Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
|
|
- Ejnar Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5 SANSER... 5 MOTORISK UDVIKLING... 5 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...7 LITTERATURLISTE:...8
2 Indledning Jeg har valgt at skrive slåskultur, da jeg mener der ikke gøres nok, for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg hører ofte ifølge dagspressen, at der er større og større problemer i det danske samfund, med børnenes sociale adfærdsudvikling. Jeg høre også ofte at noget må gøres, dog uden at høre så meget om, hvad der kan gøres. Ifølge uddannelsesbekendtgørelse af pædagoger, står der helt klart, at pædagogen har et ansvar i udviklingen af samfundet, og det er den problemstilling jeg går ud fra i denne opgave. Jeg vil se på hvad der evt. kan gøres, for at forebygge denne udvikling, da jeg mener der ikke gøres nok, som det er i dag. Problemstilling Ifølge Michael Blume, får vores børn ikke de nødvendige værktøjer, for at klare sig som selvstændige tænkende individer, i dagens samfund. Se bare på alle de informationer vi får i dagspressen om børns negative sociale adfærd. Ser man på disse påstande, er jeg nød til at spørge om: Hvad kan vi gøre for, at forebygge den negative sociale udvikling, i forhold til den viden, vi i dag har om samfundsudviklingens indvirkning på den negative sociale adfærd? Og hvad kan jeg som pædagog gøre for, at målrette min indsats for at forebygge denne udvikling? Afgrænsning Jeg har holdt fokus på hvad jeg som pædagog kan gøre for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg nævner lidt om samfundsudviklingen, det er dog ikke det bærende i opgaven, det er med for at bringe lys på hvorfor udviklingen går som den går. Jeg vil konkret i min fremlæggelse vise, hvordan jeg har arbejdet med de nævnte teorier og metoder. Min målgruppe er børn på fritidshjem i alderen 6-10 år, indenfor normal området. 2
3 Metode Jeg har bygget opgaven op ud fra tre niveauer. Et hvor jeg ser på hvad, der i samfundet kan være skyld i, den negative adfærdsudvikling. Et hvor jeg ser på hvor, den negative adfærdsudvikling kan ses, og et med pædagogens rolle, hvor jeg ser på, hvad jeg som pædagoger kan gøre. Jeg har gennem hele opgaven, taget udgangspunkt fra den negative adfærdsudvikling, som beskrevet i analysen. I analysen definere jeg, de begreber jeg har brugt i opgaven, for så at se på de krav, der stilles til mig som pædagog ifølge uddannelsesbekendtgørelsen. I diskussionen samler jeg opgaven og ser på, hvad jeg kan gøre ved problemstillingen. I konklusionen svarer jeg på problemstillingen, for til sidst i perspektiveringen, at komme med et konkret bud på hvordan jeg målrettet, kan gøre en forebyggende indsats i børnenes hverdag, for så at lægger op til det jeg vil fortælle om, til den mundtlige fremlæggelse. Til den mundtlige fremlæggelse vise jeg et video klip, jeg har indhentet tilladelse fra alle medvirkendes forældre. (se bilag 1) Analyse Samfundsudvikling. I bogen børn og familier i det postmoderne samfund beskriver forfatterne begrebet post som det der kommer efter noget, i dette tilfælde efter det moderne samfund, sådan som vi kender det 1 De mener at dagens samfund udvikler sig så hurtigt, at samfundets individer, hele tiden skal træffe valg, valg som har indflydelse på det enkelte individs hverdag, en hverdag som i øvrigt ikke er det samme, i dag som i går. De siger yderligere at samfundet i større og større grad stille krav til, at barnet selv kan træffe mange af disse samfundsmæssige valg. Disse samfundsmæssige valg, som barnet skal tage stilling til i en yngre og yngre alder, kan være vanskelige at håndtere, hvis de ikke bliver udstyret med de rigtige værktøjer. Det er her Michael Blume i sin bog Slåskultur kommer med en mulig grund til at barnets 1 Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999:9-16) 3
4 adfærdsudvikling, udvikler sig som den gør. Han siger at de ofte selv træffer deres valg, ud fra de påvirkninger de bliver udsat for gennem deres hverdag. (forældre, nærmiljø, institutioner, medier ol) 2. Æstetiske læreprocesser. Ordet æstetik er Græsk og betyder sanser. Begrebet æstetiske læreprocesser må blive erkendelse gennem sansemæssig oplevelser. Kirsten Drotner beskriver det i sin bog at skabe sig selv som at tænke med hænderne, så erkendelsesprocessen blive til ved, at føle, tænke og gøre hænger sammen i en oplevelse. 3 De fleste fritids aktiviteter unge laver i dag er aktiviteter der gøres for sjovt. Det er lystbetonet processer, som er drevet af lysten til at gøre. 4 Hun siger yderligere at arbejdet med den æstetiske produktion, kan opdeles på tre niveauer, et individuelt (forholdet jeg-mig), et socialt (forholdet jeg-du), og et kulturelt (forholdet jeg-verden) 5 Den skabende virksomhed. Fantasi, kreativitet og æstetik udgør elementerne i begrebet den skabende virksomhed som Kirsten Drotner beskriver i sin bog at skabe sig selv. 6 Ordet fantasi er Græsk og betyder at gøre synlig. Man fantaserer i billeder, som er et indre råstof, som muliggør at den æstetiske proces kommer i gang. 7 Ordet kreativitet kommer fra latin, creare, som betyder at skabe Kreativiteten er det der giver den æstetiske produktion sin form. 8 2 Blume, Michael (2002:31-39) 3 Drotner (1999:Kapitel 3) 4 Drotner (1999:59-61) 5 Drotner (1999:62-66) 6 Drotner (1999:69) 7 Drotner (1999:69) 8 Drotner (1999:70) 4
5 Slåskultur. Michael Blume skrive i sin bog Slåskultur, at begrebet slåskultur kan give det enkelte individ kropslige og sociale erfaringer. Erfaringer som er med til, at skabe barnets egen identitet. Slåskultur handler om, at finde de rigtige holdninger og værdier frem, så vi sammen med individet kan komme til erkendelse af, at der findes love og regler som kan stanse asociale adfærd. Det mener han man kan gøre ved, at bruge kamplege, gennemført efter faste regler og ritualer, i overskuelig og trykke rammer. 9 Flow. Begrebet Flow har jeg valgt at tage med fordi det har været et grundlæggende element i mit praktiske arbejde med børnene. Flow betyder i al sin enkelhed, at udfordre individet i forhold til individets evne/færdigheder. 10 Sanser. I bogen Hvad med motorikken skriver Børge Koch at vi har 7 sanser. Synssans, høresans, smagssans, lugtesans, Taktilsans, kinestetisksans og vestibulærsans. De tre sidste er, de sanser der danne fundamentet i hjernens udvikling. 11 Motorisk udvikling. Barnets motoriske udvikling er beskrevet af Børge Koch i bogen Hvad med motorikken. Hvor han siger, at vi udviklingsmæssigt, udvikler vores grov og fin motorik i tre faser, intet parat bevægelsesmønster, nødvendig kontrol/ikke automatiseret og automatisk selvfølgelighed. 12 I fase et har barnet ingen tidligere erfaringer, i fase to har barnet lidt erfaring, dog ikke nok til at kunne automatisere det, forstået på den måde, at barnet ikke kan gennemføre handlingen, uden bevidst at tænke på hvad det nu skal gøre. I fase tre, er 9 Blume (2002:9-56) 10 Holme (2002) 11 Koch (1999:kapitel 3) 12 Koch (1999:kapitel 3) 5
6 erfaringen blevet automatiseret. Så nævner han yderligere, at man kan arbejde ud fra 5 kompetence/intelligenser. Som han definerer som krop, rum, musik, sprog og logik/matematisk kompetence/intelligens. Uddannelsesbekendtgørelsen. I gennemlæsningen af uddannelsesbekendtgørelsen har jeg kigget efter hvad jeg som pædagog skal kunne tilbyde min valgte målgrupper. I 1 stk.2 står der at jeg skal fremme min evne til aktivt at medvirke til, at udvikle et demokratis samfund. 13 I ændringerne til denne lov. Står der at jeg skal tilegne mig viden og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber. 14 (se bilag 2) Diskussion Ser jeg på det jeg beskrev i samfundsudviklingen, og på de krav og påvirkninger som samfundet udsætter, det enkelte individ for. Kan det godt give et billede af, hvor svært det må være, at følge med i samfundets enorme udvikling. Specielt hvis barnet ikke får de rigtige værktøjer til, at håndtere denne udvikling. I min 2. lønnede praktik, var jeg på et fritidshjem, og det var der det gik op for mig, hvor store problemer der egentlig var med børnenes sociale adfærd. Jeg bemærkede samtidig, at vi som pædagoger ofte, tilbyder en aktivitet for aktivitetens skyld. Det syntes jeg ikke meget om, for hvor bliver arbejdet med barnets sociale kompetencer af! Jeg mener vi som pædagoger, forpligter os til at vi som pædagoger gør os nogle pædagogiske overvejelser, inden vi tilbyder en aktivitet. Fx hvad er problemstillingen, hvad vil vi opnå med aktiviteten. Det tvinger os til, at gøre os nogle tanker om, hvilke metoder vi vil bruge, og det er her jeg mener vi løfter en, iscenesat aktivitet op på et pædagogisk niveau. 13 LBK nr /11/ stk.2 14 LBK nr /07/2001 (kapitel 12,7 ) 6
7 Konklusion På spørgsmålet om hvad der kan gøres for, at forebygge den negative sociale adfærd, er jeg ikke i tvivl om, at vi som pædagoger bære en del af ansvaret. Jeg ser det som vores pligt, at tilrettelægge vores arbejde på sådan en måde at, det tager højde for samfundets udvikling, og det kan vi kun ved, at udvikle vores pædagogiske praksis i takt med samfundets udvikling. På spørgsmålet om hvad jeg som pædagog kan gøre ved det, står det helt klar for mig at vi som pædagoger skal være villige til, at målrette vores indsats meget mere en vi gør i dag. Så vi i fællesskab kan hjælpe barnet til, at erhverve sig de nødvendige værktøjer der skal til for, at begå sig i vores hurtige udviklende samfund. Perspektivering Her vil jeg kort komme med et bud på pædagogens rolle og hvordan vi konkret kan gøre en indsats. Som nævnt i overstående, står der i uddannelsesbekendtgørelsen, at jeg skal fremme min evne til aktivt, at medvirke til at udvikle, et demokratis samfund. Det er en sætning der forpligter og som i bund og grund er, grundlaget i det pædagogiske arbejde. Så hvis jeg skulle sætte kriterier til en SUPER PÆDAGOGEN skulle det være en pædagog der i sit daglige virke, tager sine handlinger alvorlig. En pædagog der grundig tilrettelægger sit arbejde. Fx Hvis jeg målrettet vil arbejde med, at forebygge den negative sociale adfærd, skal jeg først gøre mig tanker om hvilke metoder jeg vil arbejde ud fra. Lad os lege med eksemplet. Først skal problemet defineres. Så skal jeg vælge og begrunde hvordan det skal gøres, evt. ved at bruge bevægelsesfag. Så skal jeg vælge hvilken metode jeg vil arbejde ud fra. Her kunne jeg for eksempel vælge at arbejde ud fra de æstetiske læreprocesser, hvor det er lysten der driver værket. Sætte aktiviteten op, ud fra den skabende virksomhed og hente legene fra slåskultur med de pædagogiske værdier der er i det. Det lyder umiddelbart voldsomt, men jeg er ikke i tvivl om, at det ville løfte mit arbejde op på et højere pædagogisk niveau. Til fremlæggelsen vil jeg komme nærmere ind på, hvad jeg konkret kan gøre, samt vise hvilke sanser der er i brug, i de forskellige slåslege. 7
8 Litteraturliste: Blume, Michael (2002): Slåskultur en teoretisk og praktisk bog om slåskampe. Århus. Klim Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999) Børn og familie i det postmoderne samfund. (5. oplag) København. Hans Reitzels Forlag Drotner, Kirsten (1999): At skabe sig selv. (2.udgave, 3. oplag) København. Nordisk forlag Holme, Aino (2002) Begrebet har jeg fået fra tavle undervisningen i udvikling og identitet uge Ballerup seminarium. Koch, Børge (1999) Hvad med motorikken. (1. udgave, 2. oplag) Vejle. Kroghs Forlag Undervisningsministeriet (2000) Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 980 af 01/11/2000 Undervisningsministeriet (2001) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 706 af 23/07/2001 8
9 Bilag 1 Hej Ballerup den 19. marts 2006 Som i sikkert ved er jeg i gang med pædagoguddannelsen, og er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede min mundtlige eksamen i kreativitets og aktivitets fag. I den anledning skal jeg lave en lille videofilm, med nogle slåslege, for at vise en udvikling i slåslegene. Så jeg vil spørger om din tilladelse til at videofilme sammen med 4 andre børn fra Kofukan Karate Ballerup, som jeg skal bruge til fremvisning under eksaminationen. Videooptagelserne vil kun blive brugt i forbindelse med min eksamination. I er selvfølgelig velkommen til at komme ned i klubbens lokaler og se hvad det går ud på. Med venlig hilsen Brian Mathiassen Jeg giver hermed tilladelse til at mit barn, bliver videofilmet ifølge ovenstående. (forældres underskrift) 9
10 Bilag 2 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. BEK nr 706 af 23/07/2001 (gældende) 12. I 9 indsættes efter nr. 5 som nye nummer: 7) Bevægelsesfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelsesaktiviteternes betydning for menneskers generelle udvikling, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse l fra deres egne forudsætninger, c) færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og d) indsigt i at kunne anvende kropsligt-æstetiske læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 10
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSkriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS...
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs merePraktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A
Kreativ for børn med Indlæringsvanskeligheder. Praktik opgave i 1. Løn Afleveringsdato 17. december 2007 Udarbejdet af: Malene Ehlers, Hold 06A Studievejleder: Anne Bloch Ballerup Pædagog Seminarium 1
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereSlåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål
92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereUge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN
Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereIndholdsfortegnelse. Gitte K.L. Billund 08F1-B DKK. Forside side 1. Indholdsfortegnelse side 2. Indledning side 3. Problemstilling side 3
Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 3 Problemstilling side 3 Metodeovervejelser side 4 Emneafgrænsning side 4 Æstetisk virksomhed side 4-5 Det moderne samfund
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereFotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereSeptember 2013 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GARTNERVEJENS KØN, KROP OG BEVÆGELSE BØRNEHUSE
September 2013 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN KØN, KROP OG BEVÆGELSE Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision af den pædagogiske læreplan
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mere