Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik

Transkript

1 Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik

2 Program : Kaffe : Velkomst og præsentation : Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile : Retorisk kritik v. Lisa Villadsen : Relevante fokuspunkter for faggrupper i det kommende reformår v. Sune Weile Frokost : Samtalesalonen som kommunikationsmodel v. Lars Brunse : Den praktiske delprøve i retorik v. Sofia Amanda Mortensen : Workshop: Fiktionalisering og satire i et retorisk perspektiv v. Rune Staun Søndergaard : Nyt fra Retoriklærerforeningen v. Bodil-Marie Gade : Nye fokuspunkter på skolerne på baggrund af dagen i dag samt opsamling og

3 Ny vejledning Fagkonsulent Sune Weile

4 Fokuspunkter Ny vejledning a) Retorisk hensigtsmæssighed b) Elevens argumentation c) Identitet og metode d) Prøveportfolio Udarbejdet i maj 2017 justeres i maj/juni Derfor mulighed for input som kan medtages. Alle citater er fra vejledningen 2017

5 Hensigtsmæssige ytringer Helt centralt er, at alle ytringerne som indgår i undervisningen både de analyserede og elevernes egne er udformet retorisk hensigtsmæssigt og sprogligt kvalitetsbevidst i forhold til deres genre og kommunikationssituation. Det vil altså sige, at der skal arbejdes med ytringer, der har en vis standard. De skal være retoriske hensigtsmæssige, de skal sprogligt være udformet med øje for kvalitet, herunder funktion, genre og stil, og de skal passe til den givne genre, kommunikationssituation og ikke mindst formål. Eleverne skal desuden kunne læse, skrive, analysere og vurdere egne og andres ytringer med retoriske briller på. De skal altså kunne inddrage deres viden om retorikkens identitet, teori og praksis, når de møder andres ytringer og selv producerer.

6 Hvis man vælger at arbejde med ytringer, der er retorisk uhensigtsmæssige og/eller er sprogligt dårlige/upassende, skal der være et klart formål. Det samme gælder, hvis man inddrager ytringer, som fx ikke passer hensigtsmæssigt til deres kommunikationssituation. Det kan i nogle henseender være brugbart at inddrage mindre vellykkede eller mislykkede ytringer for tydeligere at belyse retoriske aspekter. Uhensigtsmæssige ytringer?

7 Fiktion Grundlæggende for retorik C er, at der arbejdes med autentiske ytringer. Ytringerne skal altså være forekommet i virkeligheden, og de skal være ikke-fiktive. Evt. arbejde med fiktive ytringer kan være i forbindelse med imitatio og kreative øvelser, herunder oplæsning.

8 Grupperefleksion Hvordan arbejder du med hensigtsmæssige ytringer i din undervisning? Arbejder du med uhensigtsmæssige ytringer i din undervisning?

9 Elevens argumentation Faglige mål: argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse Eleverne skal lære grundlæggende retorisk argumentationsteori, fx kan Stephen Toulmins argumentmodel inddrages til dette. Modellen kan både bruges på globalt plan (hvad er ytringens overordnede argument?) og på lokalt plan (hvad er argumentet på sætningsniveau?). Eleverne skal lære at opbygge deres argumentation, hvor der tages hensyn til formål, modtagere og situation, så de kan få tilslutning til deres holdning.

10 Faglig formidling Det er ydermere vigtigt at lære eleverne, at måden der kan overbevises på er forskellig det afhænger af formål, modtagere og situation. Lige så vel som det kan afhænge af en som afsender. Er man den rette afsender? Har man etos (nok) til at overbevise de givne modtagere i den givne situation? Eleverne skal lære at formidle faglig viden ud fra teori om genre, funktion og stil. Særlig teori om faglig formidling kan inddrages.

11 Grupperefleksion Hvordan arbejder du med elevernes egen argumentation i din undervisning? Hvilke erfaringer har du med at arbejde med faglig formidling? Måske i samarbejde med andre fag?

12 Identitet og metode Eleven skal gennem undervisningen blive bevidst om fagets identitet og metoder. Dette gøres løbende gennem læsning, øvelse og en eksplicitering af fagets identitet og metoder. Overordnet benytter man sig i retorikfaget af den hermeneutiske metode. Fagets særlige arbejdsform er forarbejdsningsfaserne, og man foretager retorisk kritik. Af samme grund har Retorik C et særligt fokus på processen.

13 Fagets identitet og formål Eleverne skal lære om sprogets funktioner i et demokratisk samfund og på et samfunds-plan. De skal lære, hvordan man med sproget kan få indflydelse i vores demokratiske samfund og desuden lære om demokratisk medborgerskab. Eleverne bør trænes i at ytre sig offentligt både mundtligt og skriftligt, argumenterende og formidlende, på internettet og i virkeligheden. Fx kan man arbejde med at kommentere på andres opslag på Facebook eller i avisartikler. Eller hvordan man deltager i en debat på skolen.

14 Grupperefleksion Hvordan arbejder du med fagets metoder i din undervisning? Hvordan kan man bevidstgøre eleverne om fagets metoder og identitet?

15 Prøveportfolio Inden undervisningens afslutning skal eleven udvælge tre af sine afrundede ytringer fra undervisningsportfolioen, som skal i prøveportfolioen. De tre ytringer skal dække det mundtlige, det skriftlige, det formidlende og det argumenterende, fx et debatindlæg (argumenterende og skriftligt), en forsvarstale (argumenterende og mundtlig) og et fagligt oplæg (formidlende og mundtligt). En ytring er afrundet, når den kan læses som en helhed, men der er ikke krav til, at den skal være færdig og helt gennemarbejdet. En ytring i prøveportfolioen kan ikke være en tekst skrevet i et andet fag eller af en anden person end eleven. Alle ytringer skal have en kort beskrivelse af kommunikationssituationen, fx at debatindlægget er tiltænkt BT eller at forsvarstalen er holdt for 20 retorikelever om formiddagen på en tirsdag. Inden undervisningens afslutning vælger eleven og læreren i samarbejde, hvilken ytring fra elevens prøveportfolio, der skal danne grundlag for den praktiske delprøve.

16 Prøvens dele Den teoretiske delprøve er en prøve i retorisk analyse og vurdering. Når den teoretiske delprøve vurderes, lægges der vægt på, at eksaminanden dels kan fore-tage en retoriske analyse af en ukendt ytring, dels kan foretage en normativ vurdering af ytringen med udgangspunkt i retorisk teori og i analysen. Den praktiske delprøve er en prøve i at planlægge en ytring til en kommunikationssituation. Når den praktiske delprøve vurderes, lægges der vægt på at eksaminanden kan redegøre for og begrunde sine retoriske overvejelser i bearbejdningen af egen ytring.

17 Opklarende spørgsmål til prøven?

18 Kommentarer til vejledningen 1. Er der dele af læreplan eller vejledning, som rejser spørgsmål der ikke besvares? 2. Er der områder, som I ønsker uddybet yderligere? 3. Er der områder, hvor I kunne ønske jer gode eksempler og idéer fx forløb m.v.? Indskriv jeres svar på denne padlet. (Noter gerne 1, 2 eller 3 + jeres info, så jeg kan kontakte jer) Gå ind på følgende padlet: kortlink.dk/padlet/scb2

19 Når vi kommer hjem? Hvad er den vigtigste pointe, som du tager med hjem til dine kolleger? Til ledelsen? Hvad vil du gerne vide mere om næste år på FIP?