Fantastiske Ghana! Malshegu

Transkript

1 Fantastiske Ghana! Årets Afrikatur gik for første gang til Ghana, som ligger i den sydlige del af Vestafrika. Som traditionen efterhånden byder, har sommerens studenter mulighed for at deltage i et byggeprojekt, der strækker sig over ca. en måned. Et vigtigt mål for MG s Afrikagruppe er at give de unge berigende førstehåndserfaringer, som gør dem stærkere og videreudvikler dem til åbne og tolerante mennesker. Det nås af forskellige veje: - ved at bo og arbejde med den lokale befolkning - ved at forstå et lokalt samfunds særtræk - ved at bygge noget som er til gavn for områdets udvikling - ved at opdage ulandsarbejdets mekanismer og vanskelige kår De første 7 år har turen gået til Tanzania og i 2009 gik den til et andet afrikansk land Niger, som vi desværre måtte opgive på grund af den ustabile politiske situation. I år blev det for første gang Ghana et land, der bød på mange fantastisk oplevelser og levede fuldt ud til vores forventninger. Rejsen og projektet blev udviklet i samarbejdet med Ghana Venskabsgrupperne, som har en lang erfaring med udviklingsarbejde i Ghana og en stærk forankring i det nordlige Ghana. Malshegu 13 studenter fra Elleve piger, to drenge og to lærere fra Marselisborg Gymnasium (Jean-Francois Tronche og Niels Erik Jensen) fløj den 2. oktober til Ghanas hovedstad Accra.

2 Det endelige mål var Malshegu en lille landsby i det nordlige Ghana. Studenternes egenbetaling lød på kroner, og pengene til selve byggeprojektet er samlet ind via den årlige Africafé, som hele Marselisborg Gymnasium er med til at stå for. Efter en 13 timers køretur i bus op igennem landet og et par dages ophold på en afrikanske højskole kom vi til landsbyen, hvor vi blev mødt af en stor velkomstkomité. Vi blev ledsaget af trommer og dans halvvejs gennem landsbyen op til høvdingens palads, hvor vi blev budt velkommen med mere dans, taler og cola nød spisning, der er den traditionelle anerkendelse af, at vi var velkomne i landsbyen. Studenterne skulle indkvarteres privat hos familier, hvor de skulle leve i tre uger og komme helt ind under huden på det lokale liv. Noget som både gav udfordringer og store gevinster. Det primære formål med turen var i samarbejde med lokal befolkningen og ungdomsorganisationen Youth Empowerment for Life (YEfL) at bygge et ungdomshus, hvor unge mennesker i området kan mødes og uddanne sig selv og hinanden, tale om demokrati og ligestilling, samt skabe jobs til sig selv og andre. Et projekt, der har været undervejs i et års tid, som nu endelig skulle til at forløses. YEfL har sammen med landsbyens ungdomskomite, været vores uundværlige hjælpeorganisation, der løste et hav af hverdagsproblemer for os. Fra at tage sig kærligt af vores syge til detailplanlægningen af vores aktiviteter udenfor landsbyen! Vi kom til landet i slutningen af regntiden, så alt var grønt og frodigt, men også til tider ret fugtigt. Så varmen og solen ramte os ofte, med flere solskoldninger og udmattede danskere til følge. Grunden hvor vi skulle bygge huset var en majsmark, så inden vi overhovedet kunne komme i gang med byggeriet, skulle vi rydde marken. Det foregik med machete, en gren og en lokal trommespiller, der holdt rytmen, så alle havde noget at arbejde efter De første mange vabler og svedeture kom allerede den første dag. Heldigvis var der mange fra landsbyen, der hjalp med dette projekt, så vi hurtigere kunne komme i gang med selve byggeriet. Støt og roligt skred byggeriet frem. Rydning, udgravning til fundament og selve byggeriet var en del af dagligdagen de næste tre uger, hvor forsinkelser, misforståelser og forskellighed i kultur og mentalitet gav udfordringer, som skulle overkommes for at hele projektet kunne nå godt i mål. Når man dertil lægger en fundamentalt anden verden end den vi er vandt til fra bekvemme Danmark, så kan man roligt sige, at kulturmødet var til stede. Toilettet er enten i badet eller i marken. Maden gør det den skal men scorer nok ikke mange michelin stjerner og varmen gør, at man falder i søvn i en lille sø af sved, hver nat, mens man prøver at holde myggene væk.

3 Disse udfordringer blev dog let overstrålet af de mange fantastiske oplevelser, der gjorde det hele til en uforglemmelig tur. Det skyldes blandt andet at den lokale befolkning i Malshegu var enormt gæstfri og hjalp os på mange måder og de var i det hele taget bare taknemmelige over, at vi gad, at tage ned og hjælpe dem med deres liv. Den optimisme og glæde gør, at det hele bare virker rigtigt. Når man der ud over vågner i en strålagt lerhytte og laver sin pulverkaffe på den medbragte kogestation og nyder den i ca. 20 grader kl. 7 om morgenen, mens man kigger ud over de andre lerhytter og stråtage, så er det lidt nemmere at acceptere den ellers temmelig insisterende lugt, når man nærmer sig toilettet (hullet), og edderkopperne, der straks ville være øverst i fødekæden i ethvert dansk hjem. Som tiden gik blev byggeriet mere og mere færdigt, og da vi tog fra landsbyen stod alle murerne som de skulle og var klar til at få lagt tag på. En proces vi ikke havde regnet med at skulle være med til alligevel, men blot har afsat penge til, så de selv kan lave det færdigt. Det nordlige Ghana Vores tur var dog meget andet end landsbylivet i Malshegu. I weekenderne tog vi på diverse ture rundt i det nordlige Ghana for at opleve nogle af de mange ting landet har at byde på.

4 Elefantsafari På en af vores mange ture rundt i landet kom vi til Mole National Park, hvor man guidet af en bevæbnet ranger kan gå på udkig efter elefanter og andre vilde dyr. Den første tur bød på enkelte aber og vortesvin og en fantastisk tur, men ingen elefanter. Dagen efter blev satsede vi og kørte lidt længere væk. Vi skulle først igennem en større sværm af meget aggressive Tsetse fluer, der bed, så vi ikke kunne holde stille. En interessant oplevelse, de fleste dog nok godt kunne have undværet, men belønningen ventede for enden. Pludselig stod en stor elefant i vejkanten. Vi stoppede bilerne og stod ud holdt os lidt på afstand indtil rangeren tog os lidt tættere på. Han spurgte om vi ville gå efter elefanten, der begyndte at fortrække ind i bushen. Det sagde vi ja til og pludselig var der en elefant mere, så vi gik i små tyve minutter sammen med to vilde elefanter. Vi stoppede den fantastiske oplevelse, da den ene af elefanterne vendte sig om, viftede med ørerne og tog et par skridt hen imod os. Der lader man hjertet hoppe over et par gange og kigger febrilsk over på rangeren, der begynder at tage ladegreb på riflen, men ellers siger, at vi ikke skal være bekymrede. Det var nok bare elefantens måde at sige på, at nu var vi kommet tæt nok på. Storsvedene og forbidt af insekter og ca. 400 billeder rigere går vi tilbage til bilerne igen og kører hjem til vores hotel i parken og får morgenmad. Shamanisme på grænsen til Burkina Faso En af vores ture bød på en religiøs oplevelse af de større. Den traditionelle religion ligger hele tiden og lurer under overfladen på de to større religioner kristendom og islam men i byen Tenzug har man holdt fast i de religiøse rødder og lever stadig med daglige ofringer af dyr til forfædre og den skabende gud. Der sidder en shaman i en klippehule, hvor han og kun han har kontakt til det guddommelige. Man kan ved at ofre en høne til guden få at vide, hvordan man kommer et givent problem til livs, hvilket kan være alt fra hovedpine eller mobning til barnløshed eller alvorlig sygdom.

5 Shamanen formidler guddommens svar til den ofrende, som derefter skal ofre igen for at komme sit problem til livs. Vi skulle op og se shamanen i hans klippehule, men som traditionen byder gør man dette i bare fødder og med bar overkrop sådan har det altid været og sådan vil det altid blive så hvis vi ville opleve stedet måtte vi smide det meste af det vi havde på og klatre op af klippesiden som sagt så gjort! Det sydlige Ghana Efter godt tre uger i det nordlige Ghana tog vi turen sydpå. Her stifter man bekendtskab med det fantastiske Atlanterhav, regnskov, krokodiller men også med den ubehagelige fortid med slavehandel og imperialisme På samme tid spændende og skræmmende! Vi blandede den sidste del af turen, så der både var tid til at ligge ved stranden og slappe af og nyde solen (igen med flere solskoldninger til følge) eller spille fodbold med de obligatoriske småskader til følge. Men også til at se de mange historiske og kulturelle begivenheder som fx det kaotiske fiskemarked, hvor hundredvis af fiskere kom sejlene i deres både og smed om sig med fisk til alle sider, og gestikulerede voldsomt til gud og hver mand. Hvis man holdt lidt lav profil kunne man som gå rundt i den gennemtrængende lugt af fisk og tusindvis af mennesker der ville sælge eller købe og tage billeder eller man kunne stå lidt på afstand og betragte det der umiddelbart mindede om kaos. Vi så også gamle engelske og hollandske slavefort i både Elmina og Cape Coast. Vi fik beskrevet de barske sandheder, hvordan millioner af slaver under groteske vilkår, blev holdt fanget på de mange forter langs Ghanas kystlinje, indtil de blev mast sammen på skibe og sejlet videre til Amerika. Minder om den umenneskelige behandling, som hundrede tusindvis havde måtte lide under stod utrolige klare for os og gjorde et meget stort indtryk på alle. De seneste billeder fra byggeriet, hvor taget er kommet på.

6 Ghana er et fantastisk spændende land med gæstfri mennesker og interessante kulturelle- og natur oplvelser, som vi alle har lyst til at opleve mere af, hvilket et nyt hold studenter heldigvis får mulighed for i efteråret Tekst: Niels Erik Jensen og Jean-Francois Tronche, Marselisborg Gymnasium Billeder: Niels Erik Jensen, Marselisborg Gymnasium