NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING"

Transkript

1 Kursusnr december 2013 OPTIMERING AF VARMEPRODUKTION FRA AFFALDSFORBRÆNDING I SISIMIUT VED FRASORTERING OG GENANVENDELSE AF UDVALGTE FRAKTIONER Mie Ostenfeldt Bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning, Aalborg Universitet Kandidatstuderende på Miljøteknologi, Environmental Management, DTU Camilla Pugholm Lindgreen Bachelor i Miljøteknologi, DTU Kandidatstuderende på Miljøteknologi, Urban Water Engineering, DTU RESUME: I Qeqqata Kommunia i Grønland har man en vision om at skabe et bæredygtigt samfund, hvilket bl.a. indebærer affaldshåndteringen i byen. På nuværende tidspunkt bliver kun glas, metal og farligt affald frasorteret inden forbrænding, men da affaldsbunkerne fortsat vokser ønskes det, at undersøge hvorvidt alternative behandlingsmetoder kan tages i brug. I denne artikel er der fokus på optimering af forbrændingsanlægget ved frasortering af henholdsvis den organiske fraktion (madaffald) og pap- og papirfraktionen, samt øget frasortering af glas og metal. Udover at glas og metal er en direkte årsag til driftsstop, blev det undersøgt, at det er fordelagtigt, rent energimæssigt, at frasortere disse fraktioner med så høj en frasorteringsgrad som muligt. En forlængelse af perioden mellem driftsstop vil indebære økonomiske og miljømæssige fordele. Udnyttelse af overskudsvarmen i sommerperioden kan ske ved at gennemføre den planlagte sammenkobling af fjernvarmenettene, som ligeledes vil give økonomiske gevinster. Beregninger viser, at der er et energimæssigt incitament til at frasortere den organiske fraktion alene og ifølge med pap- og papirfraktionen. Ved at fjerne disse fraktioner fuldstændigt, vil mængderne af affald til forbrænding mindskes med knap 56 %. En frasortering af hele denne mængde, kan vise sig at ske på bekostning af varmeproduktionen fra forbrændingsanlægget. Det vil være bekosteligt og logistisk udfordrende at supplere med affald fra andre byer og bygder. Kompostering og biogasproduktion, viste sig at være de to genanvendelsesmuligheder med potentiale i Sisimiut. Biogas kræver dog en tilførsel fra andre organiske affaldskilder. I begge tilfælde skal håndtering af restproduktet overvejes. Det anbefales at udføre mere omfattende studier før der træffes en endelig beslutning for valg af frasortering og genanvendelse. NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

2 1 INDLEDNING I løbet af det sidste århundrede, har der været et skift i grønlændernes affaldsmønster under påvirkning af urbanisering og dermed overtagelse af den vestlige køb-og-smid-væk kultur. Dette gælder også Sisimiut, Grønlands anden største by, beliggende i Qeqqata Kommunia. Tidligere blev alt affald kørt til deponi, men på grund af de stigende mængder, blev der i år 2000 opført et forbrændingsanlæg for at forbedre hygiejnen i byen (COWI, 2005). Varmen, produceret af det kommunalt ejede forbrændingsanlæg, blev tilkoblet en del af fjernvarmenettet, drevet af forsyningsselskabet Nukissiorfiit. Denne del af fjernvarmenettet er dog ikke stor nok til at modtage al varme genereret af forbrændingsanlægget i sommerperioderne. Til trods for den daglige forbrænding, er der stadig meget affald på byens losseplads, dumpen, og der kæmpes med at komme affaldsdyngerne til livs. Kommunen, Qeqqata Kommunia, er i gang med et større bæredygtighedsprojekt, som bl.a. omhandler forbedringer indenfor affaldssektoren. På nuværende tidspunkt frasorteres farligt affald samt glas og metal i nogen grad, og på sigt ønskes flere fraktioner frasorteret med henblik på at mindske den indkomne mængde af dagrenovation til forbrænding. Derved kan man reducere de eksisterende affaldsdynger. Ydermere ønskes det, at udnytte en større del af overskudsvarmen fra forbrændingsanlægget samt sikre en mere miljøvenlig og velfungerende forbrænding. (Qeqqata Kommunia, 2013a) Denne artikel behandler affaldshåndtering af dagrenovation i Sisimiut, herunder muligheder for frasortering af forskellige affaldsfraktioner med henblik på: Energioptimering af forbrændingsanlægget i Sisimiut. Genanvendelsesmuligheder af frasorterede affaldsfraktioner. Baggrundsbeskrivelse af affaldshåndteringen og forbrændingsanlæg Dagrenovation indsamles og bringes til dumpen, hvor det farlige affald bliver frasorteret og den resterende brændbare del bliver neddelt, homogeniseret og forbrændt. Flyveasken opsamles og sendes til endelig behandling i Norge (Sisimiut Kommune, 2005) og slaggen deponeres på dumpen sammen med det ikke-brændbare affald. I Grønland benyttes ukontrolleret deponi, hvor der ikke er nogen beskyttelse af luft, jord eller vand. Glas og metal indsamles otte steder i byen (Qeqqata Kommunia, 2013b), hvor glasset efter nedknusning genanvendes i vejprojekter og metallet fragtes til genanvendelse i Danmark (Lundgaard, 2013b). Ifølge Lundgaard (2013a), blev der i 2012 forbrændt 3450 tons affald og brugt knap 2000 liter spildolie, som tilsættes affaldet for at øge brændværdien. Ifølge analyser af Challet (2011) har anlægget en kapacitetsudnyttelse på 80 % og kører nu med tre ugers intervaller, hvorefter ovnen nedkøles og renses grundet tilstopning af glas, metal og plastik (Lundgaard, 2013b). Dette er en forbedring, da anlægget tidligere har kørt kortere intervaller (Borg, 2006), og da nedlukning af anlægget forårsager en øget udledning af skadelige emissioner grundet lave temperaturer (COWI, 2005). Lundgaard (2013b) forventer, at anlægget kan holde 10 år endnu forudsat regelmæssigt vedligehold. Der er tre separate fjernvarmeledningsnet, hvoraf forbrændingsanlægget er tilkoblet det ene. Det er primært boligblokke, institutioner samt kommunale bygninger, der er tilsluttet det eksisterende offentlige distributionsnet. De fleste private boliger er ikke tilkoblet fjernvarmenettet grundet økonomiske årsager. Anlægget kører med overskudsvarme i sommerperioden, mens der i vinterperioden suppleres området med varme fra oliefyr. (Challet, 2011; Lundgaard, 2013b) Ifølge Borg (2006) blev der i 2005 etableret en supplerende fjernvarmeledning med henblik på at afsætte en større mængde af forbrændingsanlæggets varmeproduktion. En sammenkobling af hele fjernvarmenettet kan 2

3 ske relativt nemt og er påbegyndt, delvist på baggrund af anbefalinger i Rambøll (2013) og delvist med ønsket om at optimere forsyningssikkerheden ved samspil mellem varme fra hhv. vandkraft og forbrændingsanlægget (Zachariassen, 2013). 2 METODE For at fremskaffe de nødvendige oplysninger til nærværende projekt, er der foretaget henholdsvis litteraturstudier og interviews, sidstnævnte under feltarbejdet i Sisimiut, Grønland. Litteraturstudierne er benyttet til at få et overblik over affaldshåndteringen i Sisimiut og derved klarlægge fokusområderne. Litteraturen er fundet via DTU Digital Library, Kanukoka, Google og Artek s database for studenterrapporter. Derudover er der modtaget data fra Qeqqata kommunia. Under feltarbejdet er der foretaget nogle delvist strukturerede interviews (Andersen, 2009), der havde til formål at udfylde de områder, hvor informationer manglede. Der blev foretaget interviews af hhv. driftsleder for forbrændingsanlægget i Qeqqata Kommunia, Jacob S. Lundgaard, og driftschef for fjernvarmeforsyningen Nukissiorfiit i Sisimiut, Jan Zachariassen. Til beregninger af energioptimering af forbrændingen ved frasortering af forskellige fraktioner benyttes fraktionsfordeling, brændværdier for hver fraktion samt mængden af affald til forbrænding. Målet er at bestemme varmeproduktionen ved frasortering af udvalgte fraktioner. Eisted og Christensen (2011) har identificeret en procentfordeling af dagrenovationsfraktionerne i Sisimiut. De fandt, at den organiske del, der hovedsageligt består af madaffald, udgør 42,8 %, uspecificeret brændbart, der ikke passer ind i andre kategorier, udgør 30,4 %, papir 8,4 %, pap 3 %, glas 7,1 %, plastik 2,4 %, metal 2 %, ikkebrændbart 1,8 %, farligt affald 1,2 % og træ 1 %. Resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en stikprøve en uge et enkelt år. Fraktionsinddelingen er den eneste tilgængelige fra Sisimiut og stemmer, ifølge Eisted og Christensen (2011), godt overens med danske fraktionsinddelinger. Derfor bruges præsenterede inddeling til beregningerne i denne artikel. Værktøjet brugt til beregningerne af varmeproduktionen af forbrændingsanlægget er en excelbaseret model udarbejdet af Challet (2011). Den illustrerer det årlige varmeforbrug, forbrændt affaldsmængde og varmeproduktion i Sisimiut. Der er taget udgangspunkt i den i modellen angivne forbrændte affaldsmængde. Til beregning af brændværdier er Deltaway Energy (2013) benyttet, som er et værktøj, der angiver brændværdien baseret på sammensætningen af affaldet. Ved brug af dette værktøj blev fraktionen Brændbart affald (ikke papir, pap og plastik) anført under kategorien textile. Baseret på brændværdierne af de forskellige affaldsfraktioner er det vurderet, hvilke fraktioner, der potentielt vil være fordelagtige at frasortere. Det vil ligeledes blive undersøgt, hvor fordelagtigt det er at frasortere glas og metal, og i hvor stor grad det kan betale sig at optimere frasorteringsgraden. Derudover arbejdes der videre med fraktionerne organisk, samt pap- og papiraffald, da brændværdierne for disse er de laveste og en frasortering derved kan øge affaldets samlede brændværdi mest. For disse fraktioner beregnes brændværdien og energiproduktionen i forbrændingen for at klarlægge, om frasorteringen af disse fraktioner optimerer anlæggets virkningsgrad. Der vil blive foretaget en følsomhedsanalyse for at vurdere, hvorvidt resultaterne er følsomme overfor den valgte frasorteringsgrad. Dette gøres ved at undersøge om en ændring af frasorteringsgraden for hver frasorteret fraktion ændrer resultaterne mærkbart. Til dette er tre forskellige frasorteringsgrader valgt, hhv. 30, 53 og 100 %. 100 % er valgt, da det er den optimale frasortering, hvor 53 % frasorteringsgrad er den nuværende frasorteringsprocent i Danmark (Miljøministeriet, 2013), og de 30 % er opstillet som første målsætning for frasortering. 3

4 3 RESULTATER Der er lavet beregninger af brændværdier og varmeproduktion for fire scenarier med den organiske samt pap- og papirfraktionerne. De vil efterfølgende blive henvist til som følgende: NF - nuværende forbrænding (0-alternativ) OF - frasortering af den organiske fraktion PP - frasortering af pap og papir OPP - frasortering af organisk, samt pap og papir fraktionerne Ved frasortering af en eller flere fraktioner, vil den totale brændværdi ændre sig alt efter affaldssammensætningen. Kombinationen af mindre affaldsmængde til forbrænding og ændret brændværdi ses ved den totale varmeproduktion. Tabel 1 Brændværdier, varmeproduktion og frasorteringsprocent for de valgte scenarier med forskellige frasorteringsgrader. Dagrenovation Brændværdi (LHV) [MWh/ton] Total varmeproduktion [MWh/år] Fald i varmeproduktion ift. nuværende scenarie [%] Fjernede fraktion af affaldsvolumen [%] Scenarie NF 2, Scenarie OF (30 %) 2, ,6 13,2 Scenarie OF (53 %) 3, ,9 23,4 Scenarie OF (100 %) 4, ,6 44,1 Scenarie PP (30 %) 2, ,5 3,5 Scenarie PP (53 %) 2, ,3 6,2 Scenarie PP (100 %) 2, ,8 11,8 Scenarie OPP (30 %) 2, ,0 16,7 Scenarie OPP (53 %) 3, ,8 29,6 Scenarie OPP (100 %) 4, ,5 55,9 Tabel 1 viser, at brændværdien for scenarie NF er beregnet til 2,59 MWh/ton, hvilket svarer nogenlunde til de 3 MWh/ton Challet (2011) brugte som standard i sin model. For scenarierne OF og OPP stiger brændværdierne uanset frasorteringsgrad, hvorimod brændværdien for scenarie PP falder. Den totale varmeproduktion falder for alle scenarier relativt til scenarie NF, grundet den mindre mængde forbrændt affald. Ved at sammenligne det procentvise fald i varmeproduktion mod den fjernede fraktion tydeliggøres det hvilke scenarier, der er fordelagtige, dvs. hvilke scenarier hvor faldet i varmeproduktion [%] er mindre end den fjernede mængde affald [%]. I scenarie OF og OPP er faldet i varmeproduktion mindre end den fjernede fraktion, hvilket indikerer, at disse scenarier kunne være en mulighed. Frasortering af pap og papir fraktionen alene ikke vil være en energimæssig gevinst. Der opnås kun en gevinst ved frasortering af pap og papir, hvis det kombineres med frasortering af den våde organiske fraktion. 4

5 Tabel 2 - Brændværdier, varmeproduktion og frasorteringsprocent for glas og metal. Fraktion med frasorteringsgrad Brændværdi (LHV) [MWh/ton] Total varmeproduktion [MWh/år] Stigning i varmeproduktion ift. nuværende scenarie [%] Fjernede fraktion af affaldsvolumen [%] Ingen frasortering 2, Glas og metal % 2, ,16 18,0 Glas og metal - 53 % 2, ,63 9,6 Glas og metal - 30 % 2, ,42 5,4 Metal % 2, ,91 4,0 Metal - 53 % 2, ,42 2,1 Metal - 30 % 2, ,85 1,2 Glas % 2, ,19 14 Glas - 53 % 2, ,85 7,5 Glas - 30 % 2, ,72 4,2 Glas og metal er fyldstof, der trækker den samlede brændværdi ned, når de ikke frasorteres, da de smelter og ikke brænder. Dette fremgår af Tabel 2, hvor det ses hvordan de totale brændværdier øges ved større frasorteringsgrader. Alle scenarier resulterer i en øget varmeproduktion med undtagelse af 30 % frasortering af glas og metal, hvilket er grundet den øgede brændværdi for dette scenarie ikke kan opveje den fjernede affaldsmængde på 5,4 %. Det kan være en indikation af, at den brugte model ikke er udviklet til brug i finere beregninger, men derimod er bedst egnet til at give et estimat af varmeproduktionen i en mere overordnet sammenhæng. Resultaterne viser, at det altid vil være en gevinst for forbrændingen at frasortere glas og metal fraktionerne, da selv ved frasortering af 30 % glas og metal vil den samlede virkningsgrad stige. Det ses dog, at stigningen i varmeproduktion er beskeden i samtlige scenarierne, under 2 %, hvilket formodes at være grundet den relativt begrænsede forøgelse af brændværdien i forhold til de frasorterede mængder. Tabel 2 - Sammenligning af brændværdier fra forskellige kilder. Brændværdi [MWh/ton] Fraktion Eisted og Christensen Deltaway Energy (2013) (2011) Tekstil/brændbart 5,53 3,75 Pap og papir 3,36 2,89-3,69 Plastik 7,08 6,58 Organisk affald/madaffald 0,5 1,72 Glas - - Træ 3,94 4,19 Metal indikerer her ingen brændværdi. Tabel 3 sammenligner de i beregningerne anvendte brændværdier for de enkelte fraktioner fra Deltaway Energy (2013) med de eksperimentelt fundne for Sisimiut af Eisted og Christensen (2011). Det fremgår, at der er god overensstemmelse, men at der er afvigelser for den organiske og brændbare fraktion. Afvigelsen kan skyldes at sammensætningen af disse fraktioner kan variere afhængig af vurderingen af hvilke fraktioner, der indeholder hvilke affaldsdele. Dette kan betyde, at det reelt kan være mindre fordelagtigt, at frasortere den organiske del, da denne i Sisimiut er fundet til at have en brændværdi på 1,72 MWh/ton kontra de 0,5 MWh/ton i Deltaway. Det modsatte vil gøre sig gældende for den brændbare fraktion. Disse afvigelser betragtes dog som værende begrænsede, og derfor ikke kunne ændre tendensen af resultaterne. Det skal nævnes, at udendørs lagring af affaldet kan påvirke 5

6 brændværdien, da affaldet bliver udsat for regn og sne, hvilket kan gøre den reelle brændværdi mindre end de i tabellen angivne værdier. 4 DISKUSSION De opstillede fokusområder i problemformuleringen vil i det følgende blive diskuteret med udgangspunkt i strukturen vist i Figur 1. De opstillede scenarier vil blive analyseret og diskuteret. Figur 1 - Diskussionens struktur. 4.1 Optimeret energiudnyttelse En fjernet mængde organisk affald på mellem % forøger brændværdien i scenarie OF, hvilket forårsager et fald i varmeproduktionen på mellem 3-9 %. Dette forklares ved, at den organiske fraktion er vandholdig og derved trækker den samlede brændværdi ned. Omvendt, ved scenarie PP falder brændværdien, hvilket forklares ved at pap og papir fraktionen har en brændværdi højere end udgangspunktet. Brændværdien for pap og papir ligger i intervallet 2,89-3,69 MWh/ton, se Tabel 3, hvilket er en smule højere end de 2,59 MWh/ton i scenarie OF. I Tabel 1 ses, at den procentvise varmeproduktion for scenarie PP falder, 5-19 %, hvilket overstiger størrelsen på den fjernede fraktion, 4-12 %. Derved er der ikke nogen gevinst ved udelukkende at frasortere pap- og papirfraktionen. Scenarie OPP resulterer i en større stigning i brændværdi end scenarie OF. Årsagen findes ved at brændværdien, efter frasortering af den organiske fraktion, er steget så meget, at papir og pap fraktionerne ikke længere trækker brændværdien op. Derfor giver scenarie OPP en øget brændværdi. Faldet i varmeproduktion er blot på mellem 7-23 %, hvilket er i kontrast til de % af den samlede fjernede affaldsmængde. Ændringen af varmeproduktionen for de forskellige frasorteringsgrader viser at, i scenarie OF er frasorteringsgraden ikke udpræget følsom, hvorimod scenarie PP og OPP viser større følsomhed. Ud fra de opstillede resultater vurderes det, at de scenarier, der giver de bedste incitamenter i forhold til energioptimering af forbrændingsanlægget er scenarie OF og OPP, dvs. frasortering af organisk affald eller frasortering af både organisk og pap og papir fraktionerne. Det vurderes ligeledes at være hensigtsmæssigt at frasortere glas og metal, ikke blot som følge af de beregnede energimæssige fordele, men også fordelene ved at forlænge perioder mellem driftsstop i forbrændingsanlægget. 6

7 4.2 Genanvendelsesmuligheder I henhold til ovenstående, er følgende genanvendelsesmuligheder undersøgt: Kompostering af organisk affald samt pap og papir Isolering med pap og papir Biogasproduktion af organisk affald Kompostering I Qeqqata Kommunia (2013a) overvejes muligheden for at kompostere den store organiske fraktion, op til 43 %, for at minimere mængden af brændbart affald og udnytte slutproduktet ved salg til private, anvendelse til etablering af grønne områder i byen eller eksport til landbrug. Det kunne være en mulighed at udlicitere kompostering til en privat virksomhed. Kompostering på samme breddegrader er allerede implementeret i Yellowknife i Canada med succes. Her blev der i 2008 etableret et komposteringsanlæg, hvor alt organisk affald bliver behandlet. Kompostering kræver både kulstof og kvælstof, og da organisk dagrenovation indeholder store mængder kvælstof, kræves der udelukkende tilsætning af kulstof. Dette har de i Yellowknife klaret ved at tilføre papirgranulat, hvilket derved har medført, at en del af papir og pap fraktionen ligeledes frasorteres. Efter kompostering, er vægt og volumen reduceret til ca. 50 % af det oprindelige, grundet CO 2 -emissioner og vanddampe. Komposten sælges til privatpersoner og bruges til forskønnelse af byens arealer. (Water and Waste Association, 2012) Et forbehold ved kompostering i Sisimiut er, at der potentielt kan dannes så meget kompost, at der kommer et overskydende restprodukt. Evt. deponi af restproduktet i den grønlandske natur kan medføre et nyt miljøproblem på grund af tilførsel af næringsstoffer til de eksisterende økosystemer. Det bør ydermere overvejes, hvilke papirtyper der kan benyttes, da der kan forekomme miljøfremmede stoffer Isolering med pap og papir Papiruld består af genbrugspapir, som er det primære råmateriale, samt tilsætning af borsalte og aluminium hydroxid. Saltene fungerer som flammehæmmere og har den yderligere fordel, at de holder skadedyr væk samt forhindrer mug og skimmel i isoleringen (Byggeri.dk, 2013; Papiruld Danmark, 2013a). Fugt og fygesne regnes ikke for at være et problem i Danmark, da papiret kan afgive fugten til luften (Papiruld Danmark, 2013b). Der mangler dog dokumentation for, hvorvidt det samme er gældende i Grønland. Det er påvist, at borsalte har en humantoksisk effekt på både fostre og reproduktionsevnen, hvilket betyder at produktet, ifølge Larsen (2012), ikke kan betegnes som værende et grønt produkt. Papiruldet får tilført borsaltene i pulverform og bindes ikke til materialet. Ved brug af papiruldsisolering vil borsaltene blive hvirvlet op i luften som en del af støvet fra papiruldsgranulatet. Det er dog ikke påvist, at de medarbejdere, der udfører isoleringsarbejdet optager mængder i kroppen, der overstiger grænseværdierne. Der går ifølge Papiruld.dk (2013b) 30 kg papir til 1 m 3 papiruld. For at isolere et dansk standardparcelhus fra 1960 erne med et uisoleret hulmursareal på 70 m 2 skal der bruges omtrent 105 kg papir. Beregninger ud fradata fra Lundgaard (2013a) viser, at der potentielt i Sisimiut kan frasorteres 400 tons pap og papir årligt. Hvis der antages en frasorteringsgrad på 30 %, altså 120 tons/år, vil der ved indsamling af pap og papir blot ét år være nok til at isolere 7

8 ca huse. Afsætningsmulighederne af papiruld til isoleringsformål må derfor siges at være begrænsede i Sisimiut. Papiruldsisolering efter nedrevne bygninger vil formentlig kunne genanvendes med tilsvarende formål i nybyggeri. Der bør dog tages stilling til, hvorledes produktet kan bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for genanvendelse Biogasproduktion For at beregne om det kan betale sig at investere i biogas er der behov for at vide, hvor store mængder affald, der potentielt kan bidrage til produktionen. Tal fundet i litteraturen for årlige dagrenovationsmængder i Sisimiut varierer fra 133 kg (Eisted og Christensen, 2011) til 650 kg (COWI, 2005; Rambøll, 2012). Ved beregninger foretaget på baggrund af data fra Lundgaard (2013a), ud fra den totale forbrændte mængde affald ved forbrændingsanlægget i 2012, fås en affaldsmængde pr. indbygger til 625 kg/år. Denne værdi formodes dog at indeholde en ukendt mængde eksisterende affald fra dumpen. Til sammenligning producerede danskerne ifølge Miljøministeriet (2013) 447 kg dagrenovation pr. person i Heraf udgør den organiske fraktion blot 43 %. Beregninger foretaget i samarbejde med Laugesen (2013) blev udført i et program, der vurderer om biogasanlæg er rentable i dansk sammenhæng. Det blev klargjort at der er breakeven for et biogasanlæg når der er en årlig tilførsel af organisk affald på tons. Denne beregning inkluderer 20 mio. DKK i anlægsinvesteringer for det egentlige biogasanlæg og 30 mio. DKK i investeringer til forbehandlingsanlæg. Selv den højeste årlige dagrenovationsmængde i Sisimiut pr. indbygger på 650 kg, dvs tons organisk affald pr. år, udgør blot en femtedel af den i beregningen opsatte mængde. På baggrund heraf må det konkluderes, at det ud fra et økonomisk synspunkt ikke kan betale sig at opføre et biogasanlæg udelukkende baseret på den organiske fraktion i Sisimiut, da de disponible mængder ikke er store nok. Det udelukker dog ikke biogasproduktion i Sisimiut, da der godt kan være et potentiale hvis andre kilder medtages, eksempelvis alger, affald fra rejeproduktionen, slam etc. En endelig kortlægning af biogaspotentialet fra alternative kilder kræver dog yderligere studier og forsøg. I det tilfælde, at det kunne betale sig at opføre og drive et biogasanlæg, er problemstillingen med restproduktet efter biogasproduktionen ikke medtaget i førnævnte regnestykke. Afskaffelse af restproduktet ved deponi antages at skabe samme problemstillinger som ved valg af komposteringsløsningen. 4.3 Overvejelser i forbindelse med frasortering Nogle af de overvejelser, der skal medtages i forbindelse med affaldshåndtering i Sisimiut, er mindskelse af affaldsstrømmen til forbrænding, udnyttelse af den genererede varme, belastning af miljøet samt rammerne for finansiering og samfundets bevidsthed om affaldshåndtering Reduktion af affaldsmængder Ved at frasortere nogle af de større fraktioner, såsom den organiske del, er det vigtigt at overveje om det resulterer i, at man om få år ikke har nok affald at forbrænde i forbrændingsanlægget. Ifølge Lundgaard (2013b) bliver der dagligt modtaget ca. 20 tons dagrenovation ved forbrændingsanlægget. Hvis der ses bort fra den ikke-brændbare del, giver dette et total på ca. 600 tons om måneden, hvor der månedligt brændes mellem tons. Det vil sige, at ud fra nuværende situation er det muligt at frasortere 1/3 og op mod 2/3 af affaldet uden at det har en effekt på forbrændingen og derved varmeproduktionen. Hvis det 8

9 vurderes, at der skal frasorteres større mængder, bør det overvejes hvilket konsekvenser det har for opretholdelse af varmeproduktionen fra forbrændingsanlægget. Det skal overvejes, hvor mange ressourcer der skal bruges på at frasortere affaldsfraktioner, da de totale mængder af nogle fraktioner ikke er store grundet størrelsen på byen. Eksempelvis fyldte det indsamlede knuste glas på et år omtrent 3 m 3 (Lundgaard, 2013b). Derfor skal incitamentet og resultatet ved frasorteringen nøje overvejes. Kommunen ønsker at mindske den samlede affaldsmængde til forbrændingsanlægget for at komme affaldsdyngerne til livs. Ydermere skal anbefalingerne fra Rambøll (2012) tages i betragtning. De foreslår en centralisering af affaldshåndteringen, hvor alt affald i det nordlige Grønland skal fragtes til håndtering i Sisimiut. En central affaldshåndtering skaber problematikker forbundet med sortering, transport og økonomi. Det skal overvejes, om det er mest fordelagtigt at kildesortere eller eftersortere, om transport skal foregå med den offentlige færge eller om der behov for en specifik færge til formålet, og om det er økonomisk rentabelt at transportere affald til Sisimiut i stedet for at behandle det i de forskellige byer og bygder. Ved at fragte store mængder affald til håndtering i Sisimiut, vil der komme større mængder affald til genanvendelse og derved også større mængder restprodukter. Det er derfor vigtigt, at der findes en god løsning til håndtering af restproduktet Energi Beregninger viser, at der vil ske en optimering i forbrændingen ved frasortering af den organiske fraktion med eller uden pap- og papirfraktionen i den dagligt modtagede dagrenovation. Optimeringen skyldes, at frasortering af begge fraktioner vil øge den samlede brændværdi og derved også varmeproduktionen relativt mere end den procentdel, der er blevet frasorteret. Der produceres en del overskudsvarme i sommerhalvåret, mens det til gengæld ikke er muligt at imødekomme varmebehovet i vinterhalvåret. Da kommunen ikke vil nedsætte mængden af affald, der sendes til forbrænding om sommeren, grundet sundhedsmæssige problemer, er det eneste andet alternativ for at mindske overskudsvarmen, at udvide den del af fjernvarmenettet, som forbrændingsanlægget er tilkoblet. Det viser sig på sigt at blive en realitet, da Nukissiorfiit allerede har påbegyndt sammenkoblingen af hele fjernvarmenettet. Det forventes, at Sisimiut indenfor en årrække vil ekspandere, hvilket vil kræve optimering af forbrændingsanlægget, hvis øget oliebaseret varmeproduktion skal undgås. Ifølge Zachariassen (2013), er der ikke mulighed for at udvide byens vandkraftværk yderligere, hydrologien i området taget i betragtning. Dvs. at hvis forbrændingsanlægget fortsat leverer den samme mængde varme til nettet de kommende år, vil der på sigt blive brug for mere olie til opvarmning grundet den ekspanderende by Reduktion af miljøbelastning Forlængelse af perioden mellem driftsstop vil mindske forurening samt have energimæssige og økonomiske fordele. Øget frasortering af glas og metal vil, udover den energimæssige gevinst, forlænge perioder uden driftsstop. Lav forbrændingsvarme, som forekommer under driftsstop, belaster nærmiljøet med dioxiner og andre skadelige stoffer såsom kviksølv, svovldioxid og saltsyre (COWI, 2005). På sigt kan det være en fordel at investere i et bedre filter til forbrændingsanlægget, der renser for de ovennævnte stoffer, da det nuværende elektrofilter ifølge Challet (2011) kun renser for partikler. Ukontrolleret deponi gælder også spildolie. Derfor er det foreslået af Lundgaard (2013), at der anskaffes en spildolietank til mere sikker opbevaring af spildolie og derved undgå olierelateret forurening på dumpen. 9

10 4.3.4 Økonomiske rammer Der er mange miljømæssige forbedringer, der kan implementeres under de rette forudsætninger, men hvis de økonomiske og sociale rammer ikke er i orden, kan det være svært at få dem gennemført i praksis. Kommunen sælger overskudsvarmen til en daglig pris af ca DKK, hvilket er det økonomiske incitament til at forlænge perioderne mellem driftsstop (Zachariassen, 2013). Færre driftsstop vil medføre, at kommunen, udover at få forbrændt mere affald om året, vil få en større indtægt samt mulighed for at tilbyde Nukissiorfiit en mere pålidelig og stabil levering af varme til fjernvarmenettet Sociale rammer For at øge succesgraden af en ændret affaldshåndtering, bør der igangsættes en længerevarende, omfattende informationskampagne om affaldshåndtering. Det vides, at der allerede foretages kampagner, men der kunne sættes ind i større grad ved at involvere alle områder såsom skoler, erhverv, institutioner samt private husholdninger. Forbedring af affaldshåndteringen hos private kan kun opnås fuldt ud gennem oplysning og holdningsændring i samfundet. Fokus bør sættes på at gøre affaldshåndtering og frasortering nemt for brugeren. En optimeret indsamling kunne ske ved flere strategisk placerede containere f.eks. ved boligblokke og rækkehuse, således at aflevering af fraktionerne forekommer naturligt. Bevidstheden om frasortering kan skabes ved økonomiske incitamenter for brugeren. Det er vurderet af Hardt (2011), at det eksisterende pantsystem af glas- og sodavandsflasker fungerer med en effektivitet på 99 %. Det kan være en fordel, at implementere en udvidet håndtering af affald, da det kan skabe øget beskæftigelse indenfor området i form af flere jobs indenfor tømning af containere, behandling af fraktionerne etc. 5 KONKLUSION Flere forhold er blevet diskuteret i denne artikel i forhold til optimering af energiudnyttelsen ved affaldsforbrænding i Sisimiut ved frasortering af udvalgte affaldsfraktioner samt mulig genanvendelse. Det vurderes at være fordelagtigt, at gennemføre sammenkoblingen af fjernvarmenettene, da det, udover at udnytte den nuværende overskudsvarme fra sommerhalvåret, optimerer forsyningssikkerheden, og skaber en øget økonomisk gevinst for kommunen. En øget frasortering af glas og metal har vist sig at være fordelagtig i forhold til varmeproduktion, både grundet øget brændværdi og ved forlænget periode mellem driftsstop. Der kunne optimeres yderligere ved omfattende informationskampagner og større fokus på at gøre kildesortering nemmere for brugerne. En forlængelse af perioden mellem driftsstop vil ligeledes indebære økonomiske og miljømæssige fordele. Beregningerne foretaget i denne artikel har vist, at der er et energimæssigt incitament til at frasortere den organiske fraktion. Frasortering af pap- og papirfraktionen giver kun en energimæssig gevinst, såfremt det kombineres med den organiske fraktion. Frasortering af disse fraktioner kan potentielt reducere dagrenovationsmængde til forbrænding med 56 %. Det skal overvejes, hvor stor en mængde affald, der ønskes frasorteret sådan, at det ikke sker på bekostning af varmeproduktionen. Supplerende affald fra andre byer og bygder kan vise sig at være bekostelig og logistisk udfordrende. 10

11 Alternativ udnyttelse af de frasorterede fraktioner blev undersøgt, hvoraf det vurderes, at kompostering eller biogasproduktion er de genanvendelsesmuligheder, der viser mest potentiale. Dog er biogas kun en realistisk løsning, såfremt andre organiske affaldskilder inkluderes. Det anbefales, at der udføres mere dybdegående studier af blandt andet økonomiske forhold, affaldssorteringsprocessen og håndtering af restprodukter før der kan træffes en endelig beslutning for valg af frasortering og genanvendelse. TAK TIL Til udarbejdelse af denne artikel vil vi gerne takke vores vejledere, forsker Gunvor Marie Kirkelund og lektor Kåre Hendriksen for idéer, vejledning og konstruktiv kritik under hele forløbet; driftschef hos Nukissiorfiit, Sisimiut, Jan Zachariassen for godt samarbejde i forbindelse med interview; og driftsleder for forbrændingen, Qeqqata Kommunia, Jacob S. Lundgaard for godt samarbejde i forbindelse med interview, bidrag til informationsindsamling samt mailkorrespondance. REFERENCER Andersen, I., 2009; Den skinbarlige virkelighed om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, ISBN-13: Borg, M., 2006; Oplæg til kommuneingeniørmøde i Nuuk marts 2006, Sisimiut. Byggeri.dk, 2013; Papiruld Danmark Nyhederne fra gårsdagens bruges i morgendagens isolering, URL: byggeri.dk/produktpro/view_produkt.asp?id=333, besøgt d. 5. august 2013 Challet, S., 2011; Optimization of heat utilization from the waste incinerator in Sisimiut. Project report in course 11427, Arctic Technology, DTU. COWI, 2005; Grønland- Transport af forbrændingsegnet affald. Projektrapport. Miljøstyrelsen. Deltaway Energy, 2013; LHV Tool. Hjemmeside besøgt: Eisted, R. og Christensen, T. H., 2011; Characterization of household waste in Greenland, Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark, Elsevier. Hardt, E., 2011; Mission Greenland - For a clean future! (Video). Ace & Ace, European Environment Agency. Webside besøgt d Larsen, P. B., 2012; Papiruldsisolering et grønt produkt? DHI Laugesen, F. M., Civilingeniør og konsulent hos COWI, Personligt møde hos COWI Lyngby d. 24. maj 2013 Lundgaard, J. S., 2013a. Korrespondance med driftsleder for forbrændingsanlægget i Qeqqata Kommunia. Lundgaard, J. S., 2013b. Personlig samtale med den kommunale driftsleder af forbrændingsanlægget d , Sisimiut. Miljøministeriet, Danmark uden affald, Genanvend mere forbrænd mindre, ISBN: , Regeringen, Oktober 2013 Papiruld Danmark, 2013a; Produktdata Papiruld, URL: besøgt d. 5. august Papiruld Danmark, 2013b. Mailkorrespondance med S. Saleem, Teknisk Konsulent. 11

12 Qeqqata Kommunia, 2013a; Delprojekt Bæredygtigt affaldshåndtering. Qeqqata Kommunia Bæredygtig Arktisk Samfund Qeqqata Kommunia, 2013b; Mere fokus på affaldssortering i Sisimiut. Miljø og Teknik. Rambøll, 2012; Forbrænding af affald- Strategi og organisering. Sammenfatningsrapport til Grønlands Selvstyre, Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Rasmussen, S., Knudsen, S. og Uldahl, B., 2008; Forundersøgelser af bygden Assaqutag. Artek, DTU og Sisimiut Kommune. Se bilag E. Sisimiut Kommune, 2005; Driftsjournal og grønt regnskab for Miljømodtagestation og Forbrændingsanlæg i Sisimiut for årene Water and Waste Association, 2012; Yellowknife centralized composting program: Feeding the land not the landfill, The Journal, DEL Communications Inc. Zachariassen, J., Personlig samtale med driftschefen af forsyningen Nukissiorfiit d , Sisimiut. 12

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 117 Dagsorden Møde onsdag den 27. maj 2015, kl. 10.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen (IA) Tim Serritzlev(S)

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Referat

Udvalg for Anlæg og Miljø. Referat Forside 117 Referat Møde onsdag den 27. maj 2015, kl. 10.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen (IA) Tim Serritzlev(S)

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.............................................................................4 RESUMÉ.............................................................................5

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser

Indhold. Grønt regnskab 2014 CO 2 regnskab og hovedindsatser Indhold Præsentation... 3 Ledelsesberetning... 3 Samlet CO 2 miljøregnskab... 7 Indsatsområder i 2015-2016... 10 Side 2 af 14 Præsentation Holbæk Forsyning A/S er et Holdingselskab med seks underliggende

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Disposition for oplæg Kort intro til Marius Pedersen A/S Erfaringer med Offentlig

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere