TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR"

Transkript

1 TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

2 TEMAUNDERSØGELSENS PARTER RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF EN PROJEKTGRUPPE BESTÅENDE AF : Rambøll Management A /S : Claus Andersen, projektleder Majbritt Jacobsen Rambøll Danmark A /S : Martha Sørensen Beierholm : Søren Vestergaard Pedersen I samarbejde med medarbejdere fra Landsbyggefonden : Birger R. Kristensen Evy Ivarsson Nielsen Rasmus Kofoed Pedersen

3 FORORD FORORD Hermed fremlægges resultaterne af Temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor. Temaundersøgelsen er den fjerde fra Landsbyggefonden. Fonden har mulighed for at afholde udgifter til eksterne temaundersøgelser af udvalgte områder indenfor forvaltning af alment byggeri. Temaundersøgelserne skal belyse den konkrete anvendelse af gældende regler i forskellige typer af almene boligorganisationer, og herved give bidrag til opbygning af en referenceramme for almen boligvirksomhed. Efter indhentning af tilbud blev Rambøll Management A /S udvalgt til at forestå undersøgelsen. Rambøll Management A /S bærer selv ansvaret for udmøntningen af opgaven, men fondens sekretariat har bidraget til drøftelser af flere aspekter. Landsbyggefonden takker de boligorganisationer, som velvilligt har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Landsbyggefonden, marts 2011 SIDE 3 l 184

4 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR INDHOLD INDHOLD SIDE 4 l 184

5 INDHOLD INDHOLD 1. Formål Sammenfatning Energiforbrug i den almene boligsektor Energibesparende foranstaltninger Perspektivering Landsbyggefondens kommentarer Organisatoriske og økonomiske rammer Beboerdemokrati Økonomiske rammer Del 1 : Energiforbrug i den almene boligsektor Boligafdelingernes udgifter til energi Energiforbruget Elforbrugets størrelse og sammensætning Faktorer af betydning for elforbruget Resultater fra andre undersøgelser Afgørende forhold for elforbruget i den almene boligsektor Besparelsespotentiale for elforbruget Varmeforbrug Varmeforbrugets størrelse og sammensætning Faktorer af betydning for varmeforbruget Afgørende forhold for varmeforbruget i den almene boligsektor Besparelsespotentiale for varmeforbruget Opsamling Del 2 : Energibesparende foranstaltninger Metode Investeringer og initiativer Typer af energibesparende projekter Investeringernes omfang Fremtidige energiprojekter Energiledelse i boligorganisationerne Introduktion til forvaltningsrevision og energiledelse Status på energiledelse Organisering Forvaltningsrevision, strategi, politik og procedurer Energistyring Kompetencer og ressourcer Identificering af energispareprojekter Godkendelse og finansiering af energispareprojekter Energimærkeordning (EMO) Energirigtig projektering Energirigtigt indkøb Beboeradfærd Effektiv energiledelse i boligorganisationerne Organisering Forvaltningsrevision, strategi, politik og procedurer 66 SIDE 5 l 184

6 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Energistyring Finansiering af energispareprojekter Identificering af energispareprojekter Udbudsmateriale til partnerskabsaftale og ESCO-aftaler Præsentation af forslag til energispareprojekter Energirigtig projektering Beboeradfærd Forvaltningsrevision på energiområdet Eksempler på forvaltningsrevision Del 3 : Perspektivering Langsigtet energibesparelsespotentiale Den teknologiske udvikling Gældende og fremtidigt bygningsreglement Virkemidler og drivkræfter Hvordan ændres beboernes adfærd i den almene boligsektor? Viden og interesse blandt ejendomsfunktionærer Kommuner og Boligselskabernes Landsforening Boligorganisationerne Samarbejde og partnerskaber Finansiering og økonomi 84 OVERSIGT OVER FIGURER Figur 2.1 Evaluering af boligorganisationernes implementering af energiledelseselementer 14 Figur 2.2 Illustration af forvaltningsrevision og energiledelsen i den almene boligsektor 16 Figur 4.1 Beboerdemokratiet i boligorganisationerne 24 Figur 5.1 Boligafdelingernes samlede udgifter til el og varme til fællesarealer i forhold til de samlede udgifter, pct. 28 Figur 5.2 Årlig ændring i boligafdelingernes udgifter til el og varme på fællesarealer i forhold til den årlige udvikling i prisen på el, inkl. afgifter, pct. 28 Figur 5.3 Elforbrug i almene boliger, kwh /m 2, Figur 5.4 Elforbrug i almene boligafdelinger i stikprøven, kwh /m 2, Figur 5.5 Faktorer af betydning for elforbruget pr. kvadratmeter i den almene boligsektor, Figur 5.6 Fælles og individuelt elforbrug afhængigt af boligafdelingernes vaskefaciliteter, kwh /m 2, Figur 5.7 Varmeforbrug i almene boligafdelinger i stikprøven, kwh /m 2, Figur 5.8 Udvikling i varmeforbruget afhængigt af ejendommens byggeår, kwh /m 2 38 Figur 5.9 Faktorer af betydning for varmeforbruget i den almene boligsektor, Figur 5.10 Individuelt varmeforbrug efter ejendommens alder, kwh /m 2 40 Figur 6.1 Energibesparende foranstaltninger i den almene sektor efter type i pct. af alle investeringer, Figur 6.2 Kategorisering af energiprojekter efter størrelsen på den gennemsnitlige investeringssum pr. afdeling 46 Figur 6.3 Gennemsnitlige bruttoudgifter pr. lejemål ved energibesparende projekter i den almene boligsektor, kr. 46 Figur 6.4 Ændring i investeringssummerne mellem og , pct. 47 Figur 6.5 Forventede gennemsnitlige bruttoudgifter pr. afdeling i de kommende tre år, kr. 48 Figur 6.6 Forventet investering pr. lejemål de sidste tre år i forhold til de kommende tre år, kr. 48 SIDE 6 l 184

7 INDHOLD Figur 6.7 Mulige elementer i energiledelseskoncept 50 Figur 6.8 Eksempel på overordnet organisationsdiagram, udsnit af AL2bolig 52 Figur 6.9 Etableret energiledelse i boligorganisationen og boligafdelingerne 53 Figur 6.10 Afsætning af ressourcer til varetagelse af energiledelse i boligorganisationen og boligafdelingerne 53 Figur 6.11 Etablering af systematisk energistyring i boligorganisationen 55 Figur 6.12 Indsamling af el- og varmeforbrug på fællesarealer 56 Figur 6.13 Hvor ofte analyseres det registrerede energiforbrug? 57 Figur 6.14 Hvidevarer i lejemål, der ejes af boligafdelingerne 62 Figur 6.15 Sammenfatning af effektiv energiledelse 64 Figur 6.16 Eksempel på energiledelsesorganisation i en boligadministration 65 Figur 6.17 Forholdet mellem en energitjenestekontrakt og forskellige omkostninger 68 Figur 7.1 Sammenhæng mellem energiforbrug, udvikling, aktører og virkemidler 75 Figur 7.2 Kort- og langsigtede potentialer for varmebesparelser i boliger 76 Figur 7.3 Kort- og langsigtede potentialer for elbesparelser i boliger 77 Figur 7.4 Udvikling i bygningsreglementets energibestemmelser 78 Figur 8.1 Oversigt over data 87 Figur 8.2 Boligafdelinger i den samlede stikprøve fordelt på region i forhold til den faktiske fordeling, pct. 88 Figur 8.3 Boligafdelinger i den samlede stikprøve fordelt på boligformer i forhold til den faktiske fordeling 89 Figur 8.4 Hvad er din stilling i boligorganisationen? 112 Figur 8.5 Er der foretaget energibesparende foranstaltninger inden for de sidste 3 kalenderår? 112 Figur 8.6 Hvilke typer af energibesparende foranstaltninger er der implementeret? 113 Figur 8.7 I hvor høj grad er de anførte energibesparende foranstaltningsprojekter udført i forbindelse med andre bygge- /renoveringsprojekter? 113 Figur 8.8 Planlægger boligorganisationen /-afdelingerne at investere i energibesparende foranstaltninger inden for de næste 3 kalenderår? 114 Figur 8.9 Hvilke typer af energibesparende foranstaltninger påtænker boligorganisationen / -afdelingerne at iværksætte? 115 Figur 8.10 Har boligorganisationen /-afdelingerne en energiledelsesorganisation? 115 Figur 8.11 I hvor høj grad der er afsat ressourcer til varetagelse af energiledelse? 116 Figur 8.12 Er der en energiansvarlig i hhv. boligorganisationen og boligafdelingerne? 116 Figur 8.13 Er der etableret systematisk energistyring i boligorganisation /-afdelingerne? 117 Figur 8.14 Hvordan anvendes data om energiforbrug i boligorganisation /-afdelingen? 118 Figur 8.15 Hvor ofte analyseres det registrerede energiforbrug? 119 Figur 8.16 Hvilke apparater i de enkelte lejemål ejes af boligorganisationen /-afdelingerne? 120 Figur 8.17 Anvendes vedvarende energi til produktion af varme og el i boligorganisationen / afdelingerne? 121 Figur 8.18 Typer af vedvarende energikilder der er taget i anvendelse i boligorganisationen / -afdelingerne 121 OVERSIGT OVER TABELLER Tabel 6.1 Overblik over roller og ansvarsområder i en energiledelsesorganisation 65 Tabel 7.1 Gældende og mulige fremtidige energibestemmelser for nybyggeri af boliger i bygningsreglementet 79 Tabel 8.1 Energibesparende foranstaltninger og renoveringsprojekter 114 SIDE 7 l 184

8 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Tabel 8.2 Hvordan indsamles el- og varmeforbrug? 117 Tabel 8.3 Hvor ofte indsamles el- og varmeforbrug? 118 Tabel 8.4 I hvilket omfang forsøger boligorganisationen /-afdelingerne at påvirke beboernes adfærd på energiområdet? 119 Tabel 8.5 Indkøb og energimærkningsordning 120 SIDE 8 l 184

9 INDHOLD BILAG Bilag 1 Datagrundlag for del 1 85 Bilag 2 Metodebeskrivelser 91 Bilag 3 Litteratur 95 Bilag 4 Spørgeskema til surveyen 99 Bilag 5 Oversigt over resultater fra surveyen 109 Bilag 6 Interviewguide 122 Bilag 7 Referater fra casestudier 129 Bilag 8 Teknologisk udvikling 165 Bilag 9 Inspirationskatalog 174 SIDE 9 l 184

10 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 1. FORMÅL SIDE 10 l 184

11 FORMÅL 1. FORMÅL Denne rapport indeholder resultaterne fra Landsbyggefondens (LBFs) temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor, udført af Rambøll og Beierholm. Temaundersøgelsens formål er at give boligorganisationerne og boligafdelingerne relevant viden samt konkrete metoder og værktøjer, der kan anvendes i deres daglige arbejde med forvaltningsrevision på energiområdet. Rapporten beskriver energiforbruget samt bedste praksis inden for energiledelse i den almene boligsektor. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er der udarbejdet en række anbefalinger til energibesparende foranstaltninger i den almene boligsektor. Temaundersøgelsen består af tre dele. Den første del beskriver energiforbruget i den almene boligsektor. Mere specifikt analyseres boligafdelingernes el- og varmeforbrug i Derudover beskrives faktorer, som kan forklare det observerede forbrug, ligesom omfanget af besparelsespotentialerne på energiområdet belyses. Den anden del giver et overblik over konkrete energibesparende initiativer og investeringer i den almene boligsektor. Desuden beskrives status for arbejdet med energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet i boligorganisationerne og boligafdelingerne. Via identificering af bedste praksis og yderligere tiltag inspireres boligorganisationerne og boligafdelingerne til at arbejde effektivt med energiledelse og forvaltningsrevision. Den tredje del af temaundersøgelsen er en diskussion af barrierer og muligheder for udviklingsperspektiverne på energiområdet i den almene boligsektor. Som en del af temaundersøgelsen er der desuden blevet udarbejdet et inspirationskatalog, der lister en række konkrete forslag til, hvordan boligorganisationerne og boligafdelingerne får implementeret effektiv energiledelse. God energiledelse er en forudsætning for en optimeret drift og lavt energiforbrug i boligorganisationerne. I inspirationskataloget indgår endvidere to konkrete IT værktøjer, der kan anvendes i boligorganisationernes og boligafdelingernes arbejde med energiledelse, og derigennem opfyldelse af forvaltningsrevisionens krav om effektiv udnyttelse af ressourcerne. Benchmarkingværktøj: Her kan boligafdelingerne sammenligne deres energiforbrug med det gennemsnitlige forbrug i andre sammenlignelige boligafdelinger. Beregningsværktøjet: Her kan boligafdelingerne beregne de økonomiske konsekvenser af forskellige energibesparende foranstaltninger, givet ejendommenes karakteristika. Inspirationskataloget er et bilag til nærværende rapport, heri indgår også en kort præsentation og vejledning i brugen af IT-værktøjerne. SIDE 11 l 184

12 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2. SAMMENFATNING SIDE 12 l 184

13 SAMMENFATNING 2. SAMMENFATNING Temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor har belyst energiforbruget i den almene boligsektor og hvordan, den almene boligsektor forvalter energiområdet i forhold til forvaltningsrevisionens krav om produktivitet, sparsommelighed og effektivitet. Resultaterne er baseret på en omfattende indsamling af oplysninger om energiforbruget i den almene boligsektor blandt boligorganisationerne samt forsyningsselskaberne. Desuden er der gennemført en survey til belysning af den almene boligsektors investeringer i energibesparende foranstaltninger. Ligesom casestudier har givet et dybdegående indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse. 2.1 ENERGIFORBRUG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Baseret på energioplysninger fra en stikprøve bestående af i alt 926 boligafdelinger er det gennemsnitlige elforbrug pr. kvadratmenter estimeret til 36 kwh/m 2. Det gennemsnitlige varmeforbrug pr. kvadratmeter estimeres til 119 kwh/m 2. Energiforbruget afhænger af en række byggetekniske såvel som adfærdsbetonede forhold. Eksempelvis synes elforbruget at være påvirket af beboernes indkomst, mens bygningernes alder er en afgørende faktor for varmeforbruget. Især de byggetekniske forhold gør, at det er svært at foretage en vurdering af niveauet for energiforbruget i den almene sektor. F.eks. gennem en sammenligning med energiforbruget i den private boligsektor, idet en fair benchmarking forudsætter, at der kan tages højde for forskelle i boligerne og deres beboere i de to sektorer. Både varme- og elforbruget synes dog at ligge en anelse højere end tilsvarende estimater for den øvrige boligsektor og boligsektoren under ét. Beregninger viser ikke desto mindre, at der er et relativt stort besparelsespotentiale i den almene boligsektor og af samme omfang, som andre undersøgelser har fundet i boligsektoren generelt. Såfremt de mindre energieffektive boligafdelinger bliver lige så effektive som de bedste boligafdelinger kan både el- og varmeforbruget reduceres betydeligt. Omkostningerne forbundet med indfrielse af dette potentiale er dog ubekendte. Således kan et reduceret varmeforbrug kræve betydelige investeringer i eksempelvis merisolering af ejendommene og dermed ikke altid være rentabelt ud fra en totaløkonomisk betragtning. Da elforbruget primært er drevet af en række adfærdsmæssige forhold formodes det dog, at der på dette område relativt omkostningseffektivt kan spares adskillige kilowatttimer gennem målrettede indsatser mod beboernes forbrugsmønstre i forhold til el og varme. 2.2 ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER INVESTERINGER OG INITIATIVER At dømme efter en survey blandt boligorganisationerne tyder det på, at den almene boligsektor er i gang med at realisere nogle af disse potentialer. Således viser surveyens resultater, at der er foretaget betydelige investeringer i energibesparende foranstaltninger, spændende fra effektivisering af belysningen på fællesarealerne til gennemgribende isoleringsprojekter. Ca. halvdelen af de energibesparende foranstaltninger er sket i forbindelse med andre renoveringsprojekter, og boligorganisationerne tilkendegiver da også, at energiaspektet i overvejende grad overvejes i forbindelse med renoveringsprojekter. SIDE 13 l 184

14 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Investeringerne er i stor stil målrettet varmebesparende tiltag, hvor vinduesudskiftning /-renovering og merisolering er den type af projekter, der oftest investeres i. Investeringslysten i energibesparende foranstaltninger synes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år. De adspurgte boligorganisationer angiver således, at de forventer at øge den samlede investeringssum til energibesparende foranstaltninger inden for de næste tre år. ENERGILEDELSE I BOLIGORGANISATIONERNE Ni forskellige boligorganisationer har givet et kvalitativt indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse og forvaltningsrevision. Denne viden er suppleret med besvarelser fra surveyen om, i hvilken grad energiledelse er implementeret i organisationerne. Disse casestudier viser ikke et klart billede af, hvilke organisationskarakteristika, der er bestemmende for, hvordan der arbejdes med energiledelse. Studierne viser tværtimod, at der er stor forskel på struktur, kultur og prioritering på tværs af organisationsstørrelse, geografisk placering og boligtyper. Dog tegner der sig et billede af, at større organisationer i højere grad har etableret en tværgående energienhed, mens energiledelsen i mindre organisationer mere er forankret hos ildsjæle på forskellige niveauer. I en boligorganisation, hvor beboersammensætningen i overvejende grad er lavindkomstgrupper, er der relativt færre ressourcer til varetagelse af energiledelse og mindre beboeropbakning til gennemførelse af projekter, sammenlignet med en organisation, hvor beboerne er veluddannede og relativt velinformerede om energimæssige forhold. Nedenstående figur viser Rambølls overordnede vurdering af boligorganisationernes stade for implementering af de enkelte elementer i et typisk energiledelsessystem. 10 svarer til, at energiledelse er fuldt implementeret. FIGUR 2.1 EVALUERING AF BOLIGORGANISATIONERNES IMPLEMENTERING AF ENERGILEDELSESELEMENTER 1 Organisering Beboeradfærd Energirigtig projektering Forvaltningsrevision, strategi og politik Energistyring Godkendelse og finansiering af energispareprojekter Identificering af energispareprojekter Kompetencer og ressourcer 1 Diagrammet er et udtryk for en samlet vurdering af boligorganisationernes generelle stade for energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet. Vurderingen er foretaget af Rambøll ud fra dels casestudier og dels survey. SIDE 14 l 184

15 SAMMENFATNING Evalueringen er et udtryk for et samlet indtryk af casestudierne samt survey, hvorfor nogle organisationer er væsentligt længere fremme, end diagrammet udtrykker. Omvendt har andre organisationer ikke implementeret energiledelse i så stor udstrækning, som diagrammet indikerer. Casestudierne viste at flere organisationer i øjeblikket er i en udviklingsfase, hvor energiforbrug fremadrettet forventes at få mere vægt og større prioritering. Surveyens resultater viser, at de fleste af boligorganisationerne, hverken på boligorganisationsniveau eller i de enkle afdelinger, har en decideret energiledelsesorganisation. Når det er sagt, bør det dog også nævnes, at størstedelen af casestudierne har fokus på energieffektivisering, og at der ifølge surveyen i nogen udstrækning er afsat tilstrækkelige ressourcer til varetagelse af energiledelse. Boligorganisationerne har bortset fra få tilfælde som udgangspunkt hverken formuleret en energistrategi eller en energipolitik, og energiområdet er ikke i nogen tilfælde dækket af forvaltningsrevisionen. Generelt er sektoren præget af, at der er få formelle procedurer til at sikre arbejdsgangene med energiledelse på hvert niveau af organisationen. Idet flere af organisationerne er i en fase med strategiudvikling også indenfor energiområdet forventes en mere formaliseret politik og strategi indenfor området på den relativt korte bane. Både casestudier og survey viser at der er høj grad af energistyring i boligorganisationerne, hvor energidata registreres hver måned. Der anvendes i udbredt grad elektroniske energistyringsprogrammer. Energiforbrug bliver generelt evalueret, og variationer og uhensigtsmæssige forbrug opfanges i nogen grad. Dog kan energistyringen i flere cases godt gøres mere systematisk og konsekvent, hvorved data også i større udstrækning kan anvendes til at prioritere indsatsen for energiledelse. Casestudierne påviste, at kompetencer og ressourcer i ganske varierende grad er dækkende for varetagelse af energiledelse. Nogle organisationer har kompetencer og ressourcer på enkelte centrale niveauer, mens de i andre organisationer er mangelfuldt dækket. Energispareprojekter identificeres som hovedregel enten ved interne energigennemgange eller ved brug af eksterne konsulenter. Desuden gøres stor brug af energiselskabernes rådgivningsindsats og tilskudsordninger. Der er forskellige barrierer for gennemførelse af de identificerede energiprojekter, hvor økonomien sandsynligvis er den dominerende, idet nye forbedringsprojekter betyder huslejestigninger hos beboerne. I nogen grad bliver beboerne præsenteret for forventede besparelser i driftsudgifterne, hvilket der dog ikke altid er forståelse og accept for fra beboernes side. Forventede besparelser er forbundet med nogen grad af usikkerhed, og dybest set ved beboeren ikke, om besparelsen indtræder, før den kan ses på regningen. Surveyen viser, at størstedelen af boligorganisationerne har totaløkonomi med som parameter, når der projekteres og gennemføres renoverings- og byggeprojekter. Samtidig ses det, at den energirigtige projektering i høj grad bygger på sund fornuft og den enkelte projektleders personlige interesse og fokus. Der er altså generelt ingen formaliserede procedurer til at sikre, at alle løsninger synliggøres. Casestudier og survey indikerer at boligorganisationen og boligafdelingerne generelt ikke påtager sig en stor aktørrolle i forhold til holdningsbearbejdning af beboerne frem mod en mere energirigtig adfærd i det daglige. Enkelte cases opfordrer dog i mindre grad beboerne til at udvise mere energirigtig adfærd. Én større boligorganisation har ideer og planer om, hvordan ideen om bæredygtig adfærd i højere grad kan forankres lokalt, hvilket bl.a. inkluderer uddannelse af lokale energispareambassadører. SIDE 15 l 184

16 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR EFFEKTIV ENERGILEDELSE OG FORVALTNINGSREVISION PÅ ENERGIOMRÅDET Identificering og diskussion af effektiv energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet i boligorganisationerne er dels baseret på bedste praksis fra caseorganisationerne og dels Rambølls erfaringer fra andre sektorer suppleret med viden fra litteraturstudier. Samlet set ønskes herved at inspirere til en effektivisering af forretningsgangene i boligorganisationerne mht. energiledelse og energioptimering. De enkelte anbefalinger og inspirationsforslag er ikke nødvendigvis direkte anvendelige i alle organisationstyper. Tværtimod bør de ses som inspiration og skal derved tilpasses i den enkelte boligorganisations /-afdelings struktur og kultur. Effektiv energiledelse kan være et middel til at sikre forvaltningsrevisionens fremdrift indenfor energiområdet. Figur 2.2 viser samhørigheden mellem forvaltningsrevisionen og de enkelte delelementer i en effektiv energiledelse. FIGUR 2.2 ILLUSTRATION AF FORVALTNINGSREVISION OG ENERGILEDELSEN I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Organisering Beboeradfærd Strategi og politik Energirigtig projektering Identificering af energiprojekter Forvaltningsrevision på energiområdet Procedurer for energiledelse Effektiv energistyring Denne del af temaundersøgelsen rundes af med et eksempel på god forvaltningsrevision på energiområdet. Her beskrives, hvorledes benchmarking- og beregningsværktøjet kan anvendes i det daglige arbejde med handlingsplaner og opfølgning på specifikke målepunkter. Idéen er, at benchmarkingværktøjet skal give boligafdelingerne svar på, om der er et besparelsespotentiale i afdelingen. I inspirationskataloget findes relevante energibesparende foranstaltninger, hvorefter beregningsværktøjet kan bruges til at vurdere de økonomiske konsekvenser på baggrund heraf. 2.3 PERSPEKTIVERING Den sidste del af temaundersøgelsen er en perspektivering af potentialet for energibesparelser i den almene boligsektor. Her diskuteres realiseringen af besparelsespotentialet, der er markant på både det korte sigte, som første del af undersøgelsen ligeledes viste, og på det længere sigte. Tidligere studier vurderer, at der er samlede besparelsespotentialer på 51 pct. og 57 pct. for henholdsvis el- og varmeforbruget. Undersøgelserne baserer sig på en vurdering af den samlede boligmasse i SIDE 16 l 184

17 SAMMENFATNING Danmark, men selvom der er nogle variationer i boligtyperne, antages det, at det vurderede potentiale i stor udstrækning kan overføres til den almene sektor. Besparelsespotentialet inkluderer både de kort- og langsigtede besparelser og er derfor et udtryk for optimerede boligenheder. Energiforbruget kan reduceres, hvis den teknologiske udvikling fører til muligheder herfor. Der forventes en markant teknologisk udvikling på energiområdet på længere sigt, hvilket til dels motiveres af forventede strammere bygningsreglementer. Det er dog ikke nok, at der er en teknologisk udvikling. De enkelte aktører skal have interessen og viden om potentialet og muligheden. Og sidst, men ikke mindst, skal aktørerne motiveres til at ændre adfærd og til at investere i energibesparende foranstaltninger. Denne proces illustreres i diagrammet nedenfor. Interesse Viden Motivation Implementering Udfordringerne ligger altså i at få potentialerne realiseret. På det helt korte sigt drejer det sig om at få de forskellige aktører til at ændre adfærd i forhold til brug af energi. På det lange sigt drejer det sig om at fastholde den energirigtige adfærd, men også at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne, så der udvikles og markedsføres produkter med bl. a. meget lavere energiforbrug. Den almene boligsektor er samlet set storindkøbere og kan på den måde være med til at drive en udvikling ved bl.a. at øge deres efterspørgsel efter lavenergi apparater. Når det drejer sig om at få den enkelte aktør i den almene boligsektor til at ændre adfærd, står man overfor en række konkrete barrierer, som skal overvindes. Interessen for området skal vækkes, der skal frembringes viden om, hvordan man gør, og konkrete løsninger skal foreligge. Der skal være adgang til praktiske handlemuligheder, som ikke begrænser den enkelte i sin livsudfoldelse. Men selv om disse faktorer er på plads, er det i mange situationer ikke nok til at få folk til at handle. Derfor bliver muligheden for i tilgift at opnå en symbolgevinst vigtig. Her kan boligorganisationerne, BL m.fl. spille en rolle ved at brande energispareindsatsen, så den får en positiv symbolværdi for beboerne, boligafdelingerne og boligorganisationerne. SIDE 17 l 184

18 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 3. LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER SIDE 18 l 184

19 LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER 3. LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER KOMMENTARER TIL TEMAUNDERSØGELSE OM ENERGIFORBRUG OG BESPARELSES- TILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag er et led i opbygningen af en referenceramme med det formål at fremme omkostningsbevidsthed og effektiv forvaltning af energiområdet i de almene boligorganisationer. Undersøgelsen skal ses som en fortsættelse af de tidligere 3 gennemførte temaundersøgelser om hhv. henlæggelsessystemet og administrationsforhold mv. del I og del II om benchmarking. Temaundersøgelsen består dels af en afdækning af energiforbruget i den almene boligsektor, dels af en afdækning af energibesparende foranstaltninger og best practice inden for energiledelse i sektoren. Endelig perspektiveres mulighederne for nye fremtidige besparelsestiltag. I tilknytning hertil er udviklet et forslag til benchmark- og beregningsværktøj til belysning af energiforbrug, besparelsespotentialer samt konsekvenser heraf. Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2009 til december Grundet det meget korte tidsmæssige undersøgelsesforløb har det ikke været muligt at indhente fuldstændige opgørelser af energiforbruget i den almene sektor og undersøgelsens datagrundlag hviler således på stikprøver. Undersøgelsens konklusioner omkring energiforbruget og besparelsespotentialer bør nærmere undersøges, da beregningerne er baseret på et begrænset datagrundlag, som endvidere er behæftet med en vis usikkerhed. Det skal fremhæves, at de 9 boligorganisationer, som indgår i temaundersøgelsens casestudier repræsenterer såvel store som små afdelinger, øst og vest for Storebælt. De udvalgte casestudier kan ikke siges at være repræsentative for den almene sektor, men har til formål at give et kvalitativt indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse og forvaltningsrevision. Repræsentativiteten er søgt tilgodeset ved, at casestudierne ses i sammenhæng med de kvantitative oplysninger fra surveyen i undersøgelsen. Der er med undersøgelsen gennemført en første belysning af den almene boligsektors energiforbrug fordelt på hhv. individuelt og kollektivt afregnet el- og varmeforbrug, som giver et billede af det gennemsnitlige energiforbrug i den almene boligsektor. Det udviklede benchmarkværtøj i inspirationskataloget giver mulighed for at sammenligne energiforbruget på tværs af sektoren. Givet det begrænsede datagrundlag, som ligger til grund for værktøjet, og usikkerhederne forbundet med datagrundlaget, må det dog anvendes med en vis forsigtighed. Det skal desuden bemærkes, at stikprøven er baseret på energiforbrug i Undersøgelsen viser, at der alt andet lige fortsat eksisterer betydelige besparelsespotentialer for så vidt angår forbruget af el og varme i den almene boligsektor. Undersøgelsen giver en illustration af omfanget af disse, baseret på en beregning af energiforbruget, hvor alle afdelinger har et forbrug som de mest energieffektive afdelinger. Besparelsespotentialerne varierer afhængig af energitype og synes størst i de ældre bebyggelser, men også i nyere ejendomme vil det være relevant at følge udviklingen i energiforbruget. Desuden kan ny teknologi og viden åbne op for nye muligheder for at nedbringe energiforbruget. Undersøgelsen har vist, at der i disse år foretages betydelige investeringer i energibesparende foranstaltninger i den almene boligsektor. Det udviklede beregningsværktøj GreenBuild kan være et bidrag til at skabe overblik i de indledende vurderinger af alternative energibesparelsestiltag. Det skal bemærkes, at værktøjet er baseret på priser i SIDE 19 l 184

20 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Undersøgelsen har endvidere vist, at der er stor forskel på omfanget og karakteren af energiledelse i de enkelte boligorganisationer og identificerer en række bedste praksis og yderligere tiltag til effektiv energiledelse, herunder præsenteres et eksempel på forvaltningsrevision på energiområdet. Samlet set har Rambøll Management A/S med undersøgelsen indikeret store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor. Rambøll Management A /S understreger, at det anslåede besparelsespotentiale er behæftet med usikkerhed. Det skal herudover bemærkes, at den anvendte beregningsmetode ikke viser hvor stor en del af besparelsespotentialet, som det vil være rentabelt at udnytte ud fra en totaløkonomisk betragtning. Investeringsrammen ved gennemførelsen af potentialet er endvidere ikke belyst og er helt afhængig af, hvilke tiltag der gennemføres for at opnå besparelsen, herunder ikke mindst hvor meget der kan nås ved at motivere beboerne til energibesparelser, og hvor meget der kræver større investeringer i energibesparende foranstaltninger. Der indgår ikke overvejelser om totaløkonomien ved sådanne investeringer. Investeringsrammen afhænger endvidere af udviklingen i energipriser, udviklingen i myndighedskrav til bygningers energiforbrug, den tekniske udvikling, mv. Det er fondens opfattelse, at temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor og de udviklede værktøjer kan bruges af boligorganisationerne som et supplement til de øvrige ledelsesværktøjer, jf. dog forbeholdene givet det begrænsede datagrundlag. Ikke mindst i forbindelse med den fortsatte udvikling af arbejdet med forvaltningsrevision i boligorganisationerne. Der er anvisninger på konkrete værktøjer til at opstille energimålsætninger med ledsagende målepunkter til forvaltningsrevision, og rapporten kan derfor blive et praktisk inspirationskatalog. Endvidere kan analyserne og værktøjerne bidrage til den fremtidige styringsdialog i den almene boligsektor. SIDE 20 l 184

INSPIRATIONSKATALOG. SIDE 1 l 11

INSPIRATIONSKATALOG. SIDE 1 l 11 INSPIRATIONSKATALOG SIDE 1 l 11 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR INSPIRATIONSKATALOG I forbindelse med Landsbyggefondens temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab.

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab. Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Sorø Boligselskab Regnskabsårene 2011 og 2012 Dato: Den 14. november 2013 Kl.: 09.00-13.00 Sted: Sorø Stuen i Tinghuset på Torvet i Sorø Deltagere: Sorø

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 5 Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Boligafgiftsforhøjelse 3,25% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 721,88 kr./m² 23,48 kr./m²

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Almene boligorganisationer Budgetår 2016 Budgetperiode fra 01-01-2016 Budgetperiode til 31-12-2016 Budget for afdeling

Almene boligorganisationer Budgetår 2016 Budgetperiode fra 01-01-2016 Budgetperiode til 31-12-2016 Budget for afdeling Forside 1 Almene boligorganisationer år periode fra 01-01- periode til 31-12- for afdeling Boligorganisation Afdeling Tilsynsførende kommune Boligorganisationsnr. 259 LBF's afdelingsnr. 101 Kommunenr.

Læs mere

Godkendt af BO-VESTs bestyrelse den 27. maj 2010 KOMPETENCEAFKLARING. Rapport fra BO-VESTs kompetenceudvalg

Godkendt af BO-VESTs bestyrelse den 27. maj 2010 KOMPETENCEAFKLARING. Rapport fra BO-VESTs kompetenceudvalg KOMPETENCEAFKLARING Rapport fra BO-VESTs kompetenceudvalg Maj 2010 Indhold side Baggrund og formål.. 3 Formål.. 3 Rapportering 3 Udvalget 3 Indhold.. 3 Den almene administrationsorganisation BO-VEST 4

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal

Læs mere

Mål for alt. ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen. Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab

Mål for alt. ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen. Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab Mål for alt Vejen til professionel ledelse og forvaltning ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab Vejledning til alle medlemsorganisationer

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri Mødereferat Den 8. marts 2013 Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig Mødedato: 29. januar 2013 Mødetid: 10.00 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Tilstede fra Boligforeningen: Direktør Allan Søstrøm Økonomichef

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave LANDSBYGGEFONDEN 26. februar 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. HVILKE DATA INDGÅR?... 3 3. SÅDAN GØR DU... 4 2.1 Find tvillinger...

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

DIALOGMØDE DEN 21. JANUAR 2014

DIALOGMØDE DEN 21. JANUAR 2014 DIALOGMØDE DEN 21. JANUAR 2014 ORIENTERING FRA ADMINISTRATIONEN 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beboertilfredshed 2013 2011 2012 2013 2011 2012 2013 2011 2012 2013 2011 2012 2013 Boligkvalitet

Læs mere

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2 2 Godkendelse af referat...

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Karin Thomsen, udpeget af Domea May Houmann Vinie Larsen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Karin Thomsen, udpeget af Domea May Houmann Vinie Larsen Ballerup Boligselskab Referat af ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 18. august 2011, kl. 18.00 i bestyrelseslokalet i Bispevangen 12, st.th. Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

TIL BEBOERNE I AFDELING 68

TIL BEBOERNE I AFDELING 68 TIL BEBOERNE I AFDELING 68 VÆRSGO Her får du materiale til afdelingsmødet: Dagsorden Forretningsorden for afdelingsmødet Afdelingens driftsbudget 2016 Vedligeholdelsesopgaver 2016 Planlagt vedligeholdelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde. 26. februar 2014 kl. 19:00. i Beboerhuset, Ligustervænget 6 A

Ordinært afdelingsmøde. 26. februar 2014 kl. 19:00. i Beboerhuset, Ligustervænget 6 A den 19. februar 2014 Side 1 af 5 1705 BIG 1705 / Lejer 26-02-2014 19:00 26-02-2014 22:00 Til beboerne Hermed fremsendes endelig dagsorden for med følgende dagsorden: Ordinært afdelingsmøde 26. februar

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Drift af støttet byggeri

Drift af støttet byggeri Drift af støttet byggeri Aalborg Den 3 april 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger Støttet

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Kaare G. Graversen, Formand Helga Arildskov, Næstformand Lynge Andersen Lone Haue Bentsen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Kaare G. Graversen, Formand Helga Arildskov, Næstformand Lynge Andersen Lone Haue Bentsen Boligselskabet Domea Nørre-Snede Referat fra organisationsbestyrelsesmøde tirsdag den 9. juni 2015 kl. 14.00 Mødet blev holdt i Fælleslokalet på Plejecenter Bavnehøj, Nørre-Snede. Mødet blev holdt sammen

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311

Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311 Nygårdsvej 37-6700 Esbjerg - Telefon 76 13 50 50 Budget for 1. oktober 2014-30. september 2015 Afdeling 18 Ringparken V, Stengærdet, Stengårdsvej 9-311 Oplysninger om afdelingen: Antal boliglejemål: 206

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere