Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder m³ Naturgas, 74 kwh el m³ Naturgas, kwh el. 766 m³ Naturgas, 37 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 19 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogøvej 11 Postnr./by: 4060 Kirke Såby BBR-nr.: Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: m³ naturgas Oplyst for perioden: m³ naturgas: 01/09/10-31/12/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Bygning 10 - Faglokaler og klasseværelser 1980: Efterisolering af rør. 36 m³ Naturgas 310 kr. 825 kr. 2.7 år 2 Efterisolering af ydervæg m³ Naturgas, 74 kwh el kr kr. 3.7 år 3 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Udskiftning af pumpe. 490 kwh el 970 kr kr. 4.1 år 4 Bygning 10 - Faglokaler og klasseværelser 1980: Udskiftning til lavenergibelysning. 5 Efterisolering af ydervæg. 6 Efterisolering af ydervæg. 7 Udskiftning til lavenergibelysning. 8 Udskiftning til lavenergibelysning m³ Naturgas, kwh el 766 m³ Naturgas, 37 kwh el 767 m³ Naturgas, 40 kwh el -667 m³ Naturgas, kwh el -196 m³ Naturgas, 4018 kwh el kr kr. 4.7 år 6690 kr kr. 4.9 år 6700 kr kr. 4.9 år kr kr. 5.7 år 6240 kr kr. 6.2 år

2 SIDE 2 AF 19 9 Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Udskiftning til lavenergiruder. 10 Bygning 10 - Faglokaler og klasseværelser 1980: Efterisolering af rem. 203 m³ Naturgas 1750 kr kr. 6.6 år 1098 m³ Naturgas 9490 kr kr. 9 år 11 Udskiftning til lavenergibelysning. 12 Udskiftning til lavenergibelysning. 13 Efterisolering af loft. 14 Efterisolering af loft. -95 m³ Naturgas, 1887 kwh el -95 m³ Naturgas, 1884 kwh el 495 m³ Naturgas, 25 kwh el 473 m³ Naturgas, 21 kwh el 2910 kr kr. 9.1 år 2910 kr kr. 9.1 år 4330 kr kr år 4130 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 7400 kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms.

3 SIDE 3 AF 19 Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 15 Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Udskiftning til lavenergibelysning. 16 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Udskiftning til lavenergibelysning m³ Naturgas, 8261 kwh el -514 m³ Naturgas, kwh el kr kr. 17 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Udskiftning af toiletter. 24 m³ vand 1264 kr. 18 Udskiftning af pumpe. 100 kwh el 200 kr. 19 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Efterisolering af kælderydervæg. 20 Udskiftning til lavenergiruder m³ Naturgas, 87 kwh el 4083 m³ Naturgas, 37 kwh el 8990 kr kr. 21 Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Efterisolering af kælderydervæg. 427 m³ Naturgas 3690 kr. 22 Udskiftning til lavenergiruder. 964 m³ Naturgas 8340 kr. 23 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Efterisolering af loft. 37 m³ Naturgas 330 kr. 24 Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Udskiftning til lavenergiruder. 183 m³ Naturgas 1580 kr. 25 Udskiftning til lavenergiruder. 732 m³ Naturgas 6320 kr. 26 Udskiftning til lavenergiruder. 13 m³ Naturgas 110 kr. 27 Efterisolering af loft. 466 m³ Naturgas, 26 kwh el 4070 kr. 28 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Udskiftning til 1025 m³ Naturgas, 71 kwh 8980 kr.

4 SIDE 4 AF 19 lavenergiruder. 29 Efterisolering af loft. el 2356 m³ Naturgas, 23 kwh el kr. 30 Udskiftning til lavenergiruder. 227 m³ Naturgas 1990 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Forbrugsregistrering: Bygningerne er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, vedrørende registrering af energi- og vandforbrug samt af varmeinstallationers driftforhold, idet bygningsarealet er over m². Ejendommen: Energimærket omfatter Kirke Såby Skole bestående af følgende bygninger: Bygning 1: Oprindelig skole fra Bygning 5: Gymnastiksal fra 1938 med om- og tilbygninger i 1967,1982 og Bygning 6: Administationsfløj fra Bygning 7: Naturhuset, Bogøvej 7 fra Bygning 8: Ventilen, Bogøvej 5 fra Bygning 9: Spiren fra 1974 med om- og tilbygninger i Bygning 10: Faglokaler og klasseværelser fra Bygning 11: Badekarret fra Bygning 19: Musikhus fra Bygningerne anvendes til undervisning m.v. Brugstiden er 45 timer pr. uge. Dokumentationsmateriale: Ved gennemgang af bygningen forelå følgende tegninger: Bygning 1 og 5: Tegning nr. 453 og 454 af november Bygning 5: Plantegninger for omklædning og redskabsrum fra 1967 samt plan og snit for ny omklædning Bygning 6: Tegning nr. 51/1,2,3,4 fra april 1959 samt snit 51/- fra juni 1959 Bygning 7: Ingen tegninger. Bygning 8: Plan, snit og facader af september Bygning 9: Tegning nr 3, 4, 5, 6 af samt tegning nr. AR 110,120,121,122,131,132,133 af Bygning 10: Tegning nr. A2,A3,A6,A7,A8,A9A10,A11,A12,A16,A25,A28,A29,A31,A32A34,A35 1. etape

5 SIDE 5 AF 19 af Tegning nr. 4,9,10,11,12,13,18,19,20,21,22,23, 2. etape af Bygning 11: Tegning nr. 2,5,6,7,8,9 3. etape af juni Bygning 19: Tegning nr A141,A201,A202,A301,A302 af Under besigtigelsen var der adgang til alle rum. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af bygningskonstruktionerne. Forbrug: Bygningerne opvarmes med naturgas fra 8 nye kedelanlæg. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til m3 naturgas. Det beregnede forbrug er dermed lidt lavere end det oplyste forbrug. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningerne samt forbrug af det varme vand. Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme med samme anvendelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen A2. Ejendommens energimærke er C, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et middel lavt forbrug. Bygningerne er i god energimæssig tilstand i forhold til alderen. Der er enkelte rentable besparelsesmuligheder. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse og skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Taget er en traditionel hanebåndskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imod tagrum, skråvægge og skunke. Det er oplyst at hanebåndsloftet og skunkrum er isoleret med 350 mm papiruld. Skråvægges, det flade tag og kvistenes isoleringstilstand er ikke mulig at registrere, hvorfor isoleringen er skønnet ud fra renoveringsåret til 100 mm Taget over gymnastiksalen er en gitterspærkonstruktion. Det er oplyst at etageadskillelsen mod det uopvarmede tagrum er isoleret med 350 mm papiruld. Taget over omklædningsning og redskabsrummene er build-up tag, som ud fra opførelsestidspunktet vurderes isoleret med 100 mm isolering. Taget over det nye omklædningsrum fra 2002 er en lukket bjælkekonstruktion, hvor isoleringen

6 SIDE 6 AF 19 ifølge tegningerne er 225 mm. Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Taget er en gitterspærkonstruktion. Det er oplyst at etageadskillelsen mod det uopvarmede tagrum er isoleret med 350 mm papiruld. Taget er en gitterspærkonstruktion, som ud fra opførelsestidspunktet vurderes isoleret med mm isolering. Taget er en gitterspærkonstruktion, som ud fra opførelsestidspunktet vurderes isoleret med mm isolering. Taget er en buildt-up konstruktion, som ifølge tegninger og beskrivelse er isoleret med en gennemsnitstykkelse på 250 mm. Taget er en buildt-up konstruktion, som ifølge tegninger og beskrivelse er isoleret med en gennemsnitstykkelse på 150 mm. Taget over pauseområdet er en gitterspærkonstruktion. Det er oplyst at etageadskillelsen mod det uopvarmede tagrum er isoleret med 300 mm. Taget over klasseværelserne og gangarealer er en lukket bjælkekonstruktion, hvor isoleringen ifølge tegningerne er 200 mm. Taget er en gitterspær-/saksekonstruktion, som ifølge tegninger er isoleret med 250 mm isolering. Forslag 13: Vandret loft anbefales efterisoleret op til 350 mm isolering ialt. Den eksisterende gangbro fjernes før isoleringen og ny gangbro etableres efterfølgende. Loftlem isoleres med 200 mm eller udskiftes med ny isoleret loftlem. Forslag 14: Vandret loft anbefales efterisoleret op til 350 mm isolering ialt. Den eksisterende gangbro fjernes før isoleringen og ny gangbro etableres efterfølgende. Loftlem isoleres med 200 mm eller udskiftes med ny isoleret loftlem. Forslag 23: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Forslag 27: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm.

7 SIDE 7 AF 19 Forslag 29: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Ydervægge Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse og skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl, som er oplyst efterisoleret med letklinker. Kælderydervæggene er vurderet til 300 mm beton, som er uisoleret. Ydervægge ved gymnastiksalen er 300 mm hulmur i tegl, som er oplyst/vurderet uisoleret. Ydervæggene i omklædnings- og redskabsrum er 300 mm hulmur i tegl, som ifølge tegninger er isoleret med 75 mm. Ydervæggene i det nye omklædningsrum er 350 mm hulmur i tegl med 125 mm isolering for neden og lette ydervægge med 200 mm isolering for oven. Bygning 6 - Administrationsbygningen fra 1961: Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl, som er oplyst efterisoleret med granulat. Kælderydervæggene er vurderet til 300 mm beton, som er uisoleret. Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl, som er oplyst/vurderet uisoleret. Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl, som er oplyst/vurderet uisoleret. Ydervæggene i den oprindelige del fra 1974 er 300 mm hulmur i tegl, som ifølge tegninger er isoleret med 75 mm. Ydervæggene i den ny del er 380 mm hulmur i tegl/beton med 150 mm isolering. Ydervæggene op til rem er 300 mm hulmur i tegl, som ifølge tegninger er isoleret med 75 mm. Ydervæggene under terræn er 230 mm beton, som ifølge tegninger er isoleret udvendig med 50 mm. Remmen er ifølge tegninger og vurdering uisoleret. Den lette ydervæg over rem er ifølge tegninger isoleret med 100 mm. Ydervæggene op til rem er 380 mm hulmur i tegl, som ifølge tegninger er isoleret med 150 mm. Remmen er ifølge tegninger og vurdering isoleret med 100. Den lette ydervæg over rem er ifølge tegninger vurderet isoleret med 145 mm. Ydervæggene i det nye musikhus er 350 mm hulmur i tegl med 125 mm isolering. Forslag 2: Det anbefales at efterisolere hulmuren ved indblæsning af granulat. Indblæsningen sker udefra, og defekte fuger bør udbedres før indblæsningen.

8 SIDE 8 AF 19 Forslag 5: Det anbefales at efterisolere hulmuren ved indblæsning af granulat. Indblæsningen sker udefra, og defekte fuger bør udbedres før indblæsningen. Forslag 6: Det anbefales at efterisolere hulmuren ved indblæsning af granulat. Indblæsningen sker udefra, og defekte fuger bør udbedres før indblæsningen. Forslag 10: Det anbefales at efterisolere den uisolerede rem indvendig og/eller udvendig med 100 mm afsluttet med beklædning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Beskrivelse af vinduer og døre er baseret på besigtigelse på stedet. Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Vinduerne og dørene er hovedsageligt med termoruder i trækonstruktion. Vinduerne og dørene er hovedsageligt med termoruder i trækonstruktion, vinduer mod skolegården er nedbrudte. Vinduerne i det nye omklædningsrum er med lavenergiruder. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Vinduerne er henholdsvis med lavenergiruder - bl. a. mod syd og enkelte vinduer og dørene er med termoruder. Vinduerne i lærerværelset er med koblede ruder for neden og 1. lag glas for oven. Vinduerne og dørene er hovedsaglig med lavenergiruder. Vinduerne og dørene er hovedsaglig med lavenergiruder. Vinduerne og dørene er hovedsageligt med termoruder. Vinduerne og dørene er hovedsageligt med termoruder. Vinduerne og dørene er hovedsageligt med termoruder. Vinduerne og dørene er hovedsaglig med lavenergiruder. Forslag 9: Det anbefales at montere forsatsrammer med energiglas på vinduerne i lærerværelset med et lag glas, eller alternativt udskifte hele vinduerne med lavenergivinduer.

9 SIDE 9 AF 19 Forslag 20: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslag 22: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslag 24: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslag 25: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslag 26: I forbindelse med udskiftning af ovenlysvinduet eller ruden anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren.

10 SIDE 10 AF 19 Forslag 28: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Forslag 30: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse og skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som uisoleret betongulv. Gulve i gymnastiksal er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som uisoleret betongulv. Gulve i omklædnings- og redskabsrum er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som betongulv isoleret med 20 cm leca. Gulvet i det nye omklædningsrum er ifølge tegning vurderet isoleret med 160 mm. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som betongulv isoleret med 20 cm leca. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som uisoleret betongulv. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som uisoleret betongulv. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som betongulv isoleret med 50 mm. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som betongulv isoleret med 50 mm.

11 SIDE 11 AF 19 Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnes de som betongulv isoleret med 75 mm. Gulvet i det nye musikhus er ifølge tegning vurderet isoleret med 160 mm. Kælder Isoleringsforhold er baseret på tegninger, besigtigelse og skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Der er opvarmet kælder i hele bygningen. Der er ingen kælder. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Der er opvarmet kælder i hele bygningen. Der er ingen kælder. Der er ingen kælder. Der er ingen kælder. Der er opvarmet kælder i hele bygningen. Der er ingen kælder. Der er ingen kælder. Forslag 19: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: I forbindelse med renovering af kælderydermuren anbefales det at isolere udvendigt med 100 mm isolering. Ved udvendig isolering afsluttes med beklædning og inddækning. Forslag 21: I forbindelse med renovering af kælderydermuren anbefales det at isolere udvendigt med 100 mm isolering. Ved udvendig isolering afsluttes med beklædning og inddækning. Ventilation Ventilation

12 SIDE 12 AF 19 Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygningen er med mekanisk ventilation med varmegenvinding, idet der er opsat anlæg af mærket Airmaster i hver rum. Anlæggene styres centralt. Bygningen er med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Den nordlige del af bygningen betjenes fra et anlæg placeret i teknikrum ved motorlære. Anlægget er af mærket NOVENCO Climaster type ZCF-11 10E-L1. I den sydlige del af bygningen er der opsat en ventilationsanlæg uden varmegenvinding af mærket Hagbart ventilation type HVK 4. Anlægget er ikke i drift, hvorfor der her er regnet med naturlig ventilation. Hvis anlægget skal i drift igen, anbefales det at erstatte det med et nyt anlæg med en effektiv varmegenvindig og et energibesparende forbrug. Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning, dog har enkelte fuger små revner og krakeleringer. Bygningen er med naturlig ventilation og vurderes at være en tæt bygning. Varme Køling Bygningerne er uden køleanlæg. Varmeanlæg Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrodent 200, som er placeret i rum 76. Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrocrossal 300, som

13 SIDE 13 AF 19 er placeret i teknikrummet. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Bygningen har centralvarme og forsynes fra naturgaskedlen i bygning 1. Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrodent 300, som er placeret i teknikrum. Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrodent 300, som er placeret i teknikrum. Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrocrossal 300, som er placeret i teknikrummet. Bygningen har centralvarme og er forsynet dels fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrocrossal 300, som er placeret i teknikrummet ved motorlære, og dels fra en ny naturgaskedel mr. Vitrodent 200, som er placeret i teknikrum mod syd. Bygningen har centralvarme og er forsynet fra en ny naturgaskedel mrk. Vitrocrossal 300, som er placeret i teknikrummet. Bygningen har centralvarme og forsynes fra naturgaskedlen i bygning 11. Varmt vand Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 300 l beholder mrk. Vitocell 100, som er placeret i rum 76, hvor også naturgaskedlen er placeret. Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. beholder mrk. Vitocell, som er placeret i teknikrum, hvor også naturgaskedlen er placeret. Beholderen fungerer samtidig som oplagring for solvarmeanlæg. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Forsyningen af varmt brugsvand sker fra varmtvandsbeholder i bygning 1. Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 30 l elopvarmet beholder mrk. Metro. Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 30 l elopvarmet beholder mrk. Metro. Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 300 l beholder mrk. Vitocell 100, som er placeret i teknikrum, hvor også naturgaskedlen er placeret.

14 SIDE 14 AF 19 Forsyningen af varmt brugsvand sker dels fra 1 stk. 300 l beholder mrk. Vitocell 100, som er placeret i teknikrum ved motorlære, hvor også naturgaskedlen er placeret, samt dels fra 1 stk. 500 l beholder mrk. Vitocell 100, som er placeret i teknikrum mod syd, hvor også den anden naturgaskedlen er placeret. Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 110 l beholder mrk. Metro, som er placeret i teknikrum, hvor også naturgaskedlen er placeret. Bygningen er uden varmtvandsforsyning. Fordelingssystem Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Varmerør til radiatorer er ført i kælder som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Varmerør til radiatorer er ført som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Bygning 6 - Administrartionsbygning fra 1961: Varmerør til radiatorer er ført i kælder som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Varmerør til radiatorer er ført som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Varmerør til radiatorer er ført som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Varmerør til radiatorer er ført i kælder som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. I teknikrum mod syd er der ført en streng til varmefladen i ventilationsanlægget, som er oplyst mig ikke at være i drift. En del af denne streng er uden isolering. Da ventilationsanlægget ikke er i drift anbefales det at lukke af for strengen og pumperne. Varmerør til radiatorer er ført som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Varmerør til radiatorer er ført som 2-strengssystem og de ligge inden for klimaskærmen. Rørene er vurderet, isoleret med mm isolering. Forslag 1:

15 SIDE 15 AF 19 Det anbefales at efterisolere de uisolerede rør til ventilationsvarmefladen med minimum 30 mm rørskåle. Armaturer Det vurderes generelt at der er anvendt armaturer med lavt vandforbrug. Det anbefales generelt at anvende armaturer med lavt vandforbrug. Automatik Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer. Der er monteret styring med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på alle varmeforsyningsanlæggene mrk. Vitotronic. Pumper varme Forslag 3: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet til varmtvandsbeholderen at anvende en frekvensstyret pumpe. Forslag 18: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet til varmtvandsbeholderen at anvende en frekvensstyret pumpe. El Belysning Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Bygning 6 - Administrationsbygning fra 1961: Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole.

16 SIDE 16 AF 19 Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt lavenergipærer og lysstofarmaturer med lavt energiforbrug. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt lavenergipærer og lysstofarmaturer med lavt energiforbrug. Forslag 4: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 7: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 8: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 11: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 12: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring.

17 SIDE 17 AF 19 Forslag 15: Det anbefales ved udskiftning at erstatte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 16: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Det anbefales ved udskiftning at erstatte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Hårde hvidevarer I rum 94 er opstillet 1. stk. vaskemaskine mrk. Miele Professional PW 6055 Plus, samt 1. stk. tørretumbler mrk. Miele Softtronic T8403 C. I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til Vand Vand Der er enkelte toiletter med middelt vandforbrug. Det anbefales generelt at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt skyl. I ældre afløbsinstallationer bør det dog tilsikres at nye toiletter har en tilstrækkelig skyllemængde, for at undgå risiko for funktionsproblemer/tilstopning. Forslag 17: Bygning 1 - Skolebygning fra 1938: Det anbefales i forbindelse med udskiftning af toiletter at anvende toiletter med lille og stort skyl på henholdsvis 3 og 6 liter. Det bør dog tilsikres at den nødvendige vandmængde er til stede, således at afløbssystemets selvrensningsevne er til stede. Vedvarende energi Solvarme Der er opsat solvarmeanlæg på 25 m2 på den sydlige tagflade på gymnastiksalen for forsyning af varmtvandsforbruget her. Varmepumpe Der er ingen varmepumpe. Da bygningerne opvarmes med nye kondenserende naturgaskedeler, anses det ikke på nuværende tidspunkt som værende rentabelt at etablere varmepumpe.

18 SIDE 18 AF 19 Solceller Der er ingen solceller. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1938 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Naturgas (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 95 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 5925 m² Opvarmet areal: 7636 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./m³ Fast afgift på varme: 0 kr./år El: kr./kwh Vand: kr./m³

19 SIDE 19 AF 19 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret Vojens Telefon: amo@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.