Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG ELFORBRUG Grønt regnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG... 6 3. ELFORBRUG... 12. Grønt regnskab 2001"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY... 4 FÆLLESSKAB SOM EN MULIGHED,-IKKE ET KRAV... 5 FÆLLES FORVALTNING, ANSVAR OG ARBEJDE... 5 SOCIALT ANSVAR... 5 MUNKSØGÅRDPROJEKTET - ET ÆSTETISK BOFÆLLESSKAB VARMEFORBRUG... 6 BESKRIVELSE AF FORHOLD... 6 MILJØDATA VARME VANER OG RÅD AF BETYDNING FOR RV-VARMEFORBRUGET:... 1 RESSOURCER BRUGT TIL AT PRODUCERE VARMEN:... 1 CO2 UDLEDNINGEN FRA VARMEFORBRUGET MÅL OG MULIGE TILTAG 22: ELFORBRUG BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA HVOR MEGET ELEKTRICITET BRUGER VI? FORBRUG I DE PRIVATE HUSHOLDNINGER FORBRUG I FÆLLESHUSENE MÅL OG MULIGE TILTAG 22: VAND BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA BRUGER VI MEGET VAND? OPSAMLING AF REGNVAND HVOR BRUGES VANDET OG TIL HVAD? MÅL OG MULIGE TILTAG 22: SPILDEVAND BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA SLAM RENSEANLÆGGET MÅL OG MULIGE TILTAG 22: AFFALD... 2 BESKRIVELSE AF FORHOLD... 2 MILJØDATA FOR MÅL OG MULIGE TILTAG 22: TRANSPORT AKTUELLE FORHOLD CO2 BELASTNINGEN VED FORSKELLIGE TRANSPORTMÅDER MILJØDATA MÅLSÆTNINGER FOR MUNKSØGÅRD CO 2 - UDSLIP

3 1. Indledning Dette er Munksøgårds første grønne regnskab, som dækker 21. Det grønne regnskab er et redskab til at synliggøre den samlede bebyggelses og den enkelte beboers forbrug og miljøpåvirkning. Det grønne regnskab skulle gerne være informativt og samtidig være et afsæt for diskussion af nye mål og indsatser for til stadighed at komme miljømæssig bæredygtighed nærmere. Det grønne regnskab indeholder oplysninger om forbrug af vand, varme, el, affaldsproduktion, transport samt CO 2 -udslip. Ved el- og varmeproduktion frigøres CO 2 (kuldioxid). CO 2 er en drivhusgas, der forårsager opvarmning af jordens klima. For at synliggøre miljøpåvirkningen er CO 2 -udslippet fra forbruget af varme og el beregnet. Det grønne regnskab viser Munksøgård bebyggelsens basisoplysninger og forbrugstal. Basisoplysningerne anvendes til beregning af forbrug pr. kvadratmeter eller pr. person. Regnskabet er opstillet således at anonymiteten for den enkelte er bevaret, og det er ikke muligt ud fra regnskabet at bestemme enkeltpersoners forbrug og miljøbelastning. For at den enkelte har mulighed for at sammenligne sit eget forbrug og miljøbelastning med resultaterne i det grønne regnskab vil der blive udleveret en oversigt over egne oplysninger for hvert hus. Læsevejledning Det grønne er opdelt i følgende emner: Varme El Vand Spildevand Affald Transport CO 2 -udslip Hvert afsnit er opdelt i følgende tre underafsnit: Beskrivelse af aktuelle forhold Under dette punkt redegøres der for de væsentligste tekniske installationer i relation til den pågældende miljøpåvirkning. Miljødata for 21 Her præsenteres og evalueres miljøpåvirkningen for 21. Målsætninger og mulige tiltag Her opstilles kvalitative målsætninger og eksempler på mulige tiltag. Det har ikke været muligt i dette regnskab at opstille konkrete og målbare mål, og vurdere hvad effekten ville være af de forskellige tiltag. Det har heller ikke været muligt inden for rammerne af dette regnskab at tage hul på diskussionen af, hvordan indsatsen skulle prioriteres. 3

4 Basisoplysninger Bofællesskabets 1 boliger ligger på Trekroner Mark mellem Himmelev og Roskilde Universitets Center. Der er ca. 1.2 meter til Trekroner Station og ca. 4 km til Roskilde centrum. De fem bogrupper består af 2 andelsboliger, 2 ejerboliger, 2 almindelige lejeboliger, 2 seniorboliger og 2 boliger for unge, samt varmecentral. Bogrupperne ligger rundt om gården Munksøgård. I alt bor der 243 personer på Munksøgård. Det samlede opvarmet areal (boliger inkl. alle fælleshuse) er 9.12 kvm. Areal opvarmet med træpillefyr og lokalt fjernvarmenet (dvs. ovenstående minus halmhuset) er 8.87 kvm. Boligernes opvarmede areal er kvm (ekskl. uopvarmet glashuse). For at vurdere Munksøgårds miljøpåvirkning er der foretaget sammenligning med en række forskellige nøgletal. En økologisk landsby Den økologiske tankegang er forsøgt integreret i udformningen af bebyggelsen, samt i valget af byggematerialer, og energi-, vand- og affaldsløsninger mv. Målet er at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, som belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige for beboerne at forvalte. Vigtige elementer heri er: økologiske byggematerialer (fx træhuse, ubrændte jordsten, papiruld som isolering, grusstier) samt et halmhus sundt indeklima (fx de indvendige vægge af jordsten sikrer blandt andet et godt indeklima på grund af deres varme- og fugtighedsregulerende egenskaber, husene kan ånde uden dampspærre, naturmaling). vedvarende energi (fx træpillefyr, solfangere) energibesparelser (fx husene bygges som to-etagers rækkehuse for at mindske varmetabet, og de etableres med kraftig isolering. Passiv solvarme udnyttes ved husenes solorientering, energiruder i vinduerne og glasudestuer) elbesparelser (energieffektivt køkkenudstyr, fælles frysere i bogruppernes fælleshus, fælles vaskeri, tøjtørring ved overdækket tørrepladser). vandforvaltning (separationstoiletter, regnvandsopsamling til tøjvask, lokal spildevandsrensning, lokal nedsivning af regnvand) affaldshåndtering (kildesortering og genbrug) landskabsforvaltning (nyttehaver, dyrehold, landbrugsaktiviteter, udbringning af urin). 4

5 Fællesskab som en mulighed, - ikke et krav Vi ønsker at skabe et mangfoldigt samfund. Derfor består bebyggelsen af ejer-, andels- og lejeboliger, så alle har mulighed for at bo på Munksøgård. Der er seniorboliger og boliger for unge, så alle aldersklasser er repræsenteret, og man kan bo her hele sit liv. Vi vil skabe et bosted der bygger på en tanke om et tvangsfrit fællesskab, hvor der er plads til det individuelle menneske og dets forskelligheder. Et sted hvor vi er hinanden vedkommende, og samtidig har plads til at være os selv. Vi vil ikke tvinge hinanden til et påtaget socialt samvær, men søge at skabe nogle gode rammer for et frugtbart fællesskab. Fælles forvaltning, ansvar og arbejde Projektet er bygget op over temaet økologi, selvforvaltning, og fællesskab. Det betyder, at når man siger ja til at bo her, siger man også ja til aktivt at deltage i en økologisk dagligdag. Det vil sige at tage del i pasningen af fyr og rensningsanlæg, sortere sit affald og vedligeholde sin bolig efter de økologiske retningslinier den overordnede forening har vedtaget. Man siger også ja til aktivt at deltage i forvaltningen af bebyggelsen, det vil sige at deltage i de arbejdsopgaver foreningen har vedtaget selv at forestå i forbindelse med administration, vedligeholdelse af bygninger og fællesarealer og kulturelle arrangementer. Man kan naturligvis ikke tvinges til at deltage i beslutningerne omkring vores dagligdag, men der er en forventning om, at man bor her fordi man gerne vil have stor indflydelse på sine nære omgivelser. Socialt ansvar Man kan ikke planlægge, at der i fællesskabet er et socialt ansvar. Man søger at skabe et miljø hvor et socialt ansvar har gode forudsætninger for at udvikle sig. De elementer vi mener er med til at skabe dette miljø, er måden vi i fællesskab forvalter bebyggelsen på, både gennem en demokratisk beslutningstagning, og gennem at vi alle aktivt bidrager med vores tid og arbejdskraft til at vedligeholde og udvikle stedet. Vi gør det også gennem den måde vi etablerer boligerne og fællesarealerne på, fælleshuse, værksteder, mange fælles udendørs- og indendørsrum, stier der sikrer at mennesker mødes. Blandingen af unge, børnefamilier og ældre er også et udtryk for, at vi forsøger at skabe et socialt miljø, hvor vi kan mødes, og få gavn af hinanden på tværs af forskellige livssituationer. Munksøgårdprojektet - et æstetisk bofællesskab Der er ikke kun tænkt på økologi og socialt fællesskab i forbindelse med Munksøgårdprojektet, men også æstetikken i bebyggelsen er i centrum. I det smukt kuperede terræn ligger de fem bogrupper i hver sin hestesko med åbningen mod den smukke gamle Munkesøgård og de valgte materialer falder naturligt ind i den omkringliggende natur. I umiddelbar nærhed af bogrupperne er der anlagt nyttehaver, samt udsyn over landbrugsjord og dyrehold, der tilhører beboere på Munksøgård. Munksøgård forener således mødet mellem land og by på en æstetisk og harmonisk måde. 5

6 2.Varmeforbrug Beskrivelse af forhold Solfanger til opvarmning af brugsvand Opvarmning Varmesystemet består af to centralt placeret træpillefyr, et oliefyr, samt et lokalt fjernvarmesystem til fordeling af varmen. Træpiller er lavet af spildtræ fra træindustrien og kan tilnærmelsesvis siges at være et CO 2 neutralt brændsel. Solfangere Der er installeret solfangere til opvarmning af varmt brugsvand. De er dimensioneret til at dække hele varmtvandsforbruget 3-4 sommermåneder. Det var forventet, at fyrene kunne lukkes helt ned i sommermånederne. Dette har vist sig ikke at holde stik, da solvarmen ikke kan levere stabilt i hele perioden (ved mere end to overskyede dage i træk er der behov for supplement fra fyrerne i varmecentralen). Varmetab De 8 boliger bygget af Monberg & Thorsen (MT) er isoleret med papiruld i de vandrette isoleringsflader og miniraluld i øvrigt. Vinduerne i disse boliger har et forholdsvist lille varmetab (1,3 W/K*m 2 ) desuden har Billede af træpillefyr og oliefyr boligerne mekanisk ventilation, hvilket nok øger varmetabet, men til gengæld sikres et tilstrækkeligt luftskifte. Det forventes at disse boliger er forholdsvis tætte. Det beregnede varmetab for disse 8 boliger ligger ca. 1% lavere end kravene i det gældende bygningsreglement BR95. I de 2 boliger, som er bygget af Egen Vinding og Datter (EVD), er der udelukkende anvendt papiruld som isoleringsmateriale og det forventes at de er isoleret bedre end de øvrige boliger. Vinduerne i disse boliger har et varmetab (1,1 W/K*m 2 ) der er ca.15% lavere end tabet fra ruderne i de øvrige boliger. Boligerne har ikke mekanisk ventilation og det forventes at boligerne er mindre tætte end de øvrige boliger. Alt i alt forventes varmetabet pr.m 2 fra de 2 ejerboliger boliger at være lavere. Oprindelig var målsætningen for varmeforbruget at det skulle ligge 5% under BR95, men i forbindelse med kontraktforhandlingerne blev bl.a. varmegenvinding sparet væk, hvorved kravet ikke kunne opfyldes uden at boligerne skulle ændres radikalt. 6

7 Miljødata varme 21 Munksøgårds varmeforbrug i år 21 er opgjort på grundlag af aflæsninger af varmemålerne i boligerne og fælleshusene i perioden fra overtagelse til Dataene er graddagskoorigerede, dvs. korrigeret for om det har været koldere eller varmere end i et gennemsnits år. Derudover er det korrigeret i forhold til perioden (måle perioden strakte sig fra overtagelse til 31/12/1). Når de enkelte boligers forbrug betragtes, er enderækkehusenes rumvarmeforbrug korrigeret for det ekstra varmeforbrug, som må forventes p.g.a varmetab igennem gavlen. Forbruget er udspecificeret i varme til rumvarme(rv) og til opvarmning af varmtbrugsvand(vv). Forbrugstallene er samlet i Figur 2.1. Til sammenligning er varmeforbruget for en gennemsnits dansker vist. I dette afsnit behandles alene varmeforbruget i bygningerne, mens forbruget af energi/brændsel, tabet i systemet og den deraf følgende CO 2 udledning behandles i afsnittet Brændselsforbrug og CO 2 udledning fra varmeproduktionen. Figur 2.1 Varmeforbrug i 21. Rumvarme MWh Varmt vand MWh Ialt MWh Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Samlet forbrug Gennemsnit forbrug pr. m2,7,19,88 Forventet forbrug pr.m2 *,58 Gennemsnit per beboer ** 2,6,6 3,2 Gennemsnits dansker*** - - 6,9 *Udfra varmetabsberegning med indetemperatur på 2C ** Incl. fællesforbrug. *** forbruget er ikke direkte sammenlignelige. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne Munksøgårds forbrug med det gennemsnitlige danske forbrug, da det danske varmeforbrug er opgjort som den energi til varme, der er leveret til husstandene. F.eks for husstande med individuelle fyr er den del af energien, der tabes ved omdannelse fra f.eks. olie til varme medtaget, hvilket den ikke er i opgørelsen af Munksøgårds rumvarmeforbrug. Den forholdsvis store forskel indikerer, at Munksøgård ligger lavere end det danske gennemsnit. Munksøgårds rumvarmeforbrug kan også sammenlignes med en teoretisk beregning af det forventede forbrug ved almindelig adfærd udfra viden om husenes tekniske forhold, såsom overfladearealer, isoleringsstandard mm. og antagelse om en indetemperatur på 2 C og et luftskifte som lovgivningsmæssigt krævet (benævnt varmetabsberegning). En forsimplet varmetabsberegning af bebyggelsen, giver et varmetab på 58 kwh/m 2. 7

8 kwh/kvm 18. Rumvarmeforbrug i husstandende pr. kvm i Vores gennemsnit BR95 varmetabsberegninger Vores mål ved udbud Figur 2.2 I Figur 2.2 ses fordelingen af varmeforbrug til rumopvarmning pr. m 2 for de enkelte boliger inklusiv andel af forbruget i det tilhørende fælleshus (hus-numrene i figuren svarer ikke til Munksøgårdhusnumre, figuren kan derfor ikke bruges til at se en bestemt boligs forbrug). Desuden er der med vandrette linier indtegnet det forventede varmeforbrug pr. m 2 udfra varmetabsberegningen, det ved udbud forventede varmeforbrug pr. m 2 og den i Bygnings-reglementet 95 (BR95) angivne varmetabsramme. Som det ses i Figur 2.2 har vi et gennemsnitligt rv-varmeforbrug på 7 kwh/m 2, hvilket er mere end 2 % større end det forventede (varmetabsberegningen). Desuden ses det, at der er en betydelig variation i varmeforbruget pr. m 2. De 1 boliger, der har det højeste forbrug, har et rvvarmeforbrug, der er mere end 5% højere end Munksøgård gennemsnittet, og de ti boliger med lavest forbrug har et rv-forbrug, der er mere 3 % under Munksøgård gennemsnittet. De ti boliger med det højeste forbrug pr. m 2 og 9 af de ti boliger med laveste forbrug er MT huse. Af de 29 boliger med de højeste forbrug pr. kvm er de 28 et-planslejligheder, som har centralstyret konstant ventilation i både badeværelse og køkken. 8

9 I Figur 2.3 ses rvvarmeforbruget som funktion af boligstørrelsen. Som det ses er der ikke direkte sammenhæng i mellem rvvarmeforbrug pr. m 2 og boligstørrelsen. Der er en meget svagt faldende tendens med øget boligstørrelse, men variationerne inden for samme boligstørrelse overgår langt denne. Rumvarmeforbrug pr.kvm i de enkelte boliger som funktion af boligareal kwh/kvm rumvarmeforbrug 14 gennemsnit Det, at vi har et Figur 2.3 forbrug af rumvarme, der er højere end det udfra varmetabsberegningerne forventede, indikerer, at vi rent adfærdsmæssigt ikke bruger mindre varme end gennemsnitsdanskeren. Den store variation mellem boligerne, uden det umiddelbart kan forklares udfra fysiske/tekniske forhold som f.eks. størrelse (figur 2.3) eller type (MT eller EVD), underbygger formodningen om at adfærden har en afgørende betydning for størrelsen af varmeforbruget. Derudover ser det ud til at den tvungne mekaniske ventilationen også har en betydning. Af figur 2.4 ses det at rvvarmeforbruget i fælleshusene pr. kvm generelt ligger højere end rvvarmeforbruget pr. m2 i boligerne. Dette indikerer at vi måske ikke er helt så opmærksomme på varmeforbruget i fælleshusene. Måske står døre og vinduer oftere åbne og i længere perioder. Der spilds også fordi at varmetabet er stører pr. m 2, fordi fælleshusene er et-plans huse i modsætning til boligerne som er toplans huse Figur 2.4 kwh/kvm/år Rumvarmeforbrug pr.kvm i boliger og i fælleshusene bolig kwh/m2 fælleshuset kwh/m3 ungdom familie senior andel ejer 9

10 En af årsagerne til det generelt høje varmeforbrug skal måske findes i at 1.halvdel af 21 var istandsættelse og indflytningsperiode, hvor vinduerne måske har stået meget åbne og reguleringen af varmen samtidig ikke helt var kommet på plads. 21 kan altså ikke anses for at være et normalår. Vaner og råd af betydning for rv-varmeforbruget: Stuetemperaturen: En tommelfingerregel er at hvis den gennemsnitlige stuetemperaturen øges med 1 C stiger rv-varmeforbruget med 8%. Sænk temperaturen, hvis boligen forlades i længere perioder, det sænker den gennemsnitlige stuetemperatur. I de fælleshuse der primært bruges i forbindelse med spisning om aftenen, kan rv-forbruget reduceres ved at termostaterne sættes på én når huset forlades om aftenen og madholdet kan så skrue op, når de begynder at lave mad. Udluftning: Åbne vinduer i dele af boligen i længere tidsrum, mens den øvrige del af boligen holdes opvarmet øger rv-varmeforbruget betydeligt. Varmetabet/forbruget forøges idet indervæggene og døren i rummet med åbne vindue, ikke er så velisolerede som ydervæggene. Udluftning bør ske ved at åbne vinduerne i en kortere periode (5-15 min) samtidig med at alle termostater sættes på nul (*). Ressourcer brugt til at producere varmen: I 21 blev der i fyrene i Munksøgårds varmecentral indfyret: liter olie = 155 l/person 188,1 tons træpiller = 774 kg/person Dette svarer til en total indfyret energimængde på 1287 MWh. Derudover blev der tilført energimængde på i alt 6MWh fra solen til bogruppernes varmtvandsbeholder. I hele varmesystemet er der tab. Ud af selve varmecentralen til fjernvarmenettet er der leveret 137 MWh, ca.2 % af den indfyrede energi er altså gået tabt i selve varmecentralen (skorstensstab mv.). Til husstandende leveres i alt 729 MWh, heraf forventes det at de 51 MWh er fra solvarmeanlæggene. Fra fyrene er der så leveret 678 MWh. Tabet i systemet fra varmecentralen til husstandene har så været på 35%. Det totale tab fra indfyret energi til energi leveret til husstandene er ca. 47%. 1

11 Som det ses af Figur 2.5 har træpiller dækket ca. to trediedele af vores varmebehov til rumvarme og varmt vand, solen har dækket 8 % af det totale varmebehov (solvarmen anvendes dog kun til varmtvandsopvarmning) og ca. ¼ del af varmeforbruget er dækket af olie. Rumvarme- og varmtvandsforbrug fordelt på energikilder 21 Træpiller Olie Sol 7% 27% 66% I 21 brugte vi 37.5 liter olie, vi havde forventet at bruge 5. liter. Vi brugte altså 7 gange så meget olie som forventet, årsagen til denne store overskridelse er primært, at træpille fyrene stod stille i en længere periode i opvarmningssæsonen, fordi træpillelagret blev ombygget i fyringssæsonen og det trak ud, desuden var træpillesneglen havareret i en periode i 21. Derudover havde ejerne ikke installeret deres solfangere, og der var i øvrigt problemer med solfanger der lækkede mm. Det kan derfor forventes at der i 22 vil være et højere energiandel fra sol og træpiller. Figure 2.5 Rumvarme- og varmtvands-forbrug fordelt på energikilder. CO 2 udledningen fra varmeforbruget Olien til opvarmningen har forårsaget en udledning af næsten 1 tons CO 2.CO 2 udledningen fra træpillerne er sat lig nul, idet det antages at træer plantes og gror i samme takt, som vi brænder det af (på sigt burde diesel forbruget til transport medtages). Herved bliver CO 2 udledningen fra vores varmeforbrug,4 tons/person. Mål og mulige tiltag 22: Mål: En reduktion af varmeforbruget. En betydelig reduktion af olieforbruget En reduktion af brændselsforbruget generelt. Mulige tiltag : Information om gode varmevaner. De 1 boliger med meget stort forbrug bør dog undersøges for byggetekniske/ventilationsmæssige fejl bl.a. ved at forbruget burde følges måned for måned og sammenlignes med tilsvarende bolig. Varmegruppen ser på ventilationen for at sikre at der ikke overventileres. Træpillefyr i drift i en større del af varmesæsonen. Varmegruppen arbejder med bedre styring af varmesystemet. Øget udnyttelse af solenergien 11

12 3. Elforbrug Beskrivelse af forhold Husene har et stort naturligt lysindfald. Det er målet at elforbruget i Munkesøgård skal halveres i forhold til et tilsvarende byggeri. Målet er at komme ned omkring 2. kwh pr. år pr. bolig hvilket betyder at Munkesøgårds årlige elforbrug vil ligge omkring 2. kwh, mens det i en tilsvarende bebyggelse vil ligge på 4. kwh. Disse mål skal nås ved lavenergibelysning, lavenergi hårde hvidevarer, samt en grundig information af beboerne om gode elvaner. Endvidere er husene konstrueret således at der er et stort naturligt lysindfald. Miljødata 21 Forbruget af el i år 21 er opgjort ud fra aflæsning af forbruget i de enkelte husstande, i fælleshusene og diverse fælles faciliteter fx varmecentralen. Forbruget af elektricitet sammenlignes med landsgennemsnittet og med egne målsætninger. Elforbruget i fælleshusenes køkkener er stort på grund af de industrielle forhold. De miljømæssige konsekvenser af vores elektricitetsforbrug er beskrevet i afsnittet om CO 2 udledning. Forbrugstallene for 21 er behæftet men en vis usikkerhed, specielt for ejergruppens fælleshus, idet der er foretaget en skønsmæssig korrektion for el brugt under byggeriet. Elforbrug 21 El kwh Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Øvrige fælles installationer Samlet forbrug Gennemsnit per beboer * 118 Gennemsnits dansker 1512 * Incl. Fællesforbrug 12

13 Hvor meget elektricitet bruger vi? I 21 har vi i alt brugt 269 MWh hvilket svare til et gennemsnitligt forbrug per beboer på 1.18 kwh. Vores gennemsnitlige forbrug per beboer ligger således ca. 25% under landsgennemsnittet på kwh. kwh per person Gennemsnitsforbrug i 21 per person Privat fælleshuse Munksøgård Danmark Figur 3.1. Det totale elforbrug (gennemsnit per beboer) sammenlignet med landsgennemsnit. Forbrug i de private husholdninger Figur 3.2 viser spredningen i elforbruget i de private husstande (eksklusiv fælleshus forbrug) når forbruget udregnes henholdsvis per beboer (A) og per kvadratmeter boligareal (B). Det gennemsnitlige forbrug i Munksøgård er indtegnet som reference. kwh per person i El forbrug i husstandene per person Munksøgård gennemsnit kwh per m 2 bolig areal i El forbrug i husstandene per m 2 boligareal Munksøgård gennemsnit 2 Alle husstande Alle husstande Figur 3.2. Elektricitets forbrug i husstandene, udregnet per beboer (A, gennemsnit 64 kwh/beboer) og per m 2 beboelsesareal (B, gennemsnit 17,8 kwh/m 2 ). Forbrug i fælleshusene Vi bruger næsten lige så meget strøm i fælleshusene som i de private boliger. Sammenligning mellem de forskellige bogrupper viser samme tendens. Det kan derfor betale sig at se efter besparelser og tiltag både teknisk og adfærdsmæssige i fælleshusene. 13

14 8 Elektricitets forbrug i fælleshusene Elektricitets forbrug i bogrupperne kwh i 21 per beboer MWh 25 MWh 11 MWh 24 MWh 36 MWh kwh i 21 per beboer Fælleshus Privat boliger DK gennemsnit 2 Ungdom. Fam. Senior Andel Ejer Ungdom. Fam. Senior Andel Ejer Figur 3.3. Elektricitets forbrug i fælleshusene, udregnet per beboer. Fordelingen af elforbruget viser overraskende at 43 % af det totale elforbrug bruges i fælleshusene. 55 % bruges i husholdningerne og 2 % til pumper m.v. Elforbruget i husholdningerne er derfor generelt lavt hvilket blandt andet skyldes at elforbruget er flyttet over i fælleshusene i forbindelse med fællesspisningerne og tøjvask. Målsætningen for vores byggeri var et årligt elforbrug på 2 kwh per bolig (svarende til ca. 1 kwh per beboer), El, forbrugssammensætning for 21 55% 43% Private Fælleshuse Varmecentral, Boliger Spildevandspumper mv. Figur 3.4. Fordeling af elforbrug 2% Mål og mulige tiltag 22: Mål: - Yderlig reduktion af elforbruget. Mulige tiltag: Øge fokus på brug af lavenergipærer Undersøge muligheden for reduktion af ventilationsfrekvens Registrere elforbrugene i fælleshusene og specielt køkkenerne (anskaffelse af måleudstyr) Udskiftning af varmvands- og spildevands-pumper til lavenergi pumper Egen miljøvenlig el-produktion: vindmølle, solceller eller Stirling-motor 14

15 4. Vand Beskrivelse af forhold Separationstoilet Ved etableringen af Munksøgård er der lagt stor vægt på vandbesparende foranstaltninger samt etablering af et lokalt anlæg til håndtering af spildevand. Der er installeret toiletter med urinseparation i alle boliger og fælleshuse. Urin skilles fra i kummen og samles op separat. Fækalierne løber sammen med det grå spildevand til vores eget rensningsanlæg. En mindre mængde slam herfra køres til Roskilde Renseanlæg. Da de fleste næringsstoffer er i urinen nedsættes koncentrationerne i spildevandet betydeligt. Der er etableret et system til opsamling af regnvand fra hustage. Det opsamlede regnvand bruges i et separat system i forbindelse med fællesvaskerierne, hvorved man får blødt vand til vaskemaskinerne hvilket medfører at sæbeforbruget kan reduceres til ca 1/3. I tørre perioder bliver der suppleres med vandværksvand. Der er lavet tiltag for lavere forbrug af vandværksvand, blandt andet ved installation af vandbesparende blandingsbatterier / armaturer. Miljødata 21 Vores vandforbrug i år 21 er opgjort på grundlag af alle vores vandmålere i såvel de private boliger som i fælleshusene. Forbruget er udspecificeret i varmt og koldt vand. Forbrugstallene er samlet i nedenstående tabel, vandforbruget for en gennemsnits dansker 1 er vist til sammenligning. I dette afsnit behandles alene vandforbruget, mens forbruget af energi (og den deraf følgende miljøbelastning) til opvarmning af det varme vand er behandlet i afsnittene om varme og CO 2 udledning. Koldt m 3 Vandværksvand Varmt m 3 Ialt m 3 Regnvand* Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Samlet forbrug Gennemsnit per beboer ** 13,8 11, 24,8 3,7 Gennemsnits dansker *Forbrug skønnet udfra opgørelser over antal tøjvaske i familie- og ejer- gruppen i 21. ** Incl. fællesforbrug. m 3 1 Tal for år 2, kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI (http://www.by-og-byg.dk/udgivelser/pcprogrammer/groent_regnskab/index.htm) 15

16 Bruger vi meget vand? Den gennemsnitlige Munksøgård beboer bruger 25 m 3 vandværksvand om året svarende til 68 liter i døgnet, hvilket kun er det halve af landsgennemsnittet. Den helt store forskel er på koldvands forbruget, hvor vi ligger 6% under landsgennemsnittet (5% når vores regnvands forbrug medregnes). Vores varmvandsforbrug er derimod kun ca. 25% under landsgennemsnittet. Denne forskel mellem koldt og varmt vand indikerer at en stor del af vores besparelse skyldes diverse forbrugsreducerende installationer, så som: lavskyls/separations toiletter, vandspare armaturer og nye miljøvenlige hvidevarer (opvaske- og vaske-maskiner). Vandforbrug i m Gennemsnitsforbrug per person Munksøgård Danmark Figur 4.1 Total vandforbrug incl. Fælleshus forbrug. Koldt vand Varmt vand Regnvand Det relativt lave vandforbrug i Munksøgård dækker over store variation fra husstand til husstand. Dette illustreres i Figur 4.2 som viser alle husstandes totale forbrug af vandværksvand udregnet per beboer (inklusiv forbruget i det tilhørende fælleshus, dog eksklusiv regnvand). Vandforbrug per person, incl. fælleshus 1 75 Varmt vand fælles Koldt vand fælles Varmt vand husstand Koldt vand husstand m 3 /år 5 DK gennemsnit l. / døgn 25 Munksøgård gennemsnit Figur

17 Opsamling af regnvand Der opsamles regnvand fra alle tage af beboelse og fælleshuse. På årsplan skulle dette store tagareal kunne give to til tre tusinde m 3 regnvand. Hvilket svarer til 3 5 % af vores samlede forbrug af vandværksvand i 21. Foreløbigt er vi (rent teknisk) ikke i stand til at måle, hvor meget vand vi rent faktisk opsamler, eller hvor meget der bliver brugt. Regnvandet bruges til tøjvask og toiletskyl i fælleshusene, og vi har på den baggrund lavet et skøn over regnvandsforbruget for 21. Vi håber, at vi i fremtiden bliver i stand til at måle forbruget af regnvand. Hvor bruges vandet og til hvad? 89% Munksøgård total vandforbrug 21 Privat Fælleshuse 11% Hvor bruges vandet og til hvad? I vores private husstande bruger vi næsten lige meget varmt og koldt vand (Figur 4.3b). Hvilket viser at der er væsentlige besparelser i forhold til vores koldtvandsforbrug, hvilket blandt andet skyldes separationstoiletterne og anvendelse af regnvand til blandt andet tøjvask. Munksøgård, privat total vandforbrug 21 49% Koldt vand Varmt vand Vandforbruget i fælleshusene udgør 11% af det samlede vandforbrug. I fælleshusene er forbruget primært til madlavning og opvask. Forbruget af varmt vand er derfor mindre end i boligerne hvor et af de store vandforbrug er forbundet med personlig hygiejne fx bad. 4 Samlet forbrug af vandværksvand i 21 opgjort for bogrupperne 51% Munksøgård, fælleshuse total vandforbrug 21 92% Koldt vand Varmt vand m 3 / år, gennemsnit per person Munksøgård gennemsnit % Ungdom Fam. Senior Koldt vand i husstandene Koldt vand i fælleshuset Andel Ejer Varmt vand i husstandene Varmt vand i fælleshuset Figur 4.3. a) Total vandforbrug opdelt i forbrug i private husstande og i fælleshusene. b) Fordelingen mellem koldt og varmt vand i de private husstande. c) Fordelingen mellem koldt og varmt vand i fælleshusene. Figur 4.4 Sammenlignes de fem boliggrupper ses det at vandforbruget i familie, senior og andel er næsten ens i mængde, men varierer i forhold til forbruget af varmt og koldt vand. Ungdomsgruppen har det største vandforbrug og forbruget af varmt vand antyder at det primært er i forbindelse med bad. 17

18 Mål og mulige tiltag 22: Målsætningen for vores byggeri var et vandforbrug på 75 liter per beboer per døgn, og vi har faktisk gjort det endnu bedre. Med et forbrug på 68 liter vandværksvand/døgn (24,8 m 3 per år) er vi kommet ned under det halve af landsgennemsnittet. Vores målsætning for år 22 er at holde den gode tendens og forhåbentligt at opnå en mindre forbedring ved forbedrede forbrugsvaner (specielt i de private husholdninger). Det er også et mål at få forbedret vores kontrol med og udnyttelse af regnvandsopsamlingen. 5. Spildevand Beskrivelse af forhold Spildevandet renses i lokalt rensningsanlæg og udledes til Himmelv bæk. Der er etableret et system bestående af septiktanke, sandfilter og udsivningsbed. Miljødata 21 Tanke til opsamling af slam. Munksøgårds rensede spildevand udledes i Himmelev bæk. Urinseparationen har i 21 været ramt af problemer. Manglende pakninger i forbindelse med rørføring af urinen har resulterede i, at tankene blev fyldt af regnvand. Endvidere har fejl i rørføringen, i ejergruppen, betydet en sammenblanding af urin og fæces. Idet tankene skal hvile i 6 måneder inden urinen er hygiejniseret, og egnet til gødning, forventes den første produktion gødning på m 3 klar i 22. Urinen afsættes med4m 3 pr. år til Landbrughøjskolen til dyrkningsformål og test ift. andre gødningsformer. I 21 er der blevet produceret 4 m 3 parat til udbringning i efteråret 22. Vi forventer en noget større produktion i 22. Urinen indeholder langt den største del af næringsstofferne fra boligens spildevand 8% af kvælstoffet, 55% af fosforen og 6% af kaliumet. Det har samtidigt en gødningssammensætning svarende til fuldgødning, og et meget lavt indhold af tungmetaller. Ved separation urinen for vi således renere spildevand og gødning og sparer derved kapacitet og energi på rensningsanlægget og ved produktion af kunstgødning. 18

19 Slam Slammet fra vores renseanlæg er blevet hentet af en slamsuger, der har kørt slammet til Bjergmarkens renseanlæg, i Roskilde. Der er i løbet af året blevet transporteret 13,5 m 3 (tons) slam via 3 kørsler med slamsuger. Renseanlægget Munksøgård udleder spildevand til Himmelev bæk. På grund af konstruktionsfejl i anlægget, har der været store problemer med beluftningen og dermed rensningen af spildevandet Ammonium -N BI5 Suspenderet stof Phosphor Bundfældeligt stof 5 Januar April Juni Oktober November December Grænseværdi Målingerne af spildevandet viser at der specielt i perioderne januar og juni har været store overskridelser af grænseværdierne. Dog viser de seneste målinger i oktober, november og december at alle grænseværdier på nær ammonium overholdes. Endvidere er udledningen af fosfor tæt på grænseværdien. Mål og mulige tiltag 22: Det anbefales at der sættes følgende mål og iværksættes følgende tiltag med henblik på at nedbringe miljøpåvirkningen fra spildevand. Mål Overholde alle grænseværdierne i 22 Tiltag Undersøge kilder til ammonium med henblik på nedbringelse af tilgangen af ammonium Øge beboernes fokus i forhold til udledning af spildevand Specielt fokusere på anvendelse af vaskemidler der er frie for fosfat. 19

20 6. Affald Beskrivelse af forhold Affaldet sorteres i 15 fraktioner. Der er etableret en Miljøstation hvor alt affald afleveres, undtaget kompost. Affaldet sorteres i følgende fraktioner: dagrenovation, tøj til genbrug, byttecentral, kompost, brændbart, storskrald, jern, PVC, trykimprægneret træ, deponering, elektronik, pap, papir, glas og farligt affald. Miljøstation Organisk affald komposteres ved nyttehaverne og komposten bruges til gødning Miljødata for 21 Desværre er det ikke muligt at give et fuldstændigt billede af affaldsstrømmene i 21, idet ikke alle fraktioner er vejet. PVC og trykimprægneret træ er indsamlet i så små mængder i 21 at de ikke er blevet afhentet. Farligt affald og Storskrald er blevet transporteret til kommunens genbrugsstation, og er derfor ikke blevet vejet. Papirer er ligesom dagrenovation ikke blevet vejet ved afhentning. For at bestemme mængden af dagrenovation er beholdervolumen blevet brugt og vægtfylden sat til,1. Komposteringen af organisaaffald bliver ligeledes ikke vejet. Det affald der er blevet vejet fordeler sig som følger: jern og metal 3 %, pap 4 %, brændbart 27 %, deponering 4 %, elektronik 1 % og dagrenovation 6 %. Fordeling af registreret affald i kilo Jern og metal Pap Brændbart Depotbart Elektronik Dagrenovation 2

Grønt regnskab 2001-2007

Grønt regnskab 2001-2007 1 Grønt regnskab 2001-2007 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY... 5 2. RESUME DEN KORTE VERSION AF DET GRØNNE REGNSKAB... 6 3.VARMEFORBRUG...

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-02227-0137 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 13. juli 2006 Ejendommens BBR nr.: 153 055580 001 Byggeår: 1978 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse:

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Notat. Status og potentialer Totalværdivurderingen er opdelt i følgende bæredygtigheds parametre:

Notat. Status og potentialer Totalværdivurderingen er opdelt i følgende bæredygtigheds parametre: Notat Side: 1 af 6 Dato: 2013-01-17 Sag nr.: 2012.322 Kildeparken - Bæredygtighedsplan Emne Afdækning af status og potentialer Fase Udarbejdet af LMR/BCL Kopi Indledning Nærværende notat er konklusionen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere