Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde Bilag A: Kommissorium af 9. februar Bilag B: Postale begreber... 5

Transkript

1 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 1 af 21 Officielt postnummerkort Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde 2005 BILAG Bilag A: Kommissorium af 9. februar Bilag B: Postale begreber... 5 Bilag C: Detaljering og sammenhæng... 8 Bilag D: Afgrænsning mod kysten Bilag E: Brug af generaliserede versioner Bilag F: Fremstillingsmetode Bilag G: Fremstilling af prototype... 18

2 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 2 af 21 Bilag A: Kommissorium af 9. februar 2005 Arbejdsgruppen vedr. officielt, digitalt postnummerkort Baggrund Da nogle vejnavne er så almindelige, at de anvendes i mange kommuner, vil kommunalreformens kommunesammenlægninger føre til, at ca vejnavne vil optræde mere end én gang inden for de nye kommuners grænser. De pågældende vejnavne vil således ikke længere være entydige indenfor kommunen. For at opretholde entydigheden, har en arbejdsgruppe nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet i september 2004 foreslået, at man fremover skal anvende postnummeret til at præcisere hvilket vejnavn og adresse der er tale om. Ændringen vil medføre, at den adressebetegnelse, som borgere og virksomheder i forvejen anvender ved adressering af postforsendelse, fremover også kan anvendes over for den kommunale forvaltning og andre offentlige myndigheder. Ændringen foreslås udmøntet ved at indsætte en ny bestemmelse i lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) om, at en adressebetegnelse består af postnummer, vejnavn og husnummer. Lovforslaget er udsendt i høring den 1. december 2004, sammen med de øvrige lovforslag vedr. kommunalreformen og forventes fremsat i folketinget i dette forår. For at sikre at kommunerne, såvel som andre myndigheder og virksomheder, på lige vilkår kan anvende postnumre som grundlag for deres registreringer, indeholder lovforslaget en regel om, at det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at sikre, at oplysningerne om postnumrenes geografiske afgrænsning er til rådighed. I praksis vil denne bestemmelse betyde, at der skal etableres et officielt, digitalt kort som tilstrækkeligt detaljeret viser de enkelte postnumres geografiske afgrænsning ifølge Post Danmarks oplysninger. Tanken er, at dette kort bl.a. skal kunne indgå i trykte landkort, færdselskort o.l. Arbejdsgruppens formål og opgaver Formålet med arbejdsgruppen er at forberede etableringen af et officielt postnummerkort, som økonomi- og erhvervsministeren kan stille til rådighed for alle brugere på lige vilkår, således at det kan indgå som led i infrastrukturen og det fælles referencegrundlag på lige fod med offentlige vejnavne- og adressedata.

3 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 3 af 21 Arbejdsgruppen skal udarbejde: forslag til specifikation og fremstillingsmetode for et digitalt postnummerkort over Danmark, forslag til ajourføringsmetoder som kan sikre, at kortet vedligeholdes i overensstemmelse med postnummerinddelingen og den øvrige udvikling mht. vejnavne og adresser, forslag til placering af ansvar og opgaver i forbindelse med kortets etablering vedligeholdelse og udvikling samt skøn over omkostninger i forbindelse med kortets etablering og vedligeholdelse Arbejdsgruppen kan foreslå alternative løsninger. Arbejdsgruppen kan foreslå en etapevis udviklingsplan hvorefter kortet etableres med en trinvis stigende detaljeringsgrad og/eller ajourføringshyppighed. I forbindelse med opgaveløsningen forventes det, at arbejdsgruppen bl.a. behandler følgende emner: Relevante termer og definitioner i forbindelse med postnummerkortet Datamodellering af de elementer som indgår i kortet samt eventuelle behov for teknisk standardisering f.eks. jf. OIOXML Den tekniske udformning af datasættet, herunder valg af dataformater, referencegrundlag, koordinatsystem, mv. Kortets sammenhæng med vejnavne og adressepunkter, jf. Cirkulære om adresser, herunder behandlingen af uoverensstemmelser. Eventuel sammenhæng med andre ejendoms- eller topografitemaer, herunder med andre distriktsafgrænsninger. Fastlæggelse og evt. opmærkning o.l. af postnummergrænserne i områder uden eller med spredte adresser. Fastlæggelse og evt. opmærkning o.l. af postnummergrænserne i de tætte bydele, hvor et postnummer kun omfatter en enkelt vej/gade. Behandlingen af relevante data om de firmapostnumre som fastsættes af Post Danmark. Etablering og levering af kortet (generalisering) i flere versioner, svarende til forskellig anvendelse i forskellige målestoksforhold. Den mulige integration af kortets vedligeholdelse med beslægtede arbejdsprocesser i Post Danmark, hos KMS, CPR og i kommunerne. Medier og kanaler for distribution af postnummerkortet. Arbejdsgruppen kan komme med forslag til ændringer i procedurer eller samarbejdsformer mellem aktørerne på området og forslag til ændringer i gældende regler, herunder i cirkulære om adresser. Deltagere Arbejdsgruppen består af repræsentanter for: Erhvervs- og Byggestyrelsen (formand) Kort & Matrikelstyrelsen Post Danmark

4 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 4 af 21 Arbejdsgruppen refererer til de respektive deltagende organisationer. Tidsplan og milepæle Feb.- marts 2005: Arbejdsgruppen nedsættes og arbejdet igangsættes Medio juni: Arbejdsgruppens forslag foreligger til drøftelse blandt de involverede parter Primo juli: Arbejdsgruppens arbejde er afrapporteret Økonomi De deltagende organisationer afholder egne omkostninger i forbindelse med forberedelse og deltagelse i møder, undersøgelser, udarbejdelse af tekst samt evt. rejseudgifter. --- Erhvervs- og Byggestyrelsen

5 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 5 af 21 Bilag B: Postale begreber Postnummer Ifølge Post Danmarks terminologi dækker et postnummer med det tilhørende navn over et geografisk område. Bynavn Det tilhørende navn til et postnummer. Bynavn hos Post Danmark svarer til CPR s begreb Postdistrikt. I cirkulære om adresser og i CPRs Vejregister er et bynavn en supplerende stedbetegnelse (et lokalt stednavn) der præciserer vejens eller adressens beliggenhed indenfor det pågældende postnummer/postdistrikt. I Post Danmark anvendes begrebet Stednavn for dette bynavn. Postdistrikt Ifølge Post Danmarks terminologi dækker et postdistrikt (postnummer og bynavn) over et geografisk område. Betegnelserne Postdistrikt og Postnummer benyttes i flæng hos Post Danmark. (Fx postdistrikt 4000 Roskilde eller postnummer 4000 Roskilde) Postnummerområde Et antal postnumre i et område. For eksempel postnummerområde 5 (Fyn og omliggende øer), der omfatter postnumrene i intervallet Postnumre i København K og V og Frederiksberg C Hovedparten af gaderne i det centrale København har hver sit postnummer. Et mindre antal gader har samme postnummer. Nogen gader er delt mellem København V og K og andre gader er delt mellem København V og Frederiksberg C. (Fx Vesterbrogade 1-150, 1620 København V og Vesterbrogade , 1800 Frederiksberg C) Gadepostnummer Arbejdsbetegnelse for de specielle postnumre under København til brug for Arbejdsgruppen vedr. officielt, digitalt postnummerkort. Postnummeropdeling i Odense, Esbjerg, Vejle, Århus og Aalborg I nogle af de større byer er benyttet verdenshjørnerne til at afgrænse en klump af adresser. (Fx 5000 Odense C, 5200 Odense V, 5210 Odense NV, 5220 Odense SØ, 5230 Odense M, 5240 Odense NØ, 5250 Odense SV, 5260 Odense S, 5270 Odense N) På tilsvarende vis er verdenshjørnerne benyttet udenfor Københavns centrum: København Ø, København N, København NV osv.

6 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 6 af 21 Firmapostnummer Post Danmark har tildelt specielle firmapostnumre til særligt store firmaer i København. Der findes ikke en selvstændig geografisk placering til et firmapostnummer/firmaadresse. Til et firmapostnummer findes i forvejen det officielle postnummer og tilhørende bynavn knyttet til det officielle gadenavn og husnummer. For eksempel: A.P. Møller Officiel adresse: Firmaadresse: Esplanaden 50, 1263 København K Esplanaden 50, 1098 København K Desuden findes adskillige firmapostnumre, som har tilknyttet mange firmaer, der ligger på forskellige officielle adresser i København. Disse firmapostnumre er ikke unikke. (Fx 0900, 1780 og 1790) Postområde Det øverste niveau i Post Danmarks organisationshierarki indenfor distribution. Der findes i dag 12 postområder. Distributionscenter Indenfor et postområde findes et antal distributionscentre, herfra udbringes posten. Ét postnummer kan kun tilhøre ét distributionscenter. Hvorimod ét distributionscenter kan have flere postnumre tilknyttet. (Fx Distributionscenter 5210 Odense NV omdeler posten til postnumrene 5200 Odense V og 5210 Odense NV.) Distributionsgruppe Indenfor hvert distributionscenter findes et antal distributionsgrupper, der dækker omdeling af post over et nærmere fastsat geografisk område. Rute Hver distributionsgruppe består af et antal ruter, som hver betjenes af ét postbud. Antallet af ruter indenfor den enkelte distributionsgruppe varierer afhængig af antallet af forsendelser. Afleveringssted Et afleveringssted er lig med en adresse, hvor Post Danmark skal aflevere dagens post. Et afleveringssted svarer til det som i BBR-loven kaldes en enhedsadresse. Postcenter Et postcenter sorterer posten til flere distributionscentre. Fra sommeren 2005 er der 4 postcentre til behandling af breve (København, Ringsted, Fredericia og Århus). Der er 2 postcentre til behandling af pakker (Brøndby og Taulov).

7 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 7 af 21 Officiel gadeadresse struktur Gadenavn, husnummer inkl. evt. bogstav, etage, placering Stednavn (= CPR s Bynavn) Postnummer Bynavn (= CPR s Postdistrikt)

8 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 8 af 21 Bilag C: Detaljering og sammenhæng Eksempel 1: Villakvarter i Odense Eksemplet viser grænsen mellem 5000 Odense C og 5230 Odense M. Den blege, røde streg viser den grænse der er et resultat af thiessen polygonerne. Den kraftigt røde streg viser den færdige grænse som følger matrikelkortets ejendomsskel og derfor giver et eksakt og forståeligt billede af hvilket postnummer hver ejendom er beliggende i.

9 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 9 af 21 Eksempel 2: Udkanten af Odense Eksemplet viser grænsen mellem 5210 Odense NV og 5200 Odense V. Den blege, røde streg viser den grænse der er et resultat af thiessen polygonerne. Det er tydeligt, at denne grænse virker tilfældigt eller vilkårlig for de berørte landbrugs- og skovarealer. Den kraftigt røde streg viser den færdige grænse som følger matrikelkortets ejendomsskel, skel mod vej og her tillige et sogneskel. Denne afgrænsning giver et mere forståeligt billede af postnumrenes beliggenhed og udstrækning.

10 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 10 af 21 Bilag D: Afgrænsning mod kysten Flere kystlinier Illustrationen fra Korshage ved Rørvig på Sjælland viser den matrikulære (sorte/grå) kystlinie som er fremkommet ved ejendommenes seneste opmåling (som kan ligge mange år tilbage) og den topografiske kystlinie (blå) som opmåles og ajourføres med få års mellemrum på basis af flyfotografering.

11 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 11 af 21 Basisdata som ikke er afskåret ved kysten Eksemplerne viser postnumrene i Smålandsfarvandet nord for Lolland, sådan som de foreslås afgrænset i basisudgaven uden hhv. med landområdet som baggrund.

12 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 12 af 21 Anvendelse af basisdata i færdige produkter I det øverste kort eksempel har løsningsudviklereren foretaget en grafisk bearbejdning af data som giver et godt indtryk af øernes tilhørsforhold til et postnummer. Det nederste kort viser en anden løsning.

13 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 13 af 21 Anvendelse med forskellige baggrundskort Eksemplerne ovenfor viser hvordan en løsningsudvikler kan anvende basisdatasættet sammen med forskellige typer af baggrundskort.

14 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 14 af 21 Bilag E: Brug af generaliserede versioner Eksempel på oversigtskort Løsningsudvikleren bestemmer selv hvordan det enkelte trykte eller digitale produkt skal se ud mht. format, størrelse, farver, signaturer, - og f.eks. om der (som vist nederst) skal vises et forstørret udsnit af København.

15 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 15 af 21 Eksempel på temakort Da hvert postnummer er et selvstændigt objekt, kan datasættet bruges til at fremstille temakort, hvor hvert postnummer får farve eller skravering, afhængig af en bestemt værdi, f.eks. indbyggertal pr. km 2 (eksemplet er konstrueret).

16 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 16 af 21 Bilag F: Fremstillingsmetode Hovedpunkter 1. Datagrundlag a. De offentlige adressepunkter som er tilvejebragt af kommunerne og leveres gennem OIS (det såkaldte OSAK-datasæt), suppleret af Post Danmarks afleveringssteder, begge med information om hvilket postnummer, adressen ligger inden for. b. Matrikelkortet med matrikelflader fra KMS samt Københavns og Frederiksberg kommuner. c. Et topografisk grundkort (Kort 25) primært som kulisse. d. Kystlinier svarende til målestoksforhold 1: og 1:5 mio. 2. Metode a. I et geografisk informationssystem (GIS) dannes thiessen-polygoner på basis af adressepunkterne (Thiessen-polygoner er oplande omkring hvert punkt, hvor grænsen mellem to oplande altid er placeret således, at der er samme afstand til hvert af de to nærmeste punkter). Som yderste grænse for thiessen-polygonerne anvendes territorialgrænsen mod Sverige, Norge, Tyskland og England. b. Thiessen polygoner som hører til samme postnummer, lægges sammen til større polygoner. Ved hjælp af de foreløbige postnummerpolygoner udvælges alle matrikelnumre som ligger 100 % indenfor og som derfor med stor sikkerhed hører til postnummeret. c. Fundne fejl i adressetemaet, f.eks. hvor adressen er placeret forkert eller er blevet tilknyttet et forkert postnummer, opsamles således, at de pågældende kommuner kan foretage evt. rettelser. d. På basis af en generel regelsamling og vejledning, foretager operatøren herefter en manuel tilpasning af postnummergrænsen. Den manuelle tilpasning sker i et matrikelkort, men med et topografisk kort samt sogne- og kommunegrænser som kulisse. e. Tilpasningen sker ved, at ikke-placerede matrikelnumre i grænsezonen mellem to postnumre, lægges til hhv. det ene eller det andet postnummer. Der er typisk tale om landbrugsarealer, skove o.l. f. Enkelte matrikelnumre især udskilte veje og enkelte hjørneejendomme i byerne deles mellem to postnumre. g. Der foretages herudover ingen afledning/tilpasning til Kort 10s topografiske administrative grænser. h. I Københavns og Frederiksbergs kommuner inkluderes postnumrene København K og V samt Frederiksberg C som tre generelle postnumre (dvs. eksklusive gadepostnumrene), baseret på Stadskonduktørens hhv. Frederiksberg kommunes matrikelkort.

17 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 17 af 21 i. Der foretages ingen tilpasning af postnummergrænserne til søbred eller kyst. Det betyder at thiessen-polygonernes automatisk dannede grænselinier opretholdes for disse vandflader. (En sådan tilpasning foretages kun (og automatisk) i de to mest generaliserede versioner.) j. Der produceres ved hjælp af en automatisk udtynding, tre generaliserede datasæt: 1: , 1: og 1:5 mio. 3. Ajourføringsmetode a. Postnummerkortet ajourføres manuelt af KMS i forbindelse med den øvrige ajourføring af andre administrative temaer, typisk 3-4 gange pr. år. b. Basisdata for ajourføringen leveres af Post Danmark, som i forvejen skal informere Færdselsstyrelsen forud for enhver ændring. c. KMS vil desuden kunne afstemme og georeferere hver ændring på basis af data i CPRs vejregister.

18 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 18 af 21 Bilag G: Fremstilling af prototype Halvautomatisk fremstilling af postnummerkort Formål Formålet er at skabe et fladedækkende postnummerkort over hele Danmark. Alle nuværende adresser skal bibeholde deres postnummer. Postnummerkortets grænser skal så vidt muligt følge matrikulære skel, og skal i det omfang det er muligt/naturligt følge sognegrænserne og/eller naturlige grænser som skov, vandløb og hegn. Postnummerfladerne skal så vidt muligt bestå af enkelt flader (multipolygoner skal undgås). Testområde Fyn har været brugt som testområde for fremstilling af et halvautomatisk postnummer kort. På Fyn er der 68 postdistrikter og ca adressepunkter. Datagrundlag Til fremstilling af postnummerkort er anvendt OIS adressepunkter (fra datasættet OSAK) som indeholder atributten postnummer, samt et fladedækkende matrikelkort. Til støtte for den manuelle gennemgang er anvendt følgende lag fra Kort10: sognegrænse, kyst, bygning, veje, skov, vandløb, hegn og sø. Metode oversigt Den anvendte metode går i sin enkelthed ud på, at der først skabes landsdækkende flader ud fra adressepunkterne, herefter bruges de etablerede adressepunktflader til at tildele postnummer til alle de matrikelflader der ligger helt inden for adressepunktfladerne. For de matrikelflader der skæres af adressepunktfladerne, foretages der en manuel gennemgang og tildeling af postnummer. Etablering af adressepunktflade Til etablering af flader ud fra adressepunkter er anvendt thiessen polygoner. Thiessen-polygoner er oplande omkring hvert punkt, hvor grænsen mellem to oplande altid er placeret således, at der er samme afstand til hver af de to nærmeste punkter, se fig.1. Ved etableringen af fladerne bliver al den information der findes på punkterne kopieret til fladerne, herunder også postnummeret.

19 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 19 af 21 Figur 1. Dannelsen af Thieesen polygoner Efterfølgende sammenlægges alle flader med samme postnummer, således at der skabes store homogene flader. Nogle steder vil det forekomme, at der ligger små flader (et enkeltadressepunkt) i de store flader. Disse områder tillægges den store flader der ligger rundt om. Se fig Figur 2. Thiessen polygoner lagt sammen på baggrund af postnummer. Til højre er små flader fjernet, disse er fejl i postnummerlabel på adressepunkterne eller forkert placerede adresser.

20 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 20 af 21 Efter at der er dannet postdistrikter ud fra thiessen polygonerne, benyttes disse til at tildele matrikelfladerne et postnummer, dette gøres ved at vælge alle matrikelflader der ligger fuldstændigt indenfor et thiessen postdistrikt og tildele matrikelfladerne det pågældende postnummer. Se figur Figur 3 Som det ses af figur 3, er der matrikelflader, hvor der er et sammenfald med et adressepunkt, men der er ikke tildelt noget postnummer til fladen. Dette kunne gøres automatisk, men så ville adressepunkter, som har forkert postnummer, også slå igennem se figur 3 med de to grønne adressepunkter i postdistrikt Den sidste del af arbejdet består i en manuel gennemgang, hvor de resterende matrikelflader, som ikke har fået tildelt postnummer, udvælges og tildeles postnummer, der vil være matrikelflader som det er nødvendigt at dele/splitte for at få en pæn/homogen grænse. Til hjælp for udvælgelsen er sognegrænsen samt veje og bygninger nødvendige for at tildele det rigtige postnummer se figur 4.

21 Bilag til afrapportering - Officielt postnummerkort Bilag s. 21 af 21 Signaturforklaring Adressepunkter Postdistrikt 5000 Postdistrikt 5200 Postdistrikt Sognegrænse Thiessen polygon Postnummer Ikke tildelt nummer Postdistrikt 5000 Postdistrikt 5200 Postdistrikt Figur 4. Som det ses af figur 4 er der en matrikelflade (den blå vejflade) som går fra postdistrikt 5200 ind i postdistrikt Det er nødvendigt at splitte denne matrikelflade for at få et pænt/homogent postdistrikt. Se figur 5. Signaturforklaring Postnummer grænse Postnummer Postdistrikt 5000 Postdistrikt 5200 Postdistrikt 5210 Figur 5. Færdigproduceret postnummerkort.