Notat til Grønlands. Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq August 2015
|
|
- Rasmus Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq August 2015
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Analysens formål Afgræsning og forudsætninger Samarbejde mellem Deloitte og BDO 6 3. Sammenfatning 7 4. Indhold og metode Rammerne for analysen Indledende spørgsmål til afklaring Beskrivelse af opgaveløsningen Analyse af indtægtsgrundlaget Analyse af driftsudgifter Bodeling - aktiver og passiver Analyse af transaktionsomkostninger Rammevilkår for de to nye kommuner Kommunens opdeling Analyse af rammevilkårene Demografi Uddannelse Skattepligtig indkomst Erhvervsstruktur Arbejdsstyrke og ledighed Offentlig hjælp Opsummering Analyseresultater Indledende betragtninger Igangværende initiativer Budget - overblik Indtægtsgrundlag Skatter Udligning Tilskud Finansielle poster 33
3 6.5. Andre indtægter Driftsudgifter Udgifter til politisk ledelse (HA10) Udgifter til administration (HA11-18) Udgifter til fagområderne Anlægsudgifter Medarbejdere Bodeling Balance Anlægsudgifter Transaktionsomkostninger Strategi Konklusion på analysen Vurderinger Demokrati De nye kommuners bæredygtighed Strukturudvalgets pejlemærker Faglig bæredygtighed Afledte konsekvenser for andre offentlige myndigheder 52
4 1. Indledning Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet at iværksætte en analyse af konsekvenserne af en mulig deling af Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. Analysen er udført af Deloitte for så vidt angår Kommuneqarfik Sermersooq. BDO har gennemført en tilsvarende analyse af Qaasuitsup Kommunia. Disse to analyser omfatter de økonomiske og administrative konsekvenser af en eventuel deling af kommunerne. Sideløbende arbejdes der med analyser af lokaldemokratiet i kommunerne, og hvordan dette fremadrettet kan styrkes. Det understreges, at der ikke på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om, hvorvidt der skal ske kommunedeling, hverken ift. Qaasuitsup Kommunia eller Kommuneqarfik Sermersooq. Der er således tale om en indledende analyse, der skal belyse nogle umiddelbare konsekvenser, såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at foretage en kommunedeling. Undersøgelserne indgår i koalitionsaftalen af 4. december I Qaasuitsup Kommunia er borgernes holdning til en opdeling kommet til udtryk i en vejledende folkeafstemning, hvor et flertal af borgerne har udtryk ønske om en opdeling af kommunen. I Kommuneqarfik Sermersooq er borgernes holdning alene kommet til udtryk ved en underskiftsindsamling, hvor et antal borgere i Tasiilaq ved deres underskrift har givet udtryk for et ønske om en opdeling af kommunen i en Vest og Øst kommune. Hensigten med de økonomiske og administrative analyser er at tilvejebringe et grundlag for de fremtidige drøftelser af den kommunale struktur, og herunder drøftelserne om den fremtidige opgavevaretagelse. De økonomiske og administrative analyser tager dels udgangspunkt i de data, der lå til grund for evalueringen af strukturreformen, samt en opdatering af samme data. Dertil kommer en række interviews med politiske og administrative nøglepersoner, både i kommunerne og i Selvstyret. 4 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
5 2. Analysens formål For at forholde sig til udgifter og gevinster ved en opdeling af en eller flere kommuner, kræves klare forudsætninger og forventet tidshorisont. Formålet med analysen har således været at afdække: økonomiske og administrative udgifter og gevinster i den nuværende kommunestruktur, forventede udgifter og gevinster i en opdelt kommunestruktur eventuelle direkte og indirekte transaktionsomkostninger, der må forventes, ved at ændre kommunestrukturen For analysen vedrørende Kommuneqarfik Sermersooq er formålet således at afdække udgifter og gevinster ved en opdeling af kommunen i to nye kommuner. For analysen vedrørende Qaasuitsup Kommunia er formålet således at afdække udgifter og gevinster ved en opdeling af kommunen i tre nye kommuner Afgræsning og forudsætninger En analyse, der beskæftiger sig med udgifter og gevinster ved eventuelle kommunedelinger, er underlagt den grundlæggende usikkerhed, at begge dele i meget høj grad afhænger af de politiske og administrative beslutninger, der træffes efter en deling er gennemført. Derfor kan det være svært at tegne et præcist billede af den kommunale økonomi og administration med udgangspunkt i viden om, hvordan de nuværende kommuner drives. Med det formål at minimere disse usikkerheder, er det besluttet, at analysen tager udgangspunkt i regnskab Bodelingen såvel som estimeringen af merudgifter foretages således på baggrund af de faktiske udgifter i Målet med analysen er at give et umiddelbart overblik. På nogle områder er en sådan fremstilling uproblematisk, mens det på andre områder indebærer en række mulige fejlkilder. Dette diskuteres undervejs i denne rapport. Indenrigsafdelingen har vurderet, at det næppe under hensyntagen til politiske processer og udarbejdelsen af relevant lovgivning - vil være realistisk med en kommunedeling, der træder i kraft i 1. januar 2018 med 5 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
6 overgangsarbejde fra 1. maj En opdeling på et senere tidspunkt er naturligvis også muligt, men kræver ligeledes udarbejdelse af ny relevant lovgivning. Det er ikke muligt for analysen at estimere eventuelle besparelser eller serviceforøgelser, kommunerne måtte planlægge og gennemføre i de mellemliggende år fra nu og frem til etablering af de nye kommuner. Såfremt der reduceres eller øges i det kommunale forbrug frem mod 2018, vil det således være nødvendigt at tilpasse analysens beregninger herefter. Således er det valgt heller ikke at pris- og lønfremskrive analysens resultater, da en række øvrige forhold vil have betydning for de endelige udgifter ved etablering af nye kommuner Samarbejde mellem Deloitte og BDO Som det fremgår af ovenstående, så gennemføres undersøgelsen i forhold til Qaasuitsup Kommune af BDO, men undersøgelsen i forhold til Kommuneqarfik Sermersooq udføres af Deloitte. Undersøgelserne er gennemført efter en koordinering mellem parterne, således der så vidt muligt er anvendt samme opgørelsesmetoder m.v., ligesom rapporterne er struktureret ens. På nogle områder er præmisserne for en opdeling af Qaasuitsup kommune og Kommuneqarfik Sermersooq dog forskellige, hvilket også afspejles i rapporterne. 6 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
7 3. Sammenfatning Analysen har haft til formål at belyse økonomiske og administrative udgifter og gevinster ved en eventuel opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq. Analysen har vist, at der i forhold til økonomi og administration udelukkende er fundet udgifter. Det vil sige, at det både i en overgangsperiode fra maj 2017 til januar 2018 og efterfølgende, når de nye kommuner fra 1. januar 2018 går i drift, vil blive dyrere. Det er især udgifter til flere folkevalgte (kommunalbestyrelsesmedlemmer) samt to direktioner med tilhørende sekretariatsbetjening, samt øgede udgifter til ledere og medarbejdere i myndighedsfunktioner, økonomi, lønadministration, HR og IT m.v., der skaber merudgifter i forhold til den nuværende Kommuneqarfik Sermersooq. Analysen viser således væsentlige merudgifter forbundet med etablering og drift af nye, mindre kommuner. I en ny Sermersooq Øst peges der på, at der - på grund af den nye kommunes rammevilkår vil være en risiko for en utilstrækkelig faglig bæredygtighed. Dette kan true den ny kommunes evne til at løse sine opgaver. Mere generelt kan dette være en bremse i forhold til kommunernes muligheder for at beholde/hjemtage større og mere komplekse opgaver, da det ofte vil være den mindste enheds kompetence og kapacitet, der vil blive som målestok i sådanne overvejelser. Det skal dog bemærkes, at en kommunedeling vil kunne have andre, positive gevinster i forhold til eksempelvis nærdemokrati, som ikke er belyst i denne analyse. Når analysens resultater fortolkes, er det væsentligt at bemærke, at der generelt er foretaget konservative skøn over udgifterne ved en kommunedeling. Der er således tale om en minimumsvurdering af udgiftsstigningen. Endvidere skal det bemærkes, at der ikke kan tages højde for den grundlæggende usikkerhed, der ligger i, at udgifterne i høj grad afhænger af de politiske og administrative beslutninger, der træffes efter, at en deling er gennemført. Dog er det vurderingen, at det billede, denne rapport tegner, er retvisende i en overordnet ramme ift. etablering og drift af nye kommuner. Det indebærer naturligvis en lang række skøn, at opgøre fordele og ulemper ved en opdeling af en kommune. 7 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
8 Derfor er opgørelserne også behæftet med usikkerhed. Det er dog søgt, at understøtte skøn med statistik, erfaringer og drøftelser med den nuværende kommune. Med afsæt heri viser undersøgelsen, at en opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq i Vest og Øst vil medføre: En årlig merudgift til administration på mellem 20 og 25 mio.kr. årligt. Heri indgår etableringen af en reduktion af den nuværende Kommunalbestyrelser i Kommuneqarfik Sermersooq Vest fra 19 til 15 medlemmer, udgifter til driften af en ny Kommunalbestyrelse, direktion og administration i Kommuneqarfik Sermersooq Øst. En engangsudgift i forbindelse med opdelingen af kommunen på mellem 15 og 20 mio.kr. Heri indgår udgifter til Overgangsudvalg, udgifter til rekruttering og aflønning af ny direktion og sekretariat i overgangsperioden samt udgifter til omlægning af IT, udvikling af nyt design/logo, hjemmeside m.v. På indtægtssiden viser analysen, at indtægterne for de opdelte kommuner vil være en smule lavere end indtægterne i den nuværende kommune primært som følge af et højere bidrag til udligningsordningen. 8 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
9 4. Indhold og metode 4.1. Rammerne for analysen På baggrund af de politiske drøftelser om kommunedeling, den vejledende folkeafstemning om opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Naalakkersuisuts koalitionsaftale, er det besluttet, at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for at drøfte den kommunale struktur på ny. På et møde i Den Politiske Koordinationsgruppe den 11. februar 2015, pkt. 2.3, blev det besluttet at igangsætte et analysearbejde, der tager stilling til omkostninger og gevinster ved en eventuel ny kommunestruktur. Analysen skal endvidere forholde sig til den nuværende og en ændret kommunestrukturs muligheder for at leve op til målsætningerne for den kommunale struktur, jf. strukturudvalgets betænkning fra 2005: En offentlig sagsbehandling, der løses så tæt som muligt på borgerne. En øget grad af selvbetjening via brug at IT-løsninger og digitalisering af den offentlige sagsbehandling. En forenkling af administrative sagsgange og de lovgivninger, der ligger til grund for disse. Øgede kompetencer hos de medarbejdere der skal servicere borgerne, med henblik på en mere effektiv og korrekt sagsbehandling. Etablering af lokale fællesoffentlige servicecentre, hvor borgerne via én indgang, kan betjenes uanset hvilken myndighed der er sagsbehandler Indledende spørgsmål til afklaring Forud for opgørelse af omkostninger og gevinster ved en eventuelt ændret kommunestruktur må en række spørgsmål nødvendigvis besvares: Hvordan skal de nye kommuner afgrænses geografisk Hvilke byer skal være administrationsbyer (fx by med flest indbyggere)? Skal der nedsættes overgangsudvalg, hvordan skal de i givet fald nedsættes, og hvordan skal de i givet fald være sammensat? Tidshorisont hvornår skal en deling træde i kraft? Når disse spørgsmål er besvaret, kan opgørelsen af omkostninger og gevinster i en ændret kommunal struktur iværksættes. 9 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
10 4.2. Beskrivelse af opgaveløsningen Analysen er gennemført i følgende trin: 1. Der udarbejdes en opgørelse over indtægtsgrundlaget fordelt på indtægtstyper samt gerne, hvor indtægtskilden er bosiddende ift. ny kommunestruktur. 2. Der udarbejdes en opgørelse af de nuværende udgifter i henholdsvis Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia opdelt på: a. Udgifter til politisk og administrativ ledelse samt central administration. b. Udgifter til drift af fagområderne opdelt på løn og øvrig drift. c. Særskilt opgørelse af it-udgifter til systemer, services, drift mm. (ikke hardware) samt disses prisfastsættelse (fast abonnement, licenser mm.). d. Opgørelse af aktiver og passiver, herunder likvide aktiver, gæld og tilgodehavender. e. Ovenstående skal forsøges henført til fysisk placering for afholdelsen af udgifterne, aktiver og passiver ift. ny kommunestruktur. 3. Der estimeres på de udgifter, der er forbundet med at opdele og etablere de to nye kommuner (transaktionsomkostninger) I forbindelse med analysen beregnes en række udgiftsdifferencer (mer-/mindreudgifter). En udgiftsdifference angiver, hvor meget mere eller mindre de to nye kommuner vil koste ift. den eksisterende kommune. En negativ udgiftsdifference svarer til en udgiftsstigning ift. den nuværende kommune hvilket vil sige, at en kommunedeling vil medføre højere udgifter til et område. En positiv udgiftsdifference betyder modsat, at en opdeling vil være billigere end de nuværende kommuner Analyse af indtægtsgrundlaget Der udarbejdes en opgørelse over den geografiske fordeling af de nuværende indtægter i Kommuneqarfik Sermersooq, så de kan henføres til en af de to nye kommuner. Tilsvarende laves en opgørelse af den geografiske fordeling af de nuværende indtægter i Qaasuitsup Kommunia, så de kan henføres til en af de tre nye kommuner. I analysen simuleres konsekvenserne af en kommunedeling i forhold til bloktilskud og udligning. Denne opgørelse er foretaget af Skattestyrelsen med udgangspunkt i 90/115-modellen. 90/115-modellen er den model, der er anvendt frem til og med I 2014 og 2015, er der med udgangspunkt i det igangværende arbejde benyttet andre, midlertidige modeller. Når en ny udligningsmodel vedtages, må der derfor nødvendigvis foretages en genberegning af konsekvenser i forhold til udligningen. 10 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
11 På samme vis simuleres konsekvenserne for bloktilskuddet. Dette er dog vanskeligere, da en del af fordelingen af bloktilskuddet er forhandlede størrelser Analyse af driftsudgifter Når der skal vurderes på økonomien i en fremtidig deling af kommunerne, sker det i analysen i henhold til de principper, der er beskrevet i Bekendtgørelse om deling af kommuner 1. Vedrørende deling af driftsudgifter gælder følgende: Administration og fagområder fordeles med afsæt i den nuværende fordeling, således, at det der i dag konteres på omkostningssted, dvs. på en by eller et mindre bosted, forbliver her Fællesudgifter fordeles efter indbyggertal Vedrørende deling af personale gælder følgende: Hver kommune overtager de ansatte, der har tjenestested i den nye kommune Ansatte i den nuværende centraladministration samt lønudgifter til disse fordeles i de nye kommuner, som udgangspunkt efter indbyggertal Bodeling - aktiver og passiver Vedrørende deling af aktiver og passiver gælder følgende: Hver af de nye kommuner overtager de aktiver, der er geografisk placerede i den nye kommune samt de passiver, rettigheder og pligter, der er tilknyttet de pågældende aktiver Aktiver og passiver, der ikke er umiddelbart henfør bare til en af de nye kommuner, skal være fælleseje eller fordeles med kompensation til de kommuner, der ikke får aktivet/passivet efter relevante fordelingsnøgler eksempelvis indbyggertallet pr. 1. januar 2015 i de nye kommuner Analyse af transaktionsomkostninger I forbindelse med etablering af to nye kommuner vil der være en række udgifter forbundet med dette. I denne analyse defineres transaktionsomkostninger som de ekstra udgifter, der skal afholdes i den teoretiske overgangsperioden 1. maj januar Det drejer sig bl.a. om udgifter i forbindelse med bodeling, flytning, overgangsudvalg, tilpasning af lovgivning mv. I analysen behandles transaktionsomkostninger i forbindelse med: Etablering af overgangsudvalg i de nye kommuner Ansættelse af en ny direktion til en af de nye kommuner Sekretariatsbistand til planlægning og implementering af de nye kommuner 1 Den danske bekendtgørelse BEK nr 868 af 16/09/2005 om deling af kommuner anvendes, da der ikke findes tilsvarende grønlandsk lovgivning. 11 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
12 Etablering af fysiske arbejdspladser, hjemmeside, logo, opsætning af it mv. Herudover må det forventes, at der vil være nogle transaktionsomkostninger, hvor det ikke er muligt at vurdere udgiften på. Det drejer sig bl.a. om den usikkerhed hos medarbejderstaben, en ny organisering af kommunestrukturen skaber, samt de rekrutteringsmuligheder der må forventes i de nye kommuner. Dette behandles derfor mere kvalitativt i analysen. 12 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
13 5. Rammevilkår for de to nye kommuner Kommunernes rammevilkår beskriver en række af de faktorer og vilkår, der påvirker kommunens muligheder for at udvikle en bæredygtig service til sine borgere. Indtægtsgrundlaget er blandt andet bestemt af arbejdsstyrken og den gennemsnitlige indtjening pr. borger i arbejdsstyrken hvilket igen er påvirket af uddannelsesniveau, branchen som borgeren arbejder i og kommunens muligheder for at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser. Udgiftsstrukturen er blandt andet bestemt af borgernes aldersmæssige sammensætning, ledighed og antallet af borgere med nedsat arbejdsevne. Det er i det følgende søgt, at give en overordnet beskrivelse af de nye kommunernes rammevilkår ved en eventuel opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq Kommunens opdeling Undersøgelsen skal undersøge konsekvenserne af en opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq i to nye kommuner: De nye kommuner opdeles således: Nuuk og Paamiut (omtales Sermersooq Vest) Tasiilaq og Ittoqqortoormiit (omtales Sermersooq Øst) Byen (inkl. bygder) med flest indbyggere i hver af de nye kommuner skal være administrationsby. Det vil sige, at Nuuk og Tasiilaq bliver administrationsbyer i de nye kommuner. 13 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
14 Opdelingen er illustreret nedenfor: Sermersooq Vest Sermersooq Øst Administrationsby Nuuk Tasiilaq Øvrige byer Paamiut Ittoqqortoormiit Mindre bosteder Qeqertarsuatsiat, Arsuk, Kapisillit, Kangillinnguit Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiniteqilaaq, Isortoq Tabel 1 Oversigt over de nye kommuner I det følgende ses nærmere på de rammevilkår de nye kommuner vil have som grundlag for deres økonomi og opgaveløsning. Indledningsvis skal det nævnes, at Ivittuut fremgår af flere af oversigterne i rapporten. Ivittuut er nedlagt, men flere af oversigterne omfatter perioder, hvor kommunen/byen fortsat eksisterede. Ivittuut er derfor medtaget for fuldstændighedens skyld. Rammevilkårene er indikatorer, der siger noget om kommunens indtægtsgrundlag, sociale udgiftsprofil, vækstmuligheder og følsomhed i forhold til konjunkturer og andre risikofaktorer. Analysen er i sagens natur begrænset af de statistiske data, der er til rådighed data der for de flestes vedkommende kun strækker sig frem til Kommuneqarfik Sermersooq har udarbejdet en Lokalsamfundsprofil for hver af byerne i kommunen. Lokalsamfundsprofilerne beskriver en række af rammevilkårene for de enkelte byer. Disse beskriver følgende forhold for hver af de fire byer med tilknyttede bygder: Politisk system og lokaladministration Historik Geografi og klima Befolkning Husstandsindkomst Infrastruktur Boligforhold Uddannelse Erhverv Sociale forhold 14 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
15 0-2 Vuggestuer 3-5 Børnehave 6-8 Yngste klasser 9-12 Mellemste klasser Ældste klasser Ungdom under Ungdom over Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Pensionist Pensionist Pensionist 3 I alt Kriminalitet Sundhedssektor 5.2. Analyse af rammevilkårene Demografi Oplysninger om befolkningens sammensætning findes frem til og med midten af 2015, hvor befolkningstallet så således ud: Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Udenfor kommunerne Hele landet Sermersooq Vest Procent Sermersooq Øst Procent Kilde: Grønlands Statistik Befolkningen i distrikterne efter område, aldersgruppe og bosted Vest havde pr. 1 januar 2015 godt indbyggere. Heraf var ca. 71 procent i den erhvervsaktive alder (19-64 år), ca. 23 procent børn og unge (0-18) og ca. 6 procent ældre (65+). Øst havde godt indbyggere. Heraf car ca. 60 procent i den erhvervsaktiv alder, ca. 34 procent børn og unge og ca. 6 procent ældre. Forsørgerbyrden for Øst er dermed lidt højere end i Vest. Det betyder grundlæggende, at der alt andet lige er flere erhvervsaktive i Vest til at tjene penge og finansiere udgifterne til børn, unge og ældre. Da mange af de følgende data kun findes frem til og med 2013, er det i dette afsnit valgt også at vise befolkningssammensætning pr. 1. juli Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
16 0-2 Vuggestuer 3-5 Børnehave 6-8 Yngste klasser 9-12 Mellemste klasser Ældste klasser Ungdom under Ungdom over Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Voksen, erhvervsaktiv Pensionist Pensionist Pensionist 3 I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Udenfor kommunerne Hele landet Sermersooq Vest Procent Sermersooq Øst Procent Kilde: Grønlands Statistik Befolkningen i distrikterne efter område, aldersgruppe og bosted Vest havde pr. 1. januar 2013 godt indbyggere (altså ca. 450 færre end pr. 1. januar 2015). Heraf var ca. 71 procent i den erhvervsaktive alder (19-64 år), ca. 23 procent børn og unge (0-18) og ca. 6 procent ældre (65+). Øst havde godt indbyggere (altså stort set det samme som pr. 1 januar 2015). Heraf car ca. 60 procent i den erhvervsaktiv alder, ca. 35 procent børn og unge og ca. 5 procent ældre. Forsørgerbyrden for Øst er dermed lidt højere end i Vest Befolkningsudvikling Ivittuut Paamiut Nuuk I alt Tasiilaq Ittorqortootmiut I alt Kilde: Grønlands Statistik Befolkning over tid fordelt på distrikter Som det fremgår, så er befolkningen i Vest vokset med knap personer hvor tilvæksten i Nuuk udgør personer. 16 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
17 00 Ingen uddannelse 01 Førskole, vuggestue, dagpleje 02 Folkeskole 1. klasse 10 Folkeskole 6. klasse 24 Folkeskole 10. klasse 34 Gymnasieuddannelse 35 Erhvervsuddannelse 44 Almen efteruddannelse 45 Erhvervsefteruddannelse 54 Kort videregående uddannelse 55 Kort videregående erhvervsuddannelse 64 Bachelor 65 Professionsbachelor 74 Kandidat 75 Professionskandidat 84 Ph.D. og doktorgrad 99 Ikke klassificeret uddannelse I alt I Øst er befolkningstallet faldet godt 100 personer. Som følge af tallene størrelse og dermed den statistiske usikkerhed, er det vanskeligt at udarbejde valide befolkningsprognoser på distriktsniveau. Der må derfor i stedet tages afsæt i den foreliggende befolkningsprognose for de nuværende kommuner Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup I alt Kilde: Grønlands Statistik Befolkningsprognose 2015 Det fremgår af den samlede befolkningsprognose, at befolkningen i Kommuneqarfik Sermersooq vil vokse yderligere med omkring personer over de kommende 10 år. Befolkningen i Vest er kontinuerligt vokset gennem de seneste 10 år, ligesom befolkningen i Øst er faldet. Med de statistiske usikkerheder der er knyttet til dette, må det alligevel kunne antages at Vest står over for en fortsat voksende befolkning, medens det omvendte kan antages at ville gøre sig gældende for Øst Uddannelse Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqortoormiut Udenfor distrikterne Hele landet Sermersooq Vest Procent Sermersooq Øst Procent Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
18 15-19 år år år år år år år år år år år år over 74 år Alle Indeks Kilde: Grønlands Statistik uddannelse efter distrikt, tid og isced11-niveau I Vest har ca. 27 procent af befolkningen (knap personer) en kortere videregående uddannelse (efter endt folkeskole) og yderligere ca. 12 procent (godt personer) har en længere videregående uddannelse. I alt knap 40 procent af befolkningen i Vest har således en videregående uddannelse, hvilket givetvis skal ses i samspil med Nuuk s status som uddannelsesby og hjemsted for en række større organisationer. I Øst har 11 procent af befolkningen (knap 400 personer) en kortere videregående uddannelse, mens 3 procent (godt 100 personer) har en længere videregående uddannelse. Befolkningens uddannelsesniveau har alt andet lige en indflydelse på indkomsterne størrelse (jo mere veluddannet befolkning, jo højere indkomster). Samtidig er der et samspil mellem befolkningens uddannelsesniveau og virksomhedernes mulighed for at tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft og dermed også virksomhedernes ønske om at etablere sig i området. Befolkningens uddannelsesniveau og virksomhedernes ønske om at investere i etablering og udvikling er således væsentlige elementer i udviklingen af det enkelte geografiske område Skattepligtig indkomst Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqortoormiut Hele landet Kilde: Grønlands Statistik Skattepligtig indkomst pr. person I Vest er den skattepligtige indkomst i Nuuk generelt lidt højere end landsgennemsnittet (indeks 135), mens de skattepligtige indkomster i Paamiut ligger lidt lavere end landsgennemsnittet (indeks 79). Tallene for Ivittuut er kun vist som total af diskretionshensyn. Størrelsen af de skattepligtige indkomster i Vest har givetvis en sammenhæng med det generelt højere uddannelsesniveau blandt indbyggerne i Vest. I Øst er den skattepligtige indkomst pr. person generelt lidt lavere end landsgennemsnittet (Tasiilaq indeks 73 og Ittoqqortoormiut indeks 71). 18 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
19 Alle Indeks Ser man i stedet på den samlede husstandsindkomst, så ser dette således ud: Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut 0 0 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqortoormiut Hele landet Kilde: Grønlands Statistik Skattepligtig husstandsindkomst I Vest ligger den samlede husstandsindkomst i Nuuk lidt tættere på landsgennemsnittet, mens Paamiut ligger endnu lavere end landsgennemsnittet i forhold til den skattepligtige indkomst pr. person. I Øst ligger den samlede husstandsindkomst generelt lidt tættere på landsgennemsnittet end ved den personlige indkomst Erhvervsstruktur Der findes p.t. ikke data, der kan beskrive erhvervsstrukturen i distrikterne (antal virksomheder og deres omsætning fordelt på brancher og eksempelvis antal ansatte). Derfor anvendes beskæftigelsesdata til at beskrive erhvervsstrukturen. 19 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
20 Fiskeri, fangst og landbrug Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel Hotel- og restauration Transport Forretningsservice Offentlig administration og service Øvrige serviceerhverv Uoplyst Alle Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Hele landet Procent fordeling Hele landet Vest Øst Kilde: Grønlands Statistik Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned Vest har en bredere erhvervsstruktur end andre distrikter landet. Dette betyder alt andet lige, at man ikke er lige så følsom over for konjunkturudsving i enkelte brancher som andre kommuner. Antal hovedbeskæftigede i Fiskeri, fangst og landbrug i Vest er ca. det halve af gennemsnittet for landet. På trods af at Selvstyret har sin hovedadministration i Nuuk, så er antallet af hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned inden for Offentlig administration og service i Vest en smule lavere end for landet som helhed. I Øst har mere end 50 procent deres hovedbeskæftigelse inden for Offentlig administration og service. Udviklingen i antallet og størrelsen af virksomhederne i Vest og Øst, ser således ud: 20 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
21 Sermesooq Vest Antal virksomheder, i lønsumsintervaller Lønsum i mio. kr. Lønsumsintervaller A B C D E F G H K. Over Sermersooq Vest Total Sermersooq Øst Antal virksomheder, i lønsumsintervaller Lønsum i mio. kr. Lønsumsintervaller A B C D E F G H K. Over Sermersooq Øst Total Kilde: Grønlands Statistik Antal virksomheder og lønsummer fordelt efter lønsumsintervaller Det bemærkes at lønsummen kan være udbetalt til borgere over hele landet, da en virksomhed godt kan have ansatte i flere byer. Som det fremgår heraf, så er antallet af virksomheder i Vest steget fra 970 virksomheder i 2009 til virksomheder i Lønsummen i disse virksomheder er steget fra mio.kr. til mio.kr. Virksomhederne i Vest er generelt lidt større end virksomhederne i Øst. I Øst er antallet af virksomheder faldet fra 163 til 157, mens lønsummen er steget fra 49 mio.kr. til 64 mio.kr. 21 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
22 18-19 år år år år år år år år år år Alle (18-64 år) Arbejdsstyrke og ledighed Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Hele landet Vest Heaf ledige Ledighedsprocent Øst Heraf ledige Ledighedsprocent Kilde: Grønlands Statistik Arbejdsstyrke og ledighed I Vest var der i 2013 en samlet arbejdsstyrke på personer, hvoraf ca. 8 procent var ledige. Ledigheden blandt under mellem 18 og 24 var størst. I Øst var der en samlet arbejdsstyrke på personer, men en ledighed på 20 procent i aldersgruppen helt oppe på procent. 22 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
23 Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) Antal Beløb (1000 DKK) -17 år år år år år 65+ år I alt Offentlig hjælp Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Udenfor kommunerne Hele landet Vest Gennemsnitlig ydelse Øst Gennemsnitlig ydelse Kilde: Grønlands Statistik Modtagere af offentlig hjælp I 2013 var der i Vest modtagere af offentlig hjælp (unikke CPR-nr.). Disse modtog i alt ca. 50 mio.kr. i offentlig hjælp svarende til ca. 24 t.kr. i gennemsnit. I Øst var der 745 modtagere af offentlig hjælp, der modtog ca. 20 mio.kr., svarende til ca. 27 t.kr., pr. modtager. Dertil kommer modtagere af førtidspension, alderspension m.v Opsummering Rammevilkårene i Kommuneqarfik Sermersooq Vest vil ikke blive påvirket væsentligt af en opdeling af kommunen. Kommunen vil fortsat være landets største kommune med rammevilkår, der kan danne basis for en fortsat udvikling af kommunen herunder i forhold til at tiltrække virksomheder og kompetente medarbejdere. Kommuneqarfik Sermersooq Øst vil stå med mere udfordrende rammevilkår med en risiko for fortsat fraflytning. Såvel uddannelsesprofil som erhvervsstruktur vil kræve en stor indsats for at skabe vækst i kommunen endsige en selvbærende økonomi. Kommunen vil være meget følsom over for udsving i fiskeriet og turismen. 23 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
24 6. Analyseresultater Analysen er gennemført i følgende trin: Der laves en opgørelse over indtægtsgrundlaget fordelt på indtægtstyper samt gerne, hvor indtægtskilden er bosiddende ift. ny kommunestruktur. Der laves en opgørelse af de nuværende udgifter i henholdsvis Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia opdelt på: Udgifter til politisk og administrativ ledelse samt central administration. Udgifter til drift af fagområderne opdelt på løn og øvrig drift. Særskilt opgørelse af it-udgifter til systemer, services, drift mm. (ikke hardware) samt disses prisfastsættelse (fast abonnement, licenser mm.). Opgørelse af aktiver og passiver, herunder likvide aktiver, gæld og tilgodehavender. Ovenstående skal forsøges henført til fysisk placering for afholdelsen af udgifterne, aktiver og passiver ift. ny kommunestruktur. Der estimeres på de udgifter, der er forbundet med at opdele og etablere de nye kommuner (transaktionsomkostninger) 6.1. Indledende betragtninger Hvor der i Qaasuitsup Kommunia er tale om en påtænkt opdeling i 3 nogenlunde lige stor nye kommuner, så er der i Kommuneqarfik Sermersooq tale om en opdeling i en stor og en lille kommune. Teknisk er det derfor i højere grad valgt den tilgang, at udskille Sermersooq Øst fra den nuværende Kommuneqarfik Sermersooq end at opdele den nuværende kommune. I praksis betyder tilgangen, at de udgifter, indtægter, aktiver og gældsposter, der kan henføres til Sermersooq Øst - direkte ved kommunens stedkontering eller ved fordeling af ikke-fordelte udgifter efter indbyggertal - er udskilt fra Kommuneqarfik Sermersooq. Der derefter er foretaget en vurdering af, hvad der skal til for at de udskilte poster kan udgøre grundlaget for en ny selvstændig kommune. 24 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
25 Kommuneqarfik Sermersooq har således vurderet, at behovet for ledelse og medarbejdere ved centraladministrationen i Nuuk kun i meget beskedent omfang vil være påvirket af en udskillelse af Sermersooq Øst. Der tages således afsæt i at den nuværende centraladministration i Nuuk fortsætter, hvilket indebærer, at der skal opbygges en ny centraladministration i Tasiilaq. Værdier og gæld skal fordeles mellem de to nye kommuner. Hvad der ikke kan fordeles, forbliver i Sermersooq Vest med økonomisk kompensation til Sermersooq Øst. I analysen tages udgangspunkt i et scenarie med 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Sermersooq Vest og 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Sermersooq Øst et scenarie, som Kommuneqarfik Sermersooq har opstillet på de afholdte interviews i kommunen. Såfremt man ved delingen vælger at etablere flere eller færre kommunalbestyrelsesmedlemmer, vil det naturligvis påvirke omkostningerne forbundet med etablering og drift af de nye kommuner. Kommuneqarfik Sermersooq har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til: Hvorvidt en deling er ønskelig Hvorvidt der skal etableres et overgangsudvalg, eventuel sammensætning heraf eller funktionsmandat Tidspunktet for en eventuel deling af kommunen Igangværende initiativer Kommuneqarfik Sermersooq er midt i implementeringen af en ny strategi, der forventes at medføre ændringer i kommunens organisering og drift. Som følge af, at man i 2014 var sat under skærpet tilsyn - og som følge af de øgede krav til kommunens bidrag til omfordelingen af ressourcer mellem landets kommuner - er der allerede gennemført initiativer til en effektivisering af kommunens drift. Kommunen oplyser at disse initiativer vil fortsætte, hvorfor der må forventes ikke ubetydelige ændringer i kommunens økonomi frem mod en eventuel opdeling. Der vil derfor være behov for en mere konkret gennemgang af budgetterne og fordelingen heraf, såfremt det måtte blive aktuelt med en opdeling af kommunen i Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
26 6.2. Budget - overblik Samlet set viser undersøgelsen følgende i forhold til en opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq: Sermersooq Fordelt Drift 2014 Korrigeret budget Sermersooq V Sermersooq Ø I alt Sermersooq V Sermersooq Ø I alt Konsekvens i alt 80 - Personlig indkomstskat Selskabsskat Generelle tilskud og udligning Andre indtægter Finansielle poster Afskrivninger Indtægter Udgifter til folkevalgte Den kommunale forvaltning Kantinedrift IT Tværgående aktiviteter Veje, broer, trapper og anlæg m.v Renholdelse incl. snerydning Levende ressourcer Forskellige kommunale virksomheder Erhvervsejendomme Brandvæsen Øvrige tekniske virksomheder Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger Revalidering Kommunalt erhvervsengagement Piareersarfiit og Arbejdsmarkedsydelser Fripladser på daginstitutionsområdet Hjælpeforanstaltninger for børn og unge Førtidspension Underholdsbidrag Offentlig hjælp Andre sociale ydelser Ældreforsorg Handicapområdet Andre sociale udgifter Daginstitutionsområdet for børn og unge Skolevæsenet Fritidsvirksomhed Biblioteksvæsen Museer Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål Renovation m.v Øvrige forsyningsvirksomheder Driftsudgifter Anlægsudgifter Nettoresultat Kilde: Deloitte dataanalyse Vi ser i det følgende nærmere på, hvordan budgettet vil se ud for hver af de to nye kommuner herunder især på, hvorledes indtægtsgrundlaget og de administrative udgifter påvirkes af en eventuel opdeling Indtægtsgrundlag Sermersooq Sermersooq Realiserede regnskabstal 2014 Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq I alt Vest Øst 80 personlig indkomstskat selskabsskat generelle tilskud og udligning I alt Skatter, tilskud og udligning pr. indbygger I forhold til beslutningen om at dele Kommuneqarfik Sermersooq i to mindre kommuner er det væsentligt at se på, hvordan indtægtsgrundlaget vil se ud i hver af de nye kommuner. 26 Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup
Læs mereANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA
ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereOpdeling af Qaasuitsup Kommunia
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING NOTAT TIL Grønlands Selvstyre Opdeling af Qaasuitsup Kommunia August 2015 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 2 ANALYSENS
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereOpdeling af Qaasuitsup Kommunia
Tlf: 39 15 52 00 koebenhavn@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING NOTAT TIL Grønlands Selvstyre
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereErhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereErhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereQaasuitsup Kommunia Inuunermik atorluaaneq Plads til at leve Fremlæggelse fra Ole Dorph, Borgmester, Qaasuitsup Kommunia
Qaasuitsup Kommunia Inuunermik atorluaaneq Plads til at leve Fremlæggelse fra Ole Dorph, Borgmester, Serviceniveau - administration Konto 11, administration. Kr. pr. borger. QK ILU KAN QAS QEQ QAA UP UMM
Læs mereJob-, vejlednings- og opkvalificeringscentre
Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2009
Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereFakta om Maniitsoq 2011
Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereArbejdsmarked 1. februar 2016
Arbejdsmarked 1. februar 2016 Ledighed og arbejdsstyrke 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereArbejdsmarked 31. januar 2017
Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere11. november 2016 EM2016/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
11. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af strukturreform af den kommunale sektor Afgivet til forslagets 2. behandling
Læs mereErhvervsstatistik. Erhvervsstruktur
Erhvervsstatistik Erhvervsstruktur 2009-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning... 3 Afsnit 2 Tabeller... 4 2.1 Virksomheder og hovedbrancher... 4 2.2 Virksomheder og driftsformer... 5 2.3 Virksomheder
Læs mereErhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5
Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5
Læs mereArbejdsmarked 10. januar 2019
Arbejdsmarked 10. januar 2019 Ledighed og arbejdsstyrke 2017 Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.271 personer i 2017. Heraf var 25.413 personer i beskæftigelse, mens 858 var ledige.
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereNamminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre
Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2010
Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag
Læs mereArbejdsmarked 18. december 2014
Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på
Læs mereBudgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.
Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereArbejdsmarked 18. december 2015
Arbejdsmarked 18. december 2015 Beskæftigelsen 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
(Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning
Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Budget 2013-2016 Bevillingsoversigt vedr. driftsbudgettet Det fremgår af Styrelseslovens 44, at de poster på årsbudgettet, Kommunalbestyrelsen har taget stilling
Læs mereKursusfonden PPK Årsrapport 2014
Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse
Læs mereBefolkningen og borgermøder om råstoffer
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs merePrisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.
Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereGrønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik
Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereKonjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.
Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs merePrisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.
Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs merePrisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.
Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer
Læs mereBilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR
Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2004
Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse
Læs mere5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereBeskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og
Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse
Læs mereGÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv
GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv De økonomiske konsekvenser af manglende huslejebetaling Åbenlyse for lejerne Afsmittende virkning på boligafdelingernes økonomi og dermed huslejeniveauet
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mere