By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader

2 Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation Statens Byggeforskningsinstitut 2

3 Titel Fugtsikre træfacader Undertitel Fugtindhold i højisolerede træfacader Serietitel By og Byg Dokumentation Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2 Forfattere Tove Andersen, Peder Fynholm, Morten Hjorslev Hansen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 93 Litteraturhenvisninger Side 1 English summary Side 2-3 Emneord Træfacader, fugt, isolering, facadebeklædning ISBN ISSN Pris Kr., inkl. pct. moms Tekstbehandling Solveig S. Johansen Tegninger Peder Fynholm Fotos Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation : Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. (2)

4 Indhold Forord...4 Indledning... Baggrund... Formål... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Forsøg i Fugtforsøgshus...8 Forsøgsparametre...8 Fugtforsøgshusets opbygning...8 Facadeelementernes opbygning...9 Facadeelement 1: Uden kuldebro... Facadeelement 2: I beskyttet zone...11 Facadeelement 3: Element...11 Facadeelement 4A: "Papirisolering"...12 Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse"...12 Facadeelement : mm mineraluld... Facadeelement 6: mm mineraluld... Facadeelement 7: Uden dampspærre...16 Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...16 Facadeelement 9: Uden ventilation...17 Påvirkninger...17 Undersøgelsesmetode...18 Forsøgsperiode...19 Resultater... Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater... Konstruktionsopbygning... Isoleringstykkelse...24 Isoleringsmateriale...28 Dampspærre/dampbremse...31 Ventilationsspalte...33 Diskussion...4 Forsøgspåvirkninger...4 Forsøgsresultater...4 Usikkerhed på forsøgsresultater...41 Anvendelse af forsøgsresultaterne... Litteratur...1 Summary...2 Bilag 1 Forsøgspåvirkninger...4 Bilag 2 Fugtbelastning...7 Bilag 3 Målepunkternes placering...8 Bilag 4 Måleresultater facadeelement 1: Uden kuldebro...9 Bilag Måleresultater facadeelement 2: I beskyttet zone...6 Bilag 6 Måleresultater facadeelement 3: Element...68 Bilag 7 Måleresultater facadeelement 4A: Papirisolering...74 Bilag 8 Måleresultater facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse...76 Bilag 9 Måleresultater facadeelement : mm mineraluld...79 Bilag Måleresultater facadeelement 6: mm mineraluld...82 Bilag 11 Måleresultater facadeelement 7: Uden dampspærre...8 Bilag 12 Måleresultater facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...88 Bilag 13 Måleresultater facadeelement 9: Uden ventilation

5 Forord Denne By og Byg Dokumentation beskriver resultaterne fra en forsøgsserie, hvor fugtforholdene i en række forskelligt opbyggede træfacadeelementer er undersøgt. Forsøgene er blevet udført i instituttets Fugtforsøgshus som en del af projektet Fugtsikre træfacader. Der er igangsat yderligere forsøg i Fugtforsøgshuset og i laboratoriet. Disse forsøg vil blive rapporteret i selvstændige By og Byg dokumentationer. Projektet Fugtsikre træfacader er blevet udført i samarbejde med Træbranchens Oplysningsråd og er blevet støttet af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien under Skov- og Naturstyrelsen samt af en række virksomheder. Bag projektet er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra træelementproducenter, materialeproducenter og -leverandører, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Deltagere i arbejdsgruppen fra virksomheder der har støttet projektet: Erland Michael Jensen, Dansk Eternit Erik Johansen, Dansk Eternit (fra 1.12.) Knud Johansen, V. Burcharth & Søn A/S Carsten Kildevang, Palsgaard Træ A/S Marina Mazin, Rockwool A/S Vagn Nygaard, Gyproc A/S Poul H. Olsen, Chr. Jensen & Sønner A/S Thomas Larsen, Chr. Jensen & Sønner A/S (fra 1..) Erik Petersen, Ivarsson & Co. A/S Michael Petersen, Saint-Gobain Isover A/S Lauritz Rasmussen, Tåsinge Træ A/S Lars Sørensen, BM Tagkassetter ApS Ove Ørndrup Madsen, Ranum Byggemontering. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen: Kurt Kielsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd Søren Meyer, Træbranchens Oplysningsråd Carsten Rode, Danmarks Tekniske Universitet Martin Vestergaard, Teknologisk Institut John Adelhøj, Teknologisk Institut (fra 1.11.). By og Byg takker de medvirkende for samarbejdet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Marts 2 Jørgen Nielsen Forskningschef 4

6 Indledning Baggrund I de senere år er interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer øget betydeligt. Dette medfører, at også interessen for anvendelsen af facadeelementer af træ må forudses at blive styrket i de kommende år. Da der er fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningers klimaskærm, må det forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres svarende til en isoleringstykkelse på omkring mm mineraluld. En så kraftig isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. Dette forhold ville kunne få indflydelse på holdbarheden af trædelene i facaden og på den form for vedligeholdelse af overfladen, som skal finde sted. Hvis anvendelsen af træfacader skal øges, er det vigtigt, at der kan redegøres for de fugttekniske forhold, som det er nødvendigt at tage hensyn til, når der skal konstrueres fugtsikre træfacader med god isoleringsevne. Formål Det er projektets formål, at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. På baggrund af en analyse af forholdene fastlægges en serie undersøgelser, hvor betydningen af en række kritiske faktorer bestemmes. På dette grundlag vil det være muligt at udarbejde vejledninger og andet materiale, som gør det muligt for de projekterende og udførende at konstruere og udføre træfacader med en høj grad af fugtsikkerhed. Projektets overordnede spørgsmål er Vil det stadigt være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. mm mineraluld?.

7 Sammenfatning og konklusion Interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer, herunder facadeelementer af træ, er i de senere år øget betydeligt. Samtidig er der fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningens klimaskærm. Det må derfor forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres væsentligt mere. En forøget isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer og dermed på holdbarheden af trædelene i facadeelementet. På denne baggrund har By og Byg fået en bevilling til at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. Denne By og Byg Dokumentation er afrapportering af den første forsøgsrunde. Forsøg I denne forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold i træfacader, udført forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning (facadeelement 1, 2 og 3). Isoleringstykkelse (facadeelement 3, og 6). Isoleringsmateriale (facadeelement 3 og 4B). Dampspærre/dampbremse (facadeelement 3, 4A, 4B og 7). Ventilationsspalte (facadeelement 3, 7, 8 og 9). Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne blev påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på C og 6 % RF. Fugtindholdet i facadeelementerne blev to gange i døgnet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af dampspærre/dampbremse/indvendig beklædning. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på % (træ-fugt). Temperaturen ude og inde og den relative luftfugtighed ude og inde blev registreret en gang i timen. Konklusion Ud fra de gennemførte forsøg og opstillede kriterier vurderes det, at øgede krav til isoleringsevnen svarende til 28 mm mineraluldsisolering vil kunne imødekommes i højisolerede træfacader set ud fra et fugtteknisk synspunkt. Resultaterne viser, at isoleringstykkelsen har en begrænset indflydelse på fugtindholdet i konstruktionerne. For de undersøgte konstruktioner kan der om de enkelte parametre konkluderes: 6 Konstruktionsopbygningen Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de her undersøgte konstruktioner isoleret med 28 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 konstruktionstyper. Det skønnes, at der i facadeelementet opbygget uden kuldebro er større risiko for byggefejl i for-

8 bindelse med samling af dampspærre end i de to andre konstruktionsopbygninger. Isoleringstykkelsen Isoleringstykkelsen (19, 28 og 48 mm) har ingen væsentlig betydning på fugtindholdet, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 isoleringstykkelser. Isoleringsmateriale Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer. Dampspærre/dampbremse Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap % (træ-fugt) når der ikke er dampspærre. For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dampbremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis konstruktions lufttæthed sikres på anden vis. Ventilationsspalten Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med et facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over % (træ-fugt). 7

9 Forsøg i Fugtforsøgshus Forsøgsparametre I første forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold og dermed holdbarheden og isoleringsevnen af træfacader, planlagt forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning Isoleringstykkelse Isoleringsmateriale Dampspærre/dampbremse Ventilationsspalte. Betydningen af disse konstruktionsafhængige parametre er undersøgt under påvirkning af de klimatiske forhold, som Fugtforsøgshuset har været underkastet i undersøgelsesperioden. Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Fugtforsøgshusets opbygning Fugtforsøgshuset har et areal på 91, m 2 se figur 1. Husets længde og bredde er henholdsvis 11, 7,9 m. Facaderne er inddelt i 9 felter, som vist i figur 2. Figur 1. Fugtforsøgshuset set fra nordøst en vinterdag. Facaden vender mod nord og gavlen mod øst. 8

10 N Figur 2. Facadeelementernes placering i Fugtforsøgshuset. Hvert facadeelement består af to ens elementer A og B, se figur 3, med en række målepunkter i hver. De primære fugtmålepunkter er placeret i element B, mens ekstra målepunkter (kontrolpunkter) er placeret i element A. Facadeelementet med papirisolering er dog udført med to forskellige elementer henholdsvis uden og med dampbremse. A B Figur 3. Hvert facadeelement består af to elementer A og B (vandret snit). I tabel 1 vises en oversigt over facadeelementerne med angivelse af det elementnavn, der er anvendt ved optegning af grafer. Facadeelement navn Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse. Facadeelementnummer Isoleringsmateriale Isoleringstykkelse 1 Uden kuldebro Rockwool 29 mm 2 I beskyttet zone Rockwool 28 mm 3 Element Rockwool 28 mm 4A Papirisolering Papiruld 28 mm 4B Papirisolering med dampbremse Papiruld 28 mm mm mineraluld Rockwool 48 mm 6 mm mineraluld Rockwool 19 mm 7 Uden dampbremse Rockwool 28 mm 8 Uden dampbremse og uden ventilation Rockwool 28 mm 9 Uden ventilation Rockwool 28 mm Facadeelementernes opbygning Facadeelementerne er opbygget af elementer, der er fremstillet af Taasinge Træ A/S og derefter monteret i Fugtforsøgshuset, hvor den endelige opbygning er udført. Elementerne var ikke udsat for regn i byggeperioden. 9

11 Konstruktionsopbygningen i de 9 elementtyper er forskellig. I forbindelse med projekteringen/planlægningen af forsøgene blev der taget hensyn til følgende forhold: Da dampspærren ofte bliver beskadiget, eksempelvis i forbindelse med montering af elinstallationer eller lignende, besluttedes det, at dampspærren som hovedregel holdes inde i konstruktionen svarende til dimensionen på en lægte (ca. 4 mm). Det blev endvidere besluttet at beskytte dampspærren under byggeperioden med en gipsplade, der indgår i konstruktionerne. Træets dimensioner er valgt ud fra høvlede handelsdimensioner. Elementerne er fremstillet med de ydre mål: tykkelse mm, hvor tykkelsen varierer afhængig af elementtypen. Opbygning af facadeelementerne er følgende (se figur 4): 1 Indvendig beklædning (13 mm gipsplade) 2 Evt. afstandslægte (4 4 mm gran) 3 Evt. indvendig isolering (4 mm mineraluld) 4 Evt. beskyttelse af dampspærre (13 mm gipsplade) Evt. dampspærre (, mm polyetylen) eller dampbremse (Øko dampbremse) 6 Konstruktionstræ ( mm gran) 7 Isolering (19-44 mm Rockwool A-Batts eller 28 mm Papiruld fra MIL- JØ ISOLERING ApS) 8 Vindspærre (9 mm gipsplade) 9 Evt. afstandsliste ved samling mellem to ens elementer ( mm gran) Evt. afstandsliste ved samling til naboelement ( 38 mm gran) 11 Udvendig beklædning (19 mm uimprægneret fyr på klink, 3 mm overlæg) Figur 4. Principskitse af facadeelementernes opbygning. Numrene henviser til teksten ovenfor figuren. Facadeelement 1: Uden kuldebro Facadeelementet Uden kuldebro stammer fra projektet Fremtidens ydervægge. Facadeelementet består af en indvendig bærende væg (i dette tilfælde opbygget som en præfabrikeret elementvæg) og et udvendigt skelet, således at der ikke er nogen kuldebro mellem den udvendige og indvendige del af konstruktionen, se figur. Den udvendige og den indvendige del af facadeelementet er opbygget af et skelet bestående af 9 4 mm konstruktionstræ. Derfor er dampspærren i dette facadeelement placeret 4 mm længere inde i facadeelementet end i de øvrige facadeelementer, se den efterfølgende beskrivelse.

12 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie mm mineraluld 9 mm mineraluld 13 mm gips 4x9 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 1: Uden kuldebro. Facadeelement 2: I beskyttet zone Facadeelementet I beskytte zone er specielt ved, at den bærende trækonstruktion er placeret i en beskyttet zone. Den beskyttede zone opstår ved, at konstruktionstræet er beskyttet både udvendigt og indvendigt af isolering fastholdt af tværgående lægter, se figur 6. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 19 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x19 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 6. Opbygning af facadeelement 2: I beskyttet zone. Facadeelement 3: Element Facadeelementet Element er medtaget i undersøgelsen, da det er en meget anvendt facadeopbygning på markedet i dag. Facadeelementet adskiller sig fra de traditionelle trækonstruktioner ved større trædimensioner på grund af den øgede isoleringstykkelse på 28 mm. Facadeelementet benyttes som referenceelement i undersøgelsen. Elementet er opbygget med dampspærren placeret, så den er beskyttet af en indvendig installationszone på 4 mm, se figur 7. 11

13 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld Figur 7. Opbygning af facadeelement 3: Element. 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Facadeelement 4A: "Papirisolering" I undersøgelsen er medtaget et facadeelement isoleret med et alternativt isoleringsmateriale, se figur 8. Facadeelementet er isoleret med 28 mm Papiruld. Der er ingen dampbremse i denne konstruktion. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x38 mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld 4x28 mm konstruktionstræ Figur 8. Opbygning af facadeelement 4A: Papirisolering. Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse" I forsøgsfelt 4B er indbygget et facadeelement isoleret med Papiruld med en dampbremse, som er leveret af Papiruldsproducenten: Øko Dampbremse B2 (2 lag brunt kraftpapir samlet med glasfibernet og polyethylenklæber), med en opgivet Z-værdi (dampdiffusionsmodstandstal) på GPa s m 2 /kg. By og Byg har målt Z-værdier for dette produkt fra 2 til 12 GPa s m 2 /kg), se figur 9. Af hensyn til indblæsningen af Papirulden er dampbremsen placeret lige bag den indvendige beklædning til forskel fra facadeelement 3: "Element", (figur 7) der er isoleret med Rockwool, og hvor dampspærren ligger 71 mm inde i konstruktionen. 12

14 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld Dampbremse 4x28 mm konstruktionstræ Figur 9. Opbygning af facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse. Ved indblæsning af Papiruld i element 4A, mod nord, blev vindspærren (gipspladen) presset 16 mm ud på grund af elementets lufttæthed, se figur. Figur. Udbøjning af gipsplade efter indblæsning af Papiruld i element 4A. Inden den videre indblæsning af Papiruld i element 4B, mod nord, blev gipspladens fastgørelse til elementerne forstærket med trælægter, og der blev boret et ekstra hul, så luften kunne komme ud fra elementerne ved indblæsningen, se figur 11 og figur

15 Figur 11. Indblæsning af Papiruld i element 4B. 14 Figur 12. Element 4B til venstre forstærket med trælægter og med to "indblæsningshuller" så luften kan slippe ud af elementet ved indblæsningen.

16 Facadeelement : mm mineraluld For at undersøge fugtforholdene i en ekstrem situation blev der endvidere medtaget et facadeelement med en isoleringstykkelse på 48 mm mineraluld. Facadeelementet er opbygget som et præfabrikeret element med trædimensioner på 44 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 498, mm PE-folie 44 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x44 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 13. Opbygning af facadeelement : mm mineraluld. Facadeelement 6: mm mineraluld Som reference til de nu gældende isoleringskrav undersøges et facadeelement isoleret med 19 mm Rockwool. Facadeelementet er opbygget med en bærende trækonstruktion på 14 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie 14 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x14 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 14. Opbygning af facadeelementet 6: mm mineraluld.

17 Facadeelement 7: Uden dampspærre Facadeelementet er udført med en isoleringstykkelse på 28 mm og uden dampspærre, se figur. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 7: "Uden dampspærre. Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation Facadeelementet er uden dampspærre og uden ventilationsspalte. Det vil sige, at elementet er opbygget som facadeelement 7: "Uden dampspærre", dog er bræddebeklædningen fastgjort direkte udenpå vindspærren i facadeelementet, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur 16. Opbygning af facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation. 16

18 Facadeelement 9: Uden ventilation Facadeelementet er opbygget som facadeelement 3: "Element", dog er klinkbeklædningen fastgjort direkte udenpå facadeelementets vindspærre uden afstandsliste, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 17. Opbygning af facadeelement 9: Uden ventilation. Påvirkninger Temperaturen og fugtbelastningen inde i Fugtforsøgshuset blev valgt til C og 6 % RF (svarende til toppen af rumklimaklasse 2), se figur 18. Gram vand per m 3 luft 9 pct. RF C Figur 18. Rumklimaklasserne indtegnet i vanddampdiagram, hvor det skraverede område er rumklimaklasse 2, som er det område boligens klima befinder sig i. I diagrammet angiver symbolet, hvilket indeklima der er valgt i Fugtforsøgshuset i forsøgsperioden. Opdeling i rumklimaklasse er beskrevet i (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) Der er i forsøgsperioden registreret følgende klimapåvirkninger: Udelufttemperatur Indelufttemperatur Udeluftens relative fugtighed Indeluftens relative fugtighed Nedbør Solstråling. Klimapåvirkningen fremgår af bilag 1 Forsøgspåvirkninger. 17

19 Det ses, at den ønskede indetemperatur på C kun har været opretholdt en del af vinteren. Påvirkningerne fra det aktuelle udeklima er blevet sammenlignet med påvirkningen i referenceåret, se bilag 2. Fugtbelastningen under forsøgene har været 9 % lavere end i referenceåret. Undersøgelsesmetode Undersøgelserne var baseret på: En forsøgsperiode der mindst strækker sig over en hel vinter med efterfølgende forår for at få belyst opfugtningen i vinterperioden og udtørringen i forår-/sommerperioden. Fugtmålinger i målepunkter med sammenlignelig placering i de forskellige facadeelementer. Visuelle observationer under opførelse og nedtagning af facadeelementerne. To gange i døgnet blev der registreret: Fugtindhold i facadeelementerne Temperatur i facadeelementerne. En gang i timen blev der registreret: Temperatur i udeluften Temperatur i indeluften Relativ luftfugtighed i udeluften Relativ luftfugtighed i indeluften Nedbør Solstråling på tagfladerne. Fugtmåler Fugtmålerne bestod af en fugtmåledyvel og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion) se figur 19 og figur. Fugtmålerne var placeret i: Beklædningen Afstandslisten Konstruktionstræet Isoleringen bag vindspærren Isoleringen på den udvendige side af dampspærren/dampbremsen (hvor der ikke er dampspærre, på den udvendige side af den indvendige beklædning). Fugtmålerne var primært placeret i B-elementerne (figur 3), ca. mm over elementernes underkant, dvs. ca. mm over bundremmen i konstruktionen. I element A var placeret en række ekstra målepunkter (kontrolpunkter), se bilag 3 Målepunkternes placering. 18

20 Figur 19. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret i konstruktionstræ og forseglet med klar silikonefugemasse. Figur. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret på udvendig side af dampspærre. Fugtindholdet blev bestemt ved at måle den elektriske modstand mellem to måleelektroder i en bøgetræsdyvel. Modstanden blev omsat til et fugtindhold, idet der blev korrigeret for temperaturafhængighed. Alle resultater (også målinger af fugt i isoleringsmateriale) er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt) dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvlerne. Fugtindhold under 11 % blev ikke registreret, da der, med den anvendte måleteknik, er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af fugtindholdet under dette niveau. Forsøgsperiode Levering, instrumentering og indbygning af forsøgselementerne foregik i perioden november 1997 til februar Forsøgene gennemførtes i perioden 19. februar 1998 til 8. august

21 Resultater Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater Der er oftest praksis at lade den nordvendte facade være dimensionerende, hvad angår fugtpåvirkning indefra idet denne ikke i nævneværdig grad udsættes for solstråling og derfor tørrer langsommere ud end facader med anden orientering og mere solpåvirkning. Ses der derimod på nedbrydning af træfacadebeklædninger vil den sydvendte facade være kraftigere påvirket af nedbrydende UV-stråling. Forsøgsresultaterne for såvel nord- som sydfacader er efterfølgende beskrevet og kommenteret. Kriteriet for vurdering af, om der i konstruktionerne forekommer uacceptabelt høje fugtindhold, har været % vandindhold i de anvendte fugtmåledyvler ved en temperatur omkring dyvlen højere end C. Dette er det normalt anvendte kriterium for vurdering af risiko for vækst af råd og trænedbrydende svampe. Det har dog været diskuteret, om kriterierne skulle ændres til % vandindhold på grund af risikoen for skimmelvækst, (Nevander og Elmarsson,1994). En principel stillingtagen til ændring af kriterierne må afvente resultaterne fra et igangværende skimmelsvampeprojekt på By og Byg. Der kommenteres derfor i det følgende ud fra grænsen på % vandindhold ved temperaturer over C. Variationerne i fugtindholdet samt temperaturforløb for samtlige målepunkter og kontrolpunkter i hvert enkelt element er optegnet på graferne, der er vedlagt som bilag Målepunkternes placering er nøjere beskrevet i bilag 3. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forsøgsparametres betydning for facaden er fugtindholdet i trædyvlerne ved udvalgte konstruktionsdele optegnet. Konstruktionsopbygning De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af de forskellige konstruktioners betydning for fugtforholdene er de tre forskellige facadeelementer med 28 mm isolering sammenlignet, se figur 21. Facadeelement 1: "Uden kuldebro" Facadeelement 2: "Beskyttet zone" Facadeelement 3: "Element" Figur 21. Facadeelementer til undersøgelse af indflydelse fra konstruktionsopbygningen. Forsøgsresultater Variationerne af fugtindholdet i målepunkter samt kontrolpunkter for de 3 konstruktionstyper er vist på bilag 4-6. Variationen af fugtindholdet i de ens placerede målepunkter er som følger: Udvendig beklædning Af figur 22 og figur 23 fremgår det, at konstruktionsopbygningen ikke har den store indflydelse på fugtforholdene i den udvendige beklædning. Fugtindhol-

22 det i beklædningsmaterialet kommer op omkring 16 %. Facadeelementet Uden kuldebro mod nord adskiller sig imidlertid noget fra de øvrige konstruktioner i vinterperioden, hvilket nok må tilskrives de usikkerheder, som er forbundet med bestemmelse af fugtindhold i facadebeklædningen Uden kuldebro, S, Udvendig beklædning træ (1 S 1) I beskyttet zone, S, Udvendig beklædning træ (2 S 1) Element, S, Udvendig beklædning træ (3 S 1) Figur 22. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (syd) Uden kuldebro, N, Udvendig. beklædning træ (1 N 1) I beskyttet zone, N, Udvendig beklædning træ (2 N 1) Element, N, Udv. beklædning træ (3 N 1) Figur 23. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (nord). 21

23 Afstandsliste Fugtindholdet ved afstandslisten varierer ikke nævneværdigt mellem de tre konstruktionstyper. Det ses dog af figur, at der forekommer en ekstrem stigning i fugtindholdet for facadeelement I beskyttet zone, mod nord, i maj Dette må tilskrives lokal indtrængning af vand fra facaden, som følge af slagregnspåvirkning Uden kuldebro, S, Afstandsliste træ (1 S 2) I beskyttet zone, S, Afstandsliste træ (2 S 2) Element, S, Afstandsliste træ (3 S 2) Figur 24. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (syd) Uden kuldebro, N, Afstandsliste træ (1 N 2) I beskyttet zone, N, Afstandsliste træ (2 N 2) Element, N, Afstandsliste træ (3 N 2) Figur. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (nord). Konstruktionstræ Fugtindholdet i konstruktionstræet ved den nordlige facade ligger for alle 3 facadeelementtyper så lavt, at det er på grænsen til det målelige. For facadeelementerne Uden kuldebro og I beskyttet zone ligger fugtindholdet ligeledes i et område, hvor det er på grænsen til det målelige langs sydfacaden. Fugtindholdet i referenceelementet mod syd kommer op omkring %. 22 Bag vindspærre Fugtmønsteret er stort set ens bag vindspærren for de tre konstruktionstyper, se figur 26 og figur 27. Der ses ikke forskelle mellem konstruktionerne, der er større, end at de kan tilskrives måleusikkerheden. Fugtindholdet er størst i facadeelementerne på nordsiden, og der måles i de kritiske perioder

24 fugtindhold på omkring 18 % (træ-fugt), hvilket ikke overstiger de %, som her er acceptkriteriet i facadeelementerne Uden kuldebro, S, Isolering bag vindspærre (1 S 4) I beskyttet zone, S, Isolering bag vindspærre (2 S 4) Element, S, Isolering bag vindspærre (3 S 4) Figur 26. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (syd) Uden kuldebro, N, Isolering bag vindspærre (1 N 4) I beskyttet zone, N, Isolering bag vindspærre (2 N 4) Element, N, Isolering bag vindspærre (3 N 4) Figur 27. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (nord). Udvendig side af dampspærre Fugtindholdet er så lavt, at det er under grænsen til det målelige i de 3 facadeelementtyper for såvel nord- som sydfacaderne. 23

25 Iagttagelser i øvrigt I forbindelse med indbygningen af forsøgselementerne blev følgende iagttagelser gjort: Stopning af fuger var uforholdsmæssigt tidskrævende og vanskelig at udføre, på grund af dybe samlinger. Til trods for at det var et forsøgsbyggeri, hvor håndværkerne gjorde sig umage med udførelsen, blev der i udførelseskontrollen fundet enkelte steder, hvor stopningen ikke var tilfredsstillende. Sværhedsgraden for udførelsen af facadeelementerne var forskellig, eksempelvis var facadeelementerne "Uden kuldebro" vanskelig at udføre, specielt hvad angik opnåelse af sammenhæng mellem dampspærren i væg og dampspærre i henholdsvis gulv og loft. Både i facadeelementet Uden kuldebro og i facadeelementet I beskyttet zone var isoleringen udsat for at kunne blive våd i tilfælde af regn under byggeprocessen. Hvorimod isoleringen i "Element" var beskyttet af vindspærren, der var monteret på fabrikken. Isoleringstykkelse De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning for facadeelementernes fugtforhold er der undersøgt 3 facadeelementer med samme opbygning som Element, men isoleret med henholdsvis 19 mm, 28 mm og 48 mm mineraluld, se figur 28. Facadeelement 6: " mm isolering" Facadeelement 3: "Element" Facadeelement : " mm isolering" Figur 28. Facadeelementer til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning. Forsøgsresultater Fugtvariationen i målepunkter samt kontrolpunkter for de gennemførte forsøg med henholdsvis 19, 28 og 48 mm mineraluld er vist på bilag 6, 8 og 9. Forsøgene gav følgende resultater: Udvendig beklædning I den udvendige beklædning mod syd er fugtforholdene tilnærmelsesvis ens, uafhængig af isoleringstykkelsen, se figur 29. Mod nord (figur ) varierer fugtindholdet i den udvendige beklædning en smule mere afhængig af isoleringstykkelsen. I korte perioder er der fald i fugtindholdet efterfulgt af markante stigninger i fugtindholdet for facadeelementet isoleret med 19 mm mineraluld. Dette markant øgede fugtindhold formodes at skyldes kraftige påvirkninger fra slagregn, da det opstod efter perioder med kraftig regnvejr. 24

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Birgitte Dela Stang By og Byg Dokumentation 033 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen ICOPAL Vindspærrer - effektiv beskyttelse af isoleringen Leverandør af den indre ro Anvendelse Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering.

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C Grafer fra WUFI Indhold C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C.3 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag B C.4 Grafer

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 2. møde 5. marts 2014

Temagruppe om facaderne - 2. møde 5. marts 2014 Temagruppe om facaderne - 2. møde 5. marts 2014 Temagruppe om facaderne - 2. møde 5. marts 2014 Dagsorden 5. marts 2014 Kl. 19.30 Velkommen og formål med mødet Kl. 19.40 Opsamling på sidste møde og diskussion

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Lang vej til flere private investeringer i byfornyelse

Lang vej til flere private investeringer i byfornyelse Juni 2002 Færre ledige efter kvarterløft By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building and Urban Research Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt NOTAT Dato: 5. januar 2015 Kontor: Boliglovgivningen Sagsnr.: 2014-2004 Sagsbeh.: eta Dok id: 464033 Status for projektet Fugt i danske boliger

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning Indvendige paneler Interiør Indeholder monteringsvejledning Moelven indvendige paneler I denne brochure præsenterer vi Moelvens nye program i indvendige paneler. Samtidig kan du finde oplysninger om anvendelse,

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06. Mere fritid med... Facadebeklædning. ivarplank. fibercement. inspireret af naturen. minimal vedligeholdelse

Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06. Mere fritid med... Facadebeklædning. ivarplank. fibercement. inspireret af naturen. minimal vedligeholdelse Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06 Mere fritid med... Facadebeklædning ivarplank fibercement inspireret af naturen minimal vedligeholdelse Her er mere fritid Minimal vedligeholdelse ivarplank kræver ikke den

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere