Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG ELFORBRUG Grønt regnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG... 6 3. ELFORBRUG... 12. Grønt regnskab 2001"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY... 4 FÆLLESSKAB SOM EN MULIGHED,-IKKE ET KRAV... 5 FÆLLES FORVALTNING, ANSVAR OG ARBEJDE... 5 SOCIALT ANSVAR... 5 MUNKSØGÅRDPROJEKTET - ET ÆSTETISK BOFÆLLESSKAB VARMEFORBRUG... 6 BESKRIVELSE AF FORHOLD... 6 MILJØDATA VARME VANER OG RÅD AF BETYDNING FOR RV-VARMEFORBRUGET:... 1 RESSOURCER BRUGT TIL AT PRODUCERE VARMEN:... 1 CO2 UDLEDNINGEN FRA VARMEFORBRUGET MÅL OG MULIGE TILTAG 22: ELFORBRUG BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA HVOR MEGET ELEKTRICITET BRUGER VI? FORBRUG I DE PRIVATE HUSHOLDNINGER FORBRUG I FÆLLESHUSENE MÅL OG MULIGE TILTAG 22: VAND BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA BRUGER VI MEGET VAND? OPSAMLING AF REGNVAND HVOR BRUGES VANDET OG TIL HVAD? MÅL OG MULIGE TILTAG 22: SPILDEVAND BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA SLAM RENSEANLÆGGET MÅL OG MULIGE TILTAG 22: AFFALD... 2 BESKRIVELSE AF FORHOLD... 2 MILJØDATA FOR MÅL OG MULIGE TILTAG 22: TRANSPORT AKTUELLE FORHOLD CO2 BELASTNINGEN VED FORSKELLIGE TRANSPORTMÅDER MILJØDATA MÅLSÆTNINGER FOR MUNKSØGÅRD CO 2 - UDSLIP

3 1. Indledning Dette er Munksøgårds første grønne regnskab, som dækker 21. Det grønne regnskab er et redskab til at synliggøre den samlede bebyggelses og den enkelte beboers forbrug og miljøpåvirkning. Det grønne regnskab skulle gerne være informativt og samtidig være et afsæt for diskussion af nye mål og indsatser for til stadighed at komme miljømæssig bæredygtighed nærmere. Det grønne regnskab indeholder oplysninger om forbrug af vand, varme, el, affaldsproduktion, transport samt CO 2 -udslip. Ved el- og varmeproduktion frigøres CO 2 (kuldioxid). CO 2 er en drivhusgas, der forårsager opvarmning af jordens klima. For at synliggøre miljøpåvirkningen er CO 2 -udslippet fra forbruget af varme og el beregnet. Det grønne regnskab viser Munksøgård bebyggelsens basisoplysninger og forbrugstal. Basisoplysningerne anvendes til beregning af forbrug pr. kvadratmeter eller pr. person. Regnskabet er opstillet således at anonymiteten for den enkelte er bevaret, og det er ikke muligt ud fra regnskabet at bestemme enkeltpersoners forbrug og miljøbelastning. For at den enkelte har mulighed for at sammenligne sit eget forbrug og miljøbelastning med resultaterne i det grønne regnskab vil der blive udleveret en oversigt over egne oplysninger for hvert hus. Læsevejledning Det grønne er opdelt i følgende emner: Varme El Vand Spildevand Affald Transport CO 2 -udslip Hvert afsnit er opdelt i følgende tre underafsnit: Beskrivelse af aktuelle forhold Under dette punkt redegøres der for de væsentligste tekniske installationer i relation til den pågældende miljøpåvirkning. Miljødata for 21 Her præsenteres og evalueres miljøpåvirkningen for 21. Målsætninger og mulige tiltag Her opstilles kvalitative målsætninger og eksempler på mulige tiltag. Det har ikke været muligt i dette regnskab at opstille konkrete og målbare mål, og vurdere hvad effekten ville være af de forskellige tiltag. Det har heller ikke været muligt inden for rammerne af dette regnskab at tage hul på diskussionen af, hvordan indsatsen skulle prioriteres. 3

4 Basisoplysninger Bofællesskabets 1 boliger ligger på Trekroner Mark mellem Himmelev og Roskilde Universitets Center. Der er ca. 1.2 meter til Trekroner Station og ca. 4 km til Roskilde centrum. De fem bogrupper består af 2 andelsboliger, 2 ejerboliger, 2 almindelige lejeboliger, 2 seniorboliger og 2 boliger for unge, samt varmecentral. Bogrupperne ligger rundt om gården Munksøgård. I alt bor der 243 personer på Munksøgård. Det samlede opvarmet areal (boliger inkl. alle fælleshuse) er 9.12 kvm. Areal opvarmet med træpillefyr og lokalt fjernvarmenet (dvs. ovenstående minus halmhuset) er 8.87 kvm. Boligernes opvarmede areal er kvm (ekskl. uopvarmet glashuse). For at vurdere Munksøgårds miljøpåvirkning er der foretaget sammenligning med en række forskellige nøgletal. En økologisk landsby Den økologiske tankegang er forsøgt integreret i udformningen af bebyggelsen, samt i valget af byggematerialer, og energi-, vand- og affaldsløsninger mv. Målet er at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, som belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige for beboerne at forvalte. Vigtige elementer heri er: økologiske byggematerialer (fx træhuse, ubrændte jordsten, papiruld som isolering, grusstier) samt et halmhus sundt indeklima (fx de indvendige vægge af jordsten sikrer blandt andet et godt indeklima på grund af deres varme- og fugtighedsregulerende egenskaber, husene kan ånde uden dampspærre, naturmaling). vedvarende energi (fx træpillefyr, solfangere) energibesparelser (fx husene bygges som to-etagers rækkehuse for at mindske varmetabet, og de etableres med kraftig isolering. Passiv solvarme udnyttes ved husenes solorientering, energiruder i vinduerne og glasudestuer) elbesparelser (energieffektivt køkkenudstyr, fælles frysere i bogruppernes fælleshus, fælles vaskeri, tøjtørring ved overdækket tørrepladser). vandforvaltning (separationstoiletter, regnvandsopsamling til tøjvask, lokal spildevandsrensning, lokal nedsivning af regnvand) affaldshåndtering (kildesortering og genbrug) landskabsforvaltning (nyttehaver, dyrehold, landbrugsaktiviteter, udbringning af urin). 4

5 Fællesskab som en mulighed, - ikke et krav Vi ønsker at skabe et mangfoldigt samfund. Derfor består bebyggelsen af ejer-, andels- og lejeboliger, så alle har mulighed for at bo på Munksøgård. Der er seniorboliger og boliger for unge, så alle aldersklasser er repræsenteret, og man kan bo her hele sit liv. Vi vil skabe et bosted der bygger på en tanke om et tvangsfrit fællesskab, hvor der er plads til det individuelle menneske og dets forskelligheder. Et sted hvor vi er hinanden vedkommende, og samtidig har plads til at være os selv. Vi vil ikke tvinge hinanden til et påtaget socialt samvær, men søge at skabe nogle gode rammer for et frugtbart fællesskab. Fælles forvaltning, ansvar og arbejde Projektet er bygget op over temaet økologi, selvforvaltning, og fællesskab. Det betyder, at når man siger ja til at bo her, siger man også ja til aktivt at deltage i en økologisk dagligdag. Det vil sige at tage del i pasningen af fyr og rensningsanlæg, sortere sit affald og vedligeholde sin bolig efter de økologiske retningslinier den overordnede forening har vedtaget. Man siger også ja til aktivt at deltage i forvaltningen af bebyggelsen, det vil sige at deltage i de arbejdsopgaver foreningen har vedtaget selv at forestå i forbindelse med administration, vedligeholdelse af bygninger og fællesarealer og kulturelle arrangementer. Man kan naturligvis ikke tvinges til at deltage i beslutningerne omkring vores dagligdag, men der er en forventning om, at man bor her fordi man gerne vil have stor indflydelse på sine nære omgivelser. Socialt ansvar Man kan ikke planlægge, at der i fællesskabet er et socialt ansvar. Man søger at skabe et miljø hvor et socialt ansvar har gode forudsætninger for at udvikle sig. De elementer vi mener er med til at skabe dette miljø, er måden vi i fællesskab forvalter bebyggelsen på, både gennem en demokratisk beslutningstagning, og gennem at vi alle aktivt bidrager med vores tid og arbejdskraft til at vedligeholde og udvikle stedet. Vi gør det også gennem den måde vi etablerer boligerne og fællesarealerne på, fælleshuse, værksteder, mange fælles udendørs- og indendørsrum, stier der sikrer at mennesker mødes. Blandingen af unge, børnefamilier og ældre er også et udtryk for, at vi forsøger at skabe et socialt miljø, hvor vi kan mødes, og få gavn af hinanden på tværs af forskellige livssituationer. Munksøgårdprojektet - et æstetisk bofællesskab Der er ikke kun tænkt på økologi og socialt fællesskab i forbindelse med Munksøgårdprojektet, men også æstetikken i bebyggelsen er i centrum. I det smukt kuperede terræn ligger de fem bogrupper i hver sin hestesko med åbningen mod den smukke gamle Munkesøgård og de valgte materialer falder naturligt ind i den omkringliggende natur. I umiddelbar nærhed af bogrupperne er der anlagt nyttehaver, samt udsyn over landbrugsjord og dyrehold, der tilhører beboere på Munksøgård. Munksøgård forener således mødet mellem land og by på en æstetisk og harmonisk måde. 5

6 2.Varmeforbrug Beskrivelse af forhold Solfanger til opvarmning af brugsvand Opvarmning Varmesystemet består af to centralt placeret træpillefyr, et oliefyr, samt et lokalt fjernvarmesystem til fordeling af varmen. Træpiller er lavet af spildtræ fra træindustrien og kan tilnærmelsesvis siges at være et CO 2 neutralt brændsel. Solfangere Der er installeret solfangere til opvarmning af varmt brugsvand. De er dimensioneret til at dække hele varmtvandsforbruget 3-4 sommermåneder. Det var forventet, at fyrene kunne lukkes helt ned i sommermånederne. Dette har vist sig ikke at holde stik, da solvarmen ikke kan levere stabilt i hele perioden (ved mere end to overskyede dage i træk er der behov for supplement fra fyrerne i varmecentralen). Varmetab De 8 boliger bygget af Monberg & Thorsen (MT) er isoleret med papiruld i de vandrette isoleringsflader og miniraluld i øvrigt. Vinduerne i disse boliger har et forholdsvist lille varmetab (1,3 W/K*m 2 ) desuden har Billede af træpillefyr og oliefyr boligerne mekanisk ventilation, hvilket nok øger varmetabet, men til gengæld sikres et tilstrækkeligt luftskifte. Det forventes at disse boliger er forholdsvis tætte. Det beregnede varmetab for disse 8 boliger ligger ca. 1% lavere end kravene i det gældende bygningsreglement BR95. I de 2 boliger, som er bygget af Egen Vinding og Datter (EVD), er der udelukkende anvendt papiruld som isoleringsmateriale og det forventes at de er isoleret bedre end de øvrige boliger. Vinduerne i disse boliger har et varmetab (1,1 W/K*m 2 ) der er ca.15% lavere end tabet fra ruderne i de øvrige boliger. Boligerne har ikke mekanisk ventilation og det forventes at boligerne er mindre tætte end de øvrige boliger. Alt i alt forventes varmetabet pr.m 2 fra de 2 ejerboliger boliger at være lavere. Oprindelig var målsætningen for varmeforbruget at det skulle ligge 5% under BR95, men i forbindelse med kontraktforhandlingerne blev bl.a. varmegenvinding sparet væk, hvorved kravet ikke kunne opfyldes uden at boligerne skulle ændres radikalt. 6

7 Miljødata varme 21 Munksøgårds varmeforbrug i år 21 er opgjort på grundlag af aflæsninger af varmemålerne i boligerne og fælleshusene i perioden fra overtagelse til Dataene er graddagskoorigerede, dvs. korrigeret for om det har været koldere eller varmere end i et gennemsnits år. Derudover er det korrigeret i forhold til perioden (måle perioden strakte sig fra overtagelse til 31/12/1). Når de enkelte boligers forbrug betragtes, er enderækkehusenes rumvarmeforbrug korrigeret for det ekstra varmeforbrug, som må forventes p.g.a varmetab igennem gavlen. Forbruget er udspecificeret i varme til rumvarme(rv) og til opvarmning af varmtbrugsvand(vv). Forbrugstallene er samlet i Figur 2.1. Til sammenligning er varmeforbruget for en gennemsnits dansker vist. I dette afsnit behandles alene varmeforbruget i bygningerne, mens forbruget af energi/brændsel, tabet i systemet og den deraf følgende CO 2 udledning behandles i afsnittet Brændselsforbrug og CO 2 udledning fra varmeproduktionen. Figur 2.1 Varmeforbrug i 21. Rumvarme MWh Varmt vand MWh Ialt MWh Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Samlet forbrug Gennemsnit forbrug pr. m2,7,19,88 Forventet forbrug pr.m2 *,58 Gennemsnit per beboer ** 2,6,6 3,2 Gennemsnits dansker*** - - 6,9 *Udfra varmetabsberegning med indetemperatur på 2C ** Incl. fællesforbrug. *** forbruget er ikke direkte sammenlignelige. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne Munksøgårds forbrug med det gennemsnitlige danske forbrug, da det danske varmeforbrug er opgjort som den energi til varme, der er leveret til husstandene. F.eks for husstande med individuelle fyr er den del af energien, der tabes ved omdannelse fra f.eks. olie til varme medtaget, hvilket den ikke er i opgørelsen af Munksøgårds rumvarmeforbrug. Den forholdsvis store forskel indikerer, at Munksøgård ligger lavere end det danske gennemsnit. Munksøgårds rumvarmeforbrug kan også sammenlignes med en teoretisk beregning af det forventede forbrug ved almindelig adfærd udfra viden om husenes tekniske forhold, såsom overfladearealer, isoleringsstandard mm. og antagelse om en indetemperatur på 2 C og et luftskifte som lovgivningsmæssigt krævet (benævnt varmetabsberegning). En forsimplet varmetabsberegning af bebyggelsen, giver et varmetab på 58 kwh/m 2. 7

8 kwh/kvm 18. Rumvarmeforbrug i husstandende pr. kvm i Vores gennemsnit BR95 varmetabsberegninger Vores mål ved udbud Figur 2.2 I Figur 2.2 ses fordelingen af varmeforbrug til rumopvarmning pr. m 2 for de enkelte boliger inklusiv andel af forbruget i det tilhørende fælleshus (hus-numrene i figuren svarer ikke til Munksøgårdhusnumre, figuren kan derfor ikke bruges til at se en bestemt boligs forbrug). Desuden er der med vandrette linier indtegnet det forventede varmeforbrug pr. m 2 udfra varmetabsberegningen, det ved udbud forventede varmeforbrug pr. m 2 og den i Bygnings-reglementet 95 (BR95) angivne varmetabsramme. Som det ses i Figur 2.2 har vi et gennemsnitligt rv-varmeforbrug på 7 kwh/m 2, hvilket er mere end 2 % større end det forventede (varmetabsberegningen). Desuden ses det, at der er en betydelig variation i varmeforbruget pr. m 2. De 1 boliger, der har det højeste forbrug, har et rvvarmeforbrug, der er mere end 5% højere end Munksøgård gennemsnittet, og de ti boliger med lavest forbrug har et rv-forbrug, der er mere 3 % under Munksøgård gennemsnittet. De ti boliger med det højeste forbrug pr. m 2 og 9 af de ti boliger med laveste forbrug er MT huse. Af de 29 boliger med de højeste forbrug pr. kvm er de 28 et-planslejligheder, som har centralstyret konstant ventilation i både badeværelse og køkken. 8

9 I Figur 2.3 ses rvvarmeforbruget som funktion af boligstørrelsen. Som det ses er der ikke direkte sammenhæng i mellem rvvarmeforbrug pr. m 2 og boligstørrelsen. Der er en meget svagt faldende tendens med øget boligstørrelse, men variationerne inden for samme boligstørrelse overgår langt denne. Rumvarmeforbrug pr.kvm i de enkelte boliger som funktion af boligareal kwh/kvm rumvarmeforbrug 14 gennemsnit Det, at vi har et Figur 2.3 forbrug af rumvarme, der er højere end det udfra varmetabsberegningerne forventede, indikerer, at vi rent adfærdsmæssigt ikke bruger mindre varme end gennemsnitsdanskeren. Den store variation mellem boligerne, uden det umiddelbart kan forklares udfra fysiske/tekniske forhold som f.eks. størrelse (figur 2.3) eller type (MT eller EVD), underbygger formodningen om at adfærden har en afgørende betydning for størrelsen af varmeforbruget. Derudover ser det ud til at den tvungne mekaniske ventilationen også har en betydning. Af figur 2.4 ses det at rvvarmeforbruget i fælleshusene pr. kvm generelt ligger højere end rvvarmeforbruget pr. m2 i boligerne. Dette indikerer at vi måske ikke er helt så opmærksomme på varmeforbruget i fælleshusene. Måske står døre og vinduer oftere åbne og i længere perioder. Der spilds også fordi at varmetabet er stører pr. m 2, fordi fælleshusene er et-plans huse i modsætning til boligerne som er toplans huse Figur 2.4 kwh/kvm/år Rumvarmeforbrug pr.kvm i boliger og i fælleshusene bolig kwh/m2 fælleshuset kwh/m3 ungdom familie senior andel ejer 9

10 En af årsagerne til det generelt høje varmeforbrug skal måske findes i at 1.halvdel af 21 var istandsættelse og indflytningsperiode, hvor vinduerne måske har stået meget åbne og reguleringen af varmen samtidig ikke helt var kommet på plads. 21 kan altså ikke anses for at være et normalår. Vaner og råd af betydning for rv-varmeforbruget: Stuetemperaturen: En tommelfingerregel er at hvis den gennemsnitlige stuetemperaturen øges med 1 C stiger rv-varmeforbruget med 8%. Sænk temperaturen, hvis boligen forlades i længere perioder, det sænker den gennemsnitlige stuetemperatur. I de fælleshuse der primært bruges i forbindelse med spisning om aftenen, kan rv-forbruget reduceres ved at termostaterne sættes på én når huset forlades om aftenen og madholdet kan så skrue op, når de begynder at lave mad. Udluftning: Åbne vinduer i dele af boligen i længere tidsrum, mens den øvrige del af boligen holdes opvarmet øger rv-varmeforbruget betydeligt. Varmetabet/forbruget forøges idet indervæggene og døren i rummet med åbne vindue, ikke er så velisolerede som ydervæggene. Udluftning bør ske ved at åbne vinduerne i en kortere periode (5-15 min) samtidig med at alle termostater sættes på nul (*). Ressourcer brugt til at producere varmen: I 21 blev der i fyrene i Munksøgårds varmecentral indfyret: liter olie = 155 l/person 188,1 tons træpiller = 774 kg/person Dette svarer til en total indfyret energimængde på 1287 MWh. Derudover blev der tilført energimængde på i alt 6MWh fra solen til bogruppernes varmtvandsbeholder. I hele varmesystemet er der tab. Ud af selve varmecentralen til fjernvarmenettet er der leveret 137 MWh, ca.2 % af den indfyrede energi er altså gået tabt i selve varmecentralen (skorstensstab mv.). Til husstandende leveres i alt 729 MWh, heraf forventes det at de 51 MWh er fra solvarmeanlæggene. Fra fyrene er der så leveret 678 MWh. Tabet i systemet fra varmecentralen til husstandene har så været på 35%. Det totale tab fra indfyret energi til energi leveret til husstandene er ca. 47%. 1

11 Som det ses af Figur 2.5 har træpiller dækket ca. to trediedele af vores varmebehov til rumvarme og varmt vand, solen har dækket 8 % af det totale varmebehov (solvarmen anvendes dog kun til varmtvandsopvarmning) og ca. ¼ del af varmeforbruget er dækket af olie. Rumvarme- og varmtvandsforbrug fordelt på energikilder 21 Træpiller Olie Sol 7% 27% 66% I 21 brugte vi 37.5 liter olie, vi havde forventet at bruge 5. liter. Vi brugte altså 7 gange så meget olie som forventet, årsagen til denne store overskridelse er primært, at træpille fyrene stod stille i en længere periode i opvarmningssæsonen, fordi træpillelagret blev ombygget i fyringssæsonen og det trak ud, desuden var træpillesneglen havareret i en periode i 21. Derudover havde ejerne ikke installeret deres solfangere, og der var i øvrigt problemer med solfanger der lækkede mm. Det kan derfor forventes at der i 22 vil være et højere energiandel fra sol og træpiller. Figure 2.5 Rumvarme- og varmtvands-forbrug fordelt på energikilder. CO 2 udledningen fra varmeforbruget Olien til opvarmningen har forårsaget en udledning af næsten 1 tons CO 2.CO 2 udledningen fra træpillerne er sat lig nul, idet det antages at træer plantes og gror i samme takt, som vi brænder det af (på sigt burde diesel forbruget til transport medtages). Herved bliver CO 2 udledningen fra vores varmeforbrug,4 tons/person. Mål og mulige tiltag 22: Mål: En reduktion af varmeforbruget. En betydelig reduktion af olieforbruget En reduktion af brændselsforbruget generelt. Mulige tiltag : Information om gode varmevaner. De 1 boliger med meget stort forbrug bør dog undersøges for byggetekniske/ventilationsmæssige fejl bl.a. ved at forbruget burde følges måned for måned og sammenlignes med tilsvarende bolig. Varmegruppen ser på ventilationen for at sikre at der ikke overventileres. Træpillefyr i drift i en større del af varmesæsonen. Varmegruppen arbejder med bedre styring af varmesystemet. Øget udnyttelse af solenergien 11

12 3. Elforbrug Beskrivelse af forhold Husene har et stort naturligt lysindfald. Det er målet at elforbruget i Munkesøgård skal halveres i forhold til et tilsvarende byggeri. Målet er at komme ned omkring 2. kwh pr. år pr. bolig hvilket betyder at Munkesøgårds årlige elforbrug vil ligge omkring 2. kwh, mens det i en tilsvarende bebyggelse vil ligge på 4. kwh. Disse mål skal nås ved lavenergibelysning, lavenergi hårde hvidevarer, samt en grundig information af beboerne om gode elvaner. Endvidere er husene konstrueret således at der er et stort naturligt lysindfald. Miljødata 21 Forbruget af el i år 21 er opgjort ud fra aflæsning af forbruget i de enkelte husstande, i fælleshusene og diverse fælles faciliteter fx varmecentralen. Forbruget af elektricitet sammenlignes med landsgennemsnittet og med egne målsætninger. Elforbruget i fælleshusenes køkkener er stort på grund af de industrielle forhold. De miljømæssige konsekvenser af vores elektricitetsforbrug er beskrevet i afsnittet om CO 2 udledning. Forbrugstallene for 21 er behæftet men en vis usikkerhed, specielt for ejergruppens fælleshus, idet der er foretaget en skønsmæssig korrektion for el brugt under byggeriet. Elforbrug 21 El kwh Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Øvrige fælles installationer Samlet forbrug Gennemsnit per beboer * 118 Gennemsnits dansker 1512 * Incl. Fællesforbrug 12

13 Hvor meget elektricitet bruger vi? I 21 har vi i alt brugt 269 MWh hvilket svare til et gennemsnitligt forbrug per beboer på 1.18 kwh. Vores gennemsnitlige forbrug per beboer ligger således ca. 25% under landsgennemsnittet på kwh. kwh per person Gennemsnitsforbrug i 21 per person Privat fælleshuse Munksøgård Danmark Figur 3.1. Det totale elforbrug (gennemsnit per beboer) sammenlignet med landsgennemsnit. Forbrug i de private husholdninger Figur 3.2 viser spredningen i elforbruget i de private husstande (eksklusiv fælleshus forbrug) når forbruget udregnes henholdsvis per beboer (A) og per kvadratmeter boligareal (B). Det gennemsnitlige forbrug i Munksøgård er indtegnet som reference. kwh per person i El forbrug i husstandene per person Munksøgård gennemsnit kwh per m 2 bolig areal i El forbrug i husstandene per m 2 boligareal Munksøgård gennemsnit 2 Alle husstande Alle husstande Figur 3.2. Elektricitets forbrug i husstandene, udregnet per beboer (A, gennemsnit 64 kwh/beboer) og per m 2 beboelsesareal (B, gennemsnit 17,8 kwh/m 2 ). Forbrug i fælleshusene Vi bruger næsten lige så meget strøm i fælleshusene som i de private boliger. Sammenligning mellem de forskellige bogrupper viser samme tendens. Det kan derfor betale sig at se efter besparelser og tiltag både teknisk og adfærdsmæssige i fælleshusene. 13

14 8 Elektricitets forbrug i fælleshusene Elektricitets forbrug i bogrupperne kwh i 21 per beboer MWh 25 MWh 11 MWh 24 MWh 36 MWh kwh i 21 per beboer Fælleshus Privat boliger DK gennemsnit 2 Ungdom. Fam. Senior Andel Ejer Ungdom. Fam. Senior Andel Ejer Figur 3.3. Elektricitets forbrug i fælleshusene, udregnet per beboer. Fordelingen af elforbruget viser overraskende at 43 % af det totale elforbrug bruges i fælleshusene. 55 % bruges i husholdningerne og 2 % til pumper m.v. Elforbruget i husholdningerne er derfor generelt lavt hvilket blandt andet skyldes at elforbruget er flyttet over i fælleshusene i forbindelse med fællesspisningerne og tøjvask. Målsætningen for vores byggeri var et årligt elforbrug på 2 kwh per bolig (svarende til ca. 1 kwh per beboer), El, forbrugssammensætning for 21 55% 43% Private Fælleshuse Varmecentral, Boliger Spildevandspumper mv. Figur 3.4. Fordeling af elforbrug 2% Mål og mulige tiltag 22: Mål: - Yderlig reduktion af elforbruget. Mulige tiltag: Øge fokus på brug af lavenergipærer Undersøge muligheden for reduktion af ventilationsfrekvens Registrere elforbrugene i fælleshusene og specielt køkkenerne (anskaffelse af måleudstyr) Udskiftning af varmvands- og spildevands-pumper til lavenergi pumper Egen miljøvenlig el-produktion: vindmølle, solceller eller Stirling-motor 14

15 4. Vand Beskrivelse af forhold Separationstoilet Ved etableringen af Munksøgård er der lagt stor vægt på vandbesparende foranstaltninger samt etablering af et lokalt anlæg til håndtering af spildevand. Der er installeret toiletter med urinseparation i alle boliger og fælleshuse. Urin skilles fra i kummen og samles op separat. Fækalierne løber sammen med det grå spildevand til vores eget rensningsanlæg. En mindre mængde slam herfra køres til Roskilde Renseanlæg. Da de fleste næringsstoffer er i urinen nedsættes koncentrationerne i spildevandet betydeligt. Der er etableret et system til opsamling af regnvand fra hustage. Det opsamlede regnvand bruges i et separat system i forbindelse med fællesvaskerierne, hvorved man får blødt vand til vaskemaskinerne hvilket medfører at sæbeforbruget kan reduceres til ca 1/3. I tørre perioder bliver der suppleres med vandværksvand. Der er lavet tiltag for lavere forbrug af vandværksvand, blandt andet ved installation af vandbesparende blandingsbatterier / armaturer. Miljødata 21 Vores vandforbrug i år 21 er opgjort på grundlag af alle vores vandmålere i såvel de private boliger som i fælleshusene. Forbruget er udspecificeret i varmt og koldt vand. Forbrugstallene er samlet i nedenstående tabel, vandforbruget for en gennemsnits dansker 1 er vist til sammenligning. I dette afsnit behandles alene vandforbruget, mens forbruget af energi (og den deraf følgende miljøbelastning) til opvarmning af det varme vand er behandlet i afsnittene om varme og CO 2 udledning. Koldt m 3 Vandværksvand Varmt m 3 Ialt m 3 Regnvand* Forbrug i husstande Forbrug i fælleshuse Samlet forbrug Gennemsnit per beboer ** 13,8 11, 24,8 3,7 Gennemsnits dansker *Forbrug skønnet udfra opgørelser over antal tøjvaske i familie- og ejer- gruppen i 21. ** Incl. fællesforbrug. m 3 1 Tal for år 2, kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI (http://www.by-og-byg.dk/udgivelser/pcprogrammer/groent_regnskab/index.htm) 15

16 Bruger vi meget vand? Den gennemsnitlige Munksøgård beboer bruger 25 m 3 vandværksvand om året svarende til 68 liter i døgnet, hvilket kun er det halve af landsgennemsnittet. Den helt store forskel er på koldvands forbruget, hvor vi ligger 6% under landsgennemsnittet (5% når vores regnvands forbrug medregnes). Vores varmvandsforbrug er derimod kun ca. 25% under landsgennemsnittet. Denne forskel mellem koldt og varmt vand indikerer at en stor del af vores besparelse skyldes diverse forbrugsreducerende installationer, så som: lavskyls/separations toiletter, vandspare armaturer og nye miljøvenlige hvidevarer (opvaske- og vaske-maskiner). Vandforbrug i m Gennemsnitsforbrug per person Munksøgård Danmark Figur 4.1 Total vandforbrug incl. Fælleshus forbrug. Koldt vand Varmt vand Regnvand Det relativt lave vandforbrug i Munksøgård dækker over store variation fra husstand til husstand. Dette illustreres i Figur 4.2 som viser alle husstandes totale forbrug af vandværksvand udregnet per beboer (inklusiv forbruget i det tilhørende fælleshus, dog eksklusiv regnvand). Vandforbrug per person, incl. fælleshus 1 75 Varmt vand fælles Koldt vand fælles Varmt vand husstand Koldt vand husstand m 3 /år 5 DK gennemsnit l. / døgn 25 Munksøgård gennemsnit Figur

17 Opsamling af regnvand Der opsamles regnvand fra alle tage af beboelse og fælleshuse. På årsplan skulle dette store tagareal kunne give to til tre tusinde m 3 regnvand. Hvilket svarer til 3 5 % af vores samlede forbrug af vandværksvand i 21. Foreløbigt er vi (rent teknisk) ikke i stand til at måle, hvor meget vand vi rent faktisk opsamler, eller hvor meget der bliver brugt. Regnvandet bruges til tøjvask og toiletskyl i fælleshusene, og vi har på den baggrund lavet et skøn over regnvandsforbruget for 21. Vi håber, at vi i fremtiden bliver i stand til at måle forbruget af regnvand. Hvor bruges vandet og til hvad? 89% Munksøgård total vandforbrug 21 Privat Fælleshuse 11% Hvor bruges vandet og til hvad? I vores private husstande bruger vi næsten lige meget varmt og koldt vand (Figur 4.3b). Hvilket viser at der er væsentlige besparelser i forhold til vores koldtvandsforbrug, hvilket blandt andet skyldes separationstoiletterne og anvendelse af regnvand til blandt andet tøjvask. Munksøgård, privat total vandforbrug 21 49% Koldt vand Varmt vand Vandforbruget i fælleshusene udgør 11% af det samlede vandforbrug. I fælleshusene er forbruget primært til madlavning og opvask. Forbruget af varmt vand er derfor mindre end i boligerne hvor et af de store vandforbrug er forbundet med personlig hygiejne fx bad. 4 Samlet forbrug af vandværksvand i 21 opgjort for bogrupperne 51% Munksøgård, fælleshuse total vandforbrug 21 92% Koldt vand Varmt vand m 3 / år, gennemsnit per person Munksøgård gennemsnit % Ungdom Fam. Senior Koldt vand i husstandene Koldt vand i fælleshuset Andel Ejer Varmt vand i husstandene Varmt vand i fælleshuset Figur 4.3. a) Total vandforbrug opdelt i forbrug i private husstande og i fælleshusene. b) Fordelingen mellem koldt og varmt vand i de private husstande. c) Fordelingen mellem koldt og varmt vand i fælleshusene. Figur 4.4 Sammenlignes de fem boliggrupper ses det at vandforbruget i familie, senior og andel er næsten ens i mængde, men varierer i forhold til forbruget af varmt og koldt vand. Ungdomsgruppen har det største vandforbrug og forbruget af varmt vand antyder at det primært er i forbindelse med bad. 17

18 Mål og mulige tiltag 22: Målsætningen for vores byggeri var et vandforbrug på 75 liter per beboer per døgn, og vi har faktisk gjort det endnu bedre. Med et forbrug på 68 liter vandværksvand/døgn (24,8 m 3 per år) er vi kommet ned under det halve af landsgennemsnittet. Vores målsætning for år 22 er at holde den gode tendens og forhåbentligt at opnå en mindre forbedring ved forbedrede forbrugsvaner (specielt i de private husholdninger). Det er også et mål at få forbedret vores kontrol med og udnyttelse af regnvandsopsamlingen. 5. Spildevand Beskrivelse af forhold Spildevandet renses i lokalt rensningsanlæg og udledes til Himmelv bæk. Der er etableret et system bestående af septiktanke, sandfilter og udsivningsbed. Miljødata 21 Tanke til opsamling af slam. Munksøgårds rensede spildevand udledes i Himmelev bæk. Urinseparationen har i 21 været ramt af problemer. Manglende pakninger i forbindelse med rørføring af urinen har resulterede i, at tankene blev fyldt af regnvand. Endvidere har fejl i rørføringen, i ejergruppen, betydet en sammenblanding af urin og fæces. Idet tankene skal hvile i 6 måneder inden urinen er hygiejniseret, og egnet til gødning, forventes den første produktion gødning på m 3 klar i 22. Urinen afsættes med4m 3 pr. år til Landbrughøjskolen til dyrkningsformål og test ift. andre gødningsformer. I 21 er der blevet produceret 4 m 3 parat til udbringning i efteråret 22. Vi forventer en noget større produktion i 22. Urinen indeholder langt den største del af næringsstofferne fra boligens spildevand 8% af kvælstoffet, 55% af fosforen og 6% af kaliumet. Det har samtidigt en gødningssammensætning svarende til fuldgødning, og et meget lavt indhold af tungmetaller. Ved separation urinen for vi således renere spildevand og gødning og sparer derved kapacitet og energi på rensningsanlægget og ved produktion af kunstgødning. 18

19 Slam Slammet fra vores renseanlæg er blevet hentet af en slamsuger, der har kørt slammet til Bjergmarkens renseanlæg, i Roskilde. Der er i løbet af året blevet transporteret 13,5 m 3 (tons) slam via 3 kørsler med slamsuger. Renseanlægget Munksøgård udleder spildevand til Himmelev bæk. På grund af konstruktionsfejl i anlægget, har der været store problemer med beluftningen og dermed rensningen af spildevandet Ammonium -N BI5 Suspenderet stof Phosphor Bundfældeligt stof 5 Januar April Juni Oktober November December Grænseværdi Målingerne af spildevandet viser at der specielt i perioderne januar og juni har været store overskridelser af grænseværdierne. Dog viser de seneste målinger i oktober, november og december at alle grænseværdier på nær ammonium overholdes. Endvidere er udledningen af fosfor tæt på grænseværdien. Mål og mulige tiltag 22: Det anbefales at der sættes følgende mål og iværksættes følgende tiltag med henblik på at nedbringe miljøpåvirkningen fra spildevand. Mål Overholde alle grænseværdierne i 22 Tiltag Undersøge kilder til ammonium med henblik på nedbringelse af tilgangen af ammonium Øge beboernes fokus i forhold til udledning af spildevand Specielt fokusere på anvendelse af vaskemidler der er frie for fosfat. 19

20 6. Affald Beskrivelse af forhold Affaldet sorteres i 15 fraktioner. Der er etableret en Miljøstation hvor alt affald afleveres, undtaget kompost. Affaldet sorteres i følgende fraktioner: dagrenovation, tøj til genbrug, byttecentral, kompost, brændbart, storskrald, jern, PVC, trykimprægneret træ, deponering, elektronik, pap, papir, glas og farligt affald. Miljøstation Organisk affald komposteres ved nyttehaverne og komposten bruges til gødning Miljødata for 21 Desværre er det ikke muligt at give et fuldstændigt billede af affaldsstrømmene i 21, idet ikke alle fraktioner er vejet. PVC og trykimprægneret træ er indsamlet i så små mængder i 21 at de ikke er blevet afhentet. Farligt affald og Storskrald er blevet transporteret til kommunens genbrugsstation, og er derfor ikke blevet vejet. Papirer er ligesom dagrenovation ikke blevet vejet ved afhentning. For at bestemme mængden af dagrenovation er beholdervolumen blevet brugt og vægtfylden sat til,1. Komposteringen af organisaaffald bliver ligeledes ikke vejet. Det affald der er blevet vejet fordeler sig som følger: jern og metal 3 %, pap 4 %, brændbart 27 %, deponering 4 %, elektronik 1 % og dagrenovation 6 %. Fordeling af registreret affald i kilo Jern og metal Pap Brændbart Depotbart Elektronik Dagrenovation 2

Grønt regnskab 2001-2007

Grønt regnskab 2001-2007 1 Grønt regnskab 2001-2007 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY... 5 2. RESUME DEN KORTE VERSION AF DET GRØNNE REGNSKAB... 6 3.VARMEFORBRUG...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Olgavej 36 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 849-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-01919-0088 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 7. april 2006 Ejendommens BBR nr.: 261 020580 001 Byggeår: 1965 Anvendelse: Sommerhus Ejendommens adresse:

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Kastaniealle 001B 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-004835 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvej 10 Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-017592 Energikonsulent: Leif Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere