NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING"

Transkript

1 Kursusnr december 2013 OPTIMERING AF VARMEPRODUKTION FRA AFFALDSFORBRÆNDING I SISIMIUT VED FRASORTERING OG GENANVENDELSE AF UDVALGTE FRAKTIONER Mie Ostenfeldt Bachelor i By-, Energi- og Miljøplanlægning, Aalborg Universitet Kandidatstuderende på Miljøteknologi, Environmental Management, DTU Camilla Pugholm Lindgreen Bachelor i Miljøteknologi, DTU Kandidatstuderende på Miljøteknologi, Urban Water Engineering, DTU RESUME: I Qeqqata Kommunia i Grønland har man en vision om at skabe et bæredygtigt samfund, hvilket bl.a. indebærer affaldshåndteringen i byen. På nuværende tidspunkt bliver kun glas, metal og farligt affald frasorteret inden forbrænding, men da affaldsbunkerne fortsat vokser ønskes det, at undersøge hvorvidt alternative behandlingsmetoder kan tages i brug. I denne artikel er der fokus på optimering af forbrændingsanlægget ved frasortering af henholdsvis den organiske fraktion (madaffald) og pap- og papirfraktionen, samt øget frasortering af glas og metal. Udover at glas og metal er en direkte årsag til driftsstop, blev det undersøgt, at det er fordelagtigt, rent energimæssigt, at frasortere disse fraktioner med så høj en frasorteringsgrad som muligt. En forlængelse af perioden mellem driftsstop vil indebære økonomiske og miljømæssige fordele. Udnyttelse af overskudsvarmen i sommerperioden kan ske ved at gennemføre den planlagte sammenkobling af fjernvarmenettene, som ligeledes vil give økonomiske gevinster. Beregninger viser, at der er et energimæssigt incitament til at frasortere den organiske fraktion alene og ifølge med pap- og papirfraktionen. Ved at fjerne disse fraktioner fuldstændigt, vil mængderne af affald til forbrænding mindskes med knap 56 %. En frasortering af hele denne mængde, kan vise sig at ske på bekostning af varmeproduktionen fra forbrændingsanlægget. Det vil være bekosteligt og logistisk udfordrende at supplere med affald fra andre byer og bygder. Kompostering og biogasproduktion, viste sig at være de to genanvendelsesmuligheder med potentiale i Sisimiut. Biogas kræver dog en tilførsel fra andre organiske affaldskilder. I begge tilfælde skal håndtering af restproduktet overvejes. Det anbefales at udføre mere omfattende studier før der træffes en endelig beslutning for valg af frasortering og genanvendelse. NØGLEORD: AFFALDSHÅNDERTING, ENERGIOPTIMERING, GENANVENDELSE, AFFALDSFRAKTIONER, AFFALDSFORBRÆNDING

2 1 INDLEDNING I løbet af det sidste århundrede, har der været et skift i grønlændernes affaldsmønster under påvirkning af urbanisering og dermed overtagelse af den vestlige køb-og-smid-væk kultur. Dette gælder også Sisimiut, Grønlands anden største by, beliggende i Qeqqata Kommunia. Tidligere blev alt affald kørt til deponi, men på grund af de stigende mængder, blev der i år 2000 opført et forbrændingsanlæg for at forbedre hygiejnen i byen (COWI, 2005). Varmen, produceret af det kommunalt ejede forbrændingsanlæg, blev tilkoblet en del af fjernvarmenettet, drevet af forsyningsselskabet Nukissiorfiit. Denne del af fjernvarmenettet er dog ikke stor nok til at modtage al varme genereret af forbrændingsanlægget i sommerperioderne. Til trods for den daglige forbrænding, er der stadig meget affald på byens losseplads, dumpen, og der kæmpes med at komme affaldsdyngerne til livs. Kommunen, Qeqqata Kommunia, er i gang med et større bæredygtighedsprojekt, som bl.a. omhandler forbedringer indenfor affaldssektoren. På nuværende tidspunkt frasorteres farligt affald samt glas og metal i nogen grad, og på sigt ønskes flere fraktioner frasorteret med henblik på at mindske den indkomne mængde af dagrenovation til forbrænding. Derved kan man reducere de eksisterende affaldsdynger. Ydermere ønskes det, at udnytte en større del af overskudsvarmen fra forbrændingsanlægget samt sikre en mere miljøvenlig og velfungerende forbrænding. (Qeqqata Kommunia, 2013a) Denne artikel behandler affaldshåndtering af dagrenovation i Sisimiut, herunder muligheder for frasortering af forskellige affaldsfraktioner med henblik på: Energioptimering af forbrændingsanlægget i Sisimiut. Genanvendelsesmuligheder af frasorterede affaldsfraktioner. Baggrundsbeskrivelse af affaldshåndteringen og forbrændingsanlæg Dagrenovation indsamles og bringes til dumpen, hvor det farlige affald bliver frasorteret og den resterende brændbare del bliver neddelt, homogeniseret og forbrændt. Flyveasken opsamles og sendes til endelig behandling i Norge (Sisimiut Kommune, 2005) og slaggen deponeres på dumpen sammen med det ikke-brændbare affald. I Grønland benyttes ukontrolleret deponi, hvor der ikke er nogen beskyttelse af luft, jord eller vand. Glas og metal indsamles otte steder i byen (Qeqqata Kommunia, 2013b), hvor glasset efter nedknusning genanvendes i vejprojekter og metallet fragtes til genanvendelse i Danmark (Lundgaard, 2013b). Ifølge Lundgaard (2013a), blev der i 2012 forbrændt 3450 tons affald og brugt knap 2000 liter spildolie, som tilsættes affaldet for at øge brændværdien. Ifølge analyser af Challet (2011) har anlægget en kapacitetsudnyttelse på 80 % og kører nu med tre ugers intervaller, hvorefter ovnen nedkøles og renses grundet tilstopning af glas, metal og plastik (Lundgaard, 2013b). Dette er en forbedring, da anlægget tidligere har kørt kortere intervaller (Borg, 2006), og da nedlukning af anlægget forårsager en øget udledning af skadelige emissioner grundet lave temperaturer (COWI, 2005). Lundgaard (2013b) forventer, at anlægget kan holde 10 år endnu forudsat regelmæssigt vedligehold. Der er tre separate fjernvarmeledningsnet, hvoraf forbrændingsanlægget er tilkoblet det ene. Det er primært boligblokke, institutioner samt kommunale bygninger, der er tilsluttet det eksisterende offentlige distributionsnet. De fleste private boliger er ikke tilkoblet fjernvarmenettet grundet økonomiske årsager. Anlægget kører med overskudsvarme i sommerperioden, mens der i vinterperioden suppleres området med varme fra oliefyr. (Challet, 2011; Lundgaard, 2013b) Ifølge Borg (2006) blev der i 2005 etableret en supplerende fjernvarmeledning med henblik på at afsætte en større mængde af forbrændingsanlæggets varmeproduktion. En sammenkobling af hele fjernvarmenettet kan 2

3 ske relativt nemt og er påbegyndt, delvist på baggrund af anbefalinger i Rambøll (2013) og delvist med ønsket om at optimere forsyningssikkerheden ved samspil mellem varme fra hhv. vandkraft og forbrændingsanlægget (Zachariassen, 2013). 2 METODE For at fremskaffe de nødvendige oplysninger til nærværende projekt, er der foretaget henholdsvis litteraturstudier og interviews, sidstnævnte under feltarbejdet i Sisimiut, Grønland. Litteraturstudierne er benyttet til at få et overblik over affaldshåndteringen i Sisimiut og derved klarlægge fokusområderne. Litteraturen er fundet via DTU Digital Library, Kanukoka, Google og Artek s database for studenterrapporter. Derudover er der modtaget data fra Qeqqata kommunia. Under feltarbejdet er der foretaget nogle delvist strukturerede interviews (Andersen, 2009), der havde til formål at udfylde de områder, hvor informationer manglede. Der blev foretaget interviews af hhv. driftsleder for forbrændingsanlægget i Qeqqata Kommunia, Jacob S. Lundgaard, og driftschef for fjernvarmeforsyningen Nukissiorfiit i Sisimiut, Jan Zachariassen. Til beregninger af energioptimering af forbrændingen ved frasortering af forskellige fraktioner benyttes fraktionsfordeling, brændværdier for hver fraktion samt mængden af affald til forbrænding. Målet er at bestemme varmeproduktionen ved frasortering af udvalgte fraktioner. Eisted og Christensen (2011) har identificeret en procentfordeling af dagrenovationsfraktionerne i Sisimiut. De fandt, at den organiske del, der hovedsageligt består af madaffald, udgør 42,8 %, uspecificeret brændbart, der ikke passer ind i andre kategorier, udgør 30,4 %, papir 8,4 %, pap 3 %, glas 7,1 %, plastik 2,4 %, metal 2 %, ikkebrændbart 1,8 %, farligt affald 1,2 % og træ 1 %. Resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, da de er baseret på en stikprøve en uge et enkelt år. Fraktionsinddelingen er den eneste tilgængelige fra Sisimiut og stemmer, ifølge Eisted og Christensen (2011), godt overens med danske fraktionsinddelinger. Derfor bruges præsenterede inddeling til beregningerne i denne artikel. Værktøjet brugt til beregningerne af varmeproduktionen af forbrændingsanlægget er en excelbaseret model udarbejdet af Challet (2011). Den illustrerer det årlige varmeforbrug, forbrændt affaldsmængde og varmeproduktion i Sisimiut. Der er taget udgangspunkt i den i modellen angivne forbrændte affaldsmængde. Til beregning af brændværdier er Deltaway Energy (2013) benyttet, som er et værktøj, der angiver brændværdien baseret på sammensætningen af affaldet. Ved brug af dette værktøj blev fraktionen Brændbart affald (ikke papir, pap og plastik) anført under kategorien textile. Baseret på brændværdierne af de forskellige affaldsfraktioner er det vurderet, hvilke fraktioner, der potentielt vil være fordelagtige at frasortere. Det vil ligeledes blive undersøgt, hvor fordelagtigt det er at frasortere glas og metal, og i hvor stor grad det kan betale sig at optimere frasorteringsgraden. Derudover arbejdes der videre med fraktionerne organisk, samt pap- og papiraffald, da brændværdierne for disse er de laveste og en frasortering derved kan øge affaldets samlede brændværdi mest. For disse fraktioner beregnes brændværdien og energiproduktionen i forbrændingen for at klarlægge, om frasorteringen af disse fraktioner optimerer anlæggets virkningsgrad. Der vil blive foretaget en følsomhedsanalyse for at vurdere, hvorvidt resultaterne er følsomme overfor den valgte frasorteringsgrad. Dette gøres ved at undersøge om en ændring af frasorteringsgraden for hver frasorteret fraktion ændrer resultaterne mærkbart. Til dette er tre forskellige frasorteringsgrader valgt, hhv. 30, 53 og 100 %. 100 % er valgt, da det er den optimale frasortering, hvor 53 % frasorteringsgrad er den nuværende frasorteringsprocent i Danmark (Miljøministeriet, 2013), og de 30 % er opstillet som første målsætning for frasortering. 3

4 3 RESULTATER Der er lavet beregninger af brændværdier og varmeproduktion for fire scenarier med den organiske samt pap- og papirfraktionerne. De vil efterfølgende blive henvist til som følgende: NF - nuværende forbrænding (0-alternativ) OF - frasortering af den organiske fraktion PP - frasortering af pap og papir OPP - frasortering af organisk, samt pap og papir fraktionerne Ved frasortering af en eller flere fraktioner, vil den totale brændværdi ændre sig alt efter affaldssammensætningen. Kombinationen af mindre affaldsmængde til forbrænding og ændret brændværdi ses ved den totale varmeproduktion. Tabel 1 Brændværdier, varmeproduktion og frasorteringsprocent for de valgte scenarier med forskellige frasorteringsgrader. Dagrenovation Brændværdi (LHV) [MWh/ton] Total varmeproduktion [MWh/år] Fald i varmeproduktion ift. nuværende scenarie [%] Fjernede fraktion af affaldsvolumen [%] Scenarie NF 2, Scenarie OF (30 %) 2, ,6 13,2 Scenarie OF (53 %) 3, ,9 23,4 Scenarie OF (100 %) 4, ,6 44,1 Scenarie PP (30 %) 2, ,5 3,5 Scenarie PP (53 %) 2, ,3 6,2 Scenarie PP (100 %) 2, ,8 11,8 Scenarie OPP (30 %) 2, ,0 16,7 Scenarie OPP (53 %) 3, ,8 29,6 Scenarie OPP (100 %) 4, ,5 55,9 Tabel 1 viser, at brændværdien for scenarie NF er beregnet til 2,59 MWh/ton, hvilket svarer nogenlunde til de 3 MWh/ton Challet (2011) brugte som standard i sin model. For scenarierne OF og OPP stiger brændværdierne uanset frasorteringsgrad, hvorimod brændværdien for scenarie PP falder. Den totale varmeproduktion falder for alle scenarier relativt til scenarie NF, grundet den mindre mængde forbrændt affald. Ved at sammenligne det procentvise fald i varmeproduktion mod den fjernede fraktion tydeliggøres det hvilke scenarier, der er fordelagtige, dvs. hvilke scenarier hvor faldet i varmeproduktion [%] er mindre end den fjernede mængde affald [%]. I scenarie OF og OPP er faldet i varmeproduktion mindre end den fjernede fraktion, hvilket indikerer, at disse scenarier kunne være en mulighed. Frasortering af pap og papir fraktionen alene ikke vil være en energimæssig gevinst. Der opnås kun en gevinst ved frasortering af pap og papir, hvis det kombineres med frasortering af den våde organiske fraktion. 4

5 Tabel 2 - Brændværdier, varmeproduktion og frasorteringsprocent for glas og metal. Fraktion med frasorteringsgrad Brændværdi (LHV) [MWh/ton] Total varmeproduktion [MWh/år] Stigning i varmeproduktion ift. nuværende scenarie [%] Fjernede fraktion af affaldsvolumen [%] Ingen frasortering 2, Glas og metal % 2, ,16 18,0 Glas og metal - 53 % 2, ,63 9,6 Glas og metal - 30 % 2, ,42 5,4 Metal % 2, ,91 4,0 Metal - 53 % 2, ,42 2,1 Metal - 30 % 2, ,85 1,2 Glas % 2, ,19 14 Glas - 53 % 2, ,85 7,5 Glas - 30 % 2, ,72 4,2 Glas og metal er fyldstof, der trækker den samlede brændværdi ned, når de ikke frasorteres, da de smelter og ikke brænder. Dette fremgår af Tabel 2, hvor det ses hvordan de totale brændværdier øges ved større frasorteringsgrader. Alle scenarier resulterer i en øget varmeproduktion med undtagelse af 30 % frasortering af glas og metal, hvilket er grundet den øgede brændværdi for dette scenarie ikke kan opveje den fjernede affaldsmængde på 5,4 %. Det kan være en indikation af, at den brugte model ikke er udviklet til brug i finere beregninger, men derimod er bedst egnet til at give et estimat af varmeproduktionen i en mere overordnet sammenhæng. Resultaterne viser, at det altid vil være en gevinst for forbrændingen at frasortere glas og metal fraktionerne, da selv ved frasortering af 30 % glas og metal vil den samlede virkningsgrad stige. Det ses dog, at stigningen i varmeproduktion er beskeden i samtlige scenarierne, under 2 %, hvilket formodes at være grundet den relativt begrænsede forøgelse af brændværdien i forhold til de frasorterede mængder. Tabel 2 - Sammenligning af brændværdier fra forskellige kilder. Brændværdi [MWh/ton] Fraktion Eisted og Christensen Deltaway Energy (2013) (2011) Tekstil/brændbart 5,53 3,75 Pap og papir 3,36 2,89-3,69 Plastik 7,08 6,58 Organisk affald/madaffald 0,5 1,72 Glas - - Træ 3,94 4,19 Metal indikerer her ingen brændværdi. Tabel 3 sammenligner de i beregningerne anvendte brændværdier for de enkelte fraktioner fra Deltaway Energy (2013) med de eksperimentelt fundne for Sisimiut af Eisted og Christensen (2011). Det fremgår, at der er god overensstemmelse, men at der er afvigelser for den organiske og brændbare fraktion. Afvigelsen kan skyldes at sammensætningen af disse fraktioner kan variere afhængig af vurderingen af hvilke fraktioner, der indeholder hvilke affaldsdele. Dette kan betyde, at det reelt kan være mindre fordelagtigt, at frasortere den organiske del, da denne i Sisimiut er fundet til at have en brændværdi på 1,72 MWh/ton kontra de 0,5 MWh/ton i Deltaway. Det modsatte vil gøre sig gældende for den brændbare fraktion. Disse afvigelser betragtes dog som værende begrænsede, og derfor ikke kunne ændre tendensen af resultaterne. Det skal nævnes, at udendørs lagring af affaldet kan påvirke 5

6 brændværdien, da affaldet bliver udsat for regn og sne, hvilket kan gøre den reelle brændværdi mindre end de i tabellen angivne værdier. 4 DISKUSSION De opstillede fokusområder i problemformuleringen vil i det følgende blive diskuteret med udgangspunkt i strukturen vist i Figur 1. De opstillede scenarier vil blive analyseret og diskuteret. Figur 1 - Diskussionens struktur. 4.1 Optimeret energiudnyttelse En fjernet mængde organisk affald på mellem % forøger brændværdien i scenarie OF, hvilket forårsager et fald i varmeproduktionen på mellem 3-9 %. Dette forklares ved, at den organiske fraktion er vandholdig og derved trækker den samlede brændværdi ned. Omvendt, ved scenarie PP falder brændværdien, hvilket forklares ved at pap og papir fraktionen har en brændværdi højere end udgangspunktet. Brændværdien for pap og papir ligger i intervallet 2,89-3,69 MWh/ton, se Tabel 3, hvilket er en smule højere end de 2,59 MWh/ton i scenarie OF. I Tabel 1 ses, at den procentvise varmeproduktion for scenarie PP falder, 5-19 %, hvilket overstiger størrelsen på den fjernede fraktion, 4-12 %. Derved er der ikke nogen gevinst ved udelukkende at frasortere pap- og papirfraktionen. Scenarie OPP resulterer i en større stigning i brændværdi end scenarie OF. Årsagen findes ved at brændværdien, efter frasortering af den organiske fraktion, er steget så meget, at papir og pap fraktionerne ikke længere trækker brændværdien op. Derfor giver scenarie OPP en øget brændværdi. Faldet i varmeproduktion er blot på mellem 7-23 %, hvilket er i kontrast til de % af den samlede fjernede affaldsmængde. Ændringen af varmeproduktionen for de forskellige frasorteringsgrader viser at, i scenarie OF er frasorteringsgraden ikke udpræget følsom, hvorimod scenarie PP og OPP viser større følsomhed. Ud fra de opstillede resultater vurderes det, at de scenarier, der giver de bedste incitamenter i forhold til energioptimering af forbrændingsanlægget er scenarie OF og OPP, dvs. frasortering af organisk affald eller frasortering af både organisk og pap og papir fraktionerne. Det vurderes ligeledes at være hensigtsmæssigt at frasortere glas og metal, ikke blot som følge af de beregnede energimæssige fordele, men også fordelene ved at forlænge perioder mellem driftsstop i forbrændingsanlægget. 6

7 4.2 Genanvendelsesmuligheder I henhold til ovenstående, er følgende genanvendelsesmuligheder undersøgt: Kompostering af organisk affald samt pap og papir Isolering med pap og papir Biogasproduktion af organisk affald Kompostering I Qeqqata Kommunia (2013a) overvejes muligheden for at kompostere den store organiske fraktion, op til 43 %, for at minimere mængden af brændbart affald og udnytte slutproduktet ved salg til private, anvendelse til etablering af grønne områder i byen eller eksport til landbrug. Det kunne være en mulighed at udlicitere kompostering til en privat virksomhed. Kompostering på samme breddegrader er allerede implementeret i Yellowknife i Canada med succes. Her blev der i 2008 etableret et komposteringsanlæg, hvor alt organisk affald bliver behandlet. Kompostering kræver både kulstof og kvælstof, og da organisk dagrenovation indeholder store mængder kvælstof, kræves der udelukkende tilsætning af kulstof. Dette har de i Yellowknife klaret ved at tilføre papirgranulat, hvilket derved har medført, at en del af papir og pap fraktionen ligeledes frasorteres. Efter kompostering, er vægt og volumen reduceret til ca. 50 % af det oprindelige, grundet CO 2 -emissioner og vanddampe. Komposten sælges til privatpersoner og bruges til forskønnelse af byens arealer. (Water and Waste Association, 2012) Et forbehold ved kompostering i Sisimiut er, at der potentielt kan dannes så meget kompost, at der kommer et overskydende restprodukt. Evt. deponi af restproduktet i den grønlandske natur kan medføre et nyt miljøproblem på grund af tilførsel af næringsstoffer til de eksisterende økosystemer. Det bør ydermere overvejes, hvilke papirtyper der kan benyttes, da der kan forekomme miljøfremmede stoffer Isolering med pap og papir Papiruld består af genbrugspapir, som er det primære råmateriale, samt tilsætning af borsalte og aluminium hydroxid. Saltene fungerer som flammehæmmere og har den yderligere fordel, at de holder skadedyr væk samt forhindrer mug og skimmel i isoleringen (Byggeri.dk, 2013; Papiruld Danmark, 2013a). Fugt og fygesne regnes ikke for at være et problem i Danmark, da papiret kan afgive fugten til luften (Papiruld Danmark, 2013b). Der mangler dog dokumentation for, hvorvidt det samme er gældende i Grønland. Det er påvist, at borsalte har en humantoksisk effekt på både fostre og reproduktionsevnen, hvilket betyder at produktet, ifølge Larsen (2012), ikke kan betegnes som værende et grønt produkt. Papiruldet får tilført borsaltene i pulverform og bindes ikke til materialet. Ved brug af papiruldsisolering vil borsaltene blive hvirvlet op i luften som en del af støvet fra papiruldsgranulatet. Det er dog ikke påvist, at de medarbejdere, der udfører isoleringsarbejdet optager mængder i kroppen, der overstiger grænseværdierne. Der går ifølge Papiruld.dk (2013b) 30 kg papir til 1 m 3 papiruld. For at isolere et dansk standardparcelhus fra 1960 erne med et uisoleret hulmursareal på 70 m 2 skal der bruges omtrent 105 kg papir. Beregninger ud fradata fra Lundgaard (2013a) viser, at der potentielt i Sisimiut kan frasorteres 400 tons pap og papir årligt. Hvis der antages en frasorteringsgrad på 30 %, altså 120 tons/år, vil der ved indsamling af pap og papir blot ét år være nok til at isolere 7

8 ca huse. Afsætningsmulighederne af papiruld til isoleringsformål må derfor siges at være begrænsede i Sisimiut. Papiruldsisolering efter nedrevne bygninger vil formentlig kunne genanvendes med tilsvarende formål i nybyggeri. Der bør dog tages stilling til, hvorledes produktet kan bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for genanvendelse Biogasproduktion For at beregne om det kan betale sig at investere i biogas er der behov for at vide, hvor store mængder affald, der potentielt kan bidrage til produktionen. Tal fundet i litteraturen for årlige dagrenovationsmængder i Sisimiut varierer fra 133 kg (Eisted og Christensen, 2011) til 650 kg (COWI, 2005; Rambøll, 2012). Ved beregninger foretaget på baggrund af data fra Lundgaard (2013a), ud fra den totale forbrændte mængde affald ved forbrændingsanlægget i 2012, fås en affaldsmængde pr. indbygger til 625 kg/år. Denne værdi formodes dog at indeholde en ukendt mængde eksisterende affald fra dumpen. Til sammenligning producerede danskerne ifølge Miljøministeriet (2013) 447 kg dagrenovation pr. person i Heraf udgør den organiske fraktion blot 43 %. Beregninger foretaget i samarbejde med Laugesen (2013) blev udført i et program, der vurderer om biogasanlæg er rentable i dansk sammenhæng. Det blev klargjort at der er breakeven for et biogasanlæg når der er en årlig tilførsel af organisk affald på tons. Denne beregning inkluderer 20 mio. DKK i anlægsinvesteringer for det egentlige biogasanlæg og 30 mio. DKK i investeringer til forbehandlingsanlæg. Selv den højeste årlige dagrenovationsmængde i Sisimiut pr. indbygger på 650 kg, dvs tons organisk affald pr. år, udgør blot en femtedel af den i beregningen opsatte mængde. På baggrund heraf må det konkluderes, at det ud fra et økonomisk synspunkt ikke kan betale sig at opføre et biogasanlæg udelukkende baseret på den organiske fraktion i Sisimiut, da de disponible mængder ikke er store nok. Det udelukker dog ikke biogasproduktion i Sisimiut, da der godt kan være et potentiale hvis andre kilder medtages, eksempelvis alger, affald fra rejeproduktionen, slam etc. En endelig kortlægning af biogaspotentialet fra alternative kilder kræver dog yderligere studier og forsøg. I det tilfælde, at det kunne betale sig at opføre og drive et biogasanlæg, er problemstillingen med restproduktet efter biogasproduktionen ikke medtaget i førnævnte regnestykke. Afskaffelse af restproduktet ved deponi antages at skabe samme problemstillinger som ved valg af komposteringsløsningen. 4.3 Overvejelser i forbindelse med frasortering Nogle af de overvejelser, der skal medtages i forbindelse med affaldshåndtering i Sisimiut, er mindskelse af affaldsstrømmen til forbrænding, udnyttelse af den genererede varme, belastning af miljøet samt rammerne for finansiering og samfundets bevidsthed om affaldshåndtering Reduktion af affaldsmængder Ved at frasortere nogle af de større fraktioner, såsom den organiske del, er det vigtigt at overveje om det resulterer i, at man om få år ikke har nok affald at forbrænde i forbrændingsanlægget. Ifølge Lundgaard (2013b) bliver der dagligt modtaget ca. 20 tons dagrenovation ved forbrændingsanlægget. Hvis der ses bort fra den ikke-brændbare del, giver dette et total på ca. 600 tons om måneden, hvor der månedligt brændes mellem tons. Det vil sige, at ud fra nuværende situation er det muligt at frasortere 1/3 og op mod 2/3 af affaldet uden at det har en effekt på forbrændingen og derved varmeproduktionen. Hvis det 8

9 vurderes, at der skal frasorteres større mængder, bør det overvejes hvilket konsekvenser det har for opretholdelse af varmeproduktionen fra forbrændingsanlægget. Det skal overvejes, hvor mange ressourcer der skal bruges på at frasortere affaldsfraktioner, da de totale mængder af nogle fraktioner ikke er store grundet størrelsen på byen. Eksempelvis fyldte det indsamlede knuste glas på et år omtrent 3 m 3 (Lundgaard, 2013b). Derfor skal incitamentet og resultatet ved frasorteringen nøje overvejes. Kommunen ønsker at mindske den samlede affaldsmængde til forbrændingsanlægget for at komme affaldsdyngerne til livs. Ydermere skal anbefalingerne fra Rambøll (2012) tages i betragtning. De foreslår en centralisering af affaldshåndteringen, hvor alt affald i det nordlige Grønland skal fragtes til håndtering i Sisimiut. En central affaldshåndtering skaber problematikker forbundet med sortering, transport og økonomi. Det skal overvejes, om det er mest fordelagtigt at kildesortere eller eftersortere, om transport skal foregå med den offentlige færge eller om der behov for en specifik færge til formålet, og om det er økonomisk rentabelt at transportere affald til Sisimiut i stedet for at behandle det i de forskellige byer og bygder. Ved at fragte store mængder affald til håndtering i Sisimiut, vil der komme større mængder affald til genanvendelse og derved også større mængder restprodukter. Det er derfor vigtigt, at der findes en god løsning til håndtering af restproduktet Energi Beregninger viser, at der vil ske en optimering i forbrændingen ved frasortering af den organiske fraktion med eller uden pap- og papirfraktionen i den dagligt modtagede dagrenovation. Optimeringen skyldes, at frasortering af begge fraktioner vil øge den samlede brændværdi og derved også varmeproduktionen relativt mere end den procentdel, der er blevet frasorteret. Der produceres en del overskudsvarme i sommerhalvåret, mens det til gengæld ikke er muligt at imødekomme varmebehovet i vinterhalvåret. Da kommunen ikke vil nedsætte mængden af affald, der sendes til forbrænding om sommeren, grundet sundhedsmæssige problemer, er det eneste andet alternativ for at mindske overskudsvarmen, at udvide den del af fjernvarmenettet, som forbrændingsanlægget er tilkoblet. Det viser sig på sigt at blive en realitet, da Nukissiorfiit allerede har påbegyndt sammenkoblingen af hele fjernvarmenettet. Det forventes, at Sisimiut indenfor en årrække vil ekspandere, hvilket vil kræve optimering af forbrændingsanlægget, hvis øget oliebaseret varmeproduktion skal undgås. Ifølge Zachariassen (2013), er der ikke mulighed for at udvide byens vandkraftværk yderligere, hydrologien i området taget i betragtning. Dvs. at hvis forbrændingsanlægget fortsat leverer den samme mængde varme til nettet de kommende år, vil der på sigt blive brug for mere olie til opvarmning grundet den ekspanderende by Reduktion af miljøbelastning Forlængelse af perioden mellem driftsstop vil mindske forurening samt have energimæssige og økonomiske fordele. Øget frasortering af glas og metal vil, udover den energimæssige gevinst, forlænge perioder uden driftsstop. Lav forbrændingsvarme, som forekommer under driftsstop, belaster nærmiljøet med dioxiner og andre skadelige stoffer såsom kviksølv, svovldioxid og saltsyre (COWI, 2005). På sigt kan det være en fordel at investere i et bedre filter til forbrændingsanlægget, der renser for de ovennævnte stoffer, da det nuværende elektrofilter ifølge Challet (2011) kun renser for partikler. Ukontrolleret deponi gælder også spildolie. Derfor er det foreslået af Lundgaard (2013), at der anskaffes en spildolietank til mere sikker opbevaring af spildolie og derved undgå olierelateret forurening på dumpen. 9

10 4.3.4 Økonomiske rammer Der er mange miljømæssige forbedringer, der kan implementeres under de rette forudsætninger, men hvis de økonomiske og sociale rammer ikke er i orden, kan det være svært at få dem gennemført i praksis. Kommunen sælger overskudsvarmen til en daglig pris af ca DKK, hvilket er det økonomiske incitament til at forlænge perioderne mellem driftsstop (Zachariassen, 2013). Færre driftsstop vil medføre, at kommunen, udover at få forbrændt mere affald om året, vil få en større indtægt samt mulighed for at tilbyde Nukissiorfiit en mere pålidelig og stabil levering af varme til fjernvarmenettet Sociale rammer For at øge succesgraden af en ændret affaldshåndtering, bør der igangsættes en længerevarende, omfattende informationskampagne om affaldshåndtering. Det vides, at der allerede foretages kampagner, men der kunne sættes ind i større grad ved at involvere alle områder såsom skoler, erhverv, institutioner samt private husholdninger. Forbedring af affaldshåndteringen hos private kan kun opnås fuldt ud gennem oplysning og holdningsændring i samfundet. Fokus bør sættes på at gøre affaldshåndtering og frasortering nemt for brugeren. En optimeret indsamling kunne ske ved flere strategisk placerede containere f.eks. ved boligblokke og rækkehuse, således at aflevering af fraktionerne forekommer naturligt. Bevidstheden om frasortering kan skabes ved økonomiske incitamenter for brugeren. Det er vurderet af Hardt (2011), at det eksisterende pantsystem af glas- og sodavandsflasker fungerer med en effektivitet på 99 %. Det kan være en fordel, at implementere en udvidet håndtering af affald, da det kan skabe øget beskæftigelse indenfor området i form af flere jobs indenfor tømning af containere, behandling af fraktionerne etc. 5 KONKLUSION Flere forhold er blevet diskuteret i denne artikel i forhold til optimering af energiudnyttelsen ved affaldsforbrænding i Sisimiut ved frasortering af udvalgte affaldsfraktioner samt mulig genanvendelse. Det vurderes at være fordelagtigt, at gennemføre sammenkoblingen af fjernvarmenettene, da det, udover at udnytte den nuværende overskudsvarme fra sommerhalvåret, optimerer forsyningssikkerheden, og skaber en øget økonomisk gevinst for kommunen. En øget frasortering af glas og metal har vist sig at være fordelagtig i forhold til varmeproduktion, både grundet øget brændværdi og ved forlænget periode mellem driftsstop. Der kunne optimeres yderligere ved omfattende informationskampagner og større fokus på at gøre kildesortering nemmere for brugerne. En forlængelse af perioden mellem driftsstop vil ligeledes indebære økonomiske og miljømæssige fordele. Beregningerne foretaget i denne artikel har vist, at der er et energimæssigt incitament til at frasortere den organiske fraktion. Frasortering af pap- og papirfraktionen giver kun en energimæssig gevinst, såfremt det kombineres med den organiske fraktion. Frasortering af disse fraktioner kan potentielt reducere dagrenovationsmængde til forbrænding med 56 %. Det skal overvejes, hvor stor en mængde affald, der ønskes frasorteret sådan, at det ikke sker på bekostning af varmeproduktionen. Supplerende affald fra andre byer og bygder kan vise sig at være bekostelig og logistisk udfordrende. 10

11 Alternativ udnyttelse af de frasorterede fraktioner blev undersøgt, hvoraf det vurderes, at kompostering eller biogasproduktion er de genanvendelsesmuligheder, der viser mest potentiale. Dog er biogas kun en realistisk løsning, såfremt andre organiske affaldskilder inkluderes. Det anbefales, at der udføres mere dybdegående studier af blandt andet økonomiske forhold, affaldssorteringsprocessen og håndtering af restprodukter før der kan træffes en endelig beslutning for valg af frasortering og genanvendelse. TAK TIL Til udarbejdelse af denne artikel vil vi gerne takke vores vejledere, forsker Gunvor Marie Kirkelund og lektor Kåre Hendriksen for idéer, vejledning og konstruktiv kritik under hele forløbet; driftschef hos Nukissiorfiit, Sisimiut, Jan Zachariassen for godt samarbejde i forbindelse med interview; og driftsleder for forbrændingen, Qeqqata Kommunia, Jacob S. Lundgaard for godt samarbejde i forbindelse med interview, bidrag til informationsindsamling samt mailkorrespondance. REFERENCER Andersen, I., 2009; Den skinbarlige virkelighed om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, ISBN-13: Borg, M., 2006; Oplæg til kommuneingeniørmøde i Nuuk marts 2006, Sisimiut. Byggeri.dk, 2013; Papiruld Danmark Nyhederne fra gårsdagens bruges i morgendagens isolering, URL: byggeri.dk/produktpro/view_produkt.asp?id=333, besøgt d. 5. august 2013 Challet, S., 2011; Optimization of heat utilization from the waste incinerator in Sisimiut. Project report in course 11427, Arctic Technology, DTU. COWI, 2005; Grønland- Transport af forbrændingsegnet affald. Projektrapport. Miljøstyrelsen. Deltaway Energy, 2013; LHV Tool. Hjemmeside besøgt: Eisted, R. og Christensen, T. H., 2011; Characterization of household waste in Greenland, Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark, Elsevier. Hardt, E., 2011; Mission Greenland - For a clean future! (Video). Ace & Ace, European Environment Agency. Webside besøgt d Larsen, P. B., 2012; Papiruldsisolering et grønt produkt? DHI Laugesen, F. M., Civilingeniør og konsulent hos COWI, Personligt møde hos COWI Lyngby d. 24. maj 2013 Lundgaard, J. S., 2013a. Korrespondance med driftsleder for forbrændingsanlægget i Qeqqata Kommunia. Lundgaard, J. S., 2013b. Personlig samtale med den kommunale driftsleder af forbrændingsanlægget d , Sisimiut. Miljøministeriet, Danmark uden affald, Genanvend mere forbrænd mindre, ISBN: , Regeringen, Oktober 2013 Papiruld Danmark, 2013a; Produktdata Papiruld, URL: besøgt d. 5. august Papiruld Danmark, 2013b. Mailkorrespondance med S. Saleem, Teknisk Konsulent. 11

12 Qeqqata Kommunia, 2013a; Delprojekt Bæredygtigt affaldshåndtering. Qeqqata Kommunia Bæredygtig Arktisk Samfund Qeqqata Kommunia, 2013b; Mere fokus på affaldssortering i Sisimiut. Miljø og Teknik. Rambøll, 2012; Forbrænding af affald- Strategi og organisering. Sammenfatningsrapport til Grønlands Selvstyre, Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Rasmussen, S., Knudsen, S. og Uldahl, B., 2008; Forundersøgelser af bygden Assaqutag. Artek, DTU og Sisimiut Kommune. Se bilag E. Sisimiut Kommune, 2005; Driftsjournal og grønt regnskab for Miljømodtagestation og Forbrændingsanlæg i Sisimiut for årene Water and Waste Association, 2012; Yellowknife centralized composting program: Feeding the land not the landfill, The Journal, DEL Communications Inc. Zachariassen, J., Personlig samtale med driftschefen af forsyningen Nukissiorfiit d , Sisimiut. 12

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Studenteraktivitet for DTU kursus 11427 Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER

Studenteraktivitet for DTU kursus 11427 Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER Studenteraktivitet for DTU kursus 11427 Arktisk Teknologi, 2013 HÅNDTERING AF GLAS OG METALAFFALD I SISIMIUT: NUVÆRENDE SITUATION OG UDFORDRINGER Rikke Hammershøj, BScE i Miljøteknologi Arctic Technology

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Dette notat sammenfatter Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar, herunder hvorvidt høringssvar foreslås at føre til ændringer i den endelige affaldsplan 2015-2026. Nummerering til

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

FO R S L A G TIL BUDGET

FO R S L A G TIL BUDGET FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling Beskrivelse af forsøg med indsamling af bioaffald Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling af bioaffald. Bioaffald består af madaffald og grønt haveaffald.

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Statusrapport November 2013 Danwaste Consult ApS Nordsøvej 4 2150 Nordhavn Tlf: 33 66 30 63 Indhold 1 Indledning 1 2 Interview af parterne 1 2.1 Farum Sten & Grus

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området 1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Indhold 1. Kort præsentation af Forsyningsvirksomhederne 2. Miljøvurdering af Affaldsplan 3. Miljøvurdering af Spildevandsplan Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere