Xxxxx xxx xxxxxxx. Xxxxx xxx xxxxxxx. Fodboldstjernernes oppasser

Transkript

1 Fodboldstjernernes oppasser Sportskoordinator Michael Buchholtz er alt-mulig-mand for spillerne i OB SIDE 10 Tirsdag 5. januar 2010 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyens Fyns Amts Avis Xxxxxx xxxxx xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx XXXXX XXXXXXXXXXX Xxxxx xxx xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Den XXXXXXXXXXXX XXXXXXX lokale balance Områdedirektør Henrik Damsgaard og Nordea skal finde fynsk fodfæste efter købet af Fionia Bank INTERVIEW 6 XX XX Xxxxx xxx xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx XXXXXXXXXXXX XXXXXXX Hvilken type pengemenneske er du? Ny bog kategoriserer danskernes forhold til penge og privatøkonomi GUIDE 4 God business i Xxxxxx grøn virksomhed xxxxx xxxxxxxxxx Virksomheder finder nye Xxxxxxxxxx indtjeningsmuligheder xxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx i klimakampen XXXXX TEMA XXXXXXXXXXX XX 20 XX TEMA Xxxxx Energi og xxxxxxxxxxxx miljø

2 INTRO / INDHOLD Fyn er fin - men ikke for enhver pris 10 Intro Af Ole Frank Rasmussen ofr@fyens.dk Erhvervsredaktør på Fyens Stiftstidende Det er dejligt befriende, at Nordeas nuværende og Fionias nye førstemand ikke ser det som en særlig guddommelig kvalitet at være fynsk. 2 Det er nye tider i toppen af det fynske bankvæsen. Henrik Damsgaard er navnet på direktøren i den nye fynske storbank, som Nordea indiskutabelt bliver, når man overtager de bedste dele af Fionia Bank. Det er en opgave, der kræver sin mand. Ikke alene er fusioner altid udfordringer, hvor det gælder om at have tungen lige i munden, når forskellige kulturer skal forenes. Men Fionia er også et stykke fynsk historie en sammenslutning af fynske sparekasser, der voksede sig stor og stærk og fik afgørende indflydelse på det fynske samfund og fynboernes valg af pengeinstitut. Fionia var ganske enkelt Fyns største selvstændige bank. Det er dejligt befriende, som det fremgår af dette nummer af Business- Syd, at Nordeas nuværende og Fionias nye førstemand, der i øvrigt er vestjyde, ikke ser det som en særlig guddommelig kvalitet at være fynsk. Selvfølgelig er Nordea en fynsk arbejdsplads, og man er også sponsor og støtter det fynske samfund, som man er en del af - men det er formentlig lige så meget af forretningsmæssige grunde. Varerne på hylderne skulle helst være konkurrencedygtige, og Henrik Damsgaard hæfter sig ved, at så mange danskere er villige til at betale en merpris for at benytte en lokalbank. Det er kun fornuftigt at have en lokal bank, hvis den er konkurrencedygtig - og dygtig. Sverige har omkring 120 banker til ni millioner mennesker, Danmark har cirka 135 banker til fem millioner indbyggere, og hvem betaler for at holde hele det apparat i gang? Gæt en gang - kunderne. Nordea holdt klog af skade fingrene fra det overophedede ejendomsmarked og fra de giftige finansieringsmodeller, som Fionia og andre banker hoppede på. Man vidste, at markedet ville vende igen. Det er rart, at Nordea-chefen i dette nummer af magasinet sætter dét på plads en gang for alle. For finanskrisen har ustandseligt fået hovedrollen som skurk hos de mange pengeinstitutter, der dummede sig heriblandt Fionia. Fyn er fin - men ikke for enhver pris. Møde Med kvalitet Breeze heldagsmøde inkl. frokost i SALT restaurant Kr. 675 Kontakt vore mødeplanlæggere: Toldbodgade KøbenhavnK T: Fax: admiral@admiralhotel.dk Indhold Artikler Kender du typen? 4 Kongens efterfølger 6-9 Velfærdsofficer Bizart 26 Kronik: Hvordan overføres viden om produktion 28 Livet som mink Ladosklareparagrafferne HosRet&Råd harvispecialister indenfor ERHVERV,PRIVAT& BOLIG Se mere på eller kontakt os for et uforpligtende møde på tlf: Ret&RådFynA/SerendelafDanmarksførendeadvokatkæde, påfynervimereend60medarbejderefordeltpå7kontorer imiddelfart,tommerup,aarup,assens,odense,faaborgog Nyborg.Derforervialtidtætpådig. Middelfart Assens Aarup Odense Tommerup Faaborg Nyborg Tema: Energi og miljø Strømmens puslespil Det grønne kontor 16 Hus med god energi Grønt betaler sig 20 Grønne besparelser 22 Hensynsfuld transport 23 Klimaproblemer giver mere papirarbejde 24 Erhvervsmagasinet Business-Fyn Business-Syd udgives af Fynske Medier som tillæg til Fyens Stiftstidende og og Fyns Amts Avis. Postomdeles til erhvervsvirksomheder og butikker i Trekantområdet. Oplag: Redigering og layout: Xxxxxxxxxx Inge Gram Xxxxxxxxxxxxxx Forsidefoto: Xxxxxxxxxx Peter Leth-Larsen Xxxxxxx Annoncer: Marianne Kirkeby Annoncer: Marianne Kirkeby tlf tlf Bærbare displaysystemer fra NIM Nim Udstillinger as, Lumbyvej 65, 5000 Odense C, Tel Sæt tilbud Kr ,-

3 Rechnitzer.dk Middelfart afdeling Algade Middelfart Telefon Strib afdeling Vestergade 34, Strib 5500 Middelfart Telefon Fredericia afdeling Prinsessegade Fredericia Telefon Vejle afdeling Vestre Engvej 1A 7100 Vejle Telefon Kolding afdeling Buen Kolding Telefon Mærk stemningen på Danmarks bedste arbejdsplads Uldum afdeling Søndergade Uldum Telefon Middelfart Sparekasse er for tredje gang på fem år kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er selvfølgelig dejligt for os i Sparekassen, men betyder det noget for dig som erhvervskunde? Svaret er JA! Stemningen på arbejdspladsen smitter af på kundetilfredsheden. Kom ind og lad os tale rådgivning, finansiering eller hvad der lige nu ligger dig på hjertet. Vi vil meget gerne støtte fornuftige investeringer, der bidrager til at få gang i nye initiativer. Og vi er sikre på, at du vil opleve vores medarbejdere som glade, rundhåndede og til at tale med. Vi giver ganske enkelt mere af os selv. Her er et udpluk af alt det, du får som erhvervskunde i Sparekassen: En personlig rådgiver, som kender dig og din virksomhed Hurtig betjening, så du har tid til at passe din virksomhed En rådgiver, som kan træffe selvstændige beslutninger med det samme Danmarks bedste kundeservice og NetBank (ifølge Analyse Danmark/ Børsen) Alt samlet på ét sted finansiering, leasing og forsikring Fokus på dig og din virksomhed vi foretrækker at mødes på din hjemmebane Vi hjælper dig med det praktiske budget, Multidata, PBS og meget mere Fokus på dine ansatte pension, sundhedsforsikring og kritisk sygdom En Sparekasse, som viser interesse for udvikling af dit lokalområde Adgang til en række spændende netværksarrangementer for erhvervslivet Vi har overskud til dig Ødsted afdeling Ribevej 50 C, Ødsted 7100 Vejle Telefon Hedensted afdeling Østerbrogade 11 A 8722 Hedensted Telefon Vinding afdeling Vindinggård Center Vejle Telefon Claus Hansen ch@midspar.dk Stephan Lorenzen slo@midspar.dk Annemette S. Jeppesen asj@midspar.dk Claus sætter de nære relationer højt Afdelingsdirektør Claus Hansen har overskud til din virksomhed og sætter den individuelle rådgivning og de nære relationer højt. Stephan dyrker det lokale netværk Områdedirektøren fra Kolding bakker op om det lokale erhvervsliv og sikrer dig hurtige beslutninger og et stærkt lokalt netværk. Annemette din erfarne sparringsparter Afdelingsdirektøren fra Vejle er din erfarne rådgiver med fingeren på pulsen og stort engagement i det lokale erhvervsliv. Michael Jespersen mje@midspar.dk Jørgen Jensen jj@midspar.dk Henrik Troelsen ht@midspar.dk Michael er til stede for dig Afdelingsdirektør i Vinding afdelingen, Michael Jespersen, er til stede for din virksomhed og arbejder med Sparekassens engagement i erhvervslivet og lokalområdet. Jørgen giver dig et køligt overblik Afdelingsdirektør Jørgen Jensen har et sikkert og roligt overblik, som hjælper dig, når beslutningerne skal tages. Henrik holder fast i værdierne Afdelingsdirektøren i Fredericia arbejder fokuseret på at skabe værdi for dig, både når det gælder daglig økonomi, investering mv.

4 INVESTERING Livsnyderen Du lever i nuet, men gambler generelt lidt. Du sparer ikke meget op af dig selv. Pensionsopsparing er til engang, hvor du alligevel sikkert er død. Dine kreditorer elsker dig ikke, men dine venner gør. Og det betyder mest. Lånet i huset er afdragsfrit, for det giver bedre råd til daglige bekvemmeligheder og en cabriolet. Du bruger mere, end du tjener. Entreprenøren Du lever i fremtiden og kan lide at spille. Du elsker aktier, køber kunst og bruger skatten til at optimere udbyttet af dine investeringer. For dig er opsparing spændende investeringer, som du styrer over din pc. Dine kreditorer er lidt bekymrede og ser hellere, at du køber lidt færre aktier for til gengæld at levere større ydelser på dine lån. Du drømmer om at blive selvstændig, når gevinsterne på investeringernesmarkederne er blevet store nok til, at du kan slippe gashåndtaget på dit trivielle job som lønmodtager. Kender du typen? 4 Forsigtigper Du lever i nuet og sparer op i kontanter eller korte obligationer. Du er forsikret mod ulykker og sygdom og har en forhøjet arbejdsløshedsforsikring. Du har en pensionsordning efter reglerne for din overenskomst med din arbejdsgiver. Aktier har du ikke. Uddannelsesorlov er et fyord, fordi en sådan koster penge. At være sin egen lykkes smed er for dig ensbetydende med at blive, hvor du er, og bygge en opsparing op derfra. Den aktuelle krise har din opmærksomhed. Du bruger mindre end du tjener. Planlæggeren Du lever i fremtiden, er forsigtig og har en pension inklusive en livrente. Du er forsikret mod alle de ulykker, der kan ramme dig og familien. Du låner ikke meget i banken, og hvis du gør, er dine lån pantsikrede. Dine kreditorer værdsætter dig, og du får lave lånerenter. Du har arkitekttegnede møbler, som du har haft i 20 år, og du realiserer dig selv, efter at du er gået på pension. Du bruger mindre, end du tjener. Økonomisk opfører vi os som fire forskellige typer, påstår ny bog. Den forsøger at få danskerne til at skabe større overskuelighed over deres privatøkonomi Efterhånden er det kun mekanikeren, der elsker familiens gamle Polo. Men helt i tråd med snusfornuften i dagens finanskrise- Danmark har vi valgt at sætte bilens rust og tæring efter daglig næring. Ud fra et æstetisk- og CO2-rigtigt synspunkt burde Poloen fra 1996 for længst have været sendt til de evige Volkswagen-marker, men efter en ny lydpotte har den gamle arbejdshest klaret julemånedens snehelvede bedre end en pansret mandskabsvogn. Jeg ved godt, at det hverken er solidarisk med statsminister Lars Løkke Rasmussen eller de fynske autoforhandlere at lade Poloen tage endnu en sæson. Men ligesom bankerne tidligere smed penge i nakken på alle mulige håbløse ejendomsprojekter til ingen rente, har de nu strammet skruen, så rentemarginalen langt fra er marginal, når der skal lånes. Og vores opsparing står jo sikkert, hvor den står - i banken. Mange hvis er Mange af de danskere, der tidligere tog lån i friværdien, sidder nu og vender skråen og 25-øren en ekstra gang, inden de går shop-amok. Forbruget falder, ledigheden bliver ved med at stige, og hvordan er det lige, fremtiden ser ud? Hvor meget er parcelhuset egentlig værd, når det kommer til stykket, hvor sikker er man i jobbet, og er der penge nok på pensionskontoen, når man skal til nyde sit otium? En ny bog Fra gæld til glæde fisker i de oprørte vande og forsøger at få danskerne til at skabe et bedre overblik over deres økonomiske situation i en turbulent tid. Det er ikke en helt enkel opgave for danskerne er lige så forskellige og omskiftelige som det danske vejr. Ifølge bogens forfattere Søren Fossing, der er bankuddannet og HD i afsætningsøkonomi, og Kenneth Wöhlisfelt, der er journalist, kan man groft sagt inddele danskerne i fire kasser: Forsigtigper, Planlæggeren, Livsnyderen og Entreprenøren. Livsnyderen Især ham Livsnyderen er en irriterende type. Han kører ikke i brugt Polo, men som årvågen journalist har man jo et helt kvalificeret gæt på, at han i hvert fald kun har råd til den nye Audi, fordi han har finansieret huset med afdragsfrie lån og har skrottet pensionsindbetalingerne. For sådan er Livsnyderen en økonomisk ødeland, der bruger mere end han tjener. Skal han spare op, nytter det sjældent at bede ham om at lægge de dyre vaner på hylden. Der skal noget mere håndfast til, som et huslån, hvor der skal betales afdrag hver måned. Kun sådan får man ham til at spare op. Til gengæld er vores livsnyder med til at sætte gang i forbrugshjulene. Entreprenøren Vores livsnyder er lidt i familie med Entreprenøren. De er i hvert fald lige økonomisk letsindige, men Entreprenøren bruger som regel ikke mere, end han tjener. Entreprenøren elsker aktieinvesteringer, spændende projekter, og kan han låne til at investere i en godt beliggende ejerlejlighed, gør han det med glæde, mens bankrådgiveren slår korsets tegn. Ligesom livsnyderen er Entreprenørens penge på arbejde ude i samfundet, og det er jo godt med folk, der sætter gang i hjulene. Entreprenøren investerer gerne for lånte penge, hvis han kan se en gevinst for enden af regnbuen, og han er for den sags skyld også villig til at bruge husets friværdi til at investere i pensionsopsparingen. Men der skal betales renter til banken, hvis man låner i huset, og så skal Entreprenøren jo ikke bare hælde hele pensionsopsparingen i en håndfuld eksotiske aktier. Men det er Entreprenøren fristet af. For han vil gerne sige jobbet op i morgen for at blive selvstændig. Entreprenøren er dog også ham, der med lidt held i sprøjten har fået bonus ud af sine investeringer, og som står med en bunke penge, når ejendomsmarkedet rammer bunden og derfor kan købe det hele for en slik. Forsigtigper Forsigtigper husker altid at slukke lyset på badeværelset, han impulskøber aldrig, men køber ind et par gange om ugen, og han lægger et budget, som han følger. Ferie, gaver og køb af langvarige goder er der sparet op til. Pengene er typisk placeret i fornuftige obligationer eller højrentekonti. Han er forsikret mod alle tænkelige forhold, der kan ramme familien, og pensionen er sikret med typisk en livrente og ratepension. Han bør dog benytte krisen til at tjekke, om det ikke er nu, han skal investere mere i aktier eller betale mere ind på pensionen, hvis værdipapirerne er blevet udhulet. Planlæggeren Hans økonomiske tvillingebror er Planlæggeren, der heller ikke kunne drømme om at være underforsikret det ville være hans mareridt. Ligesom Forsigtigper er hans opsparing med til at sikre en god bund i bankernes indlån. Han bør også tjekke, om hans pensionsopsparing er blevet ramt af finanskrisens hærgen, og om det fortsat er livrente, ratepension eller kapitalpensionen, der udbetales på én gang, der er mest hensigtsmæssig. Hvornår skal pensionerne f.eks. udbetales fra, og hvordan spiller udbetalingen sammen med beskatning og offentlige pensionsydelser? Uanset om man er Forsigtigper, Livsnyder, Planlægger eller Entreprenør, risikerer man, at ende som nyfattig gammel, hvis man ikke tager ansvar for sin egen pension og økonomi i tide, konkluderer forfatterne af Fra gæld til glæde. Vi skal ikke regne med, at de små ungdomsårgange vil finansiere ældrebyrden, vi skal ikke regne med, at vi automatisk har sparet nok op til at finansiere den stadigt højere levealder, og vi skal sørge for at have helt styr på, hvad finanskrisen har gjort ved pensionsopsparingen. Det er nogle af de gode råd, man får i Fra gæld til glæde, der er fyldt med en række tjekskemaer og henvisning til hjemmesiden Fra gæld til glæde. Søren Fossing & Kenneth Wöhlisfelt. Gyldendal Business. Af Ole Frank Rasmussen ofr@fyens.dk

5 ANNONCE Kvalitet, service og økonomi på Hotel des Nordens: Danske virksomheder har store fordele på Nordtysklands største hotel Hele 99% af vores mange erhvervskunder, der opholder sig på Hotel des Nordens og afvikler forskellige arrangementer på hotellet, er danske virksomheder. Det er der flere grunde til. For udover hotel- og konferencefaciliteter i topklasse, så kan de spare mellem 50 og 75%, hvis de afvikler deres møder og kurser på den tyske side af grænsen, fortæller Peter Brinks, hotellets danske direktør. Både momsen og lønningerne er betydeligt lavere i Tyskland end i Danmark. Samtidig får vores kunder refunderet hele momsen på et tysk hotel, hvor den udgør 19%. Skulle de holde samme arrangementer på den danske side af grænsen, kunne de kun afløfte en fjerdedel af de 25% moms i Danmark. GEARET TIL MØDER OG KONFERENCER Hotel des Nordens er Nordtysklands største hotel med 121 gennemrenoverede værelser og suiter, der alle har kabel-tv, trådløst internet og egen kamin eller balkon. Hertil kommer professionelle og meget moderne fællesfaciliteter. For eksempel de seks konferencelokaler med en kapacitet på op til 500 deltagere og alle moderne AV-midler, air-condition og adgang til internet. På servicedelen er det et særligt konferenceteam, der guider kunden igennem et arrangement: Vi er 100% gearet til at tage godt imod de virksomheder, der kan se de klare fordele ved vores placering og vores konferencekoncept. Vores konferenceteam guider kunden igennem fra den første kontakt over den præcise planlægning til en vellykket afvikling af arrangementet. Temaet er der for kunden fra start til slut, siger Peter Brinks. Hotel & Restaurant Fakkelgaarden: Grænseløse gourmetoplevelser Hotel Fakkelgaarden er en rigtig perle. Både når det gælder indretning, placering og omgivelser. Samtidig er vores to restauranter unikke, fordi de er placeret i hotellets tårn, og fordi vi i køkkenet satser så kompromisløst på kvalitet, fortæller Peter Brinks om det traditionsrige hotel på den danske side af grænsen nærmere betegnet i Kollund. KULINARISKE EVENTYR GARNERET MED FORKÆLELSE Hovedinspirationen i køkkenet er fransk gastronomi i særklasse, der er tilsat danske kvaliteter og lavet af de bedste råvarer: Vi plejer at sige, at et ophold på Fakkelgaarden skal være et kulinarisk eventyr, der er garneret med fornem forkælelse og glimt i øjet. Det passer ret godt på vores ønske om at kombinere kulinariske oplevelser med ro, inspiration og moderne faciliteter, lyder ambitionerne for Fakkelgaarden. Områdets egne råvarer spiller en stor rolle i vores køkken. Det er lige fra en fjord fuld af friske fisk til vores have med egne urter. Det er alle disse små og store valg, der gør en forskel. En forskel, der kan smages i restauranten og en forskel, der kan mærkes på hele Fakkelgaarden. Uanset om man kommer her for at besøge hotellet, restauranten eller begge dele, siger Peter Brinks. OPLEVELSER I OMRÅDET Udover hotellets egne faciliteter, byder hele det nordtyske område på mange oplevelser for gæsterne. Peter Brinks siger: Vi er placeret lige midt i et stort, naturskønt område, der giver mange muligheder for at komme ud i naturen. Samtidig er der en række ydelser i Nordtyskland, der er billige for danske kunder. Mange får repareret bilen med 40% besparelse, mens de er her. Andre får foretaget det periodiske tandeftersyn med de tandreparationer, der måske følger med. Og så har vi jo selv i Fleggaard-koncernen en række tilbud til gæsterne, der kan foretage fordelagtige indkøb i vores grænsebutikker. Om Peter Brinks: Dansk hoteldirektør på begge sider af grænsen Fleggaard-koncernen har i dag aktiviteter på mange områder bl.a. detailhandel, billeasing, ejendomme og privathospitaler. Herudover driver koncernen Hotel des Nordens og Hotel & Restaurant Fakkelgaarden på hver sin side af den dansk-tyske grænse. For to år siden blev danske Peter Brinks hentet til at drive koncernens hoteldel. Med sig i bagagen havde han erfaring med hoteldrift fra en række prominente hoteller bl.a. som direktør for Hindsgavl Slot under den seneste store ombygning af slottet. Før det havde han været direktør for Hotel Saxildhus i Kolding og konferencechef på Hotel Kolding Fjord. Hotel des Nordens Alte Zollstrasse 44 D Harrislee Telefon Hotel Fakkelgaarden Fjordvejen 44, Kollund 6340 Krusaa Telefon

6 INTERVIEW Kongens efterfølger 6 Henrik Damsgaards forgænger som områdedirektør blev internt i Nordea kaldt Kongen af Fyn. Men det er den 42-årige vestjyde, der får æren af at føre en massiv udvidelse af banken på Fyn ud i livet efter købet af Fionia Bank. Han tager den fynske lokalpatriotisme alvorligt, men forstår alligevel ikke, hvis nogen vælger lokalt frem for pris og kvalitet På lokalt avissprog kaldes det fynifisering - når en historie gøres mere interessant ved at få den til at handle om Fyn. Det vides ikke, hvad det kaldes på banksprog, men der er vist ingen tvivl om, at den fynske tilknytning var afgørende for, at Fionia Bank var øens største, indtil den kollapsede. Nordea stod klar i kulissen til at overtage hovedrollen, men spørgsmålet er, om områdedirektør Henrik Damsgaard får succes med at gøre landets næststørste bank til en fynsk bank af Fionia-kaliber. Den 42-årige vestjyde har stået i spidsen for Nordea på Fyn i godt to år, og han er fuldt ud bevidst om den fynske faktor, som Fionia Bank besad. - Vi har været heldige at få lov til at overtage en slægtsgård, og det vil vi gøre så respektfuldt, som vi kan. Min forgænger på posten her, Finn Rossau, blev internt i Nordea kaldt Kongen på Fyn, fordi han var fynbo med stort F og vægtede de fynske værdier højt. Den linje har jeg bare fortsat. Nordea på Fyn er særligt med købet af Fionia blevet en vigtig del af Nordea, siger bankmanden, der også privat er fynsk gift. Ægteskab I det professionelle ægteskab mellem Nordea og Fionia Bank bliver en af udfordringerne at få de cirka 400 tidligere Fionia-ansatte til at blive en del af den fynske Nordea-familie med omkring 180 medarbejdere. I begyndelsen af december blev han introduceret til sin nye medarbejdermasse, som altså er i overtal. Men det er ikke deres indtog, der gør Nordea fynsk, mener han. - Jeg er nødt til at sige, at der er lige så meget fynsk dialekt i en Nordea-filial, som der er i Fionia-filialerne. Nordeas medarbejdere spiller på de samme old boys-fodboldhold og træner i de samme idrætsklubber, som de medarbejdere, der kommer fra Fionia Bank. Man er lige stor lokalpatriot, om man er ansat i Nordea eller Fionia, forskellen er det, der står på hylderne, påpeger han. Han spørger stadig sig selv, hvad det er at være en lokalbank. Så længe, man har filialer på Fyn og har fyldt dem op med fynske ansatte, hvor er det så lige, at der er en merværdi ved at betale for at være i en lokalbank? Lokal - Det er der ingen andre steder. I alle andre brancher kigger forbrugerne efter det rigtige produkt til den rigtige pris, og det er en strømning, vi ser med tilfredshed på efter en periode, hvor bare det at være lokal var en fordel, siger Henrik Damsgaard. Han håber derfor, at man om et par år måske vil huske snakken om en banks lokale tilhørsforhold som en interessant dialog og ikke andet. - Det er jo lidt sjovt, for når en fynbo skal ud at have en bil, går han jo ikke ud og finder en lille bilproducent, der kun laver 2000 biler om året og kan kalde sig en lokal bilproducent. Der går han efter at købe et velfungerende bilmærke fra en stor bilproducent. - Jeg synes på samme måde, at det altid har været en interessant diskussion om store eller små banker. Det må da være vigtigst for en kunde, om de synes, banken opfører sig korrekt og ellers kan levere et godt produkt til den rigtige pris. Det er da interessant, at så mange vil betale en merpris for, at det hedder en lokalbank. Danskerne adskiller sig i hvert fald fra mange andre lande ved at ville det, siger han og peger på Sverige som eksempel. Broderlandet I broderlandet er man ni millioner mennesker, spredt over et stort område med omkring 120 banker, hvoraf godt 10 banker sidder på over 90 procent af markedet. I Danmark er vi fem millioner indbyggere, fordelt på et væsentligt mindre område, men vi har cirka 135 banker, hvoraf der er langt flere mellemstore pengeinstitutter end i Sverige. De seneste tal fra Nordisk Bank Statistik fra 2008 Fortsættes på side 8

7 Henrik Damsgaard skal svejse to banker sammen, og det er en meget indviklet proces. Hævekort- og dankortsystem samt alle bankprodukter skal gøres ens. Det er dog muligt for alle Fionia-kunder - bortset fra 2500 kontonumre - at beholde deres kontonumre. Hvor fynsk er du? - Det er klart, at der hvor kæresteparret boede dør om dør, vil man flytte sammen i en af lejlighederne, siger områdedirektør Henrik Damsgaard om sammenlægningen af Nordea- og Fionia-filialer, men ellers har banken ikke lagt op til lukninger af filialer eller fyringsrunder. INTERVIEW Rygeost eller brie? - Rygeost. Brunsviger eller direktørsnegl? - Brunsviger har været fast del af vores weekendberedskab, Flex eller fast Låntyper er en af tidens store samtaleemner, grundet den meget lave korte rente. Henrik Damsgaard har selv delt sit eget realkreditlån op i to. Den ene del med en fast rente, og den anden med en F5-rente. - Det er klart, at jeg ikke kan sige, hvornår det ændrer sig, men jeg tror på stigende renter herfra. Så snart Nationalbanken sporer fast grund under fødderne, vil vi nok siden jeg blev gift. Albani eller Carlsberg? - Ingen præferencer. Der tager jeg den koldeste... se renterne blive skruet op for at undgå fiaskoen fra sidst, hvor renterne blev holdt meget lave og indirekte var årsag til den kraftige stigning på boligmarkedet, siger han. - Det er vel derfor, jeg har valgt den kombination: Jeg får lidt glæde af den lave korte rente, men den jyske snusfornuft får også indflydelse. Privat Henrik Damsgaard bor i Hunderupkvarteret sammen med sin kone, Helle, og tvillingedrenge på 13 år. I sin fritid løber han cirka tre gange om ugen. Han spiller også lidt golf og går på jagt, når tiden er til det. - Jeg er født i Vestjylland, og der fik man sit jagttegn og traktorkørekort, som også gjaldt til knallert, når man fyldte 16 år. Det var gaven, for så kan man klarer sig i 7 Viden på et højere plan HigherLearning er den nye kursusvirksomhed ved Ryslinge Højskole. Med 150 års tradition i ryggen inviterer vi det fynske erhvervsliv på højskole. Få nyttig viden, inspiration til fornyelse og perspektiv på hverdagen. Endagskurser : 19/1 Bliv en stor leder! HvadvilleDUhavegjortunderCuba-krisen? Historisk inspiration med Rasmus Dahlberg og Asser Amdisen. 20/1 Brug nettet bedre! Kom i gang med markedsføring på Google og Facebook. Oplæg og workshops. 21/1 Skriv en bog! Vil du udgives? Idéudvikling, kreativ proces, produktion, salg og markedsføring. 26/1 Velkommen på forsiden! Krisestyring og kommunikation. Cases: Skjult kamera på Strandvænget i Nyborg og pelsdyravlernes respons på Operation X. Alle endagskurser: 2.450,- Arrangementer med overnatning: 27-28/1 Netværksdage for kultur- og skoleledere Mød bl.a. Morten Bay, forfatter til den anmelderroste Homo Conexus , /1 Forretning og forfatterskab Økonomi, planlægning og personlig branding for forfattere ,- (1.950,- for medlemmer af Dansk Forfatter Forening) Ryslinge Højskole Højskolen 1, 5856 Ryslinge info@higherlearning.dk Tilmelding og info: Kontakt venligst kursuschef Rasmus Dahlberg på / info@higherlearning.dk

8 Erhvervskontoret svb 2167 Nytårskur 2010 Svendborg Kommune og Svendborg Erhvervsråd inviterer til Nytårskur mandag 18. januar kl på Hotel Svendborg PROGRAM Velkomst v/borgmester Curt Sørensen Svendborg nu og i fremtiden v/borgmester Curt Sørensen Svendborg Erhvervsråd v/formand Steen Brogaard Larsen Svendborg Danmarks Vækstkommune 2015 v/direktør for Kultur, Plan og Erhverv, Tim Jeppesen Hvis krisen kradser - så krads igen... v/lektor ved Århus Universitet, Nils Villemoes Nytårskuren afsluttes med et let traktement Tilmelding er nødvendig og sker efter først-til-mølle-princippet, på erhverv@svendborg.dk (evt. telefon ) Erhvervskontoret Ramsherred 5 C, 5700 Svendborg Mail: erhverv@svendborg.dk Telefon Henrik Damsgaard foran Nordeas nuværende fynske hovedkvarter i Vestergade. Det flytter nu over i Fionia Banks domicil på Vestre Stationsvej efter overtagelsen. indikerer også, at der er betydelige forskelle. I 2008 var der næsten bankansatte i Danmark, hvorimod den finske banksektor beskæftigede medarbejdere til at betjene cirka samme antal indbyggere. En dansk bankansat skal i gennemsnit betjene 114 indbyggere, mens tallet er mere end dobbelt så højt i Sverige, hvor der er 251 indbyggere pr. bankansat. - Jeg tror, der er meget historik i det fra dengang man var medejer af sin bank. Men dermed ikke sagt, at det altid har været positivt, at det var sådan. Det er interessant, at der skal så mange flere banker til at betjene så mange færre mennesker. Hver bank har et hovedsæde, der skal drives, og en direktion, der skal lønnes, og det er bankkunderne, der betaler i form af dyrere slutpriser, mener Henrik Damsgaard. Han fremhæver, at Nordea allerede inden købet af Fionia Bank og overtagelsen af bankens sponsorater uddelte et pænt tocifret millionbeløb til projekter på Fyn gennem Nordea Danmark Fonden og i øvrigt har tegnet sponsorater. - Vi har måske ikke råbt så højt op om det, men det skulle vi måske begynde at gøre, siger han. Banken vil fortsætte med at sponsere fodboldklubben OB, der har et brand, 8 Fortsat fra side 6 som Nordea gerne vil forbindes med, men ellers bliver det ikke de store ikoner, der bliver tilgodeset. I stedet vil Henrik Damsgaard værne om Nordeas rolle i forenings- og klublivet. Det bliver få penge til mange sponsorater - ikke omvendt. Bankskandaler Modsat bankens nyeste indkøb, Fionia Bank, har Nordea klaret sig igennem finanskrisen uden at blive trukket ned i dyndet af bankskandaler. Henrik Damsgaard mener, at det blandt andet er tidligere erfaringer, der har styret banken fri af opturens lumske fristelser - primært på ejendomsmarkedet - der har ført mangt et pengeinstitut til fald. Det er blandt andet historikken i Unibank, der blev en del af Nordea, hvor man havde dårlige erfaringer fra en offensiv på ejendomsmarkedet. Det samme gælder svenske Nordbanken - en del af Nordea-fusionen, som også fik klø på ejendomsmarkedet. - Det har vi nok været gode til at huske. Bankdrift drejer sig jo om at stå det rigtige sted på banen, når konjunkturerne skifter. Markedsandelene flytter sig oftest, når konjunkturerne skifter. Vi føler også selv, vi har opført os ganske fornuftigt, men det er ikke tid til at hovere nu. Det er det her alt for alvorligt til, siger han. Nordeas tilbageholdenhed betød blandt andet, at der blev tabt markedsandele på ejendomsmarkedet. Til sidst kunne Nordea ikke længere være med på finansieringsiden af ejendomme, fordi bankens krav til selvfinansiering var for høje. - Vi blev skubbet ud af markedet af nogle, der ville det mere end os. Men vi valgte at holde fast i, at det ikke passede os med den hastighed, det kørte i. Det er vi selvfølgelig glade for nu, forklarer han. Dødsboet Men selv om der måtte ryddes op i dødsboet efter Fionia Bank, inden Nordea ville handle, er han tryg ved købet af en af krisens fiaskoer. Han har fortalt de tidligere Fionia-ansatte, at Fionias fald ikke er deres skyld. De skal ranke ryggen og tage den holdning med ind i den nye storbank. Det gælder også de mange privatkunder, banken har overtaget. For det er ikke kun fynske bankkunder, der gerne vil have en bank med fynske værdier. Det gælder også den anden vej. - Der er en naturlig skeptiker i enhver fynbo, og det har jo sine fordele i sådan en finanskrise. Fionia Banks kunder har ikke rodet sig ud i alt for spændende ting, men holdt fast i gode, solide privatøkonomiske dyder. Derfor var vi også relativt trygge ved den privatportefølje, vi overtog, siger han. Af Tore Bønke Jeppesen Foto: Peter Leth-Larsen tobj@fyens.dk, pll@fyens.dk Likviditetsoptimering i den nye virkelighed Den økonomiske udvikling har skabt en ny virkelighed i virksomhederne. Likviditetsoptimering er derfor blevet et centralt værktøj, som virksomhederne skal forholde sig til. På tre gå-hjem-møder får du let anvendelige værktøjer til optimering af din virksomhed. Vi pakker bl.a. erhvervspakken ud og præsenterer de nye og forbedrede kautions- og lånemuligheder. BANKRELATIONER Tilmelding senest CASH MANAGEMENT Tilmelding senest INKASSO/SIKKERHEDSSTILLELSER Tilmelding Se detaljeret program på Afholdes hos FOCUS ADVOKATER Englandsgade Odense C Tilmelding til: Mette Juhl, mj@focus-advokater.dk dk Indlæg på gå-hjem-møderne er udarbejdet af: Max 70 pladser BLU MEETINGS Dagmøder Partnerskab for Vækst Fyn Radisson Blu H.C.Andersen Hotel Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: Fax:

9 Energibesparelser i bygninger er fremtiden Middelfart - den grønne vækstkommune Et godt sted at bo og gro I Middelfart Kommune satser vi på grøn vækst. Det betyder, at vi vil tiltrække nye indbyggere og virksomheder, som vil bo og leve grønt et centralt sted i Danmark. I den harmoniske fynske natur, i det dynamiske Trekantområde, ligger Middelfart - den grønne vækstkommune. Her hos os er grøn vækst et udtryk for, at vi går foran og vælger udvikling og fremdrift med omtanke. Den grønne vækstkommune er stedet, hvor mennesker og virksomheder spirer og gror med respekt for miljøet og hinanden. Middelfart Kommune er Klimakommune og ønsker at fremme grøn erhvervsvækst gennem bæredygtige projekter og konkrete handlinger. Vi tager kampen op mod klimaforandringerne og værner om naturen, så fremtidige generationer også kan have glæde af den. Bl.a. gennem CO 2 besparende energirenoveringer i egne bygninger og krav om nybyggeri i energiklasse 1. Grøn vækst betaler sig Byrådets strategi "Middelfart den grønne vækstkommune" er siden 2007 blev båret igennem af en række konkrete politikker og krav. Strategien har endvidere givet mulighed for at trække tilskud og projekter til kommunen. Når vi i Middelfart Kommune profilerer os som den grønne vækstkommune, så er det vigtigt, at der står konkrete handlinger og bæredygtige projekter bag ordene. Med Byrådets seneste opgørelse, der viser, at grønne vækstprojekter har trukket eksterne midler til for op i mod 100 millioner kroner, så er det tydeligt, at det bærer frugt at tænke langsigtet med en ambitiøs grøn vækststrategi. På den måde skaber vi vækst, som både tager hensyn til miljøet og giver plus på bundlinjen - det betaler sig. Under overskriften Den grønne vækstkommune arbejder Middelfart Kommune på at påvirke udviklingen på landsplan til at spare på kommende års CO 2 -udledning. Og ideen er god - kommunen tjener penge på at spare på energien, og erhvervslivet kan med fordel udnytte de store energibesparelser i egne bygninger. Mens alle taler om finanskrise og klimaudfordringer, så har man i Middelfart Kommune længe fundet nøglen til store energibesparelser i de kommunale bygninger. Ideen er indlysende og besparelserne store. I løbet af de næste to år energirenoverer kommunen sine bygninger for 44 mio. kroner, og besparelserne kan tilbagebetale investeringen i løbet af ti år. Projektet, der ifølge Erhvervs- og Økonomiminister Lene Espersen skal inspirere kommunerne på landsplan, er støttet af EU s strukturfonde samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Strategien er at være den grønne vækstkommune og fokusere på klimahensyn og konkrete projekter, men kommunen tror også på, at der kan skabes erhvervsfremme omkring energibesparelsen i private bygninger. Potentialet er meget stort, vi bruger nemlig 40% af vores energiforbrug i bygninger. Hvad gør din virksomhed? Din virksomhed kan også tjene penge på at spare på energien og samtidigt give klimaet en håndsrækning. Vil du vide mere om vores erfaringer med energibesparelser i bygninger og om hvordan din virksomhed kan spare på energien? Så læs mere på Konkrete projekter: Middelfart Modellen Kommunale bygninger. Middelfart Kommune har gennemført energirenovering af 97 kommunale bygninger efter ESCO princippet. Dette princip gennemføres således, at den samlede investering på 44. mio. kr. finansieres gennem de energibesparelser, der opnås i projektet. Anlægsinvesteringerne er gennemført på 1½ år og med disse investeringer har Middelfart Kommune en garanti for at spare 21 % på energiforbruget allerede fra Projektet i Middelfart Kommune er det første og største projekt i Danmark gennemført efter dette princip. Projektet har, ud over energibesparelsen, desuden positive effekter på bygningernes indeklima og vedligeholdelsestilstand. Projektet giver også uddannelse til servicemedarbejdere og nye kompetencer hos de kommunale medarbejdere. Energirenovering af private boliger Middelfart Kommune igangsatte i foråret et projekt minklimaplan, der skal hjælpe private med energirenoveringer og udvikle en energirenoveringsmodel for private husejere. Et spændende projekt, der fortsat kører. Samarbejdet med Middelfart Sparekasse, Rockwool, TRE- FOR, Middelfart fjernvarme og energitjenesten er imidlertid blevet udvidet. Det er Fynbo Byg og Middelfart VVS, der nu er med til at arbejde på modellen med en række meget positive og klima- og energibevidste borgere i Føns. Allerede nu ser det ud til, at modellen kan give store fordele for husejere, der energirenoverer sammen. Energikrav til nye boliger og institutioner I 2009 har Middelfart Kommune besluttet, at fremtidige boliger skal være energiklasse 1. I dag bruger vi ca. 50% af det danske energiforbrug på opvarmning, lys og ventilation, så her er store besparelser at hente. De nye energikrav vil også komme i spil i forbindelse med nye lokalplaner til erhverv og kommende års institutionsbygninger. Erhvervsfremme - Grøn erhvervsvækst Middelfart kommune har i samarbejde med 12 samarbejdspartnere netop igangsat et større udviklingsprojekt omkring erhvervsfremme og energibesparelser i bygninger. Projektet har et samlet budget på 10 mio. kr. og konkrete tiltag igangsættes allerede i foråret Middelfart den grønne vækstkommune er et godt og trygt sted at bo og gro både for virksomheder og borgere. Her er grobund for bæredygtig vækst, nærhed og tid til naturen og dem du holder af og nærhed til jobmuligheder for vores borgere og kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder. Flyt til den grønne vækstkommune etgodtstedatbo oggro. Steen Dahlstrøm Borgmester Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Telefon

10 INTERVIEW VELFÆRDS- 10 OFFICER Michael Buchholtz begyndte som frivillig skribent på OB s klubblad, men har siden fået en central rolle i den odenseanske fodboldklub som oppasser for førsteholdsspillerne. Han har også ansvaret for at tage imod agenter og klubrepræsentanter, der kommer til OB s kampe, samt undersøge spillere, klubben har i kikkerten. Det har givet ham et netværk, som har ført til flere store spillerhandler Der er cirka to timer til sæsonens 90 vigtigste minutter. Michael Buchholtz har tjekket, at alt er som det skal være i omklædningsrummet på Fionia Park i Odense, inden Helveg, Utaka, Djemba-Djemba og de andre OB-stjerner ankommer. Han har også inspiceret det taktikrum, hvor de om lidt skal forberede sig til efterårets sidste kamp mod guldrivalen FCK: To kander kaffe, vand, cola, toast - business as usual. - Det lyder måske vanvittigt, at det skulle have en betydning, om der lige er to kander kaffe, eller om tapen til sokkerne er blå eller hvid. Men for den enkelte spiller har det stor betydning for at kunne præstere optimalt, forklarer han. Klædt i sort rullekravetrøje og sort frakke søger han ud i eftermiddagsmørket og tænder en smøg i lyset fra de kraftige projektører, der hænger over banen. Vi forstår din branche Viden om... Han mærker den rastløshed, der kommer i timerne op til kampen, hvor 18 klubrepræsentanter og omkring 25 agenter fra både danske og udenlandske klubber har meldt deres ankomst. Det er Michael Buchholtz, der skal tage imod de mest prominente af slagsen. En af de opgaver, Michael Buchholtz har fået tildelt, siden han i 2001 begyndt at skrive til klubbladet på frivillig basis. Stillingsbeskrivelse Han blev fastansat som kommunikationsmedarbejder og vendte aldrig tilbage til specialeskrivningen på historiestudiet. I stedet fik han etableret en god kontakt til spillerne på førsteholdet, og det kom ham til gode, da klubben i 2006 fik brug for en person, der kunne tage sig af deres og trænerteamets praktiske behov. Derfor blev der udarbejdet en beskrivelse af stillingen som sportskoordinator, hvor Michael Buchholtz skulle tage sig af alt fra bestilling af rejser i forbindelse med udenlandske kampe og planlagte træningslejre til at bistå spillere med at finde bil, bolig eller sågar skaffe opholdstilladelse og visum. Det har især været til stor hjælp for de udenlandske spillere. Særligt holdets tidligere og nuværende afrikanere har skullet vænne sig til en anderledes kultur. For nogle har det været nødvendigt at få hjælp til hverdagsopgaver, som er helt simple for de fleste vesterlændinge. Eksempelvis ringede ghaneseren Emmanuel Clottey, der forlod klubben sidste år, en sen aften til Michael Buchholtz, fordi han ikke kunne få sit tøj ud af vaskemaskinen. - Så jeg måtte sætte mig i bilen en lørdag aften klokken og køre over til ham for at åbne maskinen, husker han. En enkelt spiller har haft brug for viden om det danske system i forbindelse med en skilsmisse, mens andre har fået hjælp til at finde det rigtige område eller få kontakt med den rigtige ejendomsmægler i forbindelse med boligkøb. Han har også hjulpet med at skaffe børnehavepladser og fadølsanlæg til en fest. Hotmail - Jeg agerede sågar gardinmand for vores cheftræner, Lars Olsen, da han flyttede ind i sin lejlighed i Odense, fortæller Michael Buchholtz. Daværende træner Bruce Rioch bad ham skaffe facts om spillere, han var interesseret i, og i kraft af sin interesse for fodbold begyndte Michael Buchholtz også selv at kigge efter nye spillere. Det bragte ham i kontakt med agenter, som sendte ham spillernavne, han kunne give videre til direktør Kim Brink. Nogle af dem mere seriøse end andre, men Michael Fortsættes på side 12 Michael Buchholtz står til rådighed for alle førsteholdsspillerne i OB, men særligt de udenlandske spillere har som nye i landet god brug for hans hjælp. Her har han godt tag i angrebsprofilen Peter Utaka. Hos Deloitte har vi oparbejdet et indgående kendskab til mange forskellige brancher. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den brancheindsigt og indgående viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold, der påvirker muligheder og vilkår i de enkelte brancher. Det giver os mulighed for at være en værdifuld sparringspartner ud fra netop din branche. Du kan komme viden om sammen med Deloitte - og du vil opleve synlige resultater med vores faglige indsigt og internationale udsigt. Du har aldrig langt til Deloitte. Vi er repræsenteret i 17 byer i Danmark. Find os på Tværkajen Odense C Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

11 INTERVIEW HELE DANMARKS MØDESTED GODT NYTÅR KR ,- For delt dobbeltværelse. På NYBORG STRAND glæder vi os til et helt nyt årti, som animerer til at se fremad og få en langtidsplanlægning på plads. Gennemsigtighed og ansvarlighed er nøgleordene for at kunne låse op for fremtidens miljø- og energikrav. Heldigvis er det mange år siden, NYBORG STRAND begyndte at tænke på fremtiden. Derfor kan vi med ren samvittighed skrive grønt på det meste. Enkeltværelse kr ,- Dagmøde kr. 545,- Vores bedste energiteknologi er 175 engagerede medarbejdere, der byder velkommen til et 2010, hvor vi sætter fokus på det TRANSPARENTE. Læs mere om konference og booking på Østerøvej Nyborg Tlf

12 INTERVIEW 12 Fortsat fra side 11 Buchholtz har lært at sortere i de oceaner af henvendelser, der kommer dagligt. Det er også hans opgave at grovsortere i mængden af mails fra agenter, inden direktøren dykker ned i dem. - Vi får jo tilbud om fantastiske udenlandske spillere på mails, der kommer fra hotmail-adresser, og så ved man jo, at den er gal, fortæller Michael Buchholtz. Tilbage på Fionia Park er Michael Buchholtz nået til det punkt på eftermiddagen, hvor han bare går og venter på, at mobilen begynder at ringe. Han sætter sig vanen tro på en af udskiftningsbænkene ved sidelinjen og spejder ud over den tomme bane og tribunerne, da FCK s spillere under pibekoncerter fra det voksende publikum træder ud på banen for lige at mærke græsset. Da telefonen ringer, handler opkaldet om to spillerkærester, der er kommet af sted uden deres adgangskort. Han beder dørfolkene om at vende tilbage, når de er ankommet til stadion, og derfra får han ikke fred, før første fløjt har lydt. Klokken er næsten 17, og der er en time til kampstart. Han bliver kaldt ned til hovedindgangen for at tage imod en Trods kulden var Michael Buchholtz, som han ofte er det, at finde på sidelinjen under førsteholdets sidste træning på OB s kunststofbane. Michael Buchholtz job gør det lettere for spillerne at fokusere 100 procent på deres arbejde. Her er han faldet i snak med Hans Henrik Andreasen (øverst), Peter Utaka (i midten) samt blandt andre Espen Ruud (nederst til venstre). klubrepræsentant fra Dortmund, og de konverserer på tysk, mens han leder gæsten op ad trappen til sponsorlogen. Lidt efter tager han imod manden, der er agent for blandt andre midtbanestrategen Eric Djemba-Djemba. En stor, sort mand med et vindende smil. - Her er gang i den. Meget mere end sidst jeg var her, siger agenten på engelsk. Guld værd Han er en af de kontakter, Michael Buchholtz har fået op under neglene i sit researcharbejde efter et salg af en midtbanespiller, som skulle erstattes. Kontakten viste sig at være guld værd. Den engelske agent ringede syv måneder senere for at høre, om OB kunne være interesseret i den tidligere Manchester United-spiller Eric Djemba-Djemba timer senere hentede jeg Eric sent om aftenen i Billund Lufthavn, og næste dag stod han ude på træningsbanen, husker Michael Buchholtz. Samme agent åbnede for kontakten til målmand Roy Carroll, der ligeledes har en fortid i mægtige Manchester United. Et langskud, der viste sig at være endnu en vigtig scoring. Vi får jo tilbud om fantastiske udenlandske spillere på mails, der kommer fra hotmail-adresser, og så ved man jo, at den er gal. Michael Buchholtz Klokken kaldes han til indgangen for at få de to spillerkærester ind. Herefter fortsætter han ned i presserummet, hvor der ligger friske startopstillinger klar, som han kan dele ud til agenter og klubrepræsentanter. 10 minutter senere tager han imod OB-angriber Peter Utakas agent. Der er også agenter og klubrepræsentanter fra Holland, Frankrig og Spanien. - De kan jo være her af mange forskellige årsager. I dag er her for eksempel en nær assistent til sportsdirektøren i den spanske klub Espanyol. Har vi en god første kontakt til ham, kan det være med til at skabe et positivt klima i tilfælde af, at vi på et tidspunkt skal tale om spillere med klubben, mener Michael Buchholtz. Og så begiver sportskoordinatoren sig ud på Carlsberg-tribunen - endnu uvidende om det dårlige resultat, der venter ham og resten af klubben. OB tabte 0-2 til FCK. Af Tore Bønke Jeppesen Foto: Jørgen Hansen tobj@fyens.dk, jh@fyens.dk Overnat på et af vores hoteller og vi inkluderer en god middag Room & Dinner I perioden 1. januar april inkluderer vi en lækker middag i værelsesprisen. Du bestemmer selv, på hvilket af vores 9 hoteller du vil bo, og i hvilken af vores stemningsfulde restauranter, du vil spise. Værdi kr. 190,- pr. person pr. dag. Kuvertafgift kr. 35,- pr. person. Tlf:

13 Autoriserede AUTOVÆRKSTEDER I FLENSBORG AUTORISERET CITROËN VÆRKSTED Eftersyn & service Reparation & reservedele Aircondition-service Dækservice Altid supertilbud - spørg efter priser Vi undersøger Deres bil fra ende til anden Billigt, hurtigt og godt! Spørg efter ekstra billige CITROËN-VÆRKSTEDS-PRISER Vi arbejder også lørdage fra kl Voresteamhar15års CITROËN-ERFARING Tilbud på service: CitroenC1benzin1, /30.000/ km komplet med olieskift kr ,- Autoriseret Citroën-forhandler Tæt på Kay Uwe Jensen Købmandsgården, Poetzsch og Fleggaard Berlingo2,0HDI-dieselIogII f.eks kmserviceinkl.olieskiftkr.3.150,- Pattburger Bogen 31 Tlf HARRISLEE Fax auto-ruschinski@foni.net KOM OG BESØG VORES STORE AUTOMOBIL-HUS I FLENSBORG. Nibøl Kappel Tyskland Flensborg Danmark Stjerneskud sparer mod syd Original Mercedes Benz service for personbiler og erhvervskøretøjer hos Klaus + Co i Flensborg, Nibøl og Kappel. f.eks. vinter-komplethjul, MB 7-eget Cygnus med vinterdæk fra Michelin Primacy Alpin PA3MO 205/55R16HtilenMercedes C-klasse (BR203), Aktionspris pr. styk DKR f.eks. vinter-komplethjul, stålfælge med vinterdækfracontinental VancoWinter2 195/165R16RtilenMercedesViano og Vito (BR639), Aktionspris pr. styk DKR Klaus GmbH + Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for personbiler, Liebigstraße 2, Flensburg, telefon , fax -66, Bahnhofstraße 15, Niebüll, telefon , fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, Kappeln, telefon , fax -41, Klaus + Co NAS Nutzfahrzeuge GmbH & Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for erhvervskøretøjer, Lilienthalstraße 18, Flensburg, telefon , fax -89, Bahnhofstraße 15, Niebüll, telefon , fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, Kappeln, telefon , fax -41, Dine 3 store PARTNERE I FLENSBORG Kombiner værkstedsbesøget og indkøb! Ford Nehrkorn Zur Bleiche 49 Flensborg ford@nehrkorn.de Jaguar & Land Rover House Nehrkorn Liebigstraße 1 Flensborg jaguar@nehrkorn.de Volvo Zentrum Nehrkorn Liebigstraße 1 - Flensborg volvo@nehrkorn.de Vi har SUPER-SERVICE-PRISER og SUPER RABATTER på TILBEHØR. Vi kører Dem gerne til Deres fortrukne grænsebutik

14 ENERGI OG MILJØ Tema: Energi og miljø Business-Syd sætter fokus på den grønne strøm, det grønne kontor, det energirigtige domicil, på strømbesparende elektronik, hensynsfuld transport og miljøvenlig isolering. Afdelingsleder på Skærbækværket Hans Henrik Lange tager et kig ind til varmen. I fremtiden kan behovet for elproduktion fra store kraftværker komme til at svinge meget på grund af de nye grønne energikilder. Foto: Nils Lund Pedersen 14 Dong Energy har 11 centrale kraftværker, mens Vattenfall betjener tre - heriblandt Fynsværket. På Skærbækværket (Dong Energy) i Fredericia er det primært naturgas, der bruges til produktion af el og varme. Foto: Nils Lund Pedersen Strømmens puslespil Vindenergien blæser ind over det danske el-system, mens der drosles ned på kul, olie og naturgas, og det er godt for miljøet. Men på vejen til en grønnere el- og varmeproduktion skal alle parter i energinettet holde tungen lige i munden i forsyningssikkerhedens navn Der er endnu roligt i kontrolrummet på Skærbækværket ved Fredericia, hvor Dong Energy især bruger naturgas til produktion af el og varme. Det er indtil videre til at overskuedanskernes energivaner et døgns tid frem, så produktionen kan tilpasses. Men afdelingsleder Hans Henrik Lange kan se, at de grønne vinde med meget mere vindenergi, som blæser ind over Dong Energy, bliver en udfordring for planlægningen af kraftværkproduktionen i fremtiden. - Vi kan styre det endnu, men behovet for planlægning bliver meget større i fremtiden, når vi skal tilpasse os, siger han. Vindmøllerne leverer god og billig energi, men kun når vinden blæser. Jo mere energikilder som vindmøllerne fylder, jo sværere bliver det at tilpasse produktionen af energi og varme fra fossile brændtstoffer som kul, olie og naturgas. Hos Energinet.dk, der er ansvarlig for forsyningssikkerheden af el og varme i Danmark, har man brugt de sidste fem år på at få de 750 små decentrale kraftvarmeværker til at levere, når der er brug for dem - når vinden ikke blæser, forklarer forskningschef Kim Behnke, og det er et af de tiltag, der er gjort for at opretholde balancen mellem produktion og forbrug. Mere vindkraft Men snart kommer der endnu mere vindkraft i systemet. I år er havvindmølleparken Horns Rev 2 på 200 megawatt blevet tilsluttet. Næste år tilsluttes en havvindmøllepark på samme niveau og allerede i 2014 tilsluttes havvindmølleparker ved Anholt med en sammenlagt effekt på 400 megawatt. Fremover gælder det så om at finde anvendelse for den energi, der bliver produceret, når efterspørgslen ikke er der - for eksempel ved omdannelse til varmeproduktion eller til brug i elbiler, forklarer Kim Behnke. - Udfordringen for mine gode kolleger i kontrolrummet er, at produktionen ændrer sig meget fra time til time, så der er for meget eller for lidt strøm til rådighed fra vindmøllerne, forklarer han. Hidtil har man brugt udlandsforbindelserne til nabolande som Tyskland, Foto: Nils Lund Pedersen Foto: Colourbox

15 Udfordringen for mine gode kolleger i kontrolrummet er, at forbruget ændrer sig meget fra time til time. Kim Behnke, forskningschef, Energinet.dk ENERGI OG MILJØ Norge og Sverige til at hjælpe med at opretholde den balance - vindenergi til gengæld for energi fra eksempelvis vandkraft - men det bliver ikke ved med at kunne lade sig gøre, fordi især i Tyskland bliver der også pumpet meget vindkraft ind i energinettet. - Tilbage er der så de store kraftværker i Danmark, men hvis de store energiselskaber, Dong og Vattenfall, ikke længere kan se økonomi i at drive de store kulkraftværker, så er det helt fint fra en miljømæssig betragtning, men det kan blive en kæmpe udfordring for forsyningssikkerheden, påpeger Kim Behnke. Lang vej igen Dong Energy har droppet to planlagte kulkraftværker i Tyskland og Skotland og har i Danmark lukket to kulblokke i år, så de ikke længere er til rådighed. Men selskabet arbejder samtidig på direkte at omvende energiforholdet 85 procent fossil energi mod 15 procent vedvarende energi. 65 procent af vores elektricitet kommer dog fortsat fra fossile brændstoffer, så der er lang vej igen. Derfor er man nødt til også at arbejde på at gøre forbruget mere fleksibelt, så alle ikke forbruger el på samme tid. I stedet for at alle eksempelvis tænder for opvaskemaskinen lige efter aftensmaden, kunne en timer sætte maskinen i gang klokken to om natten i stedet, og forbrugeren kunne blive belønnet økonomisk for at bruge den billige energi. Det fleksible elforbrug bliver ifølge Kim Behnke et meget vigtigt bidrag til at gøre os fri af de store kulkraftværker. Med al den grønne energi, der forventes at blive produceret i fremtiden, vil det blive dyrt at tænde for kulkraftværkerne de få timer om året, der er behov for det. - Det er ikke bare dyrt for klimaet, men også økonomisk, fordi ejerne vil tage sig 0godt betalt for at sidde og vente på, at der skal tændes, når der om tre timer bliver brug for det. Så er det meget bedre, at alle hjælper med at holde balancen ved at gøre deres elforbrug fleksibelt, siger han. Af Tore Bønke Jeppesen Collage: Gert Ejton tjb@fyens.dk Vindmøllerne leverer god og billig energi, men kun når vinden blæser. Hans Henrik Lange, afdelingsleder, Dong Energy 15

16 ENERGI OG MILJØ HOLD PERSIENNER OG GARDINER ÅBNE Nogle virksomheder kan gå igennem hele vintre med persienner i den samme stilling som om sommeren. Men hvis solen ikke generer, så træk fra, få det naturlige lys og spar på energiregningen samtidigt. Det modsatte gælder selvfølgelig om sommeren for at spare på air condition. GØR DET SAMME DERHJEMME Du ikke behøver at tage dit arbejde med hjem, men derfor kan du sagtens tage disse råd med hjem. Kilde: Businessgreen.com. Gør kontoret SLUK DIN EGEN PC Vi begynde med det helt simple. Du spilder omkring 350 kroner om året og er ansvarlig for udledningen af 500 kilo CO2, hvis din pc er tændt hele tiden. Det findes ikke mange gode argumenter for, at den står tændt, så sluk den, når du forlader kontoret. SLUK DIN KOLLEGAS PC Det kræver en smule mere mod at pille ved andres computere. Men så længe din kollegas pc ikke er ved at lave en opdatering eller lignende, er der ingen fare på færde. Det værste, der kan ske, er, at du bliver kaldt CO2-hippie. grønnere Hvis du gerne vil have en grøn arbejdsplads, behøver du ikke at vente på, at chefen gør noget. Månedsmagasinet Business-Fyn fortæller her, hvad du selv kan gøre Af Tore Bønke Jeppesen Foto: Colourbox tobj@fyens.dk BRUG BRUGT PAPIR I PRINTEREN I STEDET FOR AT SMIDE DET I PAPIRKURVEN Måske et af de mere klima-religiøse råd, men der er altså to sider på et stykke papir, og med alle de udkast og s, som bliver skrevet ud, var det måske værd at genbruge papiret. Men det kræver lidt opmærksomhed, så den store kontrakt ikke kommer ud med virksomhedens budgetudkast på bagsiden. SLUK PRINTEREN, SCANNEREN OG ALT ANDET, DER LYSER På mange arbejdspladser er der en tendens til, at man kun lige sørger for sit eget bord, men der er måske ikke én person, som har ansvaret for diverse kopimaskiner og printere, som kører uafbrudt. Selv på standby bruger mange maskiner op til 25 procent af deres energiniveau i tændt tilstand. 100 computere på standby uden for arbejdstiden betyder op til kroner ekstra på elregningen årligt op til 50 ton CO2. 16

17 ANNONCE Sydfyns Elforsyning rådgiver virksomheder: Professionel rådgivning giver resultater på bundlinjen Når fynske virksomheder tager energirigtige initiativer, giver det dem interessante perspektiver på både langt og kort sigt. Der er store fordele at hente, når det gælder miljøet og den grønne profil. Hertil kommer markante økonomiske besparelser og helt konkrete resultater på virksomhedens bundlinje. Ingeniør Claus Åsleff er ansvarlig for elsalg/erhverv hos Sydfyns Elforsyning og er specialist på energiområdet. Han har en tæt dialog med de sydfynske virksomheder om, hvordan de kan opnå endda store reduktioner i deres energiforbrug: - Det er en rådgivning, vi tilbyder, fordi vi ved en masse om energi og samtidig går meget ind for ansvarlig energianvendelse. Vi vejleder vores kunder energimæssigt, så vi kan hjælpe hinanden til noget mere værdi, fortæller Claus Åsleff om formålet med rådgivningen. Energi, synergi og samspil Sydfyns Elforsyning ønsker på den måde at være andet og meget mere end en leverandør af el og energi til erhvervskunder. Det er en meget mere offensiv rolle som sparringspartner, der er interessant for virksomheden og ikke mindst for kunderne: - Sydfyns Elforsyning vil gerne være en miljøvenlig virksomhed, der skaber synergi omkring energi i et samspil med dygtige partnere. Det handler ikke bare om et hurtigt salg af el. Vi vil hellere bygge op, så det også på langt sigt er til kundens fordel. - Vi lægger samtidig fra starten stor vægt på præcise målinger og klare succeskriterier, så kunden ved, hvornår man er i mål med sine ambitioner, siger Claus Åsleff og nævner et konkret eksempel, hvor virksomheder aktuelt opnår store besparelser: - Vores energirådgivningsafdeling arbejder lige for tiden en del i energirigtig belysning, hvor der hos produktionsvirksomheder bliver installeret lamper med LED eller energisparepærer. Det giver store besparelser, fordi de nye løsninger bruger langt mindre strøm end de traditionelle. Ofte giver løsninger som disse samtidig bedre belysningsforhold. Bliver til mange penge Det er vigtigt for Claus Åsleff og kollegerne i energirådgivningsafdelingen at slå fast, at virksomheder ikke kun skaber grønne resultater med investeringer i nye anlæg og ny teknologi. Ofte kan de også mindske energiforbruget med mindre justeringer og tiltag: - Vores rådgivning kan spare kunderne for meget, og det handler ofte bare om at tænke sig om en ekstra gang. For eksempel ved at bruge aircondition bedre, fordi det ellers bruger rigtig meget energi. I stedet skal der en bedre varmeregulering til. - Vi rådgiver erhvervskunder, der har et stort elforbrug. For dem kan en energibesparelse på bare 5% af energiforbruget blive til rigtigt mange penge. Hertil kommer at vi har en god pris på vores el og vil være blandt de billigste på markedet. Vores rådgivning og salg gælder desuden for alle virksomheder i det sydfynske, lyder det fra Claus Åsleff. Spændende område i udvikling Der er i disse år en markant udvikling i gang på energiområdet med ny, spændende teknologi og nye, grønne energiformer. For Claus Åsleff og kollegerne i Sydfyns Elforsyning er det spændende at arbejde med de nye muligheder og formidle dem videre til virksomhedens erhvervskunder: - Vi brænder for det, vi arbejder med. Det er jeg sikker på, at kunderne kan mærke, når vi kommer ud og forsøger at give dem gode oplevelser med en god energirådgivning, siger Claus Åsleff og fortsætter: - I mit eget tilfælde handler det ikke bare om at være sælger. Det handler om at være en sparringspartner for kunderne, hvor vi kommer med løsninger, der tilpasses deres behov og hjælper kunderne videre. Derfor lytter vi i første omgang meget til kunderne, når vi sidder med virksomhedens tekniske chef, bygningskoordinatoren, den indkøbsansvarlige eller hvem der ellers arbejder med virksomheden energiforbrug. Det er ud fra denne dialog, vi sammen med kunden skaber brugerdefinerede løsninger, der er med til at bringe energiforbruget og udgifterne ned. Elbil giver vind-vind-situation Når Claus Åsleff besøger erhvervskunder, er han energirigtigt kørende i en energieffektiv elbil. Der er tale om en Citroën C1 drevet alene på el. Bilen er resultat af et samarbejde mellem en række aktører, hvor Sydfyns Elforsyning er en af dem. Målet med samarbejdet og elbil-projektet er at bidrage til at udvikle den bil-teknologi, der for Sydfyns Elforsyning er fremtiden. Omdrejningspunktet er en teknologi, der gør det muligt at bruge den energi og de naturlige ressourcer, som vi har adgang til for eksempel energien fra de mange vindmøller, der i dag stilles op overalt i verden: - For at være helt fremme i støvlerne, har vi investeret i elbilen. Den kører otte kilometer pr. kwh og har en CO2- udledning på kun 56 gram pr. kilometer. Det sjove ved el-bilen er, at du får en renere by også støjmæssigt. Der er mange fordele ved elbilen, fortæller Claus Åsleff om elbilens energiprofil. - Elbilen har en fantastisk virkningsgrad på 80%, mens den for benzin- og dieselbiler er henholdsvis 20 og 40%. Det svarer til, at hvis man hælder 50 liter benzin på en bil, så går kun de ti liter til at skabe fremdrift. På elbilen går hele 16 af 20 kwh til fremdriften. Der er altså et meget mindre tab af energi. - Med elbilen er der mulighed for at udnytte den energi, vi skaber, meget mere effektivt. Det bliver helt bogstaveligt tale om en vind-vind-situation, når vi kan bruge vindenergien til opladning af elbilerne, der bare skal stå og lade op natten over. Sydfyns Elforsyning opfører energirigtigt domicil med fokus på ny teknologi og løsninger Rammerne i det nuværende domicil på Faaborgvej i Svendborg er blevet for trange for Sydfyns Elforsyning, der er vokset fra 38 til 95 medarbejdere. Derfor bliver der, lige bagved det eksisterende, bygget nyt hovedkontor. Her har arkitekt og energirådgivere arbejdet tæt sammen på at skabe et byggeri med mere plads og med konsekvent fokus på god energiøkonomi: - Vi bygger et energirigtigt domicil, der er opført som energiklasse A. Vi får dobbelt så mange kvadratmeter, hvor der kun vil blive brugt halvt så meget energi. For eksempel ved hjælp af de nye belysningsmuligheder. Og generelt bliver det nye byggeri bygget efter det nye skærpede byggereglement, hvor bæredygtighed er blevet et krav, fortæller Anders Banke, administrerende direktør i Sydfyns Elforsyning. Fåborgvej Svendborg Tlf

18 ENERGI OG MILJØ Siden maj har solcellerne (ved redaktionens slutning) lavet godt kilowat. Tavlen viserogså aktuel ydelse samt Co2- besparelse. God energi Selskabet Energi Fyn har bygget et CO2-besparende domicil, der kan være med til at brande virksomheden Herover: Der er 260 kvadratmeter solceller på taget, som er placeret oven på ovenlysvinduerne. De reducerer strømforbruget i huset med omkring 10 procent. Desuden bidrager skråtlagte solceller på taget med at nedsætte varmeforbruget med omkring 30 procent. Til højre: Ventilationsanlægget i huset skal sørge for et konstant og behagelige indeklima. Solcellerne bidrager også til køling af huset, når solen står på. De store glaspartier består desuden af lavenergiglas. Herunder: For Tommy Lykkegaard, chef for forretningsudvikling og PR, symboliserer de kunstneriske buer foran domicilet vekselstrøm. Der dufter stadig nyt i Energi Fyns domicil på Sanderumvej i Odense, selv om det er ved at være et halvt år siden, at medarbejderne fra Energi Fyn og Odense Energi rykkede sammen. Der er rene linjer, kunst på væggene og et forvokset display i hjørnet, der afslører, at omgivelserne kan andet end se godt ud. Knap 20 ton CO2 havde solcellerne på taget sparet virksomheden ved redaktionens slutning. Og så giver solcellerne, der er placeret oven på ovenlysvinduerne desuden et sjovt lysindfald, mener Tommy Lykkegaard, chef for forretningsudvikling og PR. - På den måde bliver vi mindet om formålet dagligt, siger han. Energi Fyns idé var at lave et moderne energihus, der lever op til, hvad man forventer af den eksisterende teknologi inden for isolering samt lys- og temperaturstyring. Undervejs i byggeriet måtte der laves om i planerne, da Energi Fyn opkøbte Odense Energi, og der blev behov for mere plads til de omkring 260 medarbejdere. Ifølge Tommy Lykkegaard kan man også se huset som et signal til omverdenen om, hvad virksomheden står for. - Man må jo spise sin egen medicin, som han siger. Men det er også med til at brande landets sjettestørste elselskab. Det gav eksempelvis god opmærksomhed, da Energi Fyns nye domicil forleden fik RealkreditDanmarks miljøpris, Kloge M2, for Fyn-regionen og fortsat er med i den landsdækkende konkurrence sammen med 17 andre byggerier. Men det er ikke den regionale præmie på kroner eller hovedpræmien på kroner, der betyder mest, påpeger Tommy Lykkegaard. - Det er vigtigt for os, at vi har noget konkret at pege på, hvis folk spørger, hvad vi selv gør for at spare på energien. Det ville jo ikke være så godt, hvis vi ikke havde noget svar, siger han. 18 Af Tore Bønke Jeppesen Foto: Peter Leth-Larsen tobj@fyens.dk, pll@fyens.dk

19 Energi Fyns domicil indeholder 6000 kvadratmeter kontorlokaler. ENERGI OG MILJØ Til venstre: Åbenhed er et gennemgående tema i huset. Således er det nu også nemt at se, hvem der holder møde med hvem. Herunder: Kunsten i domicilet er leveret af fire fynske kunstnere ud fra selskabets fire værdier: Enkelthed, troværdighed, vind/vind og konsekvens. Det er Erik Brandt, John Frans, Ivan Boydler samt Ida Holm Mortensen. 19

20 ENERGI OG MILJØ Grønt betaler sig 20 Debatten om klimaet har gjort det rentabelt at etablere eller omlægge til en virksomhed med grønne og energibesparende produkter Greens kalder amerikanerne typisk penge, når de bruger slang. Nu begynder der at være noget om snakken - også på disse kanter. For mulighederne for at tjene penge på produkter og services, der er miljøvenlige og energibesparende, bliver bedre og bedre, vurderer Jonas Eder-Hansen, sekretariatsleder på institut for Corporate Social Responsibility (CSR) på Handelshøjskolen i København, der beskæftiger sig med etik og socialt ansvar i erhvervslivet. Betaler sig Ifølge ham har virksomheder længe set en økonomisk og markedsføringsmæssig fordel i at tage socialt og miljømæssigt ansvar. En Gallup-undersøgelse fra 2005, lavet for Erhvervs- & Selskabsstyrelsen viste, at mere end hver fjerde af de danske små og mellemstore virksomheder (26 procent) på det tidspunkt havde udviklet CSR-orienterede produkter eller serviceydelser - heraf flest på miljøområdet. Tre fjerdedele af de virksomheder, der havde udviklet CSR-orienterede produkter, mente, at disse produkter havde en positiv økonomisk effekt for virksomheden. Ingen døgnflue - Det er ikke længere noget, der bare giver god samvittighed og er med til at skabe et brand. Det giver også god mening i en forretningskontekst, siger Jonas Eder-Hansen. Han forventer ikke, at det vil være et modelune. Erfaringerne fra instituttet viser, at ansvarlige virksomheder ikke bare er døgnfluer. - Corporate social responsibility har eksisteret siden starten af halvfemserne. Nogle mente, at det bare var et modelune, der ville følge andre forretningstrends, men nu har det snart 20 år på bagen. Vi ser, at det får større og større indflydelse på bestyrelsesgangene rundt omkring, og der bliver større efterspørgsel på ansvarlige produkter, siger han. Af Tore Bønke Jeppesen tobj@fyens.dk Bygma styrker sin grønne profil udlover gratis energirådgivning DER ER MANGE PENGE AT SPARE -ved at opdage og tætne utætheder i dit hus. Du kan både bremse varmetab, fugtskader og skimmelsvamp. I Bygma tilbyder vi derfor et Q-tjek, som kan hjælpe dig med energirigtige tiltag. ER DIT HUS TÆT? REDUCER CO 2 UDSLIPPET OG SPAR PENGE Side 22 Med et Q-tjek får du en trykprøvning, som måler, om dit hus er tæt. Du får også en termografisk undersøgelse, som kortlægger, hvor der slipper mest varme ud. Et Q-tjek kan således give dig et klart billede af, hvor du skal sætte ind for at tætne dit hus og nedsætte dit CO 2 -udslip og varmetab. Kunne du tænke dig et energitjek af din bolig, eller vil du høre mere, så spørg i Bygma eller kontakt Q-tjek på telefon eller Du kan også læse mere på Tlf eller TRYKPRØVNING TERMOGRAFERING FÅ ET Hensynsfuld transport Side 23 I samarbejde med rådgivningsfirmaet i Q-tjek tilbyder Bygma nu sine kunder rådgivning i, hvordan man kan spare på CO2 udslippet, samt skære en ordentlig luns af varmeudgifterne. Alle husejere, boligforeninger og byggefirmaer mv. har nu mulighed for at få, kyndig vejledning i hvor og hvordan man kan spare væsentligt på de årlige varmeudgifter. Med tilbagebetalingstider på 1-3 år er der virkeligt et godt incitament for at igangsætte energiforbedringerne. Erfaring viser, at op mod 25% kan spares på de årlige varmeudgifter alene ved at fuge sprækker i loft, gulv,vindue og rundt ved dørene, et job der ofte tids- og bekostningsmæssig er en overkommelig opgave. Et gratis Q-tjek En termografisk gennemgang koster ca kr. afhængig af boligens størrelse. Hvis man senere ønsker at købe byggematerialerne i en af Bygma s forretninger kvitterer Bygma ved at refundere hele den termografiske gennemgang. Grønne besparelser stjal opmærksomheden Klimaproblemer giver mere papirarbejde Side 24-25