IDÉKLINIKKEN SUND VÆKST VÆKST. Teknologiske løsninger med mennesket i centrum. Velfærdsingeniører der tænker anderledes

Transkript

1 IDA Idéklinikken dyrker, motiverer og udbreder innovation, der kan gøre sundhedsvæsenet bedre og give patienterne en bedre behandling. Sundhedsinnovation Side 24 Tillægget er udgivet af IDA SUND VÆKST VÆKST SUND Teknologiske løsninger med mennesket i centrum Danmark har enestående muligheder for at udvikle innovativ og førende sundheds- og velfærdsteknologi. I takt med at sundhedsdata udveksles i langt højere grad har vi brug for et stærkere fokus på it-sikkerhed. It-sikkerhed Side Velfærdsingeniører der tænker anderledes En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet tiltrækker helt andre typer: de er aktive, Velfærdsingeniører udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn. Side 8 IDÉKLINIKKEN Om 10 år er sundhedssektoren under massivt pres. SIDE 2 INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU INST F MENNESKERETTIGHEDER

2 Tillægget er udgivet af IDA National plan 88 pct. af IDAs eksperter mener, at der er behov for en samlet national satsning på sundheds- og velfærdsteknologi, så det er rentabelt for firmaer at begynde på udviklingen af løsninger, der med tiden kan eksporteres til udlandet. Det indebærer en national plan med fokus på fx: hedsteknologi. net, så virksomheder og ildsjæle blandt sundhedspersonale mødes. facilitering. bruge hele paletten af muligheder for offentlig-privat samarbejde. Leder Fremtidens hospitaler 22 SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 22 Leder Fremtidens Skal vi udvikle eller som minimum fastholde et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse, er det helt essentielt, at bringe de rigtige kompetencer i spil, og prioritere et nationalt fokus på sektoren. Samtidig går vi et forår i møde med nye vækstplaner, standardiserings- og industristrategier, der alle sammen vil have til formål at sikre dansk erhvervsliv en plads i verdenseliten. Hvis vi kan koble de to udfordringer, så er vi rigtig godt på vej. IDA På linje med resten af den industrialiserede verden, vil Danmark nemlig om bare år stå med en sundhedssektor under massivt pres, der kun løses gennem innovation og teknologiske tiltag. Som mange forskellige aktører giver udtryk for på de kommende sider, er det hverken idéer eller løsningsmodeller vi savner, men derimod en helhjertet indsats på tværs af regionsgrænser. Det er derfor vigtigt, at staten, regionerne og kommunerne gør op med kassetænkningen og sikrer organisatorisk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig og økonomisk fordelagtig udvikling. Skal vi sikre et godt sundhedsvæsen, skal borgeren i centrum for et velkoordineret sundhedssystem. Og her ligger også nøglen til et godt hjemmemarked, der ofte er en forudsætning for at bane vejen til eksportmarkederne. På trods af vores størrelse, har vi i Danmark enestående muligheder for at udvikle sundheds- og velfærdsteknologi. Danskerne er overordentlig positive overfor at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fundament har vi et sundhedssystem, der rummer mange gode elementer. På trods af vores størrelse, har vi i Danmark enestående muligheder for at udvikle sundheds- og velfærdsteknologi. Sverige og Norge har begge et sundhedsvæsen, der minder om vores, og et nordisk samarbejde omkring forskning og udvikling af sundhedsteknologiske løsninger, ville uden tvivl vække opsigt og misundelse i resten af verden. Men man kommer ikke udenom, at hvis vækstpotentialet også på eksportsiden - skal udnyttes, så kræver det en satsning, som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitetsforbedringer. Det kræver, at vi bygger bro mellem faggrænser og ikke tror, at læring alene sker indenfor det eksisterende sundhedsvæsens egne mure. Frida Frost Formand Ingeniørforeningen STEEN BROGAARD Kort om IDA teresseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. nede fra andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, samt studerende fra disse uddannelser. selvstændiges interesser inden for løn og ansættelse, arbejdsmarked, erhvervspolitik, kompetence, karriere og uddannelse, arbejdsmiljø, teknologi og forskning. Aarhus og Aalborg. Udgives af: IDA Ingeniørforeningen Kontakt: Grit Munk, Chefkonsulent gmu@ida.dk C MEDIA DANMARK A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark a/s producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Vi har kontorer i Oslo, Bergen, Gøteborg og København. PROJEKTLEDER OG ANSVARSHAVENDE: Peter Lundegaard REDAKTØR: Per Vinther/Periskop TEKST: Per Vinther, Helle Therkelsen, Julie Vesterby, Nanna Stærmose, Henrik Lund, Lone Folke Bendstrup. ART DIRECTOR: Carl Johan Alphonce GRAFISK DESIGNER: Helen Holmdal Petersen FOTO: Ole Johnny Sørensen, Michael Bo Rasmussen, Stefan Kristensen, Kim Andreasen, Jørgen Ploug, Lars Lindskov. TRYK: Bold Printing Malmö AB INFORMATION OM TILLÆG FÅS HOS: Peter Lundegaard peter@cmedia.as

3 Succesen starter med samarbejde På University College Lillebælt er samarbejde midlet til at skabe velfærdsteknologi, det giver mere værdi for både borger og samfund. Ved Center for Velfærdsteknologi på University College Lillebælt (UCL) i Odense har de en mission. Nemlig at være med til at sikre den danske sundhedssektor. Derfor forsker de i, hvordan velfærdsteknologi kan blive bedre og skabe større værdi gennem bedre implementering. Vores forskning tager afsæt i det brede samarbejdet mellem interessenterne i sundhedssektoren. Dette afsæt gør, at vores forskning kan bidrage til mere langsigtede løsninger på konkrete problemstillinger, siger Mette Damkjær Syse, der er leder af centeret. Sygeplejersken sover på dørtrinet En konkret problemstilling kan være at undersøge, hvordan man skaber bedst mulig tryghed hos nybagte forældre, når de efter kort tid på fødegangen sendes hjem. Forsker ved centeret Jane Clemensen er i øjeblikket vejleder for Dorthe Boe Danbjørg s ph.d.-projekt, der tager afsæt i et konkret ønske fra en nybagt far. I en af projektets workshops havde en far et vildt ønske om, at familien kunne have en sygeplejerske sovende på dørtrinet. Derfor tog vi udgangspunkt i det ønske siger Jane Clemensen. I projektet er der udviklet en app, der blandt andet indeholder en chatfunktion så forældrene har en sygeplejerske måske ikke lige på dørmåtten, men i hvert fald inden for rækkevidde. Det skaber tryghed og mindsker måske risikoen for genindlæggelser, siger Jane Clemensen. Samspil mellem teknologi og mennesker 80 procent af succesfuld implementering af velfærdsteknologi handler om organisation, arbejdsgange, mindset og kultur. Hvordan teknologien forstås ind i disse kontekster er vigtigere end at forstå de konkrete teknologier. Jeg tror, at vi i begejstring over udviklingen af teknologier, som spiserobotter og skylletoiletter, har glemt at spørge, hvad der egentlig sker, når en teknologier rykker ind i hjemmet, siger Dorte Malig Rasmussen, forsker ved Centeret for Velfærdsteknologi. Netop det spørgsmål er afsættet for et forskningsprojekt, som Centeret er ved at starte op. Et projekt der skal understøtte en succesfuld implementering. Teknologier ender ofte i hjørnet, fordi samspillet mellem teknologi og mennesker går skævt, siger Dorte Malig Rasmussen. Det handler altså om at finde ud af, hvordan mennesker tager teknologien til sig, og ikke kun det menneske, der skal hjælpes af en spiserobot eller et skylletoilet, men også det sundhedspersonale, der skal betjene teknologien. Center for Velfærdsteknologi og UCL har fokus på netop denne udfordring og har som vision at få teknologiforståelse indlejret i de konkrete uddannelsesforløb. De samarbejder blandt andet med Erhvervsakademiet Lillbælt og Odense Universitets Hospital om InnoEvent - et seksdages forløb, hvor studerende udvikler velfærdsteknologiske løsninger til borgere og personale. Dermed opnår de entreprenante kompetencer og teknologiforståelse. Efter InnoEvent 2013 udtrykte en fysioterapeutstuderende: Min teknologiforståelser har ændret sig radikalt. Fra at have set teknologi som en hindring. Ser jeg det nu som en mulighed i forhold til mødet med patienten. At teknologi hjælper ens profession og ikke fjerner fokus fra ens kernefaglighed, Sådan en udtalelse siger noget om, at det giver god mening at bringe forståelse for de nye teknologier ind i undervisningen. For hvis fremtidens sundhedssektor skal lykkes, så kræver det samarbejde både mellem mennesker og mellem mennesker og teknologien, siger Mette Damkjær Syse. Center for Velfærdsteknolog Centeret hører under Forskning og Innovation, University College Lillebælt. Centeret blev oprettet januar Centereret samarbejder med det nyåbnede Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, der er et samarbejde med OUH og SDU. Dette sikrer forskningens vej fra ide til produkt, og ind i grunduddannelsen. Nuværende forsknings og innovationsområder er: Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi og sociale medier. Kontaktperson: Mette Damkjær Syse , meds@ucl.dk

4 Tillægget er udgivet af IDA IDA s eksperter foreslår: Udnyt fordelene ved modulbyggeri og partnering det giver: hurtig byggetid på grunden. ibrugtagning. ninger, uden at driften forstyrres. renovering/ombygning. Hvis sygehusbyggerierne falder ind under reglerne for statsligt byggeri skal bygherre aktivt tage stilling til partnering som metode. Tillidsbaseret samarbejde kan med fordel bruges som metode tidligt i processen for at sikre, at projekterne bliver gjort bygbare og for at spare tid, samt for at sikre et fælles totaløkonomisk ansvar blandt de involverende aktører for de foreslåede løsninger. KILDE: IDA RAPPORT SUNDHEDSTEKNOLOGI 2020 Fremtidens hospitaler 44 SUND SUND VÆKST VÆKST 44 Fremtidens hospitaler En helhed til gavn for patienten Fremtidens hospital er en med patienten i centrum. Et hospital skal selvfølgelig besidde den bedste teknologi, men skal også tilgodese behovene hos patienter, pårørende og ansatte. Derfor tænker rådgiverne holistisk, når de renoverer operationsstuer, sengeafsnit og akutstuer eller når de nye superhospitaler planlægges. Grontmij råder som en af Danmarks store rådgivere over ekspertiser inden for alle de områder, som er relevante i fremtidens hospitalsbyggeri. Her skal der nemlig ikke blot tænkes i arkitektur og teknologi, men også i belysning, akustik og indeklima, som hjælper patienterne til et godt forløb og de ansatte til et bedre arbejdsmiljø. Dagslys og kunstlys spiller sammen»både ved renoveringer og ved nybyggeri arbejder vi med at optimere dagslysudnyttelsen og kombinere med mange muligheder for kunstlys. Vi er sammen med PhDstuderende i gang med at lave programmer, som kan skabe den optimale belysning og den mest brugervenlige styring,«fortæller lysdesigner Merete Madsen. På et hospital arbejdes hele døgnet, og derfor er lyset ekstremt vigtigt. Undersøgelser har vist at natarbejde skader helbredet, men at den rigtige belysning kan afhjælpe generne. Her arbejder rådgiverne med farvetemperaturer, placering af lyskilder og brugervenlig styring, som sikrer både patienter og personale det bedste lys. Afstressende lyd hjælper patienter Også lyd er vigtig for patienters og personales velbefindende. Et afstressende og roligt miljø kan dæmpe nervøsiteten hos patienten, der er på vej til operationen, og i dagligdagen på stuer og gange arbejder man med støjdæmpning og lydeffekter for at skabe et bedre miljø, fortæller Søren Vestbjerg Andersen, som er ekspert i akustik i Grontmij.»Vi arbejder med at støjdæmpe konstruktioner, så støj fra eksempelvis de store MR-scannere reduceres. Men også støj fra personalet skal dæmpes gennem støjreducerende materialer. Det stiller store krav til producenterne, som skal skabe eksempelvis gulvbelægninger, der dels dæmper støjen, Ved hjælp af forskellige typer belysning skabes et behageligt miljø på hospitalsgangen. dels er driftsvenlige i dagligdagen,«understreger Søren Vestbjerg Andersen. Effektivt og rart miljø Operationsstuerne er hospitalets mest tekniktunge rum. Her skal patienten, læger og andet personale kunne agere i et rart og effektivt miljø, og her tænkes for alvor i både lys, lyd og teknik, som skal gå op i en højere enhed.»ved hjælp af lys og lyd kan man berolige patienten inden operationen, og under operationen arbejdes med mange typer målrettede lyskilder, som understøtter de forskellige funktioner. Når vi bruger flere farvetemperaturer og arbejder med akustikken i et rum, hvor mange arbejder på et lille areal, kan vi skabe de optimale vilkår. Og med indbyggede digitale paneler kan hele stuen styres ved få tryk på skærmen,«siger medicoteknisk rådgiver i Grontmij, Per Møller. Lys og lyd understøtter de mange funktioner i operationsstuen. GRONTMIJ A/S GRONTMIJ A/S SOUND COMMUNICATIONS Patientcentreret (e)healthcare Få succes med at imødekomme patientens unikke behov. Men en 360 metodetilgang undgår du de blinde vinkler i din produktudvikling, forretningsstrategi, (e)kommunikation og brugerinvolvering. Specialist i healthcare kommunikation og marketing. 13 års dansk og international erfaring fra konsulent- og medicinalbranchen.

5 Danmarks førende forsknings- og uddannelsesenhed i sundhedsteknologi Banebrydende forskning og uddannelser, der sætter nye standarder for brugen af teknologi i sundhed, har skabt international bevågenhed omkring Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Et enestående forskermiljø og progressivt uddannelsesmiljø har på få år gjort Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet til landets største sundhedsteknologiske forsknings- og uddannelsesenhed. Instituttet leverer forskningsresultater med global rækkevidde og arbejder sammen med internationale industrivirksomheder om at realisere potentialerne i healthcare technology. Interessen for brugen af teknologi i sundhed er enorm på verdensplan og, antallet af studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er nærmest eksploderet inden for de seneste 10 år fra 165 til En af de uddannelser, der har været med fra starten er civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi. Uddannelsen kombinerer ingeniørfag med viden om biologi og medicin. Det giver kandidater med en tværfaglig baggrund, der bl.a. kan udvikle nye teknologi til sundhedssektoren og forske i nye metoder til forbedring af diagnose og behandling. Nye uddannelser, senest medicin-uddannelsen, der startede i 2010 og folkesundhedsvidenskab i 2012, har boostet antallet af studerende på campus, og der er flere spændende uddannelser i støbeskeen i de kommende år. - Her på instituttet arbejder vi helt fundamentalt med at integrere teknologi i alle vores uddannelser det gælder også på medicinstudiet. Medicinerne skal kunne indsamle data fra patienterne, formidle information - og ikke mindst kommunikere med patienterne, forklarer institutleder Kim Dremstrup. Interessen for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi fører blandt andet til samarbejder med en række af verdens største sundhedsteknologiske virksomheder. Eksempelvis lancerer GE Healthcare (en del af General Electric) netop nu en særlig målemetode til hjertesygdommen Lang QT - en metode, der er udviklet af en forskergruppe på instituttet, og som indtil nu har været meget svær at måle. Et eksempel på, hvordan, forskningsresultater kan komme patienterne til gode igennem velgennemførte forskningssamarbejder med industrien. Læs mere om instituttets forskning, uddannelser og samarbejder på Teledi@log - storskala tele-rehabilitering for hjertepatienter Samarbejder med andre forskningsinstitutioner, kommuner og regioner samt virksomheder i ind- og udland er helt normal praksis på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Et eksempel er storskala forskningsprojektet Teledi@ log, der fokuserer på hurtigere rehabilitering for hjertepatienter og individuelle behandlingsforløb. - Hvert år indlægges danskere med hjerte- og kredsløbslidelser, men kun tre procent gennemfører et genoptræningsforløb, der ellers ville kunne give dem langt bedre livskvalitet og forhindre mange genindlæggelser. Det er ikke fordi, folk ikke vil, men efter en hjerteoperation er mange hjertepatienter i krise og kan ofte ikke overskue at skulle læse en folder, og de kender ikke de mange gode tilbud, der er i sundhedsvæsnet. Derfor må vi finde andre metoder til rehabilitering metoder der tager udgangspunkt i patienten, ikke i teknologien, påpeger lektor Birthe Dinesen, der er forskningsleder for Teledi@log. Siden efteråret 2012 er hjertepatienter, der udskrives fra Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Frederikshavn samt Aalborg Universitetshospital, blevet tilbudt at være med i projektet. De, der siger ja, deltager i et randomiseret forsøg, hvor nogle udtrækkes til at være med i telerehabiliteringsprogrammet, mens andre er i en kontrolgruppe. Holder selv styr på motion og blodtryk De patienter, der er med i forsøgsgruppen, udstyres i tre måneder med udstyr, så de kan måle vægt, blodtryk og puls samt en skridttæller. Alle deres sundhedsdata sendes til deres personlige e-rehabiliteringsplan, som de selv har adgang til og det har fysioterapeuter, sygeplejersker på sygehuset og sundhedscentrerne i Hjørring og Frederikshavn Kommuner også. For patienter, der hurtigt er tilbage i job efter indlæggelse, er der mulighed for at være tilknyttet et call-center, hvor sundhedsprofessionelle kan hjælpe. Forskningsprojektet, der følges af et internationalt advisory board, samarbejder tæt med både Hjerteforeningen, sygehusene, de involverede kommuner samt en lang række virksomheder, blandt andre IBM, Linak og KMD. Når Teledi@ log slutter i efteråret 2014, vil 240 patienter have deltaget i projektet, der er finansieret af UNIK og Eir Business Park. Læs og se mere om forskningsprojektet på og YouTube. Beslutningsstøtte på patienternes egne præmisser er vigtigt, når hjertepatienterne skal styre deres egen rehabilitering. Derfor er portalen AktiveHjerte.dk et centralt arbejdsredskab, hvor alle forsøgspersonerne, via et personligt log-in, har adgang til deres egne måleresultater og til masser af enkle og brugbare råd. FOTO: BIRTHE DINESEN

6 Tillægget er udgivet af IDA Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger anbefalinger hjemmemarked med erhvervspolitik Regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger blev offentliggjort den 4. juni hedsdata bejde om klinisk forskning på sundheds- og velfærdsområdet heder vikling af markeder dukter og ydelser onsprojekter og mere fokus på udbredelse Fremtidens hospitaler Fremtidens hospitaler 66 Fremtidens sygehuse er super I dag er sygehuse nærmest forældede, den dag de bliver indviet. Fleksibelt byggeri og åben vidensdeling er nogle af nøgle ordene til at fremtidssikre de danske sygehuse teknologisk. Danmark investerer i øjeblikket mia. af kroner i sygehusombygninger og helt nye sygehuse. Men er der tænkt teknologi nok ind, og er det det rigtige?»teknologien om 4 5 år er ukendt nu. Derfor skal vi bygge fleksibelt, så de fysiske rammer kan laves om efter tidens behov og teknologi. I hele processen skal der være plads til nye input, til at kunne forandre. Men priskonkurrence kan gøre det sværere, og innovation koster jo penge,«siger Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. Alectia er som rådgivende ingeniørfirma involveret i mange sygehusprojekter, lige fra små projekter til milliardopgaver. Med 700 medarbejdere hvoraf 550 er ingeniører, er Alectia blandt de største ingeniørvirksomheder i landet. Der er rigtig godt gang i sygehusbyggeriet og i sundhedsbranchen, og det gør erfarne ingeniører til en eftertragtet vare. Alectia er blandt andet med til at opføre sterilcentral RS1 på Rigshospitalet, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og det nye superhospital i Køge. De to sidstnævnte i samarbejde med bl.a. C.F. Møller og Rambøll Danmark. Virksomheden står desuden bag en konference den 26. og 27. marts om Fremtidens hospital, hvor eksperter, rådgivere, politikere, Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. ALECTIA klinikere og patienter m.fl. mødes for at blive inspireret og for at sætte ord på, hvad fremtidens hospitaler skal indeholde og tilbyde. Konferencen sætter spot på bl.a. patienten i fokus, sammenhængende patientforløb, det borgernære e-sundhedsvæsen, patient-empowerment, forskningsprojekter og evidens samt brugercentreret og medarbejderdreven innovation. At spille sammen For Michael Møller og Alectia er det vigtigt, at man med vidensdeling forsøger at få en fælles forståelse af fremtidens sundhedsvæsen.»at fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi der er mange hensyn at tage. Det svære er at bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter. Det at forankre innovation i en byggeproces er ikke en selvfølge, for hundredvis af nye ideer skal rangordnes og systematiseres grundigt.«det handler også om brugerinddragelse, der igen skal spille sammen med klinikernes ønsker og viden.»det skal ske i en proces, hvor vi skal få det bedste ud af alle parter og samtidig huske, at vi bygger til patienterne. Vi skal derfor stille krav til klinikerne om, hvordan patientbehandlingen skal se ud om fem år,«pointerer Michael Møller. Det bliver en anden måde at arbejde på i de nye sygehuse, der skal passe til det, folk fejler om ti år, kombineret med ny teknologi, organisering og arbejdsprocesser»meget af det, hospitalerne kan i dag, ligger måske andre steder om år, så fleksibilitet er et nøgleord.«åben vidensdeling Det handler også om, at virksomhederne og det offentlige skal arbejde sammen, skabe»at fremtidssikre komplekst kvalitetsbyggeri er noget af det mest vanskelige, fordi der er mange hensyn at tage. Det svære er at bygge det rigtige. Vi er mange spillere i disse innovation og omsætte det og sælge det til omverdenen.»reel innovation kræver risikovillighed, men evidenskrav kan bremse innovation. I mit ønskebillede af branchen, bygger vi fleksibelt i processer sammen med arkitekter, og vi finder de bedste folk og bemander med de rette kompetencer i alle led. Sammen prioriterer vi i en åben proces og opfordrer politikere til at have mod og turde sætte kursen,«siger Michael Møller og tilføjer:»drop indrapporteringskravene, dem er der alt for mange af. Man styrer på sindssygt mange parametre. Slip det lidt løs og hav tillid til det, vi er fælles om.«it-systemerne skal være gennemtænkte I dag er der alt for mange eksempler på, at sundhedspersonalet spilder en masse ressourcer på unødig bureaukrati og forældede itsystemer. Lægerne opfordrer derfor alle parter til at sikre bedre kvalitet i både eksisterende og nye it-systemer i sundhedsvæsenet»det er daglig kamp med it for mange læger mod it-systemer, som pludselig lukker ned, har for lang ventetid, og hvor man skal udføre de samme indtastninger igen og igen. Lægerne er trætte af at slås med it-systemer, som ikke virker. Og denne åbenlyse spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Han peger også på fleksibelt byggeri, der kan omstilles som et kriterium for fremtidens sygehusbyggeri.»i dag og i fremtiden skal patienter hurtigt ind og ud, og det er en anden måde at drive sundhedsvæsen på end tidligere. Men der er ikke kun én rigtig løsning. Det ideelle er derfor, at alle fagprofessionelle involveres i arbejdsgrupper og idé fora for at få indspark fra klinikere, der kender dagligdagen. Alle led skal inkluderes,«mener Mads Koch Hansen. For patienternes skyld Han erkender, at det kan være svært at afsætte ressourcer til at f.eks. en læge er med til byggemøder.»vi skal bruge den viden, de professionelle har. Udfordringen er at få talt nok sammen om erfaringer og dele viden, og vi skal have mere dialog på tværs af regioner. Lægerne vil gerne inddrages og være en aktiv del i udviklingen.«med kortere indlæggelse for patienterne på hospitalerne og et boom i telemedicin, der kobler læge med patienten derhjemme, er der endnu en grund til at kræve gennemprøvede it-systemer, der virker og ikke blot er spild af tid.»der, hvor det giver god mening, skal

7 ring af velfærdsområderne markedspotentiale sats på sundheds- og velfærdsområdet på sundheds- og velfærdsområdet på sundheds- og velfærdsområdet Put dig i en klog seng fleksible SUND SUND VÆKST VÆKST Fagre nye verden åbner sig i Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune, hvor selvstændighed og bedre arbejdsmiljø går hånd i hånd ALECTIA projekter, og alt skal spille sammen. Det kræver energi og bevågenhed fra alle parter,«mener Michael Møller, chefkonsulent for hospitaler hos Alectia. Fremtidens sygehuse kræver et godt samarbejde og gode, åbne processer. Alectia bygger f.eks. en ny sterilcentral på Rigshospitalet, og i den forbindelse inviterede man producenter til at komme med bud på deres teknologi og løsninger.»vi opfordrer til åbne projekter, og det er vejen frem, fordi vi går sammen og ikke det indføres, men telemedicin er ikke svaret på alt. Der er et stort pres på systemet for, at man partout skal have telemedicinske løsninger. Men det skal altså betyde noget for patienterne det er trods alt for deres skyld, at vi er her,«pointerer Mads Koch Hansen.»Lægerne er trætte af at slås med it-systemer, som ikke virker. Og denne åbenlyse spildtid kan bruges på at behandle patienterne i stedet,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. ser hinanden som konkurrenter, hvor vi hver især går og skjuler vores viden. I alle vores projekter snakker vi sammen, vi har konferencer, møder mm. Vi deler viden, og vi er konkurrenter og samarbejdspartnere på samme tid. Det er åben innovation, og det er fremtiden,«understreger Michael Møller. Centerleder Inga Fryd og ergoterapeut Tabita Pretzmann Læg dig til at sove i en intelligent seng. Sveder eller lækker du, giver en elektrodemåtte besked til plejepersonale, som sørger for, at du ligger tørt igen. Dermed slipper du for lungebetændelse og indlæggelse på hospitalet. Sengen, der nu er testet på 20 borgere, er endnu ikke færdigudviklet, men det bliver den i år. Sensorer i gulvet fortæller, hvis du falder og skal have hjælp til at komme op. Du kan med stemmen få gardinerne til at trække for/fra eller tænde/slukke lyset. Det er fagre nye verden, der åbenbarer sig i Nordjyllands eneste Center for Velfærdsteknolgi i Aalborg. Centret, der har eksisteret i et halvt år, er indrettet som en almindelig bolig og har lokaler, hvor kommunens medarbejdere undervises i brugen af alt det nye. - Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi bliver flere ældre og færre til at passe os. Samtidig lægger vi vægt på, at borgerne kan forblive herrer i eget liv. Derfor har Aalborg Kommune valgt at samle de nye opfindelser under samme tag, så alle har mulighed for at hilse på fremtiden på et sted, siger centerleder Inga Fryd. Mange af de nye opfindelser kan med fordel også tænkes ind i nybyggeri både boliger og institutioner. Det er også med til, at centret har vakt opsigt i mange andre kommuner, som sender grupper for at studere det nærmere. Centret er finsk inspireret, og alle de nyttige hjælpemidler er stillet til rådighed af de virksomheder, der udvikler og producerer dem, siger Inga Fryd. - En af de andre innovative og geniale ting er en sammenklappelig rollator, som kan ændres til en transportkørestol. Brugeren kan dermed gå noget af vejen og blive kørt resten, siger ergoterapeut Tabita Pretzmann, der mener, at de nye praktiske hjælpemidler er med til, at vi alle trygt kan se fremtiden i møde som medborgere.

8 Tillægget er udgivet af IDA Bliv studiemedlem IDA Meld dig ind idag. Det første studieår er gratis, og derefter koster det dig kun 20 kr. om måneden. Læs mere på IDA.DK. Velfærdsingeniører Fremtidens hospitaler 88 SUND SUND VÆKST VÆKST 88 hospitaler Velfærdsingeniører Fremtidens INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU SDU uddanner ingeniører, der kan tage virksomhedsudfordringerne op og sammen skabe velfærdsteknologier til hospitalerne. Ingeniørerne kender teknologien, og hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Og brugerne tages med ind fra begyndelsen. Nye typer velfærdsingeniører En ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet (SDU) tiltrækker helt andre typer: de er aktive, udadvendte og kommunikerende. Og de er af begge køn. Lidt nørdede unge mænd, indadvendte og ikke særligt snakkesalige. Sådan er der mange, der tror ingeniørstuderende er flest. Sådan er det ikke på SDU. Siden 2010 har uddannelsen tiltrukket unge af begge køn, og de gør opmærksom på sig selv med deres udadvendthed.»det har vi altså ikke set før,«siger Morten Hansen, lektor på SDU. Her får de andre mennesker ind på uddannelsen, end hvis det udelukkende er teknologi. De springer ikke på programmering, men i stedet tager de teknologien og sætter den i spil og sammenhæng.»de bruger den på en ny måde, implementerer det, sætter det i drift. Brugervenlighed er særdeles vigtigt for dem, og de tager brugerne med i processerne.«pt. er der 50 studerende, og meningen med uddannelsen er at se systemerne i bredere perspektiv og se sammenhænge. Masser af jobmuligheder»vi uddanner ingeniører, der kan tage virksomhedsudfordringerne op og sammen skabe velfærdsteknologier til hospitalerne. Vore ingeniører kender teknologien, og hvordan det bruges og måles i sundhedsvæsenet. Plus vi tager brugerne med ind fra begyndelsen,«fortæller Morten Hansen. Et ben i uddannelsen er brugerdesign samt kendskab til brugerundersøgelser. De lærer også om psykologi og forskellige former for handicap.»de lærer også at forstå og kende den branche, de skal ud og arbejde i. De lærer at se bredt, sætte systemer sammen og få folk med i den teknologiske udvikling på alle plan.«lisa Holm Hansen er 23 år, og hun studerer på 6. semester. Hun har en stor interesse indenfor det sundhedsfaglige, og hendes drøm er at udvikle produkter til mennesker, og udvikle det sammen med dem, så de får en bedre hverdag.»det er en uddannelse med mange muligheder, fordi sundhedssektoren er i markant udvikling. Vi opfører os, som om vi er i en virksomhed, og vi er i god kontakt med både virksomheder og sundhedsvæsenet. Så jeg ser masser af jobmuligheder,«siger hun. Velfærdsingeniørerne på SDU lærer at se bredt, sætte systemer sammen og få folk med i den teknologiske udvikling på alle plan. INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU

9 I København er der en plan for velfærdsteknologi Københavns Kommune vil være førende, når det gælder om at udvikle nye velfærdsløsninger. Både borgere, medarbejdere og virksomheder skal være med til at løfte opgaven gennem et stadigt tættere samarbejde. Hvis Egon Olsen og de andre kompaner fra Olsen Banden var rigtige borgere i Københavns Kommune, ville de formentlig bo på et plejehjem i dag. Og hvis Egon Olsen stadig var i gang med et lægge planer, ville den sikkert handle om velfærdsteknologi, for det er en skide god plan, som Benny nok også ville kunne se fidusen i. I Københavns Kommune har de i hvert fald indset, at velfærdsteknologi er vejen frem, og de har ovenikøbet lavet en plan med fire spor på vej mod Når vi taler om at bruge teknologi til at sikre velfærden, så står vi i kommunerne og regionerne på sin vis i samme situation som det amerikanske rumprogram i 60-erne: Vi har for det første behov for, at der bliver udviklet nye teknologiske løsninger. For det andet skal vi bruge de smarte ting, der allerede er opfundet, på en god måde, siger Ninna Thomsen (SF), der er Sundheds- og omsorgsborgmester i kommunen. Jeg tror altså ikke på, at vi udelukkende kan overlade udviklingen til markedskræfterne. Kommunerne må spille en meget aktiv indsats. Det er os, der har borgerne og medarbejderne, som populært sagt ved, hvor skoen trykker. Har oprettet en idéklinik Gennem de seneste par år har man i kommunen været god til at inddrage borgerne. Med oprettelsen af en idéklinik er det arbejde nu sat i system. Vi har lært, at vi skal være mere tydelige og systematiske omkring brugerinddragelse. Nu har vi en enhed, der indsamler idéer, vurderer dem og udbreder dem til resten af kommunen, fortæller Ian Røpke, der er programleder for idéklinikken. Målet for idéklinikken er, at 100 idéer inden 2018 skal omsættes til løsninger i samarbejde med virksomheder. Og det gør jo ikke noget, hvis det er danske virksomheder, der ender med at producere det nye selvrensende toilet eller dimsen, der let spotter dehydrering. Vil sprænge rammerne I København siger vi helt konkret i vores plan frem mod år 2025, at vi skal sprænge rammerne for, hvordan en kommune udvikler og arbejder med velfærdsteknologi. Vores ambition er at blive førende inden for udvikling af velfærdsløsninger. Og det skal vi gøre i samarbejde med borgere, medarbejdere, virksomheder, fagforeninger og forskningsinstitutioner, siger Ninna Thomsen. På idéklinikken er opgaven at samle trådene, så de gode input fra medarbejdere og borgere kan laves om til løsninger i samarbejde med virksomheder. Så snart der er peget på en problemstilling, der har potentiale til hjælpe mange, skal der tages kontakt til en virksomhed. Jo hurtigere, vi lægger ting ud til virksomheden, jo mere innovation og udvikling er der. Vi skal ud tidligt, vi skal være meget åbne, og vi skal være præcise, når vi fortæller, hvad der skal ske. Vi vil gerne sætte gang i udviklingskraften i virksomheden frem for, at vi går i gang med at afsøge markedet, siger Ian Røpke. Forskning og eksport Ambitionen om at lade København gå forrest på området bliver i 2014 støttet af flere nye initiativer. Der skal bl.a. etableres en klynge, der samler aktører og samarbejdspartnere i en mere struktureret form. Et velfærdsteknologisk forskningscenter med kommunen, Region Hovedstaden og universiteterne i området er også på tegnebrættet, og det samme er et living lab på kommunens rehabiliteringscenter. Vi vil synliggøre de løsninger, der fungerer - også i forhold til eksportmarkedet. Vores løsninger skal kunne ses i resten af verden, siger Ian Røpke. Læs mere og find kontaktoplysninger på Tlf. Ian Røpke: og omsorg, sætter København retning på investeringerne i velfærdsteknologi. Et robotbadekar og en medarbejder giver wellness til 91-årige Magna Hansen på Rehabiliteringscenter Bispebjerg på Dortheagården. Københavns Kommune har netop besluttet at installere bade- FOTO: MICHAEL DAUGAARD Det handler om vækst, arbejdspladser og bedre løsninger for borgerne, når Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen, taler om velfærdsteknologi.

10 Tillægget er udgivet af IDA Sundhedsteknologi Fremtidens hospitaler SUND SUND VÆKST VÆKST hospitaler 10 Sundhedsteknologi Fremtidens Kunsten at tale sammen Engagement i standardisering kan styrke væksten i det danske erhvervsliv. Sundhedsteknologi står foran store udfordringer omkring standarder de kommende år, og det at lave fælles standarder er et essentielt krav, hvis teknologierne skal kunne tale sammen. Sundhedsteknologi er et område med meget standardiseringsarbejde. Specielt på it-området. Der sker meget parallelt arbejde i flere retninger med standarder, der ikke taler sammen. Noget hænger sammen, andet ikke.»der er et stort behov for standarder. Det er et problem, hvis man ikke gør noget. F.eks. Den Elektroniske Patientjournal, hvor amterne fra begyndelsen fokuserede på hvert deres behov. Frem for at lave en fælles standard, endte de med at lave hver deres. Det er et problem, for så kan man ikke udveksle data om patienterne på tværs eller bruge de samme IT-systemer,«siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard (DS). Dansk Standard leverer standarder og konsulentydelser, der styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne og sikrer dansk indflydelse på internationale standarder. I praksis bliver man enige om et område, hvor man vil lave fælles standarder. Mest standardarbejde foregår europæisk eller globalt. Hvis danske virksomheder har et behov for standardisering, henvender de sig til DS, som faciliterer introduktionen af et nyt område. DS forsøger at få opbakning til det i andre lande i fx ISO, og lykkes det, laver ISO en teknisk komité, arbejdsgrupper og et arbejdsprogram. De lande, der er interesseret i standarder på samme område, udpeger så folk til arbejdsgrupperne, og det hele munder ud i forslag til standarder. I sidste ende stemmer landene om, hvorvidt man kan godkende standarden. Tænk standard ind fra starten Jesper Jerlang og DS har de seneste år arbejdet med at få virksomhederne til at tænke standarder ind fra starten.»sundhedssystemerne bliver åbne ud mod verden for at udveksle data. Men mange af de små innovative virksomheder udvikler en skræddersyet løsning til en enkelt region eller hospital. Hvis de så efterfølgende gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at løsningen ikke lever op til de eksisterende standarder, og så skal virksomheden til at starte forfra.«han understreger, at der sker rigtig meget på det sundhedsteknologiske område med it-bårne løsninger, telemedicin og monitorering. Der er derfor behov for de rette standarder, der kan få de mange forskellige løsninger til at tale sammen. Hans råd er, at tænke standarder ind i hele processen. Hvilke standarder er der allerede, som man skal kommunikere med?»ved at tage højde for og implementere standarder fra begyndelsen kan man gøre sit produkt attraktivt med lavest mulige omkostninger. Jo tidligere man tænker standarder ind, desto større chance er der for succes,«mener Jesper Jerlang, og tilføjer:»hvis man selv deltager aktivt i udviklingen af standarderne, så kan man endda være med til at definere markedet og skabe sig en god konkurrenceposition.tænk standarder ind i sundhedsteknologi fra starten,«siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard (DS). Indflydelse og viden Han erkender, at det europæiske og det internationale standardiseringssystem er et stort apparat, der kan virke tungt og langsommeligt.»men det er det system, der er, og det er designet til at sikre konsensus og til at give alle mulighed for indflydelse. Danske virksomheder får en pæn og stor indflydelse, hvis de bruger tiden på standardisering europæisk eller internationalt.«en række virksomheder er gode til at tænke standarder ind, men der er også mange, der ikke forholder sig til det eller kender til mulighederne. Store virksomheder deltager i udviklingen af standarder og går hele vejen for at få maksimal indflydelse. Det er noget andet med små og mellemstore virksomheder.»de har typisk få ressourcer og kompetencer og svært ved den langsigtede investering, som standardisering er. Vi forsøger at gøre dem opmærksom på mulighederne, og hvad de får ud af det. Ud over indflydelse får de viden om området, hvilke krav der er, og hvad der er på vej. De får også faglig sparring, og vi prøver at gøre det så let som muligt for dem at deltage,«pointerer Jesper Jerlang. DANSK STANDARD DANSK STANDARD DANSK STANDARD Sundhedssystemerne bliver åbne ud mod verden for at udveksle data. Mange små innovative virksomheder udvikler en skræddersyet løsning til en enkelt region eller hospital. Hvis de så efterfølgende gerne vil have den ud i Danmark eller i udlandet, så risikerer de, at løsningen ikke lever op til de eksisterende standarder, og så skal virksomheden til at starte forfra.

11 Vi bygger vejen, mens vi går den Aarhus Kommune har satset stort på velfærdsteknologi og implementerer på livet løs. Både borgere og byråd bakker op. Borgerne i Aarhus Kommune er selv begyndt at henvende sig for at få glæde af nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, som kommunen er i fuld gang med at implementere. Faktisk er der i dag velfærdsteknologi i over 700 plejeboliger i kommunen, og tallet stiger løbende. På få år er Velfærdsteknologisk Enhed, der er forankret i ældreområdet, vokset fra to ansatte til 10. Frihed, lighed og værdighed Vi har fra byrådets side sendt et klart signal om, at velfærdsteknologi har høj prioritering i Aarhus Kommune. Nogle fokuserer på økonomien; at vi simpelthen ikke har råd til at lade være, mens jeg personligt lægger mere vægt på den frihed, selvstændighed og værdighed, teknologien giver den enkelte. Når vi har mulighed for at give et menneske lige præcis dét, kan vi ikke være andet bekendt, siger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, der også lægger vægt på de muligheder for et styrket tværsektorielt samarbejde, teknologien giver i form af forskellige telemedicinske løsninger. Eksperimentarium Aarhus Kommune har arbejdet med velfærdsteknologi siden 2008, og de har hele tiden brugt fire guidelines til at vurdere nye løsninger: Har det nytteværdi for borgeren? Har det nytteværdi for medarbejderne og arbejdsmiljøet? Er der en økonomisk gevinst? Kan det skabe arbejdspladser? I dag har vi et rigtig godt samarbejde med bl.a. erhvervslivet, Aarhus Universitetshospital, VIA og Aarhus Universitet. Vi vil gerne skubbe på markedet, for markedet kommer ikke bare med det, der er brug for, siger Ivan Kjær Lauridsen, der er velfærdsteknologichef. De forskellige samarbejdspartnere kan bl.a. nyde godt af Vikærgården, der er kommunens velfærdsteknologiske eksperimentarium. Det er et rehabiliteringscenter, hvor borgerne kan afprøve forskellige teknologiske hjælpemidler, der kan gøre deres hverdag nemmere. F.eks. en stemmestyret stue eller et sensorgulv, der kan påkalde hjælp, hvis den pågældende borger falder. Her kan virksomheder prøve nogle ting af og få den vigtige feedback fra medarbejdere og borgere. Implementeringsteam Den største succes er dog den modtagelse, teknologien har fået blandt dem, der bruger den, nemlig de ældre. Tilfredshedsundersøgelser viser, at langt de fleste, der har fået teknologier som skylle-tørre-toiletter og loftlifte stillet til rådighed, nødigt vil af med dem igen. En del af succesen kan tilskrives det såkaldte implementeringsteam, der er en del af Velfærdsteknologisk Enhed. Teamet rykker ud til plejeboligerne for at sikre, at de velfærdsteknologiske løsninger fungerer optimalt - både i forhold til medarbejderne og borgerne. Det er fantastisk at være vidne til borgerens glæde, når de oplever, hvordan det hjælper dem i hverdagen, fortæller Louise Koppel, der er en af implementeringskonsulenterne. Teamet indsamler systematisk erfaringer fra plejeboligerne og bruger disse som udgangspunkt for den fremtidige indsats. For eksempel ved at opstille krav, når der skal bygges nye plejeboliger. Teamet er med til at sikre, at de gode erfaringer blive udbredt til alle relevante enheder i kommunen, og at der lyttes til de ideer og ønsker til nye projekter, som opstår ude i praksis. På den måde fungerer implementeringsteamet som bindeled mellem praksis og kommunens beslutningstagere. Hjernetræning med robot Velfærdsteknologisk Enhed har også et tæt samarbejde med udenlandske virksomheder, og det har bl.a. ført til, at en koreansk robot ved navn Silbot er flyttet til Aarhus. Silbot er hovedpersonen i et projekt, der skal styrke hjernen og dermed hukommelsen for borgere over 60 år. Projektet er et eksempel på, at velfærdsteknologi også kan hjælpe med forebyggelse. Hvert år er Aarhus Kommune vært for konferencen CareWare, der samler omkring 200 beslutningstagere og fagfolk, der gerne vil vide mere om de nyeste løsninger på området. CareWare er ikke en traditionel konference, men et todages arrangement, som skaber dialog og samspil mellem virksomheder, iværksættere, vidensinstitutioner, kommuner og regioner. Deltagerne sidder ikke stille og lytter til en række oplæg, men bliver guidet rundt på relevante lokaliteter, hvor de ser og oplever de nyeste og mest spændende løsninger på markedet. På et særligt innovationsområde bliver deltagerne præsenteret for et udvalg af morgendagens teknologiske Robotten Silbot hjælper borgere med at træne hjernen, så hukommelsen bliver styrket. FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT Vi er med til at skabe udvikling i den kommunale service, og jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden også skal satse meget mere på forebyggelse, siger Ivan Kjær Lauridsen. CareWare samler fagfolk fra hele landet Siden 2010 har Aarhus været byen, man mødes i, når man skal opleve det nyeste inden for sundheds- og velfærdsteknologi. løsninger, som er valgt på baggrund af en landsdækkende konkurrence. Med i ambulancen I 2014 sætter CareWare særligt fokus på forløb og sektorovergange, udfordringer og løsninger inden for de kommunale og regionale ansvarsområder. Som noget helt unikt bliver der mulighed for, bogstaveligt talt, at følge en patients forløb gennem sundhedssystemet efter et akut traume fra ambulance og indlæggelse over behandling og genoptræning, til borgeren igen er i eget hjem. Samtidig bliver den nye hjernetræningsrobot, Silbot 3, præsenteret for første gang. Den skal hjælpe personer Man kan læse meget mere om brugen af velfærdsteknologi i Aarhus Kommune på Når man deltager i CareWare, kommer man helt tæt på de nyeste velfærdsteknologiske løsninger. FOTO: OLE HARTMANN SCHMIDT med begyndende problemer med hukommelsen, så de får værktøjer til at klare hverdagens udfordringer. CareWare arrangeres af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis og konsulenthuset Sussi Bianco. Læs mere på

12 Tillægget er udgivet af IDA Danskerne vil have velfærdsteknologi Næsten tre ud af fire danskere mener ifølge en undersøgelse gennemført af TNS Gallup for KMD, at den offentlige sektor skal udvikle og tilbyde mennesker mere selvhjulpne i forbindelse med sygdom og svækkelse. Kun godt hver femte er imod. KILDE:KMD Ja Nej Ved ej Fremtidens Fremtidens sundhedsvæsen sundhedsvæsen SUND SUND VÆKST VÆKST Regeringen, KL og Danske Regioner: Større magt over eget liv Telemedicinske løsninger skal gøre mulighederne for styrket behandling i sundhedsvæsnet og ikke mindst give den enkelte patient større magt over sit eget liv. I efteråret 2013 kom den fællesoffentlige strategi for digital velfærd Bag den står regeringen, KL og Danske Regioner. I den er fokusområde 1 udbredelse af telemedicin i hele landet :»Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Færre og mere specialiserede hospitaler skal de kommende år varetage de komplekse behandlingsforløb. Samtidig vil flere af de mere enkle behandlinger blive klaret ambulant, og flere opgaver vil blive løst lokalt, fx i borgerens eget hjem. Målet er, at borgerne skal møde et moderne og effektivt sundhedsvæsen med sammenhængende patientbehandling af høj kvalitet.«frem mod 2015 deltager ca patienter, tre regioner og 18 kommuner i to store afprøvninger af telemedicinsk hjemmemonitorering, så telemedicinske løsninger kan tilbydes til relevante patienter inden Det handler om at styrke mulighederne for behandling i sundhedsvæsnet og give den enkelte patient større magt over sit eget liv. National handlingsplan I 2012 igangsatte regeringen, Danske Regioner og KL en national handlingsplan for decideret udbredelse af telemedicin. Sundhedsvæsenet opbygger derfor i disse år vigtige erfaringer med telemedicin til blandt andre borgere med KOL, diabetes og depression samt til gravide med og uden komplikationer. Kommuner, regioner og stat skal i fællesskab afklare modeller for samarbejde, arbejdsgange, økonomiske konsekvenser og øvrige effekter af de konkrete telemedicinske løsninger. Samtidig udbygges infrastrukturen for telemedicin. Det skal danne grundlaget for, at telemedicin til nye patientgrupper og på nye behandlingsområder bliver udbredt hurtigt og sikkert. Det stigende pres på sundhedsvæsnet gør, at man er tvunget til at få mere sundhed for pengene. Digitaliseringen skal også bruges til at styrke samarbejdet i sundhedsvæsnet og give patienterne bedre mulighed for at tage hånd om deres egen sygdom. Bedre sammenhæng Parterne har også aftalt en fællesoffentlig strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for Strategien skal skabe bedre sammenhænge på tværs og sikre behandling, der tager afsæt i den enkeltes muligheder og behov.»it og digitalisering åbner mange døre. Det giver fx mulighed for bedre samarbejde mellem sygehuse, borgerens egen læge og den kommunale sygeplejerske. Det giver også større mulighed for at involvere borgeren i egen sygdom og behandling. Og alt i alt sikrer it og digitale løsninger en bedre behandling og mere tryghed i hverdagen for pårørende og borgere med langvarig eller kronisk sygdom,«mener parterne bag aftalen. Strategien sætter en fælles, forpligtende og ambitiøs kurs for det videre arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet, og indeholder 22 konkrete initiativer, der skal realiseres frem mod Oveni den eksisterende finansiering fra parterne vil regeringen afsætte 75 mio. kr. til nye investeringer i telemedicin. Dansk sundhedsteknologi til USA Den nye handlingsplan Vækst via Eksport: Danmark USA indeholder 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation, og det skal hjælpe danske virksomheder til at udnytte det store potentiale på det amerikanske marked. IDA»Eksporten kan øges markant, Danmark kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssamarbejdet mellem Danmark og USA kan intensiveres. Alt sammen til gavn for danskerne,«sagde Nick Hækkerup om handlingsplanen, da han stadig var handels- og europaminister og bl.a. var i USA for at tale med amerikanske investorer for at fremme danske virksomheders aktiviteter inden for ingeniørrådgivning, arkitektur, design og sundhed. Nu er han sundhedsminister, og et af fokusområderne ift. USA er netop sundhedsteknologi. Handlingsplanen skal sætte skub i investeringer og innovation, og parterne bag er Udenrigsministeriet Eksportrådet i samarbejde med fem ministerier. De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket har bidraget til, at den største eksportvare fra Danmark til USA er farmaceutiske produkter. Det høje udgiftsniveau i den amerikanske sundhedssektor har desuden startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sundhedssektoren. Det sker bl.a. ved at udbrede sundhedsteknologi og sundheds-it. Disse områder er samtidig en af de svagest udviklede sektorer på det amerikanske sundhedsmarked, hvilket skaber gode muligheder for innovative danske sundhedsløsninger. Strategien i handlingsplanen for at få flere danske løsninger i spil i USA er derfor at sikre, at amerikanske aktører på markedet er opmærksomme på de danske erfaringer med at indføre telemedicin.