PULSEN. DEN BÆREDYGTIGE PULS Fremtidens bæredygtige multihus. Lokale - og anlægsfonden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PULSEN. DEN BÆREDYGTIGE PULS Fremtidens bæredygtige multihus. Lokale - og anlægsfonden."

Transkript

1 65783 PULSEN DEN BÆREDYGTIGE PULS Fremtidens bæredygtige multihus. Lokale - og anlægsfonden.

2 Pulsen : INDHOLD bæredygtig : INDLEDNING bæredygtig : HOVEDGREB bæredygtig : PLANLÆGNING bæredygtighed : SOCIALT OG KULTURELT bæredygtig : ØKONOMI bæredygtig : MILJØ OG ØKOLOGI bæredygtig : KONKLUSION

3 Bæredygtig : INDLEDNING Velkommen til huset Den Bæredygtige PULS! I teamet har vi søgt at få en fælles forståelse af bæredygtighed og spurgt os selv: Hvad er bæredygtighed, hvorfor er det vi skal være resourse bevidst og hvordan opleves bæredygtig arkitektur? Som arbejdsmantra knyttede teamet Brundtlands (Rapporten 1987) citat om en fælles fremtid: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I denne indledende proces har konkurrence programmet stillet os den opgave at skabe en nytænkende arkitektur som integrerer økonomi, miljø, social og kulturel forståelse i en æstetisk arkitektur som et realistisk og ambitiøst bud på en bæredygtig arkitektur i dag og i fremtiden! Projektet Den Bæredygtige PULS følger visionen om et fantastisk innovativt, realiserbart og bæredygtigt Multihus forankret i konkurrenceprogrammet som inspirationsgrundlag til et byggeri af en helt særlig kvalitet, en særlig bæredygtig kvalitet! I projektet Den Bæredygtige PULS har vi tre succes kriterier; ét at minimere påvirkningen af miljøet, to at gøre dette økonomisk forsvarligt og realiserbart, tre at forøge livskvaliteten og social interaktion for brugere i alle aldre. AMBITIONER OG MÅLSÆTNINGER Målsætningen er sat højt. Vi forudsætter at bygningen er lavenergibyggeri efter BR 2015 standard. Projektet er ikke designet ud for en certificerings standard, eks. LEED, BREAM eller DGNB. Teamet har erfaring med disse og har vurderet at en rationel udvælgelse af vores fokusområder og succeskriterier understøtter et eventuelt senere ønske om certificering. Konkurrenceforslaget indeholder overvejelser og løsninger om energi, ventilation, materialer og LCA (livscyklus analyse), genbrug, vand, affald, indeklima, byggeteknisk osv. Pulsens ambitioner er at skabe en arkitektur og landskab som tilbyder social interaktion, oplevelser, historier og en hverdag for mange mennesker. Bygningen er æstetiske rummelige oplevelser og skal være et symbol på folkelighed og det unikke! TEAMET Kendetegnende for bæredygtighed i byggeri er kompleksitet og et øget vidensniveau for at løse opgaven. Derfor består teamet af et multidiscplinært team som i fællesskab har skabt projektet. Flere hoveder tænker bedre end et og flere hænder skaber mere end to. Arbejdsindsatsen i dette projekt tilegnes derfor en bred vifte af kompetencer som har lagt energi og engagement i projektet. På baggrund af dette forslå konkrete bæredygtige løsninger med fokus på økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtighed. Vores præsentations folder Den Bæredygtige Puls er delt i 6 kapitler, startende med projektets indledende hovedgreb og slutteligt en egen vurdering af projektets målsætning. God fornøjelse med læsningen! TEAMET ORGANISATIONS STRUKTUR. Teamet består af landskabsarkitekt, miljø-, konstruktion og installations-ingeniører og arkitekter. Teamet tænker sig selv som en tværfaglig organisation, med en projektleder (ark) udvalgt af projekt teamet og godkendt af bygherre. Projektlederen skal sørge for koordinering, tidsplaner og økonomi, samt en rationel vidensdeling. KONKURRENCE TEAM LANDSKABSARKITEKT PULSEN PROJEKTLEDER (ARK) ARKITEKT INGENIØR PROJEKTERING UNDERRÅDGIVER ARKITEKT LEDELSE ARBEJDSGRUPPE PROJEKTLEDER (ARK) BYGHERRERÅDGIVER ENTREPRENØR INGENIØR UNDERRÅDGIVER 3

4 Bæredygtig : HOVEDGREB 4

5 Bæredygtig : HOVEDGREB Konkurrenceprogrammets informationer, ønsker, drømme og målsætninger har vi optimeret i et arkitektonisk hovedgreb. Hovedgrebet handler derfor om optimering i forhold til økonomi, miljø, kontekst/adgang og social funktion samt energi. Bygningens volumen betragtes som en plastisk form, som kan skulptureres og tilpasses de faktuelle input, for at opnå den for udgangspunktet mest optimale løsning. Vejen til hovedgrebet: 1)Bygningens bruttoareal på defineres først som en optimal økonomisk løsning som en rektangulær grundform. (fig 1). 2)Miljø-/energi- optimeringen af bygningens volumen og overfladeareal ved at lave et cirkulært formet grundareal (fig 2). 1. 3)Kontekstuel optimering, skabes med fire lommer for potentielt ophold og adgangsforhold. (fig 3). 4)Social- og funktions- optimering disponeres ud fra størrelsen af Pulsens 4 centre, samt caféen/ fællesarealer, som en central fordelingsnøgle i bygningens krop. (fig 4). Henholdsvis: 1. Idræt 11% 2. Fitness og wellness 19,2% 3. Aktivitets- og kulturcenter 18 % 4. Sundhed 19,4% 5. Caféen/ fællesarealer 14,4 % Tagets udformning og orientering mod sydvest og sydøst giver mulighed for placering af solvandvarmer/solceller, hvorved bygningens forbrug nedsættes med %. (fig 5). 6) Præfabrikation optimering, bygnings bygbarhed er essentiel. Derfor betragtes bygningen som to enheder den store klimaskærm taget og de mindre rumligheder som skubbes ind undertaget. Disse forstilles som præfabrikerede træ moduler. (fig 6). 5)Volumenoptimering. Rumhøjden øges for af wellness pool rum, ankomst rum og multirummet. Rumhøjden udnytter fordelagtigt dagslys og termisk lagring kultur 18 % 18 % kultur 18 kultur % sundhed 19,4% sundhed sundhed 19,4% 19,4% Idræt 11% Idræt 11% Idræt 11% wellness 19,2 % wellness wellness 19,2 % 19,2 % Brutto areal på. Kontekstuelle optimering, skabes ved fire lommer. Cirkulært formet grundareal. 4. kultur 18 % sundhed 19,4% sundhed 19,4% sundhed 19,4% kultur 18 %kultur 18 % Idræt 11% Idræt 11% Idræt 11% wellness 19,2 wellness % wellness 19,2 % 19,2 % En social og funktions orienteret optimering disponeres ud fra Pulsens 4 hovedfunktioner. Ankomst rum og Multirummet kræver ekstra rumhøjde. 5 Præfabrikeret moduler skydes ind under taget.

6 Skivevej Bæredygtig : PLANLÆGNING Pulsens Landskab Med Pulsens udearealer skabes en klar landskabelig identitet der vil virke som et pejlemærke i området. Landskabet rummer en oplevelsesrigdom i detaljen, der gør at man konstant drages mod nye oplevelser, udfordringer og eventyr i et bevægelses flow - hvor alle aldersgrupper og begge køn tilgodeses. Et ægte multifunktionelt område. Ankomsten Indkørselsvejen til hhv. Aktivitetscenteret, Wellness og sportscenteret anlægges fra Nyholmsvej, med parkering rundt om hallen. Dermed kan Stadionvejen helt lukkes for gennemkørende trafik, med undtagelse af en cykel-gangsti. Her findes ligeledes en vendeplads for biler og busser, samt 2 parkeringspladser for busser og 2 opladere til elbiler. Der anlægges en vej til husets sydøstlige indgang fra Skivevejen, denne er primært for brugerne af sundhedshuset. Således er der en let og direkte tilgang til husets faciliteter. Parkeringen er placeret i det naturligt fremkommet indhak ca. 100m fra husets indgang, hvilket friholder sigtelinjen ud over landskabet mod syd. Der er mulighed for handicap- og korttidsparkering i området nærmest indgangen. De aktive Zoner Aktiviteterne organiserer sig logisk omkring bygningsstrukturerne og den daglige brug af stedet. Områderne er tænkt som et helt og sammenhængende miljø der indrammer det ny multihus og favner de mange forskelligartede aktiviteter i en både rolig og labyrintisk udfordrende plan. De urbane karakterer lægger sig op ad ankomsten, det legende er tæt ved skolen, adventure aktiviteter ligger i kanten og favner grunden og det nære miljø omkring multihuset lægger op til sociale aktiviteter og udfoldelser for bl.a. de ældre brugere som herigennem ud over aktivitetsmuligheder rettet til denne gruppe også får glæde af nærheden til haven og de børnenes leg omkring skolen. 1. Pulspladsen street og bymiljø. samlingspunkt for stedet. Området nærmest skolen og ankomstvejen er forbeholdt streetsport og pulsaktiviteter, designet som et urbant rum og mødested der giver arkitektonisk fornyelse og dramatik til hele området. Hermed skabes sammenhæng og fælles grund for de tre bygninger; skolen, hallen og multihuset. 2. Adventurezonen - Vertikalsport, terrænløb og fitness binder boldbanerne sammen og skaber arkitektonisk sammenhæng i området. Kanterne omkring boldbanerne bruges aktivt til at skabe dynamik i landskabet. Der indføjes kunstige klatreklipper, som i forskellige vinkler og former kan bruges til vertikale eventyr, men også som alternative tilskuerpladser. Langs den sydlige kant ligger fitnessspots i relation til hjerteruten, der hver udfordrer forskellige muskelgrupper og fysiske evner f.eks. balance og smidighed. 3. Sportsbanerne - rummer de ønskede sportsfaciliteter: 3x fodbold og 1x tennis De klassiske sportsbaner er fordelt i området så der skabes gode kig og dynamiske landskabsstrukturerer imellem disse. Nærheden til Adventureområdet skaber naturlige tilskuer spots, der også kan dreje publikumsrollen fra passiv til aktiv og give øget sundhed og velvære til mere tilbagelænede typer. Banen er presset svagt ned i det eksisterende terræn, hvilket skaber en markeret kant enkelte steder og er med til at fremhæve banens aftryk i landskabet. Hver bane markeres af tre vindmøller, der kan leverer den nødvendige strøm til at banebelysningen. 4. Sansezonen- leg, lys og lyd. Tæt på skolen. I tilknytning til skolens sydvestlige hjørne anlægges en sansezone, med hængekøjer, trampoliner, lys og lyd. Masser af plads og inspiration til tøsehæng-ud. Nedenfor findes tarzanbanen, med mulighed for leg, klatring, balance- og forhindringsbaner. Området anlægges i et grønt miljø og nogle af de gamle eksisterende træer bevares. Der tænkes ligeledes en sejloverdækket opholdsplads ved skolens sydligste spids, ud mod boldbanerne. Her kan man samles i halvlegen om en biodynamisk hotdog og en rød sodavand fra det lokale bryghus, uden at man behøver helt op til hallen eller multihuset. 5. Seniorfitness i tæt nærhed til huset og parkeringen. Let tilbagetrukket fra de resterende aktiviteter. Men stadig med kontakt til stedets liv. Ved multihusets nordligste punkt anlægges faciliteter for den ældre generation. Dette for at skabe let og tilgængelig adgang fra parkeringsarealet og i nær tilknytning til huset. Området er på én gang trukket tilbage fra de øvrige aktiviteter, for at give fred og ro, men er fortsat i kontakt med livet på torvet og ved indgangen til huset, hvor der bl.a. er placeret en petanquebane. På denne side anlægges ligeledes en frugtlund, så fodboldspillerne kan plukke et æble på vej fra træning. Her indarbejdes også regnvandsbede og LAR Lokal afledning af regnvand, der opsamler vand fra husets tag og den tilstødende parkeringsplads. 6. Badefaciliteter spa og wellnes i enten termisk opvarmede bade eller natursøbad. 7. Hjerteruten, er anlagt varieret i terrænet ved at gennemløbe mindre terrænhældninger der udfordrer løberen. Den har desuden tilknytning til den sydlige stiforbindelse igennem den gamle allé, der fortsætter ud i det åbne landskab. Ankomst : Bæredygtighed : Zoner : Bus LAR Nyholmsvej LAR LAR LAR Jordvarme 6

7 Ny Cykelrute Vendeplads kote Busstop BALLING HALLEN Parkering kote Ankomst Cykel P Parkour Miljøgård Regnbede Løbebane Senior fitness Regnbede Klatring Cykel P kote Terrasse PLA PULS Korttidsparkering Multibane N DSE Scene Sejl kote kote Handicap parkering bakkelandskab kote Siddetrappe kote Svømmebassin Landskabsbølger Regnbede Sanserute Hængekøjer kote Tennis BALLING SKOLE kote Løberute kote Tarzanområde Panna Klatreklippe Vindmøller Ny Cykelrute kote kote Parkering Hæng-ud Sejl Vindmøller Tilskuerspot Frugtlund kote Løberute Løberute kote Solterrasse kote Klatreklippe Tilskuerspot kote Tilskuerspot Ankomst Bakker af overskudsjord Vindmøller Hængekøjer kote Vindmøller Tilskuerspot Trampoliner Løberute Træningsstation Træningsstation Løberute Tilskuerspot kote Støttemur kote kote kote Træningsstation Træningsstation kote kote kote kote kote kote Løberute SITUATIONSPLAN /1:1000 7

8 Bæredygtighed : SOCIAL og KULTURELT OPSTALT ØST /1:500 OPSTALT NORD /1:500 OPSTALT VEST /1:500 OPSTALT SYD /1:500 8

9 Bæredygtighed : SOCIAL og KULTURELT Social og kulturel bæredygtighed handler i konkurrence projektet om lokal forankring, samvær og livsstil. Bygningens funktioner appellerer til alle aldesgrupper med aktiviteter fra nyttehaven med frugttræer til klatrevægge og parcour. Pulsen danner rammerne for social interaktion, samvær med både bedsteforældre og børnebørn. Den høje oplevelsesmæssige diversitet bliver et naturligt samlingspunkt hvor mennesker mødes og deler oplevelser. Bygningens store tagflade skaber sammenhæng og overblik der hjælper den besøgende til at finde vej. Taget giver den besøgende oplevelsen af noget spektakulært og særligt. Taget signalerer at her er alle funktioner og oplevelser under et tag så kom og leg, lev og hæng ud! Ankomst: Foyer, galleri Cafe, administration På en rød løbebane står der Go! Ankomsten fra den nye Torveplads og grønne parkering, sætter scenen. Vi er på vej til en bygning af en helt speciel karakter! Pulsen et bæredygtigt multihus som emmer af liv, kreativitet og velvære! Huset Pulsen dukker op ude mellem grønne rekreative arealer. I forgrunden er der grinende legende børn. Tæt på bygningen er der stillet borde og parasoller, her der en plads i solen! Caféens ude-arealer er vestvendte og henvender sig til den nye torveflade, det er her man mødes, genses og hygger. Ankomsten til fitness/wellness, idræt og kultur, aktivitet og kultur er graciøs og velkomponeret med landskabet. Sundhedscentret ligger i forbindelse med det centrale caférum, men har sin egen ankomst fra sydøst. I foyeren befinder vi os i et stort rum, hvor det er overskueligt at se administration og cafeen. Rummet er defineret af store ovenlys. Fra administrationen er det muligt at se alle som kommer ind og betjene både billetter og cafegæster. Den kurvede tagkonstruktion fører os ind i rummet hvor aktivitet i Multirummet og wellness poolen bliver attraktorer. I foyer, café og galleriet er akustik, belysning og temperatur afbalanceret og behagelig. Materialerne er beton, træ, glas og grønne planter som ilter luften. Det er her muligt at oplevelse galleriets billeder og skulpturer, og samtidigt benyttes cafeen. Caféen henvender sig både til byen og er en central funktion i multihuset Pulsen. Caféens brand og identitet se også forankret i livskvalitet og økologi, de klassiske pomfritter og friture gryder må ud og erstattes af en kvalitetsorientere mad. Kultur Sundhed Kultur Sundhed Kultur Sundhed Wellness / Idræt / Kultur Wellness / Idræt / Kultur Sunhed Sunhed Wellness / Idræt / Kultur Kerne Sunhed Kerne Kerne Wellness Idræt Wellness Idræt Wellness Idræt Bevægelse. Zoner. Funktioner 9

10 Bæredygtighed : SOCIAL og KULTUREL FITNESS OG WELLNESS CENTER. Fra foyer er det muligt at gå over i Spa/ wellness delen. Funktionerne er placeret mod sydvest for at udnytte den solvarme som rammer bygningen sidst på dagen, hvor det forudsætte at der vil være det største besøgsantal. Spa og Wellness handler om velvære, sundhed og livstil. Indgangsrummet indeholder en mindre lounge og reception. Herfra er det muligt at gå ind til omklædningsrummene, som fremstår som hvide kasser i rummet og har det svævende tag over sig. Fra omklædningsrummene er der adgang til spa/pool området. Der er god tilgængelighed og temperaturen i disse rum er høj. De store glaspartier mod syd faciliteter en funktionel, passiv-energi udnyttelse i samspil med de massive vægge. I pool området giver filset genbrugstegl en rustik kontrast til glas, træ og beton. Fra spa og pool området er der adgang til boblebade, sauna, dampbad og relax zonen. Herfra kan der kigges ud over landskabet, læ hegn, byvindmøller og boldbanerne. Udenfor spa området er det udendørs 4x20 m. svømme og børnebassin er placeret. Dette skaber en naturlig intim bufferzone mellem gæster i spa og idrætsudøvende på banearealer. Gennem en glasdør kan man gå ind i fitnessdelen som både faciliteter vægtmaskiner og løbebånd samt 12 spinningcykler. I forbindelse med denne del er fysioterapien også repræsenteret. Wellness delens høje temperaturer udnyttes via varmevekslere og genbruges til opvarmning af andre dele af Pulsen. Indeklimaet er afstemt med varierende temperaturer, akustik, naturligt lys og materialer sætte alle sanser i spil og skaber en unik og sammenhængende oplevelse for både førstegangs og daglig besøgende. IDRÆT: Kontor og dommer, bølge. Idræt er placeret i det sydøstlige ben, med god udsigt og adgang til de grønne banearealer. Ankomsten sker ved at gå gennem foyer og cafe området. Idrætsforeningen er stærkt repræsenteret i alle aldre, og skal derfor appellere til børn, unge og midaldrende boldspillere. Den brede appel til den organiserede idræt betyder at rummene benyttes hverdage og weekender. Derfor skal rum og overflader have stor slidstyrke og funktionalitet. Gangarealerne er disponeret relativt store for at de kan benytte til andet og mere eks. Opvarmning, peptalks osv. Arealet kan også indgå i sammenhæng med de sociale aktiviteter i klublokalet. Klublokalet kan aflukkes med henblik på dæmpning af støj. Alle rum i idrætsafdelingen har udsigt til de grønne områder. Uden for facaden indtænkes bænke til støvleskift og genbrugs vand til støvlevask. Genbrugsvandet bruges også i vaskerummet. Idrætsafdelingen har sit eget ude-areal som kan disponeres til deres fordel ved særlige idræts arrangementer eller stævner i samarbejde med cafeen. KULTUR og AKTIVITET CENTER. Multihusets diversitet, sociale og kulturelle forankring manifesteres med aktivitets- og kulturcentret. Centret bliver et samlingspunkt for lokal kulturel udfoldelse og giver mulighed for at teatergrupper og musik kan komme til byen og underholde. Multilokalets bruges både på dagligbasis og har et varierende program fra yoga til revy. Multilokalet er placeret så det kan integreres i caféen. Der er visuel kontakt fra cafeen så teater forberedelser og andet kan blive en del af det fælles og sociale oplevelserum i cafen. For akustisk dæmpning eller en mere intim atmosfære, kan et akustisk gardin trækkes foran glas- og spejl- partier. For enden af rummet er der placeret et operatørrum til styring af Visuals, lys og lyd. Trappen bag operatørrummet har adgang til 80 m2 depot rum. Udsigten fra multirummet er til en nyttehave med frugttræer, bærbuske og andre spiselige beplantning, tanken er at en nyttehave kan indgå som en del af de sociale oplevelser, hvor ældre kan mødes til petanque og have/plante skole. Aktivitet og kultur handler om livskvalitet hvor økologi kan indgå som en væsentlig del af Pulsens identitet. Fra Multilokalet er der adgang til musiklokalet som enten kan åbnes op for at spille ind i multilokalet, instrumenterne kan skubbes ind på scene området. I den nordøst vendte arm ligger de forskellige undervisningslokaler, som en fleksibel løsning er galleriet et lokale i den nordligste ende af bygningen, som også kan benytte til maling, skulptur eller croque. SUNDHEDSCENTER. Sundhedscentret skal fungere som en selvstændig enhed, men være en del af Pulsens identitet og kunne benytte funktioner som fitness, wellness og evt. multilokalet til genoptræning eller undervisning. Et sundhedscenter adskiller sig væsentlig fra de resterende funktioner i pulsen ved at have mange daglige ansatte og besøgende samt akutte situationer. Der er derfor væsentligt at ankomsten er isoleret fra bygnings andre funktioner. Ved ankomsten til Sundhedscentret møder man foyeren og vente arealet. I en stræben på at optimere er alle vente/kontor og sekretær/sygeplejersker funktioner samlet i indgang situationen. Konsulent rummene ligger samlet i bygningens sydøstlige ben. Alle konsulent rummene har dagslys og ligger ud til facaden med dertilhørende udsigt. Konsultationerne er alle modul bygget rumligheder med en høj fleksibilitet i form af teknisk tilsyn, kontrolleret ventilation, og særlige installationer. Modulerne er en økonomisk fordelagtig måde at bygge bygningens interne funktioner. 1. Foyer, toiletter og galleri 100,0 m² 2. Depot 19,6 m² 3. Lokale til maleri, tegning etc. 24,7 m² 4. Lokale til keramik, glasarbejde etc. 24,5 m² 5. IT/AV redigeringslokale 27,1 m² 6. Musikøvelokale 31,3 m² 7. Multilokale 286,8 m² 8. Teknikrum multilokale 7,3 m² 9. Konsultationslokale 17,9-21,1 m² 10. Personale frokoststue m. køkken 43,3 m² 11. Tandlægeklinikker 15,0 m² 12. Kiropraktor/diætist 19,8 m² 13. Skadestue 19,8 m² 14. Toiletter 10,1 m² 15. Fysioterapi 23,8 m² 16. Patienttoiletter 17,2 m² 17. Depot/arkiv 11,3 m² 18. Rengørings- og skyllerum 10,0 m² 19. Laboratorium + sterilisation/autoklave 10,0 m² 20. Omklædning 19,2 m² 21. Administration 19,6 m² 22. Mødelokale 21,3 m² 23. Sekretærkontor til tandlægerne 14,2 m² 24. Køkken 40,4 m² 25. Sekretær/sygeplejerske/laborant 24,5 m² 26. Venteværelse 30,0 m² 27. Modtagelse/reception 20,0 m² 28. Fællesfaciliteter 40,0 m² 29. Omklædning herrer 59,2 m² 30. Omklædning damer 49,5 m² 31. Klublokale for idrætsforeningen 60,8 m² 32. Bolde og rekvisitter 9,2 m² 33. Materialerum 11,4 m² 34. Kontor og arkivrum for idrætsforeningen 25,7 m² 35. Omklædning dommere 27,2 m² 36. Vaskerum og tørrerum til trøjer 13,1 m² 37. Poolområde 276,3 m² 38. Mellemgang 20,2 m² 39. Omklædning damer 60,1 m² 40. Omklædning herrer 54,2 m² 41. Spabad, sauna, dampbad 84,6 m² 42. Fysioterapi 25,4 m² 43. Spinning 76,6 m² 44. Genoptræning/styrketræning 135,9 m² 45. Lounge 62,4 m² 46. Reception 25,2 m² 47. Café 188,7 m² 10

11 Bæredygtighed : SOCIAL og KULTUREL N DSE SPLA PUL STUEPLAN /1:500 11

12 A B C D Bæredygtighed :GSOCIAL og KULTUREL E F H K 10,35M K 3,5M SNIT AA /1: K -1,2M K 10,2M K 3,5M K -0,3M SNIT BB /1: Magasin til multilokale 75,0 m² 49. Køkkendepot 29,3 m² 50. Værksted 30,4 m² 51. Depot til undervisningsmaterialer 30,9 m² 52. Materialerum (kridtmaskine mv.) 20,9 m² 53. Omklædning køkkenpersonale 19,6 m² 54. Forareal værksted for knallertreparation mv. 31,4 m² 55. Teknik til wellness-afdeling 296,7 m² 56. Teknik til udendørs swimmingpool 48,8 m² KÆLDERPLAN /1:500 12

13 Bæredygtighed : SOCIAL og KULTUREL 13

14 Bæredygtig : ØKONOMI Bygningen består af to bygnings typologier; Onsite og offsite. On-site komponenter er beton gulv og kælder ca m3, Bærende 38 bærende søjler i genbrugs aluminium (Svensk/norsk producere). Kerto træ konstruktion i standard størrelser 600 x 45 mm (lamineret overskuds træ)alle rektangulære stykker samlet med stål vinkel beslag. Tunge vægge i genbrugs tegl ca 68 m2. Off-site moduler forslås som præfabrikeret moduler som bl.a. laves i FSC certificeret lokalt træ. Fabrikationen af alle mindre rumligheder vil nedbringe økonomien betragteligt. Ideen er at bruge modulets forcer, så som høj fleksibilitet, høj kvalitet, let tilgængelighed af installationer (på loftet), og let aptering i forhold til varierende funktioner. Modulerne bruges også som den lukkede del af facaderne og udgøre dermed den procentvise fordeling mellem sol indfald og sol afskærmning (se facade tegninger). MATERIALER Vedrørende materialevalg er der i projektet, som primært fokusområde, taget udgangspunkt i miljø og ressourcer, ikke mindst da dette er en forholdsvis målbar parameter. Herefter har vi ønsket, at i videst muligt omfang, tage hensyn til andre parametre i begrebet bæredygtighed, som kan ha indflydelse på det endelige valg. F.eks. er der flere materialer med særdeles gode egenskaber vedrørende CO2 footprint, men hvis projektet ikke er økonomisk realistisk er tankegangen ikke holistisk bæredygtig. Derudover mener vi også at det er vigtigt at arbejde med en simpel og håndgribelig vægtningsproces, hvor man enkelt kan sammenligne og vurdere materialevalg i forhold til de forskellige egenskaber af bæredygtighed. Der er taget udgangspunkt i naturmaterialer, da der ofte bruges mindre ressourcer på forarbejdning af materialerne og nedbrydningsgraden i affaldssituationen ikke er så ressourcetung. Derudover har vi prøvet på, at i videst muligt omfang, benytte genbrugsmaterialer, hvor det er et fornuftigt og realistisk alternativ til gængse materialer. I vægtningsprocessen har vi valgt at fokusere på udvalgte materialer, som enten har et vist volumen i byggeriet eller har relativt stor indflydelse på byggeriets forventede drift. Eksempelvis er beton et materiale, som har et forholdsvis stort CO2 indhold, i forhold til et byggeris samlede CO2 footprint, da de mængder der er brug for ofte er af anselig størrelse. Byggeriet består af en tung indvendig termisk kerne med lette facader. Den tunge termiske masse har haft høj prioritet, da de har den gode egenskab, at de kan akkumulere overskudsvarme (f.eks. om dagen), for at senere (om aftenen/natten) afgive overskudsvarmen igen. På denne måde udjævnes temperaturudsving og brugerne oplever et meget godt og komfortabelt indeklima. Endvidere spares der energi og derved CO2 i forhold til driften, da man ikke behøver køle henholdsvis bortventilere varme i samme omfang Den tunge termiske kerne består af både genbrugstegl og beton. Prioriteringen mellem genbrugstegl og beton er lavet ud fra afsættet omkring at beton kun skal bruges i det omfang, hvor det er højest nødvendigt. Prisen på genbrugstegl er den samme som ved tegl, så i forhold til murstensbyggeri er dette højest konkurrencedygtigt i forhold til almindelige teglsten. Beton har den fordel, at det er billigt og nemt at håndtere på byggepladsen, men den ulempe at der udledes større mængder CO2. Kontor- og konsultationslokaler opføres hovedsagelig som træelementbyggeri dels er træ rigtigt godt i forhold til indeholdt CO2 og dels bliver anlægsomkostningerne minimeret, da det både er billigt og nemt at udføre. Derudover har vi, som udvendig beklædning, også valgt træ - såfremt det ikke bliver brændt el lignende, kan træ fortsætte med at optage CO2 fra udeluften og derved bidrage til reduktion af den globale udledning af CO2. Som isoleringsmateriale i ydervæggene samt loft har vi valgt papiruldsisolering, da det er et udmærket alternativ til almindelig Rockwool isolering. Isoleringsevnen for papiruld er en lille smule ringere end for Rockwool, hvorfor der skal bruges lidt ekstra mængder for at nå den samme U-værdi for konstruktionerne. Set over byggeriets samlede levetid, vil papiruldsisoleringen imidlertid give et bedre CO footprint end almindelig Rockwool, både produktion samt drift taget i betragtning. Som vinduestyper anbefaler vi 3-lags vinduer med trærammer, da dette udleder mindre co2 ved både drift og produktion end kompositrammer. med en rigtigt god U-værdi for undgå store varmetab igennem konstruktionerne. Tagkonstruktion princip. Lige kerto bjælker. Horrisontal stabilisering. 14

15 Bæredygtig : ØKONOMI KOMPONENT Søjler Beklædning Glas Lette vægge Vindues profil Gulve Loft/tag Solafskærmning indvendigt Termiskevægge indvendigt MATERIALE Genbrugs aluminium søjler 32 stk / Ø 20 cm. Fra sverige/norge.. FSC godkendt træ (lokaltræ). Facadebeklædning, lærketræ selvimprænerende. 86 kg CO2/m3 3 lags energiglas. Gips - genbrug/ Vindues profiler i træ. Træ kommer som affaldsprodukt fra industrien. 300 kg CO2/m3 Sedum - grønt tag. Hamp Genbrugstegl/ filset 61,6 kg CO2/m3 Beton 333 kg CO2/m3 Isolering - parpiruld/træfiber. 13,8 kg CO2/m3 Bambus Stål beslag/samlinger til tagkonstruktion. Isolering - papiruld/ træfiber mm. Kork Kerto /trækonstruktion Bomul KODE AL STEEL RE RE RE RE AL RE RE glass recycles MÆNGDER 32 stk. Ø30 Varierende højder. 643,5 m m m2 xxx m m2 Sedum 1587 m2 Screens 600 m2 680 m2 Isolering 2900 m2 Kerto træ 1587 m2 Indeholdt CO2 0,14 kg CO2/m3 86 kg CO2/m3 27 kg CO2/vindu 300 kg CO2/m3 xxx m2 Beton 333 kg CO2/m3 Isolering - parpiruld/træfiber. 13,8 kg CO2/m3 61,6 kg CO2/m3 Kilde: ICE liste fra Bath University 15

16 Bæredygtig : ØKONOMI SOLFANGER TAG Sedum - grønt tag Isolering - parpiruld/træ ber 13,8 kg CO2/m3 TAGKONSTRUKTION Kerto /trækonstruktion SØJLER Genbrugs aluminium søjler 32 stk / Ø 20 cm, fra sverige/norge GLAS 3 lags energiglas 92 kg CO2/vindue LETTE VÆGGE/PREFAB MODULER Gips - genbrug/ kommer som affaldsprodukt fra industrien 300 kg CO2/m3 GULVE Træ Beton 333 kg CO2/m3 Kork 16

17 Bærende søjler 240 lbm 1.700, , ,00 ØKONOMI Bæredygtig : ØKONOMI INDVENDIG Inventar inkl. poolområde 2500 m² 550, ,00 Præfabrikerede boxrum 1040 m² 3.500, ,00 Indvendige glasvægge 950 m² 1.615, ,00 Omklædnings- og toiletfaciliteter 315 m² 4.000, ,00 Gulve 2500 m² 400, ,00 Terrændæk 2100 m² 750, ,00 Genbrugs tegl 680 m² 1.000, , ,00 Emne Mængde Enhedspris Sum Delsum enhed kr. kr. kr. LANDSKAB BEFÆSTELSER Belægning inkl. afretning 3800 m² 400, ,00 Opstribning med termoplast 5 stk , ,00 Asfalt med farve, trin-flader 300 m² 350, ,00 Asfalt / bakker/adventureområde 500 m² 700, ,00 Sportsbelægning 1200 m² 700, ,00 Kantafgrænsning med metal inkl. spyd 500 lbm 250, ,00 Farvet grus 200 m² 300, , ,00 LANDSKAB AFLØB Kloakering 1 stk , ,00 Dræn 200 lbm 75, ,00 Brønde 5 stk , , ,00 LANDSKAB HEGN OG INVENTAR Mål, boldbure og opstribning 1 stk , ,00 Trampoliner 5 stk , ,00 Parkour 3 stk , ,00 Klatrebjerge/vægge 3 stk , ,00 Inventardele øvrige 1 stk , , ,00 LANDSKAB BEPLANTNING Forberedt muldbed 1 stk , ,00 Træer i belægning str m klump. 25 stk , ,00 Klatreplanter op ad trådhegn 100 stk. 20, ,00 Græs, inkl forberedelse udjævning af lunker og tilsåning 1537 m² 40, ,00 LAR 3 stk , , ,00 LANDSKAB BELYSNING Master med spots (- baner) 5 stk , ,00 Kant belysning / stemningslys 1 stk , , ,00 FACADER Vinduer & døre 1400 m² 3.000, ,00 Screens 600 m² 1.000, ,00 Træbeklædning 643,5 m² 500, ,00 Isolering 643,5 m² 187, , ,50 TAG Kerto trækonstruktion 1587 m² 450, ,00 Sedum tagbelægning 1590 m² 400, ,00 Isolering 2900 m² 167, ,00 Akustik 1800 m² 450, ,00 Underlag for grønt tag - tagpap 2900 m² 550, ,00 Bærende søjler 240 lbm 1.700, , ,00 KÆLDER Kælderydervægge 141 lbm 3.350, ,00 Indvendige skillevægge 337 m² 700, ,00 Terrændæk 795 m² 750, ,00 Fundamenter 141 lbm 400, ,00 Udvendig trappe 1 stk , ,00 Indvendige trapper 2 stk , ,00 Indvendige døre 12 stk. Variabel ,00 Elevator 1 stk , ,00 Pudsbehandling skillevægge 674 m² 160, ,00 Malerbehandling vægge 815 m² 45, ,00 Malerbehandling lofter 795 m² 60, ,00 Omklædnings- og toiletfaciliteter 20 m² , ,00 Etageadskillelse 795 m² 1.200, , ,00 VVS Jordvarmeanlæg 2500 m² 195, ,00 Varmegenvinding af spildevand 2 stk , ,00 Solfanger 60 m² 4.000, ,00 Vandgenbrug 1 stk , ,00 Varmeanlæg 2500 m² 350, ,00 Vandanlæg 2500 m² 140, ,00 Sanitetsanlæg 2500 m² 120, ,00 Spildevandsanlæg 2500 m² 70, , ,00 VENTILATION Mekanisk ventilation 2500 m² 855, ,00 Hybrid ventilation 579 m² 690, , ,00 EL El-arbejde (lys, ABA, CTS) 2500 m² 965, , ,00 Vindmøller (option) 5 stk , ,00 Anlægsudgifter ,50 Uforudsete udgifter ,00 Anlægsudgifter inkl. uforudsete udgifter ,50 Rådgivningshonorar ,00 Renovering af eks. hal ,00 ANLÆGSUDGIFTER I ALT ,50 INDVENDIG Inventar inkl. poolområde 2500 m² 550, ,00 Præfabrikerede boxrum 1040 m² 3.500, ,00 Indvendige glasvægge 950 m² 1.615, ,00 Omklædnings- og toiletfaciliteter 315 m² 4.000, ,00 Gulve 2500 m² 400, ,00 Terrændæk 2100 m² 750, ,00 Genbrugs tegl 680 m² 1.000, , ,00 KÆLDER Kælderydervægge 141 lbm 3.350, ,00 Indvendige skillevægge 337 m² 700, ,00 Terrændæk 795 m² 750, ,00 Fundamenter 141 lbm 400, ,00 Udvendig trappe 1 stk , ,00 Indvendige trapper 2 stk , ,00 17

18 Bæredygtig : MILJØ og ØKOLOGI Miljø og ressourcer har været de centrale emner i forhold til at opføre et integreret bæredygtigt byggeri. Det har været en spændende udfordring for teamet at kombinere miljøhensyn med anvendelse af ressourcebesparende principper. PASSIVE EGENSKABER Det har vores teamets mål at skabe en bygning som mest muligt anvender passive egenskaber, således at driften af bygningen minimeres. Optimal dagslysadgang giver også sundhedsmæssige fordele. Udover at reducere energiforbruget er dagslyset med til at øge komforten i Pulsen, da denne giver bedre lyskvalitet og påvirker brugernes sundhed og velvære. TEMPERATURFORHOLD For et sikre et godt og sundt termisk indeklima har teamet benyttet sig af forskellige løsninger for at opnå dette. Arbejdet er foregået i en integreret designproces mellem de forskellige parter i teamet, således at der er opnået en helhedstænkning inden for de forskellige aspekter i bygningen. Pulsen vil statuere et eksempel på hvorledes bæredygtighed tænkes ind i et byggeprojekt for at bidrage til den lokale værdiforøgelse af lokalområdet samt bi drage positivt til de globale klimaforandringer, også på langt sigt. Den bæredygtige vision og tankegang bliver båret frem af at Pulsen bliver fremtidssikret inden for følgende områder: o o o Energi Vand og Affald Materialer Den vil leve op til kravene for lavenergibyggeri og have indtænkt løsninger, således at bygningen har de allerbedste forudsætninger for implementering af f.eks. geotermisk varme, solceller m.m., så bygningen i fremtiden kan leve op til de strammere energikrav. ENERGI For at kunne nå de ambitiøse miljømålsætninger, er der anvendt en simpel og logisk fremgangsmåde for sikring af et bæredygtigt energikoncept. Fremgangsmåden er opdelt i tre trin, også kaldet Trias ENERGETICA I første trin arbejder man med at minimere energiforbruget mest muligt ved maksimalt udnyttelse af bygningens passive egenskaber. I andet trin introduceres vedvarende energi i form af solceller i det omfang, det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt. I tredje og sidste trin implementeres energieffektive installationer for at minimere energibehovet og for at optimere indeklimaet. Bygningens interne belastninger og brug har været med til at forme bygningen samt give den dens karakteristiske udseende. De fire arme, som er kendetegnet ved hver især at indeholde et af de fire centre, er placeret således at brugen af centrene er placeret i forhold til solens orientering. Sundhedscenteret med drift fra morgenstunden vender mod øst for at få mest muligt gavne af solens passive egenskaber om morgenen, mens solvarmen om aftenen vil komme til gavne i Idrætsfaciliteterne samt Fitness- og wellnesscenteret, hvor brugen oftest er senere på dagen. Dette giver en optimal udnyttelse af solvarmen og en betydelig reduktion i bygningens opvarmningsbehov. Der anvendes tunge bygningsmaterialer på flader, som solbeskinnes meget i løbet af en dag. Dette er gulve samt indvendige og stabiliserende vægge i indgangspartierne. Da facaden trækkes op i disse partier er de indvendige vægge med fordel lavet tung, så den termiske masse udnyttes til at temperere bygningen hen over døgnet. Bygningen karakteriseres som standard ved at have en højisoleret klimaskærm med mm isolering, 3-lags energiruder samt en tæthed svarende til kravene til lavenergibyggeri i Dagslys vs. belysning : Energiforbruget til kunstlys spiller en væsentlig rolle i energibalancen. Udnyttelse af naturligt dagslys er en af de mest effektive måder at reducere energiforbruget til belysning på. Ved at anvende høje facader samt en minimal rumdybde sikres en optimal dagslysfaktor gennem de forskellige facadeliggende rum. I de to indgangspartier er det valgt at forøge facadehøjde for bl.a. at sikre en tilstrækkelig indtrængning af dagslyset til bygningens kerne. I selve gangarealerne bidrager vinduespartierne over de fleksible boksrum sammen med ovenlysvinduer til en god udnyttelse af dagslyset. Derudover udstyres Pulsen med et effektivt belysningsanlæg med god lysmæssig kvalitet. Belysningsanlægget i kontorer, konsultation, behandlingsrum m.m. reguleres automatisk afhængigt af dagslyset, og dermed giver mulighed for maksimal energibesparelse. For at maksimere energibesparelse i lokaler med en stor persongennemgang, såsom toiletter, birum osv. installeres bevægelsessensorer der automatisk slukker for belysningen, når disse rum ikke er i brug. Udover at mindske energiforbruget vil dags- og bevægelsesstyret belysning ligeledes være med til at mindske varmebelastningen. 15:00 15:38 15:00 V 16: % 20-30% 18:00 Sydfacadens glasareal har en højere værdi end normalt da funktionen wellness og spa har behov for høje rumtemperaturer. S 12:00 12:00 21:00 21: % 30-40% 15:00 Vinduesarealer: For at forhindre overophedning i bygningen er det valgt at differentiere glasarealet i forhold til de forskellige facaders orientering. Mod nord kan accepteres et højere glasareal end mod f.eks. syd. De forventede interne belastninger er der taget højde for i glasfordelingen. Således er Sundhedscenterets glasareal mod sydvest reduceret yderligere, da der forventes en høj intern belastning fra personer, udstyr og lys. I wellness er det af komfort- og udsynsmæssige vurderet at et større glasareal kan accepteres. Solafskærmning: Solafskærmningen er også differentieret i forhold til de forskellige facaders orientering. Solafskærmningen mod syd er bevidst trukket ud fra facaden, således at direkte sollys om sommeren ikke tilføres de bagvedliggende rum % 30-40% 09:00 12:00 N : % 20-30% 30 09: :00 06:00 04:25 07:12 Ø 18

19 Bæredygtig : MILJØ og ØKOLOGI VEDVARENDE ENERGIKILDE For at opvarme og køle bygningen benyttes vedvarende energikilder i form af sol- og jordvarme samt vindmøller. Solvarme: Pulsen har et stort behov for varmt brugsvand til bade- og køkkenfaciliteter. For at dække dette behov på en miljømæssig og økonomisk rentabel måde benyttes solfangere. For at sikre en optimal udnyttelse af solfangerne udføres Pulsens tagkonstruktion bølgende, således at de kan etableres sydvendte og med en hældning mellem Der etableres 60 m2 solfanger som skal dække % af bygningens almindelige forbrug af varmt vand. Ved overproduktion kan det varme vand bruges i poolområdet. I fremtiden og evt. i kombination med et geotermisk fjernvarmeanlæg kan anlægget udvides således at det også kan dække behovet i pool og spaområdet. Jordvarme: Som varmeforsyning benyttes et effektivt jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg er oplagt for Pulsen og området omkring Pulsen, da jordvarmslanger kan nedgraves i det store grønne areal, som hører til Idrætscenteret. Anlægget leverer varme ved lave temperaturer som derved mindsker varmetabet og højner effektiviteten. Jordvarmeanlægget drives i kombination med solfangerne, som leverer varmt brugsvand samt giver tilskud til rum opvarmningen ved overkapacitet. Anlægget udføres med en virkningsgrad på 3,5 4, dvs. for hver kw som varmepumpen bruger vil den levere 3,5-4 gange så meget energi til bygningen. Vindmøller: Langs med boldbanerne etableres 5 antal urbane vindmøller. Vindmøllernes placering på dette åbne område vil være optimalt for en høj elproduktion. Vindmøllerne vil bl.a. producere el til jordvarmeanlægget. Udover at producere el og statuere Pulsen som et bæredygtigt byggeri kan vindmøllerne udnyttes, som lysmaster på fodboldbanerne og derved skabe en multifunktionel anvendelse. Vindmøllerne vil levere ca. 25 % af bygningens energi til driften. Jordkanaler: Om vinteren føres indblæsningsluften gennem en kanal i jorden som forvarmer luften. Derved udnyttes den passive varme i jorden til at mindske energiforbruget til opvarmning af luften. Om sommeren nedkøles indblæsning ved at føre den varme luft gennem jordkanal og derved sikre et godt indeklima. VARMEGENVINDING AF SPILDEVAND Pulsen har et stort spildevandsforbrug. Spildevand fra baderum ledes typisk til kloakken med en temperatur på C. Det vil være oplagt at udnytte varme i spildevandet til at forvarme det kolde brugsvand. Ved at varmegenvinde vurderes at op mellem 30 til 40 % af energien til opvarmning af varmt brugsvand kan spares ved denne løsning. VENTILATION Ventilationsanlæg udføres med en høj varmegenvinding og et lavt el-forbrug til drift af motorer. Det er valgt at anvende forskellige ventilationsstrategier af hensyn til de forskellige rums typer samt brug. Dette bevirker at bygningen med flere fordele kan opdeles i forskellige zoner. Ventilationsstrategi: For at skabe det bedste indeklima ved det lavest mulige energiforbrug benyttes henholdsvis fortrængnings- og opblandingsventilation i de rum hvor det er bedst eg net. Fortrængningsventilation er baseret på de luftens fysiske egenskaber (termisk opdrift), hvor varm forure net luft stiger til vejrs. Derved skabes en ren opholdszone nederst og forurenet zone øverst i rummet. Det forure nede luft udsuges og derved skabes en yderst effektiv ventilation til gavn for indeklimaet og energiforbruget. Fordele ved fortrængningsventilation: Lav indblæsningshastighed = minimum forstyrrelse af loftstrømme. Lavere ventilationsbehov = lavere energi forbrug. Reduceret kølebehov = lavere energifor brug. Fordele ved opblandingsventilation: Virker godt ved store og varierende belastninger. Virker godt ved lav rumhøjde. Fleksibilitet for armatur placering. Kan bruges til opvarmning af rum. Uden for opvarmningssæsonen, hvor varmegenvinding ikke er nødvendigt, benyttes naturlig ventilation. Derved spares der energi på at fører luften rundt i det mekaniske ventilationsanlæg. Naturlig ventilation kan med fordel benyttes sammen med den mekaniske ventilation i et hybrid system. Dette er særligt godt i kombination med fortrængningsventilation, da disse bygger på de samme fysiske egenskaber om termisk opdrift. Brugerne har mulighed for at åbne vinduer og derved benytte natur lig ventilation i sommerperioden. Det mekaniske anlæg styres efter luftkvaliteten og temperaturen i lokalerne, hvorfor disse slukkes når brugerne åbner vinduerne og lukker kølig frisk luft ind. Afkast Afkast Naturligt afkast Naturligt afkast Høj temperatur tank. varmt brugsvand. Solfanger. Afkast Afkast Varmemeksler Varmemeksler Frisk luft ved Frisk luft ved naturlig ventilation naturlig ventilation Ek-produktion: - vindmølle - solcelle - net overkapacitet (forår/efterår). Frisk luft Frisk luft Varmepumpe. (backup) Lav temperatur tank. Ikke i brug om sommeren. Lavt emperatur rumopvarmning. Luftindtag Luftindtag (forår/efterår) (forår/efterår) Friskluftindtag Friskluftindtag Jordslange Jordkanal (luften opvarmes i kanalen) Jordkanal (luften opvarmes i kanalen) Kølig frisk luft Kølig frisk luft Jordkanal Jordkanal Varm frisk luft Varm frisk luft Vedvarende energi. Ventilation. Ventilation. 19

20 Bæredygtig : MILJØ og ØKOLOGI Naturlig ventilation bruges når der er store varmebe lastninger i rummene, derved spares der energi samt anlægsomkostninger. Dette gælder for eksempel festlo kaler. Fordele ved hybrid ventilation som en kombina tion mellem fortrængnings- og naturlig ventilation: Naturlig ventilation sparer energi Naturlig ventilation virker i synergi med fortræng ningsventilation Mulighed for at åbne vinduer Størrelsen af det mekaniske ventilatiosanlæg skal være mindre da naturlig ventilation benyttes til at tage spidsbelastninger. ZONING Bygningen inddeles i mange zoner afhængig af funk tion og brug. Ved fysisk at adskille og samle rum med samme brug designes bygningen til at opnå et optimalt indeklima ved det lavest mulige energiforbrug. I fitness hvor der er høj aktivitet skal temperaturen af hensyn til komfort f.eks. ikke have samme temperatur som i welness området. Det samme gør sig gældende for ventilation hvor hvert rum behovsstyres efter det behov der er i rummet. Dette gør at der aldrig spildes unødvendig energi. Zoning betyder at hvert område får det mest optimale inde klima ved det mindst mulige energiforbrug. VAND OG AFFALD I teamet har der været stor fokus på at sikre en fornuftig håndtering af regnvand samt affald, og derved minimere ressourcebelastningen af miljøet. Regnvandshåndteringen opdeles i to områder alt efter om vandet genanvendes eller opmagasineres. Områder med opsamling af regnvand for genanvendelse. Områder med opsamling af regnvand for opmagasinering. GENANVEDELSE Ved at opsamle regnvandet i en nedgravet tank opnås flere fordele. Minimere vandforbruget og derved bidrage til at der i fremtiden også kan fås rent vand af god kvalitet. Aflastning af kloaknettet. Spare på udgifterne til vandforbruget samt afgifterne ved udledning af vandet (dette skal aftales nærmere med Kommunen). I projektet er medregnet en tank på ca. 20 m3 til opsamling af regnvandet. Tanken har kapacitet til at dække bygningens forventede forbrug til WC-skyl. Vaskemaskiner Støvlevask Vanding af boldbaner (i mindre grad) Dette vil give bygningen en besparelse på 100 % af vandforbuget til WC-skyl samt samt vaskemaskiner. OPMAGASINERING For at aflaste den offentlige recipient er der valgt forskellige tiltag, som sikrer at store dele af regnvandet på grund også forbliver på grunden uden at blive udledt. Der er valgt tiltag ved Sedum på taget Regnvandsbassin eller nedsivningskas setter AFFALD En effektiv affaldshåndtering er betydningsfuld i forbindelse med opførelsen af et bæredygtigt byggeri. En god håndtering sikrer at affald i videst mulig udstrækning sorteres og genbruges. Køkkenet udføres med nem og sikker affaldshåndtering. Det påtænkes at madaffald skal sorteres fra det øvrige affald og effektivt udnyttes på et af Kommunens biogasanlæg, f.eks. på anlægget i nabobyen Spøttrup. På den forventet markedsplads ved bygningens hovedindgang er det teamets plan at udføre en gennemtænkt affaldshåndtering. Dette vil bidrage til at affald hurtigt kan fjernes fra pladsen samt sikre at affald sorteres og derved udnyttes på bedst mulig måde. Forurenet luft Forurenet luft Forurenet luft Forurenet luft Forurenet luft Forurenet luft Ren luft Forurenet Ren luft luft Ren luft Forurenet luft Forurenet luft Ren luft Ren luft Ren luft Ren luft Ren luft Ren luft Fortrængningsventilation kombineret med naturlig ventilation benyttes med fordel i foyer, cafeområde samt i multihallen. Opblandingsventilation benyttes med fordel i rum som kontor-, konsultations- og kliniklokaler samt lokaler i Aktivitets- og kulturcenteret. Fortrængningsventilation benyttes med fordel i rum som fitness. 20

Idé og placering. Parken Ballings nye hjerte

Idé og placering. Parken Ballings nye hjerte 52971 Introduktion Social bæredygtighed, økologi og økonomi er de temaer, der har inspireret os i skabelsen af dette projektforslag. Denne interesse har fået os til at fokusere på at kreere en bygning,

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 Hølundsvej multibane indkørsel p-plads - 26 stk terrasse bålplads BYENS HUS - Øster Hassing forsamlingshus grønning / boldbane Et hus til at

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Tegninger. Indholdsfortegnelse

Tegninger. Indholdsfortegnelse Tegninger Dette er præsentationsmappen til projektet PULSEN. Den indeholder først en kort oversigt over designprocessen og herefter planer, opstalter og snit samt rumlige afbildninger og stemningsbilleder

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012 VISIONSKATALOG Ris Tebstrup Idrætsforening 18. 1 Luftfoto af eksisterende forhold 2 IDÈ Hallen ønskes gjort væsentlig mere fleksibel og multianvendelig. Det sker ved at forlænge hal og bane ca. 15. mod

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Ny Tandklinik Ringe. Dispositionsforslag til ny tandklinik i Ringe. Adresse: Rolighedsvej 22, 5750 Ringe.

Ny Tandklinik Ringe. Dispositionsforslag til ny tandklinik i Ringe. Adresse: Rolighedsvej 22, 5750 Ringe. Ny Tandklinik Ringe Dispositionsforslag til ny tandklinik i Ringe. Adresse: Rolighedsvej 22, 5750 Ringe. Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn kommune Teknik - Kommunale Bygninger Nørregade 4, 5600 Faaborg Arkitekt:

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Sigtet og målsætning Sigtet med vores projekt er at skabe gode rammer for Gentofte Rideskoles brugere, medarbejdere og heste. Placeringen midt i et villakvarter

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Økonomi. Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen. Fremtidig zoneopdeling ca. m2. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Økonomi. Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen. Fremtidig zoneopdeling ca. m2. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen Dette koncept bygger på at styrke og optimere forbindelsen mellem inde og ude både ved hjælp af synlige og fysiske overgange i den indre bygning og etablering af udendørs

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN

ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN 2 Formål Alslev Sport og Kultur (ASK) har et stort ønske om, at der bygges en ny sportshal i byen. Den eksisterende hal er nedslidt, og den kan ikke efterleve

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Træningshuset Etape 2

Træningshuset Etape 2 Træningshuset Etape 2 1. Sagens parter Bygherre: Purhus Idrætsforening Søndergade - Asferg ved: Henrik Vangsted Entreprenør: Myhlenberg v. Søren Vangsted Vest A/S Myhlenbergvej 56 9510 Arden Telefon 9856

Læs mere

MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER

MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER MUSIKSKOLEN HVIDOVRE KOMMUNE UDKAST TIL BYGGEPROGRAM AF OKTOBER 2008 TOTALRÅDGIVER: RAMBØLL DANMARK A/S BAG HAVERNE 32 4600 KØGE ARKITEKT: ARKITEKTERNE KØGE A/S VESTERGADE 20 4600 KØGE Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS Proces Bygning i 3 etager Bygning i 3 etager Bygning i 4 etager Undervisning Torv Trapper, elevator etc. Diagram: Balance mellem byggeprogram, antal etager og byggegrundens geometri Nord Situationsplan

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

VIG HALLEN. Skitseforslag 31.07.2013

VIG HALLEN. Skitseforslag 31.07.2013 VIG HALLEN Skitseforslag 31.07.2013 1 genopførelse af vig hallen Sag 13071 31.07.2013 Arkitekt: White arkitekter A/S Vestre Kaj 2, 1.sal DK-4700 Næstved Tlf.: +45 55 70 10 10 Kontaktperson: Gert Lindenskov

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart

Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart Industribygninger med kombineret lager, administration og velfærdsområde. projektudvikling: arkitekt: ejendomsmægler: Industribygninger

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Keinicke & Overgaard Arkitekter DISPOSITIONSFORSLAG 22.10.2009. VISSENBJERGHALLERNE - - - - - - - - - - - - - - - Oplevelser og mangfoldighed

Keinicke & Overgaard Arkitekter DISPOSITIONSFORSLAG 22.10.2009. VISSENBJERGHALLERNE - - - - - - - - - - - - - - - Oplevelser og mangfoldighed Keinicke & Overgaard Arkitekter DISPOSITIONSFORSLAG 22.10.2009 VISSENBJERGHALLERNE - - - - - - - - - - - - - - - Oplevelser og mangfoldighed OMRÅDET UNIKKE LANDSKABELIGE MULIGHEDER Vissenbjerghallerne

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken

Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken Københavns Kommune Bispebjerg lokaludvalg / bydelspuljen. Rentemestervej 76, 2. sal 2400 København NV. 27. november 2013 Skitseprojekt Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken Karenshus, Bispebjerg Bakke

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

RINGSTED CAMPUSHAL CHRISTENSEN & CO. ARKITEKTER / GRONTMIJ / MARIANNE LEVINSEN SEPTEMBER 2012

RINGSTED CAMPUSHAL CHRISTENSEN & CO. ARKITEKTER / GRONTMIJ / MARIANNE LEVINSEN SEPTEMBER 2012 RINGSTED CAMPUSHAL CHRISTENSEN & CO. ARKITEKTER / GRONTMIJ / MARIANNE LEVINSEN SEPTEMBER 2012 CAMPUSHAL RINGSTED Team Arkitekt: Christensen & Co. Arkitekter as Ingeniør: Grontmij Landskabsarkitekt: Marianne

Læs mere

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales

Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales 1 2 3 Vi forestiller os at bygge en kombination af almene familieboliger og almene senior-egnede boliger i en størrelse som aftales nærmere i tæt samarbejde mellem Domea og kommunen. Ved denne fordeling,

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Kreativrum S23. Indgang. lift. Udvidelse af vandrehal 95kvm. Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) siddetrappe. glasfoldevæg.

Kreativrum S23. Indgang. lift. Udvidelse af vandrehal 95kvm. Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) siddetrappe. glasfoldevæg. Kreativrum S23 Indgang Udvidelse af vandrehal 95kvm siddetrappe Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) lift glasfoldevæg Vandrehallen Ny personaleforberedelse (19 pladser) 57kvm 77kvm 64kvm 70kvm

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere