Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Afdeling for Europastudier, Studienævnet for Europastudier. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsen kvalificerer på kandidatniveau de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for Europastudiers forskningsområder, der udgøres af de tre søjler: europæisk og nordisk historie, europæisk og nordisk politik, europæisk og nordisk kultur samt kulturanalyse/kulturstudier. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Europastudier er normeret til 2 årsværk inden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Europastudier er en bestået, humanistisk bacherloruddannelse. Bachelorer fra andre fag med relevans for Europastudier kan efter studienævnets vurdering optages på kandidatuddannelsen. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Be-ståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Europastudier kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltag-else bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af 2

3 de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censur(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. 13. Bedømmelsen af skriftlig prøve skal for sommereksamen foreligge før 1. juli og for vintereksamen før 1. februar. 14. Prøver vil kunne foregå på engelsk eller på dansk, efter aftale også på andre sprog. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: - de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, - de opnåede bedømmelser, - de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, - den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, - meritoverførte prøver, - eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, - den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt - uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Ved opgivelse af pensum defineres en normalside som en bogside. 3

4 19. Ved skriftlige opgaver defineres en normalside som 2400 typeenheder. 20. Studienævnet for Euroæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 21. Det kræves, at eksaminanden demonstrerer viden om europæisk og nordisk historie, europæisk og nordisk politik, europæisk og nordisk kultur samt de dertil knyttede historie-, politik- og kulturteoretiske metoder og teorier. Dertil skal eksaminanden besidde grundigt kendskab til centrale teorier og metoder inden for komparativ kulturanalyse og kulturstudier samt omfattende færdighed i at anvende disse i arbejdet med specifikke, europæiske problematikker. Endelig skal eksaminanden demonstrere færdighed i at formidle disse emner. stk. 2. Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet, skal stave- og formuleringsevne indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevne kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Den studerende kan dog blive henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Studiet forudsætter beherskelse af engelsk i skrift og tale på et niveau, der gør det muligt for den studerende at deltage aktivt i undervisning og at aflægge eksamen afholdt på dette sprog. Desuden forudsættes læsefærdighed i dansk og i et andet europæisk hovedsprog end engelsk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Europæisk historie intern 10 7-trinsskala 1. eller 2. semester Europæisk politik ekstern 10 7-trinsskala 1. semester Kulturteori intern 10 7-trinsskala 1. semester Kultur, historie intern 10 b/ikke-b 1. semester og samfundsforhold i Norden Europæisk kultur- ekstern 20 7-trinsskala semester analyse Valgfrit emne I intern 10 7-trinsskala 2. semester Valgfrit emne II intern 10 7-trinsskala 3. semester 4

5 Formidling intern 10 b/ikke-b 3. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelse: Prøven i Europæisk kulturanalyse forudsætter, at eksaminanden har bestået prøven i Kulturteori. 26. Prøverne i Europæisk politik og det Valgfrie emne I kan aflægges enten som en samlet prøve (A-fag) eller som to enkelte prøver (B-fag). Et A-fag vægter 20 point, et B-fag 10 point. Eksaminanden kan selv ved eksamenstilmeldingen fastlægge, om han/hun ønsker at afvikle prøverne som A-fag eller B-fag. Kapitel 8: Undervisningen semester: Europæisk historie, Europæisk politik, Kulturteori og Kultur, histore og samfundsforhold i Norden 2. semester: (Europæisk historie) Europæisk kulturanalyse, Valgfrit emne I 3. semester: Europæisk kulturanalyse, Valgfrit emne II, Formidling 4. semester: Speciale Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 29. Europæisk historie Med udgangspunkt i historiske og kulturhistoriske teorier behandles aspekter af europæisk historie med særligt henblik på kulturelle og samfundsmæssige, herunder institutionelle, fællestræk i Europa i nyere tid. Der fokuseres i særlig grad på tematiseringer og begrebsliggørelse af det europæiske og det nordiske. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere kendskab til centrale aspekter af den fælles europæiske historie og af forskellige forestillinger om det europæiske og nordiske, samt færdighed i at anvende historiske og kulturhistoriske teorier og metoder på en specifik historisk problematik. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave (min. 15, max. 17 ns.) 5

6 Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala b) Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 30 dage til besvarelsen (min. 15, max. 17 ns.). Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala 30. Europæisk politik Med udgangspunkt i politikteori og sociologi behandles politiske, institutionelle og samfundsmæssige forhold i Europa og Norden efter Der fokuseres i særlig grad på tre områder: 1) Opkomsten og udviklingen af europæiske samfundsorganisationer; 2) forskellige politisk-demokratiske kulturer i Europa; 3) den nordiske samfundsmodel. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere kendskab til politiske og samfundsmæssige forhold i Europa og Norden efter 1945 samt grundigt kendskab europæiske samarbejdsorganisatoner. Desuden skal eksaminanden dokumentere færdighed i politikanalyse og institutions-analyse. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) B-fag: Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 7 dage til besvarelsen (min. 10, max. 12 ns.). Prøveform: Individuel, skriftlig prøve b) A-fag: Prøven kombineres med valgfrit emne I og kan under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges som en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 ns.). Vægtning: 20 point 31. Kulturteori Der indføres i centrale, kulturteoretiske traditioner, i deres historie og i metoder inden for kulturstudier. Der behandles desuden eksempler på analyser udført med baggrund i de forskellige kulturteorier. 6

7 Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere kendskab til centrale kulturteoretiske traditioner samt evne til at fremdrage disse i konkrete analyser. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Stk 3 Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 7 dage til besvarelsen (omfang, min. 10, max. 12 ns). Prøveform: Individuel, skriftlig prøve Censur og bedømmelse: intern, 7-trinsskala 32. Kultur, historie og samfundsforhold i Norden Der gives en indføring i historiske og kulturelle forhold i Norden med henblik på at fremdrage forskelle og ligheder de nordiske lande imellem i forhold til resten af Europa. Der fokuseres i særdeleshed på forskellige historiske og moderne ideer om Norden som en kulturel enhed samt på de forskellige udtryk for nordisk samarbejde. Endvidere belyses forskellige elementer, der indgår i forestillingen om en nordisk samfundsmodel. Stk. 2 Faglige mål Der fordres, at eksaminanden har kendskab til nordisk historie samt til forskningsdiskussionen omkring Nordisk kultur og den nordiske samfundsmodel. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven ved undervisningsdeltagelse. Ved aktiv og tilfredstillende deltagelse forstås, at den studerende besvarer alle de i forbindelse med undervisningen stillede opgaver. Disse vil typisk udgøres af tre skriftlige opgaver på hver tre sider. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, 75%. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. b) Prøven aflægges ved en mundtlig eksamen. Eksaminanden får udleveret et eller flere spørgsmål samt evt. en kort tekst. Prøveform: Bunden, individuel, mundtlig prøve Forberedelsestid: 30 minutter Hjælpemidler: egne notater Varighed: 30 minutter inkl. Censur Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke bestået 33. Europæisk kulturanalyse Forskellige fælleseuropæiske og nationale kulturfænomener (f.eks. mediekultur, ungdomskultur, familieforhold, kønsroller, identitet) behandles ved hjælp af metoder fra komparativ kulturanalyse og kulturstudier. Kulturanalytiske metoder, som er blevet 7

8 præsenteret i faget kulturteori udbygges med henblik på anvendelse til analyse af specifikke kulturproblematikker. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere færdighed i at anvende metoder fra komparativ kulturanalyse og kulturstudier på en specifik europæisk kulturproblematik og endvidere godtgøre kendskab til den vigtigste faglitteratur inden for den analyserede problematik. Faglæreren skal godkende den valgte problematik. Der opgives et pensum svarende til 2000 ns. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 ns). Vægtning: 20 point b) Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 ns) med 30 dage til besvarelsen. Vægtning: 20 point 34 Valgfrie emner I og II Den studerende vælger to emner inden for uddannelsens tre søjler europæisk historie, europæisk politik eller europæisk kultur. Mindst et af emnerne skal ligge inden for europæisk og/eller nordisk kultur og inddrage en kønssynsvinkel. Desuden skal mindst et af emnerne berøre europæisk politik. Da et seminar kan ligge inden for flere søjler, er det muligt at honorere begge spredningskrav inden for samme prøve. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal opvise færdighed i at udvælge et europæisk emne og i at anvende de for det valgte emne relevante teorier og metoder samt demonstrere grundigt kendskab til den vigtigste faglitteratur inden for emnet. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns, som sammen med det valgte emne skal godkendes af faglæreren. Stk. 3. Eksamensbestemmelser A) Valgfrit emne I Prøven kan aflægges på to måder: a) B-fag: Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 7 dage til besvarelsen (min. 10, max. 12 ns.). 8

9 Prøveform: Individuel, skriftlig prøve b) A-fag: Prøven kombineres med prøven i europæisk politik og og kan under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges som en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 ns). Vægtning: 20 point B) Valgfrit emne II Prøven aflægges ved en mundtlig eksamen. Eksaminanden får udleveret et eller flere spørgsmål samt evt. en kort tekst i relation hertil. Prøveform: Bunden, individuel, mundtlig prøve Forberedelsestid: 30 minutter Hjælpemidler: egne notater Varighed: 30 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala C) Valgfrit emne I og II kan aflægges som et praktikophold på ikke under 1 måneds varighed på en af studieleder eller faglærer godkendt instititution. I forbindelse med opholdet udfærdiges en analyseopgave, som i formidlet form skal behandle en for såvel praktikstedet som som Europastudier relevant problemstilling. Emnet for opgaven skal godkendes af en faglærer. Analyseopgavens omgang er min. 15 ns, max. 17 ns. Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 30 dage til besvarelsen. Prøveform: individuel Censur og bedømmelse: ekstern, 7-trinsskala Vægtning 20 point 35. Formidling Faget skal indføre den studerende i teorier om formidling og i praktisk formidling med henblik på at opnå færdigheder i at udtrykke sig klart især i trykte og skriftlige medier dog kan mundtlige og visuelle medier inddrages. De studerende skal bibringes genrekendskab og trænes i selv at audtrykke sig i forskellige genrer - såvel videnskabelige som mere populære. Faget sigter mod at gøre de studerende til mere effektive kommunikatorer både inden for de akademiske institutioner og uden for. Det sigter mod at sætte de studerende i stand til reflekteret at vælge genre og medie for formidlingen i forhold til modtagerens forventningshorisont og vilkår og i forhold til opgavens art. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til teoretiske aspekter af formidling samt demonstrere praktisk færdighed i at formidle i bestemte formidlingssituationer. 9

10 Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven ved undervisningsdeltagelse. Ved aktiv og tilfredstillende deltagelse forstås, at den studerende besvarer alle de i forbindelse med undervisningen stillede opgaver. Disse vil f.eks kunne udgøres af tre skriftlige opgaver på hver tre af sider. b) Prøven kan aflægges i form af et praktikophold på ikke under 1 måneds varighed på en af studielederen godkendt institution. Efter opholdet udarbejdes en rapport på max. 10 sider, som i en formidlet form skal indeholde en beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver og en analyse af disse opgavers relation til studiet. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, 75%. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. 36. Speciale Specialet er en større, selvstændig afhandling om et emne inden for europæisk historie, politik eller kultur. Stk. 2. Faglige mål Specialet skal dokumentere den studerendes evne i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset, europæisk emne. Specialet kan udarbejdes på dansk, engelsk eller efter aftale på et andet sprog. Specialet forsynes med et resumé på omkring 2 ns på engelsk. Resumeet kan indgå modificerende i bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Specialets titel aftales mellem den studerende og vejleder. Titlen fungerer som emne for specialet. Emnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Efter godkendelse af titel har den studerende en afleveringsfrist på en måned. Specialet skal være på et omfang af ns. Stk. 4. Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Individuel, fri prøve. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Vægtning: 30 point Kapitel 10: Ikrafttræden 37. Ordningen træder i kraft

11 GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER 2001 Ændring af 36 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 24 foretaget maj Ændring af 36 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 9, 12, 24, 28, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 36 stk. 2 og 4 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september 2007.