biggest output. Hence, when there are large differences among the companies, the better of them will have to compensate the weaker firms.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "biggest output. Hence, when there are large differences among the companies, the better of them will have to compensate the weaker firms."

Transkript

1

2 Abstract A market should enhance competition among the companies located there, however, when these companies collaborate instead it becomes a massive problem for buyers at the end. Companies, which collaborate in raising the prices on the market, are called a cartel. If these are successful, cartels can on average raise the prices with approximately 50 % (Levenstein & Suslow, 2006). Anti- trust authorities try to fight these cartels but this can be somewhat of a challenge. When authorities catch the collaborating companies, they are penalized severely with monetary fines and occasionally imprisonment. In Denmark, these fines have been raised from March 1 st When doing so, the anti- trust authorities wish to create a deterrence effect for future cartels and disclosers through the leniency program. The leniency program involves that the first firm to reveal the cartel to the anti- trust authorities gets amnesty from persecution. When the European anti- trust authorities convicted the cartel, involving the Danish producer of components for climate solutions, Danfoss and four other collaborating companies, were penalized harshly. Danfoss received the largest fine in the amount of 90 million euros. This was the largest fine a Danish company has ever received. The cartel raised prices on refrigeration compressors on a European and the global market. This paper will try to elaborate on some of the most relevant theories regarding the formation, the stability and effects of the cartel. The paper will then try to explain and apply these theories to the real life sentence, involving Danfoss, with an analysis of the cartel. Before Danfoss could join this cartel some factors would have to be present to ease the transition. The refrigeration compressors market is inelastic and this helps the potential cartel in raising the price. If the companies products are similar to each other, this would also help the creation of the cartel. Furthermore, companies treasure a differentiated product and they would not just convey the information about this product. Danfoss and the four other participating companies had homogeneity in their products. When companies have similar cost functions, it is easier for them to divide the production quotas among them. The company with the greatest cost function will produce the

3 biggest output. Hence, when there are large differences among the companies, the better of them will have to compensate the weaker firms. The biggest issue for a cartel is the free-rider problem; an outside company will earn a larger profit by being outside the cartel than being a part of it. This excessive profit that companies can get by being outside the cartel, can be eliminated if the companies value the long- term profit higher than the short- term profit. In the cartel, which involved Danfoss, they did not have this free- rider problem because the involved companies put more emphasis on the future profit. When a cartel is successful, it manages to charge a higher price. However, this is not the only effect that the cartel accentuates. When companies collaborate they have a tendency not to advertise and research as much as they normally do. This is simply because it is unnecessary. When companies compete they try to win market share from each other. Now when a cartel is created, the companies cooperate and they have determined the market shares. The reason why the cartel still advertises and still continues to put effort in research and development is to maintain entry barriers. The most relevant finding of this paper is for the anti- trust authorities to put an end to cartel activities because of the deadweight loss. Cartels charge higher prices as well as lowering their efforts in research and development. Through the leniency program, the anti- trust authorities can break some of the cartels. Even a cartel with all the right circumstances and market conditions, as the refrigeration compressors cartel, was destroyed through the leniency program without the authorities trying to explore it. Thereby, the leniency program has proven to be a successful tool in helping the authorities to fight the cartels.

4 Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE VIDENSKABELIGE METODE STRUKTUR AFGRÆNSNINGER KILDEKRITIK MONOPOL DØDVÆGTS TAB DELKONKLUSION OLIGOPOL OLIGOPOLISTISK MARKED COURNOT MODEL STACKELBERGS FIRST MOVER ADVANTAGE CHAMBERLINS JOINT PROFIT MAXIMIZATION MODEL DELKONKLUSION OPRETTELSE AF KARTELLET ANTAL VIRKSOMHEDER I KARTELLER PRISFASTSÆTTELSEN OG BESTEMMELSE AF OUTPUT I ET KARTEL SAMT OMKOSTNINGS STRUKTUR MARKEDSKONCENTRATION PRODUKT HOMOGENITET KUNDEFORHOLD DELKONKLUSION STABILITET / OPRETHOLDELSE INTERNE FORHOLD Free-rider problemet OPEC EKSTERNE FORHOLD Konkurrencemyndighederne Empiriske undersøgelser delkonklusion SPILTEORI Dyrlægekartellet EFFEKTEN AF KARTELLET PRIS Efterpris effekter ANDRE EFFEKTER AF KARTELLET DELKONKLUSION...54

5 8. DET VERDENSOMSPÆNDENDE KOMPRESSOR KARTEL SAGENS FORLØB ANALYSE AF MARKEDSFORHOLD Virksomheds homogenitet Priselasticiteten Fordeling af produktion Markedskoncentrationen Delkonklusion EFFEKTEN AF DET GLOBALE KØLEKOMPRESSOR KARTEL LENIENCY PROGRAMMET Delkonklusion KONKLUSION...75 REFERENCE LISTE...78 BILAG...83 BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

6 1.1 Indledning Et af de vigtigste formål for virksomeder er at skabe profit. Jo højere profit, desto bedre. Jagten på denne profit kan dog føre virksomhederne på kant med loven. Idet virksomhederne kan indgå samarbejde med hinanden, hvilket er ulovligt. Sådanne samarbejde indbefatter som regel, at virksomhederne hæver prisen på deres produkter. Dette samarbejde kaldes for et kartelsamarbejde. Der findes flere forskellige slags karteller, blandt andet priskartellet, som der videre i denne opgave er fokus. I 2011 fik Danfoss, en af verdens førende virksomheder indefor klima komponenter, en af Europas største bøder for medvirken i et kartel nærmere bestemt 90 mio. euro. ( o_kr.html, 2012). Danfoss var en del af et kartel, bestående af fem globale virksomheder, der succesfuldt hævede priserne på kølekompressorer på det europæiske, såvel som globale marked. Denne succes har til deles skyldtes elasticiteten på dette marked og produkthomogeniteten på deres varer. I denne opgave vil den mest relevante teori om karteller blive gennemgået. For derefter at benytte disse teorier i forbindelse med opklaringen af hvorfor Danfoss i 2011 blev idømt denne bøde. Teorien vil blive brugt til at fastslå om det kartel, hvor Danfoss var medlem, var succesfuldt. Samtidig vil rapporten analysere nogle af de mulige forklaringer på, hvorfor kartellet blev afsløret. For at et kartel skal kunne opstå, vil der skulle være nogle markedsforhold til stede, såsom at virksomhederne skal befinde sig på et oligopolistisk marked. Samtidig skal markedet være uelastisk. Et gammelt danskt ordsporg siger, at lige børn leger bedst, og dette gælder også for dannelsen af karteller. For virksomhederne i et kartel betyder dette, at de skal ligne hinanden, nærmere bestemt omkostningsstrukturmæssigt. En ulempe ved kartellet er free- rider problemet. Dette problem består i, at udefrastående virksomheder får mulighed for at opnå en højere profit. Dette problem må kartellet dog prøve at eliminere for at holde kartellet stabilt. 1

7 Der er mange interne og eksterne faktorer, der påvirker dannelse og virket af kartellet. Dette er interessant for undersøge, da denne opgave ønsker at klarlægge, hvorfor virksomheder indgår i disse samarbejder på trods af, at de er ulovlige. 1.2 Problemformulering Denne bachelorafhandling har til formål at analyse karteldannelse fra et teoretisk synspunkt. Der ønskes en teoretisk analyse af, hvilke faktorer der skal være til stede, for at oprette et kartel, samt hvilke faktorer der skal til, for at opretholde kartellet. I den forbindelse vil der både blive foretaget analyser af de interne forhold samt de eksterne forhold. Der vil blive foretaget en dybere analyse af følgende underemner: Markedsforhold og hvilket marked kartellerne befinder sig på. Hvad får virksomheder til at indgå i karteller? Hvilke faktorer der skal til for at opretholde kartellet - med fokus på de interne forhold? Prissætning og risikoen for at blive opdaget. Hvilke samfundsøkonomiske tab forekommer der på grund af karteller? Hvilke sanktionsmuligheder har de forskellige legemer til at bekæmpe og forhindre oprettelse af karteller? Hvorfor karteller ophører, og hvilken konsekvenser det har for markedet? Ydermere vil rapporten analyserer, hvilke forhold der lå til grund for, at firmaet Danfoss medvirkede i et internationalt kartel for salg af kompressorer. I denne analyse vises hvilke forhold, der lå til grund for, at kartellet opstod. Der vil blive set på kartellets prisfastsættelse af kompressorer, og hvordan kartellet brød sammen, samt hvad medlemmernes domme lød på. 2

8 2. Metode Denne opgave er af teoretisk karakter. Det vil sige, at det ikke er hensigten at skulle frembringe primært materiale selv. Det betyder derfor, at der er blevet brugt meget sekundært materiale til opgaven. Metoden gennem opgaven er, at der er blevet researchet inden skriveprocessen, for derved at opnå et mere globalt overblik omkring emnet. Der er løbende blevet fundet flere kilder efter behov og efter samtaler med vejlederen. 2.1 Videnskabelige metode Denne opgave har som tidligere beskrevet til formål at gennemgå emnet karteldannelse. Hvad lægger til grund for, at vælge at indgå i et kartel etc.? De spørgsmål, som er blevet stillet i problemformuleringsafsnittet, vil så vidt mulig blive afdækket ved brug af kritisk rationalistisk tilgang. I denne videnskabelige tilgang er man ikke begrænset af at skulle indsamle data, og derved konkludere ud fra disse, som det eksempelvist er tilfældet ved positivismen. I den kritiske rationalistiske tilgang benytter man sig i stedet af fornuften, til at finde viden, samt drage konklusioner ud fra dette (Holm, 2011). Da denne opgave er en teoretisk opgave, og opgavens formål er ikke at skulle ud og finde nyt empirisk data. Derfor passer netop denne videnskabsteoretiske tilgang på opgaven. Indenfor denne tilgang er måden til at opnå den sande viden via deduktion. Hvilket betyder, at man kan tillade sig at drage konklusioner ud fra nogle antagelser, som må anses for at være sande. Et eksempel indenfor det national økonomiske felt vil være, at for et priselastisk produkt, hvor prisen blive sænket, vil den naturlige konsekvens være en større efterspørgsel på produktet (Holm, 2011). Udfra emnet karteldannelse ligger der en naturlig barriere for, hvorledes det er muligt at indsamle empirisk materiale. Karteller er af illegal karakter, derfor er det meget vanskeligt at skaffe empirisk data vedrørende disse, grundet den tid, der er stillet til rådighed. Men ved at benytte denne videnskabelige tilgang er der heller ikke brug for det (Holm, 2011). En af de væsentligste forudsætninger for at drage konklusioner, når man arbejder med denne videnskabelige retning er, at man godt kan benytte sig at tidligere teori for at udarbejde sin nye teori. Forudsætningerne er dog, at de må anses for at være sande og videnskabelige. Dette vil blive uddybet yderligere under kildeafsnittet. 3

9 2.2 Struktur Opgaven er bygget op i tre dele. Først en introduktion af opgaven, derefter et afsnit hvor teorien omkring karteller præsenteres, og til sidst en analysedel hvor en sag om Danfoss bliver belyst. I introduktionsdelen vil det blive belyst, hvordan resten af opgaven vil være opbygget samt hvilke afgrænsninger, der gør sig gældende i forhold til opgaven. Derudover vil det i afsnittet fremgå, hvorledes kilderne i opgaven er valgt. I det andet afsnit af opgaven vil teorien omkring karteller blive belyst. Det meste af teorien vil udspringe fra national økonomisk lære med fokus på industriøkonomi suppleret med empiri. I dette afsnit vil der blive redegjort for kartellers opstående, fremmende faktorer, hvilke markeder der fremmer karteller, samt kartellets virke og effekterne af kartellerne. Disse teorier vil blive underbygget af eksempler fra det danske erhvervsliv. Eksemplerne skal være med til at forklare, hvorledes teorien fungerer i praksis. Disse eksempler er hovedsagligt domme fra den danske Konkurrencestyrelse mod virksomheder, der er blevet dømt for karteladfærd. I sidste afsnit vil der blive præsenteret en dom mod firmaet Danfoss. Danfoss opererede i et verdensomspændende kartel, og Danfoss modtog den hidtil største bøde for kartelmedvirken, som en dansk virksomhed er blevet idømt. Dommen vil blive analyseret ud fra de redskaber og teorier, der er blevet præsenteret i anden del. Efterfølgende vil der være en konklusion på de tre afsnit. Der vil også løbende være delkonklusioner gennem opgaven. De vil fungere, som en lettere overskuelig måde, hvorpå læseren kan se, hvilke emner der er fundet mest interessant. Efterfølgende vil bilag og referenceliste fremgå. 2.3 Afgrænsninger Som tidligere nævnt ligger der nogle naturlige afgrænsninger i emnet karteller, da virksomheder, der opererer i karteller som hovedregel er lyssky af natur. Den kriminelle karakter af karteller gør, at det naturligvis er vanskeligt at skaffe empirisk materiale om dem. Tidsperioden hvor denne opgave skal skrives i, samt det faktum, at det er vanskeligt at skaffe data om karteller gør, at der ikke er lagt vægt på dette. Selvom det ville være interessant at udføre undersøgelser netop i dette felt, da empiriske undersøgelser er mangelfulde set i forhold til andre områder indenfor det nationale økonomiske perspektiv. 4

10 Der er skrevet meget litteratur om teorien bag karteldannelse og det oligopolistiske marked, hvori karteller opererer. Angående prisfastsættelse på det oligopolistiske marked har der været nogle væsentlige bidrag fra blandt andet økonomer som Betrand (1883 i Goddard et al., 2009), Cournot (1838 i Goddard et al., 2009), Chamberlain (1933 i Goddard et al., 2009) med videre. Ikke alle af disse økonomiske teorier vil blive gennemgået, da det vil være for omfattende, i forhold til det maksimale antal sider denne opgave må fylde. Derfor er det kun de mest relevante teorier, der er blevet valgt i forhold til denne opgave. 2.4 Kildekritik Denne opgave er af national økonomisk karakter, derfor er der hovedsagligt blevet brugt litteratur med basis i dette. Litteraturen, som er blevet anvendt til mikroøkonomi og industriøkonomi, er således blevet brugt for at udarte denne opgave. Disse bøger er lærebøger, der er blevet brugt til undervisningen, og grundet dette må de anses for at være troværdige. Yderligere litteratur er blevet fundet på Handelshøjskolens bibliotek og dets søgemaskine på hjemmesiden. De materialer, der er fundet gennem bibliotekets hjemmeside, er blevet valgt således, at det kun har været videnskabelige artikler, samt e- bøger. Denne litteratur må også anses for at være af en troværdig karakter. Igennem opgaven, som beskrevet i struktur afsnittet ovenfor, vil der løbende være supplerende eksempler, der illustrerer erhvervslivet og de kartelsager, der har været. Disse sager er taget fra Konkurrencestyrelsens hjemmeside. Dommene er fra forskellige domstole rundt om i Danmark samt en EU dom, der omhandler Danfoss sagen. De må også anses for at være troværdige kilder. Ydermere er der også blevet anvendt nogle avisartikler, der skal dog tages forbehold, da de ikke er af videnskabelige natur. 3. Monopol Et marked med monopol er karakteriseret ved at være et marked med kun en udbyder og mange købere. Da der kun er en udbyder på markedet, er markedets efterspørgselskurve også monopolistens efterspørgselskurve, og markedsprisen bliver bestemt ud fra monopolistens udbud af produktet (Pindyck, 2009). Der er ubrydelige adgangsbarrierer på markedet, der forhindrer andre virksomheder i at komme ind og producere på samme marked. 5

11 For at der skal kunne være monopol, er det produkt, der bliver udbudt et unikt produkt, som ikke kan blive substitueret. Derfor er forbrugerne nød til at vælge monopolets produkt til monopolprisen. For at få stillet efterspørgselen, befinder monopolisten sig i en unik situation, idet monopolisten selv kan bestemme prisen på produktet uden at skulle bekymre sig om konkurrenter, der forsøger at vinde markedsandele ved at udbyde en lavere pris. Det betyder dog ikke, at monopolisten kan kræve en hvilken som helst pris. Hvis prisen bliver for høj, er der for mange forbrugere, der vil vælge ikke at købe produktet. Selvom den høje pris kan virke tillokkende for en producent, er det ikke nødvendigvis den profitmaksimerende pris (Pindyck, 2009). Ved at prisfastsætte rigtigt, kan en monopolist sikre sig en overnormal profit. Da det er et unikt produkt, der bliver produceret, og da der er adgangsbarrierer på markedet, kan monopolisten på lang sigt fastholde den overnormale profit (Pindyck, 2009). Figur 3.1 Prisfastsættelse for et monopol Kilde 3.1 forfatterens egen tilblivelse 6

12 Monopolisten skal producere et output Q1, der svarer til, hvor virksomhedens MR=MC. Prisen vil være P1, som er svarende til den pris, der vil være i forhold til markedsefterspørgselskurven, som er monopolistens AR. Profitten vil være en overnormal profit, idet P1 ligger over C1, som er den pris virksomheden ville kunne tage, hvis det var på et marked med fuldkommen konkurrence. Outputtet Q1 til en pris på P1 er det profitmaksimerende output. Hvis monopolisten vælger at tage en højere pris, vil det resultere i, at færre forbrugere vil købe produktet til den højere pris. Hvis monopolisten vælger at producere et højere output, vil det presse prisen for langt ned (Pindyck, 2009) Monopoly power Det er dog sjældent, at der eksisterer et marked med en naturlig monopolist (Pindyck, 2009). Oftest vil der være mere end en udbyder på markedet, men de vil stadig være i stand til at tage en pris, der er højere, end hvis markedet havde været et marked med fuldkommen konkurrence. De tilfælde, hvor virksomhederne har en form for magt til at presse prisen længer op end deres marginale omkostninger, er kendt som Monopoly power. Monopoly power bliver udregnet med Lerner index of monopoly power (Pindyck, 2009). Lerner indeks L=(P- MC)/P Lerner indekset giver en værdi på mellem 0 og 1. Hvor 0 er ingen monopoly power, og hvor virksomheden befinder sig på et marked med fuldkommen konkurrence. Mens værdien 1 viser tilfældet, hvor virksomheden har fuldstændig monopoly power, og virksomheden er af en monopolistisk karakter. Der er 3 faktorer, der er medbestemmende for, om en virksomhed får monopoly power. 1) Elasticiteten af virksomhedens efterspørgselskurve 2) Antal af virksomheder på et marked 3) Sammenspillet mellem virksomhederne Elasticiteten på virksomhedernes efterspørgselskurve er medbestemmende for, hvor meget virksomheden er i stand til at hæve prisen over deres marginale omkostninger (Pindyck, 2009). 7

13 Hvis virksomheden har en meget elastisk efterspørgselskurve, er den ikke i stand til at hæve prisen lige så meget, som hvis den befandt sig på et uelastisk marked, uden at tabe markedsandele. Lerner indekset kan omskrives, så det er afhængigt af virksomhedens efterspørgselskurve. I det tilfælde omskrives det til (Pindyck og Robinfeld, 2009): P- Mc/P = - 1/Ed eller L=- 1/Ed Det viser, at virksomheder der opnår en høj monopoly power, nødvendigvis må have en uelastisk efterspørgselskurve. Det viser også at for, at virksomheden skal kunne få et L, der er over 1, så bliver Ed nød til at være et tal, der er mindre end 1. Dette betyder, at virksomheden vil være på et elastisk afsnit af efterspørgselskurven, hvilket ikke er profit maksimerende, og derfor er L et tal, der bevæger sig indenfor intervallet mellem 0 og 1. Virksomhederne kan bruge viden om priselasticiteten til at prisfastsætte (Pindyck og Robinfeld, 2009). Formelen P- Mc/P = - 1/Ed kan omskrives til P=MC/1+(1/ed). Ved at følge den nye formel, er det muligt at udregne hvilken pris, der vil være den profitmaksimerende i forhold til efterspørgselselasticiteten(pindyck og Robinfeld, 2009). Et amerikanske øl karte havde en elasticitet, der var udregnet til - 10,3 (Levenstein & Suslow, 2006). Det vil sige, at det var et elastisk marked, og de burde derfor ikke have nogen stor monopoly power. L=- 1/Ed - > - 1/- 10,3 = 0,10. Da Lerner indekset er mellem 0 og 1, viser det, at det amerikanske øl kartel ikke havde nogen stor monopoly power. Idet kartellet ikke havde nogen markant monopoly power, burde de ikke være i stand til at hæve prisen betydeligt. Ved hjælp af prisfastsættelsesformelen kan det udregnes. P=MC/1+(1/Ed) - > P= MC/1+(1/- 10,3) P= MC/0,903 = (1,107)MC. Øl kartellet vil derfor profitmaksimere ved at sætte prisen 10,7 % over sin marginale omkostning. 8

14 Antallet virksomheder på markedet har indflydelse på virksomhedernes efterspørgselskurve, og derigennem deres monopoly power (Pindyck og Robinfeld, 2009). Nye virksomheder vil blive tiltrukket af den overnormale pris, der er på markedet gennem virksomhedernes monopol power, og det vil være med til at øge udbuddet, og derved sænke prisen. Specielt koncentrationen på markedet er vigtig i denne sammenhæng. Hvis markedet kun består af to store producenter og en række små, vil de to store producenter have mere monopol power end de mindre (Pindyck og Robinfeld, 2009). Sammenspillet mellem virksomheder er speciel interessant, idet det omhandler karteller, og hvordan karteller kan skabe monopoly power. Det er også den faktor, der kan skabe mest monopoly power for virksomhederne. Ved at indgå i samarbejde kan virksomhederne skabe yderligere monopoly power end ved at konkurrere aggressivt imod hinanden, og den monopoly power bliver anvendt til at hæve prisen(pindyck og Robinfeld, 2009). 3.2 Dødvægts tab Når virksomheder opnår monopoly power og kan opnå priser, der overstiger priserne ved fuldkommen konkurrence, hvor der tilsvarende bliver produceret et mindre antal produkter, så oplever samfundet et økonomisk tab. Det tab bliver kaldt for dødvægtstabet (Goddard et al., 2009). På et marked med fuldkommen konkurrence, vil prisfastsættelsen resultere i, at P=MC og hele trekanten fra PC til maksprisen og ned til skæringen mellem MC og markedsefterspørgslen derfor vil være consumer surplus(goddard et al., 2009). Ved at virksomheden udnytter sin monopoly power, og producerer der, hvor MR skære MC til output Qm, vil prisen blive presset op til Pm. Det vil betyde, at forbruger surpluset bliver til A, producent surpluset bliver området i firkanten B, mens dødvægts tabet bliver området C. Det viser, at samfundet som helhed taber ved, at virksomheder opnår monopol og har monopoly power Et eksempel herpå. Birgitte Erhardtsen ( 2010) illustrerer, hvordan Scandlines udnytter sin monopol på færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarten til at holde priserne oppe. Prisen ( er de gældende priser for Economy Class i år Outputtet er antal af rejsende i 2011 ( 9

15 Da det ikke har været muligt at finde tal for antal rejsende, senere end 2011 tallene, bliver de anvendt sammen med priserne for Ved at Scandlines fastholder sin position, som monopolist på marked, vil der opstå et dødvægts tab på området C, som bliver vist i grafen Det er afstanden mellem Pc og P1= 299 samt Q1= og ud til Qc. Figur 3.2.1: Dødvægts tab efter indtræden af norske rederriger Kilde 3.2.1: Forfatterens egen tilblivelse De norske rederier Fosen ASA og Eidisva mener, at de vil være i stand til at tilbyde lavere priser på ruten, hvis de får lov til at komme ind på markedet og bryde Scandlines monopol. Det vil betyde, at efterspørgslen efter Scandlines overfart vil blive mindre. Derfor vil efterspørgselskurven blive flyttet ned af grafen. Det resulterer i, at Scandlines efterspørgsel falder til Q* som er mindre end Q1= Samtidig med at efterspørgslen efter Scandlines overfarter falder, bliver prisen presset ned, grundet de nye konkurrenter. Prisen bliver derfor presset ned fra P1= 299 til P*, der er mindre. Ved at lade de to norske rederier komme ind på markedet, bliver der tilføjet konkurrence. Den nye konkurrence gør, at det dødvægts tab, der fremkom på grund af Scandlines monopol, bliver mindre. 10

16 3.3 Delkonklusion Det bliver påvist, at et monopol skal prisfastsætte, hvor MR=MC. Det vil give en profit, der er større end profitten ved fuldkommen konkurrence. Ved at monopolisten prisfastsætter rigtigt og opretholder de adgangsbarriere, der er på markedet, vil denne være i stand til at fastholde sin overnormale profit. Det er dog sjældent, at der findes markeder med naturlige monopoler. På de markeder, hvor der tidligere eksisterede naturlige monopoler som DSB og Post Danmark, der er tilføjet konkurrence. Mange virksomheder er stadig i stand til at hæve prisen og sikre dem en overnormal profit. Dette fænomen er kendt som monopoly power (Pindyck og Robinfeld, 2009), og kan beregnes med Lerners indeks of monopoly power. Indekset befinder sig mellem 0 og 1, hvor 0 er en virksomhed der befinder sig på et marked med fuldkommen konkurrence, mens en virksomhed med en værdi på 1, er et naturligt monopol. Ved at virksomhederne går sammen og danner karteller, får de nemmere ved at opnå monopoly power, og de får samtidig nemmere ved at udnytte sin monopoly power. Når virksomheder er i stand til at hæve prisen og skabe en overnormalt profit, bliver der skabt et dødvægts tab for samfundet. Dødvægts tab er et nationalt økonomisk begreb, som dækker over den gruppe af forbrugere, der gerne ville købe et produkt, hvis det var billigere. Men da prisen er overnormal høj, vælger de ikke at købe produktet. Det blev vist, at Scandlines har monopol på færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarden, og det skaber et dødvægts tab. Ved at tilføje konkurrence på strækningen, vil det presse prisen ned, og dødvægts tabet vil blive mindre. 4. Oligopol En af forudsætningerne for at have et marked med perfekt konkurrence er, at virksomhederne på markedet arbejder uafhængighed af hinanden og er i konkurrence for at maksimere deres egen proft. I virkeligheden er der sjældent fuldkommen konkurrence på et marked og virksomheder, der befinder sig på et oligopolistisk marked, vil ofte have stærke incitamenter til at samarbejde i et forsøg på at lette konkurrencen på markedet. Friz Manchlup (Friz Manchlup, 1952, P. 52) skriver: Unlimited competition may be a fine thing from the point of view of the political philosopher speculationg about the welfare of people, but surely it is a nuisance from the point of view of most businessmen. 11

17 Those that are losing ground and those that are losing money, or fear that they may lose, and all those who prefer an easy life to one of strain and stife- the majority, I dare say regard unrestrained competition as an uncivilized way of doing business, unnecessarily costly of nervous energy and money, and disruptive of friendly relations with their fellow men Ud fra det citat er det tydeligt, at Machlup mener, at flertallet af virksomheder foretrækker en eller anden form for samarbejde, der gør hverdagen nemmere for dem alle. Yderemere sparer alle involverede parter i samarbejdet for ressourcer i form af tid og penge. Specielt på et markedet med oligopol, vil et samarbejde være en løsning til det åbenlyse problem, der findes på et marked med få store virksomheder, der konkurrere mod hinanden. De stærke incitamenter, der findes til at samarbejde på oligopolistiske markeder, er en afgørende faktor for, at det oftest er på markeder, der kan klassificeres som oligopolistiske, at karteller opstår (1952). 4.1 Oligopolistisk marked Et oligopolistisk marked er karakteriseret ved at være et marked, hvor der er få udbydere, der står for størstedelen af udbuddet (Goddard et al,. 2009). Produktet, der bliver udbudt, er et homogent produkt. Desuden er der adgangsbarriere på markedet, der forhindrer indtræden af nye konkurrenter på markedet. Ved et marked med fuldkommen konkurrence, bliver der en ligevægt, ved at udbuddet passer med den naturlige efterspørgsel efter produktet. På et monopol marked er ligevægten i det punkt, hvor monopolistens marginale fortjeneste er lig med dens marginal omkostninger. Et lignende ligevægtspunkt på et oligolistisk marked vil være, hvor virksomhederne forsøger at optimere deres profit ud fra, hvad de forventer deres konkurrenter vil gøre (Goddard et al., 2009). Dette sker fordi, der er få udbydere på markedet. Da produktet, der bliver udbudt, som før nævnt er et homogent, vil der derfor opstå en gensidig afhængighed mellem virksomhederne, idet de alle vil maksimere deres profit. Men de må også tage højde for, hvordan konkurrenterne vil kunne forventes at reagere (Goddard et al., 2009). Den ligevægt er kendt som Nash ligevægten. (Goddard et al., 2009) Alle virksomheder gør deres bedste med henblik på, hvad konkurrenterne foretager sig. Den simpleste form for oligopol er et duopol marked, hvor der kun er to producenter på markedet, som deler markedet mellem sig. 12

18 I det tilfælde vil Nash ligevægten være, hvor hver virksomhed optimerer sin profit ud fra, hvad de forventer, at konkurrenten vil gøre (Goddard et al., 2009). I det næste afsnit vil der blive taget udgangspunkt i duopol marked. I gennemgangen af modellerne for et oligopolistisk marked, er outputtet valgt som den strategiske variable. Det betyder, at virksomhederne konkurrerer på outputtet, og det er outputtet, der er afgørende for prisen. Det betyder således, at det er outputtet, der er bestemmende for, hvordan virksomhederne optimerer deres profit, samt for hvornår der er ligevægt på markederne. 4.2 Cournot Model Den franske økonom Augustin Cournot (1838 i Goddard et al., 2009) udgav i sin teori omkring Duopol markedet (Pindyck, 2009). Her er begge virksomheder opmærksomme på, at deres beslutninger har indflydelse på hinanden, og at de derfor skal tage højde for, hvor meget konkurrenten vælger at udbyde. De to virksomheder er de eneste på markedet, og de producerer et homogent produkt samt kender til markedsefterspørgslen. De ved dermed, at markedsprisen kommer til at afhænge af den samlede produktion, og at de derfor er afhængige af konkurrentens produktion. Ved at Cournot (1838 i Goddard et al., 2009) så outputtet, som bestemmende for markedsprisen, kan det konkluderes, at Cournot så outputtet, som den strategiske variable. Modellen bygger derefter på antagelsen om zero conjectural variation, hvor virksomhederne antager, at konkurrenten holder sit output niveau fast. Hvis virksomhed A forventer, at virksomhed B ikke vil producere noget, skal den prisfastsættes som en monopolist og dække hele markedsefterspørgslen. Alt efter hvor meget virksomhed A forventer, at B vil producere, skal A s output mindskes. Det samme gælder for virksomhed B. Det forventede output kan tegnes ind som virksomhedernes reaktions kurver. Ved hjælp af Nash ligevægten vil de to virksomheder ende med et ligevægtspunkt, hvor deres reaktionskurver skærer hinanden. I det punkt optimerer begge virksomheder deres output, i forhold til hvad konkurrenten producerer, og ingen af dem har lyst til at ændre på deres output niveau. 13

19 Forudsætningen om zero conjectural variation er dog et problem for modellen. Den forudsætter, at virksomhederne bestemmer deres outputniveau på samme tid, og tager ikke højde for, at virksomhederne kan tilpasse deres output niveau. Dette er en væsentlig mangel i modellen, da det ikke er realistisk, at virksomhederne vælger deres outputniveau på samme tid. Kun hvis virksomhederne befinder sig i Nash ligevægten, vil ingen af virksomhederne have incitament til at ændre på deres output niveau. Begge virksomheder skulle kunne vælge det rigtige output niveau, som ville sikre, at de kommer i ligevægt fra starten, virker urealistisk. 4.3 Stackelbergs first mover advantage Stackelberg (1934 i Goddard et al., 2009) udviklede en model, hvor forudsætningen om zero conjectural variation assumption er modificeret en smule, men ikke fuldstændig fjernet. Stackelberg (1934 i Goddard et al., 2009) forudsætter, at den ene virksomhed har kendskab til, at den anden virksomhed vil reagere efter zero conjectural variation assumption. Virksomheden bruger derfor den viden til at reagere først og sætter sit output, så det vil maksimerer outputtet. Den anden virksomhed følger derefter lederen på markedet og sætter sit output efter, hvad der vil maksimere profitten, udefra hvad den første virksomhed producerer. På den måde får den første virksomhed en fordel ved at være lederen, der reagerer først, og som giver en profit, der er højere end virksomheden, der følger efter (Goddard et al., 2009). 14

20 Figur 4.3.1: Stackelbergs First mover advantage Kilde 4.3.1: Forfatterens egen tilblivelse Ved at begge virksomheder forventer, at de kan blive lederen på markedet, og derfor begge forsøger at reagere først, vil det føre til, at virksomhederne indgår i en priskrig. Her vil de begge producerer et stort output, som presser prisen på markedet ned og resulterer i en lavere profit for dem begge (Goddard, 2009). 4.4 Chamberlins joint profit maximization model Chamberlin (1933 i Goddard et al., 2009) udviklede derefter en model, der ikke længere bygger på forudsætningen om zero conjectural variation assumption. I stedet forudsætter Chamberlin, at virksomhederne indser, at de tilsammen kan agere som en monopolist. Derved kan virksomhederne maksimere deres samlede profit. Der trækkes en linje fra det punkt, hvor virksomhederne ville have handlet som monopolist til det output maksimerende punkt, der bliver fundet, der hvor virksomhedernes isoprofit- kurver skærer hinanden. Idet Chamberlin forudsætter, at virksomhederne har samme omkostningsfunktioner, vil det punkt komme til at ligge i midten på linjen Qm. I det punkt vil de to virksomheder dele det output, som en monopolist ville have produceret (Goddard, Lipczynski, and Wilson, 2009). 15

21 Figur Chamberlins joint profit maximazation Kilde 4.4.1: Forfatterens egen tilblivelse I Chamberlins (1933 i Goddard et al., 2009) model forudsætter han ikke, at virksomhederne indgår i et direkte samarbejde, hvor de sammen beslutter outputniveauet for hver af virksomhederne. Han mener, at den højere profit vil kunne blive opnået ved, at begge virksomheder indser, at de kan opnå en øget profit. Dette opnås ved, at de samlet reagerer som en monopolist, dog uden eksplicit aftale. Chamberlins joint profit maximazation punkt er dog ustabilt, idet virksomhederne vil kunne opnå yderligere profit ved at bryde den stiltiende aftale. Det kan de gøre ved at øge deres produktion, givet at den anden virksomhed ikke reagerer herefter. Det er dog urealistisk, idet den nye øgede produktion vil få den andens profit til at falde, og punktet er derfor ustabilt. Ved at en af virksomhed bryder den stiltiende aftale, i et forsøg på at øge sin egen profit, vil denne virksomhed ende i Stackelsbergs (1933 i Goddard et al., 2009) ligevægt, hvor den ene virksomhed er leder på markedet. Da Chamberlin har brudt med forudsætningen om, at virksomhederne ikke ændrer på sit output niveau, er det ikke nødvendigvis sikkert, at den anden virksomhed vil forblive i sit output eller indfinde sig med en rolle, som efterfølger på markedet. I stedet vil virksomheden forsøge at overtage rollen som lederen, og virksomhederne kan derfor ende i priskrig, som Stackelberg (1934 i Goddard et al., 2009). beskrev det 16

22 4.5 Delkonklusion Ligesom ved monopol og i fuldkommen konkurrence bliver markedsprisen fastsat efter det samlede output på markedet. Det betyder, at den strategiske variabel er outputtet. Det specielle ved oligopol markedet i forhold til monopol og fuldkommen konkurrence er, at der er få udbydere af et homogent produkt. Markedsprisen er derfor afhængig det samlede udbud fra virksomhederne. Men i modsætning til fuldkommen konkurrence, har virksomhederne mulighed for at påvirke markedsprisen. Idet den samlede markedspris er afhængig af virksomhedernes output, bliver virksomhederne afhængige af, hvor meget konkurrenten producerer og udbyder. Derfor opstår der et gensidigt afhængelighedsforhold mellem de konkurrerende virksomheder, som fortsat ønsker at optimere deres profit. En lang række økonomer har forsøgt at fastlægge, hvordan der opstår en ligevægt på et oligopol marked (Goddard et al., 2009). Alle modellerne er samlet i figur nedenfor. Figur 4.5.1: Oligopol grafer I et Kilde 4.5.1: Forfatterens egen tilblivelse Ved at samle alle modellerne i en graf, giver det et overblik over sammenhængen mellem modellerne. Chamberlins model indeholder mange elementer, der gør den interessant, set fra et kartels synsvinkel. Selvom virksomhederne ikke indgår i nogen eksplicit aftale, viser modellen stadig, at virksomhederne kan opnå yderlige profit ved at samarbejde frem for at konkurrere. 17

23 Ved at virksomhederne indgår i et kartelsamarbejde, vil det kunne fjerne noget af den usikkerhed, der ligger i, at en anden virksomhed har muligheden for at øge produktionen (Goddard et al., 2009). Det vil derfor gøre punktet mere stabilt. Ligesom ved Stackelbergs (1934 i Goddard et al., 2009) model er der dog en overhængende fare for, at begge virksomheder bliver fristet af den ekstra profit, der kan opnås ved at bryde aftalen. Derved kan virksomhederne risikere at ende i en priskrig, som Stackelberg (1934 i Goddard et al., 2009) beskriver det. Det er også her, hvor begge virksomheder opnår en lavere profit end Cournot- Nash ligevægten (Goddard et al., 2009). Modellerne bygger på forudsætninger, der gør, at de er svære at benytte i virkeligheden. For det første er de simplificeret til at omhandle duopol markeder, hvilket er et specielt eksempel på et marked, der næsten ikke eksisterer i virkeligheden. Specielt i en verden, der i stigende grad bliver mere globaliseret, bliver det vanskeligere og vanskeligere at finde duopol markeder. Et andet kritikpunkt af forudsætningerne er, at både Cournot (1838 i Goddard et al., 2009) og Stackelbergs (1934 i Goddard et al., 2009) modeller bygger på en forudsætning om, at virksomhederne ikke ændrer på deres output. Den forudsætning bliver der dog ændret på i Champerlins model. Det er en urealistisk forudsætning, der gør, at modellerne virker teoretisk, men det passer ikke på virkeligheden, hvor virksomhederne er i stand til at tilpasse deres output, og løbende ændre på output mængden. 5. Oprettelse af kartellet For at det skal være oplagt at oprette et kartel, er der en række faktorer, der skal være opfyldt. Der vil i dette afsnit blive foretaget en analyse af de vigtigste forhold, der gør, at oprettelse af et kartel er muligt. 5.1 Antal virksomheder i karteller En af faktorerne, der er medvirkende til at oprette et kartel, er antallet af virksomheder, der skal være med i kartellet. Jo mindre antal virksomheder, der skal være med i kartellet, desto nemmere bliver det at oprette. Ved at der er mange medlemmer i kartellet, er der flere virksomheder, der skal have indflydelse og medbestemmelse i forhold til de interne faktorer i kartellet (Levenstein & Suslow, 2006). 18

24 Det gælder for eksempel prisfastsættelsen for kartellet. Idet virksomhedernes omkostningsfunktioner vil være forskellige, vil det være forskelligt for hver virksomhed, hvornår de producerer optimalt. Derudover vil der, i et kartel med mange medlemmer, være et større incitament for at snyde og blive free- rider. Dette er et problem, som Stigler (1964) identificerede, og som vil blive gennemgået senere i afsnit (Hay & Kelly, 1974). I undersøgelsen udartet af Hay & Kelly (1974) påvises det, at gennemsnittet af medlemmer i et kartel er på 7,25 medlemmer. I 79 % af tilfældene var der 10 eller mindre medlemmer i kartellet. Undersøgelsen viser desuden, at der har eksisteret karteller med et markant højere antal deltagende virksomheder. For eksempel fremgår det af undersøgelsen, at 6 ud af de 62 karteller, der var med i undersøgelsen, bestod af 25 medlemmer eller mere. Det gennemgående for de store karteller er, at der har stået en brancheorganisation bag kartellet. Dette bliver, i samme undersøgelse bliver, påvist, at 7 ud af 8 tilfælde, hvor et kartel bestod af 50 virksomheder eller derover, har der stået en brancheorganisation bag. Levenstein & Suslow (2006) kommer frem til samme konklusion. De påviser (Levenstein & Suslow, 2006 P. 58 ) at: In each case where there were more than a half dozen or so firms, industry associations or even national governments, played a key role in organizing and implementing the agreement. De to undersøgelser viser, at der er en tendens til, at det er nemmere at oprette et kartel, så længe det består af et begrænset antal virksomheder. Samtidig, at der i de fleste tilfælde vil være en brancheorganisation, som kartellet kan støtte sig op af, hvis kartellet skal bestå af mange virksomheder. 5.2 Prisfastsættelsen og bestemmelse af output i et kartel samt omkostnings struktur Virksomheder, der ønsker at indgå i et kartel samarbejde, skal have fordelt produktionen i produktionskvoter imellem dem, og fundet prisen, der profitmaksimerer i forhold til hele kartellet (Goddard et al., 2009). I den sammenhæng er omkostningsfunktionen for virksomhederne afgørende for, hvordan produktionskvoterne skal fordeles mellem virksomhederne. Ved at virksomhederne internt i kartellet har samme omkostningsfunktion, vil fordelingen af kvoterne være betydelig nemmere. 19

25 Det er urealistisk at antage, at virksomhederne har ens omkostningsfunktioner i virkeligheden. Udover, at det er nemmere at oprette karteller, hvis omkostningsstrukturen er ens mellem virksomhederne, konkluderer Levenstein & Suslow (2006) ved at citere Griffin (1989 i Levestein & Suslow 2006) og Eckbo (1976); at karteller, der består af homogene virksomheder med omkostningsstruktur, der ligner hinanden er mere succesfulde, og det lykkes dem at opnå en højere profit end karteller, der består af virksomheder, der har forskellige omkostningsstrukturer. I det følgende afsnit vil det blive gennemgået, hvordan virksomheder i et kartel skal fordele produktionskvoterne imellem sig. Kvoterne bliver bestemt ud fra deres omkostningsfunktioner. Det antages, at virksomhederne på markedet producerer et homogent produkt samt, at de ved at gå sammen, vil kunne udnytte den øgede monopoly power, som de opnår gennem samarbejde til at hæve priserne over konkurrenceprisen. For at kunne opnå den overnormale profit, skal outputtet fordeles rigtigt mellem virksomhederne, så virksomhederne med de laveste omkostninger kommer til at producere mest. Det antages, at tre virksomheder på et markedet er indgået i et kartel, at de sælger et homogent produkt, samt at der er adgangsbarriere på markedet, så de er sikret imod nye indtrædende (Goddard et al., 2009). Output fordelingen kan ses nedenfor i figur Figur Fordeling af Output Kilde Kilde 5.2.1: Forfatterens egen tilblivelse Da de tre virksomheder har forskellige omkostningsfunktioner, vil det være optimalt for kartellet at allokere kvoterne for produktionen, så de mest effektive virksomheder producerer de største kvoter. 20

26 Den samlede produktion på markedet findes der, hvor industriens marginale omkostningskurve skærer den marginale fortjeneste for industrien. Den samlede produktion, output total, bliver efterfølgende fordelt ud mellem virksomhederne, så output A + output B + output C = Output totalt. Da virksomhed C har den stejleste omkostningskurve ender den med at skal producere den mindste kvote. Modellen forudsætter, at alle virksomhederne på markedet er med i kartellet, hvilket ikke er realistisk for alle markeder. Ved at kartellet består af et lavt antal virksomheder, vil det være nemmere, at uddelegere outputs kvoterne. Det vil være nemmere at komme frem til en eventuel kompensation til de virksomheder, der får de laveste produktions kvoter grundet deres omkostningsfunktion. I tilfældet med de tre virksomheder, som bliver vist på graferne, vil det være virksomhed C, der får den laveste produktionsmængde. Ved at virksomhedernes omkostningsfunktion er relativ ens, ville det være nemmere at allokere produktionskvoterne, og kartellet undgår dermed at komme i en situation, hvor der bliver uddelt et ulige kvoter. På den måde er det nemmere at oprette og opretholde et kartel, så længe virksomhederne har ens omkostningsfunktioner. Grout og Soenderegger (2005) kommer også frem til, at virksomhederne med de mindste omkostningsstrukturer skal producere mest, men på et andet grundlag. De påviser, at et kartel bestående af virksomheder, der har store forskelle i deres omkostningsstrukturer, vil være ustabile. Samt at virksomheder med de bedste omkostningsstrukturer skal producere de største kvoter, idet de vil være mere fristede til at overproducere, hvis de ikke får lov til at producere de største kvoter. Virksomhederne vil blive fristet til at overproducere, idet de nemmere ville kunne indgå i en priskrig, og ville kunne gøre størst skade på virksomhederne i kartellet med en bedre omkostningsstruktur, da de kan producere billigere (Grout & Soenderegger, 2005) 5.3 Markedskoncentration En af de faktorer, der gør karteldannelsen nemmere, er koncentrationen af sælgere på markedet. Kartellet ønsker at kunne påvirke prisen, så de kan opnå en overnormal profit, der nærmer sig monopolprofitten. Det vil derfor være naturligt at forvente, at virksomheder, der befinder sig på et marked med høj markedskoncentration, vil have nemmere ved at indgå en eksplicit kartelaftale, idet de allerede hver for sig har en stor andel af markedet (Levenstein & Suslow, 2006). Levenstein & Suslow påviser også, at de fleste karteller befinder sig på markeder med høj markedskoncentration. 21

27 Ud fra resultatet (Table 4, side 59) fra Levenstein & Suslow (2006), som kan ses i bilag 3, kan det ses, at hovedparten af kartellerne var på markeder med høj markedskoncentration. For eksempel var C4 indekset for det amerikanske stål kartel på 60 %, samtidig var det et kartel, der bestod af 8 medlemmer, så det passer også på Hay og Kelleys (1974) konklusion om, at karteller er nemmest at oprette, når der er et begrænset antal virksomheder i kartellet. Det skal også bemærkes, at de to øl karteller for henholdsvis Sverige og USA befandt sig på markeder med lav markedskoncentration. Det kan konkluderes, at det er muligt at indføre karteller på et marked, selvom der ikke er høj koncentration på markedet. Det skal også bemærkes, at de to karteller bestod af mange virksomheder, hvilket viser, at det er muligt at have karteller bestående af mange virksomheder, der befinder sig på et marked med lav markedskoncentration. Dog kan det ses ud fra Levestein & Suslow (2006) konklusion, at det er mindretallet af karteller, der følger de karakteristikas. Det passer sammen med resultatet fundet af Hay og Kelley (1974), der viser, at 76 %, eller 38 ud af 50, af kartellerne i deres undersøgelse befandt sig på markedet med høj markedskoncentration. Symeonides (2003) finder frem til, i en nyere undersøgelse, at der ikke er nogen relation mellem markedskoncentrationen og karteldannelse. Ifølge Symeonides (2003) undersøgelse bliver det påvist, at der er en sammenhæng mellem karteldannelse på markeder, hvor markedskoncentrationen for de 4 største virksomheder ligger mellem %. Det er ikke et signifikant resultat, og derfor er han ikke i stand til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem de to faktorer. Symeonides (2003) konkluderer desuden, at der ingen sammenhæng er mellem karteldannelse og markedskoncentration for markeder, der er meget koncentreret og markeder, der er meget ukoncentreret. En forklaring på at markeder, der er meget koncentreret, ikke indgår i karteldannelse ville være, at det ikke er nødvendigt for dem at indgå i et eksplicit kartel. Da de få store virksomheder på markedet vil ende med at indgå en stiltiende aftale, (Goddard et. al., 2009). Derimod virksomheder, som befinder sig på et marked, der er meget ukoncentreret vil blive nødt til at have mange virksomheder i kartellet, da de er mange om at dele markedsandelene, og dette gør karteldannelsen sværere. Det skal også nævnes, at Hay og Kelley (1974) i deres undersøgelse nævner, at det kan være et problem med selektions bias i deres undersøgelse, idet de har haft nemmere ved at finde oplysninger om karteller i højtkoncentreret markeder. 22

28 Derfor kan der være en tendens til, at deres resultat om, at karteldannelser oftest fremkommer på markeder med høj markedskoncentration er en smule overvurderet (Hay og Kelley, 1974). 5.4 Produkt homogenitet Homogene produkter kan virke kartelfremmende. Selvom der burde være stor konkurrence mellem virksomheder, der befinder sig på et marked med produkter, der nemt kan substituere hinanden, vil det og kunne være med til at gøre karteldannelsen nemmere for virksomhederne. Det bliver blandt andet nemmere for virksomhederne at overvåge hinanden, samt at overvåge om alle overholder kartelaftalen (Damgaard, Gavan & Godel, 2011). Produkt homogenitet er, når virksomhedernes produkter ligner hinanden. Stigler (1964) definerer det som, ligheder mellem produkter der gør efterspørgselselasticiteten mellem substitutter uendelig. Ud fra den forudsætning vil det være forbrugernes præferencer, der er afgørende, for hvilke produkter de foretrækker. Ved at virksomhederne i kartellet producerer et produkt, der bliver anset af forbrugerne for at være ens, vil virksomhederne have nemmere ved at opnå en samlet overnormal profit, da samarbejdet mellem dem bliver nemmere. Derudover skal der ikke tages samme forholdsregler for forskellen i produkterne (Goddard et. al., 2009). I henhold til Symeonides (2003) er der en signifikant forskel i forholdene mellem karteldannelse og markeder der er meget reklame intensive. Symeonides (2003) påviser, at sandsynligheden for, at karteller opstår, falder med %, hvis virksomhederne befinder på et marked, hvor der er høje reklameomkostninger. Det passer sammen med Stiglers definition (1964), at det er forbrugernes opfattelse af produkterne, der er afgørende for, om produkterne er homogene. I de tilfælde hvor der bliver brugt store udgifter på reklamer, vil det være produkter, hvor producenterne ønsker, at forbrugerne skal se dem som heterogene, idet det må kunne antages, at når der bliver brugt mange penge på reklamer på et marked, er det fordi det har en effekt på salget. Idet Symeonides (2003) påviser, at sandsynligheden for, at karteller opstår på markeder, hvor der bliver brugt mange penge på reklameudgifter er signifikant mindre end for markeder, hvor der ikke bliver brugt store udgifter på reklamer, må det være fordi, at det er nemmere at indgå aftaler om karteldannelse, når virksomhederne producerer et homogent produkt. 23

Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse

Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse Bachelorafhandling Forfattere: Nationaløkonomisk institut Catarina Kaalund Andersen, 300917 Maria Frank Christensen, 300817 Vejleder: Philipp J.H. Schröder Karteldannelse og stabilitet - en komparativ

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation med mange "små" aktører. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal tegn (uden mellemrum): 109.311

Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal tegn (uden mellemrum): 109.311 Navn: Mads Landbo Sørensen Vejleder: Valdemar Smith Studienummer: 201208030 Maj 2015 Institut for Økonomi Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Indtil nu har vi undersøgt to markedsformer (a) Fuldkommen konkurrence: Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation med mange "små" aktører. (b) Monopol:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

Analyse af luftfartsindustrien

Analyse af luftfartsindustrien Forfatter: Mads-Kristoffer S. Vand Eksamens nr. 201209796 Vejleder: Eliane Choquette Institut for Økonomi Antal anslag: 103.350 enkl. mellemrum Analyse af luftfartsindustrien Er der incitament for karteldannelse?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Outline. Oligopol prisaftaler. Aftalt spil [collusion] (ii) Aftalt spil [collusion] (i)

Outline. Oligopol prisaftaler. Aftalt spil [collusion] (ii) Aftalt spil [collusion] (i) Outline Oligopol prisaftaler Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ ftalt spil (collusion) Prisaftaler Overholdelse

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten Bachelorafhandling Forfatter Berit Kjær Bertelsen 413179 Vejleder Anna Piil Damm Afleveringsdato 1. maj 2013 Antal tegn (eksl. mellemrum): 108.547 Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Cartel!Formation!and!Stability!!

Cartel!Formation!and!Stability!! Bachelorafhandling Studerende( Institut2for2økonomi2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222Louise2Terkelsen,22012097352 2Cecilie2Stadel2Lippe,2201207617

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler

Model til beskrivelse af markedet for lægemidler 1 af 7 21-08-2013 12:52 Model til beskrivelse af markedet for lægemidler Juni 2005 Af Peder Kongsted CHRISTIANSEN* Abstract Using a simple model we study the effects from deregulating the Danish market

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt.   Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100 Mikro II 018I Øvelser 4, side 1 Mikro II, Øvelser 4 1. To virksomheder konkurrerer på et marked, hvor forbrugernes efterspørgsel er tilnærmelsesvis lineær, og hvor der maximalt kan sælges 100000 enheder,

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

Economic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen

Economic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen Economic policy in the EU The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen begr@foa.dk Disposition Global crisis 2008 Danish version 2010ff Austerity - the Danish political consensus version

Læs mere

Vi forventer udtræk i 2,5% 2047 på 10% til juli-terminen, hvis kursniveauet holder i 1,5% 2050 den næste måned.

Vi forventer udtræk i 2,5% 2047 på 10% til juli-terminen, hvis kursniveauet holder i 1,5% 2050 den næste måned. Nye niveauer Vi forventer udtræk i 2,5% 2047 på 10% til juli-terminen, hvis kursniveauet holder i 1,5% 2050 den næste måned. 1,5% 2050 IO kan åbne i 95,4. RDs og NORs 2% 2050IO er lukket, mens NYKs 2%

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d Mikro II 2018I Øvelser 1, side 1 Mikro II, Øvelser 1 Det præcise forløb af øvelsestimerne aftales på holdene. Det gælder dog generelt, at der kræves aktiv deltagelse fra de studerende. Bemærk, at sidste

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Præ-SIEF s & SIEF s. Vejledning om arbejdet i præ-sief s og SIEF s. Organisation for erhvervslivet

Præ-SIEF s & SIEF s. Vejledning om arbejdet i præ-sief s og SIEF s. Organisation for erhvervslivet Præ-SIEF s & SIEF s Vejledning om arbejdet i præ-sief s og SIEF s Organisation for erhvervslivet 1. udgave d. 26. februar 2009 Indholdsfortegnelse Dannelse af præ-sief er... 2 Statistik... 3 Dannelse af

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag?

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag? Fag: Monetary Policy % 46 Samlet status % 5% 5% 75% % Ny % Distribueret 63% 9 Nogen svar % Gennemført 37% 7 Frafaldet % % 5% 5% 75% % Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette

Læs mere

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang

Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang Eurolab Danmark Netværksmøde 6. november 2018 1 Risikovurdering i ISO 17025:2017 De væsentligste

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Immigration Housing. Housing - Renting. Stating that you want to rent something. Type of accommodation. Type of accommodation. Type of accommodation

Immigration Housing. Housing - Renting. Stating that you want to rent something. Type of accommodation. Type of accommodation. Type of accommodation - Renting English I am looking for a to rent. Stating that you want to rent something room flat / apartment studio flat / studio apartment detached house semi-detached house terraced house How much is

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Imprisonment for cartel offences in accordance with Danish competition law 23(3)

Imprisonment for cartel offences in accordance with Danish competition law 23(3) Imprisonment for cartel offences in accordance with Danish competition law 23(3) Udarbejdet af: Thomas K. Schmidt (201208307) Vejledere: Pernille Wegener Jessen (Juridisk institut) Valdemar Smith (Institut

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Kartellet i byggebranchen

Kartellet i byggebranchen AARHUS UNIVERSITET BUSINESS & SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR ØKONOMI Bachelorafhandling Forfatter: Anne Dahl Studienummer: 201207643 Vejleder: Eliane Choquette Kartellet i byggebranchen The cartel in the

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere