Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5 SANSER... 5 MOTORISK UDVIKLING... 5 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...7 LITTERATURLISTE:...8

2 Indledning Jeg har valgt at skrive slåskultur, da jeg mener der ikke gøres nok, for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg hører ofte ifølge dagspressen, at der er større og større problemer i det danske samfund, med børnenes sociale adfærdsudvikling. Jeg høre også ofte at noget må gøres, dog uden at høre så meget om, hvad der kan gøres. Ifølge uddannelsesbekendtgørelse af pædagoger, står der helt klart, at pædagogen har et ansvar i udviklingen af samfundet, og det er den problemstilling jeg går ud fra i denne opgave. Jeg vil se på hvad der evt. kan gøres, for at forebygge denne udvikling, da jeg mener der ikke gøres nok, som det er i dag. Problemstilling Ifølge Michael Blume, får vores børn ikke de nødvendige værktøjer, for at klare sig som selvstændige tænkende individer, i dagens samfund. Se bare på alle de informationer vi får i dagspressen om børns negative sociale adfærd. Ser man på disse påstande, er jeg nød til at spørge om: Hvad kan vi gøre for, at forebygge den negative sociale udvikling, i forhold til den viden, vi i dag har om samfundsudviklingens indvirkning på den negative sociale adfærd? Og hvad kan jeg som pædagog gøre for, at målrette min indsats for at forebygge denne udvikling? Afgrænsning Jeg har holdt fokus på hvad jeg som pædagog kan gøre for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg nævner lidt om samfundsudviklingen, det er dog ikke det bærende i opgaven, det er med for at bringe lys på hvorfor udviklingen går som den går. Jeg vil konkret i min fremlæggelse vise, hvordan jeg har arbejdet med de nævnte teorier og metoder. Min målgruppe er børn på fritidshjem i alderen 6-10 år, indenfor normal området. 2

3 Metode Jeg har bygget opgaven op ud fra tre niveauer. Et hvor jeg ser på hvad, der i samfundet kan være skyld i, den negative adfærdsudvikling. Et hvor jeg ser på hvor, den negative adfærdsudvikling kan ses, og et med pædagogens rolle, hvor jeg ser på, hvad jeg som pædagoger kan gøre. Jeg har gennem hele opgaven, taget udgangspunkt fra den negative adfærdsudvikling, som beskrevet i analysen. I analysen definere jeg, de begreber jeg har brugt i opgaven, for så at se på de krav, der stilles til mig som pædagog ifølge uddannelsesbekendtgørelsen. I diskussionen samler jeg opgaven og ser på, hvad jeg kan gøre ved problemstillingen. I konklusionen svarer jeg på problemstillingen, for til sidst i perspektiveringen, at komme med et konkret bud på hvordan jeg målrettet, kan gøre en forebyggende indsats i børnenes hverdag, for så at lægger op til det jeg vil fortælle om, til den mundtlige fremlæggelse. Til den mundtlige fremlæggelse vise jeg et video klip, jeg har indhentet tilladelse fra alle medvirkendes forældre. (se bilag 1) Analyse Samfundsudvikling. I bogen børn og familier i det postmoderne samfund beskriver forfatterne begrebet post som det der kommer efter noget, i dette tilfælde efter det moderne samfund, sådan som vi kender det 1 De mener at dagens samfund udvikler sig så hurtigt, at samfundets individer, hele tiden skal træffe valg, valg som har indflydelse på det enkelte individs hverdag, en hverdag som i øvrigt ikke er det samme, i dag som i går. De siger yderligere at samfundet i større og større grad stille krav til, at barnet selv kan træffe mange af disse samfundsmæssige valg. Disse samfundsmæssige valg, som barnet skal tage stilling til i en yngre og yngre alder, kan være vanskelige at håndtere, hvis de ikke bliver udstyret med de rigtige værktøjer. Det er her Michael Blume i sin bog Slåskultur kommer med en mulig grund til at barnets 1 Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999:9-16) 3

4 adfærdsudvikling, udvikler sig som den gør. Han siger at de ofte selv træffer deres valg, ud fra de påvirkninger de bliver udsat for gennem deres hverdag. (forældre, nærmiljø, institutioner, medier ol) 2. Æstetiske læreprocesser. Ordet æstetik er Græsk og betyder sanser. Begrebet æstetiske læreprocesser må blive erkendelse gennem sansemæssig oplevelser. Kirsten Drotner beskriver det i sin bog at skabe sig selv som at tænke med hænderne, så erkendelsesprocessen blive til ved, at føle, tænke og gøre hænger sammen i en oplevelse. 3 De fleste fritids aktiviteter unge laver i dag er aktiviteter der gøres for sjovt. Det er lystbetonet processer, som er drevet af lysten til at gøre. 4 Hun siger yderligere at arbejdet med den æstetiske produktion, kan opdeles på tre niveauer, et individuelt (forholdet jeg-mig), et socialt (forholdet jeg-du), og et kulturelt (forholdet jeg-verden) 5 Den skabende virksomhed. Fantasi, kreativitet og æstetik udgør elementerne i begrebet den skabende virksomhed som Kirsten Drotner beskriver i sin bog at skabe sig selv. 6 Ordet fantasi er Græsk og betyder at gøre synlig. Man fantaserer i billeder, som er et indre råstof, som muliggør at den æstetiske proces kommer i gang. 7 Ordet kreativitet kommer fra latin, creare, som betyder at skabe Kreativiteten er det der giver den æstetiske produktion sin form. 8 2 Blume, Michael (2002:31-39) 3 Drotner (1999:Kapitel 3) 4 Drotner (1999:59-61) 5 Drotner (1999:62-66) 6 Drotner (1999:69) 7 Drotner (1999:69) 8 Drotner (1999:70) 4

5 Slåskultur. Michael Blume skrive i sin bog Slåskultur, at begrebet slåskultur kan give det enkelte individ kropslige og sociale erfaringer. Erfaringer som er med til, at skabe barnets egen identitet. Slåskultur handler om, at finde de rigtige holdninger og værdier frem, så vi sammen med individet kan komme til erkendelse af, at der findes love og regler som kan stanse asociale adfærd. Det mener han man kan gøre ved, at bruge kamplege, gennemført efter faste regler og ritualer, i overskuelig og trykke rammer. 9 Flow. Begrebet Flow har jeg valgt at tage med fordi det har været et grundlæggende element i mit praktiske arbejde med børnene. Flow betyder i al sin enkelhed, at udfordre individet i forhold til individets evne/færdigheder. 10 Sanser. I bogen Hvad med motorikken skriver Børge Koch at vi har 7 sanser. Synssans, høresans, smagssans, lugtesans, Taktilsans, kinestetisksans og vestibulærsans. De tre sidste er, de sanser der danne fundamentet i hjernens udvikling. 11 Motorisk udvikling. Barnets motoriske udvikling er beskrevet af Børge Koch i bogen Hvad med motorikken. Hvor han siger, at vi udviklingsmæssigt, udvikler vores grov og fin motorik i tre faser, intet parat bevægelsesmønster, nødvendig kontrol/ikke automatiseret og automatisk selvfølgelighed. 12 I fase et har barnet ingen tidligere erfaringer, i fase to har barnet lidt erfaring, dog ikke nok til at kunne automatisere det, forstået på den måde, at barnet ikke kan gennemføre handlingen, uden bevidst at tænke på hvad det nu skal gøre. I fase tre, er 9 Blume (2002:9-56) 10 Holme (2002) 11 Koch (1999:kapitel 3) 12 Koch (1999:kapitel 3) 5

6 erfaringen blevet automatiseret. Så nævner han yderligere, at man kan arbejde ud fra 5 kompetence/intelligenser. Som han definerer som krop, rum, musik, sprog og logik/matematisk kompetence/intelligens. Uddannelsesbekendtgørelsen. I gennemlæsningen af uddannelsesbekendtgørelsen har jeg kigget efter hvad jeg som pædagog skal kunne tilbyde min valgte målgrupper. I 1 stk.2 står der at jeg skal fremme min evne til aktivt at medvirke til, at udvikle et demokratis samfund. 13 I ændringerne til denne lov. Står der at jeg skal tilegne mig viden og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber. 14 (se bilag 2) Diskussion Ser jeg på det jeg beskrev i samfundsudviklingen, og på de krav og påvirkninger som samfundet udsætter, det enkelte individ for. Kan det godt give et billede af, hvor svært det må være, at følge med i samfundets enorme udvikling. Specielt hvis barnet ikke får de rigtige værktøjer til, at håndtere denne udvikling. I min 2. lønnede praktik, var jeg på et fritidshjem, og det var der det gik op for mig, hvor store problemer der egentlig var med børnenes sociale adfærd. Jeg bemærkede samtidig, at vi som pædagoger ofte, tilbyder en aktivitet for aktivitetens skyld. Det syntes jeg ikke meget om, for hvor bliver arbejdet med barnets sociale kompetencer af! Jeg mener vi som pædagoger, forpligter os til at vi som pædagoger gør os nogle pædagogiske overvejelser, inden vi tilbyder en aktivitet. Fx hvad er problemstillingen, hvad vil vi opnå med aktiviteten. Det tvinger os til, at gøre os nogle tanker om, hvilke metoder vi vil bruge, og det er her jeg mener vi løfter en, iscenesat aktivitet op på et pædagogisk niveau. 13 LBK nr /11/ stk.2 14 LBK nr /07/2001 (kapitel 12,7 ) 6

7 Konklusion På spørgsmålet om hvad der kan gøres for, at forebygge den negative sociale adfærd, er jeg ikke i tvivl om, at vi som pædagoger bære en del af ansvaret. Jeg ser det som vores pligt, at tilrettelægge vores arbejde på sådan en måde at, det tager højde for samfundets udvikling, og det kan vi kun ved, at udvikle vores pædagogiske praksis i takt med samfundets udvikling. På spørgsmålet om hvad jeg som pædagog kan gøre ved det, står det helt klar for mig at vi som pædagoger skal være villige til, at målrette vores indsats meget mere en vi gør i dag. Så vi i fællesskab kan hjælpe barnet til, at erhverve sig de nødvendige værktøjer der skal til for, at begå sig i vores hurtige udviklende samfund. Perspektivering Her vil jeg kort komme med et bud på pædagogens rolle og hvordan vi konkret kan gøre en indsats. Som nævnt i overstående, står der i uddannelsesbekendtgørelsen, at jeg skal fremme min evne til aktivt, at medvirke til at udvikle, et demokratis samfund. Det er en sætning der forpligter og som i bund og grund er, grundlaget i det pædagogiske arbejde. Så hvis jeg skulle sætte kriterier til en SUPER PÆDAGOGEN skulle det være en pædagog der i sit daglige virke, tager sine handlinger alvorlig. En pædagog der grundig tilrettelægger sit arbejde. Fx Hvis jeg målrettet vil arbejde med, at forebygge den negative sociale adfærd, skal jeg først gøre mig tanker om hvilke metoder jeg vil arbejde ud fra. Lad os lege med eksemplet. Først skal problemet defineres. Så skal jeg vælge og begrunde hvordan det skal gøres, evt. ved at bruge bevægelsesfag. Så skal jeg vælge hvilken metode jeg vil arbejde ud fra. Her kunne jeg for eksempel vælge at arbejde ud fra de æstetiske læreprocesser, hvor det er lysten der driver værket. Sætte aktiviteten op, ud fra den skabende virksomhed og hente legene fra slåskultur med de pædagogiske værdier der er i det. Det lyder umiddelbart voldsomt, men jeg er ikke i tvivl om, at det ville løfte mit arbejde op på et højere pædagogisk niveau. Til fremlæggelsen vil jeg komme nærmere ind på, hvad jeg konkret kan gøre, samt vise hvilke sanser der er i brug, i de forskellige slåslege. 7

8 Litteraturliste: Blume, Michael (2002): Slåskultur en teoretisk og praktisk bog om slåskampe. Århus. Klim Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999) Børn og familie i det postmoderne samfund. (5. oplag) København. Hans Reitzels Forlag Drotner, Kirsten (1999): At skabe sig selv. (2.udgave, 3. oplag) København. Nordisk forlag Holme, Aino (2002) Begrebet har jeg fået fra tavle undervisningen i udvikling og identitet uge Ballerup seminarium. Koch, Børge (1999) Hvad med motorikken. (1. udgave, 2. oplag) Vejle. Kroghs Forlag Undervisningsministeriet (2000) Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 980 af 01/11/2000 Undervisningsministeriet (2001) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 706 af 23/07/2001 8

9 Bilag 1 Hej Ballerup den 19. marts 2006 Som i sikkert ved er jeg i gang med pædagoguddannelsen, og er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede min mundtlige eksamen i kreativitets og aktivitets fag. I den anledning skal jeg lave en lille videofilm, med nogle slåslege, for at vise en udvikling i slåslegene. Så jeg vil spørger om din tilladelse til at videofilme sammen med 4 andre børn fra Kofukan Karate Ballerup, som jeg skal bruge til fremvisning under eksaminationen. Videooptagelserne vil kun blive brugt i forbindelse med min eksamination. I er selvfølgelig velkommen til at komme ned i klubbens lokaler og se hvad det går ud på. Med venlig hilsen Brian Mathiassen Jeg giver hermed tilladelse til at mit barn, bliver videofilmet ifølge ovenstående. (forældres underskrift) 9

10 Bilag 2 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. BEK nr 706 af 23/07/2001 (gældende) 12. I 9 indsættes efter nr. 5 som nye nummer: 7) Bevægelsesfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelsesaktiviteternes betydning for menneskers generelle udvikling, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse l fra deres egne forudsætninger, c) færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og d) indsigt i at kunne anvende kropsligt-æstetiske læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 10

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner 2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...

Læs mere