Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs ( ) prædikener
|
|
- Camilla Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundtvig og kærligheden. Kærlighedsforståelsen i N. F. S. Grundtvigs ( ) prædikener Fire opfattelser af kærlighed Eros: Når jeg forenes med X eller NN, Den romantiske kærlighedsopfattelse bliver jeg tilfreds, lykkelig og fuldendt eller hel Agape Den før-romantiske, feudale, traditionelle, patriarkalske opfattelse af kærligheden Jf. eksemplet i Ordbog over det danske Sprog XI 1929 artiklen kærlig : Råbet Kjærlig! anvendes i ældre sprog af de søfolk, som skal trække sammen og samtidigt i det samme tov. Med dette udråb signalerer de til hinanden, at de villigt og uegennyttigt skal glemme deres individuelle tanker og lyster og ofre sig for den fælles sag. Kraft, Sandhed og Kiærlighed De tre sider forklarer, supplerer, betinger, forårsager og forudsætter hinanden: Kraft Sandhed Kiærlighed
2 Kraft, Sandhed, Kiærlighed Grundtvigs tanker om den inderlige sammenhæng mellem kærlighed, magt, kraft, viden og sandhed 1. Der er og der bør være: et levende Baand mellem Magt og Kraft, Sandhed og Kiærlighed 2. Der er og der bør være en ligesaa inderlig som trøstelig og glædelig Forbindelse mellem Magt og Kraft, Sandhed og Kiærlighed 3. Der er og der bør være en fuldkommen og uopløselig Forbindelse mellem Magt og Kraft, Sandhed og Kiærlighed 4. (Jf. GPV I, 435, 434, 436). Eksempler på trekantede figurer Enheden af de tre størrelser udgår Menneske-Maalet, Dyden eller Retfærdigheden : Kraft Sandhed Kiærlighed Magt Sandhed Kiærlighed Magt Viisdom Godhed Magt Sandhed Godhed Kraft Sandhed Godhed Magt Viisdom Kiærlighed Kraft Viisdom Kiærlighed Held, Lykke, Fremgang, Forfremmelse, Velsignelse Den fuldvoksne og udlærte kristne broder besidder den højeste grad af godhed, kærlighed, viden, kraft, magt og lykke. Derfor Ch. V. [Christne Venner] lad os ogsaa idag rolig og glædelig betragte vor fuldvoxne Broder i Christo, den hellige Stephanus, og prise Gud, som har givet Mennesker saadan Magt, Syndere saa overflødig Naade, Dødens Trælle det evige Liv! ( 2den Juledag 1847 ). Formålet med at vælge at blive et medlem af et Samfund Formålet med at gå ind i et Samfund er at erhverve sig en højere grad af dyd, kærlighed, kraft, magt,
3 viden og visdom end den som findes hos de mennesker som lever uden for dette Samfund. Hvis ikke de kristne udvikler en højere grad af kraft, visdom, godhed, retfærdighed og kærlighed og derfor oplever en højere grad af Fremgang, Lykke og Held end verdens børn, har Guds evangelium været forgæves. Ordene Kiærlighed og Selv Kærlighed er sammenknyttet med: Selv-Opoffrelse, Selv-Fornedrelse, Selv-Fornægtelse, Selv-Ydmygelse, Selvbeherskelse, Selv-Prøvelse og Selv-Anklagelse Ukærlighed er sammenknyttet med: Selvraadighed, Selv-Følelse, Selvtillid, Selv-Ophøielse, Selvstændighed, Selv-Klogskab, Selv-Bedrag, Selvros, de Selvgode og det selvgjorte Selvklogskab, Selvraadighed Selvklogskaben består i, at man elsker og stoler på sine egne følelser, spontane fornemmelser, tanker og værdier. På den måde kun at stole på sig selv er at leve i en drøm eller indbildning. Jf. GP X, 101: At være selvklog er blindt at følge sine Tilbøieligheder. GP IX, 252: Det, som præger den moderne tid, er Mængdens Selv-Klogskab. Det kognitive skema i teksterne indebærer, at en sand kærlighed udtrykker sig i en selvfornægtelse og selvfornedrelse ud fra en forståelse af, at der findes en ånd, værdi eller overmagt, som er større, klogere og bedre, og som har en moralsk ret til at kræve hengivenhed, lydighed, følgeskab og efterfølgelse. Selvklogskaben og Selv-Klogskaben Storagtighedens fristelse består i, at man tror, at man er bedre, klogere eller større end eller lig med sin mester. Selvklogskaben og Selv-Klogskaben viser sig ved, at man elsker og foretrækker og ukritisk stoler på sine egne tanker, fornemmelser og følelser og er utilbøjelig til at anerkende, at der kan findes nogen, som er klogere end en selv. Selvklogskaben er et udtryk for egenkærlighed og ukærlighed. At være selvklog er at tro, at man kun kan opnå lykken ved at følge sine egne tanker, og at indbilde sig, at man har en ret til at følge sine egne tanker og lyster. Selvklogskaben og Selv-Klogskaben At blive mere kærlig indebærer og forudsætter, at man indser, at ens tanker, værdier og fornemmelser kan være misvisende. At være selvklog eller selvrådig er både upassende, ukærligt og selvskadeligt. At være kærlig er at
4 gøre det, som er passende og gavnligt i konteksten, og at blive mere kærlig er derfor adaptivt og gavnligt for en selv og fremmende for ens interesser. At være selvklog eller selvrådig er både upassende, ukærligt og selvskadeligt. At være kærlig er at gøre det, som er passende og gavnligt i konteksten, og at blive mere kærlig er derfor adaptivt og gavnligt for en selv og fremmende for ens interesser. At blive mere kærlig indebærer, at man tilpasser sig konteksten og derved lærer at gøre det, som er passende. At være selvklog og selvrådig er at nægte nødvendigheden af at tilpasse sig den givne kontekst. Kærlighed er selvopofrelse og det modsatte af selvklogskab og selvrådighed Jf. GSV II, 296 nr. 104: Polykarp : Han mellem Luer stod. / Han folded sine Hænder / Og takkede sin Gud, / Som Kalken med hans Frelser / Ham gav at tømme ud. / I Ham gav de røde Luer / En ægte Straale-Krands, / Kun Stefans Martyr-Krone / Kan overstraale hans. / Han var den sidste Hyrde / Af apostolisk Art, / Den sørgelige Ære / Gid han maa tabe snart! / Det er de gode Hyrder / Paa denne Verdens Ø, / Som leve kun i Herren, / Og vil for Hjorden døe. Kiærligheden, Selvtilliden og Selvstændigheden Er det sandt, at det er den uforanderlige Grundlov i Christi Rige, at hvo sig selv ophøier, skal fornedres, da maa enhver Christen vel tage sig i Agt for den herskende Tankegang, at han ikke besmittes af den, thi den er lige tvertimod og udspringer af den Grundsætning, at Selvtillid er det første Trin til en rigtig Høihed og Selvstændighed. Det er nemlig ingenlunde blot i borgerlige Ting, man sædvanlig tænker saaledes, nei, man tænker nu kun saaledes i borgerlige Ting, fordi man alt længe tænkde saa i det Aandelige, og selv Mange, som finde, det gaaer for vidt, naar ogsaa i det Borgerlige Selskab, Alle vil regiere og Ingen adlyde, selv de mene dog sædvanlig, at i Aandens Verden er det meget rigtigt, at jo høiere Tanker man har om sin egen Værdighed og Viisdom, des høiere staaer man, og des høiere skal man stige baade i Tid og Evighed. (GPV I, 458: 1840). Kærlighed, sødtalenhed og svaghed At vise kærlighed er det modsatte af at være sødtalende. Umodne børn og verdens børn tror, at Sødtalenhed er barmhjertighed, mildhed og kærlighed, men i virkeligheden er en sødtalende og eftergivende adfærd det samme som ukærlighed og kun et udtryk for frygt og svaghed. At vise kærlighed er i høj grad at ære sin fader, herre, mester eller Aand Denne fader- og moderstand har Gud i særdeleshed givet prisen frem for alle stænder, som står under ham, idet han ikke slet og ret byder, at vi skal elske forældrene, men ære dem. Thi om brødre, søstre og næsten i almindelighed befaler han intet højere end at elske dem; men fader og moder skiller han ud og udmærker dem frem for alle andre personer på jorden og anbringer dem nærmest sig selv. Thi det er langt større at ære end at elske, da dette ikke alene rummer kærligheden, men også tugt, ydmyghed og ærbødighed som mod en skjult majestæt. Den store katekismus: Du skal ære din fader og moder : i Regin Prenter (udg.), Luthers skrifter i
5 udvalg II, København 1963, 130. Når jeg møder min fader og moder, møder jeg ikke to mennesker eller individer, men en stand. Det, som forhindrer mennesker i at blive mere kærlige, er især frygten Den mandige kærlighed er den ikke-blødagtige, ikke-kvindagtige og ikke-barnagtige form for kærlighed. Den er ikke præget af Menneske-Frygt eller af Frygt for dem som slår Legemer ihjel. Det, som mere end noget andet hindrer mennesker i at virkeliggøre en sand form for kærlighed, er menneskefrygten. Frygten for verden og for dem, som slår legemer ihjel, er den største trussel imod, at det kristne menneske kan vokse i godhed og kærlighed. Frygten er den naturlige sjælelige svaghed, som de kristne brødre først af alt må lære at overvinde eller kontrollere. Det, som forhindrer mennesker i at blive mere kærlige, er begæret Mennesker fristes hele tiden af såkaldte glæder og nydelser. De fristes til at gå ud af det gode Samfund, hvor de p. t. befinder sig i en slags opdragelse, der skal forøge deres kærlighed. I deres selvklogskab kan de indbilde sig, at de er nødt til at få tilfredsstillet deres lyster og begærligheder. Eksempel: Jesu fristelse i ørkenlandet. Det, som forhindrer mennesker i at blive mere kærlige, er begæret De kristne brødre viser og beviser deres kærlighed ved at fornægte sig selv og undertrykke og udrydde deres naturlige Begiærlighed efter det Synlige, de vilde, umættelige Begiærligheder, de onde Lyster og de legemlige Begiærligheder. Menneskers begær og grådighed efter jordiske goder og nydelser er en forfærdelig kraft, der driver dem imod fortabelsen, og som vidner om den onde djævels magt i verden. De kristne brødre skal bevise deres mandige kærlighed ved at korsfæste Kiødet med dets Begiærligheder. Ved daglig at døde de verdslige Begiærligheder udviser de den højeste kærlighed, og de erhverver sig et reent Hjerte. Verdens børn stræber efter at tilfredsstille deres urene lyster efter jordiske goder, men deres begærlighed er både ond og latterlig. Begæret er den ild, som aldrig kan udslukkes på en naturlig måde i denne verden. Et menneske er som græsset, der visner, og i denne forkrænkelige verden er alle kødelige lyster og begærligheder umættelige og umulige at tilfredsstille. En Sværm modsat et Samfund Det modsatte af et sandt Samfund eller Fællesskab eller Rige er: En Sværm, en Vrimmel, en Masse, en Mængde eller en Hob. Et Samfund er præget af (a) en bestemt struktur eller orden, (b) bestemte processer og (c) et bestemt Telos, mål eller formål. Et Samfund gør noget muligt, som ellers ikke ville være muligt. Inden for periferien af et Samfund findes en form for Naade. Et Samfund har en klar periferi eller grænselinje. En Sværm eller Vrimmel har ingen
6 tydelig ydre grænselinje. Eksempler på et Samfund er far, mor og børn, et værksted, den kristne menighed eller en skole. En Sværm eller en Vrimmel Består af individer Etableres ved en tilfældig kontrakt Deltagerne kan frit indgå og udgå af fællesskabet Uden en forud given faderlig autoritet eller mester Uden på forhånd givne værdier Normer og værdier er et resultat af fri forhandling eller afstemning Ikke-hierarkisk Deltagerne er forbrugere, rettighedshavere eller interessenter De indbilder sig at de ikke står under nogen naturlig mester, herre eller ånd og de siger: Vi er vores egen fader og mester! De skriger på frihed og individuelle rettigheder Målet er ikke at de små og svage skal dannes, opdrages eller vokse op til en større kraft, viden eller godhed I en Sværm findes hverken frihed, værdighed, menneskelighed eller kærlighed Statisk opfattelse af menneske og samfund Et Samfund Består af svage og stærke agenter som for eksempel børn og forældre Etableres top down ved et faderligt initiativ Eksisterede før vi eller jeg indtrådte i fællesskabet Deltagerne har deres identitet og finder deres livs mening i og har deres værdier og mål fra fællesskabet Har en given faderlig autoritet eller mester eller herskende Aand På forhånd givne normer, mål og værdier Normer og værdier er ikke et resultat af fri forhandling men ligger iboende i selve fællesskabet Det indlysende mål er at blive som sin mester eller fader eller leve op til den ånd som er en herre i fællesskabet Asymmetrisk og hierarkisk orden Deltagerne er elever eller lærlinge Målet er at de små og svage skal vokse op til en større kraft, viden, dyd eller godhed Det gode er det som er effektivt, gavnligt og passende i forhold til fællesskabet Optimistisk samfunds- og menneskeopfattelse Mesterlæren Den ungarsk-britiske filosof Michael Polanyi ( ). Jf. Polanyi 1962, 53: To learn by example is to submit to authority. You follow your master because you trust his manner of doing things even when you cannot analyse and account in detail for its effectiveness. By watching the master and emulating his efforts in the presence of his example, the apprentice
7 unconsciously picks up the rules of the art, including those which are not explicitly known to the master himself. These hidden rules can be assimilated only by a person who surrenders himself to that extent uncritically to the imitation of another. Polanyis læringsteori er centreret om mesteren, som gennem en erfaring har erhvervet sig en bevidst eller førbevidst abduktiv fornuft blandt andet i form af en intuitiv forståelse. Mesteren har en fingerspidsfornemmelse for, hvad der er det nyttige, gode og sande. Eleverne er både bevidste og ubevidste om den indlæring, som foregår hos dem sammen med mesteren. Den viden, som de lærer, består i høj grad af evner, vaner og færdigheder. Deres voksende viden viser sig ved, at de får en ny personlighed. Mesterlæren Langtfra at ville mestre Hans Anordninger eller efter vort fattige Begreb drøfte og rette Hans hemmelighedsfulde Ord ( ) maae vi ( ) sætte os ydmyg ved Mesterens Fødder og vogte paa Hans Læber og giemme Hans Ord i vort Hjerte. Disipelen er ikke over sin Mester, men enhver som er fuldkommen, skal være som hans Mester. (GP XII, 260: 1839). Samfund, værdier og Kiærlighed Sml. den kontekstuelle teori hos Lave og Wenger 1991, 122: En lærlings identitet ligger i, at han er en deltager i et handlingsfællesskab. Den indlysende mening med hans virksomhed er, at han skal udvikle sig fra et være en newcomer til en old-timer. Hans identitet udgøres af en vis knowledge, skill og discourse, men disse evner og egenskaber har deres værdi fra og giver kun mening inden for rammerne af det omgivende fællesskab. Lærlingens motivation for at handle og forbedre sig stammer fra det omgivende system og fra, at han er en deltager i dette system. Han drives frem af mål og værdier, som ikke umiddelbart kommer fra ham selv som et individ, men fra, at han er en deltager i et fællesskab, hvor alle deler de samme værdier, og hvor mål og værdier er selvfølgelige og indlysende for alle. I et sådant samfund eller fællesskab er mening og værdier en del af og en funktion af strukturen i fællesskabet. Kiærlighed. læring og Samfund Jf. den kontekstuelle læringsteori hos Lave og Wenger 1991, 122, som beskriver, hvordan en lærlings participation moves in a centripetal direction, motivated by its location in a field of a mature practice. It is motivated by its growing use value of participation and by newcomers desires to become full practitioners. Konteksten giver eleven en mening til hans handlinger i form af en viden om, i hvilken retning han skal gå. At søge at blive som sin mester er et indlysende mål, som ingen inden for konteksten kan betvivle, fordi dette mål er selve kernen i og meningen med fællesskabet. Et bestemt mål er selvindlysende inden for et bestemt fællesskab, men et sådant mål behøver på ingen måde at være indlysende for dem, som befinder sig uden for dette fællesskab. Det centripetale Ved ankomsten begynder eleven som en nykommer en løbebane præget af en voksende grad af magt, kraft, viden, godhed og kærlighed som til sidst gør ham et med mesterens dyder. Denne vækst er kun
8 mulig inden for cirklens område altså inden for en given kontekst: Frihed og Kiærlighed At være bundet på den ene eller anden måde er et vilkår, som gælder for alle mennesker. Det, som et menneske kan vælge, er, om han vil lade sig binde af eller til den ene eller anden Herre eller Aand. Verdens børn er bundet af verdensånden og til verdens fyrste. At være bundet, lade sig binde og binde sig selv er en nødvendig betingelse for at kunne vokse og forfremmes i frihed, lykke, kraft, viden, menneskelighed, dyd og kærlighed. Kun inden for et Baand kan menneskers negative tilbøjeligheder omformes og fortrænges. Det uudviklede, vilde, uformede, ubændige, naturlige menneske ejer ingen sand frihed og kan ikke gøre nogen kærlige gerninger og ved slet ikke hvad kærlighed er. Det er ikke noget sandt menneske. Sammenhængen mellem viden, handling, godhed og kærlighed Grundtvigs prædikener er præget af et skema, som sammenknytter viden og kærlighed: Hvem, der kender sin fader, elsker ham, og hvem, som elsker sin fader, kender ham dvs. ved, hvad der er hans faders sande natur og egenskaber. Hvem, der kender sin fader, ved, at han er værd at elske. Hvem, der ikke elsker sin fader, ved ikke, hvem eller hvad hans fader er, og han ved dybest set slet ikke, hvad en fader er. Et sandt menneske ved, at han skal elske sin fader ikke fordi denne fader er hans egen fader, men fordi denne fader er en fader og har en faders egenskaber. Hvad er viden? Viden kan kun komme af erfaring, handling og deltagelse i en relation eller i et fællesskab. En ny viden viser sig ved, at man handler og relaterer sig på en anden og bedre måde i forhold til konteksten. En voksende viden og kærlighed er adaptiv derved, at de kristne brødre i stigende grad tilpasses og tilpasser sig normer og værdier i menigheden. Mennesker kan ikke på forhånd regne ud, hvad sandhed er, eller hvad meningen er, når de hører sætningen Gud er Kiærlighed. Sandheden er det, som rent faktisk virker, gør en forskel og bringer mennesker frem til målet. Det, som virker og gavner, og som derfor er sandt og virkeligt, er noget, som mennesker erfarer i en deltagende virksomhed. Den kontekstuelle kærlighed Det, som er passende for en fader, er, at han elsker sine egne sønner. Det, som er naturligt og
9 passende for en søn, er at elske sin fader. Det, som er naturligt og passende for de kristne brødre, er at elske deres brødre i ånden og ikke alle mulige andre mennesker, som lever uden for deres kontekst, og som ikke vil underordne sig ham, som de kristne brødre elsker, frygter, ærer og anerkender som deres fader. Når de elsker hinanden, gør de derfor det, som er naturligt, passende og sømmeligt. Kærligheden til næsten Grundtvig afviste to opfattelser, der i følge hans prædikener var vidt udbredt i samtiden. Den opfattelse af kærligheden til næsten, som formuleres i Grundtvigs prædikener, afviser dels, 1. at kærligheden skulle være en valgmulighed, som uden videre står åben for alle mennesker, fordi alle mennesker er sideordnede individer med den samme form og udviklingsgrad, og dels, 2. at en sådan kærlighed til næsten skal tage udgangspunkt i og opfylde, hvad det andet menneske skulle opfatte som sine egne nødvendige behov. Det kommunistiske Manifest 1848: Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse "kontante betaling".
Onsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereKærligheden er det som er passende
Kærligheden er det som er passende Lektor, cand. mag., Ph. D. Ole Nyborg Resume: Den danske teolog N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener er blevet undersøgt for at rekonstruere deres opfattelse af
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereN. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed.
1 N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed. En vigtig del af det teologiske univers hos N. F. S. Grundtvig (1783-1872) var hans
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereKonfirmandord - og der er vildt mange:
Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereKÆRLIGHEDEN ER DET SOM ER PASSENDE
213 KÆRLIGHEDEN ER DET SOM ER PASSENDE Forhenværende lektor, ph.d. cand. mag. Ole Nyborg Resumé: Den danske teolog N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener er blevet undersøgt for at rekonstruere deres
Læs mereHvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *
Læs mereDe kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre.
De kristne elsker og skal elske hinanden og deres kristne brødre. Indledning. v13 I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. v14 Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene.
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mere4de Søndag efter Trinitatis 1846
5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs mere5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846
5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereOle Nyborg 1. N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed.
1 N. F. S. Grundtvigs tanker om den ligesaa inderlige som trøstelige og glædelige Forbindelse mellem Magt og Kiærlighed. Indledning. Den danske forfatter og teolog N. F. S. Grundtvig (1783-1872) er i forskningen
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereHerre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN
6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mere4de Søndag efter Paaske 1846
5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereGrundtvig, dyden og dyderne
Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne Grundtvig, dyden og dyderne Ole Nyborg Grundtvig, dyden og dyderne Forlaget Ambrosius 2013 Grundtvig, dyden og dyderne. Copyright: Ole Nyborg ISBN: 978-87-996749-3-0
Læs merePrædiken til Kristi Himmelfartsdag
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mere2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.
2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt.
Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor Salmer: 712, 713; 367, 356 Evangelium: Matt. 6,5-13 Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for
Læs mereVielse af to af samme køn
Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi
Læs mereDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereOle Nyborg onb@teol.ku.dk Side 1 af 149 sider
Side 1 af 149 sider N. F. S. Grundtvig og udtrykket Gud er Kiærlighed...3 Indledning....3 Beskrivelse af materialet...4 Det semantiske netværk omkring udtrykket Gud er Kiærlighed :...5 Eksempler på Grundtvigs
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mere9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael
6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske
Læs mere1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679
1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereAltrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen
Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,
Læs mereEn kognitiv analyse af Grundtvigs begreb om "Samfundet"
En kognitiv analyse af Grundtvigs begreb om "Samfundet" eller "Hoben". Grundtvig anvendte disse begreber på en måde, som klart minder om Søren Kierkegaards forhold til folkemasserne eller mængden. I det
Læs mere2den Juledag den Juledag den Juledag 1846
5323 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereVielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereMarie Bebudelses-Dag 1846
5268 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs merePrædiken til Skærtorsdag
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereO, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN
4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereJohannes første brev
Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har
Læs mere13de Trinitatis-Søndag 1846
5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereKonfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13
Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn
Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereStille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mere7. søndag efter Trinitatis
7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 661: Gud ene tiden deler 518: På Guds nåde i al våde 655: Er du modfalden, kære ven 675: Gud, vi er i gode hænder Dette hellige
Læs mereOle Nyborg: olenyborg@mail.dk og onb@teol.ku.dk 1
1 Indledning. Kærligheden til næsten eller medmennesket har spillet en vigtig rolle i den kristne kirkes historie. Men hvad er egentlig meningen med denne kærlighed til næsten, og hvorfor skal jeg elske
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mere3die Faste-Onsdag 1846
5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereDette hellige evangelium...
1 Sidste s. i Kirkeåret: Mt.11.25-30. Borbjerg/Hogager251118 Salmer: 732, 448, 68/ 658, Igen berørt, 431. 1.Kor.3.10-17.... Gud, i din visdom sendte du din søn til vor verden; i din kærlighed gav du dig
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere11te Søndag efter Trinitatis 1846
5301 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAnna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015
Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi
Læs mereAlmindelig Bededag 1846
5278 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereKristendom på 7 x 2 minutter
Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereDen lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom
Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader
Læs mereFredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.
Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Bøn i Bibelen Find dias på Spørgsmål Beder du? Hvis ja: Hvordan? Hvor ofte? Hvornår? Hvis nej: Hvorfor
Læs mereJuledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.
Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,
Læs mere2.søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 19. april 2015 kl Salmer: 31/434/219/168//220/439/662/567, v.6.
1 2.søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 19. april 2015 kl. 10.00. Salmer: 31/434/219/168//220/439/662/567, v.6. Åbningshilsen + i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Der er forår i Danmark,
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mere