STATIONSZONEN 2009 KOMMUNE HILLERØD BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATIONSZONEN 2009 KOMMUNE HILLERØD BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI"

Transkript

1 STATIONSZONEN BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI HILLERØD 2009 KOMMUNE

2 INDLEDNING Med bæredygtighedsstrategien for Stationszonen beskrives forudsætningerne for hvordan en bydel kan planlægges og udvikles så den opfylder visionerne om blive en bæredygtig bydel. Vision Stationszonen skal først og fremmest være Nordsjællands nye campusområde. I dette regionale trafikknudepunkt skal mennesker kunne bevæge sig, mødes og udveksle idéer og viden. I forvejen mødes den kollektive trafik her og nu skal rammerne for menneskerne udvikles og fornys. Det skal ske ved at opføre byggeri med en tæthed og skala som matcher placeringen. Og det skal ske ved at skabe rum til uddannelse, videnserhverv, ungdomsboliger og livet mellem husene. Opbygning Bæredygtighedsstrategien er opbygget af emner der fungerer som forudsætninger for planlægningsarbejdet indenfor Stationszonen. Der arbejdes derudover med en række CO 2 scenarier, der skal belyse og underbygge potentialet ved at designe en by så den er så bæredygtig og CO 2 besparende fra begyndelsen som muligt. Til sidst findes et katalog over mulige handlinger, der kan bruges som tjekliste og inspiration både før, under og efter planlægning og opførelsesfaserne. Bæredygtighedsstrategien henvender sig til borgerne, der ønsker at vide mere om forudsætningerne for planlægningen af Stationszonen. Den henvender sig til planlæggere, der skal udvikle projekter - både konkret inden for Stationszonen og som inspiration i andre planprojekter. Den henvender sig til den bygherre, der skal planlægge og designe sit projekt i Stationszonen. Baggrund Stationszonen er et større område omkring Hillerød Station, med et enormt potentiale for omdannelse og fortætning af byens funktioner. Derfor er der gennemført en planlægningsproces der har afdækket sammenhængen mellem visionerne for det fremtidige liv i Stationszonen, hvilke byrum og forbindelser skal udgøre bydelens rygrad, hvor meget byggeri området kan rumme, hvordan udviklingen trafikalt kan hænge sammen og hvordan de enkelte projekter kan realiseres. Bæredygtighedsstrategien er en central del af denne planlægningsproces. Stationszoneprojektet er støttet fagligt og økonomisk af Plan 09, der er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet. Plan 09 har til formål, at understøtte og initierer en udvikling og fornyelse af plankulturen i landets kommuner og Stationszonen er udpeget som eksempelprojekt som en del af dette arbejde. Resume Bæredygtighedsstrategien dokumenterer, hvordan der med en vifte af tiltag kan opnås betydelige CO 2 besparelser gennem ansvarsfuld byudvikling i Stationszonen. Sammenlignet med traditionelt byggeri der ikke er stationsnært lokaliseriet vil det være muligt at opnå en besparelse i CO 2 udslippet med ton årligt, hvis der opføres m 2 kontor- og uddannelsesbyggeri i Stationszonen, der opfylder denne bæredygtighedsstrategi.

3 Stationszonen BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI Udnyt den kollektive trafiks potentiale i de stationsære områder Lokaliteter ved Hillerød Station har Nordsjællands højeste tilgængelighed med kollektiv transport. Lokaliseringer af kontorer, uddannelser og boliger i Stationszonen skal sikre, at en meget høj andel af brugerne af området ankommer med kollektiv trafik, kombineret med cykel og gang. Det er en bevidst strategi, at basere byudviklingen på stationsnære arealer. Herved sikres det bedste udgangspunkt for at skabe en moderne bæredygtig bydel. Hermed understøttes og udnyttes det kollektive transportsystem og eksisterende forsyningsnet. Minimer arealforbruget og optimer anvendelsen Udviklingen af den nye bydel Stationszonen skal baseres udelukkende på (gen) anvendelsen af stationsnære arealer omkring Hillerød Station. Da de stationsnære araler har et begrænset omfang skal det kostbare areal udnyttes mest optimalt ved at lokalisere så mange funktioner her som det er muligt. I teorien kunne det betyde meget store tætheder, men i praksis skal der tages højde for hvad den omkringliggende by kan bære i forhold til tilstedeværelsen af byrum, bygningshøjder og trafik på vejene. Der skal derfor bygges tæt i Stationszonen og i visse tilfælde også mange etager. Men det skal altid ske udfra en overordnet respekt for den menneskelige skala. I Stationszonen skal det som udgangspunkt altid overvejes om en funktion kan anvendes til flere formål. Kan en p-plads udnyttes som boldbane når ledig? Kan sparebassinet bruges som skater ramper når tomt? Arealerne skal hele tiden forsøges udnyttet så intensivt som muligt. Prioriter cykler og gående At få flere til at vælge cyklen frem for bilen på de kortere ture har betydning for det lokale miljø. Flere cykler og færre biler i byen giver et mere attraktivt bymiljø at færdes i og færre gener for beboerne i form af støj og luftforurening. I det globale billede vil en overflytning af biltrafik til cykeltrafik bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling. Indefor Stationszonen skal cykler og gående prioriteres ved at sikre så mange bevægelseslinjer for dem gennem bydelen som muligt. Det skal ske ved at planlægge nye cykelstier, der giver

4 kortere afstande og hurtigere ruter for trafikanterne i og uden for Stationszonen. Eksisterende forbindelser gennem byen skal opgraderes og sikres så de i højere grad understøtter de bløde trafikanters færden gennem byen. Her er det særligt en ny bro over banen og en revitalisering af Vibekevej til sivegade, der vil være centrale i udmøntningen af strategien. Der kan findes flere oplysninger i Hillerød Kommunes Cykelpolitik 2008 på hillerod.dk Hold fokus på de livsvigtige udearealer Udearealerne er vigtige for den livskvalitet, som brugerne af området oplever. De skal fungere som sociale rum, og udformes med hyggekroge, legepladser og anlæg til forskellige sportsgrene. De skal samtidig skabe gode betingelser for et varieret dyre og planteliv. Udformningen af boligområder, byrum, bygningernes arkitektur, vej- og stisystemer og belysning skal ske så der skabes en fornemmelse af sikkerhed og tryghed døgnet rundt. De fælles rum - veje, byrum, stier og landskabsrum - skal udformes, så de indeholder elementer, der indbyder til ophold, og funktioner, der gør dem til et naturligt mødested med social udveksling. De skal indrettes med anlæg til både permanente aktiviteter og mulighed for midlertidige, skiftende aktiviteter. Der skal etableres et stinet, som forbinder bykvarteret med både den eksisterende by og den nærliggende skov. Regnvand bør genanvendes i det offentlige rum til at danne særlige oplevelser. Desuden skal bygherre sikre grønne elementer i byrummene. Der kan f.eks. være tale om bede, slyngplanter, der dækker vægflader, grønne tage, vandoverflader, og beplantninger med træer og buske. For at mindske risikoen for at forurene grundvand og regnvand, må der ikke anvendes kemiske ukrudtsmidler ved vedligeholdelse af grønne områder. Tænk miljøet ind fra starten: Byggegrunden, orientering og indretning Inden byggeriet begynder, er det en god ide at tænke over selve grunden, så terrænforhold og orientering i forhold til verdenshjørner spiller sammen med bygningens placering. En placering med den længste facade mod syd og en taghældning på grader giver for eksempel den bedste udnyttelse af solenergien, og gør det nemt at montere solceller eller solfangere på taget. Bygningens overfladeareal har stor betydning for varmeforbruget. Vinkler og karnapper skaber et større overfladeareal, og dermed et større varmetab. En bygning i flere etager har desuden et meget mindre varmetab end en bygning i en etage. Lysindfaldet og varmen fra solen udnyttes bedst muligt ved at placere opholdsrum mod syd, mens gangarealer, toiletter og lignende placeres mod nord. Vælg miljøvenlige materialer Et miljørigtigt valg handler umiddelbart om at vælge materialer, der hverken indeholder miljøskadelige stoffer eller afgiver giftige dampe. Ud fra et bredere perspektiv handler det også om, hvor stor miljøbelastningen er ved forarbejdning af materialerne, hvor holdbare de er og hvad der sker ved bortskaffelsen. Det er vanskeligt at vælge de rette miljøvenlige byggematerialer blandt dagens mange tusinde byggekomponenter men det er vigtigt at undgå plastmaterialet PVC og være særlig opmærksom på indholdet af skadelige stoffer i lim, fugemasse og maling. Undgå materialer der indeholder stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens effektliste for særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer (www.mst.dk under kemikalier ). Ved at vælge materialer der har Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke undgås problemer med miljøskadelige stoffer og giftige dampe. Hvis der anvendes trykimprægneret træ skal det enten være NTR-mærket eller imprægneret med midler godkendt af Miljøstyrelsen. Det kan ofte svare sig at investere i gode mate-

5 rialer, der holder længe og bliver smukkere med tiden. Tænk også på, at det er hensigtsmæssigt at de forskellige materialer i fx et tag har samme levetid. Traditionelle byggematerialer som fx tegl er tilpasset det danske klima og kan ofte være fremstillet lokalt eller regionalt, så de ikke skal transporteres over lange afstande. Teglproduktion kræver meget energi, men det har en lang levetid på ca. 75 år, og det kan bortskaffes og genanvendes uden risiko. Tegl er derfor et miljøvenligt valg. Opnå energibesparelser Energibesparelser er både økonomisk og miljømæssigt interessante. 40 % af energiforbruget i Europa går til vore bygninger. I Danmark alene drejer det sig om et beløb på 50 milliarder kroner om året. Det er hverken dyrt, svært eller grimt at lave bygninger, der bruger meget mindre energi end lovkravene. Lavenergibyggeri kan i dag opføres med kendt byggeteknik, og lavenergiklasse 1 bygninger bruger næsten 50% mindre energi, end en ny bygning der blot overholder lovkravene. Lavenergiklasse 2 bruger ca % mindre energi end en bygning, der overholder lovkravene. energi bygningen bruger pr. m 2 til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Der er lovkrav for hvor meget energi en bygning må bruge. Kravene er udformet til henholdsvis boliger/kollegier og til kontorer/institutioner (se Indenfor Stationszonen har Hillerød Byråd vedtaget at bygningerne som minimum skal overholde kravene til den energiklasse, der ligger et trin over gældende lovkrav både for boliger, Lad bygningen producere energi Carl Bro er med i et projekt om at opføre Danmarks første +lavenergihus, som leverer mere energi end det bruger. Det er et moderne og komfortabelt 200 m2 stort hus, hvor forskellige kendte teknologier kombineres for at bringe energiforbruget helt i bund. Teknologierne er isolering, solceller, lysindfald, jordforvarmet ventilation med varmegenindvinding, samt jordvarme. På sigt vil +lavenergihuse have en bedre totaløkonomi end traditionelt byggeri, siger Carl Bro. Mere information kan fås på Energiklassen er et udtryk for, hvor meget

6 erhverv og institutioner. I Stationszonen skal bygningernes energibehov og produktion/forbrug forsøges synliggjort og indtænkt i den arkitektoniske udformning. Belysning Elforbruget fra belysning både inden i og uden for bygningerne er ofte meget stort. Ved anvendelsen af LED belysning kan omkostninger, normalt halveres, og selv om armaturerne er lidt dyrere end normale armaturer, så tjener LED belysningen sig hjem ved længere levetid end andre lyskilder. I forlængelse af at man i EU fra 2009 begynder at udfase glødepærerne forventes LED, at dække ca. 40 % af markedet indenfor år. Indenfor Stationszonen skal alt udendørsbelysning baseres på LED lyskilder eller lyskilder der giver lavere elforbrug end LED. Indtænk anlæg der producerer vedvarende energi Stationszonen forsynes i dag med fjernvarme, der efter dagens niveau produceres meget miljørigtigt. Denne forsyningsform arbejdes der på at gøre mere bæredygtig og miljøvenlig, så den i kombination med energi- og miljørigtige bygninger kan sikre større uafhængighed af fossile brændsler. Dermed bliver forsyningen mere økonomisk robust i forhold til at kunne håndtere en fremtid med usikre energipriser og knaphed. I Stationszonen skal bygningerne som minimum forberedes til at kunne producere fornybar energi og de skal kunne sælge overskydende energi til el- eller fjernvarmenettet. Solfangere Varmen fra et solfangeranlæg er ofte billigere end prisen for de traditionelle energiformer, og solvarme er derfor et både energirigtigt og billigt supplement. Energitilbagebetalingstiden ved sammenligning med konventionelle energikilder er for solfangerne i gennemsnit ca. 0,6 år for solfangeren alene og 1,2 år for solfangeren inklusiv anlæg og energi til pumpen. Det betyder, at der i den resterende del af solfangerens forventede levetid på 20 år kan produceres energi helt uden miljømæssige omkostninger. De fleste solfangeranlæg producerer kun varme når der er behov for varmen, og når der ikke er behov for varmen, lukkes anlægget automatisk ned. Denne funktion gør at vandet i anlægget ikke kan komme til at koge, men samtidig medfører det også at mange anlæg kun producerer Da vi skulle bygge nyt hus i Ullerødbyen, var det oplagt at tænke solvarme med ind i projektet fra starten. Da det tilmed viste sig teknisk muligt at kombinere fjernvarmen med solvarmen i samme kedel, ja så var beslutningen nem. Der er gulvvarme i hele huset, det giver os en mulighed for at lagre varmen fra dagsproduktionen i gulvene, som så kan afgives langsomt henover aften og natten. For os betyder det, at vi kan nøjes med solvarmen fra marts/ april og frem til september/oktober. Økonomisk set vil der være en økonomisk tilbagebetalingstid på knap 20 år. Det er dog ikke vores bevæggrund. Vi ser det som vores bidrag til at spare på CO2-udledningen. (Familien Rossau) ca. halvdelen af den energi som de har mulighed for, hvis behovet er til det. I Stationszonen skal solfangeranlæg derfor så vidt muligt tilknyttes fjernvarmenettet så overskuds solvarme kan oplagres lokalt i varmebeholdere i de enkelte husstande og bygninger. Solceller

7 De mest almindelige solcelleanlæg er nettilsluttede solceller, som man typisk sætter på taget af en bygning. De nettilsluttede anlæg kobles på den almindelige strømforsyning, så man ikke mærker forskel på, om strømmen kommer fra nettet eller fra ens eget solcelleanlæg. Den eneste forskel er, at elmåleren løber baglæns, hvis solcelleanlægget producerer mere strøm, end bygningen bruger. Energi tilbagebetalingstiden varierer mellem 1 til 3 år, afhængig af typen af solceller. I sammenlignet med almindelig dansk elproduktion, kan solceller anses som meget miljørigtige idet de fleste anlæg garanteres en livstid på mellem år. I Stationszonen skal bygningerne som minimum forberedes til installation af solceller. Sørg for vandbesparelser og genanvendelse af regnvand I Danmark har vi endnu adgang til rent grundvand, men det er en resurse der skal bruges med omtanke og beskyttes. Forbruget af vand bør begrænses og unødvendigt vandforbrug undgås. I Stationszonen bør regnvand opsamles i tanke og anvendes til fx vanding af grønne områder og toiletskyl. Sørg for lokal nedsivning af regnvand Vi oplever flere kraftige regnskyl på grund af klimaforandringerne. Det kan give oversvømmelser, og der bør træffes forebyggende foranstaltninger ved så vidt muligt at undgå befæstede arealer, eller anvende materialer, der tillader at regnvandet siver ned, og eventuelt etablere faskiner til formålet. Nedsivning mindsker desuden belastningen af rensningsanlæggene og sparer derfor energi. De kraftige pludselige regnskyl nødvendiggør større forsinkelser af regnvandet i nye byområder. Ved at integrere forsinkelsesmuligheder i form af udvidede rør, bassiner mv lokalt i et område kan store udvidelser af det samlede spildevandssystem undgås. Forsinkelsen af regnskyl i åbne bassiner kan fx indgå som elementer i bydelens byrum. I Stationszonen skal regnvand nedsives lokalt hvor muligt. Alternativt skal det kunne forsinkes på egen grund eller i nærområdet fx gennem indpasning i byrummene. Sorter affald og sikre genanvendelse I samfundet står vi i dag med en række miljøproblemer, der i høj grad er et resultat af vores livsstil med et stort forbrug, der blandt mange andre ting giver mere affald. Affaldsmængder, der stiger kan være et problem for miljøet på flere møder. Det kan være alt fra miljøbelastende stoffer i affaldet til tab af ressourcer på grund af ringe genanvendelse af visse affaldsfraktioner. Vi kan bidrage til at løse problemerne ved at forebygge at affaldet opstår og ved at genanvende mere af vores affald. Bygge- og anlægsaffald skal sorteres for at opnå størst mulig genanvendelse og mest miljøvenlig affaldsbortskaffelse. Ved såvel nybyggeri som ved renoveringer eller nedrivninger skal der etableres faciliteter for placering af containere til de forskellige affaldsfraktioner, som er beskrevet i vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald på I Stationszonen skal der desuden afsættes plads til affaldssortering i mindst 7 fraktioner ved ejendomskarreer og butikker. Fraktionerne er pap, papir, plast, jern, glas, organisk affald og restaffald. Ved etablering af affaldsskakter skal det være muligt at indstille skakten til hhv. papir, glas og restaffald. Der skal afsættes plads til affaldssortering i mindst tre fraktioner (pap, papir og restaffald) ved kontorbyggeri. I Stationszonen skal containerfaciliteter som

8 udgangspunkt indpasses i bygningerne eller etableres som underjordiske containere med nedfaldsskakter. Det giver bedre arbejdsmiljø, bedre adgang for brugerne, bedre udnyttelse af byens byrum og lavere driftsudgifter til affaldshåndtering.

9 CO 2 - SCENARIER I det følgende er der arbejdet med CO 2 scenarier, der skal belyse og underbygge potentialet ved at designe en by så den er så bæredygtig og CO 2 besparende fra begyndelsen som muligt. Scenarierne er opbygget som en sammenligning mellem et basisscenarie hvor man bygger og planlægger traditionelt og efter lovens minimumskrav i relation til energibesparelser og et mere visionært scenarie hvor der indtænkes en række løsninger som kan nedsætte CO 2 forbruget. For hvert af emnerne i bæredygtighedsstrategien er der redegjort for det CO 2 besparende potentiale. I nogle tilfælde er der lavet beregningerne af værdierne, i andre er der anvendt refferenceværdier fra andre projekter og forskningsresultater og nogle tilfælde har besparelsen ikke været mulig at kvalificere direkte. Udnyttelse af de stationsære områders potentiale Inden for Stationszonen er der som en del af planlægningsarbejdet udarbejdet en mobilitetsstrategi. Mobilitetsstrategien indeholder en række scenarier for hvor meget der kan bygges i området og hvor meget dette vil belaste området trafikalt. Kontor + uddannelse Boliger Total Byggeri Scenario Scenario Scenario Mobilitetstrategien indeholder tre overordnede scenarier for hvor meget der kan bygges og med hvilken anvendelse [etm]. Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Lokalisering Kontor og Uddannelse Boliger Transportarbejde Bilture/100 etm Bilture/100 etm Km/dag Stationsnært 3,9 2, Ikke stationsnært 5,9 2, Stationsnært 3,9 2, Ikke stationsnært 5,9 2, Stationsnært 3,9 2, Ikke stationsnært 5,9 2, Bilture for kontorer og boliger er fra Miljøstyrelsens alm. turrater. Gns. længde for boliger er ud fra Miljøstyrelsens turrater sat til 14,4 km/dag. Gns. længde for kontorer er ud fra Transportvaneundersøgelsen , Frederiksborg Amt sat til 15,8 km/dag. Turlængder er total gennemsnit dvs uafhængig af lokalisering i bystrukturen.

10 Sparet transportarbejde [km/dag] CO2 udslip [km/dag] Sparet udslip CO2 [ton/år] Scenario Scenario Scenario Besparelsen mellem basiscenario og stationsnær udvikling for hvert af de tre udviklingsscenarioer indeholdt i mobilitetstrategien for hvor meget der kan bygges og med hvilken anvendelse. 1 Med udgangspunkt i disse tre planlægningsscenarier er der udarbejdet et CO 2 regnskab. CO 2 regnskabet viser besparelsen mellem et scenario med byudvikling i Stationszonen i forhold til et alternativt basisscenario med traditionel byudvikling på et ikke stationsnært område. Det alternative basisscenario svarer til en lokalisering ca 5 km fra Hillerød Station, svarende til Hillerød kontorvirksomheden ATP og tilstødende boligområderne ved Kongens Vænge. Resultatet af CO 2 regnskabet viser, at det vil medføre et øget biltransportarbejde på 50 %, hvis man lokaliserer de nye funktioner på ikke stationsnære arealer. Der kan derfor opnås en nedsættelse af CO 2 udslippet fra biltransportarbejdet på 50 % hvis byudviklingen gennemøres i Stationszonen istedet. Omregnes dette til besparelser i CO 2 udslippet er der tale om en årlig besparelse på 745 ton CO 2 allerede ved opførelsen af etm byggeri i Stationszonen. Da udledninger fra trafikken er ansvarlige for mere end 25 % af Danmarks samlede CO 2 udslip er potentialet derfor væsenligt. 1 Beregningerne tager ikke i tilstrækkelig grad højde for at der kan komme mange studerende til Stationszonen. Datagrundlaget sidestiller i et vist omfang anvendelserne kontor og uddannelse. I realiteten vil væsentligt færre af de studerende komme til området med bil end de data beregningerne bygger på. Forskellen i turrater mellem scenarierne tager ikke højde for forskellen i anvendelsen i kollektiv trafik, men ser alene på bilture. Det kan derfor være en mindre afvigelse forbundet med forskellen i belastningen fra flere ture med kollektiv trafik ved den stationsnære lokalisering. Dette modvirkes dog af at de nye passagerer vil udnytte en eksisterende ledig kapacitet i tog og busser, der allerede kører og derfor i et vist omfang kan betragtes som CO2 neutrale. 10

11 Prioriter cykler og gående Mobilitetsstrategien for Stationszonen opererer med yderligere tiltag, der skal implementeres i Stationszonen og som skal hjælpe med at nedbringe transportarbejdet og dermed CO 2 -udslippet yderligere. Tiltagene omfatter etablering af centrale cykelforbindelser indenfor Stationszonen som vil give cykelnettet et markant løft. Der er vedtaget en cykelpolitik i Hillerød, der nu skal omsættes til konkrete projekter for at styrke cyklisternes forhold over en bred kam. Tiltagene omfatter også restriktioner på antal parkeringspladser, så p-mulighederne begrænses særligt for de studerende. Det er dog ikke muligt at fastsætte tal for besparelsens potentiale. Tænk miljøet ind fra starten Arbejdet der dynamisk med kriterierne for bygningernes placering, indretning og indpasning i bydelen vil der kunne opnås betydelige energibesparelse til såvel opvarmning/afkøling som belysning. De præcise tal for energibesparelsen afhænger af den konkrete udformning af bydel og byggeri og vil være indeholdt i den endelige energiberegning for bygningen. Potentialet for energibesparelser ved bygningens design er stort. Det viser et eksempelprojekt HLA har lavet i Kop Zuid i Amsterdam, hvor de gennem intergreret energidesign har projekteret en kontorbygning med et energifordug på kun 20 % af det normale. Det er bl.a. opnået gennem at optimere facader, etagehøjder og dimensioner i relation til byens rum. Miljøvenlige materialer Valget af miljøvenlige materialer har indflydelse på CO 2 udledningen på to områder: Materialernes miljøbelastning under forarbejdningen Materialernes holdbarhed Tegl kræver for eksempel megen energi i produktionsfasen, men de skal som regel ikke transporteres langvejs fra, og da de har en meget lang levetid, er det produkter der er miljøog CO 2 venlige. Tagplader har en meget kortere levetid end tegl, og kan indeholde PVC. De er derfor umiddelbart ikke helt så CO 2 og miljøvenlige. Tagpap har en kort levetid, men kræver ikke mange ressourcer at fremstille, og er derfor 11 udmærket set fra et CO 2 -udledningsperspektiv. Til gengæld kræver det hyppig vedligeholdelse. Det vil give CO 2 reduktioner at vælge miljøvenlige materialer men den store gevinst ligger i at skabe sunde bygninger, der ikke afgiver miljøskadelige stoffer. Energibesparelser Hvis bygningerne i Stationszonen overholder kravene til lavenergiklasse 2, vil det reducere varmeforbruget og dermed CO 2 udledningen med %. Hvis de overholder kravene til lavenergiklasse 1 vil de reducere forbruget med næsten 50%. For et byggeri med m 2 blandet erhverv og uddannelse inden for Stationszonen vil besparelsen ved at bygge som lavenergiklasse 2 være 168 ton CO 2 årligt og ved lavenergiklasse 1 være 280 ton CO 2 årligt. Fjernvarme produceret til forsyning af Stationszonen medførte en CO 2 udledning på 0,14 ton pr 1 MWh, 2008 tal. Lokal produktion af vedvarende energi Solfangere der producerer varme, vil også kunne bidrage væsentligt til at sænke CO 2 udledningen. Hvis der placeres et solfangeranlæg på m 2 på bygningerne vil det give en CO 2 -reduktion på ca. 100 ton.

12 El produktion fra solceller giver også et bidrag til nedsættelsen af CO 2 udslippet. Et solcelleanlæg på 100 m 2 vil typisk give en produktion på ca. 24 MWh om året. Det svarer i Hillerød til en CO 2 reduktion på ca. 12 ton årligt. Vandbesparelser, nedsivning og genanvendelse Vandbesparelser og anvendelse af regnvand i stedet for grundvand sparer energi til oppumpning af grundvand, men den store CO 2 besparelse kan findes ved at etablere lokal nedsivning af regnvandet. Hvis regnvandet ledes til kloak ender det i rensningsanlægget, hvor der bruges energi på rensningen. Hvis det derimod nedsives lokalt bruges der ikke nogen energi. Det er dog ikke muligt at sætte tal på CO 2 besparelsen uden at have tal for, hvor meget vand der kan nedsives lokalt. Affald og genanvendelse Affald er en ressource, der kan bidrage til at mindske CO 2 udledningen hvis vi håndterer den korrekt. Vi producerer energi ved afbrænding af affald, eller ved bioforgasning af organisk materiale. Men det er et stort ressourcespild at afbrænde alt affald meget kan genanvendes, så der spares ressourcer ved produktion af for eksempel en ny mobiltelefon, nye glasflasker eller dåser. 12 CO 2 besparelse pr 1 ton materiale til genanvendelse [ton CO 2 ] Glas 0,6 Aluminium 10 Kobber 20 Stål 1 1,3 Papir 1,5 Plast 1,5 2 (Återvinnings Industriarne 2007: Återvunnen råvara en god affär för klimatet) Øget genanvendelse af glas, metal, papir og plast kan hurtigt mindske CO 2 udledningen. I Stationszonen skal der skabes de bedste tekniske rammer for sortering og genanvendelse, men i sidste instans afhænger CO 2 besparelsen af brugerne.

13 CO 2 REGNSKAB På baggrund af de præsenterede scenarioer er det muligt at opstille et CO 2 regnskab der viser besparelsen i CO 2 -udslippet, hvis man følger bæredygtighedsstrategien for Stationszonen i stedet for et basisscenario som beskrevet i det foregående. Det scenario der tages udgangspunkt i indeholder følgende parametre: - Byggeri er lokaliseret meget stationsnært - Byggeriet er opført som lavenergiklasse 1 - Indeholder m 2 solfangeranlæg - Indeholder 100 m 2 solceller - Byggeriet understøtter affaldssortering (energiproduktion medregnes ikke i lavenergiklassen) Konklusionen på CO 2 scenarioerne er, at der med en række tiltag, der ikke behøver at fordyre et projekt, kan opnås meget store besparelser i CO 2 udslippet i forhold til et traditionelt projekt. Særligt lokaliseringsbidraget er værd at bide mærke i. Besparelsen der opnås som følge af dette er meget stor og vil ikke direkte koste et byggeprojekt mere. Det er også lokalieringsbidraget der tydeligt viser hvorfor det er i de stationsnære områder at de største tætheder af funktioner og byggeri bør findes. CO 2 besparelse pr år i ton Lokalisering 745 Lavenergiklasse m 2 solfangere m 2 solceller 12 Genanvendelse 20 Besparelse

14 HANDLINGSKATALOG - Hvordan omsættes de gode hensigter til praksis? Her følger en tjekliste, der indeholder grønne byggeråd og flere informationer, for interessenter, der skal opføre byggeri i Stationszonen. Bygningens orientering og indretning Tjekliste for bygningens orientering og indretning Placer bygningen på grunden, så der er taget hensyn til adgangsforhold og til gode udnyttelsesmuligheder af udearealer og opholdspladser omkring boligen. En placering af bygningen i grundens nordøstlige del er ofte fordelagtig. Orienter den vigtigste facade og større vinduer og glasdøre mod sydøst, syd eller sydvest af hensyn til den passive solvarme og god kontakt til udearealer. Den længste bygningsfacades afvigelse fra syd bør være mindre end 45 o. Undgå om muligt væsentlige skygger på sydøst-, syd- og sydvestvendte facader. Det giver optimale dagslysforhold. Den gennemsnitlige solenergiindstråling på bygningen bør ikke reduceres med mere end 20% p.g.a. skygger, orientering og terræn. De rum, der kræver opvarmning, placeres mod syd eller sydvest (særligt opholdsrum), mens de rum, der kun kræver delvis opvarmning, orienteres mod nord eller nordøst (indgang, bryggers, toilet, bad, soveværelser m.m.). Tilstræb en kompakt og glat bygningskrop for at modvirke varmetab. Forholdet mellem bygningsoverfladen (A) og volumen (V) bør være A/V < 0,65 m Eventuelle udestuer, vindfang, viktualierum, udhuse og lignende uopvarmede rum placeres som lægivere op ad hovedhuset. Modvirk overophedning inde i huset om sommeren ved et passende tagudhæng eller solafskærmning. Byggegrunden Inden byggeriet begynder, er det en god ide at tænke over selve grunden, så terrænforhold og orientering i forhold til verdenshjørner spiller sammen med husets placering. Tjekliste for byggegrunden Diskuter og aftal indretningen af byggepladsen med rådgivere og håndværkere. Hvis det er muligt at indrette pladsen, så tung kørsel undgås på dele af grunden, giver det væsentligt bedre vilkår for kommende grønne områder. Husk at Regulativ for bygge- og anlægsaffald også gælder for private (kan ses på Byggeaffaldet skal sorteres, og affald må aldrig nedgraves. Undgå terrænændringer. Af hensyn til områdets helhedsindtryk bør terrænet respekteres, således at bygningerne følger terrænet evt. ved forskudte etager. Det har også den fordel, at større mængder jord ikke skal fjernes eller flyttes. Du skal desuden være opmærksom på at lokalplanen har bestemmelser om terrænreguleringer. Tilstræb korte ledningsanlæg. Materialer Det er vanskeligt at vælge de rette miljøvenlige byggematerialer blandt dagens mange tusinde byggekomponenter, men det kan ofte svare sig at investere i gode materialer, der holder længe og bliver smukkere med tiden. Tænk også på, at det er hensigtsmæssigt at de forskellige materialer i fx et tag har samme levetid. Traditionelle byggematerialer som fx tegl er tilpasset det danske klima og kan ofte være fremstillet lokalt eller regionalt, så de ikke skal transporteres over lange afstande. Tjekliste for materialer 14

15 Bygninger, der kan nedtages, adskilles og genanvendes vil oftest være mere miljøvenlige at vedligeholde. Anvend naturlige materialer, der kan genanvendes ved nedknusning, til omsmeltning, afbrænding o.l. For eksempel brændt tegl, beton, metaller og ikke-imprægneret træ. Undgå kompositmaterialer - det vil sige komponenter der er sammenkittede af flere forskellige materialer (fx sandwichelementer, laminatplader mv.) og materialer der skal til deponi (imprægnerede materialer, glasuld, materialer som indholder PVC og asfalt). Anvend ikke PVC og halogenholdige materialer fx ved elkabler, kontakter, vandinstallationer, afløbsrør og vinduer. Anvend ikke opskummede produkter, der indeholder CFC eller HCFC. Anvend danske træsorter fx rødkernesorter som lærk eller douglas til udvendige konstruktioner. Disse træsorter er harpiksholdige og har en naturlig imprægnering. Beskyt træ ved hjælp af husets konstruktion frem for kemisk. Hvis der anvendes trykimprægneret træ bør det enten være NTR-mærket eller imprægneret med midler godkendt af Miljøstyrelsen. Anvend kernetræ frem for splintved specielt til vinduer, udvendige døre og karme, da det har en lagt bedre levetid. Undgå produkter indendørs som afgiver skadelige stoffer. Kig efter produkter, der er mærket med Dansk Indeklima Mærkning eller andre miljødeklarerede materialer. Vær særlig opmærksom på at lim, fugemasse og maling ikke indeholder stoffer som optræder på Miljøstyrelsens effektliste for særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer (www.mst.dk under kemikalier ). Brug tunge materialer i de indvendige konstruktioner (fx tegl, klinker og beton) særligt i sydvendte rum. Det udjævner temperaturvariationerne ved, at varme fra solindfaldet bliver lagret i de tunge konstruktioner. Herved opnås varmebesparelser om vinteren og et godt indeklima om sommeren. Anvend naturlige gulvmaterialer som naturstens-, klinke-, linoleums- eller trægulve. Vedligehold trægulve med linoliefernis eller koldpresset linolie. Anvend overfladebehandling der ikke afgasser, som kan ånde og har gode vedhæftningsegenskaber fx limfarve og silikatmaling. Vælg maling og lak med mal-kode 00-1, det vil sige vandbaserede og uden organiske opløsningsmidler. 15 Grønt kontorbyggeri hos NCC NCC var den første danske deltager i EU s Green Building-program, hvor nyopførte ejendomme skal bruge mindst 25 procent mindre energi end det tilladte maksimum efter de aktuelle regler i landet. NCC har allerede opført bygninger i Sverige, der har Green Building-status. I Danmark er de ved at opføre Kolding Company House III. Reduktionen i energiforbruget i kontorbyggeri sker typisk gennem: Fokus på form og orientering af bygningen Optimering af placering og størrelse af glaspartier i facader Øget/forbedret isolering og minimering af kuldebroer Anvendelse af lavenergikomponenter i installationer Intelligente energistyrings systemer Varmegenindvindingsanlæg

16 Undersøg muligheden for at anvende alternativ isolering fx papiruld, hør, eps og perlite. Det giver et sundt arbejdsmiljø ved opsætning/ nedtagning. Anvend koldpresset linolie ved træbeskyttelse af udendørs træværk. Anvend hydraulisk kalkmørtel, samt kalkning eller silikatmaling ved murværk. Anvend fugemasser, der er miljøvenlige (vandbaserede). Udfør kalfatringsfuger omkring døre og vinduer som mørtelfuger ved murværk. Undgå opskumning under tegltage som erstatning for understrygning. Tænk fra start på at anvende rengørings- og vedligeholdelsesvenlige materialer, så brug af rengøringsmidler minimeres i husets samlede levetid. Overvej anvendelse af genbrugsmaterialer fx mursten og tagsten. Varme, isolering og ventilation I en fremtid med knappe energiressourcer og stigende energipriser vil det være vigtigt, at bygningen er energieffektiv, og at forbruget er så lavt så muligt. Kommunen stiller derfor som krav at bygningerne skal opfylde kravene til lavenergiklasse der er et trin bedre end lovgivningens standardkrav, at de skal trykprøves og termofotograferes for at dokumentere at de opfylder energikravene, samt at de skal klargøres til opsætning af solfangere og solceller. Energiramme, byggeteknik og merpris for lavenergiklasse 2 Energirammen for bygningen afhænger af om det er en bolig eller om det er kontorlokaler/institutioner. For lavenergi klasse 2 er energirammen ca % mindre end bygningsreglementets standardkrav. Energirammen findes på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www. ebst.dk under Bygningsreglement For at opnå lavenergiklasse 2 i et nyt hus opvarmet med fjernvarme skal der typisk installeres mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 2-lags lavenergivinduer og 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset. Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 2, er ca kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares 25% af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Besparelser på driften betyder at nybyggeri der opgraderes til lavenergiklasse 2 standard kan opføres udgiftsneutralt for bygherre uanset opvarmningsform, afhængigt af rente og løbetid på lån og udviklingen i energipriserne. Energiramme, byggeteknik og merpris for lavenergiklasse 1 16 Grønt kontorbyggeri hos Skanska I Danmark er Skanska Øresund også i gang med sit første Green Buildingprojekt: En m2 stor kontorbygning i Gladsaxe med et energiforbrug der ligger 25 % under de nationale lovgivningskrav for nye kontorbygninger. Skanska udvikler og bygger også en grøn kontorejendom på Universitetsholmen i det centrale Malmø: Bassinkajen bliver på syv etager og vil rumme i alt m2. Skanska har erklæret, at alle koncernens projekter i gennemsnit skal leve op til Green Building-kravene i Energirammen for bygningen afhænger af om det er en bolig eller om det er kontorlokaler/institutioner. For lavenergiklasse 1 er energirammen ca. 50 % mindre end bygningsreglementets standardkrav. Energirammen findes på Erhvervsog byggestyrelsens hjemmeside under Bygningsreglement Et nyt hus med fjernvarme kan typisk opnå

17 lavenergiklasse 1 ved at investere i et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en forbedret lufttæthed af klimaskærmen, samt foranstaltninger som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme, solrige sommerdage. Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 1, er ca kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares 50% af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Besparelser på driften betyder at nybyggeri der opgraderes til lavenergiklasse 1 standard kan opføres udgiftsneutralt for bygherre uanset opvarmningsform, afhængigt af rente og løbetid på lån og udviklingen i energipriserne. Isolering Isolering af ydervægge, tag, gulv, vinduer og døre er afgørende for energiforbrug og komfort i boligen. Den optimale isoleringstykkelse hænger sammen med isolationsevnen af isoleringsmaterialet, og bør derfor tilpasses de enkelte forhold i konstruktionernes delelementer. God isolering sparer meget energi. Isolering bør indtænkes allerede i projekteringen, idet det kan kræve særlig konstruktions- eller designmæssige tiltag at undgå kuldebroer. I få år gamle byggerier er varmetabet ca. 30% fra vægge, tag og gulv, 40% fra ventilation og 30% fra vinduer og døre. Vinduer og døre Isoleringsevnen, kuldebroer og tæthed er vigtigt ved valg og isætning af vinduer og døre. Vinduer og døre slipper generelt langt mere varme ud end fx vægge, fordi de isolerer dårligere. Du kan gå efter vinduer med en lav U-værdi. Rudens U-værdi angiver glassets isoleringseffekt. Vinduets samlede U-værdi angiver den samlede isoleringseffekt, som er sammensat af rudens og karmens isoleringsevne. Standard U-værdi for lavenergiruder, målt for midten af ruden (2006) To-lags glas 1,1 W/m²K Tre-lags glas 0,5 W/m²K Ruderne udgør en forholdsvist lille del af vinduernes samlede pris, og derfor kan merprisen for gode trelagsruder ofte være begrænset. Hvis vinduesarealerne er for store, bliver der for varmt i rummene bag de store vinduesarealer. Et fast udhæng over de sydvendte vinduer kan afskærme for solen om sommeren (fordi den står højt på himlen), mens det om vinteren lukker det meste af solen ind. Mod øst og vest hjælper et udhæng over vinduerne praktisk taget ikke. Vinduerne giver dagslys, som både er en kvalitet 17 i boligen og er med til at reducere elforbruget til belysning. Jo tættere overkanten af ruden kan komme på undersiden af loftet, desto længere ind i rummet kommer lyset. Ventilation Husene skal være tætte for at sikre et lavt energiforbrug, men det er vigtigt, at der er tilstrækkelig ventilation i boligen hverken for meget eller for lidt. I boliger skal luftcirkulationen være så stor, at al luften bliver udskiftet hver anden time. Det sikrer et sundt og behageligt indeklima. Det anbefales med 30 m3/h pr. person. Udskiftes der dobbelt så meget luft pga. sprækker og andre utætheder, betyder det en fordobling af varmeforbruget til opvarmning af den kolde udeluft. Et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenindvinding sørger for at luften udskiftes uden at varmen går tabt. Du kan altid opnå ekstra ventilation gennem vinduerne eller ved regulering af ventilationsanlægget, men det mekaniske ventilationssystem med varmegenvinding fungerer kun fornuftigt, når bygningen er tæt. Hvis du har åbne vinduer i en længere periode bør du derfor slukke for ventilationssystemet. Naturlig ventilation kan med fordel indtænkes i byggeriet, så den kan supplere/erstatte meka-

18 nisk ventilation på varme, solrige sommerdage. Tjekliste for varme, isolering og ventilation Brug ca. 100 mm ekstra isolering i forhold til referencehuset fra byggereglementet, afhængigt af materialets isoleringsevne. Gerne 50 cm isolering i jordhøjde og på loftet. Forbedret lufttæthed af klimaskærmen i forhold til standarden i bygningsreglementet, hvor luftskiftet ikke må overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. Se om tæthed. Etablér termostatstyret varme overalt. Da området er fjernvarmeområde, anbefales forholdsvis store radiatorer med min. 30 graders afkøling. Etabler et varmesystem der sikrer størst mulig afkøling og lavest mulig returtemperatur for fjernvarmevandet. Begræns antallet af steder hvor der tappes varmt vand, og placer dem centralt med korte rør og lille diameter. Etabler mekanisk ventilation med varmegenvinding. Etabler naturlig ventilation, som kan bruges til at afkøle huset på varme, solrige sommerdage. Overvej solvægge som alternativ til normale facader fx til forvarmning af frisk luft. Forbered teknisk installation af solfangeranlæg Solafskærmning kan minimere behov for ventilation p.g.a. overophedning. Huset bør designes så indendørstemperaturen ikke overstiger 26 o. El Elbesparelser er både økonomisk og miljømæssigt interessante for den enkelte boligejer. Tjekliste for el Skab gode dagslysforhold, og dermed mindre behov for kunstlys. Anvend lyse farver indendørs. Tænk især på gode dagslysforhold ved boligens arbejdspladser i køkken og kontor. Lyse rum med dagslys fra flere sider, fx fra vinduesfelter over døre eller fra ovenlys, kræver mindre kunstbelysning. Farver kan dog også samle og bringe fokus på fx en hyggekrog og dermed mindske behovet for generel belysning. Dagslysoptimering er behandlet i DS 700 (Dansk Standard), som du kan finde på www. ds.dk. Vælg faste lysarmaturer med plads til energisparepærer, og brug elsparepærer eller LED belysning (lysledere). Begræns udendørs belysning. Tilslut bevægelsesfølere eller skumringsrelæ. 18 Overvej hvilke elforbrugende apparater, der er brug for, da opvaskemaskiner, tørretumblere, køkkenmaskiner m.v. bruger meget strøm. Hårde hvidevarer mærkes ved energipilemærkning fra A til G, hvor A er bedst. Køb A-mærkede produkter. Du kan se de mest energibesparende hårde hvidevarer, elsparepærer mv. på Elsparefondens apparatliste. Se www. elsparefonden.dk Vandforbrugende hårde hvidevarer (vaske- og opvaskemaskiner) bør tilsluttes såvel varmt som koldt vand, da det kræver mere energi, hvis maskinerne opvarmer vandet med el. Etabler ekstra solcelleanlæg til elproduktion på sydligt orienterede tage. Skab let adgang til eftersyn af installationer og samlinger Vand I Danmark har vi endnu adgang til rent grundvand, men det er en resurse der skal bruges med omtanke og beskyttes. Forbruget af vand bør begrænses og unødvendigt vandforbrug undgås. Tjekliste for vand Etabler toiletter med 4 liters skyl eller med 2- skylssystem (3-6 liter toiletter).

19 Monter termostatisk blandingsbatteri og sparebruser ved brusebadet. Monter vandsparehaner eller spareaggregater ved håndvask og køkkenvask. Etabler opsamling af regnvand til toilet og havevanding Etabler toiletskyl med regnvand Undgå havevanding med vand fra hanen Affald Det er vigtigt at nedbringe mængden affald og sikre nem sortering af affald helt fra byggeriets start. Tjekliste for affald Ved såvel nybyggeri som ved renoveringer eller nedrivninger skal affald sorteres i de fraktioner, som er beskrevet i vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald på www. hillerod.dk Der afsættes plads til affaldssortering i mindst 7 fraktioner ved ejendomskarreer og butikker. Fraktionerne kan være pap, papir, plast, jern, glas, organisk affald og restaffald. Der skal afsættes plads til affaldssortering i mindst tre fraktioner (pap, papir og restaffald) ved kontorbyggeri. Det skal sikres at affaldet kan bortskaffes forsvarligt, det vil sige uden at renovationskøretøjet behøver at bakke, og i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler for håndtering af sække og vogne. Ved etablering af affaldsskakter skal det være muligt at indstille skakten til hhv. papir, glas og restaffald. Skab plads i bygningerne til midlertidig opbevaring af flasker, pap og miljøfarligt affald m.v., som skal afleveres i lokale containere eller på genbrugsstationen. Sørg for dokumentation vedrørende materialer og overflader, så du og dem du en dag sælger huset videre til kan vedligeholde og renovere/ nedrive huset mest muligt miljørigtigt. Udearealer Tjekliste for udearealer Etabler grønne rum, som modsvarer det areal, der bebygges. Der kan f.eks. være tale om bede, slyngplanter, der dækker vægflader, grønne tage, vandoverflader, og beplantninger med træer og buske. Plant planter der er tilpasset det danske klima, så vanding minimeres. Vælg frugt- og bærbærende buske og træer til gavn for mennesker og dyreliv. Overvej at beskytte facader med beplantning. Vedbend er stedsegrøn og selvhæftende og virker på en nordmur lettere isolerende og beskytter mod slagregn, sol og frost. På træværk og pudsede facader skal der ikke anvendes selvhæftende planter, men her kan facadebeplantning ske med espalier eller wiresystemer, der kan tages ned ved vedligeholdelse af muren. Undgå bar jord og skab i stedet et godt bunddække, som hindrer ukrudt i at få magten uden anvendelse af sprøjtemidler. Overvej at skabe et vandmiljø på udearealer med regnvand fra tagene. Enten et sumpmiljø med max 10 cm s dybde eller så dybt et vandhul (ca. 80 cm s dybde), at frostfri overvintring af frøer er mulig. Overvej udlæg til et mere vildt område i udearealer fx med engkarakter, hvor græsset ikke slås i perioder. Etabler en tørreplads ved boliger, evt. overdækket, som erstatning eller supplement til en tørretumbler. Anvend ikke trykimprægneret træ på udearealer, brug fx lærketræ i stedet. Anvend ikke sprøjtemidler mod skadedyr, ukrudt og plantesygdomme som ikke er godkendt til økologisk dyrkning. 19

20 20

GRØNNE RÅD TIL ERHVEVSVSBYGGERI

GRØNNE RÅD TIL ERHVEVSVSBYGGERI GRØNNE RÅD TIL ERHVEVSVSBYGGERI Miljørigtigt Erhvervsbyggeri i Hillerød Den 19. december 2007 vedtog byrådet en ny planstrategi, hvor der står, at kommunen har en målsætning om selv at bygge energirigtigt

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Notat. Status og potentialer Totalværdivurderingen er opdelt i følgende bæredygtigheds parametre:

Notat. Status og potentialer Totalværdivurderingen er opdelt i følgende bæredygtigheds parametre: Notat Side: 1 af 6 Dato: 2013-01-17 Sag nr.: 2012.322 Kildeparken - Bæredygtighedsplan Emne Afdækning af status og potentialer Fase Udarbejdet af LMR/BCL Kopi Indledning Nærværende notat er konklusionen

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Toldbodgade 5 6000 Kolding 621-142844-005 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Gammel Byvej 003A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-010294 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 56 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006061 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere