Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2016

Transkript

1 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2016 De kommunale ældrecentre Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. I 2016 er det. Den gode indflytning, herunder procedure vedrørende visitering af ydelser (gældende beboere, der er flyttet ind efter 1. maj 2016), indflytningssamtale og eventuel opfølgning. Hvordan sikres et godt og anerkendende samarbejde med de frivillige, herunder blandt andet forventningsafstemning og medarbejdernes forståelse af at se de frivillige som en ressource? Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Beboerne Beboerne er borgere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. En stadig større del af de beboere, der visiteres til en plejebolig, har behov, som følge af en demenslidelse. Andre har øget somatisk kompleksitet på grund af tidligere udskrivelse fra hospitalet og de generelle bedre muligheder, for at behandle lidelser, som øger den gennemsnitslige levealder. Rebild Kommune har et ældrecenter, der er målrettet mennesker med demenslidelser og flere af de andre centre, har særlige demensenheder. Ca. halvdelen, af alle Kommunens ældrecentre, har mulighed for at tilbyde midlertidigt ophold til borgere, eksempelvis efter udskrivelse fra sygehus eller med henblik på at forebygge indlæggelse. 1

2 Enkelte steder, er der beboere under 65 år. Borgerne er de fleste steder tilbudt, eller der arbejdes på at tilbyde en social handleplan efter SEL 141. Det er vores overordnede vurdering, at beboernes behov imødekommes. Ved tilfælde, hvor der er beboere med særligt komplekse behov, imødekommes det, i samarbejde med relevante faglige interne og eksterne samarbejdspartnere. Boligforhold og fysiske rammer På samtlige af Kommunes ældrecentre, fremstår de fysiske rammer indbydende, pæne og velegnede til formålet. Der arbejdes kontinuerligt med, at rammerne fortsat skal være tidsvarende og velegnede. Flere steder er der igangsat løbende renoveringprojekter. Beboernes lejligheder varierer i størrelse. De beboere, vi har besøgt og talt med giver udtryk for etilfredshed med deres boligforhold. Det gælder for såvel deres egne boliger, der er individuelt indrettede efter ønsker og behov, som de fællesfaciliteter de har til rådighed. Særligt får vi flere gange fortalt om, hvor værdsat det er, de steder, hvor hver lejlighed har en terrasse samt steder, hvor der er udsigt til naturarealer. Fællesarealerne fremstår indbydende og med mulighed for at opholde sig i større eller mindre grupper. På alle ældrecentrene, er der indrettet åbent køkken i enhederne, hvilket gør det muligt og naturligt at inddrage beboerne i mindre praktiske opgaver. Vi møder under besøgene en del beboere, der opholder sig i fællesarealerne, særligt omkring måltiderne. Enkelte centre har husdyr. Vi oplevede eksempelvis et ældrecenter, hvor husets kat fik killinger. Det udløste mange sjove og meningsfulde timer for beboerne. Vores generelle vurdering er, at ledelse og medarbejdere, har fokus på og prioriterer, at rammerne fremstår anvendelige, hjemlige og hyggelige. Enkelte steder er medarbejderne udfordret af de fysiske rammer, i forhold til at dokumentere og hvor arbejdsforholdene stiller store krav til medarbejdernes disciplin, i forhold til personfølsomme oplysninger, herunder dagsplaner og kalendere. Ved dialogmøder får vi oplyst, at man står overfor at anskaffe tablets eller lignende, til alle medarbejdere. De omsorgsmæssige forhold Det er vores overordnede vurdering, at beboerne får den hjælp og støtte, de har brug for, for at leve det liv de ønsker. De beboere vi har talt med er generelt tilfredse med og trygge ved forholdende. De fortæller samstemmende, at medarbejderne er flinke og hjælpsomme. Vi har ved tilsynene oplevet en god atmosfære og at kommunikationen er ordentlig og respektfuld. Beboerne giver udtryk for, at de føler sig trygge. Der er fokus på den rehabiliterende indsats, beboerne har med- og selvbestemmelse. De gør det, de selv kan, både i mindre og større sammenhænge. Eksempelvis børste tænder, vaske ansigtet eller hjælpe med at dække bord i de fælles spisestuer. Det er medvirkende til at bevare funktionsniveauet og øge livskvaliteten. Beboerne har mulighed for at deltage i forskellige meningsfulde aktiviteter. Flere steder er der ansat aktivitetsmedarbejdere, musikterapeut og/eller ergoterapeut til at facilitere og koordinere de forskellige tiltag. Både beboere, medarbejdere og ledere har fortalt os om forskellige tiltag, herunder inkludering af lokalsamfundet, besøg af børnehaver/fritidsordninger, udstilling med gammelt håndværk, fester ved højtider og helligdage, pakkekalender til jul, musik og sangarrangementer, banko, besøg af trygfondens besøgshunde og meget andet. En del af aktiviteterne varetages af frivillige, det er beskrevet under det særlige fokusområde. 2

3 De pårørende vi har mødt, udtrykker samstemmende tilfredshed med samarbejdet og tryghed over at deres pårørende bor på ældrecentret. En oplyser uopfordret, at omgangstonen mellem medarbejdere og beboere er præget af respekt og omsorg for den enkelte. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Rebild Kommune har det sidste år, udmøntet en række forandringer inden for området Sundhed og Ældre. Det indebærer, en ny ledelsesstruktur, hvor der har været en generel rokade, med om og - genfordeling af de respektive ledere og ledelsesfelter. Den enkelte leder på ældrecentrene er nu, ældrecenterleder, hvor ledelsesfeltet tidligere bredte sig over både hjemmepleje og ældrecenter. Vi oplever en stor grad af tilfredshed med den nye organisering blandt medarbejderne. De oplyser samstemmende, at samarbejdet med ledelsen er velfungerende. Endvidere har vi blandt lederne, oplevet stor lydhørhed, overfor vores input og anbefalinger. I et enkelt tilfælde er der udarbejdet en handleplan på baggrund af vores anbefalinger, den afspejler forståelse samt et realistisk syn på kultur - og forandringsprocesser. Det er vores overordnede vurdering, at man i Rebild Kommune har fået skabt, et solidt ledelsesfelt, med kompetente, retningsgivende og tydelige ledere. Vores overordnede vurdering er, at de respektive ledere har den faglighed, handlekraft og kompetencer til at varetage de opgaver, der pågår og som man fremadrettet kan forvente. Omkring halvdelen af medarbejderne er social og sundhedsassistenter og de øvrige er social- og sundhedshjælpere. De fleste steder, prioriterer man at ansætte social og sundhedsassistenter ved alle nyansættelser, netop for at højne fagligheden og imødekomme den stigende kompleksitet i forhold til beboernes helbredstilstand og øvrige behov. Generelt fremstår medarbejderne imødekommende, engagerede og kompetente. Det indtryk har vi fået, dels ved at tale med dem og dels ved at iagttage samspillet mellem medarbejderne og beboerne. Medarbejderne har arbejdet med forskellige tiltag for at imødekomme beboernes behov, nu og fremover, med henblik på den fortsat øgede kompleksitet. Vi har set, hvordan arbejdet med: Reager på det, du ser evet implementeret som et konstruktivt arbejdsredskab. Flere medarbejdere har været på kursus i neuropædagogik og pårørendesamarbejde. Kurser og videreudvikling af medarbejdernes kompetencer er med til at sikre, at beboerne også fremadrettet kan sikres den rette faglighed og pleje. Der er tilknyttet centersygeplejersker, og der inddrages interne og eksterne ressourcer, hvis beboernes behov, er særligt komplekse. Herunder demenssygeplejersker, Gerontopsykiatrisk team, Det palliative team, VISO med flere. Den skriftlige dokumentation Den skriftlige dokumentation foregår i omsorgssystemet CARE. Der arbejdes primært med døgnrytmeplaner, sygeplejeindsatser og daglige journalnotater. Vi ser overvejende en god systematisk og professionel dokumentation, der er retningsgivende og afspejler den faglige indsats. Flere steder ses endvidere en særlig indsats, hvor beboernes individuelle personlighed og behov er beskrevet, eksempelvis en beskrivelse om vigtigheden af, at en beboer får hjælp til at få smykker og læbestift på, så den vanlige fremtoning og værdighed bevares. Der er enkelte steder, hvor kvaliteten af dokumentationen, har været varierende. Det har vi drøftet med lederne og anbefalet, at man fortsat har fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer inden for dokumentationen. Blandt andet, hvor det virker lidt tilfældigt, hvad der noteres i sygeplejeindsatser, og daglige journalnotater, samt få tilfælde, hvor man kan arbejde med at etikken i sproget, således at den faglige indsats afspejles. 3

4 Magtanvendelse Det er vores generelle indtryk, at medarbejderne har god forståelse for at arbejde pædagogisk og forebyggende, inden for området. Enkelte steder kan der forekomme magtanvendelser, men kun efter, at alle pædagogiske tiltag er forsøgt. Vi får oplyst, at medarbejderne er bekendte med reglerne for området og proceduren for indberetning. Om det særlige fokuspunkt Det er politisk besluttet, at proceduren med at visitere ydelser til beboere på Kommunes ældrecentre, er overgået fra myndighed, til den enkelte ældrecenterleder. Vi får fortalt, at der nu er kortere forretningsgang, og hjælpen kan justeres hurtigere. Ordningen opleves som mere fleksibel og dynamisk. På flere ældrecentre hører vi om, at der er udnævnt medarbejdere, som er ansvarlige for at indsamle information om eventuelle ændringer i ydelserne og rapportere det til lederen. Overordnet er det vores vurdering, at både medarbejdere og ledelse finder den nye struktur hensigtsmæssig. På samtlige ældrecentre, afholdes der systematisk indflytningssamtale nogle uger efter indflytningen og de fleste steder, også en opfølgende samtale. Hvis beboeren ønsker det, inviteres relevante pårørende og derudover kontaktperson, leder og eventuelt en sygeplejerske. Ved samtalen aftales og afklares, hvilke behov beboeren har, og hvad man som beboer og pårørende kan forvente. De indhentede oplysninger og aftaler dokumenteres og der udarbejdes på baggrund deraf en samlet omsorgsplan. Det er vores vurdering, at der generelt er et godt og anerkendende samarbejde med de frivillige, både enkeltpersoner og venneforeninger. Lederne og medarbejderne oplyser, at de anser de frivillige som en stor ressource i dagligdagen, og flere af lederne har udtrykt ønske om, og planer for at inddrage flere frivillige. Ligeledes er de frivillige medvirkende til at skabe en øget sammenhængskraft med det lokale samfund, hvilket giver adspredelse og mening for beboerne. På nogle af centrene bliver den frivillige indsats koordineret, af en medarbejder, eksempelvis en aktivitetsmedarbejder. Vedkommende har overblikket over behov og indsatser, samtidig med at de frivillige får informationer om etik og tavshedspligt i forhold til de personfølsomme oplysninger, man kan blive bekendt med, når man færdes på et ældrecenter. Anbefalinger Vi anbefaler, at man fortsat prioriterer at ansætte social og- sundhedsassistenter ved alle nyansættelser, netop for at højne fagligheden og imødekomme den stigende kompleksitet i forhold til beboernes helbredstilstand. Der er enkelte steder, hvor kvaliteten af dokumentationen, har været varierende. Det har vi drøftet med lederne og anbefalet, at man fortsat har fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer inden for dokumentationen. Blandt andet, hvor det virker lidt tilfældigt, hvad der noteres i sygeplejeindsatser, og daglige journalnotater, samt få tilfælde, hvor man kan arbejde med at etikken i sproget afspejler den faglige indsats. Processen Vi har i 2016 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 10 tilsyn i tidsrummet mellem kl og på ugens hverdage. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. 4

5 Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 50 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring 5 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 40 medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 100 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 23. februar 2017 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 5