Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012"

Transkript

1 Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 STENSBALLESKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 5 3 RAMMEBETINGELSER 6 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder Strukturændring Quest Udvikling af PLC Pædagogisk udvikling af SFO Opfølgning og nye indsatsområder Etablering af nyt ledelsesteam Udearealerne Udfordringer Fysiske rammer Rygetedannelse 31 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær

3 1 STENSBALLESKOLEN Stensballeskolen er placeret i et villakvarter på nordsiden af Fjord. Skolen er afdelingsopdelt i 2 afdelinger: Indskoling ( ), og udskoling ( ) fordelt med 3-4 spor på hver årgang. Skolen er bygget gennem "knopskydning". Der er store klasselokaler de fleste steder. Skolen har mange moderne og velrenoverede faglokaler. Skolen er beliggende på store grønne arealer. SFO har pr. 1. juni 2012 omkring 350 børn (inklusiv 85 førskolebørn), SFO2 har 50 børn. Skolens ca. 800 elever kommer primært fra parcelhuskvartererne omkring skolen. En mindre del kommer fra mindre landsbysamfund som Serridslev, Haldrup, Meldrup og Blirup. Skolen har i de seneste år været i moderat vækst på grund af et omfattende parcelhusbyggeri i området

4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder I hele skoleforløbet er der tale om god trivsel blandt eleverne. Skolen har deltager i projektet "50 skoler knækker mobbekurven", og det er konklusionen på baggrund af dette forløb. I fase 1 arbejdes der i nogen grad med undervisningsdifferentiering, og undervisningen er tilrettelagt med få lærere på klassen. Der er god kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole, men vurderingen er dog, at den nuværende aftale ikke er tilstrækkelig, og at der skal sættes fokus på opgaven ud fra en egentlig evaluering. Den sprogpolitiske handleplan evalueres og udvikles løbende, men med hensyn til arbejdet med mere multimodale tilgange er man i startfasen. I fase 2 er der kun i begrænset omfang fokus på nye strukturer og organiseringer, der kan understøtte elevernes evne til at integrere, omsætte og anvende nye viden. Projektarbejdsformen indgår og den internationale dimension i nogen grad. I fase 3 er der iværksat et systematisk arbejde med dannelsen af relationer, og her er eleverne meget inddraget. I forhold til de øvrige mål på området henvises til en ny struktur, som træder i kraft med skoleåret 2012/13. Skolen er i gang med at udarbejde en plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi. SkoleIntra er den fælles platform, som anvendes både internt og eksternt. Platformen anvendes endnu ikke til vejledningsmateriale til forældre om, hvordan de kan støtte deres børn skolegang. Skolen er udfordret af for lang opstartstid på computerne. Skolen deltager ikke i forsøg i forhold til brug af teknologi i undervisningen. Skolen har som målsætning, at Stensballeskolen skal være det naturlige valg for alle børn i Stensballe. Skolen er i gang med at udvikle en plan for inklusion. Stensballeskolen indgår ikke i netværk, der kan understøtte arbejdet med innovation og kreativitet. Stebsballeskolen er på ledelsesområdet præget af, at der både har været tale om flere konstitueringer og lederskift. Netværkssamarbejdet med Søvind Skole og Hovedgård Skole har derfor været sat på stand by. Ledelsesteamet er for øjeblikket under etablering, og først derefter bliver der taget fat på etablering af årshjul. Dialogmøderne giver feed back på skolens generelle udfordringer og dermed også ledelsesopgaven. Mulighederne i det lokale samarbejde arbejdes der med yderligere at udvikle. Der foreligger endnu ikke kompetencebeskrivelser og udviklingsplaner for de enkelte ledere i skolens ledelsesteam

5 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at langt de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er stærkest, hvad angår bogstavkendskab og ordkendskab. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er gennemgående gode. Skolen har flotte afgangsprøveresultater, og overgangen til ungdomsuddannelserne ligger på 63 %, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, men langt over gennemsnittet for kommunen. Elevfraværet på skolen er faldet fra 10, 1 i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2010/2011 til 7,9 i skoleåret 2011/2012. Der er tale om et fald både i forhold til fravær på grund af sygdom og ulovligt fravær. Ekstraordinær frihed er faldet i antal dage, men elever der gør brug af denne mulighed er til gengæld steget. 70 % af eleverne på skolen har haft ekstraordinær frihed i gennemsnitligt 3,7 dage på et skoleår

6 3 RAMMEBETINGELSER - 6 -

7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Stensballeskolens placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport

8 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen

9 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Stensballeskolens vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i forhold til gennemsnittet

10 Normtal Fase 1 - M1 4,4 4,2 0,2 Fase 1 - M2 3,5 3,4 0,1 Fase 1 - M3 1,0 1,2-0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M1 - indikatorer 4,4 4,2 0,2 Fase 1 - M1 - R1 4,5 4,4 0,1 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Fase 1 - M1 - R3 3,7 3,7 0,0 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Stensballeskolen har hertil knyttet følgende kommentarer: Vurderingen er foretaget på baggrund af klasserunderinder og sparringssamtaler med den enkelte lærer og teamet. Undervisningen differentieres på følgende måde: Eleverne arbejder i nogen udstrækning med forskelligt undervisningsmateriale udvalgt eller tilpasset den enkelte elevs faglige niveau. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Stensballeskolen har hertil knyttet følgende kommentarer: Dagtilbud og skole samarbejder løbende på gennem møder på ledelsesplan. I marts - april er der en besøgsordning, hvor førskolebørnnene med personale besøger skolen/sfo Souschef for SFO og assisterende leder for dagtilbuddet samarbejder om opstilling af læringsmål for førskoleperioden. Inden 1. maj afholdes overleveringsmøder vedrørende børn med særlige behov. Inden 1. maj holdes fælles forældremøde, hjvor Daginstitution, SFO og skole deltager. Overleveringen evalueres i september. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene

11 Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 3,5 3,4 0,1 I forbindelse med besvarelsen af indikatoren "Skolens sprogpolitiske handleplan og herunder hvorvidt den indeholder retningslinjer for at eleverne gør brug af multimodale tilgang og metoder i undervisningen" har Stensballeskolen afgivet følgende kommentar. Resumé af retningslinjer for brugen af multimodale tilgange og metoder i undervisningen i indskolingen: Brug af CD-ords oplæsningsfunktion og diverse IT programmer Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: Skoler er i en startfase på området. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 1 - M3 - R1 1,0 1,2-0,2-11 -

12 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

13 Den faseopdelte skole - fase 2 3,0 3,1-0,1 Fase 2 - M1 1,0 2,8-1,8 Fase 2 - M2 5,0 3,8 1,2 Fase 2 - M3 3,0 2,7 0,3 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M1 - R1 1,0 2,8-1,8 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet:

14 Fase 2 - M3 3,0 2,7 0,3 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 3,0 1,9 1,1 Fase 2 - M3 - R3 1,0 1,3-0,3 Under resultatmål 3 har skolen givet følgende resumé af de retningslinjer som skolens sprogpolitiske handleplan indeholder vedrørende multimodale tilgange og metoder. Anvendelse af CD-ords oplæsnings- og skrivestøttefunktion. Anvendelse af diverse IT programmer. Der arbejdes med multimodale tekster

15 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Den faseopdelte skole - fase 3 1,8 2,3-0,5 Fase 3 - M1 2,5 2,4 0,1 Fase 3 - M2 2,0 2,7-0,7 Fase 3 - M3 1,0 1,9-0,9-15 -

16 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M1 - R1 2,5 2,4 0,1 I forbindelse med resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres måde at arbejde med systematisk evaluering: Især vedrørende sociale relationer har der været arbejdet systematisk. Skolen har deltaget i det landsdækkende projekt "50 skole knækker mobbekurven". I forlængelse heraf er der udarbejdet en trivselsundersøgelse, der hvert år gennemføres på 4., 6. og 8. klassetrin. Seneste undersøgelse viser en høj trivsel. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Hvis ovennævnte undersøgelse viser, at enkelte elever/klasser har udfordringer med de sociale relationer, kontaktes klasseteamet, så problemstillingen kan finde en løsning. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M2 2,0 2,7-0,7 Fase 3 - M2 - R1 1,0 2,8-1,8 Fase 3 - M2 - R2 3,0 2,6 0,4 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning

17 Resultatmål 1: Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 3 - M3 - R1 1,0 1,9-0,9 Under resultatmål 2 har skolerne beskrevet på hvilken måde elev- og uddannelsesplanerne anvendes i arbejdet med elev-inddragelse. Stensballeskolen har beskrevet anvendelsen således: Gennem elevsamtaler forud for forældresamtaler

18 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering

19 Teknologi 2,1 3,1-1,0 Tekno - M1 3,0 4,0-1,0 Tekno - M2 1,0 2,3-1,3 Tekno - M3 1,0 1,7-0,7 Tekno - M4 3,5 3,7-0,2 Tekno - M5 2,5 2,4 0,1 Tekno - M6 1,0 4,1-3,1 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M1 - R1 3,0 4,0-1,0 Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M2 - R1 1,0 2,3-1,3 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces

20 Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M3 1,0 1,7-0,7 Tekno - M3 - R1 1,0 1,0 0,0 Tekno - M3 - R2 1,0 2,5-1,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M4 - R1 3,5 3,7-0,2 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M5 2,5 2,4 0,1 Tekno - M5 - R1 1,0 1,2-0,2 Tekno - M5 - R2 4,0 3,6 0,4 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M6 - R1 1,0 4,1-3,1-20 -

21 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M8 - R1 3,0 3,2-0,2 Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab

22 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Inklusion 3,5 3,6-0,1 Inklusion - M1 3,3 4,1-0,8 Inklusion - M2 3,0 3,8-0,8 Inklusion - M3 5,0 3,1 1,9-22 -

23 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Inklusion - M1 3,3 4,1-0,8 Inklusion - M1 - R1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R2 1,0 4,5-3,5 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Stensballeskolens målsætning for inklusion: Stensballeskolen skal være det naturlige skoletilbud for alle børn i Stensballe Stensballeskolens handleplan for inklusion: Skolen er i færd med at udvikle en handleplan for inklusion. Der uddannes en læringsvejleder. 5 pædagoger udgør et særligt inklusionsteam med AKT-koordinator som teamleder. Indsatsen koordineres med skolens øvrige AKT -team. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Inklusion - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Målsætning 4: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole

24 - 24 -

25 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Kreativitet - M2 - R1 1,0 3,4-2,4 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse

26 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Stensballeskolens resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Ledelse 2,4 2,8-0,4 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: I forbindelse med ledersikfte er netværssamarbejdet sat på stand-by. Der er ingen konkrete projekter planlagt eller gennemført. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Stensballeskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Inklusion - M6 - R2 3,7 4,3-0,6 Ledelse - M2 - R1 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R2 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R3 1,3 2,3-1,0 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Generelt oplever ledesesteamet at dialogmøderne med skolechefen er en god feedback, der rammer ned i de centrale udviklingsområder. I skoleåret er samtalen ikke gennemført med skolechefen, men ledelsesmæssigt er der fulgt op med supervision mm. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Der er er godt samarbejde med børnehaverne omkring skolestarten. Der samarbejdes med Ungdomsskolen omkring udskolingseleverne. Der er etableret et uformelt men effektivt samarbejde med lokalområdet øvrige interessenter. Her deles

27 opgaver og viden. Muligheder i samarbejdet er ikke udtømte

28 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Strukturændring Mål: Primært med fokus på udskolingen at: - Skabe størst mulig fleksibilitet på årgangen. - Skabe bedre muligheder for udbredt brug af holddeling. - Skabe bedre muligheder for at tilrettelægge undervisniungen efter indivuelle behov. - Fastholde de ældre elevers interesse for skolegangen. - Øge procentdelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. - Fastholde det høje faglige niveau. Vurdering af status på mål: Skoleåret igennem har leder- og lærergruppen arbejdet med at udarbejde en ny struktur og dermed få mulighed for at tilrettelægge undervisningen anderledes. Det er mundet ud i, at 6. årgang og 7. årgang fremover bliver sammensat af lærerteam, der primært underviser på årgangen. Dermed er der skabt muligheder for fleksibel planlægning,så tilrettelæggelsen og indholdet kan tage afsæt i, hvad de enkelte elever på årgangen har mest nytte af. For 9. årgangs vedkommende tages der hensyn til den snarlige afgangsprøve, hvorfor der i fagfordelingen laves færre lærerskift. Det betyder, at 8. og 9. årgangs lærere underviser på de to årgange, og dermed ikke helt får samme frihed til tilrettelæggelsen, som den øvrige udskoling. For alle fire årgange er det aftalt, at der fra kommende skoleår skal arbejdes med fagdage minimum i 20% af undervisningstiden. Generelt forventes det, at holddeling fremover indgår som en naturlig del af undervisningen. Planlagt opfølgning på mål: Virkningen af den ændrede struktur og teamsammensætning evalueres før 2. semester skal starte i midten af januar måned gennem teamsamtaler. Der fokuseres på i hvilken grad målene er nået. Der vil således være mulighed for at lave justeringer med effekt fra 2. semester. Som afslutning evalueres igen, når næste skoleårs planlægning går i gang, så udfaldet af evalueringen kan få effekt på teamsammensætning og fagfordeling efterfølgende Quest Mål: Quest er en videreførsel af det fælleskommunale projekt "Fokus på naturfag". Quest forløber over 4 år, og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA-UC og kommunerne Holstebro,, Randers og Silkeborg. Formålet er at udvikle, støtte og stabilisere arbejdet i naturfagsnetværk og fagteam

29 Stensballeskolen har valgt at deltage i projektet. Stensballeskolen har gennem de seneste år været aktiv deltager i mange naturfagsinitiativer og ønsker fortsat at udvikle pædagogik og didaktik indenfor fagområdet. Vurdering af status på mål: Internt samarbejde på naturfagsområdet er etableret. Oplæg for alle lærere om IBSE ved oplægsholder Martin Sillassen (en del af Questprojektet) på pædagogisk dag 9. august. Planlagt opfølgning på mål: Fortsat deltagelse i projektet. Fokus på at fastholde alle skolens naturfagslærere i samarbejdet. Alle naturfagslærere gennemfører i skoleåret mindst 1 forløb tilrettelagt efter IBSE-didaktikken Udvikling af PLC Mål: Etablering af Pædagogisk Læringscenter er lokalt en fortsættelse af Vejlederforum, som blev oprettet i skoleåret Formålet er at udvikle og understøtte en kultur, hvor vejledning fra læringsvejledere er med til at kvalificere pædagogik og didaktik i forhold til undervisningen, og hvor nyeste forskningsresultater bringes i spil. Vurdering af status på mål: Der har været oplæg på pædagogisk aften om vejledernes rolle på skolen. De faglige vejledere har holdt workshops for det pædagogiske personale. Planlagt opfølgning på mål: Der skal stadig arbejdes på at udvikle en vejledningskultur. Udvikling af PLC støttes og fastholdes fortsat af skolens ledelse Pædagogisk udvikling af SFO2 Mål: - SFO2 som et naturligt tilvalg for 4. og 5. årgang - Udvikling af gode rammer og samlende fællesskab - Børnene er med til at skabe indhold i hverdagen - Børnene trives og udvikler sig i relationer på tværs af klasser og årgange - Børnene oplever medansvar og bliver selvhjulpne Vurdering af status på mål: - Flere SFO2børn ( : 4. årg. 19,18% - 5. årg. 6,53%, : 4. årg. 40,45% - 5. årg. 24,66%) - Der er en oplevelse af at flere børn får dannet relationer på tværs af klasser og årgange - Med flere børn, herunder flere piger end tidligere, kan der skabes flere forskellige former for aktiviteter og relationsarbejde - Supplerende skole-hjemsamarbejde, hvor pædagogerne kan være med til at udvikle et bredere samarbejde med forældrene med øget fokus på det sociale og trivsel generelt

30 Planlagt opfølgning på mål: - Øget samarbejde og udvikling af aktiviteter på tværs af 3. årgang og SFO2, hvor der bliver en kontinuerlig overgang fra 3. årgang til (tilvalg af) SFO2 - Øget børneinddragelse, hvor børnene oplever medansvar og aktiv deltagelse - også i forberedelser af aktiviteter og hverdagen generelt - Øget lærer-pædagog-samarbejde omkring årgang - Søge/afdække viden og erfaringer med tweens (øget pædagogisk faglighed omkring denne aldersgruppe) - Øget fokus på skole-hjem-samarbejde herunder opfølgning på forældresamtaler hhv. i SFO2regi og omkring undervisning 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder Etablering af nyt ledelsesteam Mål: Målet er at der etableres et ledelsesteam, der fungerer som rollemodel for skolens øvrige team. Ledelsesteamet skal understøtte skolens pædagogiske virksomhed. Handleplan: Ansættelse af viceskoleleder er afklaret omkring 1. oktober I efteråret etableres ledelsesteamet, opgaver fordeles og der aftales en samarbejdsform, der understøtter det pædagogiske arbejde. Der planlægges et systematisk arbejde med udvikling at samarbejdet i ledelsesteamet. Evt. inddrages ekstern konsulent i arbejdet Udearealerne Mål: at Stensballeskolens udearealer er attraktive og opfordrer til bevægelse i frikvarterer og SFO-tid - for alle skolens elever. Samtidig skal udearealerne understøtte en skoledag, hvor bevægelse tænkes med ind i alle fag. Handleplan: Skolebestyrelsen nedsætter et arbejdsudvalg, der samarbejder med lokalområdets andre interessenter om skolens udearealer. Lærere og pædagoger samarbejder i et sundhedsudvalg, der ingår i det landsdækkende Sundskolenetværk. Formålet med netværket er at forebygge livsstilssygdomme blandt børn og unge. Samarbejdet er forskningsbaseret og støttet af Rockwoolfonden. 4.4 Udfordringer Fysiske rammer Skolen er ved at sprænge de fysiske rammer. Inden for 2 år ser det ud til, at vi vil mangle klasselokaler. Der er ingen gruppearbejdspladser tilgængelige på mellemtrin og i udskoling, der kan understøtte en tidssvarende pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen. SFO2 vil mangle lokaler, der

31 svarer til aldersgruppens behov. Desuden mangler der depotplads for at sikre gode arbejdsforhold for teknisk servicepersonel Rygetedannelse I lokalområdet går der rygter om, at på Stenballeskolen gør man ikke noget ved de problemer, der opstår og om at eleverne flygter fra overbygningen. Der skal stor opmærksomed på at vise brugere og kommende brugere, at vi arbejder seriøst med opståede problemer, og at vores udskoling har mange spændende tiltag, der understøtter elevernes høje faglige niveau. Den gode historie skal dyrkes og fortælles

32 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,0 12,5 10,1 2011/ ,4 13,6 7,9 2010/ ,4 13,3 10,1 2009/ ,7 13,9 9,3 2008/ ,4 13,8 9,5 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 34,6 % ,2 2011/ ,1 % ,1 2010/ ,8 % ,0 2009/ ,3 % ,3 2008/ ,6 % ,8 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 3, /2012 3, /2011 3, /2010 5, /2009 4, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen

33 Tabel Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2011/2012 opgøres som skolens R2010 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2009/2010. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. HK gns vedr. Gennemsnitlig elevudgift samt budget til specialklasser er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. HK gns vedr. Nettoudgifter og budget til modtagelsesklasser incl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 22,4 2011/ / / / Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2008/ / / /2012 HK gns Dansk, læsning 4,6 7,0 6,4 7,2 6,5 Dansk, retstavning 5,4 8,0 6,5 7,7 6,7 Dansk, skriftlig 5,8 7,9 6,6 6,9 6,3 Dansk, orden 6,0 8,5 4,7 6,4 6,0 Dansk, mundtlig 6,5 8,2 8,6 8,2 7,1 Matematik, færdighedsregning 8,1 8,3 7,9 8,0 7,0 Matematik, problemregning 7,8 7,5 7,2 8,7 6,6 Engelsk, mundtlig 7,4 8,4 8,0 7,9 7,1 Engelsk, skriftlig 7,9 8,2 5,3 Fysik/kemi 5,5 6,0 6,2 6,1 6,0 Biologi, skriftlig 7,3 9,0 7,6 7,1 6,4 Geografi, skriftlig 6,2 8,8 9,0 7,1 6,7 Kristendomkundskab 6,7 6,5 9,8 6,8 Obligatorisk projektopgave 7,3 9,0 9,3 9,1 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk

34 Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2008/ / / /2012 Ungdomsuddannelse 50 % 43 % 69 % 63 % 10. klasse tilbud 35 % 49 % 28 % 34 % Andet 37 % 7 % 3 % 3 % HK gns, ungdomsuddannelse 56 % 50 % 53 % 59 % HK gns, 10. klasse tilbud 37 % 46 % 43 % 37 % HK gns, andet 7 % 4 % 4 % 4 % Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. /Hedensted Tabel Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns % % 85 0 % 2011/ % % % 2010/ % % % 2009/ % % % 2008/ % % % Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i, juni 2012 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne

35 5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 21 % 2 % 2011/ % 31 % 0 % 2010/ % 40 % 0 % 2009/ % 42 % 0 % 2008/ % 47 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 59 % 34 % 7 % 2011/ % 53 % 0 % 2010/ % 53 % 0 % 2009/ % 71 % 0 % 2008/ % 53 % 13 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 81 % 14 % 5 % 2011/ % 9 % 0 % 2010/ % 9 % 0 % 2009/ % 8 % 0 % 2008/ % 9 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 38 % 52 % 10 % 2011/ % 71 % 0 % 2010/ % 57 % 0 % 2009/ % 43 % 33 % 2008/ % 14 % 71 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

36 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 58 % 34 % 8 % 2011/ % 50 % 0 % 2010/ % 67 % 0 % 2009/ % 80 % 0 % 2008/ % 78 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 23 % 0 % 2011/ % 10 % 0 % 2010/ % 11 % 0 % 2009/ % 10 % 0 % 2008/ % 33 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 84 % 16 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % 2008/ % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 55 % 42 % 3 % 2011/2012 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

37 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 12 % 10 % 2011/ % 50 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er kun baseret på de skoler der har indberettet data

38 5.3 Midler til efteruddannelse Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 196,8 0,12 0,02 % 2011/ ,0 0,09 0,16 % 2010/ ,0 0,11 0,16 % 2009/ ,5 0,10 0,16 % 2008/ ,0 0,07 0,16 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 42,6 0,03 0,00 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % 2010/ ,0 0,04 0,00 % 2009/ ,4 0,11 0,00 % 2008/ ,0 0,04 0,00 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 263,3 0,16 0,02 % 2011/ ,0 0,13 0,24 % 2010/ ,5 0,08 0,23 % 2009/ ,0 0,11 0,23 % 2008/ ,0 0,08 0,23 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 435,9 0,26 0,04 % 2011/ ,0 0,05 0,09 % 2009/ ,0 0,41 0,09 % 2010/ ,0 0,18 0,09 % 2008/ ,0 0,46 0,09 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

39 Tabel Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, praktiske/musiske fag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 15,6 0,01 0,00 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september

40 5.4 Elevtal og SFO-andel Tabel SFO-andelen Skoleår 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % % % 2011/ % % % % 2010/ % % % % 2009/ % % % % 2008/ % % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel SFO2-andelen Skoleår 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns % % 4 1 % 3 0 % 2011/ % % 1 1 % 0 0 % 2010/ % 6 6 % 0 0 % 0 0 % 2009/ % 0 0 % 0 0 % 0 0 % 2008/ % 0 0 % 0 0 % 0 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen

41 5.5 Elevfravær Tabel Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 486 9, / , / , / , / , Datagrundlag: KMD Elev ved skoleårets afslutning

42 Rådhustorvet Telefon: UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013

Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013 Skolebeskrivelse Højvangskolen - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 HØJVANGSKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af

Læs mere

Skolebeskrivelse Søvind Skole /2012

Skolebeskrivelse Søvind Skole /2012 Skolebeskrivelse Søvind Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 SØVIND SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige

Læs mere

Skolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012

Skolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012 Skolebeskrivelse Gedved Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 GEDVED SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige

Læs mere

Skolebeskrivelse Østbirk Skole /2012

Skolebeskrivelse Østbirk Skole /2012 Skolebeskrivelse Østbirk Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 ØSTBIRK SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af

Læs mere

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Fokus

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 It-støtte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Skolebeskrivelse Bankagerskolen /2013

Skolebeskrivelse Bankagerskolen /2013 Skolebeskrivelse Bankagerskolen - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 BANKAGERSKOLEN 4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 5 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 5 2.2 Vurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Læsning

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2009... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 4 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2010... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder og resultater... 8 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 A:

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 1.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Vestbyskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 9 Naturfagsprojekt...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 BØRN OG UNGE Gedved Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012

Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012 Skolebeskrivelse Hovedgård Skole 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 HOVEDGÅRD SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget 2009... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 5 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN /2012

SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN /2012 SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN - 2011/ UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse Skolebeskrivelse 2011/ 1 DAGNÆSSKOLEN 3 2 SAMLET VURDERING AF SKOLEN 6 2.1 Vurdering af status på Den faseopdelte skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Hovedgård skole /08 BØRN OG UNGE Indhold Hovedgård Skole...3... Samlet vurdering af skolen...3... Rammebetingelser...5... Budget...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09 BØRN OG UNGE Søvind Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget 2009... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011:... 6 Personaletal:... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Strategisk

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 2 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere