TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE MERE END BARE GRATIS ARBEJDSKRAFT MERKUR I 2013 UDDRAG FRA ÅRSRAPPORTEN PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED 01

Transkript

1 PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED 01 T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R FODBOLD FOR FRED 04 Play31 er baseret på frivillig arbejdskraft og har tiltrukket sig international opmærksomhed EN HJÆLPENDE HÅND 08 Der er stor tilfredsstillelse i at se, at man kan gøre en forskel SPAR PÅ EL- OG VARMEREGNINGEN 14 Der kan være mange penge at spare på at energirenovere. TEMA: FRIVILLIGT ARBEJDE MERE END BARE GRATIS ARBEJDSKRAFT MERKUR I 2013 UDDRAG FRA ÅRSRAPPORTEN

2 02 LEDER PENGEVIRKE - 1/2014 DEN FRIVILLIGE SKABERKRAFT Vi er i Merkur glade for, at vi blandt vores kunder har så mange foreninger og organisationer som er med til at sætte et præg på vores samfund. I det her blad kan du læse om to af dem. Play31 som arrangerer store fodboldturneringer tusindvis af kilometer væk fra Danmark i håbet om at læge sårene efter en lang borgerkrig. Du kan også læse om Home-Start som er en organisation af frivillige der hjælper børnefamilier med at få en presset hverdag til at hænge sammen igen. Men det er kun et lille udpluk af den mangfoldighed af ildsjæle som vi finder blandt vores kunder. Motivationen for at arbejde som frivillig er meget forskellig fra person til person, men en ofte tilbagevendende begrundelse er ønsket om, at gøre en forskel. At man kan dyrke og styrke noget, som man synes er værdifuldt og som kan hjælpe eller glæde andre. Det frivillige arbejde svarer til fuldtidsstillinger og er altså en stor kraft i økonomien og det er i væsentligt grad med til at forme vores samfund. Det engagement vi lægger i det frivillige arbejde, viser at vi bekymrer os om hinanden og at vi er villige til at hjælpe hinanden uden at vi skal have noget igen. At vi viser hinanden den omsorg og interesse, er afgørende for at holde sammen på vores samfund. Derfor er frivilligt arbejde meget mere end bare gratis arbejdskraft. Karl Johnsen, Redaktør Pengevirke Pengevirke 1/2014 ISSN / Online: ISSN Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: Udkommer Fire gange om året Næste gang juli 2014 Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til Pengevirke senest 28. april Tryk: Scanprint A/S Forside: Fotograf: Mikkel Østergaard Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.

3 PENGEVIRKE - 1/2014 INDHOLD Fodbold for fred Play31 samler penge sammen for at undgå en ny borgerkrig i Sierra Leone. 07 Talside 08 En hjælpende hånd Joy Benzon giver en familie en hjælpende hånd gennem Home-Start 10 Frivilligt arbejde i Danmark Danskerne er blandt dem der er mest engageret i frivilligt arbejde. Merkur i 2013 Uddrag fra årsrapporten Der er kommet mange nye kunder og andelshavere i 2013 og to års underskud er vendt til et overskud Kort nyt 14 Spar penge på varmeog elregningen Syens du at din el- og varmeregning er blevet for dyr? Så skulle du overveje at energirenovere 16 Trækker din pension sorte spor efter sig? På vegne af millioner af danskere spiller de største pensionsselskaber hasard med klimaet. 18 Beskyttet boligtilbud til voldsramte kvinder Australske bancmecu låner penge ud til et åndehul for udsatte børn og kvinder. 20 Nyt fra Merkur 22 Boganmeldelse 18

4 04 TEMA: FRIVILLIGHED Play31 s PENGEVIRKE fodboldturneringer - 1/2014 i Sierra Leone tiltrækker tit mere end 1000 mennesker og handler også om traumehealing, børns rettigheder og konfliktløsning i et land præget af ti års borgerkrig.

5 PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED 05 Play31 samler penge sammen for at undgå en ny borgerkrig i Sierra Leone. Organisationen er baseret på frivillig arbejdskraft, men formår at løfte en kæmpe opgave. Det har tiltrukket sig international anerkendelse og opmærksomhed FODBOLD FOR FRED Af Sara Dencker og Karl Johnsen, Pengevirke FOTO: PLAY31 Regnen siler ned den weekend i august. Alligevel står en flok unge mennesker i timevis, drivvåde et sted på Amager, og sælger sodavand og is til en fodboldturnering. Alt sammen for at samle penge sammen til projekter i Sierra Leone, som skal holde landet fri fra borgerkrig. De unge er frivillige i organisationen Play31, der blandt andet arrangerer fodboldturneringer i det lille vestafrikanske land, der i ti år var hærget af en meget blodig borgerkrig. - Der er omkring et ud af fem børn, der dør i Sierra Leone før de bliver 5 år gamle det er et ret stort problem, og det kan vi ligesom ikke lave om på med fodbold, fortæller Jakob Silas Lund der er stifter af organisationen og fortsætter: - Men vi har det mål, at der ikke skal udbryde krig igen, og vi kan bruge fodbold til at få folk tættere sammen. Fodbold i sig selv kan ikke forsone, men folk kan mødes, og de kan mødes i et miljø som føles sikkert. Krigen har efterladt landet dybt splittet og landsbysamfund få kilometer fra hinanden nærer et dybt had til naboerne. Play31s fodboldkampe i Sierra Leone forsøger at bringe dem sammen igen. Typisk varer en festival to dage med en kamp for børnene, en for kvinderne og en for mændene. Til sidst sluttes det hele af med en fest. I forbindelse VI HAR DET MÅL, AT DER IKKE SKAL UDBRYDE KRIG IGEN, OG VI KAN BRUGE FODBOLD TIL AT FÅ FOLK TÆTTERE SAMMEN med turneringerne afholder Play31 workshops om børns rettigheder, konfliktløsning og traume-healing. Udvalgte lokale ledere bliver udnævnt til fredsambassadører og deler deres nye viden med venner og naboer. Organisationen er 100% baseret på frivillig arbejdskraft i Danmark og har seks ansatte i Sierra Leone. Sidste år var der også ansatte i Danmark, fortæller Jakob, men lønningerne er høje i Danmark. - Og det er der ikke noget i vejen med, indskyder han, men de penge kunne have været brugt i Sierra Leone. Det var blandt andet Jakob selv, der fik løn sidste år. Men så valgte organisationen, blandt andet på Jakobs egen anbefaling, at gå tilbage til at være 100% frivillig. - Jeg synes ikke at vi voksede nok i forhold til den vækst, som det kræver for at have lønnede medarbejdere. Men det betyder, at organisationen kommer til at vokse langsommere end planlagt. Når man er baseret på frivilligt arbejde, er det nemmere at vedligeholde det, der allerede er opbygget, end at udvide med nye aktiviteter. - Man kan ikke lave det samme arbejde, når man arbejder to aftener og en weekenddag om ugen. Det giver også en række praktiske

6 06 TEMA: FRIVILLIGHED PENGEVIRKE - 1/2014 problemer, når der skal foretages telefonopringninger i dagtimerne, eller når der skal arrangeres møder for de frivillige, der også har et fuldtidsarbejde. Men der er også mange fordele, forklarer Jakob. - Jeg skal aldrig være bange for, at de frivillige ikke er motiverede. Hvis ikke de var det, så brugte de nok ikke deres lørdag på det. Og det er jo et stort privilegium som leder af en organisation, at man ikke behøver at skulle stille spørgsmålstegn ved det. Det betyder også noget i relationen til de ansatte i Sierra Leone, at der er folk her i Danmark, der stiller op og arbejder i deres fritid for at samle penge sammen til et projekt i deres land, fortæller Jakob: - Det gav en god sammenhængskraft i organisationen og havde stor betydning for de ansatte i Sierra Leone at se, at de frivillige i Danmark knoklede i regnen for at indsamle penge og vi ikke bare hiver pengene ned fra et træ. Det at arbejdet gør en forskel, er en væsentlig faktor der motiverer de frivillige. Arbejdet resulterer i en række fodboldtuneringer i Sierra Leone, der er med til langsomt at løse op for de mange konflikter, som landet har været plaget af. Til hver turnering samles mere end tusinde mennesker fra en landsby - JEG SKAL ALDRIG VÆRE BANGE FOR, AT DE FRIVILLIGE IKKE ER MOTIVEREDE og egnen omkring. Mennesker der for få år tilbage lå i blodig konflikt, og hvor nogle af børnene er tidligere børnesoldater. For mange er fodboldturneringerne første gang at de møder de naboer de tidligere har ligget i krig med. Det er sprængfarligt, men der er en stor vilje til forsoning og fred i Sierra Leone. Jakob fortæller, at under en af fodboldturneringerne ser en kvinde den mand, som voldtog hende under krigen. Hun overvinder sin frygt og konfronterer ham sammen med hendes venner. De ender med at sætte sig sammen under et træ omgivet af hver deres gruppe af venner. - Manden bryder til sidst helt sammen og undskylder for alt han havde gjort under krigen, fortæller Jakob. Situationen kunne nemt være endt med en optrapning af konflikten i stedet, hvis de omstændigheder de havde mødt hinanden under havde været anderledes. Det er også historier som disse, der er med til at trække de frivillige ind i arbejdet. - De vil gerne være med til at sætte sit præg på at verden bliver et bedre sted, fortsætter Jakob men siger også samtidigt, at det er meget kun at skulle trække på folks lyst til at ændre verden. De skal også synes, det er sjovt mens de gør det. Derfor fylder det sociale samvær også en del og mange i organisationen er blevet venner. - Når man skal sidde og skrive en kedelig fondsansøgning, så er det vigtigt, at man stadig synes det er sjovt at være med. En af de frivillige fortalte, at han hvert år får lidt vinterdepression og havde overvejet at købe en lyslampe men at arbejdet i Play31 gjorde at han ikke længere behøvede den, fortæller Jakob. - Det gjorde ham simpelthen så glad, og han syntes der var mening med det hele og det synes jeg er et smukt eksempel på, hvor meget det giver tilbage at lave frivilligt arbejde. Play31 er kunde hos Merkur z z Man kan lige nu få et gavekort på kr. til Hummel hvis man hverver fem af sine venner til organisationen. Play31.dk PLAY31 zz har bragt mere end mennesker sammen i Sierra Leone og uddannet børn, voksne, kvinder og mænd i rettigheder og konfliktløsning. Play31 har vundet flere priser, blandt andre den prestigefyldte Beyond Sports-pris i kategorien Bedste brug af sport som konfliktløsning. I juryen sidder tidligere britiske premierminister Tony Blair, ærkebiskop Desmond Tutu og en række andre prominente navne. Du kan blive medlem af Play31. Det koster 120 kr. om året. Du kan også give donationer (fradragsberettiget), og endelig kan du melde dig som frivillig. Jakob Silas Lund til et af de mange fodboldturneringer i Sierra Leone FOTO: PLAY31

7 PENGEVIRKE - 4/2013 TALSIDE 07 MEDLEMMER: er det mest almindelige antal medlemmer af en forening i Danmark FRIVILLIGT ARBEJDE: 40% - af alle danskere arbejdede frivilligt i 2012 TIMER: Timer = Fuldtidsstillinger I 2012 HAR DEN DANSKE BEFOLKNING GIVET TIMER TIL FRIVILLIGT ARBEJDE. DET SVARER TIL FULDTIDDSTILLINGER. GEOGRAFISK: KUNDER: NORDJYLLAND, MIDTJYL- LAND OG SYDDANMARK, OG HAR PROCENTVIS FLEST DER ARBEJDER FRIVILLIGT Foreninger MERKUR HAR KNAP FORENINGER SOM KUNDE HVEM GØR HVAD: Humanitært arbejde (SOM UNG) Fritidsinteresser (SOM VOKSEN) Socialt arbejde (SOM ÆLDRE) KILDE: DEN FRIVILLIGE SOCIALE INDSATS/SM.DK

8 08 TEMA: FRIVILLIGHED PENGEVIRKE - 1/2014 EN HJÆLPENDE HÅND Af Karl Johnsen, Pengevirke - Et samfund kan kun eksistere, hvis vi interesserer os for hinanden, siger Joy Benzon. Og det er netop, hvad Joy Benzon gør. Altså interesserer sig for andre. Hun arbejder frivilligt for organisationen Home-Start, som er en ordning for børnefamilier, der har brug for en hjælpende hånd for at få dagligdagen til at hænge sammen. Jeg sidder i hendes hyggelige stue i Holbæk og drikker kaffe og hører hende fortælle om den familie med tre børn, som hun hjælper en gang om ugen. - Jeg har altid tænkt, at når jeg blev færdig på arbejdsmarkedet, så skulle jeg ikke bare sidde i en stol, fortæller hun. Så det var naturligt for Joy at finde et frivilligt arbejde, da hun blev pensioneret som pædagogisk konsulent. Ligeså naturligt var det, at det skulle handle om at hjælpe andre, der havde behov for det. - Vi har jo alle sammen på et eller andet tidspunkt været i en situation, hvor vi har haft brug for hjælp, siger hun og fortæller om den gang, da hun var på hospitalet med en brækket ankel for nogle år siden. Joys møde med hospitalsvæsenet var en positiv oplevelse og hun synes at det er godt at velfærdssamfundet tager sig af rigtig meget. - Jeg synes, vi har et formidabelt samfund i Danmark. Så er der alle mulige skønhedsfejl, men det er lidt formidabelt, at vi har mulighed for gennem livet at kunne alle de ting, vi kan. Det frivillige arbejde ser hun som en måde at give noget igen på. Det skaber stærkere bånd mellem os alle sammen, at vi træder til, når nogen har brug for hjælp. Hvis man giver lidt, får man også noget igen, er Joys livsfilosofi. FRIVILLIGHEDEN SKAL IKKE GØRE, AT NOGLE AF VELFÆRDSYDELSERNE SÅ BLIVER FJERNET. DEN AFVEJ- NING SKAL MAN HELE TIDEN HAVE MED. - Det er ikke sikkert, at jeg får noget igen af de samme mennesker, men så er der nok nogle andre, der hjælper mig på et andet tidspunkt. Men det frivillige arbejde skal selvfølgelig være en balancegang. Det skal ikke overtage de velfærdsgoder vi har, så man pludselig er afhængig af det frivillige arbejde, synes Joy. - Frivilligheden skal ikke gøre, at nogle af velfærdsydelserne så bliver fjernet. Den afvejning skal man hele tiden have med. Når det gælder Home-Start, synes Joy at denne balance mellem frivilligt arbejde og velfærdsydelser er fin. De familier der får hjælp bliver ikke henvist af kommunen, men skal selv melde sig. En række kommuner giver et bidrag til at dække nogle administrationsomkostninger, men ellers er der ingen indblanding. Det er også vigtigt for både familierne og de frivillige, at de er der af egen fri vilje og at familierne samtidig har bedt om at få hjælp. Joy faldt tilfældigt over annoncen fra Home-Start. Som tidligere pædagogisk konsulent var det helt naturligt for hende, at det frivillige arbejde skulle have noget med børn at gøre. - Hvis jeg kan bidrage med noget, så vil jeg rigtig gerne det. Jeg vil gerne yde noget, som andre også kan være glade for. Det er min motivation. Og så er jeg motiveret af, at have med små børn at gøre. Det er sjovt at følge den udvikling, de går igennem. Det synes jeg er dejligt. Selv har hun været i tvivl om de to timer om ugen hun besøger familien gjorde en forskel. Men nu er den tvivl væk. Familien føler, at de har fået ro på og har i fred og ro fundet ud af nogle rytmer, som de havde brug for. Selvom det ikke er mange timer, kan det lige give den luft, der skal til for at få tingene til at hænge sammen. For eksempel har

9 PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED 09 ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK DET HAR VÆRET VIDUNDER- LIGT AT SE HANS GLADE LILLE ANSIGT, OG MÆRKE HVOR GLAD HAN BLEV FOR MIG. DEN KONTAKT VI HAR FÅET HAR VÆRET VIDUNDERLIG. Joy i en periode hentet børnene i institution og hun har leget med dem, mens forældrene lavede mad. - Så bygger vi togbaner og hopper ned fra bænken, fortæller Joy med et stort smil. Det giver familien overskud til at klare resten. Bekymringen for om hun kunne skabe kontakt til børnene er også væk. Joy fortæller om det yngste af børnene: - Det har været vidunderligt at se hans glade lille ansigt, og mærke hvor glad han blev for mig. Den kontakt vi har fået har været vidunderlig. Børnenes begejstring og oplevelsen af at være til gavn, er en stærk motivation, fortæller Joy. - På den måde synes jeg, at jeg får noget igen. Ved at se at familien har været rigtig glade for det. Det giver energi og livsglæde. Selvom den glæde måske er det vigtigste, bidrager det frivillige arbejde også med andet, fortæller Joy. Det er også en mulighed for at prøve sig selv af og det gør, at man har en kontakt til nogle mennesker, der er et andet sted i livet. - Det at man taler med nogle forskellige mennesker gør, at man også engang imellem får tingene fra et lidt andet perspektiv, når man selv er holdt op med at arbejde. Det er nogle år siden, at Joy flyttede til Holbæk, og dengang var Jazz-klubben og kunstforeningen, hvor hun også arbejder som frivillig, med til at skaffe hende et netværk. - Det bringer noget andet med sig. Man kommer til at kende nogle mennesker, og man kommer ind i nogle forskellige andre sammenhænge, hvor man kan lave ting med folk. Det kommer ikke af sig selv, men jeg har fået skabt mig et godt netværk her. I Home-Start hjælper man en familie i et halvt år, og så skal den frivillige videre til den næste familie. - Det kommer lidt bag på mig, at det er så svært at sige farvel til familien. Men det er bestemt ikke den sidste familie, Joy skal hjælpe gennem Home- Start. - Så længe de synes jeg er interessant, og så længe jeg kan overkomme det fysisk, så bliver jeg ved. Home-Start er kunde hos Merkur Joy Benzon hjælper en familie med at få en lettere dagligdag gennem organisationen Home-Start. HOME-START - er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Oprindelig startet i Storbritannien, men har været i Danmark siden Mange, også helt almindeligt fungerende familier, mangler i perioder det overskud, der skal til, for at få hverdagen til at hænge sammen, og til at forebygge og løse problemer i tide. Muligheden for at få den hjælp findes i form af en frivillig familieven. Læs mere på: homestart.dk

10 10 TEMA: FRIVILLIGHED PENGEVIRKE - 1/2014 FRIVILLIGT ARBEJDE I DANMARK En undersøgelse fra 2012 viser, at danskerne er blandt dem der er mest engageret i frivilligt arbejde Af Karl Johnsen, Pengevirke / Fotos: Mikkel Østergaard Vi er en nation af foreninger og organisationer. Hver lille flække har sin sportsforening, lokalafdelinger af politiske partier og humanitære organisationer. Der er desuden skolebestyrelser, frivillige brandværn, retshjælp, tøjindsamlinger og meget mere. 1,8 mio. danskere arbejdede frivilligt i Det svarer til 40% af befolkningen. Yderligere 30% har på et eller andet tidspunkt i deres liv lavet frivilligt arbejde i en af de mange tusinder af foreninger i Danmark. Dermed ligger vi blandt de lande, hvor flest engagerer sig i frivilligt arbejde. Det viser en undersøgelse som er udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde for Social- og Integrationsministeriet. Knap halvdelen af de frivillige bliver motiveret af at hjælpe andre. Mange er desuden interesseret i en bestemt sag, som vedrører dem selv eller en pårørende. At kunne indgå i et fællesskab med andre spiller en stor rolle for mange af de frivillige. VED AT INVESTERE TID I DET SOM VISELV VÆRDSÆTTER, LADER VI DET VOKSE SIG STÆRKERE OG STØRRE. NÅR VI GIVER VORES ARBEJDSKRAFT OG INDSATS SOM GAVE TIL NO- GET, SOM VI FINDER VÆRDI- FULDT, TILFØJER VI RESSOUR- CER SOM DE FLESTE AF OS IKKE VILLE VÆRE I STAND TIL AT GIVE SOM PENGEGAVE. Det giver også mulighed for at omgås mennesker, der står i en anden livssituation eller har en anden social baggrund, et andet uddannelsesniveau eller en anden alder. ALLE ALDERSGRUPPER ER FRIVILLIGE Ikke mindst for dem der er stoppet på arbejdsmarkedet, og derfor har mistet den daglige kontakt med kolleger. Det kan også være en motivation i sig selv, at man stadig kan bruge og dele sin viden fra et langt arbejdsliv. Hvis man er ung og endnu ikke har så meget arbejdserfaring, kan man lære af andre og deres erfaringer og ad den vej forbedre sit CV. Det frivillige arbejde er spredt jævnt ud over alle aldersgrupper. Det er faktisk først når man når op i 60 erne og

11 PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED erne, at det for alvor og helt naturligt begynder at aftage. Det typiske forløb for frivillige er, at de i deres ungdom engagerer sig i humanitært arbejde. I deres voksenalder, når de får børn bruger de energien på fritidsinteresser og sportsforeninger. Og som ældre bruges tiden på socialt arbejde. PRÆGER VORES SAMFUND Det frivillige arbejde er en måde at præge samfundet, verden eller lokalområdet på. Ved at investere tid i det som vi selv værdsætter, lader vi det vokse sig stærkere og større. Når vi giver vores arbejdskraft og indsats som gave til noget, som vi finder værdifuldt, tilføjer vi ressourcer som de fleste af os ikke ville være i stand til at give som pengegave. Den arbejdskraft vi lægger, giver kræfter til det, som vi sætter pris på. I 2012 gav den danske befolkning timer til frivilligt arbejde. Det svarer til knap 40 mia. kr. hvis man skulle betale det, der svarer til en ufaglært HK mindsteløn for det. Det gælder endda for de fleste frivillige, at hvis de I 2012 GAV DEN DANSKE BE- FOLKNING TIMER TIL FRIVILLIGT ARBEJDE. DET SVARER TIL KNAP 40 MIA. KR. HVIS MAN SKULLE BETALE DET DER SVARER TIL EN UFAGLÆRT HK MINDSTELØN FOR DET. kunne, ville de gerne bruge endnu mere tid på det frivillige arbejde. Vi bruger vores arbejdsindsats til at fremelske det, som vi synes at fællesskabet skal byde på. Det kan for eksempel være fritidsinteresser for børn og voksne, som det sker i utallige sportsforeninger rundt om i landet. Vi bruger det til at drage omsorg for hinanden, der hvor familie, netværk og velfærdsamfundet ikke rækker. Eller vi bruger det til at sætte en politisk dagsorden og vi forsøger at påvirke beslutningstagere eller hinanden i politiske partier, NGO er og interesseorganisationer. I det sociale arbejde er det frivillige arbejde en slags omfordeling af socialt og menneskeligt overskud. De som har, giver af deres ekstra energi, overblik,

12 12 TEMA: FRIVILLIGHED PENGEVIRKE - 1/2014 omsorg, viden og støtte til dem, som har brug for det. PRES PÅ VELFÆRDSYDELSER Men samtidig er der en risiko for, at det pres der for tiden er på velfærdsstaten, vil få politikere til at erstatte ansatte i den offentlige sektor med frivillige. Der er allerede et overlap mellem lønnede stillinger i for eksempel plejesektoren og den indsats som nogle af de frivillige organisationer står for. Det er sjældent, at de frivillige selv har lyst til at være en del af kommunernes spareøvelser, men presset kan være stort, hvis alternativet bare er et lavere serviceniveau. Samtidig er der en fare for, at kommunerne vil presse de frivillige organisationer med mere regulering og flere regler, for fortsat at kunne sikre og ikke mindst måle ensartethed og kvalitet i ydelserne. Noget som helt sikkert vil kunne virke demotiverende på de frivillige. Grænsen mellem det frivillige arbejde og den offentlige sektor er desuden ikke helt klar. Der findes i dag lektiecafeer, besøgsvenner og mange andre som udfører et frivilligt socialt arbejde og det kan være svært at skelne, hvornår en opgave bør være offentlig og hvornår den fint kan løftes af frivillig arbejdskraft. Hvis ydelserne er lagt i hænderne på frivillige, kan de kun gives i det omfang at nogen vil udføre dem. Dermed kan omfanget og kvaliteten af ydelserne blive stærkt svingende og man er som borger med et behov afhængig af, at den frivillige vil yde noget til lige præcis dig. Heri kan der ligge et opgør med en af grundtankerne i velfærdssamfundet. At alle borgere i princippet har lige adgang, til de ydelser vi har brug for. ALLE FØLER ET STØRRE ANSVAR FOR DEN FÆLLES FORENING, HVIS MAN VED AT DER ER NOGEN, DER BRUGER DERES FRITID PÅ AT FÅ FOR- ENINGEN TIL AT FUNGERE. EN GAVE Men man skal huske at frivilligt arbejde ikke kun er gratis arbejdskraft. Frivilligt arbejde har en række kvaliteter i sig selv. Det er således mere end et stykke arbejde, der ikke bliver lønnet. Arbejde er måske i virkeligheden ikke det, der bedst beskriver den indsats, der bliver lagt i de frivillige foreninger. Ikke fordi der ikke bliver lagt et stort arbejde, men fordi det frivillige arbejde i langt højere grad har karakter af en gave. Noget som gives på giverens præmisser og kan gives uden at giveren ønsker en modydelse fra modtageren. Glæden ved at give kan ofte være motivation nok. Hvis de frivillige fik en løn for det de laver, ville præmisserne ændre sig, og det fællesskab der udspiller sig mellem medlemmerne i foreningerne ville ændre karakter. Alle føler et større ansvar for den fælles forening, hvis man ved at der er nogen, der bruger deres fritid på at få foreningen til at fungere. Vi former vores samfund gennem den indsats vi yder og det er noget, som langt de fleste af os gør på et eller andet tidspunkt i livet. Der er ingen tvivl om at frivilligt arbejde er meget givende for de frivillige selv. Men det er også et stort og væsentligt bidrag til vores samfund. Ikke mindst viser den indsats vi yder til andre, at vi vil hinanden, og det er dermed med til at holde sammen på os som fællesskab. zz Rapporten Den Frivillige Sociale Indsats kan findes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside:

13 ÅRSRAPPORT UDDRAG MERKUR I 2013 UDDRAG FRA ÅRSRAPPORTEN

14 ÅRSRAPPORT UDDRAG PÅ RET KURS IGEN To års underskud er vendt til et overskud. Der er igen vækst i udlånet og nedskrivningerne er faldende. Samtidig fortsætter kundetilgangen og der har været en stor tilgang af nye andelshavere. Efter to år med underskud har Merkur igen overskud. Resultatet for 2013 blev et overskud på 3,9 mio. kr. Vores nye organisation med telefonafdelingen Merkur Hverdag og de to erhvervscentre i Aarhus og København er på plads. Omkostningerne er trimmet, og vi har måttet foretage en mindre reduktion i medarbejderstaben. Prisstrukturen er blevet gennemgået fra A til Z, og vi har med de nye priser både sikret, at vi er konkurrencedygtige og at alle kundegrupper bidrager på en rimelig måde til dækning af Merkurs drifts- og transaktionsomkostninger. Og endelig er vi igen begyndt at vokse på to helt centrale områder: Udlån og andelskapital. Udlånsvæksten er nødvendig for at udnytte det meget store indlånsoverskud, vi har bygget op de seneste år og er også afgørende for den fortsatte styrkelse af driftsindtjeningen. Vækst i andelskapitalen er afgørende for, at vi rent faktisk har mulighed for at vokse på udlån og for at opbygge de nye kapitalbuffere, som den nye europæiske banklovgivning kræver i løbet af de næste 5 år. FALDENDE NEDSKRIVNINGER Den primære årsag til at vi igen kan vise sorte tal, er faldende nedskrivninger. Tab og nedskrivninger faldt fra 41,1 mio. kr. i 2012 til 34,2 mio. kr. i Vi forventer, at nedskrivningsprocenten vil falde yderligere over de kommende år. BASISINDTJENING Udlånsvækst, nye indtægter fra investerings- og pensionsaktiviteterne og en stram omkostningsstyring er blandt de virkemidler, der skal bidrage til en forbedret basisindtjening de kommende år. Opgaven har været vanskelig, da den faldende rente på det meget store indlånsoverskud har neutraliseret effekten af mange af de driftsforbedringer, vi ellers havde opnået. FLERE KUNDER Merkur fik en nettokundetilgang på i løbet af året og Merkur har nu kunder. Siden finanskrisens begyndelse i 2008 har der været en kundetilvækst på ca. 68% i perioden. Det har i perioder været noget af en udfordring med så mange kunder ventende ved døren i en situation, hvor vi ikke havde mulighed for at ansætte flere medarbejdere. Der er blevet udvist stor tålmodighed, og vi har forståelse for, at nogle ikke ville vente længere. Den nye organisation og nye hjælpeværktøjer gør imidlertid, at vi i løbet af første halvdel af 2014 forventer at kunne smidiggøre processen med at blive kunde i Merkur betydeligt. INDLÅN I alt 340 mio. kr. i årets løb er tilflydt Merkur som nye indlånsmidler, blandt andet som resultat af de mange nye kunder. Heraf er 116 mio. kr. placeret i in kunder andelshavere Årets resultat 3,9 mio. kr

15 ÅRSRAPPORT UDDRAG DOWNLOAD ÅRSRAPPORT 2013 Du kan finde hele årsrapporten på Merkurs hjemmeside: - eller scan QR-koden vesteringsprodukter fra bl.a. Triodos og de resterende 224 mio. kr. er en forøgelse af det egentlige indlån. Samlet set er det fortsat sådan, at de private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til Merkurs kerneområder. De private kunder leverer 67,6% af indlånet, mens de samlet set aftager 30,5% af udlånet. FLERE ANDELSHAVERE Der er ikke bare kommet flere kunder, men også yderligere 690 nye andelshavere er kommet til i løbet af året, så vi nu er den største stigning i mange år. Det ser vi meget positivt på, fordi vi gerne ser at så mange kunder som muligt også er medejere. Andelskapitalen er steget med 10,1 mio. kr., når man ser bort fra en aftalt konvertering af hybrid kernekapital en stigning på 7,1%. Væksten i andelskapitalen ligger i høj grad sidst på året, og det giver optimisme mht. tilgang af andelskapital i UDLÅN Udlån til skoler, vedvarende energi og NGO er er nogle af de udlånsområder, der voksede i Vi mærker, at tilliden til fremtiden begynder at vende tilbage, og det betyder øget aktivitet i samfundet, også blandt Merkurs kunder. Det er blandt andet den stigende andelskapital, der har muliggjort det øgede udlån. FORVENTNINGER TIL 2014 Nye europæiske kapitalkrav nødvendiggør, at Merkurs kapitalgrundlag styrkes i løbet af perioden Vi vil derfor have et fortsat fokus på tegning af andelskapital og en styrket indtjening. For 2014 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 1,3% og et overskud efter skat på ca. 10 mio. kr. Det forventede resultat fremkommer ved stigende indtægter fra udlån, en begrænset omkostningsvækst og faldende nedskrivninger skal være året, hvor Merkur for alvor er tilbage på sporet efter finanskrisens omvæltninger og hvor vores potentiale igen kan begynde at folde sig ud. NYE KUNDER OG ANDELSHAVERE ANDELSHAVERE KUNDER

16 ÅRSRAPPORT UDDRAG MERKUR ANDELE - AFKAST 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% - 2,00% ,00% - 6,00% Afkast af andele Merkur sigter på et afkast på vores andele på 5-7% om året. Det har vi ikke kunne opnå i de seneste år. Store bidrag til bankpakker og den generelle økonomiske afmatning, der også har ramt vores kunder, har givet et lavere afkast. Men nu forventer vi, at vi er på rette vej igen. MERKURKUNDERS BEHOLDNING AF TRIODOS BÆREDYGTIGE INVESTERINGER (MIO. KR.) TRIODOS har været endnu et godt år for udviklingen i Merkurs formidling af investeringsbeviser fra Triodos. Væksten fra sidste år er på hele 60,1% fra 84 mio. kr. til 135 mio. kr. Det giver samtidig mere end en tredobling i den samlede portefølje siden TRIODOS BÆREDYGTIGE INVESTERINGER Mange kunder både bestående og nye har søgt efter transparente alternativer til de traditionelle investeringsmuligheder. Merkur forventer en fortsat vækst på dette område i de kommende år. GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES Merkur var i 2009 medstifter af et nyt globalt netværk specifikt for banker med en værdi- og samfundsorienteret profil: Global Alliance for Banking on Values. I 2013 arrangerede Merkur i samarbejde med Global Alliance og Copenhagen Business School et velbesøgt offentligt møde med bud på fremtidens forretningsmodeller for banker. Mødet lå i forlængelse af et seminar for Global Alliance, medlemsbankerne og med Merkur som vært, der havde det formål at udveksle og udvikle ideer til at promovere bæredygtig bankvirksomhed.

17 PENGEVIRKE - 1/2014 KORT NYT 13 NY BÆREDYGTIG INVESTERINGSFOND zz Merkurs samarbejdspartner Triodos lancerer en ny investeringsfond Triodos Organic Growth Fund. Med denne fond vil Triodos Investment Management gøre det muligt at investere i førende økologiske fødevarevirksomheder og andre bæredygtige producenter af forbrugsvarer i Europa. Triodos Organic Growth Fund ønsker at sammensætte en portefølje af værdidrevne og profitable virksomheder med en solid og voksende FOTO: UNSPLASH.COM position på markedet. Disse virksomheder mangler ofte langsigtet kapital, der kan muliggøre yderligere vækst, men den type kapital kan være svær at rejse, når man ikke vil gå på kompromis med kerneværdierne og de sociale eller miljømæssige mål. Investeringsfonden vil i første omgang kun være tilgængelig for institutionelle investorer. Læs mere om den nye investeringsfond på FOTO: UNSPLASH.COM GRATIS LYDBØGER OG E-BØGER zz LibriVox er et non-profit projet, der drejer sig om at få bøger, der ikke er omfattet af ophavsret, gjort tilgængeligt gratis som lydbøger på internettet. Her findes alle slags bøger; børnebøger, digtsamlinger, noveller, romaner og non-fiktion. Bøgerne er indlæst af frivillige fra hele verden. Måske du har lyst til at være med til at indlæse en bog eller bare en del af en? Alle frivillige der kan sprog er velkomne, men der arbejdes mest med engelaksprogede bøger. Der er lige nu bøger, der allerede er oversat, og 428 under udarbejdelse. Materialet er primært leveret fra Projekt Gutenberg, der tilbyder gratis e-bøger, som kan downloades eller læses direkte online på librivox.org. REPARER I STEDET FOR AT SMIDE UD zz Der er en kultur af brug-og-smid-væk af elektronisk udstyr, som er ved at tage overhånd i samfundet. Ofte er ødelagt elektronik så dyrt at få repareret, at de fleste ender med at købe noget nyt i stedet. I den sammenhæng er det værd først at kigge forbi som hjælper dig med at reparere dine ting selv. Derinde ligger en bunke opskrifter på hvordan man kan FOTO: UNSPLASH.COM reparere både dette og hint. Det er skrevet af brugerne selv, og formålet for det fælles brugerforum er, at alle er interesseret i at få deres ting til at virke. Du kan desuden både stille spørgsmål og få svar fra andre brugere i forummet. Ifixit.com har også en netbutik, hvor du kan købe professionelt reparationsværktøj og reservedele til mange populære gadgets. POSITIVE NYHEDER PÅ NETTET zz Skal verden ændres, skal det ikke ske ved skræmmebilleder, der får os til at miste modet og give op. Det skal ske ved, at vi opmuntrer hinanden til at tro på, at det godt kan lade sig gøre. Det er idéen bag det digitale nyhedsmedie der finder og formidler gode historier om bæredygtighed, miljø, vedvarende energi, grøn omstilling mm. Historier der opmuntrer og opfordrer til handling. Positive nyheder udgives af Miljø- og Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup.

18 14 TEMA: FRIVILLIGHED PENGEVIRKE - 1/2014 SPAR PENGE PÅ VARME- OG ELREGNINGEN Bor du i hus og synes du, at din el- og varmeregning er blevet for dyr? Så kan det være, du skulle overveje at energirenovere din bolig, for der kan være en del at spare. Af Ann Hybertz Frandsen, Pengevirke Mange boligejere er usikre på, hvad de skal gøre og vælge, når de vil spare på energien, og derfor undlader mange at gøre noget. I Merkur har mange af vores boligrådgivere erfaring med energirådgivning, så vi og vores samarbejdspartnere kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning ud fra netop din økonomi og din bolig. Der er mange forskellige måder at energiforbedre sin bolig på. Og der er flere gode grunde til at undersøge, om en eller flere af dem er relevante for dig. Ressourceknaphed på fossile brændstoffer driver priserne på el i vejret. Derfor kan en energirenovering på sigt være en fornuftig investering. Dertil kommer, at du kan opnå betydelige energibesparelser med en helt konkret økonomisk gevinst i form af en lavere varmeregning. Noget andet er, at energioptimering ofte vil forbedre din boligs energimærke, hvilket er attraktivt, hvis du en dag vil sælge. Når du laver energiforbedringer i dit hus, får du oftest også bedre indeklima og komfort. Sidst men ikke mindst, er du med til at reducere CO2-udslippet og derfor med til at gøre en positiv indsats for klimaet. BEGYND MED ET ENERGITJEK Merkur anbefaler generelt, at du gør brug af en energikonsulent, hvis du ønsker at energirenovere din bolig. Derfor samarbejder vi med Energitjenesten, som er et uvildigt tiltag under foreningen VedvarendeEnergi. At energieffektivisere boligen handler nemlig ikke kun om hvilken varmeforsyning, du vil bruge, eller om der er isolering nok i væggene, for at din varmregning bliver billigere. Når du vil energieffektivisere din bolig, er det en god idé at se på hele huset, dvs. både isolering, varmeforsyning, termostater, vinduer m.v. Et energitjek giver det bedste overblik over, hvor man får mest for pengene og hvilken løsning, der passer bedst til huset. Energitjenestens energirådgivere udfører bl.a. husstandsbesøg og telefonisk rådgivning og kan hjælpe dig med at danne overblikket. FÅ TILSKUD OG FRADRAG Energirenovering er i sig selv en god langsigtet investering, som tjener sig hjem i løbet af en årrække. Du kan oven i købet få et kontant tilskud til en lang række energiforbedringer i boligen. Alle energiselskaber er nemlig forpligtet til at deltage i nedbringelsen af Danmarks CO2-udslip. Derfor kan energiselskaberne købe din energibesparelse i form af et tilskud, hvis du som boligejer kan dokumentere en energibesparelse i form af en energiforbedring. Energitjenesten kan rådgive dig i forhold til de forskellige tilskud. Det er vigtigt, at du får tilsagn fra et energiselskab inden du går i gang med energirenoveringen, da du ikke kan få tilskuddet per efterbevilling. Derudover kan du i hele 2014 få skattefradrag for arbejdslønnen i forbindelse med arbejdet. Dog maksimum et fradrag på kr. pr. person over 18 år i husstanden pr. år. Det vil sige, at du kan spare op til ca kr. i skat. På kan du læse mange flere gode råd om energirenovering, løsninger og tilskudsordninger. Du er også meget velkommen til at kontakte din rådgiver i Merkur, hvis du gerne vil høre mere om økonomien i at energioptimere boligen.

19 PENGEVIRKE - 1/2014 TEMA: FRIVILLIGHED Papiruld blæses ind i hulmuren. Hulmursisolering er en nem måde at forbedre energiforbruget. 2. Har man mulighed for et jordvarmeanlæg, kan der være mange penge at spare. Her bliver slanger til jordvarme lagt i jorden. 3. Papiruld er lavet af genbrugt avispapir, som er efterbehandlet med brandhæmmende salte. Saltene giver også en bedre modstandsdygtighed overfor skimmel og råd. ALLE FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD LÅN TIL ENERGIRENOVERING I Merkur yder vi lån til alle slags energirenoveringer. Lånet kalder vi et Klimalån. Ved at spare på energien gør du noget godt for klimaet, til gengæld kvitterer vi med et lån til en fordelagtig rente. Du kan se den gældende rente og læse mere om Klimalånet på BOR DU I LEJLIGHED? I Merkur finansierer vi også energirenoveringer af andelsboligforeninger eller boligforeninger. Der kan være mange penge at spare fra dag et og lånet kan afbetales med besparelsen. Kontakt os for at høre mere eller læs mere om Energikontoen på

20 20 TEMA: FRIVILLIGHED FOTO: GLOBAL PENGEVIRKE WARMING IMAGES / WWF-CANON - 1/2014 TRÆKKER DIN PENSION SORTE SPOR EFTER SIG? På vegne af millioner af danskere spiller de største pensionsselskaber hasard med klimaet og har investeringer for milliarder i store reserver af klodens mest forurenende energiformer, viser ny WWF undersøgelse. Det er tid til, at danske pensionsinvestorer ændrer kurs Af Simone Møller Mortensen, WWF Verdensnaturfonden WWF Verdensnaturfonden er en uafhængig organisation, der arbejder med at bekæmpe klimaforandringerne og ruste samfundet til at modstå dem på mange planer. På klimaområdet arbejder WWF Verdensnaturfonden primært med at fastholde Danmarks position som et foregangsland, der kan inspirere resten af verden, ligesom vi arbejder for en ambitiøs klima- og energipolitik i EU og globalt. De samarbejder med virksomheder og hjælper dem til at nedbringe deres udledning af klimagasser, da netop virksomhederne er nogle af de største klimasyndere.