædninger vil den sydvendte facade være kraftigere påvirket af nedbrydende UV-stråling. Forsøgsresultaterne for såvel nord- som sydfacader er efterfølgende beskrevet og kommenteret. Kriteriet for vurdering af, om der i konstruktionerne forekommer uacceptabelt høje fugtindhold, har været % vandindhold i de anvendte fugtmåledyvler ved en temperatur omkring dyvlen højere end C. Dette er det normalt anvendte kriterium for vurdering af risiko for vækst af råd og trænedbrydende svampe. Det har dog været diskuteret, om kriterierne skulle ændres til % vandindhold på grund af risikoen for skimmelvækst, (Nevander og Elmarsson,1994). En principel stillingtagen til ændring af kriterierne må afvente resultaterne fra et igangværende skimmelsvampeprojekt på By og Byg. Der kommenteres derfor i det følgende ud fra grænsen på % vandindhold ved temperaturer over C. Variationerne i fugtindholdet samt temperaturforløb for samtlige målepunkter og kontrolpunkter i hvert enkelt element er optegnet på graferne, der er vedlagt som bilag Målepunkternes placering er nøjere beskrevet i bilag 3. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forsøgsparametres betydning for facaden er fugtindholdet i trædyvlerne ved udvalgte konstruktionsdele optegnet. Konstruktionsopbygning De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af de forskellige konstruktioners betydning for fugtforholdene er de tre forskellige facadeelementer med 28 mm isolering sammenlignet, se figur 21. Facadeelement 1: "Uden kuldebro" Facadeelement 2: "Beskyttet zone" Facadeelement 3: "Element" Figur 21. Facadeelementer til undersøgelse af indflydelse fra konstruktionsopbygningen. Forsøgsresultater Variationerne af fugtindholdet i målepunkter samt kontrolpunkter for de 3 konstruktionstyper er vist på bilag 4-6. Variationen af fugtindholdet i de ens placerede målepunkter er som følger: Udvendig beklædning Af figur 22 og figur 23 fremgår det, at konstruktionsopbygningen ikke har den store indflydelse på fugtforholdene i den udvendige beklædning. Fugtindhol-

22 det i beklædningsmaterialet kommer op omkring 16 %. Facadeelementet Uden kuldebro mod nord adskiller sig imidlertid noget fra de øvrige konstruktioner i vinterperioden, hvilket nok må tilskrives de usikkerheder, som er forbundet med bestemmelse af fugtindhold i facadebeklædningen Uden kuldebro, S, Udvendig beklædning træ (1 S 1) I beskyttet zone, S, Udvendig beklædning træ (2 S 1) Element, S, Udvendig beklædning træ (3 S 1) Figur 22. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (syd) Uden kuldebro, N, Udvendig. beklædning træ (1 N 1) I beskyttet zone, N, Udvendig beklædning træ (2 N 1) Element, N, Udv. beklædning træ (3 N 1) Figur 23. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (nord). 21

23 Afstandsliste Fugtindholdet ved afstandslisten varierer ikke nævneværdigt mellem de tre konstruktionstyper. Det ses dog af figur, at der forekommer en ekstrem stigning i fugtindholdet for facadeelement I beskyttet zone, mod nord, i maj Dette må tilskrives lokal indtrængning af vand fra facaden, som følge af slagregnspåvirkning Uden kuldebro, S, Afstandsliste træ (1 S 2) I beskyttet zone, S, Afstandsliste træ (2 S 2) Element, S, Afstandsliste træ (3 S 2) Figur 24. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (syd) Uden kuldebro, N, Afstandsliste træ (1 N 2) I beskyttet zone, N, Afstandsliste træ (2 N 2) Element, N, Afstandsliste træ (3 N 2) Figur. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (nord). Konstruktionstræ Fugtindholdet i konstruktionstræet ved den nordlige facade ligger for alle 3 facadeelementtyper så lavt, at det er på grænsen til det målelige. For facadeelementerne Uden kuldebro og I beskyttet zone ligger fugtindholdet ligeledes i et område, hvor det er på grænsen til det målelige langs sydfacaden. Fugtindholdet i referenceelementet mod syd kommer op omkring %. 22 Bag vindspærre Fugtmønsteret er stort set ens bag vindspærren for de tre konstruktionstyper, se figur 26 og figur 27. Der ses ikke forskelle mellem konstruktionerne, der er større, end at de kan tilskrives måleusikkerheden. Fugtindholdet er størst i facadeelementerne på nordsiden, og der måles i de kritiske perioder

24 fugtindhold på omkring 18 % (træ-fugt), hvilket ikke overstiger de %, som her er acceptkriteriet i facadeelementerne Uden kuldebro, S, Isolering bag vindspærre (1 S 4) I beskyttet zone, S, Isolering bag vindspærre (2 S 4) Element, S, Isolering bag vindspærre (3 S 4) Figur 26. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (syd) Uden kuldebro, N, Isolering bag vindspærre (1 N 4) I beskyttet zone, N, Isolering bag vindspærre (2 N 4) Element, N, Isolering bag vindspærre (3 N 4) Figur 27. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (nord). Udvendig side af dampspærre Fugtindholdet er så lavt, at det er under grænsen til det målelige i de 3 facadeelementtyper for såvel nord- som sydfacaderne. 23

25 Iagttagelser i øvrigt I forbindelse med indbygningen af forsøgselementerne blev følgende iagttagelser gjort: Stopning af fuger var uforholdsmæssigt tidskrævende og vanskelig at udføre, på grund af dybe samlinger. Til trods for at det var et forsøgsbyggeri, hvor håndværkerne gjorde sig umage med udførelsen, blev der i udførelseskontrollen fundet enkelte steder, hvor stopningen ikke var tilfredsstillende. Sværhedsgraden for udførelsen af facadeelementerne var forskellig, eksempelvis var facadeelementerne "Uden kuldebro" vanskelig at udføre, specielt hvad angik opnåelse af sammenhæng mellem dampspærren i væg og dampspærre i henholdsvis gulv og loft. Både i facadeelementet Uden kuldebro og i facadeelementet I beskyttet zone var isoleringen udsat for at kunne blive våd i tilfælde af regn under byggeprocessen. Hvorimod isoleringen i "Element" var beskyttet af vindspærren, der var monteret på fabrikken. Isoleringstykkelse De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning for facadeelementernes fugtforhold er der undersøgt 3 facadeelementer med samme opbygning som Element, men isoleret med henholdsvis 19 mm, 28 mm og 48 mm mineraluld, se figur 28. Facadeelement 6: " mm isolering" Facadeelement 3: "Element" Facadeelement : " mm isolering" Figur 28. Facadeelementer til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning. Forsøgsresultater Fugtvariationen i målepunkter samt kontrolpunkter for de gennemførte forsøg med henholdsvis 19, 28 og 48 mm mineraluld er vist på bilag 6, 8 og 9. Forsøgene gav følgende resultater: Udvendig beklædning I den udvendige beklædning mod syd er fugtforholdene tilnærmelsesvis ens, uafhængig af isoleringstykkelsen, se figur 29. Mod nord (figur ) varierer fugtindholdet i den udvendige beklædning en smule mere afhængig af isoleringstykkelsen. I korte perioder er der fald i fugtindholdet efterfulgt af markante stigninger i fugtindholdet for facadeelementet isoleret med 19 mm mineraluld. Dette markant øgede fugtindhold formodes at skyldes kraftige påvirkninger fra slagregn, da det opstod efter perioder med kraftig regnvejr. 24