Fokuspunkter 2005 Visioner & målsætninger - samt operationelle mål

Transkript

1 1 Ishøj Kommune Trafikhandlingsplan Fokuspunkter 2005 Visioner & målsætninger - samt operationelle mål VIA TRAFIK November 2004

2 2 0. Forord De første frø til arbejdet med at udvikle en trafikhandlingsplan, blev sået for flere år tilbage. Kommunen fik en række borgerhenvendelser vedrørende problemer med gener på stinettet; herunder knallerttrafik, og der opstod efterhånden et behov for at skabe overblik over de samlede problemer og deres omfang. Vi har lagt vægt på, at trafikhandlingsplanen forankres lokalt og med borgerdeltagelse, og det må siges, at det indtil videre er lykkedes! Borgerne har bidraget med engagerede holdninger og forslag i debatten, og målsætningerne i dette notat bygger direkte på en række af de problemer og ønsker som borgerne er fremkommet med under høringerne. Analyserne har givet os et bredt og klart billede af borgernes og interessenternes ønsker og prioriteringer af de trafikale forhold - med såvel små og store ønsker. Nogle ønsker kan umiddelbart opfyldes indenfor den almindelige drift, mens andre forudsætter nærmere analyser, og politiske beslutninger. De sidstnævnte vil indgå i en samlet overordnet prioritering. Andre ønsker er af en størrelse eller karaktér der betyder, at de er helt udenfor kommunens rækkevidde af lovgivningsmæssige-, geografiske-, administrative- eller økonomiske årsager. Trafikhandlingsplanen tager udgangspunkt i nuværende administrative- og kommunale grænser, og de trafikale forhold er afgrænset til de veje, hvor kommunen er vejmyndighed. Visioner og målsætninger er vigtige værdibaserede hensigtserklæringer, der kan benyttes som pegepind i prioritering, planlægning og ved den administrative sagsbehandling og ved borgerhenvendelser. Når der opstilles visioner og mål, bliver kommunens trafikale værdier mere synlige, internt som eksternt. De operationelle mål afspejler til dels også rammerne; herunder de kommunale budgetter, der naturligvis sætter grænser for udfoldelserne. Der er populært sagt forskel på skal-mål og kan-mål. I dette notat findes visioner, målsætninger og operationelle mål som er godkendt af kommunen; herunder de emner vi sætter i fokus allerede i Vi vil årligt lave en opfølgning af trafikplanen, og udpege nye projekter der afsættes budgetmidler til.

3 3 Indholdsfortegnelse: 0. Forord Indledning Grundlag Visioner & målsætninger Tryghed og oplevet uheldsrisiko Trafiksikkerhed Cyklist- og fodgængerforhold Lokalvejsområder Tilgængelighed Trafikstøj og miljø Visuelt miljø Forhold for personbiler og lastvogne...17

4 4 1. Indledning Dette hæfte indeholder de visioner, målsætninger og operationelle mål, som Ishøj Kommune er kommet frem til under trafikhandlingsplanen. De operationelle mål der er fremhævet med grøn baggrundsfarve omfatter de emner, som vil danne baggrund for forvaltningens indsatsområder i det kommende budgetår Ishøj Kommune vil årligt lave en opfølgning af trafikplanen, og udpege nye projekter der afsættes budgetmidler til. Der er generelt i dette hæfte foretaget en inddeling i 3 niveauer: Vision Målsætninger Operationelle mål Nedenfor ses et eksempel på opdelingen. Eksempel: Vision: Det skal være sikkert at færdes på veje og stier i Ishøj Kommune. Målsætning: Sikring af skoleveje prioriteres særligt højt. Operationel målsætning: Ishøj Kommune vil anvende mobil fartviser på kritiske skoleveje og ved krydsninger med henblik på skærpet opmærksomhed samt reduktion af faktisk hastighed. Det skal fremhæves, at der blandt de målsætninger og operationelle mål, der er opstillet i notatet, ikke er foretaget nogen prioritering. 2. Grundlag Grundlaget for dette notat er interviewanalysen, kortlægningen og den offentlige høring samt debat. Samtidig er der skelet til kommuneplanen, som også indeholder nogle tilkendegivelser vedr. vej- og stiforholdene m.v. Gennem interviewanalysen fremkom en klar prioritering af de trafikale emner, der blev sat i fokus på interessenthøringsmøder, borgermøde og under den offentlige høring i juni/juli Prioriteringen af de trafikale emner er: 1. Tryghed 2. Trafiksikkerhed

5 5 3. Stier (forhold for cyklister og fodgængere) 4. Lokalvejsområder 5. Tilgængelighed 6. Kollektiv trafik 7. Trafikstøj 8. Miljøforhold 9. Visuelt miljø 10. Bil- og lastbiltrafikken Det er valgt at basere trafikhandlingsplanarbejdet på de trafikale emner som debatoplægget omhandlede Dog bliver 8 og 9 slået sammen, da det visuelle miljø kan indbefattes under miljøforhold, og da der stort set ikke har været input vedrørende disse forhold. Input og ønsker omkring den kollektive trafik er ikke medtaget i dette notat, da Ishøj Kommune ikke er administrativ myndighed i forhold til den kollektive trafik. Ud fra de fremkomne problemer og ønsker, er det i dette notat søgt at opstille en beskrivelse af: visionen eller ønskebilledet af forholdene målsætninger knytter sig til visionen, men er mere konkrete, og i højere grad retter sig mod handlemuligheder. Operationelle mål er konkrete, handlingsorienterede og målbare og indbefatter i nogle tilfælde forslag til virkemidler.

6 6 3. Visioner & målsætninger 3.1 Tryghed og oplevet uheldsrisiko Tryghed og trafiksikkerhed har en vis sammenhæng i oplevelsen af at færdes i trafikken. Det kan dog godt føles utrygt at færdes på steder, der ikke er uheldsbelastede og i princippet også det modsatte. For at undgå gentagelser, er der her valgt, at behandle den oplevede tryghed og uheldsrisiko samlet. Den tekniske uheldskortlægning og trafiksikkerhedsmæssige målsætninger beskrives særskilt i afsnit 1.1. Dette har ført til følgende centrale overordnede målsætning: Vision Det skal være trygt og sikkert at benytte cyklen samt at færdes til fods. 1 Målsætninger Tryghed og trafiksikkerhed forbedres gennem sikring mod knallertkørsel og/eller ved imødegåelse af knallerters genevirkning for øvrige trafikanter. Tryghed og trafiksikkerhed forbedres gennem passende lav hastighed på veje og stier, hvor der færdes lette trafikanter. Vej- og stikrydsninger udformes trafiksikre. 2 Sammenblanding af trafik (tung/let, knallerter & cykler/fodgængere m.m.) separeres i den grad det er muligt. Tryghed og trafiksikkerhed for de lette trafikanter forbedres på udvalgte strækninger og i kryds. Skolernes p-pladser og afsætningsforhold skal være trafiksikre. Gode oversigtsforhold søges etableret. 3 Stierne skal være tilstrækkeligt belyst. Samtlige stier skal have en tilfredsstillende belægning, der imødegår uheld eller væsentlig utryghed. Operationelle mål Ishøj Kommune gennemfører efter behov særlig intensive kampagner vedr. knallert- og cykelkørsel målrettet de årige og i samarbejde med politiet, SSP, psykologer, skoler og uddannelsesinstitutioner samt forældre. 1 I forhold til kommuneplanen er fodgængerne her medtaget. 2 Dette skal ses i forhold til et ønske om rimelig fremkommelighed for fodgængere og cyklister. 3 F.eks. gennem beskæring. Hvor dette ikke er muligt, tilstræbes passende lav hastighed og/eller der anvendes opmærksomhedsskabende elementer. Det kan også være parkering der hindrer tilstrækkelige oversigtsforhold. Her overvejes p-forbud og alternativ lokalisering af parkering.

7 7 Kampagnen kunne omfatte: 1. Undervisning i færdselsregler og trafiksikkerhed (veje og stier) gerne konkurrencebetonet og levendegjort med afprøvning på bane el. lign. 2. Undervisning sikres indført på samtlige skoler. 3. Knallertgudinder el. andre ildsjæle i aldersgruppen, udvælges til at arbejde for tryg samfærdsel med andre trafikantgrupper 4. Brug af cykelhjelm-styrthjelm (kampagne) 5. Skiltekampagne på stierne (venlig samfærdsel) 6. Intensiv politikontrol på stisystemet med konfiskering 7. Konkret officiel opfordring til at melde de farlige/utryghedsskabende knallerter o.a. Færdselsundervisningen intensiveres og ensartes i skolerne, samt i forhold til ældre, der har den højeste tilskadekomst i forhold til transportomfang (undervisning af ældre i f.eks. ældreråd og aktivitetscenter). Metode drøftes indgående, da den har stor betydning for effekten. Ovenstående operationelle mål drøftes og koordineres med B&U Udvalget. På steder med særlige problemer med knallertkørsel vurderes mulighed for gennemførelse af knallertforbud. Alternativt overvejes anlæg af hastighedsdæmpende foranstaltninger med mindst mulig gene for øvrige lette trafikanter. Der opstilles mål for anlæg af sikrede stikrydsninger. F.eks. antal/år og typer af foranstaltninger. På samtlige stier beskæres beplantning, hvor beskæring kan bedre vanskelige oversigtsforhold. Ud fra denne gennemgang laves samlet oversigt over stikrydsninger med dårlige oversigtsforhold, og hvor der er behov for hastighedsdæmpende foranstaltninger. De mest betydende kryds med dårlig oversigt ombygges eller forsynes med foranstaltninger, der sikrer tilfredsstillende trafikale forhold. Der laves en samlet oversigt over steder med mangelfuld belysning 4 (subjektiv vurdering eller ved egentlig måling) samt en plan for udbedring heraf. Øget belysning på steder med utryghed prioriteres først, og der søges indarbejdet et beløb i budgettet til forbedret belysning. Hvert år laves en systematisk gennemgang af stier, med henblik på udbedring af huller og ujævnheder, der kan genere cykeltrafikken eller medføre risiko for uheld og utryghed. Dårlig belægning på skoleveje har højeste prioritet. Det vurderes, om der ved større vejkryds med fordel kan etableres rundkørsler. 4 Belysningens standard har visse steder et sammenfald med beskæring af eksisterende beplantning.

8 8 1.1 Trafiksikkerhed I det følgende er målsætninger omkring den statistiske trafiksikkerhed beskrevet. Vision Det skal være sikkert at færdes på veje og stier. Målsætninger Der skabes overblik over trafiksikkerhedsmæssige problemer og gennemføres en målrettet indsats Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger om reduktion af uheld med alvorlig tilskadekomst søges i muligt omfang indarbejdet i trafikplanen. Sikring af skoleveje prioriteres særligt højt. Der samarbejdes med andre vejmyndigheder med henblik på reduktion af uheld på relevante trafikveje. Hastighed og overholdelse af færdselsregler anvendes i bestræbelserne på at sikre et trygt og sikkert trafikalt miljø. Der skal være passende overensstemmelse mellem en vejs hastighedsbegrænsning og vejens udformning. Operationelle mål Der skabes overblik over de uheldstekniske trafiksikkerhedsmæssige problemer gennem en løbende registrering i database 5 samt ved kortlægning af uheld og udpegning af sorte pletter. Hastigheds- og trafikmålinger udføres efter behov på centrale veje, med koncentration af uheld og f.eks. oplevet utryghed. Kommunen afholder tilbagevendende møder med de øvrige vejbestyrelser med henblik på samarbejde og drøftelse af indsats, mål, virkemidler og resultater af uheldsarbejdet for vejene i Ishøj Kommune. Der laves plan for målrettet anvendelse af kommunens mobile fartviser med henblik på bl.a. kampagner og lokaliteter, hvor der ønskes fokus på hastigheden. Der samarbejdes med politiet om iværksættelse af kampagner (f.eks. hastighed, knallertkørsel, spritkørsel og sele- samt autostolsbrug ved institutioner o.a.). 5 Under Vejsektorens Informationssystem (VIS), der er en landsdækkende standardiseret database.

9 9 Pressen benyttes som talerør vedrørende trafiksikkerhedsmæssige problemer, kampagner osv. Der bør laves tiltag der sikrer overholdelse af hastighedsgrænser og øvrige færdselsregler. Hastighedsgrænser vurderes løbende ift trafiksikkerheden. Det nye byområde søges generelt overført til bymæssig bebyggelse med 50 km/t begrænsning. Det undersøges årligt om kommunen vha. fysiske tiltag kan øge trafiksikkerheden på de mest uheldsbelastede steder på det kommunale vejnet.

10 10

11 Cyklist- og fodgængerforhold Vision Af miljø- og sundhedsmæssige hensyn, skal det være attraktivt at cykle og gå. Målsætninger Cykel- og fodgængertrafikkens fremkommelighed skal sikres. Planlægning af stier og ruter etableres kortest mulige, således at omvejskørsel undgås. Vi sætter fokus på styrkelse af cykelbrug og gang som transportform. Det skal være nemt at finde rundt på stisystemet. Fodgængerovergange og sikrede krydsninger prioriteres efter behov. Det skal være nemt, sikkert og trygt at parkere cyklen ved centrale funktioner. Operationelle mål Der iværksættes en gennemgribende kampagne mod forældrekørsel af elever til skoler. Herunder undersøges muligheder for etablering af gå- eller cykelbusser 6 ligesom dusør gives til skoleklasser med højest cykel/gang kilometre. Ovenstående operationelle mål koordineres ift B&U Udvalget. Der bør etableres et tilstrækkeligt antal attraktive parkeringsmuligheder ved stationen (f.eks. overdækkede, overvågede og/eller aflåselige). I forbindelse med etableringen gennemføres borgerinformation. Der iværksættes løbende andre tiltag, der kan styrke anvendelse af gang og cykel som alternativ til transport i bil. Der udarbejdes en overordnet skilteplan for vej- og stisystemet, ligesom den faktiske skiltning gennemgås og opdateres. Kommunens sti-oversigtskort ajourføres løbende i forbindelse med genoptryk af bykort. Kortet fremlægges ved relevante servicefunktioner. I forbindelse med renovering af forpladsen på stationen, udarbejdes løsningsforslag til yderligere forbedring af fodgængerforhold ved krydsning af Vejlebrovej. 6 For at imødegå kaos af biler ved skolerne og luftforurening og for at opøve børnene i trafikkompetence og styrke motionsvaner og sundhed. Se mere under

12 12 Mulighed for langsigtet indarbejdelse af cykelsti eller anden sikring af cyklister langs relevante befærdede veje vurderes løbende. Behov for yderligere fysiske tiltag til sikring af skoleveje undersøges årligt. Inspiration Gåbusser Problem Ved mange skoler er det et trafikalt problem i sig selv, at så mange børn bliver kørt i bil i skole. Det er en selvforstærkende proces: andre forældre tør så ikke lade deres børn gå eller cykle selv og kører dem derfor. Hvad er en Gåbus? I stedet for en traditionel bus benyttes cykel, eller gåben, hvor én eller flere forældre følger børnene mellem deres bopæl og skole efter en aftalt køre plan. En gåbus er en enkel måde at få de mindste børn fra hjemmet og til skolen på - og evt. fra skolen til hjemmet. Indenfor en rimelig afstand fra skolen. Konsekvenserne af fars og mors taxi : Kaos af biler ved skolerne. Øget luftforurening ved skolerne, der medfører lungeproblemer. Usikre situationer, når børnene skal sno sig ud og ind mellem biler, der sætter andre børn af. Mindre motion for børn, der bliver kørt til skole, til idræt og andre fritidsaktiviteter. Børnene udforsker ikke længere lokalsamfundet nær så meget på egen hånd. Fordele ved brug af Gåbusser? Børnene kommer sikkert til og fra skole Luften bliver renere - det er godt for lunger, der skal vok Børnene møder andre børn og evt. andre voksne - de bliver en del af lokalsamfundet i stedet for blot at iagttage det fra bagsædet i en bil God motion og - forhåbentligt - frisk luft. I hvert fald mærker børnene også vind og vejr, de mærker verden. De travle forældre får mere ro om morgenen, når de ikke skal køre børnene til skole Børnene møder friskere op i skolen - parate til at lære..eller de er allerede i gang: vi lærer, mens vi går. Kilde:

13 Lokalvejsområder Lokalvejsområder omfatter i denne sammenhæng de lokale veje i boligområder. Lokalvejsområderne er start- og slutpunktet i boligarbejdsstedstrafikken, og der er ud fra en lokal betragtning et fredeligt trafikalt miljø gennem størsteparten af dagtimerne. Et velfungerende, fredeliggjort lokalvejsområde har lav hastighed, der er afstemt således at ophold og færdsel samt evt. leg kan udfolde sig under trygge forhold. Vision Det skal være rart at bo og trygt at færdes i lokalvejsområderne, der er trafikalt fredeliggjort. Målsætninger I lokalvejsområder sikres lav hastighed Gennemkørselstrafik begrænses Tung trafik fjernes eller begrænses Uhensigtsmæssig parkering begrænses Operationelle mål Der laves et samlet planforslag & handlingsplan over mulige 40 km/t hastighedszoner i lokalområder. Der udarbejdes projekter til reduktion af uhensigtsmæssig gennemkørselstrafik, samt hastighedsbegrænsning, på udvalgte lokalveje.

14 Tilgængelighed Vision For at fremme sundhed og mobilitet, skal der være gode adgangs forhold til offentlige bygninger og anlæg". Målsætninger Skoler, institutioner og offentlige bygninger skal være tilgængelige Ishøj Kommune samarbejder med det regionale trafikselskab om indsættelse af handicapegnede busser. Væsentlige servicefunktioner skal være tilgængelige for alle. Der skal være tilstrækkeligt antal invalide p-pladser og afsætningspladser for gangbesværede. I udformning og planbestemmelser og ved administration af bygningsreglementet stilles krav om opfyldelse af retningslinier for etablering af tilgængelighed til såvel boliger som i tilhørende vej- og stinet samt opholdsområder. Ved nyanlæg samt renovering af rekreative områder, indtænkes principperne for tilgængelighed. Ved renovering af veje og stier, skal overgange, krydsninger, ramper osv. etableres ud fra principperne for tilgængelighed. Der skal være passende hvilemuligheder og toiletfaciliteter ved skoler, institutioner, offentlige bygninger, rekreative funktioner, på stierne osv. Ved renovering af veje og stier, skal overgange, krydsninger, ramper osv. etableres ud fra principperne for tilgængelighed. Operationelle mål Ishøj Kommune afholder møder med trafikselskabet vedrørende mulighed for indsættelse af handicapegnede busser på udvalgte ruter med henblik på indarbejdelse i trafikselskabets s udbudsmateriale. Der søges etableret de nødvendige invalide p-pladser og afsætningspladser ved offentlige p-pladser. Krav om tilgængelighed ved boliger og tilhørende vej- og stinet samt opholdsområder indarbejdes ved nybyggeri/lokalplaner. Ved renovering samt ændringer i vej- eller stianlæg foretages systematisk gennemgang af muligheder for forbedring af tilgængeligheden. Der udarbejdes en plan for etablering af hvilemuligheder (bænke).

15 Trafikstøj og miljø Vision "Af hensyn til miljø, sundhed og almen trivsel, skal miljøgener, som f.eks. støj, fra trafikken begrænses. Målsætninger Anvendelse af cykel og gang som transportform ønskes styrket. Støjende knallertkørsel skal minimeres i og ved lokalvejsområderne og omkring skoler og institutioner. Antallet af tunge køretøjer samt hastighed nedsættes i og ved lokalvejsområderne og omkring skoler og institutioner. Antallet af støjbelastede boliger bør reduceres. I samarbejde med Vejdirektoratet søges støjgener fra motorvej imødegået. Støj fra kommunens egne veje bør overholde de gældende grænseværdier, og reduceres til et acceptabelt niveau. Barrierevirkning i form af trafikkens omfang og gener i forhold til svage trafikanters krydsningsmuligheder ønskes begrænset. Operationelle mål Knallertforbud overvejes i støjbelastede lokalvejsområder med tæt bebyggelse. Forbuddet afprøves i første omgang i et enkelt område. Det bredere forbud følges op med mediebevågenhed, information osv. I samarbejde med politiet udføres jævnligt razziaer mod ulovlige knallerter og kørsel. Trafikvejene undersøges med henblik på mindskelse af støj, og der foretages en prioritering af lokaliteternes støjproblem. Anvendelse af støjvolde samt andre foranstaltninger, til afhjælpning af betydelige støjgener i f.eks. boligområder, overvejes løbende. Kommunen følger løbende udviklingen indenfor støjsvage belægninger med henblik på anvendelse heraf, når en vis prismæssig konkurrencedygtighed opnås. Behov og mulighed for nedsættelse af hastighed på kommunens lokal- og trafikveje vurderes løbende, jf. afsnit 1.1 og 0.

16 Visuelt miljø Ingen af de adspurgte, har angivet det visuelle miljø som et stort problem. Dette er - som i det foregående afsnit - ikke et udtryk for, at der ikke skal opstilles målsætninger for det visuelle miljø, men et udtryk for, at borgerne oplever andre forhold som mere problematiske. Vision Veje og stier samt pladser og nærliggende arealer indrettes og udvikles således at det visuelle miljø og byrum bliver smukt og imødekommende". Målsætninger Der foretages løbende vurdering af muligheder for forskønnelse af det visuelle miljø og sammenhæng ved etablering eller renovering af veje, pladser og stier. Vedligeholdelse af belægninger m.v. skal også medvirke til styrkelse af det visuelle miljø. Operationelle mål Et godt visuelt miljø indarbejdes løbende som krav ved vej- og stiarbejder i forhold til kommunens medarbejdere, entreprenører/udbudsmateriale. Beplantning vedligeholdes løbende, og ved udskiftning vurderes muligheder for valg af planter/træer, der kan højne den æstetiske værdi. Højnelse af det visuelle miljø skal indgå som en bevidst faktor ved valg og implementering af nyt gadeudstyr. Veje og stier renoveres med henblik på styrkelse og fastholdelse af det grønne præg. 7 7 Ishøj Strandvej renoveres med henblik på styrkelse af det grønne præg, Jf. Kommuneplan.

17 Forhold for personbiler og lastvogne Interviewundersøgelsen indikerer, at forholdene for biler og lastbiler er gode. Dog er der konstateret problemer i industriområderne i forhold til parkering både hvad angår behov, ønsker og trafikale forhold i forhold til vejens udformning. Generelt opleves fremkommelighed 8, information, belægning og omvejskørsel ikke som problematiske, hvorimod det i højere grad er generne fra trafikken, herunder for høj hastighed, uhensigtsmæssig parkering og problematiske kryds (trafiksikkerhed/tryghed) der ønskes bearbejdet. Dog er der umiddelbart ønsker om flere p-pladser ved Bycentret og andre steder - herunder mulighed for afsætning. Stedvis er der behov for udskiftning eller reparation af belægning (slidlag) og behov for forbedrede oversigtsforhold og belysning. Vision "Det overordnede vejnet sikrer trafiksikker afvikling af bil-, bus- og lastbilstrafikken med passende fremkommelighed og p-forhold". Målsætninger Bil-, bus- og lastbiltrafikken skal i videst mulige udstrækning henlægges til de overordnede trafikveje, hvor der sikres trafiksikre forhold under hensyntagen til fremkommelighed. Kaos omkring skolernes afsætningspladser søges undgået. Der sikres et antal motorvejsnære p-pladser for tunge køretøjer og langtidsparkering. Ved servicefunktioner - f.eks. Ishøj Bycenter og stationen - bør antallet af p-pladser under normale forhold kunne dække behovet. Vejkryds og strækninger udformes og justeres i forhold til viden om trafiksikkerhed og afstemmes med behov for fremkommelighed. Operationelle mål Parkeringen ved Ishøj Bycenter og Ishøj Station vurderes løbende, idet antallet af p-pladser under normale forhold skal kunne dække behovet - typisk med spidsbelastning torsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Skolernes p-pladser og afsætningsforhold gennemgås løbende med henblik på at følge udviklingen og søge at reducere kaos omkring skolernes mødetider. 8 Der er dog trafikale fremkommelighedsproblemer i myldretid ved motorvej/nedkørsler.

18 18 Kommunen vil i samarbejde med Vejdirektoratet arbejde for, at der kan etableres sydvendte ramper ved Køge Bugt motorvejens krydsning med Ishøj Stationsvej. Der etableres en passende struktur for lastbilparkering; hvorunder oversigtsforhold sikres. 9 9 Rådgiver foreslår, at en endelig løsning vælges ud fra parametrene trafiksikkerhed og økonomi.