LCA-profiler for bygningsdele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LCA-profiler for bygningsdele"

Transkript

1 LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll

2 Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG regi. InnoBYG er byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri. Initiativet til kataloget kommer fra byggebranchen selv. Udover den tid og økonomi branchen har lagt i udarbejdelsen, er kataloget, som andre projekter under InnoBYG, støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Kataloget sigter mod at kunne bidrage til designrelaterede og strategiske valg i det bæredygtige byggeri ved at præsentere et katalog af LCA-profiler for en række bygningsdele, og ved at perspektivere dem i forhold til de overordnede problemstillinger som rådgivere typisk skal håndtere tidligt i designprocessen. Der er beregnet LCA-profiler på ni forskellige bygningsdele, hver af disse med en lang række forskellige konstruktionsløsninger. Beregningerne er foretaget med den systemafgrænsning og database der benyttes i LCA-delen af det danske certificeringssystem for bæredygtige bygninger DGNB. Kataloget viser et udsnit af de flere hundrede bygningsdele der er beregnet LCA-profiler for. For alle beregninger se værktøjet, som kan hentes på Kataloget er blevet til i et samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Henning Larsen Architects og Rambøll. Følgende nøglemedarbejdere har deltaget i projektforløbet: - Rob Marsh, seniorforsker, SBi, Aalborg Universitet (projektleder) - Freja Nygaard Rasmussen, videnskabelig assistent, SBi, AAU - Signe Kongebro, arkitekt MAA, Henning Larsen Architects - Mikkel Hune, arkitekt MAA, Henning Larsen Architects - Tom Hay, bygningsingeniør, Rambøll - Kasper L. Køppen, bygningsingeniør, Rambøll. Samarbejdet er sket gennem en række tværfaglige workshops, hvor bygningsdele, konstruktionsopbygninger og materialeforbrug er blevet fastlagt til brug i LCA-beregningerne. De strategiske problemstillinger, der påvirker valget af bygningsdel og dermed LCA-profilen i den tidlige designprocess, er også blevet fastlagt. Kataloget og værktøjet er blevet brugt tidligt i designprocessen af projektdeltagere for at sikre dataindholdet og brugbarheden. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Juni 2014 Søren Aggerholm Forskningschef 2

3 Indhold 4 Bygningsdele og bæredygtighed? 20 Tung eller let? 6 Hvad er en LCA-profil? 26 Åben eller lukket? 10 Hvad med bygningers levetid? 30 Har beklædning en pris? 12 Hvad med materialers levetid? 34 Hvad med under terrænet? Hvad med 16 isoleringsniveauet? 38 Renovér eller nybyg? 3

4 Bygningsdele og bæredygtighed? Dette katalog præsenterer et udpluk af de i alt ca. 800 LCAberegninger, der er foretaget af følgende bygningsdele: ydervægge, tage, terrændæk, indervægge, etagedæk, fundamenter og kælderkonstruktioner. Formålet er at illustrere i hvor høj grad de strategiske valg tidligt i designprocessen har betydning for miljøprofilen. LCA-profilerne for de enkelte bygningsdele indgår som én af mange brikker i en helhedsvurdering af et byggeris miljømæssige bæredygtighed. Dertil kommer blandt andet et niveau omhandlende bygningens samlede LCA-profil, som vil afhænge meget af bygningens overordnede design og udformning. Følgende betragtninger gør sig gældende i forhold til LCA-profilerne præsenteret i dette katalog: - Til beregningerne er benyttet generiske data, der afspejler gennemsnitlig europæisk materialeproduktion. Brug af data fra produktspecifikke miljøvaredeklarationer kan give andre resultater end de her præsenterede. - Scenarierne for bortskaffelse af materialer er standardscenarier med udgangspunkt i nutidig praksis. Alternative scenarier for bortskaffelse kan give andre resultater. - I det praktiske bygningsdesign skal det miljøvenlige konstruktionsvalg afbalanceres i forhold til de eventuelle afledte effekter det måtte føre med sig vedrørende dagslys, indeklima, driftsenergiforbrug mv. De væsentligste hovedkonklusioner fra kataloget drejer sig om følgende fire emner: Brug simplificerede LCA-profiler 5,4 1,3 51,5 Nedbrydning ozonlaget µg R11 Der bruges otte kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug indenfor DGNB-systemet. Som en del af dette katalogs udarbejdelse, er der blevet foretaget analyser af flere hundrede bygningsdeles LCA-profiler. Resultaterne viser, at der er et signifikant statistisk forhold mellem de fleste kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug. LCA-profiler behøver derfor kun at indeholde tre kategorier, dvs. primærenergiforbrug, drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlaget, for at repræsentere bygningsdelenes samlede miljøpåvirkning på en videnskabelig forsvarlig måde. Dette katalog benytter sig derfor af simplificerede LCA-profiler, som kun indeholder disse tre kategorier. Det kan give en mere overskuelig og let tilgængelig fremgangsmåde som giver et hurtigt overblik tidligt i designprocessen. 4

5 Sæt mål for bygningsdele Andel af bygningsdelens varianter % 100% 80% 60% 40% 20% 0% Samlet primærenergiforbrug Spredning i samlet primærenergiforbrug for varianter af klimaskærmens bygningsdele: Ydervægge: 476 varianter Tage: 140 varianter 50 x 110 mm aluminiumsprofil 2-lags eller 3-lags energirude Lavenergibelægning 50 x 110 mm aluminiumsprofil 50 x 2-lags 150 mm eller karm/ramme 3-lags energirude af træ 2-lags eller Lavenergibelægning 3-lags energirude Fast solafskærmning Lavenergibelægning af aluminium Terrændæk: 28 varianter 50 x 110 mm aluminiumsprofil 2-lags 50 eller x 803-lags mm karm energirude af træ 50 x 30 mm Lavenergibelægning ramme af komposit 50 2-lags x 110 eller mm 3-lags aluminiumsprofil energirude Lavenergibelægning 1-lags glas Fast solafskærmning af lærketræ Det totale primærenergiforbrug for klimaskærmens primære bygningsdele (ydervægge, tage og terrændæk) ligger typisk i spændet 1-10 kwh/m 2 pr. år over bygningens samlede levetid: Levetid 80 & 120 år: Energirude antal lag - Tage er højest: x 80 mm karm af træ 50 x 30 mm ramme af komposit - Ydervægge er miderst: lags eller 3-lags energirude - Terrændæk er lavest: Lavenergibelægning Fast solafskærmning af lærketræ Resultaterne viser en statistisk konsistent fordeling og spredning mellem de forskellige bygningsdeles konstruktionsvarianter. Levetid 80 & 120 år: Energirude antal lag Et bæredygtigt byggeri bør derfor sigte efter at benytte konstruktionstyper i den lave ende af denne spredning. Man kan også fastsætte minimumsværdier for bygningsdelene som strammes med fx. 25 % hvert femte år. Vær opmærksom på alu/glasfacader Aluminium glasfacade Energirude Aluminium dobbeltfacade Energirude Kompositvindue & glaslag Glasfacade Glas U (W/m 2 K): 2-lag = 1,00; 3-lag = 0,50 Aluminium glasfacade Energirude Trævindue Vinduer Fast Energirude solafskærmning Glas U (W/m 2 K): 2-lag = 1,00; 3-lag = 0,50 Glasfacader Fast Energirude solafskærmning og glastag med aluminiumsprofiler fremviser LCA-profiler med væsentligt højere ressourceforbrug og potentiale for miljøpåvirkninger end andre bygningsdele, hvad end det 2 lag 3 lag 2 lag 3 lag 2 lag 3 lag er ydervægge, Kompositvindue tage eller traditionelle vinduesløsninger. 2 år kg CO µg R11/m Energirude kwh/m Det skyldes dels produktionen 2 2 år Fast solafskærmning af materialerne, og dels at materialerne udskiftes mange gange over en bygnings samlede levetid. Der har været mange dokumenterede problemer med overophedning i bygninger Nedbrydning med ozonlaget store 2 lag 3 lag 2 lag 3 lag 2 lag 3 lag kwh/m glasfacader. 2 år kg CO µg R11/m Der er derfor behov for en 2 2 år mere 27 nuanceret designtilgang til anvendelsen af disse løsninger, hvor kravene til dagslysforhold, indeklima, driftsenergiforbrug og materialernes LCA-profiler balanceres. Lavere U-værdier koster ikke meget Andel af bygningsdelens varianter % 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 4% 8% 12% 16% Forøgelse i primærenergiforbrug på grund af lavere U-værdi % Spredning i forøgelse i primærenergien på grund af lavere U-værdi for varianter af bygningsdelene: Ydervægge: 476 varianter Tage: 140 varianter Terrændæk: 28 varianter En reduktion af klimaskærmens U-værdi ved en forøgelse i tykkelsen af isoleringslaget giver ikke stort udslag i konstruktionens samlede LCAprofil, på trods af det øgede materialeforbrug: - Ydervægge: en reduktion fra 0,12 til 0,09 W/ m 2 K forøger primærenergien med højst 10 % for alle varianter; gennemsnittet er kun 5 %. - Tage: en reduktion fra 0,09 til 0,07 W/m 2 K forøger primærenergiforbruget med højst 16 % for alle varianter; gennemsnittet er 7 %. - Terrændæk: en reduktion fra 0,09 til 0,07 W/ m 2 K forøger primærenergien med højst 14 % for alle varianter; gennemsnittet er 9 %. Resultatet viser, at isoleringen ikke fylder meget i bygningsdeles LCA-profiler set som helhed. 5

6 Hvad er en LCA-profil? Livscyklustankegangen er i de senere år blevet introduceret som en metode til at adressere den miljømæssige bæredygtighed ved både opførelse og anvendelse af en bygning. Ved en livscyklusvurdering (LCA) af en bygning sammenregnes de potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbruget fra en bygnings samlede forbrug af materialer og energi i løbet af hele bygningens levetid. En LCA-profil betegnes i dette katalog som en samling af data, der på udvalgte kategorier angiver de forventede ressource- og miljømæssige konsekvenser af 1 m 2 konstruktion gennem hele dens livscyklus. Metode og afgrænsning Beregningerne af bygningsdelenes miljøpåvirkning i dette katalog er foretaget med den systemafgrænsning og database der benyttes i LCA-delen af det danske certificeringssystem for bæredygtige bygninger DGNB (DK-GBC, 2014). De faser, der indgår i et byggeris livscyklusvurdering, er defineret af de europæiske standarder for bæredygtighed inden for byggeri og anlæg CEN/TC 350 (Dansk Standard, 2011). På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at indregne alle disse processer i DGNB-systemet. Ydermere er det ikke relevant at indregne alle faser i vurderingen af enkelte bygningsdele, som i dette katalog. Diagrammet til højre viser de processer der indgår i henholdsvis CEN-standarderne, DGNB-systemet og dette katalog. Alle datasæt benyttet i beregningerne stammer fra de generiske LCA-databaser over byggematerialer, ESUCO og Ökobau, som bruges i DGNB-systemet. Disse repræsenterer europæiske eller tyske gennemsnitsdata for materialeproduktion. De specifikke LCA-resultater fra dette projekt kan dermed ikke uden videre benyttes uden for rammerne af DGNB-systemet eller den geografiske kontekst, fx. til sammenligning af produktspecifikke, danskproducerede materialer. Omfattet af CEN-standarderne: Livscyklusfaser Produktion Konstruktion Brug End-of-Life Næste produktsystem Processer Udvinding af råmaterialer Transport til fremstilling Materialefremstilling Transport til byggeplads Installation Vedligehold/reparation Udskiftning Ombygning Energiforbrug til bygningsdrift Vandforbrug Nedrivning Transport til affaldsbehandling Affaldsbehandling Bortskaffelse Genbrugs-, genanvendelseseller genvindingspotentiale Indgår i DGNBsystemet Indgår i dette katalog 6

7 En livscyklusanalyse skal foretages på funktionelt sammenlignelige produkter. For bygningsdele betyder det, at analysen foretages for 1 m 2 af konstruktionen med fx. samme U-værdi for klimaskærmskonstruktioner. Miljøpåvirkningerne fra bygningsdelens livscyklus beregnes som de samlede påvirkninger fra alle materialer, der indgår i bygningsdelen, både oprindeligt installerede materialer samt de udskiftede. Materialernes levetider bestemmer antallet af udskiftninger i den samlede livscyklus. I udregningerne til dette katalog er benyttet en levetidstabel for materialer udarbejdet af SBi (Aagaard, 2013). Samme tabel benyttes i DGNB. Med denne tilgang kan samme materiale have forskellige levetider afhængigt af brug, fx. har træ i et bærende træskelet lang levetid og træ i en træbeklædning kort levetid. Bygningers levetid varierer i forhold til bygningstypen (Aagaard, 2013). Den samlede levetid for bygningsdelene fastsættes derfor på baggrund af bygningstype, med en forventet levetid på 80 år for kontorbyggeri og 120 år for boligbyggeri. Resultaterne præsenteres på et årligt grundlag, hvor de samlede miljøpåvirkninger og ressourceforbrug divideres med bygningens levetid. En uddybende beskrivelse af bygningers levetider findes på side Miljøpåvirkning og ressourceforbrug CEN-standarderne fastsætter en lang række kategorier for potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i en livscyklusvurdering. Et udpluk af disse indgår i DGNB-systemet, og er vist i diagrammet til højre. Dette katalog omhandler kun de kategorier, som er benyttet af DGNB-systemet. Andre relevante miljø- og forbrugsmæssige konsekvenser, eksempelvis toksiske potentialer (i produktionen af materialer såvel som i bygningens indeklima) samt arealforbrug, er ikke omfattet. Kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug omfattet af CEN-standarderne og DGNB-systemet Miljøpåvirkningskategorier Ressourceforbrugskategorier Udledning af drivhusgasser Måles i CO 2 -ækvivalenter Nedbrydning af ozonlaget Måles i R11-ækvivalenter Fotokemisk ozondannelse Måles i ethene-ækvivalenter Forsuring Måles i SO 4 -ækvivalenter Næringssaltbelastning Måles i PO 4 -ækvivalenter Samlet primærenergiforbrug Forbrug af fossile, fornybare & sekundære brændsler Måles i MJ; konverteres til kwh Fornybart primærenergiforbrug Forbrug af fornybare energiressourcer Måles i MJ; konverteres til kwh 7

8 Samlet primærenergiforbrug Samlet primærenergiforbrug Samlet primærenergiforbrug Samlet primærenergiforbrug Samlet primærenergiforbrug ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2, ,0 0,3 0,5 0,8 1, ,0 0,4 0,8 1,2 1,6 µg R11 Fotokemisk ozondannelse g ethene Forsuring g SO 4 Næringssaltbelastning g PO 4 LCA tidligt i designprocessen Tidligt i designprocessen arbejder rådgivere og bygherrer typisk med en række flydende parametre i et iterativt forløb, hvor forskellige designløsninger hurtigt skal afprøves og undersøges i forhold til en række overordnede målsætninger. Det giver derfor god mening at minimere antallet af kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug, som en LCA-profil indeholder. Det kan give en mere overskuelig og let forståelig tilgang som giver et hurtigt overblik tidligt i designprocessen. Fra mange til få er Dette katalog tager udgangspunkt i LCA-profiler bestående af et reduceret sæt af tre kategorier for potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i stedet for de otte, som indgår i DGNB-systemet. Der er udført en statistisk analyse af flere hundrede forskellige variationer af de vigtigste bygningsdele, og forholdene mellem de forskellige kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug er blevet analyseret. Illustrationerne øverst på denne side viser resultaterne for ydervægge. For alle bygningsdelene er der en stærk sammenhæng mellem det samlede primærenergiforbrug og alle miljøpåvirkningskategorier, bortset fra nedbrydning af ozonlaget. Som vist i diagrammet med standardafvigelsen i midten til højre på denne side, er afvigelsen over 4,5 for nedbrydning af ozonlaget, men under 0,5 for de andre kategorier. Denne sammenhæng betyder, at når der sammenlignes to bygningsdele, vil en forskel i det samlede primærenergiforbrug højst sandsynligt give en tilsvarende forskel i de andre kategorier, bortset fra nedbrydning af ozonlaget. Det betyder at det samlede primærenergiforbrug kan bruges til at repræsentere drivhuseffekten, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning. Der er stadigvæk brug for nedbrydning af ozonlaget som en særskilt kategori. Samtidigt er der et reciprokt forhold mellem drivhuseffekten og forbruget af fornybare energiressourcer, som vist i diagrammet nederst til højre på denne side. En lav drivhuseffekt vil højst sandsynligt betyde en større andel af fornybare energiressourcer for et givent samlet primærenergiforbrug. Det betyder at drivhuseffekten kan bruges til at repræsentere det reciprokke forbrug af fornybare energiressourcer. en er også en ofte efterspurgt kategori hos bygherrer og rådgivere som er relevant at inkludere i en livscyklusvurdering. Dette katalog tager derfor udgangspunkt i følgende tre kategorier i de simplificerede LCA-profiler: - Samlet primærenergiforbrug - - Nedbrydning af ozonlaget I det supplerende værktøj som følger med udgivelsen af dette katalog kan samtlige resultater for alle otte miljøpåvirkningsog ressourceforbrugskategorier desuden findes. Standardafvigelse 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Samlet primærenergi i forhold til: Fornybart ift. samlet primærenergiforbrug 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Fotokemisk ozondannelse Forsuring Næringssaltbelastning 0,0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 ift. samlet primærenergiforbrug 8

9 Simplificeret LCA-profil Her vises den simplificerede LCA-profil, som bruges i dette katalog til at illustrere miljøpåvirkningen for bygningsdelene. Hver profil har en tilknyttet beskrivelse af de væsentligste egenskaber, som profilen illustrerer. Profilen for hver bygningsdel består af tre kategorier: - Samlet primærenergiforbrug - - Nedbrydning af ozonlaget. Hver kategori viser resultaterne for to levetider, hhv. 80 og 120 år, for bygninger. En uddybende beskrivelse af bygningers levetider findes på side Hver kategori er vist med en farvet cirkel. Arealet af cirklen viser omfanget af miljøpåvirkningen. Det er kun muligt at sammenligne cirkler af samme farve fra profil til profil. Det betyder, man kan fx. sammenligne primærenergiforbruget fra profil til profil. Man kan derimod ikke fx. sammenligne drivhuseffekten med nedbrydning af ozonlaget. Typisk bygningsdel Typiske materialer og levetider 5,4 4,1 1,8 1,3 66,7 51,5 Bygningens levetid µg R11 9

10 Hvad med bygningers levetid? Miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra en bygnings LCA rapporteres typisk fordelt over bygningens etageareal og forventede levetid. Det betyder, at resultaterne fra forskellige bygninger kan sammenlignes med hinanden. En bygning med lang levetid opnår typisk en lavere miljøpåvirkning end en bygning med kort levetid, fordi bygningen med lang levetid har flere år at fordele den samlede miljøpåvirkning på. Det giver anledning til nogle principielle overvejelser om hvordan en livscyklusvurdering udføres på en given bygningsdel. Bygningers forventede levetider Ifølge CEN-standarderne fastsættes bygningens forventede levetid i forbindelse med bygherrens byggeprogram. Udføres livscycklusvurderingen som en del af DGNB-systemet, regnes dog over en såkaldt betragtningsperiode på 50 år. Denne tidsperiode er ikke videnskabeligt begrundet i bygningens forventede levetid, men er fastsat for at imødekomme en række andre analyseparametre i den samlede bæredygtighedsvurdering. Levetidsanalyser af den eksisterende bygningsmasse viser dog, at de fleste bygninger har faktiske levetider, som er betydelig længere end 50 år, samtidigt med at forskellige bygningstyper har forskellige middellevetider (Aagaard, 2013). Det giver derfor meget god mening, at livscyclusvurderinger af bygninger tager udgangspunkt i levetidsmodeller, hvor bygningers forventede middellevetid fastsættes af bygningstypen, som vist i illustrationen til højre på denne side. Dette katalog benytter sig derfor af forskellige levetider, der afspejler de vigtigste bygningstyper. Den samlede levetid for bygningsdelene fastsættes på baggrund af: - En forventet levetid på 80 år for kontorbyggeri mv. - En forventet levetid på 120 år for boligbyggeri mv. Landbrugsbygninger Transportanlæg Idrætsanlæg Sommerhuse 40 år Kontorer Handel & service Fabrikker Institutioner Undervisning & forskning Sundhedsbygninger Boligbyggeri Kulturelle bygninger 60 år Bygningers forventede middellevetid (Aagaard, 2013) 80 år 100 år 120 år 10

11 Bygningsdele hvor alle materialer har en levetid på op til 120 år Bygningsdele hvor alle materialer har en forventet levetid på op til 120 år, fx. en tung ydervæg af mursten, vil altid have en mere fordelagtig årlig miljøprofil i et boligbyggeri end i et kontorbyggeri. Det er fordi, materialernes miljøpåvirkning fra produktionsfasen er den samme, men skal fordeles over længere tid: - Over 120 år giver materialerne en miljøpåvirkning svarende til 0,8 % pr.år. - Over 80 år giver materialerne en miljøpåvirkning svarende til 1,3 % pr.år. Materialers levetid op til 120 år Bygningens levetid: 120 år Materialers levetid op til 120 år 1,3 % af påvirkning pr. år 0,8 % af påvirkning pr. år Bygningens levetid: 80 år Bygningsdele hvor alle materialer har en levetid på under 80 år Bygningsdele hvor alle materialer har korte levetider under 80 år, fx. et vindue bestående af ramme/karm og termorude, vil altid have samme årlige miljøprofil i både et boligbyggeri og et kontorbyggeri. Materialeudskiftninger inden for bygningsdelens forventede levetid beregnes som decimaludskiftninger. Effekten kan illustreres med en termorude med en levetid på 25 år: - Over 120 år er der 4,8 udskiftninger, og det giver en miljøpåvirkning svarende til 4,0 % pr.år. - Over 80 år er der 3,2 udskiftninger, og det giver en miljøpåvirkning svarende til 4,0 % pr.år. Termorudes levetid 25 år Ramme/karms levetid 50 år Bygningens levetid: 120 år Termorudes levetid 25 år Ramme/karms levetid 50 år Bygningens levetid: 80 år 4,0 % af påvirkning pr. år 2,0 % af påvirkning pr. år 4,0 % af påvirkning pr. år 2,0 % af påvirkning pr. år 11

12 Hvad med materialers levetid? Antallet af materialeudskiftninger påvirker en bygningsdels livscyklusvurdering, fordi en udskiftning indebærer en ekstra materialelivscyklus, komplet med produktion og bortskaffelse. Der kan derfor i en bæredygtighedssammenhæng være god grund til at tænke i langtidsholdbare materialer. En investering i langtidsholdbare løsninger kan påvirke anlægsomkostningerne, men der ligger også nogle kvalitative og kvantitative fordele i et lavt vedligeholdelsesbehov. I de praktiske beregninger af LCA-profilerne i dette katalog benyttes som udgangspunkt danske middellevetider for materialer og bygningsdele (Aagaard, 2013). Den faktiske middellevetid afgøres dog af en række underliggende levetidsbetragtninger og de faktorer der bestemmer disse: - Den tekniske levetid, der bestemmes af materialekvalitet, udformning og design, udførelse, påvirkninger indendørs og udendørs, brugsforhold, vedligehold mv. - Den funktionelle levetid, der bestemmes af samfundsforandringer, teknologisk udvikling, ændrede livsmønstre, urbanisering mv. - Den økonomiske levetid, der bestemmes af konjunkturer, renteniveau, priser på arbejdskraft og byggematerialer, materialegenskaber, design mv. - Den æstetiske levetid, der bestemmes af livsstil og mode mv. Effekt af ændret levetid Levetidstabellerne viser at de bærende elementer i de fleste bygningsdele har en levetid på op til 120 år, mens de indvendige og udvendige overflader ofte har kortere levetider. Følgende tre sider illustrerer derfor effekten på LCAprofilerne af at beklædningernes levetid varieres mellem kort, typisk og lang. Det skal bemærkes at fremgangsmåden med at vurdere materialernes levetid enkeltvis ikke er en del af DGNB-systemets LCA-praksis. Her skal værdierne fra levetidstabellen altid benyttes. Ydervæg af beton, isolering og fibercementplade Fibercementplade med: Levetid: Kort Typisk Lang År: Koldt tag med tagpap Tagpap med: Levetid: Kort Typisk Lang År: Indervæg af stålskelet og gipsplade Gipsplade med: Levetid: Kort Typisk Lang År:

13 Ydervæg af beton, isolering og fibercement 180 mm jernarmeret beton med maling 300 mm mineraluld med stålskelet 8 mm fibercementplade Trælægter 10 mm fibercementplade U = 0,12 W/m 2 K Med kort levetid 30 års levetid for fibercementplade 6,9 5,7 2,1 1,7 86,1 70,8 Med typisk levetid 60 års levetid for fibercementplade 5,4 4,1 1,8 1,3 66,7 51,5 Med lang levetid 120 års levetid for fibercementplade 5,0 3,4 1,7 1,1 61,9 41,9 Bygnings levetid µg R11 13

14 Tag af træskelet, isolering og tagpap 2 x 13 mm gipsplade med maling 45 mm forskalling med mineraluld Dampspærre 350 mm træskelet med mineraluld 22 mm krydsfiner 2 lag tagpap U = 0,09 W/m 2 K Med kort levetid 10 års levetid for tagpap 6,5 6,0 0,5 0,4 41,6 37,0 Med typisk levetid 20 års levetid for tagpap 5,3 4,7 0,4 0,3 36,5 31,9 Med lang levetid 40 års levetid for tagpap 4,7 4,1 0,3 0,3 34,0 29,4 Bygnings levetid µg R11 14

15 Indervæg af stålskelet og gipsplade 2 x 13 mm gipsplade med maling 80 mm stålskelet med mineraluld 2 x 13 mm gipsplade med maling Med kort levetid 25 års levetid for gipsplade 3,2 3,1 0,7 0,7 32,1 31,2 Med typisk levetid 50 års levetid for gipsplade 1,9 1,8 0,4 0,4 19,2 18,3 Med lang levetid 100 års levetid for gipsplade 1,4 1,2 0,3 0,3 14,3 11,8 Bygnings levetid µg R11 15

16 Hvad med isoleringsniveauet? Siden 1970 ernes oliekrise har der været fokus på at nedbringe transmissionstabet fra bygninger ved at forbedre bygningsdelenes varmeisolering. Fra 2006 har målsætningen været at reducere bygningers samlede primærenergiforbrug i driftsfasen, hvor et forbedret isoleringsniveau har været én af mange strategier. Typiske løsninger for nybyggeri er EPS isolering i terrændækket samt mineraluld i taget og ydervæggene. Der findes også en række, nyere, alternative isoleringsmaterialer. En bygningsdel med meget isolering vil have et mindre varmetab end en bygningsdel med lidt isolering, men sammenhængen er ikke lineær. For eksempel vil en fordobling af tykkelsen på isoleringen kun resultere i en halvering af U-værdien. Et øget forbrug af isoleringsmateriale i bygningsdelen betyder også øget ressourceforbrug samt øgede potentielle miljøpåvirkninger fra materialeproduktion, -udskiftninger og bortskaffelse. Effekt af ændret isoleringsiveau Tidligt i designprocessen kan der være behov for at foretage helhedsorienterede vurderinger af løsninger, hvor besparelserne i driftsfasens primærenergiforbrug måles i forhold til det ekstra primærenergiforbrug som stammer fra materialernes produktion og livscyklus. Følgende tre sider viser effekten af hhv. en høj, typisk og lav U-værdi på LCAprofilen for en ydervæg, tag og terrændæk. Resultaterne viser, at der ikke er en stor procentvis ændring i LCA-profilen for den samlede konstruktion ved at ændre isoleringstykkelsen. Det ekstra isoleringsmateriale betyder nemlig ikke meget for resultaterne i forhold til de andre materialer, der indgår i konstruktionen. Ydervæg af stålskelet, isolering og skærmtegl Isoleringstykkelser der giver: U-værdi: Høj Typisk Lav W/m 2 K: 0,15 0,12 0,09 Tag af beton huldæk, isolering og membran Isoleringstykkelser der giver: U-værdi: Høj Typisk Lav W/m 2 K: 0,12 0,09 0,07 Terrændæk af trægulv, beton og isolering Isoleringstykkelser der giver: U-værdi: Høj Typisk Lav W/m 2 K: 0,12 0,09 0,07 16

17 Ydervæg af stålskelet, isolering og skærmtegl 2 x 13 mm gipsplade med maling 45 mm forskalling med mineraluld Dampspærre 200/275/375 mm stålskelet med mineraluld 8 mm fibercementplade Stållægter Skærmtegl Med høj U-værdi 245 mm isolering: U = 0,15 W/m 2 K 3,5 2,8 0,9 0,7 33,3 26,2 Med typisk U-værdi 320 mm isolering: U = 0,12 W/m 2 K 3,8 3,0 1,0 0,7 35,6 27,8 Med lav U-værdi 420 mm isolering: U = 0,09 W/m 2 K 4,1 3,2 1,1 0,8 38,8 29,8 Bygnings levetid µg R11 17

18 Tag af beton huldæk, isolering og membran 220 mm beton huldæk med maling Dampspærre 300/400/500 mm trykfast mineraluld EPDM membran Med høj U-værdi 300 mm isolering: U = 0,12 W/m 2 K 5,2 3,8 1,7 1,3 53,8 38,3 Med typisk U-værdi 400 mm isolering: U = 0,09 W/m 2 K 6,0 4,4 2,0 1,4 64,1 45,2t Med lav U-værdi 500 mm isolering: U = 0,07 W/m 2 K 6,9 5,0 2,2 1,6 74,3 52,0 Bygnings levetid µg R11 18

19 Terrændæk af trægulv, isolering og beton 22 mm trægulv med behandling 30 mm træstrøer & mineraluld Dampspærre 100 mm jernarmeret beton 300/400/500 mm EPS isolering 150 mm singels Med høj U-værdi 300 mm isolering: U = 0,12 W/m 2 K 5,0 4,2 0,7 0,4 28,5 22,8 Med typisk U-værdi 400 mm isolering: U = 0,09 W/m 2 K 5,4 4,4 0,8 0,5 27,5 22,1 Med lav U-værdi 500 mm isolering: U = 0,07 W/m 2 K 5,8 4,7 0,9 0,6 26,6 21,5 Bygnings levetid µg R11 19

20 Tung eller let? Valget mellem tunge og lette materialer har relevans både for bygningens designmæssige fremtoning samt for valget af bygningens bærende konstruktioner og systemer. Materialer der anses som tunge i masse og i fremtoning er eksempelvis beton og tegl. Lette materialer er eksempelvis træ, stål, gips og glas. Indtil 1970'ernes oliekrise blev bygninger typisk opført med mere homogene og massive konstruktionstyper. Efter energikrisen er konstruktionerne blevet funktionelt lagdelte, og lette materialer er blevet udbredt i takt med byggeriets industrialisering. De fleste bygningsdele kan opdeles i tre lag, bestående af et indvendigt lag, et isolerende lag og et udvendigt lag. Der er samlet set mange kombinationsmuligheder for sammensætningen af lette og tunge materialer, både for de forskellige bygningsdele og i bygningen som helhed. Effekt af ændret sammensætning De følgende fem sider viser forskellige sammensætninger mellem tunge og lette materialer for de indvendige og udvendige lag. De fem vigtigste bygningsdele er omfattet. Der er store variationer i LCA-profilerne, og der er ikke et éntydigt forhold mellem tung og let. Brugen af træ, enten som beklædning eller som bærende konstruktion generelt giver lavere resultater for de potentielle miljøpåvirkninger. et er i nogle tilfælde højere i konstruktionerne med meget træ end konstruktionerne med lidt træ, men her skal den reciprokke sammenhæng mellem drivhuseffekt og fornybar primærenergi holdes in mente; det vil sige en større andel af primærenergien er sandsynligvis fra fornybare kilder. Ydervægge Indvendigt lag: Beton Beton Træskelet Isolerende lag: Isolering Isolering Isolering Udvendigt lag: Murværk Træbeklædning Træbeklædning Tage Indvendigt lag: Beton huldæk Træskelet Træskelet Isolerende lag: Isolering Isolering Isolering Udvendigt lag: Tagpap Tagpap Tagsten Terrændæk Indvendigt lag: Linoleum Trægulv Trægulv Miderste lag: Beton Beton Isolering Isolerende lag: Isolering Isolering Krybekælder Indervægge Indvendigt lag: Puds Gipsplade Aluminiumsskinne Miderste lag: Porebetonblokke Stålskelet Glasvæg Indvendigt lag: Puds Gipsplade Aluminiumsskinne Etagedæk Indvendigt lag: Beton huldæk Stålskelet Træskelet Isolerende lag: Isolering Isolering Isolering Udvendigt lag: Trægulv Trægulv Trægulv 20

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

BYGNINGENS LIVSCYKLUS

BYGNINGENS LIVSCYKLUS BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere