TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR"

Transkript

1 TEMAUNDERSØGELSE ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

2 TEMAUNDERSØGELSENS PARTER RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF EN PROJEKTGRUPPE BESTÅENDE AF : Rambøll Management A /S : Claus Andersen, projektleder Majbritt Jacobsen Rambøll Danmark A /S : Martha Sørensen Beierholm : Søren Vestergaard Pedersen I samarbejde med medarbejdere fra Landsbyggefonden : Birger R. Kristensen Evy Ivarsson Nielsen Rasmus Kofoed Pedersen

3 FORORD FORORD Hermed fremlægges resultaterne af Temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor. Temaundersøgelsen er den fjerde fra Landsbyggefonden. Fonden har mulighed for at afholde udgifter til eksterne temaundersøgelser af udvalgte områder indenfor forvaltning af alment byggeri. Temaundersøgelserne skal belyse den konkrete anvendelse af gældende regler i forskellige typer af almene boligorganisationer, og herved give bidrag til opbygning af en referenceramme for almen boligvirksomhed. Efter indhentning af tilbud blev Rambøll Management A /S udvalgt til at forestå undersøgelsen. Rambøll Management A /S bærer selv ansvaret for udmøntningen af opgaven, men fondens sekretariat har bidraget til drøftelser af flere aspekter. Landsbyggefonden takker de boligorganisationer, som velvilligt har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Landsbyggefonden, marts 2011 SIDE 3 l 184

4 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR INDHOLD INDHOLD SIDE 4 l 184

5 INDHOLD INDHOLD 1. Formål Sammenfatning Energiforbrug i den almene boligsektor Energibesparende foranstaltninger Perspektivering Landsbyggefondens kommentarer Organisatoriske og økonomiske rammer Beboerdemokrati Økonomiske rammer Del 1 : Energiforbrug i den almene boligsektor Boligafdelingernes udgifter til energi Energiforbruget Elforbrugets størrelse og sammensætning Faktorer af betydning for elforbruget Resultater fra andre undersøgelser Afgørende forhold for elforbruget i den almene boligsektor Besparelsespotentiale for elforbruget Varmeforbrug Varmeforbrugets størrelse og sammensætning Faktorer af betydning for varmeforbruget Afgørende forhold for varmeforbruget i den almene boligsektor Besparelsespotentiale for varmeforbruget Opsamling Del 2 : Energibesparende foranstaltninger Metode Investeringer og initiativer Typer af energibesparende projekter Investeringernes omfang Fremtidige energiprojekter Energiledelse i boligorganisationerne Introduktion til forvaltningsrevision og energiledelse Status på energiledelse Organisering Forvaltningsrevision, strategi, politik og procedurer Energistyring Kompetencer og ressourcer Identificering af energispareprojekter Godkendelse og finansiering af energispareprojekter Energimærkeordning (EMO) Energirigtig projektering Energirigtigt indkøb Beboeradfærd Effektiv energiledelse i boligorganisationerne Organisering Forvaltningsrevision, strategi, politik og procedurer 66 SIDE 5 l 184

6 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Energistyring Finansiering af energispareprojekter Identificering af energispareprojekter Udbudsmateriale til partnerskabsaftale og ESCO-aftaler Præsentation af forslag til energispareprojekter Energirigtig projektering Beboeradfærd Forvaltningsrevision på energiområdet Eksempler på forvaltningsrevision Del 3 : Perspektivering Langsigtet energibesparelsespotentiale Den teknologiske udvikling Gældende og fremtidigt bygningsreglement Virkemidler og drivkræfter Hvordan ændres beboernes adfærd i den almene boligsektor? Viden og interesse blandt ejendomsfunktionærer Kommuner og Boligselskabernes Landsforening Boligorganisationerne Samarbejde og partnerskaber Finansiering og økonomi 84 OVERSIGT OVER FIGURER Figur 2.1 Evaluering af boligorganisationernes implementering af energiledelseselementer 14 Figur 2.2 Illustration af forvaltningsrevision og energiledelsen i den almene boligsektor 16 Figur 4.1 Beboerdemokratiet i boligorganisationerne 24 Figur 5.1 Boligafdelingernes samlede udgifter til el og varme til fællesarealer i forhold til de samlede udgifter, pct. 28 Figur 5.2 Årlig ændring i boligafdelingernes udgifter til el og varme på fællesarealer i forhold til den årlige udvikling i prisen på el, inkl. afgifter, pct. 28 Figur 5.3 Elforbrug i almene boliger, kwh /m 2, Figur 5.4 Elforbrug i almene boligafdelinger i stikprøven, kwh /m 2, Figur 5.5 Faktorer af betydning for elforbruget pr. kvadratmeter i den almene boligsektor, Figur 5.6 Fælles og individuelt elforbrug afhængigt af boligafdelingernes vaskefaciliteter, kwh /m 2, Figur 5.7 Varmeforbrug i almene boligafdelinger i stikprøven, kwh /m 2, Figur 5.8 Udvikling i varmeforbruget afhængigt af ejendommens byggeår, kwh /m 2 38 Figur 5.9 Faktorer af betydning for varmeforbruget i den almene boligsektor, Figur 5.10 Individuelt varmeforbrug efter ejendommens alder, kwh /m 2 40 Figur 6.1 Energibesparende foranstaltninger i den almene sektor efter type i pct. af alle investeringer, Figur 6.2 Kategorisering af energiprojekter efter størrelsen på den gennemsnitlige investeringssum pr. afdeling 46 Figur 6.3 Gennemsnitlige bruttoudgifter pr. lejemål ved energibesparende projekter i den almene boligsektor, kr. 46 Figur 6.4 Ændring i investeringssummerne mellem og , pct. 47 Figur 6.5 Forventede gennemsnitlige bruttoudgifter pr. afdeling i de kommende tre år, kr. 48 Figur 6.6 Forventet investering pr. lejemål de sidste tre år i forhold til de kommende tre år, kr. 48 SIDE 6 l 184

7 INDHOLD Figur 6.7 Mulige elementer i energiledelseskoncept 50 Figur 6.8 Eksempel på overordnet organisationsdiagram, udsnit af AL2bolig 52 Figur 6.9 Etableret energiledelse i boligorganisationen og boligafdelingerne 53 Figur 6.10 Afsætning af ressourcer til varetagelse af energiledelse i boligorganisationen og boligafdelingerne 53 Figur 6.11 Etablering af systematisk energistyring i boligorganisationen 55 Figur 6.12 Indsamling af el- og varmeforbrug på fællesarealer 56 Figur 6.13 Hvor ofte analyseres det registrerede energiforbrug? 57 Figur 6.14 Hvidevarer i lejemål, der ejes af boligafdelingerne 62 Figur 6.15 Sammenfatning af effektiv energiledelse 64 Figur 6.16 Eksempel på energiledelsesorganisation i en boligadministration 65 Figur 6.17 Forholdet mellem en energitjenestekontrakt og forskellige omkostninger 68 Figur 7.1 Sammenhæng mellem energiforbrug, udvikling, aktører og virkemidler 75 Figur 7.2 Kort- og langsigtede potentialer for varmebesparelser i boliger 76 Figur 7.3 Kort- og langsigtede potentialer for elbesparelser i boliger 77 Figur 7.4 Udvikling i bygningsreglementets energibestemmelser 78 Figur 8.1 Oversigt over data 87 Figur 8.2 Boligafdelinger i den samlede stikprøve fordelt på region i forhold til den faktiske fordeling, pct. 88 Figur 8.3 Boligafdelinger i den samlede stikprøve fordelt på boligformer i forhold til den faktiske fordeling 89 Figur 8.4 Hvad er din stilling i boligorganisationen? 112 Figur 8.5 Er der foretaget energibesparende foranstaltninger inden for de sidste 3 kalenderår? 112 Figur 8.6 Hvilke typer af energibesparende foranstaltninger er der implementeret? 113 Figur 8.7 I hvor høj grad er de anførte energibesparende foranstaltningsprojekter udført i forbindelse med andre bygge- /renoveringsprojekter? 113 Figur 8.8 Planlægger boligorganisationen /-afdelingerne at investere i energibesparende foranstaltninger inden for de næste 3 kalenderår? 114 Figur 8.9 Hvilke typer af energibesparende foranstaltninger påtænker boligorganisationen / -afdelingerne at iværksætte? 115 Figur 8.10 Har boligorganisationen /-afdelingerne en energiledelsesorganisation? 115 Figur 8.11 I hvor høj grad der er afsat ressourcer til varetagelse af energiledelse? 116 Figur 8.12 Er der en energiansvarlig i hhv. boligorganisationen og boligafdelingerne? 116 Figur 8.13 Er der etableret systematisk energistyring i boligorganisation /-afdelingerne? 117 Figur 8.14 Hvordan anvendes data om energiforbrug i boligorganisation /-afdelingen? 118 Figur 8.15 Hvor ofte analyseres det registrerede energiforbrug? 119 Figur 8.16 Hvilke apparater i de enkelte lejemål ejes af boligorganisationen /-afdelingerne? 120 Figur 8.17 Anvendes vedvarende energi til produktion af varme og el i boligorganisationen / afdelingerne? 121 Figur 8.18 Typer af vedvarende energikilder der er taget i anvendelse i boligorganisationen / -afdelingerne 121 OVERSIGT OVER TABELLER Tabel 6.1 Overblik over roller og ansvarsområder i en energiledelsesorganisation 65 Tabel 7.1 Gældende og mulige fremtidige energibestemmelser for nybyggeri af boliger i bygningsreglementet 79 Tabel 8.1 Energibesparende foranstaltninger og renoveringsprojekter 114 SIDE 7 l 184

8 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Tabel 8.2 Hvordan indsamles el- og varmeforbrug? 117 Tabel 8.3 Hvor ofte indsamles el- og varmeforbrug? 118 Tabel 8.4 I hvilket omfang forsøger boligorganisationen /-afdelingerne at påvirke beboernes adfærd på energiområdet? 119 Tabel 8.5 Indkøb og energimærkningsordning 120 SIDE 8 l 184

9 INDHOLD BILAG Bilag 1 Datagrundlag for del 1 85 Bilag 2 Metodebeskrivelser 91 Bilag 3 Litteratur 95 Bilag 4 Spørgeskema til surveyen 99 Bilag 5 Oversigt over resultater fra surveyen 109 Bilag 6 Interviewguide 122 Bilag 7 Referater fra casestudier 129 Bilag 8 Teknologisk udvikling 165 Bilag 9 Inspirationskatalog 174 SIDE 9 l 184

10 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 1. FORMÅL SIDE 10 l 184

11 FORMÅL 1. FORMÅL Denne rapport indeholder resultaterne fra Landsbyggefondens (LBFs) temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor, udført af Rambøll og Beierholm. Temaundersøgelsens formål er at give boligorganisationerne og boligafdelingerne relevant viden samt konkrete metoder og værktøjer, der kan anvendes i deres daglige arbejde med forvaltningsrevision på energiområdet. Rapporten beskriver energiforbruget samt bedste praksis inden for energiledelse i den almene boligsektor. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er der udarbejdet en række anbefalinger til energibesparende foranstaltninger i den almene boligsektor. Temaundersøgelsen består af tre dele. Den første del beskriver energiforbruget i den almene boligsektor. Mere specifikt analyseres boligafdelingernes el- og varmeforbrug i Derudover beskrives faktorer, som kan forklare det observerede forbrug, ligesom omfanget af besparelsespotentialerne på energiområdet belyses. Den anden del giver et overblik over konkrete energibesparende initiativer og investeringer i den almene boligsektor. Desuden beskrives status for arbejdet med energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet i boligorganisationerne og boligafdelingerne. Via identificering af bedste praksis og yderligere tiltag inspireres boligorganisationerne og boligafdelingerne til at arbejde effektivt med energiledelse og forvaltningsrevision. Den tredje del af temaundersøgelsen er en diskussion af barrierer og muligheder for udviklingsperspektiverne på energiområdet i den almene boligsektor. Som en del af temaundersøgelsen er der desuden blevet udarbejdet et inspirationskatalog, der lister en række konkrete forslag til, hvordan boligorganisationerne og boligafdelingerne får implementeret effektiv energiledelse. God energiledelse er en forudsætning for en optimeret drift og lavt energiforbrug i boligorganisationerne. I inspirationskataloget indgår endvidere to konkrete IT værktøjer, der kan anvendes i boligorganisationernes og boligafdelingernes arbejde med energiledelse, og derigennem opfyldelse af forvaltningsrevisionens krav om effektiv udnyttelse af ressourcerne. Benchmarkingværktøj: Her kan boligafdelingerne sammenligne deres energiforbrug med det gennemsnitlige forbrug i andre sammenlignelige boligafdelinger. Beregningsværktøjet: Her kan boligafdelingerne beregne de økonomiske konsekvenser af forskellige energibesparende foranstaltninger, givet ejendommenes karakteristika. Inspirationskataloget er et bilag til nærværende rapport, heri indgår også en kort præsentation og vejledning i brugen af IT-værktøjerne. SIDE 11 l 184

12 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2. SAMMENFATNING SIDE 12 l 184

13 SAMMENFATNING 2. SAMMENFATNING Temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor har belyst energiforbruget i den almene boligsektor og hvordan, den almene boligsektor forvalter energiområdet i forhold til forvaltningsrevisionens krav om produktivitet, sparsommelighed og effektivitet. Resultaterne er baseret på en omfattende indsamling af oplysninger om energiforbruget i den almene boligsektor blandt boligorganisationerne samt forsyningsselskaberne. Desuden er der gennemført en survey til belysning af den almene boligsektors investeringer i energibesparende foranstaltninger. Ligesom casestudier har givet et dybdegående indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse. 2.1 ENERGIFORBRUG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Baseret på energioplysninger fra en stikprøve bestående af i alt 926 boligafdelinger er det gennemsnitlige elforbrug pr. kvadratmenter estimeret til 36 kwh/m 2. Det gennemsnitlige varmeforbrug pr. kvadratmeter estimeres til 119 kwh/m 2. Energiforbruget afhænger af en række byggetekniske såvel som adfærdsbetonede forhold. Eksempelvis synes elforbruget at være påvirket af beboernes indkomst, mens bygningernes alder er en afgørende faktor for varmeforbruget. Især de byggetekniske forhold gør, at det er svært at foretage en vurdering af niveauet for energiforbruget i den almene sektor. F.eks. gennem en sammenligning med energiforbruget i den private boligsektor, idet en fair benchmarking forudsætter, at der kan tages højde for forskelle i boligerne og deres beboere i de to sektorer. Både varme- og elforbruget synes dog at ligge en anelse højere end tilsvarende estimater for den øvrige boligsektor og boligsektoren under ét. Beregninger viser ikke desto mindre, at der er et relativt stort besparelsespotentiale i den almene boligsektor og af samme omfang, som andre undersøgelser har fundet i boligsektoren generelt. Såfremt de mindre energieffektive boligafdelinger bliver lige så effektive som de bedste boligafdelinger kan både el- og varmeforbruget reduceres betydeligt. Omkostningerne forbundet med indfrielse af dette potentiale er dog ubekendte. Således kan et reduceret varmeforbrug kræve betydelige investeringer i eksempelvis merisolering af ejendommene og dermed ikke altid være rentabelt ud fra en totaløkonomisk betragtning. Da elforbruget primært er drevet af en række adfærdsmæssige forhold formodes det dog, at der på dette område relativt omkostningseffektivt kan spares adskillige kilowatttimer gennem målrettede indsatser mod beboernes forbrugsmønstre i forhold til el og varme. 2.2 ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER INVESTERINGER OG INITIATIVER At dømme efter en survey blandt boligorganisationerne tyder det på, at den almene boligsektor er i gang med at realisere nogle af disse potentialer. Således viser surveyens resultater, at der er foretaget betydelige investeringer i energibesparende foranstaltninger, spændende fra effektivisering af belysningen på fællesarealerne til gennemgribende isoleringsprojekter. Ca. halvdelen af de energibesparende foranstaltninger er sket i forbindelse med andre renoveringsprojekter, og boligorganisationerne tilkendegiver da også, at energiaspektet i overvejende grad overvejes i forbindelse med renoveringsprojekter. SIDE 13 l 184

14 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Investeringerne er i stor stil målrettet varmebesparende tiltag, hvor vinduesudskiftning /-renovering og merisolering er den type af projekter, der oftest investeres i. Investeringslysten i energibesparende foranstaltninger synes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år. De adspurgte boligorganisationer angiver således, at de forventer at øge den samlede investeringssum til energibesparende foranstaltninger inden for de næste tre år. ENERGILEDELSE I BOLIGORGANISATIONERNE Ni forskellige boligorganisationer har givet et kvalitativt indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse og forvaltningsrevision. Denne viden er suppleret med besvarelser fra surveyen om, i hvilken grad energiledelse er implementeret i organisationerne. Disse casestudier viser ikke et klart billede af, hvilke organisationskarakteristika, der er bestemmende for, hvordan der arbejdes med energiledelse. Studierne viser tværtimod, at der er stor forskel på struktur, kultur og prioritering på tværs af organisationsstørrelse, geografisk placering og boligtyper. Dog tegner der sig et billede af, at større organisationer i højere grad har etableret en tværgående energienhed, mens energiledelsen i mindre organisationer mere er forankret hos ildsjæle på forskellige niveauer. I en boligorganisation, hvor beboersammensætningen i overvejende grad er lavindkomstgrupper, er der relativt færre ressourcer til varetagelse af energiledelse og mindre beboeropbakning til gennemførelse af projekter, sammenlignet med en organisation, hvor beboerne er veluddannede og relativt velinformerede om energimæssige forhold. Nedenstående figur viser Rambølls overordnede vurdering af boligorganisationernes stade for implementering af de enkelte elementer i et typisk energiledelsessystem. 10 svarer til, at energiledelse er fuldt implementeret. FIGUR 2.1 EVALUERING AF BOLIGORGANISATIONERNES IMPLEMENTERING AF ENERGILEDELSESELEMENTER 1 Organisering Beboeradfærd Energirigtig projektering Forvaltningsrevision, strategi og politik Energistyring Godkendelse og finansiering af energispareprojekter Identificering af energispareprojekter Kompetencer og ressourcer 1 Diagrammet er et udtryk for en samlet vurdering af boligorganisationernes generelle stade for energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet. Vurderingen er foretaget af Rambøll ud fra dels casestudier og dels survey. SIDE 14 l 184

15 SAMMENFATNING Evalueringen er et udtryk for et samlet indtryk af casestudierne samt survey, hvorfor nogle organisationer er væsentligt længere fremme, end diagrammet udtrykker. Omvendt har andre organisationer ikke implementeret energiledelse i så stor udstrækning, som diagrammet indikerer. Casestudierne viste at flere organisationer i øjeblikket er i en udviklingsfase, hvor energiforbrug fremadrettet forventes at få mere vægt og større prioritering. Surveyens resultater viser, at de fleste af boligorganisationerne, hverken på boligorganisationsniveau eller i de enkle afdelinger, har en decideret energiledelsesorganisation. Når det er sagt, bør det dog også nævnes, at størstedelen af casestudierne har fokus på energieffektivisering, og at der ifølge surveyen i nogen udstrækning er afsat tilstrækkelige ressourcer til varetagelse af energiledelse. Boligorganisationerne har bortset fra få tilfælde som udgangspunkt hverken formuleret en energistrategi eller en energipolitik, og energiområdet er ikke i nogen tilfælde dækket af forvaltningsrevisionen. Generelt er sektoren præget af, at der er få formelle procedurer til at sikre arbejdsgangene med energiledelse på hvert niveau af organisationen. Idet flere af organisationerne er i en fase med strategiudvikling også indenfor energiområdet forventes en mere formaliseret politik og strategi indenfor området på den relativt korte bane. Både casestudier og survey viser at der er høj grad af energistyring i boligorganisationerne, hvor energidata registreres hver måned. Der anvendes i udbredt grad elektroniske energistyringsprogrammer. Energiforbrug bliver generelt evalueret, og variationer og uhensigtsmæssige forbrug opfanges i nogen grad. Dog kan energistyringen i flere cases godt gøres mere systematisk og konsekvent, hvorved data også i større udstrækning kan anvendes til at prioritere indsatsen for energiledelse. Casestudierne påviste, at kompetencer og ressourcer i ganske varierende grad er dækkende for varetagelse af energiledelse. Nogle organisationer har kompetencer og ressourcer på enkelte centrale niveauer, mens de i andre organisationer er mangelfuldt dækket. Energispareprojekter identificeres som hovedregel enten ved interne energigennemgange eller ved brug af eksterne konsulenter. Desuden gøres stor brug af energiselskabernes rådgivningsindsats og tilskudsordninger. Der er forskellige barrierer for gennemførelse af de identificerede energiprojekter, hvor økonomien sandsynligvis er den dominerende, idet nye forbedringsprojekter betyder huslejestigninger hos beboerne. I nogen grad bliver beboerne præsenteret for forventede besparelser i driftsudgifterne, hvilket der dog ikke altid er forståelse og accept for fra beboernes side. Forventede besparelser er forbundet med nogen grad af usikkerhed, og dybest set ved beboeren ikke, om besparelsen indtræder, før den kan ses på regningen. Surveyen viser, at størstedelen af boligorganisationerne har totaløkonomi med som parameter, når der projekteres og gennemføres renoverings- og byggeprojekter. Samtidig ses det, at den energirigtige projektering i høj grad bygger på sund fornuft og den enkelte projektleders personlige interesse og fokus. Der er altså generelt ingen formaliserede procedurer til at sikre, at alle løsninger synliggøres. Casestudier og survey indikerer at boligorganisationen og boligafdelingerne generelt ikke påtager sig en stor aktørrolle i forhold til holdningsbearbejdning af beboerne frem mod en mere energirigtig adfærd i det daglige. Enkelte cases opfordrer dog i mindre grad beboerne til at udvise mere energirigtig adfærd. Én større boligorganisation har ideer og planer om, hvordan ideen om bæredygtig adfærd i højere grad kan forankres lokalt, hvilket bl.a. inkluderer uddannelse af lokale energispareambassadører. SIDE 15 l 184

16 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR EFFEKTIV ENERGILEDELSE OG FORVALTNINGSREVISION PÅ ENERGIOMRÅDET Identificering og diskussion af effektiv energiledelse og forvaltningsrevision på energiområdet i boligorganisationerne er dels baseret på bedste praksis fra caseorganisationerne og dels Rambølls erfaringer fra andre sektorer suppleret med viden fra litteraturstudier. Samlet set ønskes herved at inspirere til en effektivisering af forretningsgangene i boligorganisationerne mht. energiledelse og energioptimering. De enkelte anbefalinger og inspirationsforslag er ikke nødvendigvis direkte anvendelige i alle organisationstyper. Tværtimod bør de ses som inspiration og skal derved tilpasses i den enkelte boligorganisations /-afdelings struktur og kultur. Effektiv energiledelse kan være et middel til at sikre forvaltningsrevisionens fremdrift indenfor energiområdet. Figur 2.2 viser samhørigheden mellem forvaltningsrevisionen og de enkelte delelementer i en effektiv energiledelse. FIGUR 2.2 ILLUSTRATION AF FORVALTNINGSREVISION OG ENERGILEDELSEN I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Organisering Beboeradfærd Strategi og politik Energirigtig projektering Identificering af energiprojekter Forvaltningsrevision på energiområdet Procedurer for energiledelse Effektiv energistyring Denne del af temaundersøgelsen rundes af med et eksempel på god forvaltningsrevision på energiområdet. Her beskrives, hvorledes benchmarking- og beregningsværktøjet kan anvendes i det daglige arbejde med handlingsplaner og opfølgning på specifikke målepunkter. Idéen er, at benchmarkingværktøjet skal give boligafdelingerne svar på, om der er et besparelsespotentiale i afdelingen. I inspirationskataloget findes relevante energibesparende foranstaltninger, hvorefter beregningsværktøjet kan bruges til at vurdere de økonomiske konsekvenser på baggrund heraf. 2.3 PERSPEKTIVERING Den sidste del af temaundersøgelsen er en perspektivering af potentialet for energibesparelser i den almene boligsektor. Her diskuteres realiseringen af besparelsespotentialet, der er markant på både det korte sigte, som første del af undersøgelsen ligeledes viste, og på det længere sigte. Tidligere studier vurderer, at der er samlede besparelsespotentialer på 51 pct. og 57 pct. for henholdsvis el- og varmeforbruget. Undersøgelserne baserer sig på en vurdering af den samlede boligmasse i SIDE 16 l 184

17 SAMMENFATNING Danmark, men selvom der er nogle variationer i boligtyperne, antages det, at det vurderede potentiale i stor udstrækning kan overføres til den almene sektor. Besparelsespotentialet inkluderer både de kort- og langsigtede besparelser og er derfor et udtryk for optimerede boligenheder. Energiforbruget kan reduceres, hvis den teknologiske udvikling fører til muligheder herfor. Der forventes en markant teknologisk udvikling på energiområdet på længere sigt, hvilket til dels motiveres af forventede strammere bygningsreglementer. Det er dog ikke nok, at der er en teknologisk udvikling. De enkelte aktører skal have interessen og viden om potentialet og muligheden. Og sidst, men ikke mindst, skal aktørerne motiveres til at ændre adfærd og til at investere i energibesparende foranstaltninger. Denne proces illustreres i diagrammet nedenfor. Interesse Viden Motivation Implementering Udfordringerne ligger altså i at få potentialerne realiseret. På det helt korte sigt drejer det sig om at få de forskellige aktører til at ændre adfærd i forhold til brug af energi. På det lange sigt drejer det sig om at fastholde den energirigtige adfærd, men også at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne, så der udvikles og markedsføres produkter med bl. a. meget lavere energiforbrug. Den almene boligsektor er samlet set storindkøbere og kan på den måde være med til at drive en udvikling ved bl.a. at øge deres efterspørgsel efter lavenergi apparater. Når det drejer sig om at få den enkelte aktør i den almene boligsektor til at ændre adfærd, står man overfor en række konkrete barrierer, som skal overvindes. Interessen for området skal vækkes, der skal frembringes viden om, hvordan man gør, og konkrete løsninger skal foreligge. Der skal være adgang til praktiske handlemuligheder, som ikke begrænser den enkelte i sin livsudfoldelse. Men selv om disse faktorer er på plads, er det i mange situationer ikke nok til at få folk til at handle. Derfor bliver muligheden for i tilgift at opnå en symbolgevinst vigtig. Her kan boligorganisationerne, BL m.fl. spille en rolle ved at brande energispareindsatsen, så den får en positiv symbolværdi for beboerne, boligafdelingerne og boligorganisationerne. SIDE 17 l 184

18 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 3. LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER SIDE 18 l 184

19 LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER 3. LANDSBYGGEFONDENS KOMMENTARER KOMMENTARER TIL TEMAUNDERSØGELSE OM ENERGIFORBRUG OG BESPARELSES- TILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag er et led i opbygningen af en referenceramme med det formål at fremme omkostningsbevidsthed og effektiv forvaltning af energiområdet i de almene boligorganisationer. Undersøgelsen skal ses som en fortsættelse af de tidligere 3 gennemførte temaundersøgelser om hhv. henlæggelsessystemet og administrationsforhold mv. del I og del II om benchmarking. Temaundersøgelsen består dels af en afdækning af energiforbruget i den almene boligsektor, dels af en afdækning af energibesparende foranstaltninger og best practice inden for energiledelse i sektoren. Endelig perspektiveres mulighederne for nye fremtidige besparelsestiltag. I tilknytning hertil er udviklet et forslag til benchmark- og beregningsværktøj til belysning af energiforbrug, besparelsespotentialer samt konsekvenser heraf. Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2009 til december Grundet det meget korte tidsmæssige undersøgelsesforløb har det ikke været muligt at indhente fuldstændige opgørelser af energiforbruget i den almene sektor og undersøgelsens datagrundlag hviler således på stikprøver. Undersøgelsens konklusioner omkring energiforbruget og besparelsespotentialer bør nærmere undersøges, da beregningerne er baseret på et begrænset datagrundlag, som endvidere er behæftet med en vis usikkerhed. Det skal fremhæves, at de 9 boligorganisationer, som indgår i temaundersøgelsens casestudier repræsenterer såvel store som små afdelinger, øst og vest for Storebælt. De udvalgte casestudier kan ikke siges at være repræsentative for den almene sektor, men har til formål at give et kvalitativt indblik i boligorganisationernes arbejde med energiledelse og forvaltningsrevision. Repræsentativiteten er søgt tilgodeset ved, at casestudierne ses i sammenhæng med de kvantitative oplysninger fra surveyen i undersøgelsen. Der er med undersøgelsen gennemført en første belysning af den almene boligsektors energiforbrug fordelt på hhv. individuelt og kollektivt afregnet el- og varmeforbrug, som giver et billede af det gennemsnitlige energiforbrug i den almene boligsektor. Det udviklede benchmarkværtøj i inspirationskataloget giver mulighed for at sammenligne energiforbruget på tværs af sektoren. Givet det begrænsede datagrundlag, som ligger til grund for værktøjet, og usikkerhederne forbundet med datagrundlaget, må det dog anvendes med en vis forsigtighed. Det skal desuden bemærkes, at stikprøven er baseret på energiforbrug i Undersøgelsen viser, at der alt andet lige fortsat eksisterer betydelige besparelsespotentialer for så vidt angår forbruget af el og varme i den almene boligsektor. Undersøgelsen giver en illustration af omfanget af disse, baseret på en beregning af energiforbruget, hvor alle afdelinger har et forbrug som de mest energieffektive afdelinger. Besparelsespotentialerne varierer afhængig af energitype og synes størst i de ældre bebyggelser, men også i nyere ejendomme vil det være relevant at følge udviklingen i energiforbruget. Desuden kan ny teknologi og viden åbne op for nye muligheder for at nedbringe energiforbruget. Undersøgelsen har vist, at der i disse år foretages betydelige investeringer i energibesparende foranstaltninger i den almene boligsektor. Det udviklede beregningsværktøj GreenBuild kan være et bidrag til at skabe overblik i de indledende vurderinger af alternative energibesparelsestiltag. Det skal bemærkes, at værktøjet er baseret på priser i SIDE 19 l 184

20 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Undersøgelsen har endvidere vist, at der er stor forskel på omfanget og karakteren af energiledelse i de enkelte boligorganisationer og identificerer en række bedste praksis og yderligere tiltag til effektiv energiledelse, herunder præsenteres et eksempel på forvaltningsrevision på energiområdet. Samlet set har Rambøll Management A/S med undersøgelsen indikeret store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor. Rambøll Management A /S understreger, at det anslåede besparelsespotentiale er behæftet med usikkerhed. Det skal herudover bemærkes, at den anvendte beregningsmetode ikke viser hvor stor en del af besparelsespotentialet, som det vil være rentabelt at udnytte ud fra en totaløkonomisk betragtning. Investeringsrammen ved gennemførelsen af potentialet er endvidere ikke belyst og er helt afhængig af, hvilke tiltag der gennemføres for at opnå besparelsen, herunder ikke mindst hvor meget der kan nås ved at motivere beboerne til energibesparelser, og hvor meget der kræver større investeringer i energibesparende foranstaltninger. Der indgår ikke overvejelser om totaløkonomien ved sådanne investeringer. Investeringsrammen afhænger endvidere af udviklingen i energipriser, udviklingen i myndighedskrav til bygningers energiforbrug, den tekniske udvikling, mv. Det er fondens opfattelse, at temaundersøgelsen om energiforbrug og besparelsestiltag i den almene boligsektor og de udviklede værktøjer kan bruges af boligorganisationerne som et supplement til de øvrige ledelsesværktøjer, jf. dog forbeholdene givet det begrænsede datagrundlag. Ikke mindst i forbindelse med den fortsatte udvikling af arbejdet med forvaltningsrevision i boligorganisationerne. Der er anvisninger på konkrete værktøjer til at opstille energimålsætninger med ledsagende målepunkter til forvaltningsrevision, og rapporten kan derfor blive et praktisk inspirationskatalog. Endvidere kan analyserne og værktøjerne bidrage til den fremtidige styringsdialog i den almene boligsektor. SIDE 20 l 184

INSPIRATIONSKATALOG. SIDE 1 l 11

INSPIRATIONSKATALOG. SIDE 1 l 11 INSPIRATIONSKATALOG SIDE 1 l 11 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESTILTAG I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR INSPIRATIONSKATALOG I forbindelse med Landsbyggefondens temaundersøgelse om energiforbrug og besparelsestiltag

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015 STATISTIK - og udgiftsstatistik - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse

Læs mere

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med.

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. BUDGET 2016 Afd. 33 DELTA HOUSE Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. Organisationsbestyrelsen har

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 En status på mødeafholdelser siden repræsentantskabsmødet i november 2014 er et repræsentantskabsmøde, 5 hovedbestyrelsesmøder.

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund Regnskabsårene 2011 og 2012

Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund Regnskabsårene 2011 og 2012 Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Boligforeningen Dianalund Regnskabsårene 2011 og 2012 Dato: Den 13. november 2013 Kl.: 0900-1300 Sted: Sorø Rådhus, lokale 273 Deltagere: Boligforeningen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Forside. Afdeling. Afdeling 010 - Lykkesholms Allé

Forside. Afdeling. Afdeling 010 - Lykkesholms Allé Forside Afdeling Afdeling 010 - Lykkesholms Allé 30. juni 2014 Budget for 2015 Afdeling 010 - Lykkesholms Allé BOLIGFORENING AFDELING TILSYNSFØRENDE KOMMUNE LBF-Boligorganisationsnr. 715 LBF-afdelingsnr.

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave LANDSBYGGEFONDEN 26. februar 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. HVILKE DATA INDGÅR?... 3 3. SÅDAN GØR DU... 4 2.1 Find tvillinger...

Læs mere

Boligselskabet BSB Egebjerg

Boligselskabet BSB Egebjerg Boligselskabet BSB Egebjerg Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 3. juni 2013 kl. 16.00 i Domea, Mølmarksvej 155, 5700 Svendborg Dagsorden: 1 Boligselskabet BSB Egebjerg... 2 1.1 Orientering

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2013 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2012 og budgettal

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien AlmenBolig+ - Beboermøde I Enebærstien Velkommen! - v/ Kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab Program for beboermøde d. 13. oktober 2011 1. Velkomst v/kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab 2. Status på byggeprojekt

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013 Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941 Regnskabstal for 2013 LBF-nr. 117 Navn: Andelsboligforeningen af 1941 Ringsted Antal lejemål i alt:c54 Fordelt på typer: Almene boliger Almene

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 5 Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Boligafgiftsforhøjelse 3,25% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 721,88 kr./m² 23,48 kr./m²

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015 1 Deltagere: Lægeforeningens Boliger: Alex F. Rasmussen, Peter Jørgensen og Jens Corfitzen FA09: Lone Lund-Rasmussen og Kasper Nørballe Københavns Kommune: Teknik- og Miljøforvaltningen: Jørgen Stein,

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab.

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab. Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Sorø Boligselskab Regnskabsårene 2011 og 2012 Dato: Den 14. november 2013 Kl.: 09.00-13.00 Sted: Sorø Stuen i Tinghuset på Torvet i Sorø Deltagere: Sorø

Læs mere

SILKEBORG BOLIGSELSKAB

SILKEBORG BOLIGSELSKAB SILKEBORG BOLIGSELSKAB Budget for året 2017 Godkendt af hovedbestyrelse 15.8.2016 Ejendommens beligenhed: Haraldsvej 4, lejl. 1-8 8600 Silkeborg Antal lejemål: 8 Antal m²: 536 Budgettet viser en samlet

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2015 Afdeling 7 Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag til budget. Afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet fsb regnskab miljøberetning Klimaændringer og energiforbrug står fortsat højt på dagsordenen i fsb, og med god grund. Mange af boligafdelingerne er opført i første halvdel af forrige århundrede. Derfor

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen indeholder projektbeskrivelser for de miljøindsatser, som ønskes igangsat, videreført eller gennemført i administrationen og de

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj. LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj. LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016 Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. HVILKE DATA INDGÅR?... 3 3. SÅDAN GØR DU... 4 2.1 Find tvillinger...

Læs mere

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk HANDLEPLAN 2016-2018 Indsatser på baggrund af Målsætnings- og Handleplan godkendt af Repræsentantskabet i Boligkontoret Fredericia på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 19. november 2015 Vesterbrogade

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere