Indhold. Kapitel 1 Metodik og didaktik 1. Kapitel 2 Boligen og miljøet 5. Kapitel 3 Boligen og energien 9. Kapitel 4 Boligen og vandet 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Kapitel 1 Metodik og didaktik 1. Kapitel 2 Boligen og miljøet 5. Kapitel 3 Boligen og energien 9. Kapitel 4 Boligen og vandet 13"

Transkript

1 Indhold Her kan du linke til en række selvstændige kapitler 1-6 eller hele publikationen. side Kapitel 1 Metodik og didaktik 1 Kapitel 2 Boligen og miljøet 5 Kapitel 3 Boligen og energien 9 Kapitel 4 Boligen og vandet 13 Kapitel 5 Boligen og affaldet 17 Kapitel 6 Fremtidens hus 21 Alle kapitler samlet

2 METODIK OG DIDAKTIK Skolekonkurrencen Fremtidens hus for 4., 5. og 6. klasserne i Midt- og Østjylland handler om samspillet mellem mennesker, energi og miljø om energiens muligheder for mennesket og miljøet og om at skabe større omtanke med vores energiforbrug. Fremtidens Hus er temaet for skolekonkurrencen i skoleåret 2005/. For de fleste er det en selvfølge, at der er lys i lampen, når vi tænder for kontakten, vand i hanerne, varme i husene om vinteren, biler til transport og fisk i havet, som vi kan spise eller forundres over. Med konkurrencen ønsker vi at sætte selvfølgelighederne i perspektiv. Vi ser på de mange muligheder, som energien giver mennesket og miljøet og på konsekvenserne, når mulighederne misbruges. Begreber som menneske, energi og miljø indgår på forskellig vis i de fælles mål for hhv. dansk, matematik og natur/teknik. Skolekonkurrencen lægger derfor som nævnt i forordet op til samarbejde mellem disse fag. De tre fag rummer flere muligheder for at arbejde tværfagligt i forbindelse med konkurrencen. Formålet for fagene siger bl.a.: Dansk at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. At fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Matematik at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. At eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. At eleverne bliver i stand til at forholde sig vurderende til matematik-kens anvendelse. Natur/teknik at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund. At eleverne udvikler ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Der henvises i øvrigt til uddragene af de centrale kundskabs- og færdighedsområder sidst i denne lærervejledning. Samtidig anbefaler vi at inddrage faget billedkunst i det tværfaglige samarbejde, idet det er et krav for deltagelse, at elevernes arbejde udtrykkes i et produkt. Inspirationsmaterialet Til konkurrencen har vi udarbejdet et inspirationsmateriale med mulige og relevante klasseaktiviteter, forsøg og eksperimenter, samt idéer til videre arbejde. Materialet består af 5 kapitler, der enkeltvis eller samlet kan benyttes som erstatning for eller som supplement til de eksisterende undervisningsmaterialer i fagene: Boligen og miljøet Boligen og vandet Boligen og energien Boligen og affaldet Fremtidens hus De 4 første kapitler er hver på 3 (eller 4) sider, der ligesom kapitel fem umiddelbart kan trykkes ud og omdeles til eleverne. Hvert kapitel starter med at relatere kapitlets overskrift til menneskets basale behov. Kerneordene og kernebegreberne er gennem hele teksten (og i alle kapitler) markeret med fed skrift. 1

3 METODIK OG DIDAKTIK Teksterne lægger således op til, at læreren starter en diskussion på klassen om netop disse begreber. En god idé kunne være at lade eleverne udarbejde deres eget leksikon, hvor kerneordene og kernebegreberne forklares med egne ord og billeder. Billederne kan enten være elevernes egne tegninger eller fotos hentet fra internettet. Temaer I hvert kapitel er der udvalgt fire tematiske indfaldsvinkler til delemnet (kapitlets overskrift). De fire temaer rummer væsentlig basisviden indenfor emnet, og kan således selvstændigt danne grundlag for klassens projektorienterede arbejde med emnet. Det anbefales dog at gennemgå de valgte kapitler (det valgte kapitel) med hele klassen, inden projektarbejdet sættes i gang. Gennemgangen af et kapitel vil kunne strække sig over 4 dobbelttimer, idet hver af de fire tematiske indfaldsvinkler vil kunne udfylde én dobbelttime, hvis forsøg og leksikon inddrages. For at stimulere elevernes analytiske og kombinatoriske evner afsluttes den tematiske behandling af hvert delemne med en række hv-spørgsmål. Disse spørgsmål har samtidig til formål at åbne elevernes øjne for nye veje og andre vinkler på det valgte delemne. Deltagelse i konkurrencen fordrer, at klassen udarbejder et produkt, der kan udstilles på Kattegatcentret fra den 8. maj (uge 19) se i øvrigt (www.kattegatcentret.dk). Derfor afsluttes hvert kapitel med konkrete forslag til og anvisninger på det videre projektorienterede arbejde med emnet. Hvert af de fire første kapitler afsluttes med en fodnote til læreren med relevante links og litteraturhenvisninger. Kapitel 5 Det femte kapitel (Fremtidens hus) adskiller sig fra de fire første kapitler, idet vi med dette kapitel ønsker at støtte og vejlede klasserne i selv at formulere deres eget projekt til konkurrencen. I kapitlet guides klassen gennem en mindmapping, hvor alle i klassen opfordres til at bidrage med alle mulige vinkler og mulige overskrifter for projektet. I denne proces opfordrer vi læreren til at være aktivt deltagende og styrende i forhold til at samle de af elevernes forslag, der måtte ligne hinanden, under en fælles overskrift. Det er vigtigt, at alle (flest mulige) elever kommer til orde. Start derfor med at skrive alle forslag på tavlen, og afslut processen med at samle forslagene i mindst 10 og højst 20 overskrifter. Efter endt mindmapping gennemfører eleverne den lille øvelse med at finde og synliggøre sammenhænge mellem de forskellige faglige indfaldsvinkler til emnet. På baggrund af øvelsen udvælges højst 5 mulige overskrifter for klassens efterfølgende projektorienterede arbejde med emnet. Processen afsluttes med en brainstorm på hvert af de valgte emner: Hvilke beskrivelser, hvilke ideer (forsøg, aktiviteter m.v.) og hvilke produkter kunne de foreslåede overskrifter indeholde? Også i denne del af processen opfordrer vi læreren til at være aktivt deltagende og styrende, for alle tre aspekter skal inkluderes, for at klassen opfylder konkurrencebestemmelserne for skolekonkurrencen Fremtidens hus. Se bedømmelseskriterier på vores hjemmeside 2

4 METODIK OG DIDAKTIK Udpluk fra centrale kundskabsog færdighedsområder: I natur/teknik kan eleverne lære: At beskrive lokalområdet som det fremtræder i dag og redegør for, hvordan det har udviklet sig. At komme med forslag til hvordan lokalområdet kan udvikle sig. At beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme. At beskrive planter og dyr samt deres levesteder. At redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs form, funktion og levested samt fødekæder og økosystemer. At beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår. At give eksempler på, hvordan naturkatastrofer opstår, og hvordan de påvirker livet her på jorden. At beskrive forhold, der har betydning for menneskers, dyrs og planters tilpasning og forskellige levevilkår forskellige steder på jorden. At kende geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden. At sammenholde viden og regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. At give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. At redegøre for interessemodsætninger der knytter sig til naturanvendelse og naturbevarelse. At give eksempler på, hvordan vi anvender og udnytter teknik i samfundet. At give eksempler på, hvordan brug af teknologi kan være godt på nogle områder og dårlige på andre områder som f.eks. ved vand/ spildevand og energiforsyning/forurening. I dansk kan eleverne lære: At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, diskussion og samarbejde. At bruge sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen. At læse sikkert og med god forståelse. At bruge forskellige læsemåder, at fastholde væsentlige i teksten samt at læse og gengive andres tekster. At søge informationer på forskellige måder samt forholde sig til dem. At litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner. I matematik kan eleverne lære: At kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. At arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematiske udtryk. At kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. At beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. At indsamle og behandle data samt udføre simulationer, bl.a. ved hjælp af computer. At beskrive enkle problemløsninger, bl.a. ved hjælp af tegning. At samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes. At opstille hypoteser og efterfølgende ved at gætte og prøve efter opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer. 3

5 METODIK OG DIDAKTIK Supplerende litteraturliste Om sol, varme og isolering Kim Conrad Petersen, Gyldendal Natur/teknik i klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Hold på varmen Lone Skafte Jespersen/Niels Johnsen, Gyldendal Natur/teknik i klasse Niels Hansen med flere, Geografforlaget Den levende verden 3. kl. Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Natek 4 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Den levende verden 4. kl. Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Natek 5 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Den levende verden A kl. Peter Bering, Kim Conrad Petersen, Gyldendal Natek 6 Carl Veje, Dorthe Christensen, Malling Beck Den levende verden B kl. Troels Collander, Peter Bering m.fl., Gyldendal Kattegatcentret er et offentligt formidlingscenter, som formidler viden om livet i havet og hajer i særdeleshed. Grundtanken er, at Kattegatcentret formidler den bredeste og nyeste viden om livet i havet. Med informative og spændende udstillinger formidler Kattegatcentret viden om det naturlige liv, fysikken og miljøet i havet. EnergiDanmark NRGi er et forbrugerejet energiselskab - et af de største i Danmark. Vi distribuerer el til cirka kunder i Århus, på Djursland, Mols, Samsø, Tunø og Anholt. Blandt selskabets mange aktiviteter er energirådgivning til både erhverv, private og skoler samt salg af biobrændsler og energirelaterede ydelser og produkter. Desuden leverer vi biomassebaseret lokalvarme til en række mindre bysamfund. Hovedkontoret ligger i Århus, og vi har cirka 400 medarbejdere. En af Danmarks største, fondsejede virksomheder, der udvikler, producerer og sælger energibesparende pumper og pumpesystemer af højeste kvalitet over hele verden. Dermed er det vores mål at bidrage til en bedre livskvalitet og et godt miljø for mennesker overalt på jorden. 4

6 BOLIGEN OG MILJØET De første mennesker på jorden var jægere og samlere. Disse mennesker vandrede rundt fra sted til sted i små flokke og fandt føden, hvor de kom frem. Senere begyndte menneskene at bosætte sig for at dyrke jorden og holde husdyr. Menneskene var nu blevet bønder, der levede i små samfund. industrisamfundet kom højhusene, og med vidensamfundet er den nyeste teknik kommet ind i almindelige menneskers hjem. Gennem tiderne har menneskets bolig således ændret sig i takt med, at mennesket er blevet bedre til at udnytte naturens ressourcer og miljøet omkring os. Med tiden udvikledes bondesamfundet. Nye opfindelser kom til, og da dampmaskinen blev opfundet i 1765, tog udviklingen for alvor fart. Fabrikker og industri voksede op, og mange mennesker flyttede til byerne. Menneskene levede nu i industrisamfundet. Mange opfindelser er kommet til siden dampmaskinen; men især computeren og fjernsynet har ændret vores verden. I dag får vi hurtigt viden om begivenheder, naturkatastrofer og nye opfindelser fra fjerne egne af verden. Derfor kaldes vores samfund i dag ofte for vidensamfundet. På denne måde har menneskets levevilkår ændret sig gennem tiderne. Men til alle tider har mennesker bygget boliger. Jægerne og samlerne byggede deres ly for natten fra dag til dag. Bønderne var de første, som byggede boliger, der kunne holde i årevis. Med I takt med at boligerne er blevet bedre, har mennesket måttet hente sine byggematerialer længere og længere væk. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi mennesket samtidig har opfundet nye former for transport. Biler, skibe, tog og fly gør det i dag muligt for os at få billige byggematerialer frem fra hele verden. Biler kræver veje, skibe kræver havne, tog kræver jernbaner, og fly kræver lufthavne. Tilsammen kaldes veje, havne, jernbaner og lufthavne for samfundets infrastruktur. Alle samfund har en infrastruktur, for der går veje eller stier frem til selv den mindste bebyggelse. Aalborg Århus Esbjerg København Odense Prøv at forestille dig, at du på kortet ovenfor skulle indtegne alle veje, alle busruter og alle andre transportruter i Danmark. Kortet ville blive helt uoverskueligt. Byplanlæggere og politikere bruger meget tid på at planlægge samfundets infrastruktur, for 5

7 BOLIGEN OG MILJØET det er meget dyrt og kræver mange ressourcer at bygge veje, havne, jernbaner og lufthavne. Men byplanlæggerne og politikerne ved, at det kan betale sig hele tiden at vedligeholde og udbygge samfundets infrastruktur. For fabrikkerne og virksomhederne klarer sig bedst, når der er gode transportmuligheder, og de fleste mennesker vil også helst bo et sted, hvor man nemt kan komme til og fra med bil, bus eller tog. Prøv selv at lege byplanlægger og tegn en plan over en by med en god infrastruktur. Når der skal bygges nye veje, boliger og andre bygninger, bruges der store mængder sand, grus og sten. Det kræver meget energi (benzin og diesel), når disse materialer skal graves frem i grusgrave og stenbrud, og ofte kræver det mindst lige så meget energi at transportere det frem til det sted, hvor der skal bygges. Den største bestanddel i vores mursten er ler. Leret graves ud, æltes, blandes og brændes. I denne proces er det brændingen, der kræver de største mængder energi. Overalt i Danmark bygges der nye transportveje, nye virksomheder og ikke mindst nye boliger. Dette byggeri har selvfølgelig stor indflydelse på miljøet. Ikke kun når nye motorveje skal føres gennem fredede og naturskønne områder; men i høj grad også når byggematerialerne skal udvindes, forarbejdes, transporteres og behandles (bruges). Alt byggeri kræver råvarer og energi, og ingen af delene kan fremstilles, uden at det medfører forurening. Cement og mørtel fremstilles af kridt og kalk. Det kræver meget energi, når disse råvarer skal graves ud, brændes og knuses inden den videre forarbejdning. Træ, metaller, plastik og mange andre af vores byggematerialer udvindes, forarbejdes eller fremstilles andre steder i verden og transporteres derefter til Danmark. Dette kan betale sig, fordi vi i dag har gode transportforbindelser til alle dele af verden. Men den lange transport medfører desværre også øget forurening fra biler, skibe, tog og fly. Mange mennesker er i dag blevet opmærksomme på, at vi kan bygge og vedligeholde vores boliger med mere miljøvenlige materialer og metoder. Ved at bruge miljøvenlige materialer opnår man i mange tilfælde et bedre indeklima i boligen. Men den største gevinst ved miljøvenligt boligbyggeri er den meget mindre forurening ved udvinding, forarbejdning og transport af de miljøvenlige materialer. 6

8 BOLIGEN OG MILJØET I det følgende vil vi opfordre dig til at arbejde selvstændigt med emnet: Boligen og miljøet Kilde: Finn Skaarup Jensen Andelssamfundet i Hjortshøj I Andelssamfundet i Hjortshøj, på DR-Friland i Feldballe og mange andre steder har man erstattet murstens- og betonbyggeri med huse i træ, miljømursten og/eller halm. Træhusene opføres oftest af taks- eller asketræ. Disse træsorter er nemlig meget olieholdige, og træet kan derfor holde sig uden at blive trykimprægneret. Miljømursten fremstilles af ler fra byggepladsen og disse mursten brændes ikke. Halmhuse bygges af halmballer, der stables, og derefter pudses med mørtel på inderside og yderside. I miljøvenlige bebyggelser bruges mange andre utraditionelle byggematerialer: Muslingeskaller, hør, linolie-maling, genbrugspapir og mange flere. - Hvorfor har mennesker altid søgt sammen i små flokke og samfund? - Hvorfor har vi en bolig? - Er der forskel på boliger i Danmark? - I Europa? I verden? - Hvor kommer byggematerialerne fra? - Hvordan laves byggematerialerne? - Hvor langt skal materialerne transporteres? - Hvorfor ligger vores boliger, som de gør? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Byg en model af et hus eller en by Brug: Materialer: Millimeterpapir, træ-plade(r), diverse maling, ler, sten, lim, pap og karton til huse m.v., diverse kviste, pinde og andet naturmateriale i passende størrelse. Til dette projekt er det bedst at være mange: Hvis I laver et hus, skal I mindst være 2-3 elever. Hvis I laver en by skal I helst være en hel klasse. Gå selv på internettet og søg oplysninger om miljøvenlige byggematerialer. Ideen med projektet er, at hver gruppe laver en model af et hus. Det kan være et miljøvenligt hus, eller måske jeres drømmehus. Hvis hele klassen arbejder med projektet, kan I slutte med at sætte husene sammen til en by. 7

9 BOLIGEN OG MILJØET Lav en fordybning midt i bunken og tilsæt vand. Bland omhyggeligt og tilsæt gradvist vand, indtil blandingen har konsistens som en tyk grød. Fyld nu din skabelon med din betonblanding. Stryg overfladen med træskeen, til overfladen er glat og fugtig. Lav evt. et mønster eller skriv dit navn i flisen. Start med at blive enige om, hvordan jeres hus skal se ud, og hvilke materialer, det skal bygges af. Lav herefter en tegning af huset i målestoksforhold på mm-papir. Skabelonen kan med forsigtighed fjernes næste dag, men betonen er først hærdet helt efter 14 dage. Byg herefter en model af jeres hus i for eksempel målestoksforhold 1:50. Lav din egen betonflise Brug: Materialer: Cement, grus, sten, vand, skabelon, balje, skovl, træske. Lav en skabelon til en flise af passende størrelse (se tegning). I en balje eller på tør jord blandes cement, grus og sten i forholdet 1:2:4 Andre veje (idéer) Hvordan synes du, at fremtidens boliger og fremtidens samfund skal se ud? Lav en stil, en tegning eller en hel plakatudstilling, der viser menneskers boliger og samfund før, nu og i fremtiden. CEMENT Til læreren Relevante links og litteraturhenvisninger : - "Grøn Praksis - en håndbog om grøn teknologi " Ove Lolland, Malling Beck 8

10 BOLIGEN OG ENERGIEN Vi bruger alle sammen energi hver eneste dag. Vores bolig skal have tilført energi på samme måde, som vores krop hele tiden skal have energi til rådighed. Menneskets krop får tilført energi gennem den mad, vi spiser. Energien føres med blodet ud til alle celler i kroppen. Her bruges energien dels til varme (kropstemperatur = 37 ) og dels til arbejde (muskelarbejde, hjernearbejde m.m.) På samme måde får vores boliger tilført energi i form af varme og elektricitet. Varmen føres i de fleste tilfælde med rør ud til radiatorerne (rumtemperatur = 20 ). Elektriciteten føres med ledningerne ud til det sted, hvor den skal bruges. Alle boliger i Danmark bruger energi til opvarmning af boligen, for det er ofte koldt om vinteren, og de fleste mennesker vil gerne have en rumtemperatur på 20. Men en stor del af vores elforbrug bruges også til varme. For når vi skal bruge varmt vand, er det blevet opvarmet i en vandvarmer og pumpet frem med en elektrisk pumpe. Dette varme vand bruges til personlig hygiejne og rengøring. Derudover har vi flere elektriske apparater, der Vi bruger for meget energi til varme laver varme. Vaskemaskinen og opvaskemaskinen varmer selv det vand, der skal bruges i maskinerne, og i vores køkken bruger vi også varme til madlavning i ovnen og på komfuret m. v. Der er stor forskel på, hvordan boligerne i Danmark opvarmes. 1/3 af boligerne i Danmark har deres eget opvarmningsfyr. Nogle bruger et oliefyr og andre en kakkelovn eller et biobrændselsfyr på træflis, træpiller eller halm, og cirka 4% af danskerne har et solvarmeanlæg. De fleste boliger i Danmark opvarmes dog med fjernvarme. Fjernvarme er vand, der enten er varmet op ved afbrænding af naturgas, affald, kul, biogas eller olie, eller er varmet op med overskudsvarme fra et af vores el-kraftværker. Det varme vand pumpes gennem fjernvarmerør frem til radiatorerne i boligerne. Lægger man alle fjernvarmerør sammen, er der i alt km rør. Det skaber forurening, når vi skal lave varme, og varme er dyrt. Derfor er det vigtigt, at vores huse er godt isolerede. I dag har alle nye huse termoglas eller energiglas i vinduerne. Dette skyldes, at vinduerne er det sted, hvor varmen lettest stråler ud af husene. Termoglas og energiglas virker isolerende, fordi der er et hulrum med stillestående luft eller gas mellem glaslagene. Ved energiglas er der endvidere et tyndt, gennemsigtigt lag af metal på indersiden af glasset. Dette lag er med til at sende varmen ind i stuen igen Også når vi skal isolere vores gulve, lofter, vægge og tage, bruger vi princippet med stillestående luft. I dag bruger vi ofte glasuld, mineraluld eller forskellige skummaterialer af plastik, når vi skal isolere, for i disse materialer er der stillestående luft. Desværre skaber det meget forurening og kræver meget energi at fremstille disse materialer, derfor er man nogle steder 9

11 BOLIGEN OG ENERGIEN begyndt at lave forsøg med mere miljøvenlige isoleringsmaterialer for eksempel papir, hør og lignende. Hvor meget energi et apparat bruger, afhænger selvfølgelig også af, hvor lang tid apparatet er tændt. Derfor kan små apparater, der er tændt hele tiden, ende med at bruge meget energi. I ethvert hus vil du kunne finde en w. El-måleren viser, hvor meget elektrisk energi vi bruger i hele huset i alt. Energi måles i kilowatt-timer (kwh). 1 kwh koster cirka 1,55 kr. Kilde: Finn Skaarup Jensen Prøv om du kan finde ud af, hvor meget energi I bruger på ét døgn i dit hjem, og hvad det koster? Muslingeskaller kan også bruges som isolering Den del af vores elforbrug, som vi ikke bruger til varme, bruges til enten bevægelse eller lys. Nogle af dine apparater laver lyde. Lyd er luft, der bliver sat i svingninger. Derfor kan man sige, at lyd er bevægelse. Der er mange andre apparater, der laver energi om til bevægelse. Kan du give nogle eksempler herpå? Andre apparater laver lys. Billeder på TV laves også ved hjælp af lys. Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der laver energi om til lys. Kan du give nogle eksempler herpå? I de fleste huse vil du kunne finde 2 slags stikkontakter : 1. De almindelige stikkontakter med 2 eller 3 huller. Disse kontakter giver elektricitet med en spænding på 230 volt. De fleste af vores apparater skal bruge denne spænding. 2. De store stikkontakter med 5 huller. Disse kontakter giver elektricitet med en spænding på 400 volt. Vaskemaskinen, komfuret og andre apparater, der bruger meget energi, skal bruge denne spænding. Det meste af vores elektricitet og varme laves ved at afbrænde kul, gas og/eller olie. Ved denne afbrænding udvikles der kuldioxid, der giver øget drivhuseffekt her på jorden og anden forurening. Derfor gøres der meget for både at få folk til at spare på energien og at udvikle mere miljøvenlige metoder til at fremstille el og varme, for eksempel gennem udvikling af den vedvarende energi. Vedvarende energi er metoder til at fremstille energi, hvor der ikke afbrændes kul, olie eller naturgas for at fremstille el og varme. Vindmøller, solfangeranlæg, biogasanlæg, solceller og halmfyr er alle gode eksempler på vedvarende energi. 10

12 BOLIGEN OG ENERGIEN I Danmark findes der i dag over 6000 vindmøller, og mere end 60% af alle vindmøller i verden er fremstillet i Danmark. De danske vindmøller leverer strøm direkte til elnettet. Møllerne består af 3 vinger, en møllehat og et mølletårn. Vingerne trækker møllens aksel, der via en gearkasse får en generator til at løbe rundt. Generatoren producerer elektricitet, der via et kabel ledes ud i ledningsnettet. Møllerne er også forsynet med bremser og et styresystem, der automatisk starter og stopper vindmøllen. På denne måde kan vindmøller producere elektricitet uden at forurene. Men vindmøller kommer aldrig til at dække hele vores forbug af elektricitet og varme, for vi skal jo også bruge energi, når det ikke blæser. I det følgende vil vi opfordre dig til at arbejde selvstændigt med emnet: Boligen og energien - Hvorfor har menneskets krop brug for energi? - Hvor kommer energien fra? - Er der forskel på menneskers energiforbrug i Danmark? I Europa? I verden? - Hvor meget energi bruger du? Din skole? - Hvor meget energi brugte man i boligerne i gamle dage? - Er der energi nok i fremtiden? - Hvilke energikilder vil man bruge i fremtiden? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Energi til varme Materialer: 30 cm kanthaltråd, voltmeter, amperemeter, 2 krokodillenæb, ledninger, strømforsyning, 50 ml vand, termometer, stopur. Kilde: NRGI Energi Danmark Sno ståltråden om en blyant, så du får en spiral som vist på tegningen. Sæt et krokodillenæb i hver ende af spiralen, og før en ledning fra det ene krokodillenæb til strømforsyningen. Fra det andet krokodillenæb føres en ledning til ampermetret. En tredje ledning føres fra amperemetret til strømforsyningen (se tegning). Tilslut nu voltmetret som vist på tegningen. 11

13 BOLIGEN OG ENERGIEN For at kunne løse denne opgave bliver du måske nødt til at besøge teknisk forvaltning på dit rådhus og/eller dit lokale fjernvarmeværk. Find et stort kort over dit lokalområde eller lav en forstørrelse af et kort fra den lokale telefonbog. Energiforbrug = volt x ampere x minutter Prøv først at farvelægge de steder, hvor elektriciteten og varmen kommer fra. Placer spiralen i vandet og mål temperaturen, inden du tænder for strømmen. Tænd for strømmen og skru op på 6 volt. Tag tid på hvor lang tid der går, inden vandets temperatur er steget 5. Hvis der ikke er et kraftværk, kraft/varmeværk eller fjernvarmeværk i dit område, så må der jo komme nogle rør og ledninger andre steder fra. Prøv at indtegne disse rør og ledninger. Aflæs amperemetret, når vandet er steget 5. Du kan nu udregne energiforbruget: Lav et kort over el- og varmeforsyningen til din skole, dit hjem og/eller din by (-del) Brug: Materialer: Kort over lokal-området og papir og blyant. Andre veje (ideer) Hvordan tror du, at fremtidens energiforsyning til boligerne vil foregå? Lav en stil, en tegning eller en hel plakatudstilling, der viser menneskers energiforbrug i boligen før, nu og i fremtiden. Til læreren Relevante links og litteraturhenvisninger: - "Energi i skolen grønt flag grøn skole" Friluftsrådet, ISBN : Kilde: GIS- & ITafd., Århus Kommunale Værker Åby skole, Århus Signaturforklaring Fjernvarmeledning vandledning El-ledning Spildevands- eller regnvandsledning

14 BOLIGEN OG VANDET Uden vand ville der ikke være noget liv på Jorden, for hverken planter, dyr eller mennesker kan leve uden vand. Vi mennesker skal indtage ca. 2 liter vand om dagen dels gennem det vi drikker, og dels gennem det vi spiser. 120 liter om dagen? Menneskets krop består af 60% vand. Derfor har kroppen mange mekanismer til at regulere vandbalancen. I vores tarme optages vandet fra føden til kroppen. Blodet sørger for at transportere vandet ud til alle celler, og vores hud og hår sørger for, at der ikke fordamper for meget vand fra kroppen. Mennesker kan tåle at sulte i over en måned, men mangler vi vand i mere end 6 8 dage, dør vi af tørst. Menneskene har derfor altid lagt deres boliger på steder, hvor der er let adgang til rent drikkevand. Når en bonde skulle finde et sted at bygge sin gård, startede han altid med at finde et vandførende sted, hvor en brønd kunne graves. Ofte måtte en klog mand afsøge store områder med pilekviste, inden man fandt stedet, hvor brønden kunne graves. Dengang måtte man pumpe vandet op med håndkraft, og bære det ind i husene i tunge spande. I dag er der lagt vand ind i alle boliger i Danmark, men i andre fattige dele af verden lever milllionvis af mennesker stadig i en daglig kamp for rent drikkevand. Du tænker sikkert ikke over det, men du bruger faktisk ca. 120 liter - nogle steder 125 liter - vand om dagen. For udover de 2 liter du indtager med din mad og drikke, så bruger du (og din familie) jo også vand til at koge og rense maden i, og du/ I bruger vand til opvask, vask af tøj, rengøring i hjemmet (og på skolen), toiletbesøg, opvarmning og så vasker du dig forhåbentlig også dagligt. Jorden kaldes Den blå Planet, for 70 % af Jordens overflade er dækket af hav. Dertil kommer alle åer, floder, vandhuller, søer og lignende. Der er også vand i jorden, og luften indeholder også altid usynlig vanddamp samt skyer. Vandet er i et evigt kredsløb, hvor det på et tidspunkt fordamper og falder ned igen som nedbør. Dette kredsløb kaldes Vandets Kredsløb. Meget af nedbøren bliver optaget af planterne, men noget vil dog sive gennem planternes rodnet og til sidst samle sig i grundvandet. Det vand vi i dag får ud af vandhanerne i vores boliger er grundvand, der er blevet pumpet op på et vandværk. Vandværker placeres på steder, hvor der er meget (og rent) grundvand. Ofte ligger grundvandet mange meter under jordens overflade. Derfor bores der et rør ned i de vandførende lag. Derefter pumpes vandet op gennem dette rør og ind i vandværksbygningen. Inde i vandværket iltes og filtreres vandet til det opfylder myndighedernes krav til rent drikkevand. Nogle steder er vores grundvand truet af forurening, og derfor har myndighederne i de senere år måttet lukke mange vandboringer. De fleste steder har dog stadig meget rent grundvand. 13

15 BOLIGEN OG VANDET Kilde: Niels Erik Gehlert Iltningstrappe fra Stautrupværket, Århus Kommunale Værker Vandet varmer radiatoren op uden selv at miste ret meget varme, og derfor bliver den sidste radiator i boligen også varm. Over halvdelen af boligerne i Danmark opvarmes ved hjælp af fjernvarme. Det varme fjernvarmevand opvarmes enten på et af vores elkraftværker eller på et fjernvarmeværk. På de danske el-kraftværker brugte man tidligere store mængder havvand til at nedkøle den damp, der bruges til at lave elektriciteten med. Kølevandet blev efter brugen ledt tilbage til havet, og varmen gik dermed til spilde. I dag bruger man i vid udstrækning fjernvarmevand til at nedkøle dampen. Dermed opvarmes fjernvarmevandet med overskudsvarmen fra dampen. På denne måde er de danske kraftværker blandt verdens bedste til at udnytte den energi, der er i deres brændsel (gas, kul eller olie). De danske fjernvarmeværker brugte tidligere kul og olie til at opvarme vandet med. Men i dag er værkerne gået over til naturgas, halm eller andre mere miljøvenlige brændstoffer. Når grundvandet er blevet renset pumpes det gennem rør ud til de boliger, der er tilknyttet vandværket. Vi bruger også vand til at varme vores boliger op. Det er der flere grunde til. Vand er billigt, det er let at skaffe og så kan vand gemme på megen varmeenergi. Dette udnytter man i fjernvarmeværker, oliefyr og mange andre opvarmningsformer. Selvom der er langt fra det sted, hvor man opvarmer vandet, så er det stadig varmt, når det når ud til boligerne. I den røde cirkel opvarmes fjernvarmevandet med overskudsvarmen fra dampen Samtidig laves flere af fjernvarmeværkerne i dag som kraftvarmeværker. Et kraft-varme-værk er et fjernvarmeværk, der både laver fjernvarme og elektricitet. De store mængder vand, vi bruger i vores boliger, fabrikker og virksomheder, medfører, at vi hver dag producerer lige så store mængder spildevand. Vand er et af de stoffer i verden, der nemmest går i forbindelse med andre stoffer. Derfor er vand godt at bruge til rengøring. Men det betyder også, at vand nemt bliver forurenet med mange af de naturlige og kemiske stoffer, det kommer i kontakt med. Samfundet bruger mange penge på at rense vores spildevand på kommunernes renseanlæg. 14

16 BOLIGEN OG VANDET De fleste rensesanlæg i Danmark renser spildevandet med 3 forskellige metoder: 1. Mekanisk rensning Metoden går kort fortalt ud på at skille større ting fra vandet enten ved at si vandet eller ved at få sand, grus og lignende til at bundfælde sig. 2. Biologisk rensning Her ledes vandet ind i et anlæg, der er fyldt med bakterier, alger og encellede dyr. Disse små dyr og planter spiser madrester, toiletaffald og andet, der kommer fra noget levende. 3. Kemisk rensning I disse anlæg tilsættes der nogle stoffer, som fjerner de fleste næringssalte og bakterier. I det følgende vil vi opfordre dig til at arbejde selvstændigt med emnet : Boligen og Vandet - Hvor meget vand bruger du om dagen? - Hvilket vandværk leverer vand til din bolig? - Hvordan renser dit vandværk vandet? - Mennesker i den vestlige verden bruger meget mere vand pr. dag end mennesker i u-landene. Hvorfor mon? - Hvor laves fjernvarmen i det område, hvor du bor? - Hvilket brændsel bruger de til at varme vandet med? - Hvordan renser man spildevandet i din kommune? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Kilde: Jørgen Aabo Vandindhold i mad med mere Brug: Materialer: Ovn, vægt, køkkenkniv, ovnfaste bægerglas eller lignende, bagepapir, diverse madvarer, jordprøver m.m. Renseanlæg, Bjerringbro Vand fordamper ved 100. Dette kan vi udnytte til at finde ud af, hvor meget vand der er i forskelle ting. Der er både vand og tørstof i alle vores madvarer, i jord og meget mere. Hvis du varmer disse ting til over 100, vil vandet fordampe og kun tørstoffet vil være tilbage. Vej præcis 100 g af de ting du vil undersøge. 15

17 BOLIGEN OG VANDET Hvis det er større fødevarer, så skær dem i stykker, og placer dem på bagepapir eller i et ovnfast bægerglas. du derimod kun presser på sprøjten med vand i, vil du se, at vandet kan presse stemplet på den anden sprøjte op. Varm ovnen til 200 og bag prøven i 20 minutter. Vej herefter prøven igen. Hvor meget vand var der i prøven? Er der nogen, der har set min madpakke? Disse egenskaber kan bruges i det virkelige liv til hvad mon? Prøv også at sætte T-stykket på slangen, så du kan have flere sprøjter på systemet. Vand Vand Vand kan, vand kan ikke Brug: Materialer: Engangssprøjter, plastikslange, t-rør, vand. Andre veje (ideer) Hvordan tror du, at fremtidens vandforsyning til boligerne og spildevandsrensning vil foregå? Lav en stil, en tegning eller en hel plakatudstilling, der viser menneskers vandforbrug i boligen i fortiden, i nutiden og i fremtiden. Vand har mange egenskaber, kan man bevise ved en lang række forsøg. I dette forsøg skal du bevise, at vand ikke kan presses sammen, og at vand kan presse på andre ting. Til læreren Relevante links og litteraturhenvisninger : - "Vand i skolen grønt flag grøn skole" Friluftsrådet, ISBN : Din plastikslange skal passe præcis til dine engangssprøjter. Sæt slangen på den ene engangssprøjte, og fyld både slange og sprøjte med vand. Sæt herefter en tom sprøjte på den frie ende af slangen. Når du nu presser på begge sprøjter samtidig, vil du se, at vand ikke kan presses sammen. Hvis vand_varme_el 16

18 BOLIGEN OG AFFALDET Både planter, dyr og mennesker skal bruge energi for at leve, og både planter, dyr og mennesker får deres energi ved at forbrænde (bl.a.) sukker. Planter kan selv danne sukker ud fra vand, ilt og solenergi (fotosyntese). Dyr og mennesker får sukkeret og andre energi-rige stoffer gennem føden. I menneskets krop føres sukkeret med blodet ud til cellerne i kroppen. Her foregår forbrændingen, hvorved cellerne kan optage energien, mens blodet fører affaldsstofferne væk. Affaldsstofferne udskilles senere fra kroppen og indgår herefter i naturens kredsløb. Prøv selv at måle mængden af affald, som du, din familie og/eller din klasse smider ud i løbet af en uge/måned. Du kan også vælge at undersøge mængden af en bestemt type affald fx metaldåser, sølvpapir eller andet. Hvad laver du? Lektier! Uden menneskets indgriben ville naturens kredsløb være i balance, men desværre producerer vi meget mere affald, end der naturligt dannes i vores krop. I vores boliger og alle andre steder, hvor vi færdes og opholder os, opstår der affald. Hver eneste dansker smider hvert år i gennemsnit 400 kg affald ud fra husholdningen. Det er 33 kg blandet affald om måneden for hver dansker! Næsten alt hvad vi køber i butikkerne pakkes ind i papir og plastik, der hurtigt ender som affald. Det bliver til enorme mængder: Hvert år kasserer danskerne 500 millioner enliters mælkekartoner. Disse kartoner vejer tilsammen tons. De smides væk sammen med det øvrige husholdningsaffald, og de fleste kartoner ender derfor med at blive brændt. Da dine forældre var børn, blev alt affald kørt på en losseplads. En losseplads var et sted, hvor alt affald blev samlet og dækket med jord, så man ikke kunne se det. I dag kaldes disse pladser for deponerings-pladser, og de har alle en kraftig plastik-dug i bunden, så giftige stoffer ikke kan sive ned i grundvandet. Desværre havde de gamle lossepladser ikke denne sikkerhed. Affaldet på disse pladser vil ligge i jorden i mange år endnu, og udgør derfor stadig en trussel mod grundvandet. I dag kommer under 12 % af affaldet på deponerings-pladserne. Dette skyldes, at den danske stat har indført en række regler for affalds-sortering. Vores store forbrug af TV, Walk-men, CD-afspillere, computere, køleskabe og andre elektriske apparater i vores boliger betyder, at der bliver produceret tilsvarende store mængder elektronik-skrot. For hele Danmark bliver det til tons pr. år % af affaldet skal genbruges - 24 % af affaldet må brændes (se senere) - Højst 12 % af affaldet må gemmes på deponerings-pladserne. Reglerne for affalds-sortering medfører, at alt el-skrot og andet farligt eller stort affald skal af- 17

19 BOLIGEN OG AFFALDET Kilde Århus Kommunale Værker affald. Asken og slaggerne bliver dog kørt på en deponerings-plads. 3. Vi undgår at ting, der kan brænde, bliver sendt til deponering. Dette sparer plads så vi undgår, at deponerings-pladserne bliver for store og overfyldte. Siden 1. januar 1997 har det været forbudt i Danmark at deponere ting, der kan brænde. Eskelund genbrugsstation leveres på genbrugsstationer. På genbrugs-stationerne sorteres affaldet i containere, hvorefter kommunens folk sørger for, at affaldet kommer det rigtige sted hen. Hvordan sorteres affaldet i din kommune, og hvor sender kommunen affaldet hen? I dag brændes størstedelen af husholdnings-affaldet fra vores boliger på forbrændings-anlæg. Der findes 32 forbrændings-anlæg i Danmark. Dermed er Danmark det førende land i verden med hensyn til at anvende denne metode. Varmen fra forbrændingen bruges til fjernvarme og/eller til at lave elektricitet med. Derfor ligger forbrændings-anlæggene ofte tæt ved større byer, så flest mulige boliger kan tilsluttes fjernvarmen. Affald er i virkeligheden spild af ressourcer. Tidligere gik alt det, vi smider i skraldespanden, til spilde. Men ved at brænde affaldet opnår vi tre fordele: Affaldscenter Århus Mange mennesker er i dag blevet opmærksomme på, at vi skal sortere og genbruge mest muligt af vores affald. Danmark er blandt de lande i verden, der genbruger mest affald. I de senere år har vi i gennemsnit genbrugt % af alt affald i Danmark. I år 2003 var tallet helt oppe på 66 %. Men genbrug handler om mere end papir, flasker og glas. Det handler også om anvendelse af miljø- og genbrugsvenlige byggematerialer samt genbrug af byggematerialer. Kilde Århus Kommunale Værker 1. Vi udnytter den energi, der er i affaldet. For plastik, papir, træ og andet, der kommer fra planter eller dyr, kan brænde, og når noget brænder frigives den energi, der er i stoffet. 2. Affaldet kommer til at fylde mindre og veje mindre, når det bliver brændt. Aske og slagger, der dannes på forbrændings-anlæggene, fylder og vejer under 1/5 af det oprindelige Den cement vi anvender i dag består bl.a. af flyveaske fra vores kraftværker, og når vi bygger veje blandes slagger fra kraftværkerne i asfalten. Mursten, beton og andre tunge affaldsprodukter fra nedrivning af huse anvendes i stor udstrækning til opfyldning af huller ved vejbyggeri, og senest har et dansk firma opfundet en ny type miljømursten. 18

20 BOLIGEN OG AFFALDET I det følgende vil vi opfordre dig til at arbejde selvstændigt med emnet : Boligen og affaldet Kilde: Studstrupværket Indsamling af flyveaske til cementproduktion, Studstrupværket Århus Disse miljømursten er fremstillet ved genbrug af knust tegl og mørtel. Derfor bruges der ikke af naturens råstoffer som grus, sand og ler. Under højt tryk knuses brugte mursten og beton. Herefter blandes de med en ny slags cement og formes til nye miljø-mursten, som hærder ved rumtemperatur. Disse mursten kan genanvendes i en uendelighed. Hvilke typer affald kan genbruges og hvordan? - Hvorfor er elektronik-skrot giftigt? - Er der forskel på affalds-sorteringen i Danmark? I Europa? I verden? - Hvad gør man ved giftigt affald, og hvor ender det henne? - Hvor langt skal affaldet transporteres? - Hvor ligger de gamle lossepladser? Du kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål, eller selv finde på nogle andre. Men du kan også vælge at starte med et forsøg eller et projekt. Her er to forslag til aktiviteter, som du selv kan lave: Energi-mæssigt kan der fremstilles 15 miljømursten for hver enkelt brændt mursten. Find selv andre eksempler på genbrugs-materialer fra din hverdag. Lav dit eget genbrugspapir Brug: Materialer: Brugt papir, el-pisker, blender, ramme til fremstilling af papir (spørg din lærer i billedkunst). Riv papiret i små stykker på 2 x 2 cm. Læg papirstykkerne i blød i vand i et døgn. Kilde: AALBORG PORTLAND AALBORG PORTLAND Brug en el-pisker til at røre det udblødte papir godt sammen. Blend det udblødte papir grundigt. Hæld den blendede papirmasse op i et stort kar. Fortynd med vand. Jo mere vand jo tyndere papir. Brug en el-pisker til at blande den fortyndede papirmasse. 19

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Aktiviteter 0.-2. klasse

Aktiviteter 0.-2. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter, hvor

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere