ÅHUSENE PROJEKTFORSLAG FOR BOLIGERNE, FÆLLESHUSET OG FRIAREALERNE KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅHUSENE PROJEKTFORSLAG FOR BOLIGERNE, FÆLLESHUSET OG FRIAREALERNE KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004"

Transkript

1 ÅHUSENE PROJEKTFORSLAG FOR BOLIGERNE, FÆLLESHUSET OG FRIAREALERNE KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Byggesagens organisation Side 3 Bygherre Tekniske rådgivere Forretningsfører Juridisk rådgiver Landinspektør Åhusenes byggeudvalg 05 Tegninger Bebyggelsen Side 16 Bolig type A Side 19 Bolig type B Side 28 Fælleshus Side Byggesagens forudsætninger Side 4 Overordnede mål Forsyningsmæssige forhold Miljøforhold Økonomiske forhold 03 Byggeteknik Side 4 Generel beskrivelse Bygningsdelsbeskrivelse Primære bygningsdele Komplettering Overflader VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Fælleshuset Side 8 Bygningsbasis Primære bygningsdele Komplettering Overflader VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg 04 Eksempler på udvalgte problematikker Side 9 Træhuse et sikkert valg Inspirationen Muligheder og økonomi for etablering af solfangere Varmebehandlet træ Behandling med trætjære Brug af regnvand BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 2

3 01 Byggesagens organisation 1.01 Bygherre Bofællesskabet Åhusene E/F Tekniske rådgivere Totalrådgiver Kant Arkitekter A/S Christianshavns Kanal København K Projektleder Arkitekt maa Klaus Lange Mail : Tlf. : Dir : Mob : Fax : Forretningsfører Juridisk rådgiver Er endnu ikke valgt Landinspektør Landinspektør Jan Hübbe Jens Juelsgade 2100 København Ø Tlf. : Åhusene s byggeudvalg Er endnu ikke valgt Ingeniør Ingeniør for statik Rådgivende Ingeniør Ejvind Rasmussen ApS Vestergade Hirtshals Tel Fax Mail Ingeniør for terræn og fundamenter og VVS Rådgivende Ingeniørfirma Stig Lindholm ApS Abildgaardsgade 31, st 2100 København Ø Tel Fax Landskabsarkitekt Svend Algren Algren & Bruun ApS Bådsmandsstræde København K Tel BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 3

4 02 Byggesagens forudsætninger 03 Byggeteknik Overordnede mål kr i samlet anskaffelsespris incl hus, fælleshus, grund, bredbånd m.v. God beliggenhed ved natur, vand, i attraktivt område. Bæredygtigt byggeri. I øvrigt økologi hvis der er råd. Fleksibel indretning livstidsbolig. Mulighed for privatliv med kernefamilien. Mange muligheder for fællesskab Herunder fællesspisning. Fælles fritidsaktiviteter Forsyningsmæssige forhold I forbindelse med lokalplanområdets byggemodning foretages følgende nyanlæg af forsyningsanlæg : Kloak- og afløbsledninger fremføres til alle bygninger. I den forbindelse vil det med kommunen blive forhandlet hvorvidt regnvandsafledning kan udelades/begrænset ved anvendelse af nedsivning og regnvandsgenbrug, for så vidt projektets økonomi kan rumme dette. Der er regnet fremføring af fjernvarmeledninger til alle bygninger i eget trace med individuel varmeveksler i hvert hus Miljøforhold De foreløbige undersøgelser antyder, at der ikke kan forventes forurening på grunden. Der arbejdes i projektet på affaldssortering Økonomiske forhold Hvordan bygges der billigt Ved at finde alle købere inden der skal bruges penge, for derved at spare salgs- og liggeomkostninger. Ved at droppe totalentreprisen og kunne (turde) selv. Ved at tænke rationelt helt fra kloakken og op. Ved at lave få varianter - men med mulighed for ændre og tilføje. Ved at anvende størst mulig brug af samlede komponentløsninger/få leverandører. Ved at købe hvor der er billigst. Ved at anvende materialerne alternativt. Ved at have styr på logistikken selv. Ved at bygge hurtigt og spare omkostninger. Ved at være gode til at styre Generel beskrivelse Facade af varmebehandlet lærk eller granbeklædning Gulvvarme overalt Fjernvarme ved individuelle enheder. Ludbehandlede lofter eller glatte gipslofter Fuldspartlede og grundede vægge og lofter Vinduer og yderdøre med thermoplus ruder Køkkenelementer er ikke medleveret, men der er reserveret kr til bygherres eget køb. Hvide glatte døre. Almindelige fodlister og gerikter Fyrtrappe på stålvange til 1. sal Faldstamme forberedt så den kan føres op til 1. sal Husets yderbeklædning er varmebehandlet Lærk eller gran, der fra naturens hånd er beskyttet mod angreb af råd og svamp. Holdbarheden af denne naturlige beskyttelse er helt på højde med den kemiske behandling, vi kender herhjemme fra trykimprægneret træ, men altså helt uden»kunstige«tilsætningsstoffer. Lærk har pga. sin hårdførhed og meget langsomme vækst et meget stort indhold af kerneved, som er naturligt imprægneret med harpiks, olier og terpentin. Efter opskæring og bearbejdning fremstår Lærk i princippet som 100% kerneved. Gulvvarme med termostatstyring. Bedre isolering end de fremtidige krav. Økologisk rigtige materialer. Skrue-, søm- og slagfaste overflader uden forboring og brug af plugs. Udfra disse dogmeregler har Åhusene igangsat et projekt hvor den enkelte huskøber for en pris på henholdsvis og køber følgende : Et hus på henholdsvis 84 og 115 kvm, udført som beskrevet i nærværende kompendium. Andel i fælles grund med veje stier og beplantning. Andel i fælleshus. Afsat beløb til eget køb af køkken, vægge på 1.sal samt maling til slutbehandling. Alle omkostninger til teknisk- og administrativ rådgivning. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 4

5 03.02 Bygningsdelsbeskrivelse Bygningsbasis Jord- og terrænregulering Ved udformningen af området er der lagt vægt på at etablere en fælles grønning som et grønt fællesareal omkranset af boliger, som alle har direkte adgang til denne. Fælleshuset er placeret i grønningens midte. Terræn reguleres iht. Koteplan. Type A (de store) boligerne placeres i samme kote inden for hver enhed på 3 boliger. Type B (de små) boligerne placeres med fundamentsspring på 20 cm. Der udføres niveaufri adgang til alle boliger samt til fælleshus. Til hver bolig er der et lille, veldefineret privat areal. Kloakarbejde Udføres i henhold til afløbsregulativet og forudsættes som separat system. Terrasse ved fælleshus udføres af store 60 x 60 cm lyse betonfliser, lægges på 30 mm afretningsgrus og 200 mm stabilgrus. Småbørnslegeplads udføres i asfaltbelægning med flisebund under den laveste del af sandkassen. Fliserne lægges med åbne fuger og under fliserne etableres faskine med dræn. Asfaltbelægningen modelleres op i en lille høj på de ene side af stiforbindelsen og ned i en lille skråning mod flisebunden, på den anden side. Hele legepladsen afgrænses af palisadestolper af ca. 5-7 diam. Træsort Robinea. Overkanten skal være 15 cm over omgivende terræn og beskrive et sammenhængende kurvet forløb. Al jord-, muld- og plantebehandling udføres i henhold til Normer for Anlægsgartnerarbejde. Der leveres og plantes det viste antal højstammede løvtræer samt 60 stk slyngplanter. Plantebede til træer skal udgraves min. 100 x 100 x 80 cm. Alle træer skal opbindes ved jordankre. Alle ikke befæstede arealer udføres som græs med karakter Brugsplæne. Vedligeholdelse af udearealerne i garantiåret skal være indeholdt, excl. græsslåning. Ved garantiårets udløb afdækkes plantebedene med 10 cm barkflis. Fundamenter Jordarbejde. Muld afrømmes og lægges i depot. Der udgraves randfundamenter i 90 cm dybde eller til plan, bæredygtig grund. Randfundament Der udstøbes fundamenter til frostfri dybde, afsluttende med Leca-blokke og kantisolering. Der indstøbes forankringsjern. Terrændæk Vibreret sand med udlagt 225 mm sundolit (højisolerende og kapilarbrydende) alternativt, 225 mm Perlite eller Leca til samme K-værdi. Armeringsnet - til fastgørelse af varmeslanger og armering af gulvfladen. Der afsluttes med 10 cm glittet beton. Anlægsgartnerarbejder (iht. Svend Algrens beskrivelse) Alle befæstelser udføres efter Normer for Anlægsgartnerarbejder. Parkeringsplads befæstes med asfalt og kantes med 1 skifte slidte, brugte granitbrosten type B2, sat i beton. P-båse opstribes med hvid plast. Opbygning: 30 mm PA 8t., 70 mm GAB 0, 200 mm stabilgrus og 200 mm bundsikringsgrus Fælles gangstier befæstes med asfalt og kantes med metalkant, som AsphaltEdge fra Milford. Adgangsstier til de enkelte boliger befæstes med asfalt og kantes med 10 mm stålkanter, som afsluttes mod hævet rist eller terrasse ved indgangsdør. De viste trinforkanter i sti vest for fælleshuset udføres ligeledes af 10mm stål. Opbygning: 30 mm PA 8t., 70 mm GAB 0 og 200 mm stabilgrus Befæstelser Alle befæstelser opbygges efter Normer for Anlægsgartnerarbejder Adgangsvej og p-plads udføres med 6 cm GAB 1 og 2 cm PA slidlag. P-markering af pladser udføres med brostensbånd. Terrasse ved fælleshus og adgangsvej hertil, udføres som store betonfliser med indlagte linjer i chaussten i et varieret mønster. Nærmere udformning fastlægges senere. Adgangsstier til boliger udføres som grusstier. Alle befæstelser kantes med betonkantsten. Ved Type A boliger fortsættes den hævede træterrasse hen foran hoveddøren. Ved Type B boliger udføres ved hoveddøre ophængt skraberist på henholdsvis sokkel og kantsten omkring indgangsrepos. Gartnerarbejder Al jord-, muld- og plantebehandling udføres iht. Normer for Anlægsgartnerarbejde terræn behandling. Alle ikke befæstede arealer udføres som græs, som karakter brugsplæne. Terrasser Terrasser udføres med lærketræsbrædder på underlag af trp. fyrretræ, funderet på 15 cm komprimeret SG bærelag med betonfliser under stolper. Der udføres trætrin til terræn samt dækbrædder på alle frie sider. Der udføres 120 cm lærketræsbeklædt hegn imellem de enkelte huse på nedgravede stolper. (Er pt. ikke med i budget) Belægning i alle skure udføres af 30 x 30 x 5 cm grå betonfliser, lægges på 30 mm afretningsgrus og 200 mm stabilgrus. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 5

6 Primære bygningsdele Byggeriet udføres som elementbyggeri med vægstore elementer baseret på træskelletkonstruktion. Konstruktion udføres efter TRÆ 42 fra Træbranchens Oplysningsråd. Alle i projektet anvendte materialer er klimamærkede Der anvendelse ikke materialer af PVC, CFC eller trykimprægneret træ Husets yderbeklædning er varmebehandlet Lærk eller gran udført som udluftet (bag) listedækning. Tag Hele tagkonstruktionen udføres som præfabrikerede kassetter med : 2-lags tagpapdækning 12 mm tagkrydsfiner 25 x 225 mm spær cc 40 cm 250 mm papiruld 45x45 mm cc 60 sm 12,5 mm Fermacell fibergips eller profilbrædder Alle huse udføres med 70 mm udhæng ved facader og 350 mm i gavle. Ved spærfod monteres alu-fodblik, som sikrer, at eventuel vand/fygesne fra undertaget kommer i tagrenden. Ydervægge Alle yderkonstruktioner isoleres med papiruld i konstruktion uden dampspærre. Ydervægge uden dampspærre Udføres i varmebehandlet sibirisk lærk eller gran. Overfladebehandling trætjære Ventileret hulrum 25 mm klemlister Vokshærdet fiberplade 45 x 245 mm rammekonstruktion (45 x 195/ 45 x 45) 250 mm papirisolering 12,5 mm Fermacell fibergips Træbeklædning leveres overfladebehandlet fra fabrik efter gældende dansk standard. Det foreslås at beboere selv behandler beklædningen en ekstra gang efter afleveringen af huset, hvilket vil udskyde den nødvendige vedligeholdelse samt dække knubs ved montage og håndtering ifbm. anlægsarbejde indflytning etc. Lejlighedsskel 12,5 mm Fermacell fibergips 45x245 mm stolper K18 CC 60 cm (45x45/ 195x45 mm) 200 mm mineraluld 12,5 mm Fermacell fibergips 50 mm hulrum 12,5 mm Fermacell fibergips 200 mm mineraluld 45x 245 mm stolper K18 CC 40 cm (45x45/ 195x45 mm) 12,5 mm Fermacell fibergips Indvendige skillerum Rammekonstruktion, isoleret med 100 mm papirisolering og beklædt på begge sider med 12,5 mm Fermacell fibergips i rumstore elementer. Ved baderum 15 mm Fermacell vådrumsfibergips. Etagedæk Etagedæk udføres som præfabrikerede kassetter med : 14 mm lamelparket (er ikke indeholdt i budget) 25 mm Knauf gipsundergulv korkgranulat pap (udføres på stedet efter dækmontage) 25 mm gulvkrydsfiner 45x 195 gulvbjælker cc 60 cm 150 mm papiruld 12,5 mm Fermacell fibergips Komplettering Vinduer og døre Vinduer og udvendige døre udføres i vakuum-imprægneret fyrretræ, fabriksmalede i standard farve eller lakerede. Hoveddør er malet, glat dørplade med 3-punkts, tyverisikret lås, med metalindlæg. Højde på døre og faste vinduer er 230 cm. Der anvendes overalt Clima Plus - lavenergi termoglas. Vindueslysninger og plader 12,5 mm Fermacell fibergips. Indvendige døre Alle indvendige døre er fabriksmalede i standard farve. Karme, indfatninger og fodlister er malet fyrretræ. Tagrender og nedløb Synlige stålrender og -nedløb i henholdsvis 125 mm og 75 mm. Indvendig trappe Oliebehandlede fyrretræstrin i stålvange. Værn og gelænder udføres som stål BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 6

7 Overflader Gulve Klinker i baderum. Glittet betongulv i stueetage. Afsat for køberes egne indkøb af tæpper eller trægulv i øvrige rum. Vægge I baderum er der fliser eller glasvæv til loft. Øvrige vægge er fuldspartlede og grundet til bygherres egen færdigmaling med Silicatmaling type KEIM. Installationer Varmeforsyning Der udføres tilslutning til fjernvarmeforsyning (lavtemperatur). Rumopvarmnning I stueetage opvarmes med gulvvarme i betondæk. På 1. salen opvarmes ligeledes med gulvarme her udlagt i trinlydsdæmpende flydende gulv af Fermacell fibergips. Det er muligt at der i det dobbelthøje rum vil være behov for en konvektor, hvilket endnu ikke er beregnet. Al gulvvarme er udført i tæringsfrie, ubrudte kunststofrør. I det omfang varmetabsberegninger viser det nødvendigt vil der muligvis skulle suppleres med radiatorer ved vinduer for at undgå kuldenedfald. Vand & sanitet Brugsvandsinstallationer til toilet og køkken tilsluttes målerarrangement i bryggers. Alle taphaner på køkkenvaske, håndvaske og brusearrangementer udføres vand og energibesparende. I henhold til gældende normer.1 grebs blandingsbatteri ved alle tapsteder. Vandinstallationer udføres i Pex-rørsystem. Bad Der udføres lavtskyls toilet som Ifö Cera. Håndvask som Ifö Cera.. Blandingsbatteri som Børma med termostat på bruser. Håndbruser på stang Alt udstyr i øvrigt er ikke medtaget. Køkken Stålvask Blandingsbatteri som Børma med krydsgreb El- og mekaniske anlæg Udvendigt målerskab placeres ved hoveddør og der opsættes 1 stk. UG 12 gruppetavle med 1 stk. 40 A HPFI afbryder, 1 stk. 16 A 3 P +N automatsikring til komfur 1 stk. P+N opvaskemaskine samt 1 stk. 1P+N til varmeveksler og 3 stk. 1P+N til lysinstallationer. Udføres i henhold til stærkstrømsregulativet med 220 V og 380 V installationer. Alle tændinger udføres ledningsfrie med radiostyring type Giga. Tomrørsinstallation for 2 telefon/edbstik og fjernsynsstik Svagstrømsinstallationer Der udføres tomrørsinstallation for telefon i alle boliger. Bredbåndsinstallation/ Kabel-tv I det omfang der i lokalplanområdet besluttes etableret bredbåndsinstallation fremføres til alle boliger. Der er ikke p.t. taget stilling til dette. Belysninger i bygning Der er ikke i budget medregnet belysning i boliger med udføres installation for dette. Belysning på bygning Der er ikke i budget medregnet belysninger på bygning med medregnet installation til dette i forbindelse med yderdøre på underfacade. Belysning i terræn Øvrig belysning i terræn omkring bygning og i området udføres fælles for hele lokalplanområdet. I den forbindelse arbejdes der på en fælles vægbelysning placeret på gavle af huse mod stier og fællesarealer kombineret med pullert- og mastebelysning i terræn. Ventilation Der udføres centraludsugning fra pulterrum, emhætte, køkken og baderum. Aftræk føres over tag. Inventar Der leveres ikke køkken-, bryggers-, bad- og garderobeskabe. De enkelte købere foretager individuelt valg, efter eget ønske efter et i budget afsat beløb. Der vil i forbindelse med hovedprojekt blive foreslået et køkken som vil kunne udføres for det afsatte beløb. Skure (Den til projektet foreslåede)der er i projektforslag udarbejdet projekt til prisbillige skurløsninger svarende til de på bebyggelsesplan viste. Disse vil kunne medleveres som præfab fra estisk leverandør til billig elementpris. Vægbeklædning som på boliger/fælleshus. Tag udføres som pandeplader. Tag afvandes. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 7

8 Fælleshus Byggeriet udføres som en kombination af præfabrikeret limtræskonstruktion hvori monteres vægstore præfabrikerede elementer baseret konstrueret som huselementerne. Konstruktion udføres efter TRÆ 42 fra Træbranchens Oplysningsråd. Fælleshuset opføres i 1 plan. Huset består af: Entré/garderobe, fællesvaskeri, rengøringsrum, HC-toilet/bad, køkken med depot, spisesal samt børnerum. Fra entré, spisesal samt køkken er der adgang til det fri. Spisesalen kan adskilles fra de øvrige rum via skydedøre. I spisesalen samt børnerummet føres væggene helt til loft. I de øvrige rum sænkes lofthøjden til 2,5 m for at gøre plads til ventilation samt varmeunit over loft. Bygningen opføres på støbte fundamenter og støbt terrændæk og forsynes med udvendigt dræn i nødvendigt omfang. Taget opbygges af limtræs-åse samt ståltrapez-plader. Udvendig beklædning m. alu/zink f.eks. som Riverclack tagsystem. Tagrender udføres i zink. Fra taget nedhænges afskærmning i armeringsnet (maskestørrelse 100 mm). Afskærmningen tænkes bevokset. Samtlige indvendige skillevægge udføres i træelementer med overflader af FERMACEL. Bad/toilet/køkkener udføres med mekanisk ventilation. Opholdsrum I alle opholdsrum udføres oplukkelige vinduer eller oplukkelige døre. Teknik Boligerne og fællesrummet udføres med varme-unit til fjernvarme. I stueetagen udføres gulvvarme indstøbt i betonlaget. På 1. sal opsættes radiatorer. Vandrør i terrændæk føres i PEX-rør. I øvrigt føres rør synligt, så vidt muligt. Fælleshus udføres med 70 mm udhæng ved facader og 350 mm i gavle. Ved spærfod monteres alu-fodblik, som sikrer, at eventuel vand/fygesne fra undertaget kommer i tagrenden. Primære bygningsdele Ydervægge Alle yderkonstruktioner isoleres med papiruld i konstruktion uden dampspærre. 45 x 245 mm rammekonstruktion (45 x 195/ 45 x 45) 250 mm papirisolering 12,5 mm Fermacell fibergips Træbeklædning leveres overfladebehandlet fra fabrik efter gældende dansk standard. Det foreslås at beboere selv behandler beklædningen en ekstra gang efter afleveringen af huset, hvilket vil udskyde den nødvendige vedligeholdelse samt dække knubs ved montage og håndtering ifbm. anlægsarbejde indflytning etc. Indvendige skillerum Rammekonstruktion, isoleret med 100 mm papirisolering og beklædt på begge sider med 12,5 mm Fermacell fibergips i rumstore elementer. Ved køkken og toiletter 15 mm Fermacell vådrumsfibergips. Komplettering Vinduer og døre De store vinduespartier i limtæskonstruktion udføres faste og monteres i lister direkte på limtræ. Gående vinduer og udvendige døre udføres i vakuum-imprægneret fyrretræ, fabriksmalede i standard farve eller lakerede. Hoveddør er malet, glat dørplade med 3-punkts, tyverisikret lås, med metalindlæg. Højde på døre og faste vinduer er 230 cm. Der anvendes overalt Clima Plus - lavenergi termoglas. Vindueslysninger og plader 12,5 mm Fermacell fibergips. Indvendige døre Alle indvendige døre er fabriksmalede i standard farve. Karme, indfatninger og fodlister er malet fyrretræ. Tagrender og nedløb Synlige stålrender og -nedløb i henholdsvis 125 mm og 75 mm. Overflader Gulve Klinker i køkken og toiletrum. Glittet epoxybehandlet betongulv opholdsrum. Vægge I Køkken og toilet monteres fliser eller glasvæv til loft. Øvrige vægge males. Ydervægge uden dampspærre Udføres i varmebehandlet sibirisk lærk eller gran. Overfladebehandling trætjære Ventileret hulrum 25 mm klemlister Vokshærdet fiberplade BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 8

9 Installationer Varmeforsyning Der udføres tilslutning til fjernvarmeforsyning (lavtemperatur). Rumopvarmnning Der opvarmes med gulvvarme i betondæk. Al gulvvarme udføres i tæringsfrie, ubrudte kunststofrør. I det omfang varmetabsberegninger viser det nødvendigt vil der muligvis skulle suppleres med radiatorer ved vinduer for at undgå kuldenedfald. Vand & sanitet Brugsvandsinstallationer til toilet og køkken tilsluttes målerarrangement placeret i rengøringsrum. Alle taphaner på køkkenvaske, håndvaske og brusearrangementer udføres vand og energibesparende. I henhold til gældende normer.1 grebs blandingsbatteri ved alle tapsteder. Vandinstallationer udføres i Pex-rørsystem. Køkken udføres med fedtudskiller på afløb. Toilet Der udføres lavtskyls toilet som Ifö Cera. Håndvask som Ifö Cera. Blandingsbatteri som Børma med termostat på bruser. Alt udstyr i øvrigt er ikke medtaget. Køkken Stålvask Blandingsbatteri som Børma med krydsgreb El-installationer Udvendigt målerskab placeres ved hoveddør. Installation udføres som storkøkken med installationer til de maskiner som ønskes (er ikke pt. Vlagt/ budgetteret. Alle tændinger udføres ledningsfrie med radiostyring type Giga. Tomrørsinstallation for 2 telefon/edbstik og fjernsynsstik Belysninger i bygning Der er ikke i budget medregnet belysning i boliger med udføres installation for dette svarende til ca 12 udtag. Belysning på bygning Der er ikke i budget medregnet belysninger på bygning med medregnet installation til dette i forbindelse med yderdør på underfacade. Ventilation Udsugning fra vaskeri, garderobe og toilet med afkast over tag. Emhætte-, tumbler- og industriopvaskemaskine-afkast over tag. Inventar Der er ikke pt besluttet indretning af køkken. Der vil i forbindelse med hovedprojekt blive foreslået et køkken som vil kunne udføres for det afsatte beløb. 04 Eksempler på udvalgte problematikker Træhuse - et sikkert valg Med udgangspunkt i at bygge bæredygtigt og billigt med stor mulighed for efterfølgende løbende ændring af boligen, har Åhusene fra starten holdt fast i ideen om at bygge med træhuse. Fordommene for dette er mange, hvilket bla tydeligt kom frem, da Landsbyen blev konfronteret med de kommende naboer ved et borgermøde i vinteren Over 500 danske familier beslutter hvert år at deres nye hus skal være af træ. Det kan de også roligt gøre, fastslår Statens Byggeforskningsinstitut. Ny undersøgelse viser, at træhuse er et miljømæssigt godt valg, og at problemer med råd og svamp let kan forebygges. Af Kirsten Sørrig, Berlingske Tidende d Træhuse er ikke bare kønne, de er også miljøvenlige, har et godt indeklima, og i moderne træhuse behøver man ikke længere frygte problemer med råd og svamp. Det er den gode nyhed fra By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, til alle, der drømmer om at bygge et nyt træhus, uanset om drømmen er en Bullerby-idyl eller en moderne, skarpskåren sag i træ, glas og stål. By og Byg har undersøgt en række forskellige faktorers indflydelse på fugtforholdene i træfacader, og konkluderer at man ikke behøver frygte hverken råd eller svamp, så længe konstruktionerne udføres og behandles korrekt. Undersøgelsen fastslår også, at træ er et godt alternativ til mursten og beton. I de sidste fem-seks år er interessen for at bygge og bo i træhuse steget markant. Både når det gælder dansk producerede træhuse og svensk importerede huse leveret som byggesæt på byggegrunden. Træhusene begyndte at holde deres indtog i større stil i midten af 90erne, men interessen slog først rigtig igennem i 1998, hvor der blev bygget 400 træhuse, hvilket var rekord. Allerede året efter var antallet steget til 500 huse om året, hvor det stadig ligger.»træhusenes markedsandel er vokset i en tid, hvor antallet af nybyggede huse generelt er faldet,«siger direktør i Træbranchens Oplysningsråd Bjarne Lund Johansen. I 1998 blev der bygget nye enfamiliehuse i Danmark, i 1999 var antallet faldet til og sidste år til »Men vi oplever, at der i det hele taget bliver brugt meget mere træ i husene i dag end for ti år siden. Ikke kun til døre, vinduer og gulve, men også til facadebeklædninger og bærende konstruktioner. Det gælder også indenfor etageejendomme og erhvervsbyggeri,«siger han. Der er flere grunde til den stigende interesse for træhuse og træ i boliger, mener arkitekt MAA og seniorforsker Claus Bech-Danielsen fra By og Byg, der har speciale i arkitektur og økologi. Miljømæssigt set er træ et vældig godt bygningsmateriale. Fulgt fra vugge til grav er træ CO2 neutralt, eftersom det binder den samme mængde CO2 i løbet af de år, det vokser op, som det afgiver ved forbrænding.»træ er også oppe i tiden af æstetiske og oplevelsesmæssige grunde. Vi er midt i en reaktion mod 60er-og 70er modernismens betonhuse, og her kommer træ ind med helt andre kvaliteter. Træ bliver brugt til at blødgøre og menneskeliggøre arkitekturen og give den et mere humanistisk udtryk. Mange opfatter træ som et venligt materiale, som noget rart og hyggeligt,«siger Claus Bech-Danielsen. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 9

10 Mens Norge og Sverige i århundreder har bygget helårshuse af træ, er der i Danmark tradition for mest at bruge træhuse til kolonihavebrug eller til sommerhuse.»det skyldes nok i høj grad frygten for, at det danske klima vil give råd og svampeskader,«siger civilingeniør og seniorforsker i By og Byg Morten Hjorslev Hansen. By og Byg har også set på, hvor godt træ står distancen, hvis der i fremtiden bliver stillet højere krav til isolering.»man kunne frygte at en kraftig isoleringstykkelse kunne medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. Men selv hvis isoleringstykkelsen i ydervæggene øges til 285 mm mineraluld vil det ikke have nogen væsentlig betydning for fugtophobningen i træfacader,«siger Morten Hjorslev Hansen. Angsten for øget brandrisiko har formentlig også spillet ind, men en ændring af bygningsreglementet sikrer ifølge By og Byg, at træhuse i dag ikke er mere brandfarlige end andet byggeri. Mens der tidligere har været forbud mod at bygge etagebyggeri med træ som bærende element, er det nu tilladt at bygge træhuse i op til fire etager Inspirationen Muligheder og økonomi for etablering af solfangere København Energi s»solstrøm«københavns Energi introducerer et nyt forretningskoncept, der er baseret på en Solcellebørs hvortil en række solcelleproducenter leverer strøm på baggrund af langvarige profitable leveringskontrakter. Solcellebørsen videresælger den producerede strøm til privatkunder. Med dette initiativ vil Københavns Energi skabe et miljørigtigt alternativ til traditionel el-produktion, idet anvendelse af solcelleteknologi anses for at være den reneste produktionsteknologi. Som noget helt nyt tilbyder KE en 20 årig kontrakt for solcelleproduceret el i KE s region. Afregningsprisen bliver min. 4,00 kr. pr. KWt. Fremstillingsprisen for solceller er på vej ned og i takt med prisfaldet er markedet vokset eksplosivt - alene sidste år med 35 procent på verdensplan. En af de største solcelleproducenter i verden, Shell Solar, forventer, at den gennemsnitlig vækst vil være på ca. 20 procent årligt i de kommende tre årtier. Sådan fungerer et solcellesystem : Inspirationen til Åhusene er ikke husvildebarakker, svenske træhuse eller Estiske bjælkehytter med russiske vinduer. Hele projektideen bygger på en interesse i at opføre er smukt bæredygtigt byggeri i et moderne, dansk design ved udnyttelsen af tilgængelige processer og teknologi. Ved anvendelse af trækonstruktioner kan der opnås gode muligheder for større komponentbaserede elementer der såvel i produktions- som transport- og monteringsomkostninger kan holdes på en for markedet væsentlig lavere pris end traditionelt producerede typehuse. Der ses mange spændende løsninger på dette og landsbyens inspirationer indeholder elementer og løsninger samt montage på byggepladsen Tilskud - eller ej Den dårlige nyhed: Der ydes ikke tilskud til etablering af solvarmeanlæg i Danmark for tiden. Den gode nyhed: Du kan få et solvarmeanlæg billigere end med tilskud, hvis du bygger og monterer det selv. Hvordan det? Jo, et almindeligt, komplet solvarmeanlæg med 4-5 m2 solfanger og ny kombivarmtvandsbeholder med kvalitetskomponenter fra Varmt vand fra solen kan bygges for ca kr. alt inklusive - se priseksemplerne her. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 10

11 Det er en hel del mindre end et færdig-installeret anlæg kostede, dengang der var tilskud. Selv, hvis du regner prisen for et solvarme-selvbygkursus med Har du lyst til at undersøge sagen nærmere, så kan du evt. kontakte SolEnergiCenter Danmark, eller Energistyrelsen, For kompliceret for selvbyggeren? Nu er et solvarmeanlæg jo heller ikke verdens mest komplicerede stykke håndværk. En ingeniør, en maskinarbejder eller en pædagog, der er lidt fiks på fingrene, kan nok for det meste lave et stykke arbejde, der er præcis lige så godt som en professionel VVS er, der har travlt med at blive færdig og måske ikke brænder helt så meget for anlæggets korrekte funktion som brugeren selv. Byg dit eget solvarmeanlæg kursusbeskrivelse (SolEnergiCenter, Hvordan virker et solvarmeanlæg? Hvordan kan jeg udnytte solenergien i netop mit hus/projekt? Hvad koster det, kan det betale sig, og hvordan gør jeg? Som udgangspunkt har mange mennesker en grundlæggende positiv indstilling til solvarme. Som på så mange andre områder er det imidlertid vigtigt med noget viden for at kunne træffe det rette valg mht. anlæggets art og størrelse. Derfor starter kurset med at gennemgå solvarmeanlæggets funktionsmåde, grundelementer og praktiske anvendelse. Vi ser også på anlægspriser og besparelsesmuligheder. Blandt det stof, der gennemgås er: Solvarmeanlæggets dimensionering - hvilket solfangerareal til hvilken størrelse beholder/anlæg i øvrigt»det danske standardanlæg«- størrelse, pris og ydelse - og mere raffinerede alternativer hertil Kombianlæg til brugsvands- og boligopvarmning Solfangerens opbygning og funktion Varmtvandsbeholderens opbygning og funktion Pumpemodulets opbygning - hvilke komponenter skal der sidde på rørene mellem solfanger og beholder - eller andet varmelager Sammenkobling af solfangerne Valg af rør og isolering Hvordan monteres solfangerne på taget, og hvordan føres rørene igennem, så taget forbliver tæt Hvordan placeres solfangerne på taget, og hvordan kompenseres der for afvigelser fra syd/45 graders hældning Elektroniske styringer til forskellige anlægstyper Fra kursets anden dag bruger vi en del tid på at gennemgå den enkelte deltagers projekt. Nogle deltagere er langt i planlægningen af deres anlæg, som kan være alt fra varmtvandsforsyning af et kolonihavehus til komplette opvarmningssystemer med solvarmesupplement. Andre ønsker blot at snuse til mulighederne, hvilket også er helt i orden. Hvilke emner, der derudover gennemgås, afhænger af deltagernes interesser. Blandt de emner, der er behandlet på tidligere kurser er: Hvordan laves det billigst mulige»kolonihaveanlæg«? Hvordan forbindes solvarmeanlægget med det eksisterende varmeanlæg? Sandlager og andre varmelagringsmuligheder På kursets sidste dag får alle, der ønsker det, mulighed for at købe og bygge sine egne solfangere til at tage med hjem. Det vil også være muligt at lodde sine egne absorbere - uden»kasser«og i»skæve«mål. Priser Solfanger 3 m2 kr ,-; Strips til selvbygget absorber kr. 435,-/m2. I forlængelse af kurset vil der være mulighed for, at deltagerne hjælper hinanden med montering af solvarmeanlægget hos den enkelte kursusdeltager, eller får kontakt til en lokal installatør, der kan hjælpe. Priseksempler på komplette solvarmeanlæg, som kan bygges på Varmt vand fra solens selvbyg-kurser. Eksempel 1 - Metro/Batec 160 l / 3m2 brugsvandsanlæg Komplet selvbyg-solvarmeanlæg til brugsvand, husstand på 2-3 personer Priser inkl. moms Solfanger à i alt 1 stk Batec 3 m2 høj SB2 byggesæt (m. færdigt samlerør) Beholder METRO 160 l vvb m. solvarme- og centralvarmespiral, uden elpatron Solvarmekreds inkl. luftudlader Pumpe t. solvarmekreds, Grundfos UPS Differenstermostat 640 RESOL B1 inkl. 2 følere 890 Sikkerhedsunit, brugsvand, 10 bar 3 4 Skoldningssikring, Duco T-mix termostatisk blandeventil, gr. 3 4 Fittings til 1 stk. solfanger m. følerrør sæt tagbeslag 83 Solvarmevæske 5 liter koncentrat (10 liter 215 opblandet) *Kobberrør 15 mm bløde, 20 meter (vvsgrossisten: m kr ,25+lev) Højtemperatur-/UV-bestandig rørisolering Aeroflex KKS, 20 meter *Diverse fittings, rørbærere, tape, loddefedt og tin, tudtagsten, patentbånd mv., ca. 600 Samlet pris inkl. moms Forudsætninger: Montering på tegltag. Fælles indkøb af kobberrør. Fragt samt tilslutning til koldt vand, el og evt. varmeanlæg ikke inkluderet. I forbindelse med kurser deles fragtpris (950 kr) mellem deltagerne, og der indhentes fælles tilbud på VVS-arbejde. Solvarmeanlægget er et kvalitetsanlæg, ikke et discountprodukt. Solfangere og beholder er godkendt af det danske SolEnergiCenter, Besparelse Solvarmeydelse/energibesparelse v. 600 kwh/m2/år inkl. sparet tab i fyringsanlæg, anslået 3 m kwh/år Besparelse i kr. v/oliepris kr/kwh 0, kr/år Simpel tilbagebetalingstid 9,7 år Tilbagebetalingstid er angivet uden VVS-montering og skal derfor betragtes som vejledende. Pris for tilslutning varierer efter lokale forhold. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 11

12 04.04 Varmebehandlet træ Træ er skabt af jorden og solen, og træet lever og udvikler sig meget forskelligt afhængig af klima, voksested og træsort. Og den samme træsort kan være meget forskellig netop afhængig af, hvor den vokser, f.eks. er der meget forskel på en amerikansk oregon-pine og en dansk douglas, trods den samme latinske betegnelse. Naturlig beskyttelse Træ indgår i et naturligt kredsløb og kan biologisk nedbrydes fuldstændigt, men det sker ikke helt frivilligt. Mange træsorter beskytter sig selv mod nedbrydning, og udnytter vi det rigtigt, kan træet få et meget langt livsforløb. Når træet er tørt efter opskæring, kan det igen optage fugt, enten ved direkte vandpåvirkning eller ved optagelse af fugt fra luftens vandindhold. Høj træfugtighed giver grobund for råd og svamp, samt insektangreb. Derfor er fugten i træet det vigtigste at tage hensyn til, når man bruger og arbejder med træ. Fugtoptagelse og nedbrydning kan hindres ved»konstruktiv beskyttelse«, hvilket ganske enkelt betyder, at man bruger og behandler træet, så det får mindst mulig fugtpåvirkning. Det er ikke altid muligt helt at undgå, og så må man gribe til en anden form for beskyttelse, som enten hæmmer fugtoptagelsen, f.eks. en overfladebehandling eller imprægnering af træet med en gift, som hindrer den biologiske nedbrydning. Konstruktiv beskyttelse er bl.a. afstand til jord, store beskyttende udhæng og god ventilation omkring træet, samt at undgå»indpakning«. Hvor der er mulighed for det, skal man vælge en træsort med egenskaber som passer til formålet, og ved anvendelsen af træet, skal man opskære træet rigtigt, udvælge de rigtige dele af træet og vende og dreje træet i den rigtige retning, alene for at hindre fugtoptagelse. Et eksempel: Til en vinduesramme, som skal males, skal man vælge et stykke med harpiksholdig fyrretræskerne, som vender kernesiden udad og med åreretningen vinkelret på den udvendige overflade - hvorfor? Jo kernetræ i fyr med meget harpiks har indbygget beskyttelse mod rådangreb, harpiksen hæmmer fugtoptagelse, træet bevæger sig mindst i marvstråleretningen (radiært i forhold til træets midte). Og det betyder, at overfladen ikke revner ved solens påvirkning, og at overfladebehandlingen sidder bedre fast og holder sig intakt, og derfor beskyttes træet mod fugtoptagelse og solens UV-stråling, som også nedbryder træ. Hver sin egenskab Hvilket træ skal vi bruge for at undgå miljøskadelige gifte i træ? Svaret er ofte: brug rødkernetræ - og lad træet suge godt med rå koldpresset linolie - så sker der ikke noget, og det hele kan næsten holde i 200 år! Så let er det ikke. Og desværre er der for tiden flere myter om træ og overfladebehandling. Danmark har et meget dårligt klima overfor træ, og man skal være meget påpasselig med at overføre erfaringer og brug af træsorter fra andre lan-de, f.eks. længere nordpå, hvor der er knapt så gode betingelser for råd og insektangreb. Rødkernetræ er nåletræsarterne fyr, lærk, douglas og thuja, som de almindeligste, der vokser på vore himmelstrøg (og der bør vel af økologiske hensyn ikke bruges træ fra meget fjerne egne hvor transport, og måske lokale hugstforhold, kan være belastende). Fyr, lærk og douglas og thuja opbygger selv harpiks og andre beskyttende stoffer i kernen, som er rødfarvet. Splinten, den ydre lyse del (af håndværkere kaldet»flæsket«), indeholder mange attraktive stoffer for både svampe og borebiller. Men der er andre træsorter, også løvtræ, som også har god holdbarhed, blot er det vigtigt at spørge til hvad og hvor. Er det udvendigt eller indvendigt (konstant opvarmet eller uopvarmet)? Skal det bruges til konstruktioner, evt. skjult? Er det synligt til beklædninger eller»snedkerarbejde«(døre og vinduer)? Er der tale om jordkontakt, nedgravet eller meget tæt ved jorden? Er der tale om udsat beliggenhed for sol og regn? Skal træet stå ubehandlet eller overfladebehandlet? Slidstærk fyr Der er meget forskel på fyr med hensyn til dannelse af harpiksholdig kerneved, og til en tætåret kerne - hvis det er det, man ønsker. Det tætårede træ er især godt til snedkerarbejde, trapper og andre steder, hvor der er slid. Den bedste fyr får man fra et klimabælte midt hen over Skandinavien på højde med Gotland, og sydøstover til de baltiske lande og Polen - ofte kaldet Kalmarfyr for det svenske og pommersk fyr for det polske-baltiske. Dansk fyr er normalt ikke velegnet, men findes. Den nordsvenske fyr er tætåret, men ofte knapt så harpiksholdig - man kan mærke det på tyngden og lugten, og se det i opskåret stand, helst tørret og udsat for lys, så kernen viser sig. Fyr er traditionelt en god træsort til snedkerarbejde, gulve, trapper og blev også meget brugt til konstruktioner, såsom bjælker og tagværker. Splinten angribes relativt nemt af»blåsplint«(forekommer lige efter opskæring i varmt og fugtigt klima), og senere af borebiller og forskellige svampe. Lærk og douglas ude Lærk, europæisk, blev brugt meget til skibsbygning, blandt andet fordi den er meget stabil overfor vand-, vind- og solpåvirkning. Også til store dimensioner, f.eks. til møllevinger er lærk velegnet på grund af den store styrke, som er lidt bedre end fyr. Lærk er f.eks. god til havemøbler, og en god kerne har noget bedre holdbarhed end fyrrekerne. Den danske lærk skæmmes ofte af sorte knaster. Den japanske lærk, som også vokser i Danmark, evt. som krydset med europæisk lærk, er ikke så holdbar som den europæiske. Douglas, i Amerika kaldet Oregon-pine, er en relativ ny (1850) træsort i Danmark, men er nu meget populær til især gulve. Den bruges ofte i flæng med lærk, og ligner denne meget. Douglaskerne er god til udvendige beklædninger, vindskeder, men løse knaster og revner kan være generende. Hvorfor virker varmebehandling? Nedbrydning (»råddenskab«) af træ forårsages af svampe. Det er svampene der spiser træet, - altså får det til at blive porøst og til sidst forsvinde. Derfor er hovedformålet med alle behandlinger af træ, der skal bruges udendørs (enten i eller over jorden) at gøre træet til dårlig grobund for svampene. Det er hidtil lykkedes udmærket med kreosotolie (som blev anvendt til sveller) samt tungmetaller som arsen, chrom, bor og kobber, som blev anvendt til trykimprægnering. I dag er det ikke længere tilladt at anvende arsen og chrom til trykimprægnering i DK, derfor er en ny metode udviklet. Varmebehandlingens effekt på træ har været brugt helt tilbage til vikingetiden. Dengang brændte man ydersiden af træpælene, der skulle sættes i jorden ved broer, i vandet etc. Man havde fundet ud af, at pælene holdt længere ved denne behandling - men man vidste ikke hvorfor! Siden 70 erne har man forsket i varmebehandling af træ, men det er først indenfor de seneste år at udviklingen har taget fart. Dette skyldes ikke mindst den offentlige debat omkring miljø, forurening, bæredygtig skovbrug etc. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 12

13 Varmebehandling. Varmebehandlingen nedbryder sukkerstofferne i træet. Når sukkerstofferne er nedbrudt er det færdige materiale»næringsfattigt«set fra svampenes synspunkt og dermed svært fordøjeligt - træet er blevet til holdbart træ uden nogen anvendelse af fungicider eller andre kemikalier. Træet er varmebehandlet ved 210 grader og denne behandling tilfører træmaterialet følgende nyttige egenskaber: Øget holdbarhed Træet opnår en holdbarhed sammenlignelig med cedertræ og markant bedre end lærk. Tørt Træet er helt tørt, der siver ingen harpiks ud og træet er lige til at male på. Problemfri bortskaffelse Ved varmebehandlingsmetoden er der ikke tilført nogen miljøfremmede stoffer og træaffaldet kan genanvendes, afbrændes eller bortskaffes som almindelig renovation Behandling med trætjære Ægte trætjære er fremstillet af 100% træ, indeholder træets egne beskyttende stoffer og giver herved træet næring og lader det ånde. Trætjære er det ældste kendte middel til træbeskyttelse. - I Norge og Sverige er middelalderkirker med velbevarede, oprindelige bærende trækonstruktioner, facader og spåntage ikke noget særsyn, takket være gentagne behandlinger med trætjære. Når danske arkæologer graver et vikingeskib frem får de trætjære på fingrene... Behandling med trætjære er nemt, og kræver dertil et minimum af forberedende arbejde og vedligeholdelse. Der er god økonomi i at bruge trætjære. Duften af ægte trætjære vækker mange minder, og man glemmer den aldrig. Der forefindes følgende typer/egenskaber : Finsk milebrændt tjære, (den til projektet foreslåede) som er en lys og harpiksrig 100% fyrretrætjære. Bruges bl.a. af Vikingeskibsmuseet i Roskilde og af mange husejere, da den giver en gylden, let og varm glød. Rækkeevnen er ca. 4-7 m2/l, blandet med linolie rækker den længere. TA Special er industrielt fremstillet i Sverige af 100% fyr. Den er ved påføringen sort, men falmer med tiden, især på sydsiden. Denne trætjære bruges i meget stor stil til behandling af gamle spåntage på kirker osv. og anbefales af det svenske Riksantikvarieämbetet som eneste trætjæreprodukt til behandling af bevaringsværdige historiske træbygninger. Velegnet til f.eks. udhuse og plankeværk. Rækkeevne 2-4 m2 per liter ved første strygning, 3-6m2 ved genbehandling. Bruntjære er en prisbillig, ovnsbrændt fyrretrætjære, som nemt kan blandes med linolie. Vejledning. Nyt og gammelt, høvlet og uhøvlet træ kan tjæres. Man kan tjære tidligere behandlet træ, blot træet er sugende. Lukkende maling fjernes mest muligt: med højtryksspuler, sandblæser med vand i, med brunsæbe eller ved afskrabning. Vær nænsom, så du ikke ødelægger andet end malingen. Nyt, nymonteret træ har godt af at stå ubehandlet i nogle uger for at opnå en ru, sugende overflade. (Ved montering er det dog en god idé at give godt med trætjære i samlinger o.l., som man senere ikke vil kunne nå.) Ved lyse behandlinger kan det være en god idé at desincifere træet med dertil egnet middel inden behandling, for at undgå skæmmende sortskimmelangreb under selve behandlingen. Træet bør være tørt med højst 20% fugt. En sommerregn fordamper hurtigt, men ved regn om efteråret bør du vente til næste dag med at tjære. Det er bedst at tjære i tidsperioden april-september. Ved tørt vejr forlænges sæsonen, nattefrost er ingen hindring. Bagende sommerhede bør undgås. Især den finske milebrændte risikerer at brænde af hvis det er for varmt i perioden hvor man tjærer, eller i de efterfølgende uger. Tjærede flader bør vedligeholdes. Vedligeholdelsen består i at man fjerner evt. belægning, skidt og løse partikler, hvorpå man stryger én gang. Vedligeholdelsesintervallerne afgøres især af den tjærede flads udsathed for bagende sol. Man må udvikle sin fornemmelse for, hvornår der skal tjæres. Sydvendte flader skal typisk tjæres oftere end nordvendte flader. På de nordvendte flader skal man måske til gengæld fjerne evt. belægning. En af trætjærens naturlige egenskaber, og mange vil sige charme, er at den patinerer på sin egen måde. Den finske milebrændte trætjære er mere letarbejdet. Den bliver endnu mere strygbar hvis man opvarmer den lidt, eller blander linolie i. Med linolie bliver den desuden drøjere. Uden linolie i får man med tiden en karakteristisk krakeleret overflade. Med 20-50% linolie i krakelerer overfladen ikke, og resultatet bliver lysere. En kogt linolie med tilsat fungicid=svampegift vil være mest modstandsdygtig over for angreb af sortskimmel o.l. overfladebegroning. Der anbefales 2 behandlinger med 7-14 dages interval. Alternativt grund Stubolie og slut af med finsk milebrændt trætjære evt. med linolie i. Resultatet holder i op til 3-5 år på sydsiden og op til 5-10 år på nordsiden. Bruntjæren skal fortyndes med linolie og evt. også med vegetabilsk terpentin. Trætjære påføres med kraftig pensel. Under tjæringen kan penslen stivne, den kan opblødes i varmt vand. Påfør tjæren i relativt tynde lag, arbejd tjæren ind i træet. Penslen kan efter brug stilles i linolie til næste gang, eller renses i husholdningssprit/terpentin efterfulgt af brunsæbe + vand. Pæle, tagspån o.l. kan lægges i tjærebad/soppe i tjære i en periode op til monteringen. Eller opvarm tjæren til C og dyp emnet i 15 minutter. TA/TB er industrielt fremstillet i Sverige af 70% fyr og 30% birk. Sort ved påføringen, men falmer især på sydsiden. Velegnet til f.eks. udhuse og plankeværk. Rækkeevne 2-4 m2 per liter ved første strygning, 3-6m2 ved genbehandling. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 13

14 Under oven nævnte forhold tørrer nye overflader klæbefri på ca. 5 dage -mange gange væsentlig hurtigere-, tidligere behandlede samt skyggevendte flader lidt langsommere. (Flader, som slet ikke får daglys, er meget længe om at hærde.) På varme sommerdage kan trætjæren finde på at»svede«lidt. Undgå derfor at tjære flader beregnet til at sidde eller træde på! (På sådanne flader kan du bruge Stig Björklunds Stubolie. Eller bland selv Roslagsfernis af lige dele trætjære, linolie og vegetabilsk terpentin/ husholdningssprit.) På grund af den relativt langsommelige hærdning, bør tjæring undgås i perioder med stærk koncentration af pollen, frugtblomstring, løvfældning el.lign. I hærdningsperioden afgiver trætjæren først en kraftig lugt, som siden aftager. Stubolien og den finske milebrændte trætjære kan ligge meget tæt på hinanden udseendemæssigt, men oftest vil den finske milebrændte trætjære alligevel fremstå med den flotteste glød. Stubolien har en meget god indtrængende effekt, hvorimod den finske trætjære mere lægger sig ovenpå træet. Man kan udmærket grunde med Stubolie og slutbehandle med finsk milebrændt trætjære blandet med linolie Brug af regnvand Af Flemming Springborg I løbet af sommeren 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret, så det bliver lovligt at bruge regnvand, opsamlet fra tage, til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger og boliglignende byggeri. En vigtig forudsætning for et velfungerende regnvandsanlæg er, at anlægget er korrekt projekteret og udført. Hvordan det skal gøre, kan du læse her. Ejeren af en ejendom er ansvarlig for, at installationen af et regnvands-anlæg bliver udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler for området. Alt arbejdet med afløbsledninger og tanke i jord og under bygning skal udføres af en autoriseret kloakmester. Dette gælder både for nyanlæg og ved ændring af eksisterende systemer. Og alt arbejdet med vandinstallationen og alt arbejdet med afløbsinstallationen i bygningen skal udføres af en autoriseret VVS-mester. Dette gælder alle ledninger og komponenter fra sugeledningens begyndelse i tanken til tilslutningen til wc og vaskemaskine. Brugbare tagflader Regnvand til brug for wc-skyl og maskintøjvask må kun opsamles fra tagflader. Dog regnes f.eks. tage med ny bitumenbelægninger, græs-, mos-og stråtage, kobbertage samt asbestholdige tage for uegnede til opsamling af regnvand. Det er vigtigt, at regnvandet, inden det når tanken, ikke i længere tid har været i kontakt med biologisk nedbrydeligt materiale. Derfor bør der ikke før tanken være bagfald på tagrender, bladfang over tagrender, løvfang over tagnedløbet eller nedløbsbrønd på tagnedløbet. Filtre Regnvand fra tage indeholder urenheder som støv, blade, kviste, insekter og fugleekskrementer mv. Derfor er det nødvendigt med en filtrering af regnvandet, inden det ledes til opsamlingstanken. Det er særdeles væsentligt for funktionen og hygiejnen, at filtreringen sker før opsamlingstanken. Hvis man undlader et filter, vil partiklerne sedimentere i tanken og derved give gode betingelser for slamdannelse og bakterievækst. De filtre, der findes på markedet, kan opdeles i følgende typer: Et lodret filter placeres direkte på tagnedløbsrøret. I et lodret rør løber vandet langs den indvendige rørvæg. Her er der derfor placeret et fintma- sket net. De tungere partikler, blade, kviste, etc. ledes til afløbssystemet sammen med resten af regnvandet. Et cyklonfilter placeres i jord og egner sig specielt til store vandstrømme. Et cyklonfilter modtager regnvandet fra en liggende ledning. Tilslutningen sker i siden af filtret. Vandet løber derfor rundt langs filtrets periferi, hvor det presses ud gennem et lodretstående, fintmasket net og ledes til op samlingtanken. Større partikler bliver på indersiden og ledes via nedløbsbrønd til kloak eller nedsivning. Skrå filtre kan anbringes på nedløbsrør eller i en brønd i jord. Hvis det anbringes i en brønd, bliver regnvandet tilsluttet i siden af brønden. I brønden er der placeret et skråtstillet filter. På oversiden sidder en række metalribber, der fungere som grovfilter. Derunder sidder det fintmaskede filter. Størstedelen af regnvandet løber igennem filteret og videre til opsamlingstanken, mens en mindre del af regnvandet løber via nedløbs brønd til kloak eller nedsivning. Her er et skråt filter anbragt i et tagneløbsrør. Over filtret er anbragt en plade, der skal sikre, at vandet, der normalt løber langs indersiden af nedløbsrøret, bliver ledt hen over filtrets overflade. Vandstrømmen skal sikre, at store urenheder ikke bliver liggende på filtrets overflade. Et vandret filter fungerer i princippet som et kaffefilter. Vandet løber ind i filtret, der både skal opsamle urenheder og lade det rene vand passere. Regnvandstanken Efter at regnvandet er blevet filtreret, ledes det til opsamlingstanken. Tanken skal udformes, så bundfældige stoffer og flydestoffer ikke hvirvles op og føres ud af beholderen og ind til installationerne. Det er derfor vigtigt, at indløbet i tanken udføres på en sådan måde, at bundfaldet i tanken ikke hvirvles op ved indløb af regnvand- og drikkevand i tanken. Dette kan f.eks. sikres ved at udføre tilløbet med et dykket indløb, der afsluttes ca. 0,1-0,3 m fra bunden med enten 2 x 87 s bøj-ninger eller med et T-stykke, hvorpå der er påsat 2 stk. 87 s bøjninger. Opsamlingstanken skal endvidere forsynes med et overløb til en kontrolleret udledning af overskudsvand i til fælde af store nedbørsmæng-der. Overløbsrøret, der for at undgå opstemning i tanken skal have en større dimension end indløbsrøret, anbringes i frostfri dybde øverst i tanken. Kanten af overløbet skal skæres i en vinkel på minimum 20-45, hvilket vil sikre, at de opsamlede flydestoffer jævn-1) ligt vil blive ledt ud af regn-vandstanken. Såfremt overløbsledningen tilsluttes en hovedkloak, skal der sikres mod lugt, opstemning og rotter. Sikring mod lugt sker via en vandlås. I forbin delse med sikring mod opstemning må dette ikke ske ved at anbringe et højvandslukke. Såfremt det ikke er muligt at tilslutte overløbsrøret over højeste opstemningskote plus et sikkerhedstillæg på 0,3 m, skal der etableres en pumpebrønd. Regnvandet ledes fra tanken og ind til installationerne via en sugeledning. Denne bør også udføres dykket. Herved sikres det, at flydeslam ikke le des til pumpe og installationer. Pumper Sugeledningen har forbindelse med en eller flere pumper, der fordeler regnvandet til wc er og vaskemaskiner i bygningen. Pumpen kan være an-læggets kritiske komponent, fordi et svigt på denne eller en strømafbrydelse vil betyde, at de tilsluttede ilstallationer, f.eks. wc er og vaskemaskiner, ikke kan bruges. En sikker drift kræver altså en driftssikker pumpe. Man kan anvende både selvansugende centrifugalpumper og dykpumper. Centrifugalpumpen kan opstilles uafhængigt af opsamlingstanken i et andet rum - endog i en helt anden bygning, mens dykpumpen som regel monteres direkte i vandet. Efterfyldning I længerevarende tørre perioder eller frostperioder kan regnvandsmagasinet blive brugt op. For at sikre en fortsat brug af wc og vaskemaskine er det nødvendigt med ef-10) terfyldning af drikkevand. For at beskytte det offentlige drikkevandssystem mod forurening er det ikke er tilladt at have en direkte forbindelse mellem regnvandssystemet og drikkevandssystemet. Der findes to løsninger til efterfyldning, der sikrer mod forurening af drikkevandssystemet: Frit tilløb, Påfyldningscisterne Ved frit tilløb ender drikkevandsledningen (trykledning) over en tragt, hvor drikkevandet ledes (trykløst) til regnvandstanken. Drikkevandet tilføres tanken gennem tilløbet. Det anbefales, at det frie tilløb sker gennem en magnetventil, når vandstanden i opsamlingstanken er faldet til et vist niveau. Magnetventilen aktiveres ved hjælp af en svømmer i opsamlingstanken eller fra en styreenhed. Efterfyldningsmængden skal være så lille som mulig, så der er tilstrækkeligt med plads/ volumen til et nyt regnskyl. Efterfyldningen bør være på maksi-malt 1 2 dag vandforbrug. Påfyldningscisternen er en automatisk styret enhed, der principielt fungerer som en wc-cisterne. Drikkevan dsefterfyldningen sker direkte til pumpens sugeledning og ikke til selve regnvandstanken. Dette medfører, at der kun tilledes den mængde drikkevand, der er behov for. Ud over tilførslen af drikkevand i perioder uden regn, giver påfyldnings-cisternen mulighed for manuelt at slå om til 100% drikkevandsforsyning, f.eks. når regnvandstankene skal renses. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 14

15 Brugsvandsefterfyldning til pumpens sugeledning medfører, at der kun sker efterfyldning med de mængder, der helt præcis er behov for. Det er derfor den mest økonomiske efterfyldning. I nogle påfyldningscisterner er pumpen anbragt sammen med cisternen i et fælles kabinet. Rørafbryder For at opnå den største mulig sikkerhed mod forurening af drikkevandssystemet uden for bygningen, hvor regnvandsanlægget er installeret, skal stikledningen, der forbinder forsyningsledningen fra vand-værket med ejendommens vandinstallation, være sikret med en VA godkendt rørafbryder. Rørafbryderen vil sikre at, hvis trykket går af det offentlige drikkevandssystem, bliver forbindelsen til bygningens ledningssystem afbrudt. Ledninger skal mærkes Endelig er det et krav, at ledninger, der fører regnvand, tydeligt markeres med f.eks.»ikke drikkevand«, og at lednings-føringen udføres og markeres, så der ikke er risiko for forveksling eller fejlkoblinger. Desuden vil det være en god idé, at der anbringes skil-te f.eks. ved stophaner og ved de wc er og vaskemaskiner, hvor der anvendes regnvand. Disse skilte skal angive, at der i dette hus/ installation anvendes regnvand. BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 15

16 05 Tegninger Bebyggelsen SITUATIONSPLAN 1:500 BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 16

17 TERRÆNSNIT A-A 1:200 BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 17

18 TERRÆNSNIT B-B 1:200 BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 18

19 05.02 Bolig type A STUEPLAN 1:100 BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 19

20 STUEPLAN 1:50 BOFÆLLESSKABET ÅHUSENE - PROJEKTFORSLAG KANT ARKITEKTER A S 5. JUNI 2004 SIDE 20

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler Byg nyt -og lej det Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Med det nye prøvebo-koncept kan I opføre et skræddersyet Holm Hus helt fra bunden

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

- de originale streger til forskel

- de originale streger til forskel - de originale streger til forskel Drømmene og ønskerne.. Vi er et lille, men professionelt byggefirma med lang erfaring i individuelt boligbyggeri. Hos Zebra Byg A/S kan I som nybyggere få opfyldt de

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SALGSPROSPEKT Vejlevej, Horsens

SALGSPROSPEKT Vejlevej, Horsens SALGSPROSPEKT Vejlevej, Horsens Dato: 25.09.2011 Bygge selskabet 27-05-2008 A/S Bygherre Byggeselskabet A/S Tingvej 15 8800 Viborg Situationsplan *** Tegningen er ikke målfast *** 2 Visualisering Indgangsfacade

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

MATERIALEBESKRIVELSE. 14 Ejerboliger Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus

MATERIALEBESKRIVELSE. 14 Ejerboliger Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus MATERIALEBESKRIVELSE 14 Ejerboliger Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus GENERELT OM PROCEDURE M.V. På de næste sider kan du læse om boligens konstruktioner, de materialer som indgår i boligen, og

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

50 Boliger Georg Krügers Vej, Svejbæk

50 Boliger Georg Krügers Vej, Svejbæk Februar 2011 Beliggenhed Bebyggelsen er beliggende i den sydlige del af Silkeborg. Svejbæk er et særdeles attraktivt og naturskønt område med Gudenåen, søer samt store rekreative skovområder. Resenbro

Læs mere

Tgp-Seas ApS udbyder huse til salg

Tgp-Seas ApS udbyder huse til salg Tgp-Seas ApS udbyder huse til salg www.vindebakke.dk Beskrivelse af område VINDE BAKKE Med udsigt over Skive by og det omkringliggende landskab udstykkes 1. etape af et nyt stort boligprojekt i Skive.

Læs mere

Byggemateriale og udstyrsliste. Gitterspær

Byggemateriale og udstyrsliste. Gitterspær Byggemateriale og udstyrsliste Gitterspær YDERVÆGGE Ydervægge/konstruktion (U-værdi = 0,18 W/m²K): Isolering i alt = 240 mm 45 x 195 mm stolpekonstruktion (lodret pr. 60 cm) med 195 mm isolering. Indvendigt

Læs mere

MATERIALEBESKRIVELSE. 8 Ejerboliger Rylevej, Horsens

MATERIALEBESKRIVELSE. 8 Ejerboliger Rylevej, Horsens MATERIALEBESKRIVELSE 8 Ejerboliger Rylevej, Horsens GENERELT OM PROCEDURE M.V. På de næste sider kan du læse om boligens konstruktioner, de materialer som indgår i boligen, og ikke mindst om de mange forskellige

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Klithuse Etape I Slettestrand

Klithuse Etape I Slettestrand Klithuse Etape I Slettestrand D. 25.05.2015 6 boliger www.klithuseslettestrand.dk Projektselskabet ApS Projektudvikler: Projektselskabet ApS Holmsøvej 34 9690 Fjerritslev Tlf.: 88 70 57 60 Mail: info@projektselskab.dk

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Beskrivelse af område

Beskrivelse af område www.vindebakke.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af område 3 Brochure med lavenergiboliger 4 Beskrivelse af boliger 5 Boligtyper 6 Facader 8 Visualisering 9 Visualiseringer fra Designa

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro

Under Egen 32 - Holstebro Byg nyt - og lej det Åbent Hus På søndag kl. 14.00-16.00 Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Drømmer I om en ny bolig, men er lidt tøvende,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 29 Adresse: Peblingevej 21 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag.

VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag. VIBEN 8C Viben 8C indrettes til ældre ægtepar der altid har boet i bebyggelsen og som ønsker samme planløsning som idag. køkken eksisterende bade Eksisterende indretning, med lang gang bevares. Nye lofter

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Simplehouse 57 i Fjellerup Strand arkitekttegnet nøglefærdigt hus incl. grund og byggemodningsomkostninger på stjernevej. Priser fra: 1.195.000 kr.

Simplehouse 57 i Fjellerup Strand arkitekttegnet nøglefærdigt hus incl. grund og byggemodningsomkostninger på stjernevej. Priser fra: 1.195.000 kr. Tilbydes som færdighus eller medbyg type a 57m 2 +7m 2 hems pris: 699.000 kr incl. moms type b 77m 2 +7m 2 hems pris: 819.000 kr incl. moms type b 1 1/2 plans 96 m 2 forskellige indretningsforslag Besparelser

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Danmarks måske billigste typehuse. www.khshuse.dk

Danmarks måske billigste typehuse. www.khshuse.dk Danmarks måske billigste typehuse KHS HUSE har bygget parcelhuse i mere end 35 år Siden 1970 har KHS HUSE stået bag mere en 1.000 byggerier, så vore huse er så at sige kvalitetstestet og godkendt af selveste

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

HOLDEPUNKTET - FARUM - PLANLØSNINGER OG MATERIALEBESKRIVELSE

HOLDEPUNKTET - FARUM - PLANLØSNINGER OG MATERIALEBESKRIVELSE HOLDEPUNKTET - FARUM - PLANLØSNINGER OG MATERIALEBESKRIVELSE interiør planløsning Plan forslag 1:100 MODEL 91 MODEL 91 9,7 m Overdækket indgang Entré/ teknik 6 m 2 Soveværelse 11 m 2 3 m 2 Bad 7,9 m VM

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE...

INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE... INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE... Danboxhuset - nemt og sikkert Undgå byggerod og besvær Danboxhuset leveres færdigt

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

MATERIALEBESKRIVELSE. Illustrativt billede. 8 Ejerboliger Linde Allé Støvring

MATERIALEBESKRIVELSE. Illustrativt billede. 8 Ejerboliger Linde Allé Støvring MATERIALEBESKRIVELSE Illustrativt billede 8 Ejerboliger Linde Allé Støvring GENERELT OM PROCEDURE M.V. På de næste sider kan du læse om boligens konstruktioner, de materialer som indgår i boligen, og ikke

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com

Terrasse og facade. www.keflico.com Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Sydbyen Frederikssund dit nye hjem i smukke omgivelser

Sydbyen Frederikssund dit nye hjem i smukke omgivelser Sydbyen Frederikssund dit nye hjem i smukke omgivelser Bo smukt til få penge I sommeren 2008 vil 24 lyse og moderne BoKlok ejerlejligheder stå klar til indflytning i Sydbyen. Sydbyen er en ny bydel under

Læs mere

BØLGEN STANDARD VALGMULIGHEDER MERPRIS. Stikkontakter i henhold til gældende lovgivning som i kvalitet som LK Fuga

BØLGEN STANDARD VALGMULIGHEDER MERPRIS. Stikkontakter i henhold til gældende lovgivning som i kvalitet som LK Fuga BOLIGEN Opholdsrum Gulve Vægge Lofter Indvendige døre Skydedøre Dørgreb Fodlister, gerigter Stikkontakter Massiv egeparket Vægge med glasfilt, malerbehandlet hvide Lofter med glasfilt, malerbehandlet hvide.

Læs mere

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn Muldafrømning, afgravning af råjord, udgravning af jord i byggegrube, tilfyldning med grus og råjord. (12) Fundamenter Fundamenter i rende og forskalling.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

SEKS LEJLIGHEDER I SKÆRBÆK CENTRUM

SEKS LEJLIGHEDER I SKÆRBÆK CENTRUM SEKS LEJLIGHEDER I SKÆRBÆK CENTRUM oktober 2011 Vores ejendomme - dit hjem Beskrivelse-JS-211011-YK.doc BYGNINGSDELSBESKRIVELSE JK- Pavilloner ApS Nydamsvej 3, 6040 Egtved Side 1 af 3 Bygningsdelsbeskrivelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Positivliste for forbedringer

Positivliste for forbedringer Positivliste for forbedringer UDEN GODTGØRELSE side 1-3 Som hovedregel for nedenstående forbedringsarbejder, som beboeren selv må gennemføre gælder, at arbejderne skal udføres håndværksmæssigt korrekt,

Læs mere

Søndergade 21 E, Frederikshavn MATERIALE-BESKRIVELSE Haverslev, 06.02.2010 Kortfattet beskrivelse af konstruktioner, materialer og udstyr for nøglefærdigt byggeri beliggende Søndergade 21 E, 9900 Frederikshavn.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

K o m p r o m i s l ø s t

K o m p r o m i s l ø s t E j g å r d s p a r k e n - O r d r u p L i e b h a v e r b o l i g e r i g r ø n n e o m g i v e l s e r K o m p r o m i s l ø s t Arkitektonisk er liebhaverboligerne på Ordrup Cykelbane et kompromisløst

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Miljønyt Nr. 56 2000. Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer

Miljønyt Nr. 56 2000. Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer Miljønyt Nr. 56 2000 Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer Indhold 1 HVORFOR DENNE HÅNDBOG OM TRYKIMPRÆGNERET TRÆ? 5 2 HVORFOR BØR VI BEGRÆNSE BRUGEN AF TRYKIMPRÆGNERET TRÆ? 7 2.1 GODE

Læs mere

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER

Byggeafsnit: AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER Byggeafsnit: 2 AFD. 80 SALAMANDERPARKEN STAVTRUP FAMILIEBOLIGER INDHOLD: Generelt om BYGGEAFSNIT 2... side 3 Indflytningstidspunkt - situationsplan... side 4 Indflytningstidspunkt, typer og adresser...

Læs mere

TM Moderne Standard. LTM Klassisk UDVENDIG BESKRIVELSE. AVENERGI AVENERGIKLASSE 2 - opfylder bygningsreglementet BR10 TEGLTYPE INDUER

TM Moderne Standard. LTM Klassisk UDVENDIG BESKRIVELSE. AVENERGI AVENERGIKLASSE 2 - opfylder bygningsreglementet BR10 TEGLTYPE INDUER Side 1 KLASSE 2 - opfylder bygningsreglementet BR10 DVENDIG L BESKRIVELSE LKLASSE 1 - opfylder bygningsreglementet BR15 AGTYPE: Gitterspær UDVENDIG BESKRIVELSE AGHÆLDNING: 2 AGUDHÆNG: Tag Ingen AGBEKLÆDNING:

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: SIDE 1 AF 36 Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: 5600 Faaborg BBR-nr.: 430-003626-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Koldkær Feriecenter, Hals 10 lejligheder & Café

Koldkær Feriecenter, Hals 10 lejligheder & Café Dato: 11.02.11 Koldkær Feriecenter, Hals 10 lejligheder & Café Bygherre: Koldkærferiecenter Sønderskovvej 49 9370 Hals Facader 2 Facader 3 Situationsplan 4 Areal oversigt Kolkær feriecenter Areal oversigt

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

MILJØ. Skovbrynet LAVENERGI, KLASSE 1

MILJØ. Skovbrynet LAVENERGI, KLASSE 1 Arkitekttegnet grøn bolig LAVENERGI, KLASSE 1 MILJØ Skovbrynet Virupskovvej 85-95 8530 Hjortshøj - 125 m² i 2 plan, 3 eller 4 værelser - Allergivenligt ventilationsanlæg - Højisoleret med lavt varmeforbrug

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lindegårdshegnet 7 4500 Nykøbing Sjælland 306-039550-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere