Det aktuelle byggemagasin for projekterende og udførende mestre 27. Årgang Nr December Byggeriets egen jobportal

Transkript

1 Det aktuelle byggemagasin for projekterende og udførende mestre 27. Årgang Nr December 2010 ID: Producenter hægtes af uden miljøcertificering Skal man være med i konkurrencen på eksportmarkederne, skal produkterne bære en miljøcertificering, lyder vurderingen fra rådgiveren Moth og Partnere. Danske vinduer tabte til Svanen Læs side 6 Branchen kæmpede forgæves for at få miljøordningen til at droppe accepten af vakuum-imprægnerede trævinduer. Nu rejses sagen politisk. Læs side 8 Termografering skal bruges med omtanke Termografering afslører kuldebroer og mangelfuld isolering, men det er ingen nem løsning. Det kræver både indsigt og ekspertise at bruge teknologien korrekt. Læs side 9 Blymaling er det nye miljøproblem Skrappe støjkrav gav papirulds-ordre Der stilles stadigt større krav til støjdæmpning i bygninger. Her har det vist sig, at det velkendte papiruld har rigtig gode egenskaber. Læs side 10 Det sundhedsskadelige bly er pludselig blevet et dyrt og miljømæssigt problemstof i forbindelse med nedrivninger og renoveringer. Læs side 4-5 Mangler du arbejde? opgaver for millioner! Den direkte vej fra kunderne til dig! Byggeriets egen jobportal Ny medarbejder? Nyt job? Kig ind på BYGJOB.dk Kontakt: BYGJOB.dk BYGGERIETS JOBPORTAL Vinkup Sendas del ray Læserservice: normal pris 49 kr. Tilbudspris 40 kr. (v/ 36 flasker) SPAR 324 kr. Super køb til hverdag og fest kr. i forsendelse. Alle priser er inkl. moms.

2 Side 2 Nr December 2010 Gevinst ved bygningsregistrering Foto: Artkolo / Dreamstime.com Der ligger en udgiftsbombe og tikker under økonomien hos de danske bygningsejere. Det gælder især i kommunerne og regionerne, som i de kommende år tager fat på massive renoveringer og om- og tilbygninger af skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse. Men også andre bygningsejere må se i øjnene, at renoveringsprojekter og om- og tilbygningsopgaver fremover bliver noget mere kompliceret end tidligere. Baggrunden er, at mange bygninger i et eller andet omfang indeholder skadelige stoffer såsom asbest, bly og PCB. Både bly og asbest gør så vidt vides ingen skade, så længe de er pakket godt ind i bygningerne. Men så snart der pilles ved bygningen f.eks. i forbindelse med energirenovering, så skal der træffes særlige forholdsregler. Med PCB er det endnu værre, fordi det i et eller andet omfang er skadeligt, uanset hvor godt det er pakket ind. Selvom den danske bygningsmasse i stigende omfang både energimærkes og tilstandsvurderes, så stiger behovet for en tilbundsgående og effektiv registrering af hver enkelt bygning. Og det sker i takt med behovet for at vide, hvordan den enkelte bygning er sat sammen, og hvilke skadelige stoffer håndværkerne kan forvente at støde på. Og det sker i takt med de stigende krav og ønsker om effektiv bortskaffelse eller genbrug af de materialer, som hives ud af bygningerne i forbindelse med ombygning eller renovering. Uanset hvordan man vender og drejer problematikken, så er det både omkostningskrævende og kompliceret at registrere bygninger. Det afhænger naturligvis af mængden af de ting, man vil registrere og omfanget af den registrering, man vil foretage. En ordentlig registrering indeholder imidlertid et utal af muligheder for at optimere den generelle bygningsdrift. Det gælder f.eks. implementering af effektive og rentable vedligeholdelses- og udskiftningsplaner, energisparetiltag samt muligheden for at træffe de korrekte forholdsregler mod miljøfarlige materialer i forbindelse med renovering osv. Derfor er der på sigt både god økonomi og gode bæredygtighedsgevinster at hente ved at få registreret bygningsmassen. Det giver nemlig mulighed for både at effektivisere bygningsdriften, optimere energirenoveringen og skåne miljøet og håndværkerne for miljøfarlige materialer. -tøtte Udgives af: Odsgard as Stationsparken Glostrup Tlf Fax odsgard@odsgard.dk Ansvarshavende redaktør: Peter Odsgard BygTek er tilmeldt Tlf Dansk Oplagskontrol peter@odsgard.dk (D.O., 1/ /6 2010: ) REDAKTION ISSN BygTek er medlem af Danske Specialmedier Trykoplag: eksemplarer. Distribueret oplag: eksemplarer. Erhvervsmæssig anvendelse af såvel tekstsom billedmateriale fra BygTek er kun tilladt, såfremt der er indhentet skriftlig tilladelse fra redaktionen. Ikke-kommerciel anvendelse er tilladt under henvisning til reglerne herom og med kildeangivelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der er indsendt uopfordret. Tryk: Dansk AvisTryk, Glostrup. BygTek udkommer 12 gange årligt og distribueres til: Arkitekter, ingeniører, snedker- og tømrer mestre, murermestre, entreprenører, VVS- og el-installatører, typehusproducenter, industribyggeri, trælasthandeler og byggemarkeder, tekniske forvaltninger og offentlige myndigheder, boligselskaber/boligadministration, byggeriets leverandører, tekniske skoler, brancheorganisationer, opinionsdannende enkeltpersoner. Fire gange årligt udsendes BygTek tillige til VVS- og el-installatører med under fem ansatte, maler mestre og maskinstationer i et samlet oplag på eks. Chefredaktør Klaus Tøttrup Dir. tlf kt@odsgard.dk Fagredaktør, journalist (DJ) Michael Rughede Dir. tlf rughede@odsgard.dk MEDIARÅDGIVNING Konsulent (Glostrup) Kim Anker Dir. tlf anker@odsgard.dk Journalist (DJ) Louise Strøbech Dir. tlf louise@odsgard.dk Journalist Hans Windeløv Dir. tlf hawin@odsgard.dk Konsulent (Glostrup) Michael Staal Dir. tlf staal@odsgard.dk Journalist (DJ) Jørli Petersen joerli.petersen@adr.dk Bladsekretær Annelise Hartung Tlf hartung@odsgard.dk Konsulent (Odense) Steen Clasen Tlf clasen@odsgard.dk De næste 2 numre af BygTek Nr./udk./frist: Temastof: Nr Udkommer uge 7/2011 Deadline uge 4/2011 Nr Udkommer uge 10/2011 Deadline uge 7/2011 Lavenergi og energirenovering Arbejdsmiljø og sikkerhed Stiger/Stillads/Lifte Tag Porte Halbyggeri

3 Vinder af Byggeriets Energipris 2010 Hjem med gode energier Energibidragende vinduer Slankt, elegant design Superisolerende Minimal kondens Ingen træk og kuldenedfald Minimal vedligeholdelse Indbygget sikkerhed SQUAWS.DK Fordelene ved Rationel AURAPLUS TM er til fordel for alle Vores nye energibidragende vinduer og døre Rationel AURAPLUS byder på fordele for alle. Du kan nu tilbyde kunderne et prisvindende produkt, der nedsætter deres energiregning, sørger for større lysindfald, minimerer træk og kuldenedfald og i det hele taget skaber et langt bedre indeklima i kundens hjem. Rationel AURAPLUS fremstilles i individuelle mål og udformning og er ideelt til både nybyggeri og renovering. På vores nye, inspirerende hjemmeside, rationel.dk, kan du læse mere om, hvorfor du, kunderne, miljøet og kommende generationer er godt tjent, når du vælger et af Danmarks mest energi-effektive vinduer til opgaven. rationel.dk

4 Side 4 Nr December 2010 Blymaling er det nye miljøproblem Det sundhedsskadelige bly er pludselig blevet et dyrt og miljømæssigt problemstof i forbindelse med nedrivninger og renoveringer Af Michael Rughede Først asbest, så PCB og nu har også bly meldt sig som et af de sundhedsskadelige stoffer, der står allerøverst på tjeklisten i forbindelse med renoveringer og nedrivninger. Sådan lyder meldingen fra en række rådgivere og nedrivere, som BygTek har talt med. Inden for det sidste år til halvandet har man i stigende omfang skullet håndtere bly i forbindelse med byggesagen. Bly er således et nyt problembarn, der allerede har kostet ekstraregninger i millionklassen og lange forsinkelser på en række københavnske byggesager. - Vi finder bly i stort set alle ældre byggerier. Hvordan man håndterer blyet, og hvad omkostningen for byggesagen bliver, afhænger helt af opgavens art. Og ikke mindst, hvornår i byggeprocessen man opdager stoffet, fortæller direktør Ole Geisler fra Dansk MiljøAnalyse i Trørød. Firmaet er miljørådgiver med speciale i bygningsundersøgelser og har eget laboratorium med laboranter og kemikere til at analysere prøver fra undersøgte bygninger. Foruden prøver fra egne sager analyserer man prøver Tjekker de gamle vægge Aktuelt er Dansk MiljøAnalyse i gang med en miljøanalyse af Frederikssundsvejens skole i København på det ydre Nørrebro. Det er en af Københavns Ejendommes (KE) bygninger. Skolen står foran en generel renovering, og KE vil gerne vide, hvilke stoffer der i bygningen, og hvordan for projekterende og rådgivere fra hele landet. Stammer fra gamle malinger De mange sager med blyforurening stammer fra ældre byggerier før midthalvfjerdserne, hvor der er malet med blyholdig maling i høje koncentrationer. Malingen er typisk brugt direkte på pudsede vægge og beton. Op gennem årene er væggene ofte malet over en eller flere gange. Problemet opstår, fordi der er et krav om at kildesortere og adskille byggeaffald i rene affaldsfraktioner. Myndighederne kræver, at der skal være mindre end 40 PPM (PPM=milligram/kg, red.) bly i et malinglag, for at det må nedknuses sammen med f.eks. puds og mursten og genanvendes som rene materialer. - Men typisk er der PPM i ældre malinger, så der, hvor den slags maling er brugt, skal der typisk renses af, hvis murværket eller betonen nedrives eller renoveres, fortæller Ole Geisler. Tidligere var man ikke opmærksom på blyet, men der blev pludselig sat fokus de evt. skal håndteres. Ud over at det er et myndighedskrav at miljøregistrere bygningen, giver det bedre overblik over byggesagens forløb og samlede omkostninger. Derfor tages stikprøver for asbest, PCB og bly. - For at tjekke for bly skraber vi de forskellige lag maling af, der er på den på det med et par store renoveringssager i København en skolerenovering og en altanrenovering hos et alment boligselskab. Udgiften til at renovere og bortskaffe blyet var dyr i begge byggerier både til den direkte håndtering, men også fordi blyet blev fundet, efter byggesagen var indledt. Støver når blyet skal fjernes Blyet i vægmalingen udgør ikke umiddelbart et sundhedsproblem for brugerne af bygningen. Men blyet bør dog - ligesom asbest - være indkapslet bag andre materialer. Det er den gamle blymaling typisk, hvis den er malet over med nyere blyfri maling eller med en koncentration, der er tilladt i dag. Problemet med blyet opstår især, fordi det er en støvende arbejdsproces at fjerne det, fortæller Anya Mortensen fra Per Mortensen Nedrivning i Frederikssund - Bly optages først og fremmest ved indånding eller ved spisning fra støv på hænder og lignende. Derfor skal der arbejdes arbejdsmiljømæssigt korrekt med åndedrætsværn og luftsluse i lukkede afsnit og med miljøvogn på pladsen. Sikkerhedsforanstaltningerne ved blyrenovering er nogenlunde de samme som for asbest. Per Mortensen Nedrivning har mange års erfaring med asbest og allerede udført flere blysaneringer, siden man hørte om bly som et problem for et år siden. - Og nu forventer vi at finde det i de fleste ældre bygninger, og vi beder altid om at se en miljøregistrering. Så vi ved, hvad vi arbejder med. Det er både et spørgsmål om korrekt adskillelse af enkelte karakteristiske væg og analyserer dem som én prøve. Det gælder om ikke at få puds med i prøvetagningen, for så fortyndes prøven og giver et misvisende resultat, fortæller Ole Geisler. Det kræver nærmest fingerfærdighed som en konservator at dissekere de bladtynde lag for at få en korrekt prøve. - Vi ser også, at der kan være store forskelle på, hvor den blyholdige maling er brugt i et byggeri. I nogle rum og gange har man systematisk brugt blyholdige malinger, mens andre rum er helt fri for bly. Det er ikke til at se med det blotte øje. Derfor er det vigtigt at få kortlagt nøjagtigt, hvordan bygningen er indrettet. Der er selvfølgelig ingen grund til at bruge unødige omkostninger på at raspe væggene rene, hvis der ikke sidder bly på dem, så kan det langt bedre betale sig at lave et grundigt forarbejde i kortlægningen af stofferne i bygningen. Skolen har to store hovedbygninger. Første bygning er undersøgt, den anden næsten afsluttet. Der er intet PCB, en hel del asbest i de varme rørføringer, og generelt er der blyholdig maling på materialerne i affaldsfraktioner og vores ansattes helbred. Opdag blyet i tide Anya Mortensen vurderer, at de samlede omkostninger til blysanering typisk ligger på kr./m2 for at banke eller slibe det yderste pudslag af. - Vi fjerner det yderste tynde lag af pudset med en sikkerhedszone f.eks. omkring et dørhul. Så risikerer de andre håndværkere ikke kontakt med blyholdigt støv, når de senere arbejder med væggen, siger Anya Mortensen. Den endelig pris afhænger dog helt af opgavens karakter, små eller komplicerede opgaver kan være dyrere, mens store let tilgængelige flader kan være billigere. Den samlede udgift til en blysanering afhænger derfor dels af antallet af kvadratmeter, dels hvor de blyholdige vægge er placeret, og hvad der skal gøres ved dem. Men også, at man på forhånd har registret blyet, siger Ole Geisler. - Vi har haft en sag med en nedrivning af et plejehjem, hvor blysaneringen blev betydeligt dyrere end nødvendigt. Nedrivningen havde et langt planlægningsforløb, og undervejs blev bly pludselig et varmt emne. Så skulle der tages supplerende prøver, og de viste bly i for store koncentrationer. Blyet skulle fjernes, og det har forsinket byggesagen, fordi nedrivningen endte med at vare dobbelt så lang tid som planlagt. rughede@odsgard.dk Fakta Ved nedrivning af pudsede vægge Hvorvidt en maling er blyholdig, afgøres ved at analysere en prøve af malingen. Det skal være den rene maling fra vægfladen (uden puds). Prøven analyseres på laboratorium, hvor detektionsgrænsen skal være minimum 40 mg/kg (= 40 PPM). Byggeaffald skal på deponi, hvis indholdet af bly er over 40 mg/kg. Denne værdi gælder Københavns Kommune og er angivet af kommunens Center for Miljø. Andre kommuner kan have en anden grænseværdi. Fælles i alle kommuner er et krav om, at affaldet bortskaffes som farligt affald, hvis værdien er over 5000 mg/kg. Koncentrationer over 5000 mg/kg er ikke unormalt. I forbindelse med indendørs arbejder skal arbejdsområdet afgrænses og skærmes som ved arbejde med asbest: Opsætning af tætsluttende skærmvægge, etablering af adgangssluser, etablering af undertryk i arbejdsområder med konstant luftskifte (10 gange/time), brug af HEPA-filtre på støvsugere og luftrensere. Afkast til det fri, mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug og filtre. Kilde: Dansk MiljøAnalyse mange af væggene. Ikke så det er et sundhedsproblem for brugerne, men et arbejdsmiljøproblem ved støvende renoveringer og en hindring for, at renhedskravet til byggeaffaldet kan overholdes.

5 Nr December 2010 Side 5 Affaldsgebyrer ændres Miljøministeren ændrer nu affaldsloven tilfredshed hos Håndværksrådet og Dansk Byggeri, der ser frem til at få ryddet op Miljøminister Karen Ellemann har meldt ud, at den mindre end et år gamle affaldslov skal ændres hurtigst muligt. Den har skabt for mange problemer for landets virksomheder. Udmeldingen vækker stor tilfredshed i brancheorganisationerne. - De små og mellemstore virksomheder er dybt frustrerede over loven, som er skruet elendigt sammen og gennemført på rundt regnet 98 forskellige måder ude i kommunerne. Så det er meget positivt, at ministeren har indset, at vi må af med den nuværende ordning så hurtigt som muligt, siger Ane Buch, administrerende direktør i Håndværksrådet. Den ny affaldslov trådte i kraft 1. januar i år og skulle blandt andet rette op på de skævheder, der er mellem forskellige kommuners gebyrer for affaldsbehandling. I praksis er næsten alle virksomheder automatisk blevet opkrævet et gebyr for brug af genbrugspladserne. Også selvom mange ikke producerer affald og derfor aldrig har brugt affaldspladserne. Håndværksrådet og Danske Malermestre har tidligere kortlagt kommunernes affaldsgebyrer herunder de meget store forskelle fra kommune til kommune. Kæmpe oprydningsarbejde Selvom affaldsloven ændres, skal der ryddes op efter det kaos, loven foreløbig har skabt. - Mange virksomheder har jo allerede betalt urimelige gebyrer, og mange sidder med kommunens affaldsregning og ved ikke, om de skal betale eller lade være. Virksomhederne har krav på et hurtigt svar, siger Ane Buch. Blandt skadevirkninger, som Håndværksrådet peger på, er konkurrenceforvridning, unødig og miljøskadelig transport af store mængder affald og op til tre ganges betaling for det samme affald. Og ikke mindst øget administration for både virksomheder og kommuner. - Loven har levet op til alle vores værste forudsigelser. Det er tankevækkende, at ministeriet har gennemført en så kaotisk affaldslov trods vores talrige og klokkeklare advarsler helt tilbage fra 2004, siger Ane Buch. Samme konkurrencevilkår Også Dansk Byggeri kritiserede i sin tid oplægget til affaldsloven. Derfor hilser man det velkommen, at miljøministeren vil ændre måden, gebyrerne er skruet sammen på. - Som vi forudså, giver den nuværende ordning en masse administrativt bøvl for de virksomheder, der ønsker at blive fritaget for ordningen. Samtidig har den kontrol med sorteringen, som kommunerne har kunnet tilbyde, været meget dårligere end den, de private operatører kan tilbyde, da de lovmæssigt er underlagt et krav om indvejning og registrering. Det har betydet dårligere kvalitet i de genanvendelige materialer, siger miljøchef Mette Møller Nielsen. Bygge- og anlægsbranchen har en høj grad af genanvendelse af affaldet som en integreret del af arbejdsprocessen. Branchen producerer 40 % af alt genanvendeligt erhvervsaffald i Danmark, og 95 % genanvendes. - Vi tilslutter os forslaget om en tilmeldeordning, og samtidig imødeser vi, at alle affaldsoperatører - private som kommunale - bliver underlagt samme vilkår for indvejning og registrering af det genanvendelige erhvervsaffald, så branchen kan aflevere affald under samme konkurrencevilkår i hele landet, siger Mette Møller Nielsen. Sikkerhedsstyret byggeri: Færre ulykker og bedre bundlinje God sikkerhedskoordination gav ulykkefrekvens på 75 procent mindre end gennemsnittet Høreapparatproducenten Widex er netop flyttet ind i sit nye klimavenlige domicil efter to års byggeri og en million arbejdstimer. Før første spadestik blev der fokuseret på at skabe et godt arbejdsmiljø. Sammen med hovedentreprenør, Ason, hyrede man rådgiveren Alectia som sikkerhedskoordinator. I spidsbelastningen var der medarbejdere beskæftiget på byggeriet. Der er registreret en ulykkefrekvens på otte pr. en million timer, som har medført 35 fraværsdage. Det er 75 % mindre end gennemsnittet. Fakta Sådan bliver arbejdsmiljøet bedre ker. Vi burde være nede på sådan et niveau ved alle byggesager, siger tilsynsførende Per Markussen fra Arbejdstilsynet. Tilsynet besøgte pladsen gange, fordi man de sidste to år har kørt en kampagne med ekstra stor bevågenhed af det Bygherrefokus, også gerne i kontrakten. Sæt mål for sikkerheden. Sikkerhedsansvarlig skal indgå i alle faser af byggeriet fra start til slut. Arbejdsmiljø tænkes ind i hele byggeprocessen. Tænk sikkerhed og totaløkonomi fra start. Synliggør ansvaret for sikkerhedsarbejdet. Godt informationsniveau til alle om sikkerhed. Arbejdsmiljø er alles ansvar - alle skal påpege problemer. Start alle møder med at tale om sikkerhed. Mangler sikkerhedsekspertisen, så hyr erfarne eksperter. Københavns Listefabrik - Verdens største sortiment i trælister! Klassiske Fodpaneler, Indfatninger (Gerigter) og Væglister Profilerede Hårdttræslister i Ask, Bøg, Eg, Mahogni, Teak m.m. Hvidmalede Fyrretræslister. Meget høj kvalitet - malet i Danmark Karmtræ i Fyr / Bundstykker i Ask, Bøg & Eg Eks.: Håndløber Gl. København Mahogni. KL 954 Dimension: 55x62 mm Indfatning Jægersborg Allé KL 742 Dimension: 34x139 mm Arkivfoto. Bestil gratis vores listekatalog 2010 Bedre end gennemsnittet - Det er naturligvis værd at omtale et projekt med så lav ulykkefrekvens. Men det burde ikke være nødvendigt, da eksemplet med al tydelighed viser, at med den rette tilgang og fokus kan det lade sig gøre at opnå langt færre ulykfysiske og psykiske arbejdsmiljø på store byggepladser. På Widex har der undervejs været få mindre påbud, men de er klaret af med det samme. Bedre bundlinje At det kan betale sig at investere ekstra i god sikkerhed og godt arbejdsmiljø har også kontante fordele, mener René Christiansen, forhenværende projektleder i Ason (i dag ansat i Jönsson). - Den ekstra investering i en ekstern sikkerhedskoordinator på fuldtid har tjent sig hjem mange gange. Totaløkonomisk har vi sparet penge, da tingene har kørt upåklageligt. Ikke kun pga. nul alvorlige ulykker, få mindre ulykker og fraværsdage. Men også pga. alle de skjulte omkostninger og sidegevinster. Det er incitament til, at det simpelthen ikke kan betale sig at vælge den billigste løsning på kort sigt. Vinduesrammeog Sprossetræ Loft- og Vægbeklædning Ask, Bøg, Eg, Mahogni og Teak - høvlet 4 sider Alt i Standardlister VI LEVERER OVER HELE LANDET! Specialopgaver efter tegning/prøve - og meget mere... Se hele vores sortiment og køb direkte på eller ring for mere info! Tel: På Københavns Listefabrik er vi specialister i trælister til byggeri og renovering. Vi fremstiller og sælger kun lister af højeste kvalitet! Vi tilbyder et bredt udvalg af lister i et utal af udformninger og træsorter og har nu mere end 1100 forskellige trælister i sortimentet. Tæt på motorvej og Ring 3! Københavns Listefabrik Rosenkæret Søborg Tel Fax kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk

6 Side 6 Nr December 2010 Byggevareproducenter hægtes af uden miljøcertificering Skal man være med i konkurrencen på eksportmarkederne, skal produkterne bære en miljøcertificering, lyder vurderingen fra rådgiveren Moth og Partnere Af Michael Rughede Danske byggevareproducenter har haft travlt ved skriveborde og testbænke de seneste år. En lind strøm af tvungne og frivillige mærkningsordninger har sendt virksomhederne på overarbejde for at dokumentere kvalitet og egenskaber over for myndigheder og forbrugere. Senest er mærkningsordninger inden for miljø og energi som engelske BREEAM, amerikanske LEED, Tyske DGNB og andre lignende europæiske ordninger kommet til. Især BREEAM har vundet indpas og er valgt som mærkningsordning i England, Holland og Frankrig. Der er skrevet et såkaldt Letter of Intend, et første skridt mod en officiel ordning, med Norge, Sverige og Island. Det betyder, at flere og flere byggerier nu foreskrives efter BREEAM standarder i de pågældende lande. Og selv om BRE- EAM ikke er færdigudviklet, men stadig tilføjes nye områder, så er det alligevel nødvendigt at lade sine produkter livscyklus analysere (LCA) så de kan indgå i eks. en bygnings BREEAM certificering allerede nu, hvis man vil eksportere eller sælge ydelser til de lande. Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden Moth og Partners, der har Til oktober næste år står det 6000 kvadratmeter store Skejby Company House III klar til indflytning. Et nyt, treetagers kontorhus opført af NCC Property Development, som miljøcertificeres efter BREEAM. Det forventes at opnå ratingen Very Good. Derudover vil kontorhuset i kraft af et lavt energiforbrug få status som en såkaldt EU Green Building. Ud over fokus på energiforbruget inddrages også bæredygtighed, lige fra miljøvenlige byggematerialer til korrekt affaldshåndtering, optimal drift og god placering i forhold til offentlig transport. - Med Breeam-certificeringen bliver bæredygtighedsbegrebet pludselig målbart for både investorer og lejere, der får lettere ved at differentiere sig og bevise, at der er handling bag deres grønne intentioner, forklarer projektudviklingschef Frank Skov Jensen fra NCC Property Development. NCC mener også, at Breeam-certificeringen kan blive væsentlig for landets ejendomsinvestorer, fordi mange institutionelle investorer som de store pensionskasser har fokus på grønne investeringer. - Flere og flere virksomheder, både investorer og lejere, ønsker i dag at tage ansvar for miljøet og har fået øjnene op for gevinsterne. Derfor vil vi fremover se, at flere stiller krav om miljøcertificeringer, mener Frank Skov Jensen. specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med salg og aktiviteter i udlandet. En adgangsbillet til markedet - Det er rigtigt, at BREEAM stadig skal udvikles, men den er konstant opdateret i forhold til EU standardiserings arbejdet og lokale forhold. Virkeligheden er, at vi i stigende omfang støder på krav om, at produkterne skal bære en certificering, så de kan registreres i produktdatabasen for en bench-marking i en BREEAMcertificering i de lande, hvor BREEAM nu er en etableret standard, fortæller Per Eriksen, partner i Moth og Partners. En registrering hos BREEAM indebærer, at man dokumenterer produktets egenskaber, først og fremmest med en livscyklus analyse samt diverse EN standarder, CE mærkning etc. Produktet opnår hermed en score, som lægges ind i databaser tilknyttet BREEAM. Her kan f.eks. en projekterende vælge de produkter, der foreskrives i byggeriet. - Hvis man i dag vil i betragtning til at levere til et større byggeprojekt, skal produkterne kunne bruges i standarden. Det betyder også, at de virksomheder, som hidtil har været stærke på de markeder, nu er nødt til at forberede sig, hvis deres produkter skal kunne sælges fremover, mener han. Per Eriksen vurderer, at manglende produktcertificeringer vil koste dyrt for eksporten af byggevarer, hvis ikke branchen kommer i gang med certificeringerne. - Især små og mellemstore producenter sover i timen, men der er også eksempler på større virksomheder, som endnu ikke har en politik på området. Man ser certificeringen som endnu en udgift, men BREEAM er blandt de foretrukne standarder i Europa og adgangsbilletten til et marked, hvad enten man kan lide det eller ej. Koster på renomméet Per Eriksen understreger, at Moth og Partners ikke har en speciel interesse i et certificeringssystem frem for et andet. - Men vi har en interesse i at medvirke til at styrke danske virksomheder på en række markeder. Derfor prøver vi at sætte fokus på problemstillingen. Han opfordrer derfor organisationer og myndigheder til at rådgive og informere mere om de internationale Sådan gives miljø-karakterer De forskellige certificeringssystemer er værktøjer, der bruges til at sammenligne bygningers energi- og miljømæssige ydeevne. Dermed får man kvalitetsmål for et byggeri, som kan være med til at drive efterspørgslen på grønne løsninger. Antagelsen er, at velrenommerede virksomheder gerne vil udvise miljømæssig ansvarlighed, f.eks. i form af grønne regnskaber, og dermed sætte en standard som resten af markedet følger. Der findes en række certificeringssystemer inden for byggeri og anlæg. I dansk sammenhæng er to ordninger aktuelle: engelske BREEAM og tyske DGNB. BREEAM - Building Research Establishment Environmental Assessment Method blev lanceret i England i Den internationale del af ordningen lanceredes i BREEAM bruges til at certificere færdigt nybyggeri og reno- veringer, brug af eksisterende bygninger og planlægning af lokalområder. Der er 10 områder til bedømmelse af en bygning: Energiforbrug vægtes 19 %, sundhed/trivsel 15 %, materialer 12,5 %, ledelse 12 %, arealforbrug, forurening og innovative tiltag 10 %, mens resten fordeles på vand, transport og affald. Konkret benytter BREEAM sig af et pointsystem til at klassificere produkterne. I det samlede byggeri tælles pointene sammen ud fra samme principper, som kendes i f.eks. energirammen. Men der er minimumskrav. I kategorien energi ser man således på fem punkter: Tag, ydre vægge, indre vægge, gulve/fundament og energikilder. For taget er det summen af værdien af de elementer, der indgår i bygningsdelen, der giver grundlaget. Af de fem punkter skal tre leve op til energiklasse A, for at bygningen er ok. De øvrige elementer tælles tilsvarende sammen inden for kriterierne og kategorierne, og det endelige byggeri vurderes med et passed, good, very good, excellent og outstanding. Oplysninger om produkterne kan hentes i databaser tilknyttet BREEAM. Herhjemme er de første BREEAMcertificeringer foretaget for ganske nylig, og flere store producenter, rådgivere og ejendomsselskaber bruger allerede nu standarden. DGNB - Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, etableret i oktober Den certificerer også nybyggeri, renoveringer og lokalområder. DGNB tager udgangspunkt i nuværende tyske og europæiske lovgivninger og standarder, og de kommende europæiske standarder for bæredygtigt byggeri er vigtige elementer i ordningen. DGNB har en række vurderingskriterier fordelt på seks kategorier: Miljø, økonomi, sociale og tekniske kvaliteter vægtet hver med 22,5 % og proceskvalitet 10 %. Derudover vurderes bygningens lokalisering særskilt. Hos DGNB vurderes kriterierne både kvantitativt, f.eks. forbrug af energi og vand, mens andre vurderes kvalitativt ud fra tjeklister, f.eks. den integrerede planlægning og kvaliteten af projektets forberedelse. Ud fra byggeriets samlede score tildeles det guld, sølv eller bronze. DGNB har ikke som BREEAM særlige minimumkrav inden for kriterierne. I stedet er der minimumskrav på kategoriniveau. For at opnå klassificeringen sølv skal bygningen, udover at opnå mere end 65 % af pointene, også opnå minimum bronze i alle kategorier. Skal bygningen opnå guld, må ingen kategorier opnå mindre end sølv. DGNB lægger op til, at byggerier kan vurderes og sammenlignes både ud fra lokale og regionale regler og standarder og på internationalt plan. På bronze-niveau foregår sammenligningen f.eks. på nationale niveauer, mens et guld-byggeri skal leve op til internationalt gældende krav.

7 Nr December 2010 Side 7 certificeringer, som allerede er her eller er på vej. - Noget centralt i de nye EU standarder, som kommer allerede i 2011 og 2012, bliver vugge-til-vugge princippet, hvor man ser på miljøbelastningen i hele produktets levetid. Det er også et område, hvor de fleste danske virksomheder er bagud, mener Per Eriksen og peger også på en ny tendens. - I forbindelse med bl.a. BREEAM vil man bruge såkaldte livscyklusanalyser (LCA) og bruge produkternes score i store fælles produktdatabaser, som arkitekter kan trække på. For en producent vil det være et alvorligt problem, hvis man ikke er med i de databaser. Ikke bare for den enkelte producent, der ikke bliver foreskrevet, fordi produkterne ikke findes i databaserne, men på sigt også for branchen som helhed. Det er nemlig gået ned ad bakke for den danske byggebranche i udlandet, mener Per Eriksen. - For 10 år siden havde danske byggevarer et stærkt ry i udlandet. Det hører man ikke længere. Det er, fordi vi ikke er så langt fremme med de internationale miljøcertificeringer. Og selvom man måske er certificeret efter det fællesnordiske Svanemærke, så er det desværre ikke godt nok. Ingen kender mærket på de store markeder. rughede@odsgard.dk Skal vælge dansk ordning I april 2010 blev Green Building Council Danmark (DK-GBC) stiftet. En dansk afdeling af World Green Building Council (WGBC), en non-profit organsisation, hvis mål er at fremme bæredygtigt byggeri på globalt plan. Det sker ved at skabe samarbejder mellem ejendoms- og byggesektor og myndigheder om miljørigtigt byggeri i de enkelte lande. Et centralt punkt hos GBC erne er brug af certificeringsordninger til at sammenligne bygningers energi- og miljømæssige ydeevne. De enkelte lande vælger selv det certificeringssystem, de vil bruge. Første store opgave for det danske GBC er at vælge og administrere en fælles certificeringsordning for fremtidens bæredygtige byggeri herhjemme. Målet er en frivillig ordning, som giver et sundere og mere miljørigtigt byggeri uden at påføre byggeriet væsentlige ekstraomkostninger. Globalt set findes der en lang række ordninger, men i Danmark står valget i øjeblikket mellem engelske BREEAM og tyske DGNB. Erhvervs- og Byggestyrelsen står i spidsen for styregruppen af DK- GBC. Foreningen har myndigheder, organisationer, udførende, rådgivere, arkitekter, ejendomsselskaber, producenter mv. som medlemmer. DI Byggematerialer: Vurdér behovet for certificering Hos DI Byggematerialer mener man ikke, at producenterne hovedløst skal lade alle deres produkter certificere efter f.eks. BREEAM eller DGNB her og nu. - Det må være op til den enkelte producent at vurdere sit marked og regne på, om det er udgiften værd i den konkrete salgssituation, siger konsulent Lasse Schwartz Dahlberg fra DI Byggematerialer. - På f.eks. det engelske marked er BREEAM udbredt indenfor eksempelvis offentlige byggerier. Derfor afhænger behovet for en certificering af, hvilken kundegruppe man sælger til, forklarer Lasse Schwartz Dahlberg. På samme måde med livscyklusanalyser (LCA) af byggevarer. - Vi anbefaler ikke, at branchen generelt udarbejder LCA er for alle sine varer, hvis det er for at stå i eksempelvis BREEAM s database. Det må komme an på, om man har kunder, der efterspørger det. Vi er sikre på, at producenterne selv er i stand til at vurdere behovet, siger Lasse Schwartz Dahlberg. DK ordning om 1-1½ år Med hensyn til det danske marked forventer DI Byggematerialer, at der vil gå et år til halvandet, før en officiel dansk bæredygtighedsordning er på plads. - Den danske Green Building Council og Erhvervs- og Byggestyrelsen beslutter i starten af det nye år, hvilken ordning vi vil følge herhjemme. Valget står mellem at bruge engelske BREEAM og tyske DGNB som model. Efterfølgende skal ordningen eventuelt tilpasses danske love og standarder, hvis ikke den kan overføres direkte. Samlet kan det tage op mod et års tid, måske mere, før en dansk ordning kan være på plads, vurderer Lasse Schwartz Dahlberg. Illustration: Freud /Dreamstime.com. Erhvervsobligationer skal knække krisen Dansk Byggeri foreslår en ordning med erhvervsobligationer, der kan sikre finansiering til mindre og mellemstore virksomheder Det er blevet markant sværere for virksomheder at opnå lånefinansiering. Dansk Byggeri foreslår derfor en ordning med erhvervsobligationer. Den skal sikre de mindre og mellemstore virksomheder adgang til kapital. Sammen med Dansk Erhverv, PensionDanmark og FIH Erhvervsbank foreslår Dansk Byggeri et koncept for erhvervsobligationer med begrænset risiko garanteret af staten. Konstruktionen ligner principperne i Eksport Kredit Fonden, Skibskreditfonden og Vækstfonden, som også er en slags erhvervsobligationer med staten som garant. - Vi foreslår at få åbnet op for erhvervsobligationer, der kan understøtte de erhvervsgrene, som står med problemerne, og at staten stiller op som garantiyder for de virksomheder, som i den nuværende situation har problemer med at finde finansiering ad den traditionelle vej. Virksomheder, som i det store og hele er sunde og velfungerende, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Dansk Byggeri. - Erhvervsobligationer skal skabe aktivitet og være kilde til vækst. Det er vores klare vurdering, at med en statslig velvilje og interesse fra den finansielle verden vil vi kunne skabe mulighed for at yde et tiltrængt bidrag til nye aktiviteter og øget beskæftigelse. Ny og endnu lettere EPS-beton Som de første i Danmark lancerer ThermiSol A/S netop nu en nyhed inden for letbeton, som er endnu lettere ikke kun vægtmæssigt,men også at anvende. Produktet hedder ThermiSol Readymix, og det skal kun blandes med vand for at blive til en isolerende EPS-beton. Det tager kun 5 minutter Tidligere skulle der både vand og cement til, når man ønskede en letvægtsbeton, men dette er ikke længere tilfældet. ThermiSol har gjort det endnu nemmere, idet deres nye produkt: ThermiSol Readymix kun skal tilsættes vand. ThermiSol Readymix består af små polystyrenkugler, der er tilsat et stof, som hæmmer opdriften, fortæller ThermiSols Salgschef Jan Kjeldsen og fortsætter: Ved at blande Thermisol Readymix med vand, får man en EPS-beton, som kun vejer ca. 250 kg pr. m3. Det er ca. 10 gange mindre end normal beton, som vejer ca kg pr. m3. Og så tager det kun 5 minutter at lave den færdige blanding, som kan anvendes i forbindelse med forskellige støbeopgaver. ThermiSol Readymix kan også udstøbes med fald mod afløb både i vådrum og på tagterasser. Bemærk venligst, at det ikke er egnet til gulvarme, da det jo er isolerende. Et hav af anvendelsesmuligheder ThermiSol Readymix kan anvendes af både private og professionelle brugere i forbindelse med isolering af gulv, tag samt fyldning af sprækker og huller, hvor isoleringspladerne ikke slutter helt tæt. Materialet har nærmest ubegrænsede anvendelse muligheder, fortæller Jan Kjeldsen, som vurderer, at det nye produkt vil få stor succes i den danske byggebranche. Materialet giver en effektiv isolering mod kuldebroer og har en høj trykstyrke. Da materialet desuden er meget let at håndtere, sparer håndværkeren både tid som følge af mindre forberedelse og undgår samtidig tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. ThermiSol Readymix sælges til både private og professionelle hos den landsdækkende byggemarkeds- og håndværkerkæde Bygma. For yderligere information: Jan Kjeldsen Salgschef / Sales Manager ThermiSol Scandinavia Mobil: jk@thermisol.dk Udlån er tørret ind Erhvervsobligationerne skal bryde den onde finansieringscirkel, som store dele af erhvervslivet er endt i. Det kan bl.a. aflæses i de seneste tal fra Danmarks Statistik over bankernes udlånsaktivitet. I 2007 fik 70 procent af firmaer, der søgte finansiering i bankerne, det, de søgte om. I 2009/2010 var dette tal faldet til 38 procent. Andelen, der direkte fik afvist deres ansøgning, er samtidig steget fra 2 procent til 14 procent. - Det er desværre en realitet, at mange virksomheder savner adgang til finansiering og likviditet til at udvikle sig og overleve som forretning. De løber panden mod en mur som følge af de lange skygger fra finanskrisen, der har fået bankerne til at sidde tungt på lån, som tidligere blev betragtet som almindelige daglige bankforretninger. Det handler med andre ord i høj grad om bankernes vilje mere end evne til at låne penge ud, siger Lars Storr-Hansen. Dansk Byggeri understreger, at det fortsat skal være sådan, at en virksomhed, som har det godt og har sund likviditet, ikke skal have problemer med at låne penge i banken. Men den seneste tids finanskrise har i følge Lars Storr-Hansen ikke bare renset ud blandt de usunde forretninger, men også presset de sunde virksomheder til bristepunktet.

8 Side 8 Nr December 2010 Danske vinduer tabte til Svanen Branchen kæmpede forgæves for at få miljøordningen til at droppe accepten af vakuumimprægnerede trævinduer. Nu rejses sagen politisk Af Michael Rughede I flere år har VinduesIndustrien kæmpet for at få Svanemærket (Svanen) til at ændre kriterierne for, hvornår et vindue kan opnå Svanemærket. Konkret ønsker industrien, at Svanen forbyder vakuumimprægnering (VAC) af træ i svanemærkede vinduer. Industrien havde derfor arbejdet hårdt på at få sådan et forbud indført ved den seneste revision af kriterierne i Trods støtte fra den danske miljøminister, og et deraf fremsat forslag om et forbud fra det danske sekretariat i det fællesnordiske miljømærke, så sagde de øvrige nordiske lande bag mærket nej tak til et imprægneringsforbud. Dermed tabte den danske vinduesbranche et første vigtigt skridt i kampen for miljø og markedsandele. I stedet fik man miljøministeren til at gå aktivt ind i sagen og prøve at overtale sine nordiske kolleger, som er ansvarlige for Svanen i deres respektive lande. De afviste dog at gå ind og ændre på kriterierne. Fakta Alle producenter under Vindues-Industrien er tilsluttet Dansk Vindues Certificering (DVC), som er et uafhængigt kontrolorgan under Teknologisk Institut. Under DVC kan man vælge at fremstille trævinduer efter tre velafprøvede behandlingssystemer. Efter behandlingssystem 1 og 2 skal træet i vinduet vakuumimprægneres, og kravet til kernetræ i vinduet er 60 %. Efter behandlingssystem 2-Øko skal 90 % af vinduet bestå af kernetræ, som kun må overfladebehandles med miljøvenlige og vandige overfladebehandlingssystemer. I dag fremstilles % af de danske trævinduer efter system 2-Øko. AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark har lanceret en handlingsplan for energirenovering af lejeboliger. De tre organisationer vil arbejde for at realisere planen inden for 3-5 år. Planen består af tre hoveddele: 15 initiativer for energirenovering af lejeboliger, pilotprojekter til at afprøve udvalgte idéer samt et netværk som fælles forum for beslutningstagere. - Vi vil skabe langt flere energirenoveringer af almene og private lejeboliger Den danske miljøminister har derfor måttet erkende nederlaget for det danske synspunkt og meddelt VinduesIndustrien, at man må vente til næste revision, hvor vi har en klar forventning om (at det) vil blive taget op, som ministeren skriver til VinduesIndustrien. For dyrt at være miljøvenlig Problemet er bare, at næste revision er 4-5 år ude i fremtiden. - Så det er bare ikke godt nok, vi er ikke tilfredse. Det er en beslutning, der plejer de svenske interesser i alt for høj grad, fortæller Johny Jensen, direktør i VinduesIndustrien. - Svenskerne mener, det er for dyrt at fremstille vinduer af kernetræ, som vi gør det. De foretrækker at bruge billigere træ og i stedet vakuumimprægnere træet. Men det kan da ikke være rigtigt, at et miljømærke ligefrem forsvarer miljøfjendtlige produktionsmetoder, mener Johny Jensen og henviser til høringssvarene fra kriterierevisionen. Han finder det samtidig paradoksalt, at de danske vinduesproducenter køber dyrt svensk træ i topkvalitet, mens de svenske producenter foretrækker billige kvaliteter og en forurenende produktion og så stadig kan opnå Svanemærket. En fremstillingsmetode som langt de fleste danske producenter i dag er gået bort fra. Endda på opfordring fra Miljøstyrelsen. - Det er jo klart, at det belaster bundlinjen, når vi skal konkurrere med produkter, som fremstilles meget billigere. Forbrugerne har svært ved at skelne mellem den bedre miljøkvalitet. de får, når så miljømæssigt forskellige produkter kan få det samme svanemærke, forklarer Johny Jensen. Sagen rejses i Folketinget Selve Svanemærket er blevet vigtigere for de danske vinduesproducenter i takt Vil energirenovere lejeboliger Ny handlingsplan for energirenovering af lejeboliger med reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere. Med andre ord: Win-win-win! Det skal vel at mærke ske i et nyskabende og nødvendigt samarbejde på tværs af almene og private ejendomme ud fra fælles interesser samt med nytænkning på tværs af de to sektorer, siger direktør Torben Christensen, Ejendomsforeningen Danmark. Handlingsplanen sættes i gang allerede nu. Der sker dermed også en opfølgning på konferencen Energirenovering af lejeboliger hvad gør vi og hvordan får vi råd? hvor 150 ejere og administratorer af almene og private udlejningsboliger deltog i april. Deltagerne og andre beslutningstagere opfordres nu til at melde forestående energirenoveringsprojekter ind. I dag findes ca. 1 mio. lejeboliger, der bidrager med op imod 10 procent af det samlede danske energiforbrug. Læs mere på Arkivfoto. med det stadigt større fokus på miljø og bæredygtighed. Flere kommuner og bygherrer skeler til Svanemærket, når de udformer deres indkøbspolitik og forstår ikke, hvorfor de danske vinduer ikke ønsker at være med i ordningen, når de nu er så miljøvenlige. - Derfor har vi nu besluttet at forsøge at rejse sagen politisk. De danske politikere skal vide, at de danske vinduesproducenter presses økonomisk, mens miljøet lider skade i den nuværende svanemærkeordning, siger Johny Jensen. Konkret er Tage Leegaard, miljøordfører for Konservative, gået ind i sagen og tager den nu op i Folketingets Miljøudvalg. - Jeg er klar over, at international miljømærkning en gang imellem må være et kompromis mellem de involverede lande, hvis de skal vinde den nødvendige tilslutning. Men når produkter, der vitterligt er væsentligt mere miljøvenlige, ikke gives den fornødne kredit, så må det påtales. Derfor vil jeg vil bede miljøministeren redegøre for indsatsen på området og om nødvendigt tage sagen op igen med de øvrige nordiske ministre på området, siger Tage Leegaard. Han anerkender samtidig den danske vinduesbranches bestræbelser på at udvikle en metode til at beskytte trævinduer uden brug af den miljøbelastende vakuumimprægnering. - Det har været til stor gavn for klimaet og miljøet og burde sikre de danske vinduer en fremtrædende plads blandt de svanemærkede produkter. Oveni tager Svanemærket heller ikke tilstrækkeligt hensyn til vinduernes samlede energibalance. Dermed er der en betydelig skævhed i svanemærkningen, som risikerer at betyde, at danske vinduer bliver fravalgt af forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner, selvom de reelt ville give bedre økonomi, klima og miljø, mener Tage Leegaard. rughede@odsgard.dk Fakta Svanen mener Forelagt kritikken fra VinduesIndustrien mener Svanen, at den danske vinduesbranche med fordel kan tilslutte sig mærket også i den nuværende form. - Uanset valg af træ så er et svanemærket vindue et rigtig godt miljøvalg. Vinduets isoleringsevne er nemlig langt den største miljøgevinst i hele et vindues livscyklus det ved eksperterne også godt, siger Lisbeth Engel Hansen, chef i Miljømærkning Danmark, der står bag svanemærkeordningen i Danmark. Ifølge Lisbeth Engel Hansen er netop klimagevinsten ved et svanemærket vindue så stor, at det i disse klimatider også må være til branchens egen fordel at fremhæve denne miljøegenskab. - Det kan derfor undre mig, at man i den danske vinduesbranche ikke blot bider til bolle og sikrer sig et svanemærke på deres vindue. Det er jo ingen hindring for, at man i tilgift til Svanemærket fremhæver en endnu bedre kvalitet som f.eks. brugen af kernetræ. Miljømærkning Danmark oplyser, at processen med at revidere kriterierne for vinduer startes om et års tid.

9 Nr December 2010 Side 9 Termografering skal bruges med omtanke Termografering afslører kuldebroer og mangelfuld isolering, men det er ingen nem løsning. Det kræver både indsigt og ekspertise at bruge teknologien korrekt Af Vagn Holk, Centerleder, Videncenter for energibesparelser i bygninger Lej et termografisk kamera og spar penge! Sådan lyder et fristende tilbud fra flere virksomheder, der udlejer varmekameraer til private boligejere og professionelle håndværkere. Og på overfladen ligner det et rigtig godt tilbud. For prisen for at leje et kamera er ofte langt mindre, end det koster at entrere med en erfaren ekspert inden for området. Men den billige løsning vil i langt de fleste tilfælde være spild af penge eller sågar gøre mere skade en gavn. For uden ekspertise og byggeteknisk viden er det vanskeligt at bruge termografering korrekt. Simpel teknik, men svær analyse Det termiske kamera er ikke kompliceret teknologi, og de fleste med teknisk flair kan betjene kameraet uden problemer. Derimod kræver det ekspertise og erfaring at tolke termografibillederne og efterfølgende analysere og vurdere fejl og mangler i såvel de synlige bygningsdele som i de bagvedliggende, skjulte bygningskonstruktioner. Derfor bør termografering kun udføres af en professionel termografioperatør med byggeteknisk viden og erfaring i at gennemgå bygninger. Uden denne viden vil termograferingen i bedste fald blot give bygningsejeren en række flotte, farvestrålende fotografier af huset og i værste fald danne grundlaget for en eller flere forkerte renoveringsbeslutninger. Eksempelvis vil der altid være en række flader på en bygningskonstruktion, hvor varmetabet er relativt stort, uden at det nødvendigvis behøver at indikere, at der er noget galt. Og er man ikke vant til at tolke og analysere termografiske fotografier, kan det ende med en fejlagtig konklusion og en unødvendig renovering. Termografering giver kun overblik Termografering er et yderst velegnet værktøj til at skabe overblik over, hvor i en bygnings klimaskærm svaghederne er, men i sig selv er det en undersøgelse, som rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Derfor skal en termografering ikke betragtes som en egentlig diagnosticering af bygningens klimaskærm, men som et udgangspunkt for mere tilbundsgående undersøgelser. Som hovedregel bør en termografisk undersøgelse altid følges op af en visuel besigtigelse og nærmere undersøgelse i de dele af konstruktionen, hvor termograferingen har indikeret fejl, mangler, utæt- heder mm. I forbindelse med den visuelle undersøgelse kan det være nødvendigt at supplere med en målrettet detailinspektion, enten ved hjælp af et teknoskop eller ved et direkte fysisk indgreb, for at finde ud af, hvad der mere præcist er årsag til betydende temperaturforskelle og væsentligt varmetab. En vellykket termografering Hvis man som bygningsejer eller professionel håndværker ønsker at anvende termografering, bør man som hovedregel benytte sig af en termografioperatør, som er certificeret efter DS/SBC 13187, og som derfor gennemfører termograferingen i henhold til en godkendt og fastlagt procedure. Termografering er et værktøj for professionelle og bør derfor håndteres af professionelle. Almene nul-energi boliger Potentialet for energibesparelser er enormt, hvis det almene boligmarked med sine boliger for alvor sætter energi-området på dagsordenen. Det understreger Lejerbo, som med et nyt projekt i Kolding viser, at der både kan tænkes lavenergi og økonomi i samme ombæring. Lejerbo har nemlig fået tilsagn om at bygge 39 boliger, der alle lever op til det forventede krav om nul-energi til nybyggeri i Vi har tidligere set, at lignende byggeri er lavet, men det har været tænkt som forsøgsbyggeri. Det nye er, at vi nu kan bygge i stor stil til helt almindelige familier og stadig overholde de stramme krav til nul-energi, fortæller udviklingsog byggechef i Lejerbo, Ulrik Steen Jensen. Energi-0 boligens økonomiske bæredygtighed står helt klart i Kolding, hvor Lejerbo vandt udbuddet blandt flere andre almene boligselskaber, selvom de ikke havde samme stramme krav til energiniveauet. Ulrik Steen Jensen peger på, at økonomien bliver helt afgørende for, at den almene branche kan være med i energikapløbet. - Det nytter ikke noget kun at fokusere på huslejen, vi bliver også nødt til at indtænke det samlede forbrug, hvis vi skal kunne tiltrække helt almindelige familier. Med vores Energi-0 bolig er de to ting tænkt sammen, siger Ulrik Steen Jensen. Rækkehusene i Kolding bliver kubeformede, lyse og tidløse i deres arkitektoniske udtryk, og beboerne får en lille have foran deres huse. Nul-energien opnås ved en kombination af solceller, ekstra isolering og centralt ventilationssystem, der genbruger varmen. Husene forventes allerede at stå færdige i foråret 2012, og de præfabrikeres industrielt. Ægte massive fyldningsdøre / franske døre Unik følelse af tyngde og fylde Overbevisende lukkelyd God lyddæmpning Glas monteret med ægte sprosser Ægte håndværk Godkendelser til BD 30 og BD 60 samt 30dB og 35dB Fra vores referencer: Amalienborg, Christiansborg, Kronborg, Gråsten Slot, Fredensborg Slot, + utallige leverancer til private med særlige høje krav til kvalitet og udformning. Tlf.: vahle@vahle.dk

10 Side 10 Nr December 2010 Skrappe støjkrav gav papirulds-ordre Anne Lin Enggaard, der er certificeret akustiker med en fortid hos Delta. Hvordan lyddæmpningen helt præcist opfører sig i specifikke konstruktioner, skal man teste i egentlige lydrum. - Men typisk måler man lydniveauerne, når byggeriet er færdigt. Det er der også kommet mere fokus på de seneste år, kan vi mærke, fortæller Anne Lin Enggaard. Der stilles stadigt større krav til støjdæmpning i bygninger. Her har det vist sig, at det velkendte papiruld har rigtig gode egenskaber Af Michael Rughede Der skal være stille mellem etageadskillelsen i et nyt treetagers kombineret butiks- og boligbyggeri i Søborg. Derfor skulle der etableres et gulv med bedst mulig støjdæmpning, i alt to gange 800 m2 fordelt på to etageadskillelser. Resultatet blev et gulv på en 150 mm høj strøkonstruktion, hvor en række forskellige isoleringsmaterialer blev overvejet. Det endte med, at papiruld blev foretrukket, fordi en støjmåling fra et uafhængigt laboratorium viste, at papirulden var det mest lyddæmpende produkt. - Jeg fik ordren, fordi vi kunne dokumentere, hvor effektivt papiruld lydisolerer i forhold til andre produkter, fortæller isolatør Michael Pilsgaard fra MP-Isolering. Dokumentationen var en testrapport, som Papiruld Danmark fik udarbejdet af Nordsjællands Akustik i sommers. Stor lyddæmpende effekt Her viste en forsøgsopstilling, at der er pænt store forskelle i lyddæmpningen i forskellige isoleringsmaterialer (se faktaboks). Op til 20 db i dæmpning af den luftbårne lyd målt på de rene materialer, hvor 8-10 db s forskel populært siges at opfattes som fordobling eller halvering af et givent lydniveau. Prøven blev udført med en kasse, hvor lyden gennemtrænger materialet fra neden og måles af en mikrofon ovenover. Her skal man være opmærksom på, at papiruld er et granulat, som naturligt fordeles helt ud til kant i udlægningen, mens glas- og stenulden er måtter, som skæres til. De skal passe helt til kant for at få en fair vurdering i testen. Det mener akustikfirmaet også var tilfældet, da BygTek spørger til testen. - Det er ikke en egentlig videnskabelig test, men den giver et meget godt fingerpeg om de indbyrdes forskelle mellem materialerne, forklarer civilingeniør Fakta Testresultater for lydniveau Åben kasse uden isolering Miljø-glasuld Stenuld Glasuld Papiruld Papiruld + finerplade Baggrundsstøj, støjkilde slukket Sparer opklodsninger - montage klare strøer Spar tid - miljøvenlig montering Mere støjsvage gulve -klar til BR10 93,9 db 84,0 db 79,2 db 77,8 db 65,6 db 56,8 db 30,6 db epost@granab.dk Telefon: Flere efterspørger stilhed Hos Papiruld Danmark er man naturligvis rigtigt tilfredse med at kunne have fået sat tal på de lyddæmpende egenskaber. - Vi får stadig flere og flere henvendelser fra bygherrer, gulvfirmaer, arkitekter mv.,som netop har lydisolering med i deres overvejelser, når de vælger isoleringsmaterialer, fortæller adm. direktør Claus Skov, Papiruld Danmark. - Nu kan vi bevise, at produktet har netop de gode lyddæmpende egenskaber, vi altid har hævdet. Det har det takket være de hule cellulosefibre i papirulden, forklarer han. I den aktuelle sag var det et gulv, der blev lydisoleret, men også vægge kan isoleres effektivt. - Vi blæser granulaten ind under så højt tryk, at den fordeler sig helt ud i alle hulrum. Samtidig komprimeres papirulden, så den bliver siddende i konstruktionen uden at falde sammen, fortæller Claus Skov. - Vi kan selvfølgelig ikke svare for, hvordan andet papirisolering opfører sig. Det kan måske have lidt anderledes lyddæmpende egenskaber, fordi der er forskelle på de råmaterialer, papiruldsfirmaerne bruger. Er der f.eks. glittet papir i produktet, har det lidt andre egenskaber i forhold til rent avispapir, som Papiruld Danmark udelukkende bruger. Glittet papir har f.eks. færre hule cellulosefibre, og det er dem, der både isolerer og lydisolerer godt. rughede@odsgard.dk Lyd-målingerne blev udført i en lydisoleret kasse af krydsfiner beklædt med gipsplader, en håndværkerradio i bunden, der afspillede hvid støj, og en mikrofon anbragt 20 cm over 100 mm af testmaterialet i toppen. Kilde: Nordsjællands Akustik, juli Skaber ro med en lydmodel Støjen på kontoret kan nu beskrives i en 3D akustik-model af rummet. Modellen er oprindeligt udviklet til at beskrive lydene i koncertsale. Når lydbølgerne bevæger sig gennem salen, rammer de og reflekteres videre fra gulve, vægge, lofter, stole, balkoner og mennesker. Til sammen danner rummet et sammenhængende landskab, hvor lydene forstærkes eller dæmpes afhængigt af udformning og indhold. Man kan naturligvis også bruge modellen til at beskrive lydlandskabet i alle andre rum. Især storrum, hvor brugerne ofte er plaget af støjgener fra snurrende maskiner og snakkende kolleger. Det har Grontmij Carl Bro, der bruger modellen i sin rådgivning, forsøgt sammen med JJW Arkitekter. Dels på Ballerup Rådhus, i Danske Bank og hos JJW Arkitekter selv. Her blev støjen dæmpet ikke kun med lydabsorberende materialer på vægge og i lofter, men også via placering af møbler, bogreoler, rumopdelere, glasvægge og placering af medarbejdere. - Akustikere har tidligere kun kunnet måle sig frem til, hvor meget et rum generelt bør støjdæmpes. Med vores 3Dværktøj kan de nu fastslå, hvor i kontoret der konkret skal dæmpes, og hvordan det skal gøres, fortæller civilingeniør Jørgen Heiden fra Grontmij Carl Bro. Modellen er udviklet som et projekteringsværktøj til inden selve byggeriet påbegyndes, men kan også bruges til akustikforbedringer i eksisterende kontorer.

11 Nr December 2010 Side 11 Danske fuger holder tæt i Kina Kravene til elastiske fugers tæthed og udførelse er store i medicinalbranchen. Derfor er Roskilde Fugeteknik i gang med en stor opgave for Novo Nordisk i Tianjin, Kina Det var en noget overrasket Flemming Bille, direktør i Roskilde Fugeteknik A/S, der kunne konstatere, at han skulle til Kina og fuge for Novo Nordisk. Den danske medicinalgigant opfører et nyt fabriksanlæg på m2 i byen Tianjin cirka 200 km fra Beijing. Fabrikken skal huse to fyldelinjer for insulin til det kinesiske og asiatiske marked, hvor diabetes er et voksende problem. Novo Nordisk var dog løbet ind i udfordringer i forbindelse med opførelsen, for kravene til fugearbejdet er meget store. Så store, at der måtte indkaldes dansk fugeekspertise. Store tæthedskrav - Påfyldningen af insulin sker i renrum med meget store krav til tætheden, fordi der konstant skal være overtryk i rummene. På den måde kan der ikke trænge mikroorganismer eller andre forureninger ind i fabrikken udefra. Desuden skal fugernes finish være perfekt, siger Flemming Bille. Han er en af Roskilde Fugetekniks tre ejere og bestyrelsesmedlem i FSO, Fugebranchen, som er med i Træsektionen i Dansk Byggeri. Renrumsteknikken leveres af en kinesisk virksomhed, der også skulle stå for de omfattende fugearbejder, som tætner fabrikken. - Men der findes ikke specialiserede fugefirmaer i Kina, så det stod hurtigt klart, at kvaliteten ikke levede op til Novo Nordisks krav til tæthed og udførelse. Alle renrum skal bestå en trykprøve, før de bliver taget i brug, for at kunne godkendes af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Det ville næppe kunne lade sig gøre med de kinesiske fuger, siger Flemming Bille. Rift om trykt gipsmanual Kontrol af vinduer og døre Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer nu CE-mærkningen af vinduer og døre. Indsatsperioden løber frem til slut februar og foregår i byggemarkeder og tømrerhandler samt hos producenterne. Styrelsen planlægger uanmeldte kontrolbesøg i løbet af januar og februar over hele landet. Her bliver der bedt om dokumentation for CE-mærkningen, og det kontrolleres, om vinduerne overholder kravene i BR10. DI Byggematerialer oplyser, at BR10 generelt stiller strengere krav til døre og vinduers CE-mærkning end BR08 (se kapitel 7 og bilag 6). Samtidig skal man Roskilde Fugeteknik oplærte kinesiske medarbejdere i fugearbejde efter danske kvalitetsnormer, men måtte også sende egne folk til Landet i Midten. Oplæring og tilsyn Derfor blev Roskilde Fugeteknik bedt om at sende tre mand til Kina. I første omgang var opgaven at vurdere det Siden 2004 har Knauf Danogips fortalt om sine gipsplader, etagedæk og facadeløsninger i en trykt manual. I dag findes den også som netversion, men alligevel trykkes der manualer som aldrig før. De første eksemplarer er væk og ligger hos håndværksmestre, entreprenører og arkitekter. Yderligere 5000 stk. er i trykken. - Efterspørgslen overrasker os. Vi plejer at udlevere omkring eksemplarer om året og ved, at vores kunder i stigende grad henter deres informationer om byggematerialer på internettet. Derfor vidste vi ikke helt, hvordan det ville gå med udleveringen af vores manual i år, fortæller Birgit Bisgaard, der sidder med markedsføringen hos Knauf Danogips A/S, Hobro. huske, at efter 30. december 2010 gælder kun BR10 og så skal også standardrudens g-værdi deklareres. Der kan læses mere, om hvilke produkter der skal CE-mærkes, i den harmoniserede produktstandard EN :2006+A1:2010 Vinduer og døre produktstandard, ydeevneegenskaber Del 1: Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber. Det er bl.a. vinduer, ovenlysvinduer, terrassedøre, yderdøre, glasdøre uden rammer, døre til flugtveje, dør- og vinduespartier. udførte fugearbejde og lære de kinesiske fugearbejdere at arbejde med dansk kvalitet. Men det stod hurtigt klart, at der var brug for mere end det. Alle produktinformationer og vejledninger i manualen er opdaterede. Med systemløsninger og inddelt i kategorier med hver deres baggrundsfarve og systemnavne, f.eks. indervægge, ydervægge, etagedæk og lofter. Den måske lidt oversete web-version af manualen kan i øvrigt læses her: ABM Gulve som: Flydemørtel Anhydrit Polyurethan Epoxygulve Patiogulve Termogulve ABM Gulve i: Kontorer Forretninger Værksteder Institutioner Lagerlokaler Udstillinger - Først skulle en hel del fuger laves om. Samtidig oplærte vi et antal kinesere i at lave kvalitetsfuger, men vi kunne se, at det kun ville fungere, hvis der også var et omfattende tilsyn med fugearbejdet, siger Flemming Bille. Resultatet blev derfor, at Roskilde Fugeteknik i samarbejde med søsterselskabet Fugebillen har skiftende folk i Kina, frem til fugearbejdet bliver afsluttet i begyndelsen af Danskerne fører tilsyn med arbejdet og udfører selv de mest krævende fuger f.eks. i ventilationsskakter og elskabe. Bruger dansk fugemasse Heller ikke kinesiske fugepistoler og fugeprodukter levede op til dansk standard. Roskilde Fugeteknik har derfor indført bedre udstyr og danske fugemasser, der er langt bedre at arbejde med end de fugemasser, den kinesiske virksomhed oprindeligt havde valgt. Roskilde Fugeteknik fik hjælp af den danske producent Dana Lim A/S, der har kontor og lager i Beijing, og som leverer den kvalitet fugemasse, som de danske fugefolk kender hjemmefra. Roskilde Fugeteknik udfører elastiske fuger og har blandt andet specialiseret sig i laboratorier og renrum. Virksomheden har både Risø, DTU, Københavns Universitet og en række medicinalvirksomheder på referencelisten. ABM Gulve 03 ApS Pedersmindevej 5-7, 8362 Hørning Spændende trappedesign Topkvalitet indvendige døre Flot, elegant og klassisk men også mange nye design. Alle træsorter med træ, stål eller glasgelænder. Professionel inspirerende rådgivning sikrer den rigtige løsning til netop din bolig. Bredt sortiment i topkvalitets indvendige døre samt vinduer og døre i mahogni og fyrretræ. Besøg vor store udstilling i Hove, Sjælland og se de afgørende fordele. atab-trapper a-vinduer & Lundevej 13, Hove, 2765 Smørum Tlf info@atab-trapper.dk

12 Side 12 Nr December 2010 Tæppefliser i front for miljøet Det er ikke nok at se godt ud, man skal være god hele vejen igennem. Det kunne være mottoet for tæppeflisegiganten InterfaceFLOR Af Michael Rughede Sig tæppefliser, og ordet får dig måske til at tænke alt for gammeldags! Måske mens hele ørkner af støvede filtgulve i nedslidte kontorlandskaber flimrer for dit indre øje. Men se nu her. Sådan behøver det slet ikke at være. Amerikanske InterfaceFLOR har for længst vist, at man ikke hænger fast i fortiden, men at man lever og ånder for fremtiden. Man sætter faktisk overliggeren for tidens hotteste trend - bæredygtighed. Tæppefliserne fremstilles med masser af genbrug og social ansvarlighed. Det lyder måske ligefrem kedeligt. Nå ja, slutresultatet er i hvert fald tæpper, hvor der kan være endda rigtig knald på både farver og mønstre. Se bare serierne Latin Fever og Tribal Rythms, eller hvad med lidt power-striber fra Ambiance-kollektionen. Man falder ikke i søvn ved at kigge på de tæpper, og samtidig er samvittigheden ren som nyfalden sne. Tæppeluv og bagside består af en stor mængde genbrugsprodukter, og to af seriens design er baseret på den såkaldte mikrotuft-teknologi. Den bruger 20 % mindre garn til luven, men opretholder stadig en høj ydeevne gennem en slidstærk overflade. CO2 neutralt og minimalt spild Andre måder at tænke bæredygtighed på er f.eks. en speciel ordning kaldet Cool Carpet. Den følger med som standard til flere af tæpperne. Man regner ud, hvor stor en CO2-udledning tæppet har gennem dets fulde levetid og køber så en tilsvarende mængde CO2-kvoter. Bæredygtigt genbrug Man kan selvfølgelig vælge mindre hidsige versioner. Men det er som sagt ikke vågn op-effekten, som InterfaceFLOR satser på. Det er at gøre produkterne bæredygtige. Man har da også modtaget en række fremtrædende priser for de bæredygtige produkter, og InterfaceFLOR er nummer 1 på analysevirksomheden Globe- Scans liste over de mest bæredygtige virksomheder. Udpeget af bæredygtighedseksperter. Ambiance er seneste eksempel. Kollektionen er en af de mest bæredygtige hidtil og med minimal indvirkning på miljøet. Tempo varmegulv - Vi har tænkt på det hele..! Lagerføres hos Bygma og udvalgte XL-Byg Tæppefliser med farver og samvittighed. Hele vejen igennem tænker InterfaceFLOR miljø og bæredygtighed. Målet er 0-miljøpåvirkningi Kvotesystemet betyder, at lande har forpligtet sig til ikke at udlede mere end en bestemt mængde CO2, og der er lavet en børs, hvor man handler med kvoterne. Køber man en CO2-kvote, trækkes den mængde ud af den samlede mængde CO2, som landet må udlede. Der skal altså skrues ned for udledningen et sted i produktionen. På den måde kan man sige, at Cool Carpettæppernes fodaftryk på klodens miljø neutraliseres. Men også i selve designet af nogle af tæpperne har man specielle spareteknikker. Det er ved at bruge biomimicry (eller bio-efterligning), hvor mønstre fra naturen efterlignes. Tæpper med dette design kan monteres uden hensyn til garnretning. Det betyder, at mindst muligt af tæppet går til spilde. - Vi udvikler hele tiden bæredygtige og innovative løsninger til designet af de traditionelt CO2-tunge produkter på grund af vores engagement i bæredygtighed. Ambiance er et godt eksempel på, hvor langt vi er nået, da vi her kan se, at det er muligt at skabe bæredygtige produkter uden at gå på kompromis med kvalitet eller skønhed, siger Nigel Stansfield, der er Senior Vice President of Product & Innovation i InterfaceFLOR. InterfaceFLOR s fokus på bæredygtighed går helt tilbage til midten af 1990 erne, hvor man erklærede, at virksomhedens påvirkning på miljøet skulle være helt elimineret i Målsætningen kalder man Mission Zero, og den har indflydelse på alle virksomhedens forretningsmæssige beslutninger, fremstilling og design. Lige nu er man nået over halvvejs med at realisere Mission Zero-målet, lyder meldingen. rughede@odsgard.dk

13 Nr December 2010 Side 13 Sikkert gulv til talknuserne Revisonsfirma valgte et Altro sikkerhedsgulv, da det skimmelplagede køkkengulv skulle udskiftes I foråret 2010 stod Pricewaterhouse- Coopers overfor en større udskiftning af gulvene i sit køkken- og kantineområde. Under det eksisterende vinylgulv var der opstået skimmelsvamp, og det krævede en total udskiftning af gulvene. I alt ca. 400 m2 gulv. - Vi indhentede tilbud fra forskellige gulvleverandører og havde i den forbindelse bl.a. overvejelser om at lægge et epoxy gulv. Men da det ville kræve, at den eksisterende støbeasfalt blev brækket op, og alle kølebokse skulle fjernes, vurderede vi, at det ville være for omfattende og tidskrævende, siger ingeniør Mari Brandl fra Rambøll. I kantinen hos PricewaterhouseCoopers indtager 500 mennesker deres daglige brød. De kunne se frem til 14 dage uden frokost, så det gjaldt så vidt muligt om at minimere tidsforbruget i forbindelse med renoveringen. Valget faldt på en K30 vinylgulvsløsning fra Altro. Det kan lægges uden problemer oven på den eksisterende støbeasfalt. Dertil kommer naturligvis de skridsikre egenskaber for gulvet, hvor kokke og køkkenskrivere Fuldglasvægge klarer kravene Deko scorer endnu et kvalitetsstempel og CE-mærker Deko FG fuldglasvæggene Der er i markedet inden for indretning af alle typer bygninger en stigende efterspørgsel, såvel nationalt som internationalt, på produkter, hvor CE-mærkninger er et krav. Det har udbyderen af flytbare skillevægge, Deko, taget konsekvensen af. Med CE-mærkningen af Deko FG og Deko FG Fire fuldglasvægge understreger Deko, som den første og eneste danske virksomhed, at produkterne lever og til dette krav. CE-mærkningen kræver, at produkterne lever op til en række krav, der angår deres egenskaber og ydeevne. Og derfor skal produkterne erhverve en ETA-godkendelse (European Technical Approval). Den består af en teknisk vurdering på baggrund af en række forskellige afprøvninger af styrke og stivhed, brandprøver og prøvninger for luft- og lydisolation. - Vi ser det som en kæmpe gevinst for Deko at signalere, også over for vores internationale kunder og samarbejdspartnere, at vi er dybt fokuserede på at være teknisk førende, og samtidig sætter vi en ære i at være på forkant med nye krav står fast, selvom der er spildt lidt sovs og kartoffel på gulvet. til vores produkter, siger eksportdirektør Bjørn Zebitz. Allerede i 2003 blev udbyderens klassiske systemvægge CE-mærket. Det er også noget, der har vakt genlyd hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. - En ETA-godkendelse indeholder dokumentation for skillevæggens egenskaber. Deko har som den første virksomhed i Danmark valgt at benytte denne mulighed for at dokumentere deres skillevægssystemer efter de nye europæiske regler. Alle byggeriets parter har gavn af at kunne få pålidelig og fyldestgørende information om byggevarers egenskaber, udtaler civilingeniør Ejner Jerking, EBST. -hawin Stabile planker Mange boligejere drømmer om brede massive planker, så langt øjet rækker hen ad stuegulvet. Med brede planker får gulvfladen et eksklusivt udseende, og ekstra brede gulvplanker giver ro og fremhæver rummets linjer. Planker kan dog være drilske. De arbejder som regel afhængigt af fugt og temperatur, så det er svært at undgå større og mindre revner mellem plankerne. Gulvvarme vil gøre gulvet endnu mere levende, og den slags opvarmning egner sig generelt ikke til planker over 14 cm brede. Nogle af problemerne kan undgås ved at vælge lamelplanker. Timberman har f.eks. en 19 mm Slotsplank. Lamelopbygningen gør den særdeles formstabil. Væk er revnerne, og den tåler gulvvarme. Konkret er Slotsplank også forsynet med et patenteret samlesystem, MultiClic, der gør det nemmere at lægge trægulvet. En lille tap i endestødet sikrer en ekstra stærk og tæt samling, så lægningsfejl i form af revner undgås. Mæglere og Balustre samt specialopgaver Høsten Trædrejeri ApS Høsten Teglværksvej 2, 4690 Haslev Tlf.: Fax: finn@hoesten-traedrejeri.dk NYHED! - gulvpladen til gulvvarme VÅDRUM MK-godkendt (MK7.21/1776) Afdelingschef hos DS Certificering, Thomas Bruun (tv) og udviklingschef hos Deko, Finn B. Jahn. NOVOPAN KLIMAGULV VÅDRUM er løsningen, der gør det nemt at installere vandbaseret gulvvarme i badeværelset i ældre etage-ejendomme, 1- og 2-plans huse/villaer o.lign., hvor gulvet er udlagt på en trækonstruktion. Vådrumsløsningen består af en fugtbestandig gulvspånplade med fræsede spor til nedlægning af alu-varmefordelingsplader og varmeslanger samt tilbehør til udførelse af konstruktionen, som f.eks. fibergipsplade, vandtætningssystem m.m. Rekvirer specialbrochuren NOVOPAN KLIMAGULV VÅDRUM for mere info! 8550 Ryomgård T salg@novopan.dk

14 Side 14 Nr December 2010 Gyserafgørelse Af Jørli Petersen Et point. Ét sølle point adskilte årets nummer et og to på listen over de bedste nye varebiler på det danske marked i Årets Varebil 2011 i Danmark er ikke en, men hele tre biler. Opel Movano og Renault Master vandt den nervepirrende afstemning, men de var kun to af trillingerne, der var til stede. Nissan NV400 kommer først til Danmark i løbet af foråret Inden den tætteste afstemning i den danske kårings historie skulle årets fem bedste nyheder nomineres, og her faldt en af BygTeks forhåndsfavoritter. Van of the Year i Europa 2010, Nissan NV 200, nåede ikke blandt de sidste fem. En kæmpe overraskelse for BygTeks medlem af juryen. Den lille 2-tons varebil med de mange praktiske og frække detaljer manglede et enkelt point for at komme blandt de fem nominerede, mens Opel Movano og Renault Master sammen med Fiat Doblo fik maksimum stemmer. Samtlige 10 medlemmer af den danske jury satte kryds ved Master/Movano og Fiat Doblo Cargo, mens resten af feltet kæmpede om at komme blandt de sidste fem. 200 som nummer to Før afstemningen havde BygTeknik Nissan NV200 som årets nummer to. Nissans rumvidunder kilede sig ind mellem Master/Movano og Fiat Doblo, men da en af favoritterne blev stemt ud inden finalen, overtog Fiat Doblo rollen som BygTeks nummer to. De øvrige biler uden for finalerunden var Kia Venga, Peugeot 5008 og Toyota Sportsvan, mens de tre, der skulle udfordre årets jævnbyrdige kamphaner, blev Mercedes Vito, Opel Meriva Activan og VW Caddy. BygTek havde fire ud af de fem på vores liste over nominerede, men vi havde gerne set Mercedes Vito udskiftet med Nissan NV 200. Den nye Mercedes Vito er efter oplysninger fra Mercedes en helt ny bil. Udvendigt er der minimal forskel fra gammel til ny Vito, men al teknikken er udskiftet, siger Mercedes, og der er noget om snakken. Vi har ikke talt og sammenlignet komponenter på ny og snart gammel Vito, men motoren er ny og bedre, der er måske også en anelse bedre kørekomfort i bilen, men når BygTek havde udelukket Vito To af de tre biler der deler titlen Årets Varebil i Danmark Opel Movano og Renault Master vandt den nervepirrende afstemning foran Fiat Doblo Cargo med et enkelt point. Nissan NV 400 er identisk med de to vindere, men kommer først til Danmark i løbet af foråret Fakta Årets Varebil i Danmark Opel Movano/Renault Master/Nissan NV point 2 Fiat Doblo Cargo 71 point 3 Mercedes Vito 52 point 4 VW Caddy 28 point 5 Opel Meriva Activan 27 point Sådan stemte BygTek De fem nominerede Fiat Doblo Cargo Nissan NV200 Opel Meriva Activan Master/Movano/NV400 VW Caddy Afstemningen Master/Movano/NV400 Fiat Doblo Opel Meriva Activan VW Caddy Mercedes Vito 10 point 6 point 4 point 3 point 2 point fra årets top-5, hænger det sammen med kabinen. Der er stadig alt for lidt plads i en Vito. En langbenet dansker må krølle sig sammen, førersædet kan ikke komme tilstrækkeligt langt tilbage, og resten af indretningen er alt for typisk tysk. Fedtet med plads og ikke specielt praktisk. Det er, som om tyske varevognsingeniører glemmer, at der skal sidde mennesker bag rattet op til otte timer om dagen, fem dage om ugen, år ind og år ud. De mindste Kia Venga og Toyota Sportsvan slog ikke igennem i den afsluttende todages duel mellem årets nye varebiler. Begge er biler med mange kvaliteter, men ingen var så opsigtsvækkende, at juryen faldt i svime. Det samme kunne man sige om Peugeot Igen en bil med mange kvaliteter, men prismæssigt hører 5008 til i den dyre ende, og det kostede den ellers lækre Peugeot en god portion point. Eneste såkaldte mini og dansk ombyggede varebil blandt de fem nominerede var Opel Meriva Activan. Netop godkendt som dansk varebil nåede Activan akkurat frem til kåringen, og foruden gode køreegenskaber var det de anderledes sidedøre af selvmordstypen, der hentede de afgørende point. Bagdørene er en smart og praktisk løsning til en typisk distributionsbil, som ikke nødvendigvis skal kunne køre med stort læs. Næsten dødt løb Resultatet af Årets Varebil i Danmark 2011 endte med 72 point til trillingerne fra Opel, Renault og i løbet af nogle måneder, Nissan. Faktisk sælges de tre biler af fire forskellige danske importører. Renault Truck sælger også Renault Master i de største udgaver, mens årets nummer to har god grund til ærgrelse. Fiat Doblo manglede det sidste og afgørende point. Van of the Year i Europa 2011 endte som nummer to i Danmark, mens årets nummer tre er Mercedes Vito, bilen BygTek ikke havde blandt årets fem bedste nyheder. VW Caddy endte som nummer fire med 28 point, og når den nye model Caddy ikke kravlede højere op på listen, er det, fordi der ikke er så forfærdeligt meget nyt i den. Stadig en lidt tarvelig og for skrabet kabine, igen en typisk tysker. Udmærkede nye motorer, men så er det også sagt, men selvom Caddy er VW s bud på minimalisme, hentede den et enkelt point mere end Opel Meriva Activan, der endte sin danske debut med 27 point. Bæstet Af Jørli Petersen Mazda har brugt finanskrisen til at bygge en helt ny BT-50, der er Mazdas pickup med nyttelast i omegnen af 1,2 tons. Den nye BT-50 kommer på markedet, inden solen står alt for højt på himlen i 2011, og det er en helt anderledes pickup end den nuværende model, som hører til i den konservative afdeling. Bilen er et sofistikeret bæst, siger Mazda om den nye BT-50, som netop har haft verdenspremiere i Australien, der er et af de store markeder for biler af pickup-typen. Bilen skal signalere aktiv livsstil, fortsætter Mazda, og de første billeder af den nye pickup viser tydeligt, at man går helt nye veje. Mazda træder i Mitsubishis fodspor med en spændende og designet pickup og satser på høj genkendelsesværdi, når den nye BT-50 dukker op i gadebilledet. Som noget nyt har Mazda gjort sig umage med design til den bagerste del af bilen. For første gang ser vi baglygter, der fortsætter ind i selve bagklappen, og motormæssigt er der også masser af nyt i den næste BT-50. Nye motorer Den nuværende 4-cylindrede 2,5 motor går på pension. I stedet lægger Mazda den nye 2,2 liters dieselmotor i maskinrummet, og mon ikke 2,2-motoren skifter retning, så den kommer til at ligge på langs i bilen. Mazdas nye 2,2 diesel er lækkerier fra øverste hylde. En helt nyudviklet motor der er fremtidssikret til også at klare de miljønormer, der træder i kraft i 2015, og effektmæssigt er det udelukkende et spørgsmål om, hvor mange kræfter Mazda vil hive ud af motoren. I Mazda 6 fås den nye 2,2 motor med 182 HK, vi gætter på lidt mindre heste i BT-50 til fordel for et højere moment, men bilens data er stadig ukendt, ligesom vi ikke ved, om det spændende design fortsætter i kabinen. BT-50 bygges i Thailand, og når Mazda sender en ny pickup på markedet, følges den op med en ny Ford pickup. Mazda-Ford samarbejdet forsætter, selvom Mazda med samarbejdspartnere netop har købt de sidste Ford-aktier tilbage, så fra dags dato er Ford kunde hos Mazda og ikke mere. Vi gætter på identisk teknik i Mazda BT-50 og den nye Ford Ranger. Vi forsøger også med et forsigtigt gæt, der siger, at Mazda får et lille forspring på det danske marked.

15 Få en ny hårdtarbejdende kollega Lad Ford Transit tage slæbet. Uanset om det er langt, højt, småt, let eller tungt, så har Ford Transit plads til det hele. Med tre forskellige akselafstande, tre taghøjder, fire karosserilængder samt for-, bag- eller 4-hjulstræk kan du skræddersy din Ford Transit, så den matcher dine behov perfekt. Alle varianter har bagdøre i fuld højde, skydedør i højre side, og et varerum med indbyggede surrekroge, der kan indrettes, så det matcher dine behov perfekt. Så kom ind til os og hør, hvordan Ford Transit kan gøre din arbejdsdag nemmere. Bilen er vist med ekstraudstyr. FORD TRANSIT ford.dk FORD TRANSIT FÅS NU FRA KR. Ford Transit fra kr. ekskl. moms og levering. Levering kr. CO g/km, brændstoføkonomi 8,8-13,9 km/l Energiklasse -

16 Side 16 Nr December 2010 Nye tegn på kemiflaskerne Kemiprodukterne har fået nye piktogrammer og signalord efter et nyt europæisk system. Det medfører nye sikkerhedsblade og opdatering af brugsanvisninger i alle virksomheder Af Michael Rughede Fra første december trådte nye kemiregler i kraft. Nu skal alle kemikalier klassificeres, mærkes og emballeres efter CLP, som er et nyt fælles europæisk system. Indførelsen af CLP får betydning for alle virksomheder, som anvender produkter, der indeholder farlige kemiske stoffer og materialer. CLP står for Classification, Labelling and Packaging. Indførelsen af CLP betyder, at de orange faresymboler, som i dag bliver anvendt på kemiprodukter, gradvist bliver erstattet af nye farepiktogrammer. Herudover indføres der nye signalord, og de nuværende risiko- og sikkerhedssætninger ændres. Som konsekvens heraf skal alle leverandører af kemiprodukter de kommende år opdatere deres sikkerhedsdatablade (leverandørbrugsanvisninger). Dette medfører igen, at alle virksomheder skal opdatere deres lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger. Arkiv over kemien Hos Würth, en af byggeriets store leverandører, har man et bredt produktsortiment, og på kemiprodukter er man blandt landets største. Her har man forberedt sig til de mange nye EU-tiltag inden for kemikalier i disse år. Dels ved at øge sælgernes kompetencer om kemikalieprodukterne og så ved at ansætte en egentlig sikkerhedsspecialist. Derfor er man klar til at informere og rådgive om, hvordan virksomheden bedst får styr på de nye regler og håndteringen af kemikalierne på arbejdspladsen og i bilerne. Omkring CLP sker det ved en opdatering af faresymbolerne på produkterne og øget informering om ændringer. Kunderne har adgang til et elektronisk kemiarkiv over produkterne og kan udskrive sikkerhedsdatablade eller udarbejde egentlige arbejdspladsbrugsanvisninger. - Det bliver hurtigt en tidskrævende opgave at holde anvisningerne opdateret, og det kan være svært at vide, hvor og hvornår man skal opsøge information, fortæller Jette Bendixen, sikkerhedsspecialist hos Würth. - Der er flere fordele ved at anvende kemiarkivet, og en af de store er, at vi automatisk giver virksomhederne besked, når der sker ændringer, de skal forholde sig til. Det gælder ikke bare i forbindelse med udrulningen af CLP, men også hvis producenterne af kemiprodukter foretager andre ændringer, som har betydning for sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisningerne. Kemiarkivet indgår i et større kemikoncept, der gør det lettere at få styr på kemien. Hvis en virksomhed f.eks. har brug for at have arbejdspladsbrugsanvisningerne med i bilen, hjælper Würth med at udarbejde mapper til det formål. Würth har også mulighed for at tilbyde at opstille et kemiskab, som både indeholder kemiprodukter og værnemidler. Kemiprodukterne opmærkes med piktogrammer, der symboliserer, hvilke værnemidler medarbejderne skal bruge, når de anvender produktet. På den måde bliver det let, hurtigt og overskueligt for alle at finde ud af, hvilke værnemidler der skal bruges. Det kan øge sikkerheden for medarbejdere, der ikke forstår dansk eller har svært ved at læse. rughede@odsgard.dk Fakta Om CLP CLP skaber fælles kemiregler i hele EU. De skal beskytte mennesker og miljø, reducere behovet for testning af kemikalier og lette international handel med kemikalier. CLP indføres gradvist og er først fuldt udrullet medio december 2010 var sidste frist for alle produkter, som indeholder såkaldt rene stoffer og materialer. Med de nye regler sker flere ændringer. De velkendte orange faresymboler erstattes gradvist med nye farepiktogrammer med hvid baggrund og rød ramme. Mange nye symboler ligner de gamle, med det er ikke en direkte oversættelse. Der indføres 2 nye signalord: Fare og advarsel. De nuværende R-sætninger (risikosætninger) ændres til H-sætninger (H står for hazard, som på dansk betyder fare). F.eks. bliver R21 (farlig ved hudkontakt) til H312 (farlig ved hudkontakt). De nuværende S-sætninger (sikkerhedssætninger) ændres til P-sætninger (P står for precautionary, som på dansk betyder advarsel). F.eks. bliver S2 (opbevares utilgængeligt for børn) bliver til P102 (opbevares utilgængeligt for børn). Mange af de nye sætninger ligner de gamle, men mange helt nye til kommer også til. Virksomhederne har pligt til at instruere deres medarbejdere i de nye faresymboler, signalord og H- og P-sætninger. Nej til farligt arbejde i byggeriet Arbejdstilsynet dumper igen sikkerheden på byggepladserne. Det får Dansk Byggeri og BAT til at råbe vagt i gevær Produktomtale er firmaernes egen præsentation. ÅRETS PRODUKTOMTALER Posi-Joist bjælken Over halvdelen af de byggepladser, som Arbejdstilsynet besøgte i den seneste kontrolaktion i november, havde sikkerhedsmæssige brister. Der blev uddelt 150 strakspåbud fordelt på 105 byggepladser, mens 90 byggepladser slap uden anmærkninger. Både hos Dansk Byggeri og BAT, Bygge, Anlægs- og Trækartellet, vækker resultatet bekymring. Dansk Byggeri mener, at nogle steder ofres sikkerheden tilsyneladende i kampen for at vinde opgaverne. - Vi ser desværre, at der er en tendens til, at sikkerhed opfattes som en ekstra udgift, man kan skrue op eller ned for, siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, og fortsætter: - Nogle kunder ser ofte kun på den pris, de selv skal betale for arbejdet, og ikke på den pris, som den udførende risikerer at skulle betale i form af slid på kroppen, eller dét der er værre. Det er vigtigt at huske på, at når vi er på byggepladser, så kan selv en lille sikkerhedsbrist føre til en alvorlig ulykke. Ud af byggebranchen Hos BAT spørger man, hvor længe sikkerheden skal have lov at halte. - Enhver kan sige sig selv, at der er noget riv ravende galt, når over 50 % af byggepladserne får dumpekarakter af Arbejdstilsynet!, siger Jørn Erik Nielsen, formand for BAT s arbejdsmiljøudvalg. BAT mener derfor, at det er på tide at overveje skrappere sanktioner. - Man kan godt overveje, om nogen firmaer er for farlige at have gående, og om de skal kunne miste retten til at drive virksomhed i bygge- og anlægsbranchen, siger Jørn Erik Nielsen. Flere resurser efterlyses BAT konstaterer, at resurserne til Arbejdstilsynet beskæres i finansloven for 2011, og at det samme sker med resurserne til den indsats, som branchearbejdsmiljørådene gennemfører. Det eneste sted, hvor der er kommet flere resurser, er i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som arbejdsmarkedets parter selv finansierer 100 % via en aftale i overenskomsten. - Vi er ikke glade for at bruge løs af vores egne penge og så samtidig konstatere, at regeringen trækker tæppet væk under den statslige indsats, siger formanden for BAT s arbejdsmiljøudvalg. Han beklager samtidig, at den nuværende screeningsordning af virksomhedernes arbejdsmiljø tilsyneladende er på vej ud. - Screeningerne har vist sig at være for dyre, og derfor vil regeringen skrotte dem. Dermed kan byggefirmaer gå fri af myndighedernes opmærksomhed i årene fremover. Men vi appellerer til, at politikerne på Christiansborg sørger for, at Arbejdstilsynet kommer op i gear i et fremtidigt risikobaseret tilsyn og får tilført de nødvendige økonomiske resurser til at føre kontrol med sikkerhed og sundhed på byggeriets arbejdspladser, siger Jørn Erik Nielsen. Palsgaard Træ A/S lancerer nu den unikke løsning til indbygning af installationer i dæk og flade tage. Frirummet mellem over- og underflangen giver stor fleksibilitet til placering af installationer og muligheder for isætning af isolering. Med Post-Joist bjælken opnås stor arkitektonisk designfrihed og ekstrem enkel montage. Den åbne konstruktion i bjælken betyder lav egenvægt, hvilket yderligere gør montagen hurtig og let. Post-Joist bjælken kan leveres færdigisoleret fra fabrikken, herved spares arbejde, tid og penge for håndværkeren. Bjælken har utallige fordele bl.a.: Højere spændvidde Leveres isoleret/uisoleret Prismæssig konkurrencedygtig Nem fremføring af alle former for installationer Kontakt os for yderligere oplysninger. Tlf

17 Nr December 2010 Side 17 Produktomtale er firmaernes egen præsentation. Z-IN dobbeltkile - enkel, hurtig og sikker opklodsning i forbindelse med montering af vinduer og døre ÅRETS PRODUKTOMTALER Nye produkter fra BITUM Danmark Flexigum 2-komponent sprøjtemembran typegodkendt af Vejdirektoratet. Vejrbestandig uanset lagtykkelse (dampspærre/vejrligsforanstaltning) Anvendes til alle vandrette og lodrette flader incl. ind- og udvendige bassiner/tanke 1500% brudforlængelse med ekstrem revneroverbyggende evne uden samlinger Flexigum 2-komponent bro/asfaltmembran til parkeringsdæk, broer etc Udlægges i én arbejdsgang 1200 m2 om dagen. Meget konkurrencedygtige priser Z-IN dobbeltkile er fremstillet i plast og suger derfor ikke fugt. Z-IN dobbeltkile fås i 3 størrelser som dækker alle fugebredder mellem 7 og 22 mm. Z-IN dobbeltkiler købes hos tømmerhandlere, og andre professionelle forhandlere af byggevarer. Flexigum Paste 1-komponent membran til manuel påførelse Testet af Vejteknisk Laboratorium Binder på alle overflader som træ/ stål/beton/pvc mm. Tlf Forskelligartede akustikpudsopgaver Mange års erfaringer og kendskab til puds, lydabsorption og akustik, er grundlaget for udviklingen af Lithos akustiksystemet. Eftersom den pudsede overflade er slibebar og ikke indeholder noget plastholdigt materiale, er det lettere at reparerer eventuelle skader uden farveforandring på det ødelagte område. Ydinggaard ApS har de seneste år udført flere spændende akustikpudsopgaver af meget forskelligartede karakter, men alle med samme ønske om et flot monolitisk og akustisk fantastisk resultat. Ydinggaard ApS har specialiseret sig i at lave eksklusive akustiske løsninger. Lithos overfladen er som udgangspunkt hvid, men den kan fås i andre lysere farver. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvorledes vores produkt kan Konferencerum fra reklamebureauet Mensch, Sct Petri Passagen i København bruges. Vi udfører såvel lofter som vægge. Vores løsninger tiltaler såvel erhverv som privat, det eneste krav vi har, er at man går op i æstetik og finish. Lithos er særdeles velegnet i rum eller omgivelser, hvor der er behov for akustisk dæmpning eller blot regulering. Lithos er et af de akustisk bedste på markedet, at det ligeledes har den pæneste overflade uden synlige samlinger, er blot en bonus. Vi ser et samarbejde, hvor du har lyd-bevidste kunder, som gerne vil betale for at have en fremragende indvendig akustik. Lithossystemet giver monolitiske glatte lofter og vægge. Overfladen fås som standardudførelse i en glat pudset struktur, som passer ind i de fleste miljøer, men grove strukturer kan også leveres hvis det ønskes. Akustikpudsen kan farves i valgfrie farver fra NCS-farver, dog ikke i alt for mørke nuancer. For specielt fremstillede farver og struktur kontakt da venligst Ydinggaard ApS. Lithossystemet kan monteres som nedhængt system, hvis der er behov for at gemme eventuelle installationer eller direkte på eksisterende underlag, hvis dette måtte være ønskeligt. Det er samtidig muligt at montere Lithos i hvælvinger og buer eller andre steder, hvor underlaget ikke er plant. Se vores hjemmeside, og/eller ring til Kurt på for en uforpligtende samtale. Økonomistyrelsen, København

18 Side 18 Nr December 2010 Produktomtale er firmaernes egen præsentation. Trådløs overvågning af fugt og temperatur i konstruktioner ÅRETS PRODUKTOMTALER Læg nye tagsten uden undertag Fugtskader kan opdages i tide med nyt trådløst overvågningssystem, der viser fugt- og temperaturkurver fra udvalgte steder i konstruktionen Det er en målsætning at holde byggeriet tørt og sikre, at indtrængende fugt ikke udvikler sig til større skader. Hidtil har løsning til overvågning af fugt været baseret på manuel aflæsning af indbyggede sensorer. Aflæsning af sensorerne er typisk foretaget med måneders mellemrum. BMT Instruments ApS, har nu lanceret et trådløst system, der er en trådløs variant af de kendte fugtmålerondeller, som har været brugt i 30 år. De elektroniske rondeller kan bores ind i træ og indstøbes i beton. De er forsynet med batteri og sender i 5-10 år en fugtmåling hver 6. time til et opsamlingspunkt. Via mobilnettet videresendes målingerne til en server hos BMT Instruments. Her kan bygherre logge sig på og følge temperatur og fugt i bygningen. Alle, der har behov for at få overvåget fugt i kortere eller længere perioder, kan anvende systemet, enten som en midlertidig installation til f.eks. at bestemme restfugt i beton eller til permanent overvågning af fugtkritiske konstruktioner. BMT Instruments ApS sælger og installerer systemerne og kan også tilbyde en udlejningsservice. BMT Instruments ApS er et datterselskab af Bygge- og Miljøteknik A/S. Den nye Modula tagsten fra Wienerberger Mange ældre ejendomme og bygninger fra 60 erne og 70 erne er bygget med et undertag, der består af tynd folie, og som er uden sammenligning med den kvalitet, man bruger i dag. Det er dårligt isolerede tagkonstruktioner, som ikke tåler tidens tand, og derfor står foran at skulle udskiftes. Men en udskiftning af undertaget kan blive en bekostelig affære. Wienerberger har derfor udviklet en ny type tagsten, Modula, som kan lægges uden undertag. Modula-stenene skal ikke understryges, og de er udformet med overlægning med false, der gør taget tæt og vejrbestandigt. Når Modula kan lægges uden undertag bliver der i stedet plads til ekstra isoleringsmateriale. Tagkonstruktionen bliver mere enkel, hvilket både sparer på udførelsen af arbejdet og mindsker risikoen for fejl i konstruktionen. Modula er nem at oplægge og det gør stenen til et oplagt valg i ældre ejendomme, hvor taget står for udskiftning. Omfattende udvikling De nye Modula-tagsten er resultatet af to års udviklingsarbejde, hvor stenene er blevet udsat for et omfattende testprogram på Wienerbergers eget testcenter i Holland. Wienerberger er ISO 9001-certificeret, og Modula lever derfor op til den strenge europæiske standard. Modula produceres i hårdtbrændt ler, hvilket gør stenen meget stabil. Stenene har en fleksibel lægteafstand mellem 320 og 370 mm og kan lægges fra 25 grader og opefter uden undertag. Tagstenen fås i farverne naturrød, rød rustik engoberet, skifer engoberet og sort ædel-engoberet. Finnis opretningssystem Den nye FINNI`s opretterskinne gør det muligt at lave kiler som former sig efter skævheden i de gamle spær og samtidig kan lave en ret overside i den ønskede højde. Finnis Opretningsskinne består trods sin umiddelt simple udførelse af i alt 88 dele. Selve skinnen er Extruderet Aluminium, som er eloxeret i en koksgrå farve, hvilket gør det nemmere at bruge den sammen med laser-nivelering. I begge sider af skinnen er der lavet et spor netop til brug med laser-nivelering, i forbindelse med opretning af gulve. Alle bevægelige dele er udført i rustfrit stål. Skinnen er 300 cm lang, hvilket betyder at den er i en længde der er til at håndtere på taget, samtidigt med at langt de fleste tage ville kunne klares i 2 etaper. I hver ende af skinnen er der stilleskruer med en indbygget skala, der gør det nemt at stille de faste mål i top og bund af kilen. De øvrige målepunkter på skinnen følger automatisk konturen på det eksis- Tlf terende underlag, når skinnen er frigjort på låsepalen. Låsepalen kan ydermere fastlåses både i den frigjorte og låste position, dette sikrer at målepunkterne ikke utilsigtet frigøres. KNUD LARSEN PROFESSIONEL Tlf Tagstenen fås i farverne naturrød, rød rustik engoberet, skifer engoberet og sort ædel-engoberet. MAX 4 FS09 og MAX 4 FS10 Therm armerings- og afretningsplader bruges til udstøbning og armering af ultratynde og meget lette betongulve. Max4 pladerne har en meget lav byggehøjde på kun 10 mm. og er specielt udviklet til renovering i den ældre boligmasse, hvor der ofte kan være problemer med belastning, højde og vægt. MAX 4 produkterne Max4 er stålplader med en specielt presset og udstanset profil. Max4 FS09 består af en profileret over- og underplade og Max4 FS10 Therm består af en profileret overplade og en plan underplade. Disse er forbundet med hinanden ved hjælp af presformning (TOX). Lyddæmpende gulve Ved lyddæmpende gulve udlægges Max4 pladerne på et tyndt lyddæmpende underlag som Fonofive Trinlyddæmpning (6 mm.). Building Value Tlf Gulve med gulvvarme Max4 pladerne er meget velegnet til ultratynde gulve med gulvvarme. I Max4 FS10 Therm pladerne kan der mellem over- og underpladen indbygges Elkabler eller tynde vandbårne slanger (Ø 8 mm.), hvorved pladerne også vil virke som effektive varmefordelingsplader. På denne måde kan højden begrænses til kun 15 mm (+ slutbelægning). Udstøbning af gulve Efter nedlægning af Max4 pladerne (og evt. indbygning af gulvvarme i Max4 FS10 Therm), udstøbes der en cementeller anhydritbaseret selvnivellerende gulvflydespartel. På grund af den åbne struktur i Max4 pladerne, flyder spartelmassen ned i og igennem disse og virker derfor både som udfyldning og afretning. Tlf

19 Nr December 2010 Side 19 Produktomtale er firmaernes egen præsentation. Stop støvet med Alfix! Alfix præsenterer den første danske støvreducerede fliseklæber: Letfix extra - Less Dust. Den minimale udvikling af støv, når pulveret hældes ud af Letfix extra - Less Dust posen, forbedrer arbejdsmiljøet betydeligt for brugeren. Samtidig reduceres den tid, der efterfølgende skal bruges på støvsugning af støvrester. Med Less Dust er der mulighed for effektivt at sætte en stopper for støvet! Less Dust har de samme gode egenskaber som den populære Alfix Letfix extra. Less Dust kan kendes på den grønne etiket på emballagen. Almindelig fliseklæber Almindelig fliseklæber støver ved ophældning i spand. ÅRETS PRODUKTOMTALER Letfix extra - Less Dust Letfix extra - Less Dust støver betydeligt mindre. To klare fordele Et sundere arbejdsmiljø Besparelse af tid og dermed en bedre økonomi left/right Det personlige høreværn som mindsker risikoen for høreskade En af årets spændende nyheder hos otto schachner er left/right høreværnet, som udstråler nytænkning baseret på det faktum, at dine ører ikke er ens og ikke sidder symmetrisk på hovedet left/right høreværnet er fra vores svenske leverandør MSA Sordin, og de udviklede for en af verdens mest krævende og prestigefyldte kunder et helt nyt høreværn, som er så personligt, som et høreværn kan være, uden det er skræddersyet til den enkelte. left/right høreværnet, der nu kan købes af alle, adskiller sig fra andre høreværn på en række punkter. For første gang nogensinde er den venstre ørekop anderledes end den højre, og høreværnet sidder derfor bedre. For første gang nogensinde er der en hovedbøjle, der er baseret på det koncept, at ørerne ikke sidder midt på hovedet. Ørekopperne er lavet så store, at de kan passe til alle typer ører uanset størrelse. Og så er de samtidig forsynet med tynde og fleksible tætningsringe. Alt i alt giver disse nye koncepter et høreværn med en fantastisk pasform og komfort. MSA Sordin har endvidere ændret tankegangen om at jo højere dæmpning jo højere pris. Du skal ikke vælge høreværn efter prisen med efter dit behov for dæmpning. Derfor er prisen ens for de 3 niveauer af dæmpning, som høreværnet findes i low, medium eller high. left/right kan fås i 3 smarte farver, både med hovedbøjle og som hjelmhøreværn. Ligeledes fås left/right som radiohøreværn med medium dæmpningsniveau i alle 3 farver. Kontakt otto schachner på telefon for yderligere oplysninger. Tlf Limtræsdæk - en innovativ løsning til dansk byggeri Den danske importør af limtræsdækkene, Profile i Rødekro, introducerede første gang limtræsdæk fra tyske Hüttemann på byggemessen i Fredericia i 2004, og selvom salget startede langsomt, har den danske forhandler hele tiden fastholdt troen på, at limtræsdæk vil blive efterspurgt i Danmark. Mange forhandlere og tømrermestre har opdaget fordelene ved limtræsdækkene, og på det tyske marked, hvor man ellers har lange traditioner for at bruge betondæk, har limtræsdæk vundet indpas. Hüttemann Limtræ blev grundlagt af Josep Hüttemann i 1891, og i 1951 startede man produktion af Limtræ i Olsberg. Siden har Hüttemann udvidet med produktion i Wismar. Begge fabrikker producerer med den absolut højeste og nyeste teknologi, og har en produktionskapacitet på over m3 pr år. En stor del af produktionen ligger i dag på dæk- og vægelementer, som produceres i bredder op til 960 mm. Herudover fremstilles en stadig større mængde bjælke- og plankespær. Hüttemann Limtræ er selvfølgelig CE-mærket 350 kvadratmeter på en dag Profile har selv m2 lagerhaller på Skånevej i Rødekro, hvor man har 75 forskellige dimensioner som fast lagervare. Virksomheden har siden 1. januar 2003 leveret tusindvis af m3 limtræ til den danske byggebranche, og mange kvadratmeter limtræsdæk til danske byggerier, blandt andet 350 kvadratmeter til en bagerbutik i Kolding. Her arbejdede håndværkerne, fra morgen til aften, men så havde de også lagt hele dækket, og dermed gulvet til overetagen. Det var en skæv bygning, men man løste problemet ved at save hjørnerne af. Dette er til sammenligning ikke nemt i beton. Alle enhederne vejede tilsammen omkring 70 tons og kunne være på to biler. Betondæk havde vejet mere end tre gange så meget, og lastbilerne ville have kørt i rutefart. Sikker prissætning Limtræsdæk har mange fordele i forhold til betondæk, og Profile er sikker på at, flere projekterende og udførende vil få øjnene op for limtræsdækkene. Beton har en længere leveringstid, og skal udtørres efter montering. Der skal både lyddæmpning, gulv, og et nedhængt loft på undersiden. Limtræsdæk kan bruges som både færdigt gulv og færdigt loft, men de fleste vælger at lægge et svømmende gulv ovenpå. Det er samtidig nemmere for håndværkerne at give en sikker pris, da to tredjedele af projektet er materialer, og arbejdstiden er meget kortere. Som et af produktets fordele er det nemt at sætte installationer op, og dette kan påbegyndes straks når dækket er udlagt. Diverse gennemføringer volder ingen problemer. Produktet giver et godt indeklima, og når dækket er lagt er der klar til at bygge ovenpå. - Et godt alternativt tørt byggeri. - Tlf

20 Side 20 Nr December 2010 Fugtighedsmålere Murbindere Tagbelægningsartikler Træbeskyttelse BygTek s Leverandøren er rubrikken, hvor du hurtigt og let finder en samarbejdspartner med netop det eller de produkter, du har brug for til en aktuel opgave. Og ingen af dem er længere væk end telefonen... Asbestudstyr Sikkerhed & Miljø ApS Snedkervej 10, 2630 Taastrup Tlf.: Asbest - PCB udstyr Personligt sikkerhedsudstyr Balustre Høsten Trædrejeri ApS Høsten Teglværksvej 2, 4690 Haslev Fax: Tlf.: finn@hoesten-traedrejeri.dk Mæglere og Balustre samt specialopgaver Beregnere Tilbudsudregning: Jord-, Kloak-, Beton- & Murerarbejder Tlf.: Byggevarme TRÅDLØS OVERVÅGNING af bygningsdele HOLD ØJE MED DIN KONSTRUKTION Er der for høj fugt i dine konstruktioner? Bygninger og konstruktioner bør jævnligt kontrolleres og vedligeholdes. Baseret på de kendte fugtmålerondeller, kan fugt og temperatur nu dagligt følges fra din PC. Salg af Måleinstrumenter og inspektionskameraer. BMT - Instruments ApS Dr. Neergaards Vej Hørsholm Tlf.: Annoncering på leverandørsiderne - kontakt Preben Andersen tlf Geotekniske produkter Byggros A/S Egegårdsvej 5, 5260 Odense S Fax: Tlf.: info@byggros.com BG-TEX - Typar - DuraSpun - geotekstil Overnatning Saunaer Tylø sauna & dampbad, Saga Trim ApS Mileparken 30, 2730 Herlev Fax: Tlf.: Sagatrim leverer også alt i motionsudstyr Skimmelsvamp OVERNATNING Kbh. - Ishøj Enkeltvær. 395,- Dobb.vær. 495,- Morgenmad 37,- TV - Bad - Toilet Te-køkken - Køleskab Micro Clean A/S Dr. Neergaads Vej 15, 2970 Hørsholm Fax: Tlf.: Kemikaliefri afrensning af skimmelsvamp MONIER A/S Kong Christians Allé 53, 9000 Aalborg Fax: Tlf.: Leverandør af komplette tagløsninger i beton og tegl Annoncering på leverandørsiderne - kontakt Preben Andersen tlf Toiletbygninger Total toilet solutions Gadetoiletter Rastepladstoiletter Toiletkabiner Tørkloset lavtox Storhaven 7 B, 7100 Vejle Fax: Tlf.: Svampeangreb/Insektangreb Desinfektion: Hussvamp i murværk m.m. Imprægnerer såvel splint- som kerneved Også dyb indtrægning i gran Undertag Byggros A/S Egegårdsvej 5, 5260 Odense S Fax: Tlf.: info@byggros.com TYVEK - undertag - diffusionsåbent med min. 50 års levetid Vinduer Koblede vinduer Vinduer med termo Facadedøre Terrassedøre Forsatsvinduer Indvendige døre BD30 og BD60 døre Alt udføres efter mål FT Døre & Vinduer ApS Stærmosevej 30, 5683 Hårby Fax: Tlf.: info@ftdoere.dk Alt i Døre og Vinduer udføres efter mål og opgave (også koblede til ældre bygninger) DTI DVC CERTIFICERING Tlf Dansk Vindues Certificering WR Damp ApS Soderupvej 27, 2640 Hedehusene Fax: Tlf.: Udlejning af: Vinterbyggevarme Kedelcentraler Kalorifere Affugtere Annoncering på leverandørsiderne - kontakt Preben Andersen tlf Gulve, parket m.m. Fagadan Hardwoods A/S Industrivænget 34, 3400 Hillerød Fax: Tlf.: info@fagadan.com Massive plankeog lamelgulve Hårdt træ til inden- og udendørs Hegn og trådvarer Dansk Rundtræ I/S Hørsvinget 10, 2630 Taastrup Fax: Tlf.: mail: rundtrae@mail.dk Gør vort lager til Deres! Lærk Eg Rafter Spidspæle Stolper Palisader Flagstænger Dansk Rundtræ Annoncering på leverandørsiderne - kontakt Preben Andersen tlf Skodder, jalousidøre m.m. Trapper Trælast/hårdttræ Lundeborg Træ Import og salg af træ Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet. Specialer: Robinie / Akacie, Egetræ, Douglas, Lærk. tlf.: Se den nye hjemmeside: VINDUER MED OMTANKE Rationel Vinduer A/S Vardevej Sdr. Felding Tel Fax rationel@rationel.dk. Specialist i forsatsvinduer og indvendige døre Tlf mail@trehoje-traeindustri.dk