Fra drøm til virkelighed. Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab
|
|
- Svend Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra drøm til virkelighed Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab
2 541 TRYKSAG 457 Fra drøm til virkelighed Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab Anders Rasmussen og Anne Fritzner ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:791 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Gitte Wejnold Omslagsfoto: SignElements.com Foto: SignElements.com Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 400 Skrift: Meta LF Papir: Munken Polar Projektkoordinering: Morten Friis Møller, Nordisk Ministerråd Udarbejdet af: Anders Rasmussen og Anne Fritzner, Fonden for Entreprenørskab Nordisk referencegruppe: Peter Skoglöf og Ragnar Asbrink, Sverige. Charlotte Romlund Hansen, Danmark. Inger Karin Røe Ødegaard, Norge. Anna Mikander, Finland. Bjørk Ottarsdottir, Island. Jenny Lydersen, Færøerne. Bo Nygaard, Ålandsøerne. Karl Kristian Olsen, Grønland. Særlig tak til: Mette Birk, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling og Tine Madelung, Præstø Privatskole for kommentarer og kvalificering. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45)
3 Fra drøm til virkelighed Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab
4 Indledning Nordisk Ministerråd har i flere faser arbejdet for at styrke entreprenørskabskultur- og uddannelse i de nordiske lande. Globalisering, teknologisk udvikling, forandringshastighed og demografiske ændringer udfordrer såvel den nordiske velfærdsmodel som det enkelte individ. Derfor er der over tid opstået et behov for, at uddannelsessystemet kan forberede elever og studerende på et liv, hvor de har mulighed for at være aktive medskabere af fremtiden. Nordisk Ministerråds prisbelønnede rapport Entrepreneurship Education in the Nordic countries 1 og EU s Final Report of the Thematic Working Group on Entrepreneurship Education 2 nævner behovet for at udvikle en kompetenceramme, som kan bygge bro imellem strategi, ledelse, praksis og læring. Samtidig kan en kompetenceramme skabe progression i undervisningen og gøre det tydeligt, hvad forskellen er på en elev, der har været involveret i entreprenørskabsundervisning og en elev, som ikke har. En Kompetenceramme skal muliggøre at undervisningen tager udgangspunkt i, hvad der skal læres fremfor i særlige aktiviteter eller processer. Nærværende kompetenceramme søger at indfri dette behov, med respekt for nordiske skoletraditioner og for den brede forståelse af entreprenørskab, der er opstået parallelt i de nordiske lande. Entreprenørskab er i nordisk skolesammenhæng rettet mod at give eleverne kompetencer, som kan anvendes i mange sammenhænge, personligt, socialt og samfundsmæssigt. Kompetencerammen henvender sig til en lang række interessenter: Den er først og fremmest et redskab til lærere og praktikere som kan finde kompetence- og læringsmål samt didaktiske principper for undervisningen. Kompetencerammen henvender sig også til beslutningstagere, som skal skabe lovgivning og rammer for at entreprenørskabsundervisning kan finde sted. På samme måde henvender den sig til ledere der i dagligdagen skal understøtte strukturer og skabe miljøer samt pædagogisk udvikling så entreprenørskabsundervisning bliver en integreret del af grundskolen. 4
5 Det særligt nordiske På trods af de nationale forskelle på skolerne i norden, er der også en lang række fællestræk. Dette angår dannelsesbegrebets betydning, indflydelsen fra den folkelige oplysningsbevægelse og reformpædagogikken og senest fokus på internationale sammenligninger og på evidens- og læringsmålstyret undervisning. Dannelse Dannelsesbegrebet har siden indførslen af offentlige skolesystemer været en del af den nordiske måde at tænke skole og uddannelse på. Dannelsesforståelsen dækker over, at der findes noget, som rækker udover fag og faglighed og som angår den principielt uafsluttede proces i at blive et livsdueligt og myndigt menneske i en kulturel sammenhæng. I de nordiske skoler er dannelsesidealet beskrevet i de overordnede formål for skolen. Dannelse og dannelsesidealer er dog ikke faste størrelser og varierer over tid på baggrund af skiftende politiske og kulturelle kontekster samt pædagogiske og filosofiske strømninger. Dannelse er således et dynamisk begreb, som har penduleret imellem fokus på personlig vækst og fokus på tilegnelsen af på forhånd udstukne faglige mål. 3 1 Nordisk Ministerråd (2012). 2 Europæiske Kommission (2015). 3 Gustavsson (1998) Dannelse i vor tid, Forlaget KLIM. 5
6 De nordiske demokratier og velfærdsstater er således opstået i et nært samspil med et demokratisk dannelsesideal, hvor eleverne skal lære at tage stilling, handle, bidrage til et demokratisk samfund og agere som demokratiske medborgere. En del af dannelsesbegrebet angår kompetencerne til selvbestemmelse, socialt ansvar og evnen til at indgå i og være medskabere af et samfund. Denne forståelse ligger sig tæt op ad nordisk entreprenøriel dannelse og nærværende kompetenceramme. Dannelsesbegrebet udfordres af, at forståelsen af begrebet varierer og at det ofte kommer til at fremstå som modsætning til faglighed, uanset at faglighed altid har været en del af dannelsen. Desuden er det ofte utydeligt, hvad det er, der skal læres og tilegnes for at være dannet. Nærværende kompetenceramme er et forsøg på at konkretisere og udfolde nogle af de entreprenørielle dannelseselementer som allerede findes i skolernes formål. Reformpædagogik Reformpædagogikken har haft stor indflydelse på den nordiske uddannelsestænkning og betydet, at den autoritære skole med hård disciplin og udenadslære er forsvundet. Uanset det nutidige fokus på faglighed og målbarhed, er undervisningen stadig centreret om barnet og tager oftest udgangspunkt i elevernes behov og interesser. Ligeledes er elevernes aktive deltagelse i læringen gennem projekt-, gruppe- og tværfagligt arbejde en del af nordiske skolers hverdag. Sammen med de folkelige oplysningsbevægelser har dette givet en form for nordisk selvfølgelighed som betyder, at der er en uformel og ligeværdig relation imellem lærer og elev, og at elevernes motivation, lyst og interesser tilgodeses i undervisningen. 4 Populært sagt har den frigørende og reformpædagogiske praksis sejret ad helvede til, problemet i dag er således ikke den ufrihed som den frigørende pædagogik skulle råde bod på, men hvad vi aktuelt skal bruge frihed og frigørelse til. 5 Entreprenørskabsundervisning kan ses som en videreudvikling af reformpædagogiske tanker, da den sigter imod at understøtte elevernes mulighed for at agere i samfundet, at tage vare på eget liv og karriere og at kunne iværksætte initiativer, der skaber værdi for andre, kulturelt, økonomisk og socialt. 6 Entreprenørskabsundervisning er således ikke frigørende i klassisk forstand, men rettet imod at styrke elevens kompetencer til frit at kunne anvende de muligheder, der findes i livet og i verden. Fokus på læringsmål og monitorering De seneste år er målbare faglige resultater og internationale sammenligninger blevet en del af den politiske skoledagsorden og dermed også af de nordiske skolers hverdag. Samtidig har forskning, som viser at eleverne lærer mere såfremt undervisningen baseres på synlige læringsmål og på feedback fået stor indflydelse. 7 Samlet set har dette givet anledning til en række reformer af skolesystemerne og af de krav, der stilles til skoler og lærere. Udviklingen er sket parallelt med indførelsen af strategierne for entreprenørskab. Problemet er, at når skolens fag i højere og højere grad bliver udspecificeret og målt, risikerer skolens overordnede formål, herunder de entreprenørielle elementer, at fremstå ukonkrete og uhåndterlige. Således er nærværende kompetenceramme et forsøg på at klargøre læringsmålene inden for entreprenørskab, så de kan gøres til genstand for undervisning, feedback og evaluering på lige fod med skolens fag. Kompetencerammen gør det muligt at fokusere på 6
7 kompetencer og læringsmål i stedet for på forskellige procesforståelser, undervisningstilgange og praksisformer. Entreprenørskabsundervisning bliver således meget simpelt: Den undervisning der understøtter udviklingen af entreprenørielle ressourcer, kompetencer og erfaringer. En central refleksion er i den forbindelse, at skolerne kan medgive eleverne specifikke kompetencer, men hvad eleverne på sigt vælger at anvende disse kompetencer til må være deres eget frie valg. Derfor er det ikke hensigten med entreprenørskabsundervisning at motivere eleverne for særlige måder at leve livet på, særlige erhvervsvalg eller specifikke måder at involvere sig i verden på. 4 Hammershøj (2012) Kreativitet et spørgsmål om dannelse, Hans Reitzels Forlag. 5 Ziehe (2004) Øer af intensitet i et hav af rutine, Nye tekster om ungdom, skole og kultur, Forlaget Politisk Revy. 6 Rasmussen, Revsbeck, Moberg (2015) Taksonomi for entreprenørskabsuddannelse, Fonden for Entreprenørskab. 7 Hattie (2009) Visible Learning, Routledge. 7
8 Entreprenørielle kompetencer Kompetencerammen er bygget på den tilgængelige internationale forskning samt på de nordiske skoleformål og entreprenørskabsstrategier. En referencegruppe fra de 5 nordiske landes og de 3 selvstyreområder har medvirket til, at sikre, at rammen kan anvendes under nationale forhold. Kompetencebegrebet er inspireret af Illeris 8 og forstås som: Helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer. Rammen er således udformet som en række kompetencer, der understøttes af viden, færdigheder, følelser og personlige ressourcer. Viden og færdigheder er som udgangspunkt konkrete og, om ikke altid målbare, så mulige at iagttage og mulige at opstille i en taksonomi. Anderledes forholder det sig med de personlige og subjektive ressourcer, som ikke er noget, man kan undervise i, teste og evaluere. Eksempelvis er det formentlig en væsentlig ressource at være udholdende, men man kan ikke undervise i at være udholdende, men er henvist til at træne udholdenhed gennem de metoder og aktiviteter, der anvendes i undervisningen. Derfor beror denne del af kompetencerammen mere på metode og didaktisk tilgang end de mere konkrete videns- og færdighedsområder. 8
9 Forskning Forskningsmæssigt er der ikke enighed om, hvilken viden hvilke færdigheder og personlige ressourcer der konstituerer entreprenørielle kompetencer. Ligeledes er der ikke enighed om, hvordan disse kompetencer skal opbygges. Der findes dog nogle centrale områder, der træder frem, og som angår både indholdet og den pædagogiske form. 9 Det gælder: Betoningen af handlingsaspektet, og at entreprenørskabsundervisning skal baseres på elevernes faktiske handlinger og aktive deltagelse. Kreativitet og evnen til at se, sanse og skabe muligheder samt evnen til problemløsning, divergent tænkning og at kunne eksperimentere med forskellige vidensformer. Viden om, forståelsen af og interaktion med kultur, omverden og eksterne parter. Elevers subjektive tro på og tillid til egne muligheder for, og ressourcer til, at kunne agere i verden og udfolde drømme og visioner, herunder vedholdenhed og evnen til at agere i usikre kontekster. Nordiske strategier og dannelsesmål I de nordiske landes overordnede skoleformål og i de nationale entreprenørskabsstrategier indgår en lang række videns- færdigheds og kompetencemål, som direkte eller indirekte er relateret til entreprenørskab. Nogle af områderne vedrører noget ydre som eleverne skal kende til: kreative arbejdsmetoder, forretningsudvikling, økonomi, projektstyring, netværk, og noget de skal kunne håndtere: tage initiativ, ansvar, omsætte ideer til handling, beslutningstagning, kommunikation, samarbejde og problemløsning. Andre områder angår det indre og dermed emotionelle og personligt forankrede ressourcer eksempelvis: Forholde sig åbent til muligheder, udholdenhed og vedholdenhed, nysgerrighed, selvtillid, kreativitet og mod til at tage risiko, anvende fantasi for at overskride eksisterende grænser. Herudover er der en række normative eller etiske udsagn som at: Bidrage til en holdbar fremtid. Referencegruppens bidrag Referencegruppen leverede en lang række bidrag, som angår viden, færdigheder og kompetencer. Som i de overordnede formålsbeskrivelser for skolen, er der også her tale om meget varierende videns- færdigheds- og kompetencemål, der angår såvel noget ydre som noget indre eksempelvis: Mig selv som entreprenøriel person, hvordan samfundet er opbygget og fungerer, præsentere mig selv og mine ideer, se behov og finde på løsninger, kreativt håndtere usikkerhed, identificere muligheder og være proaktiv, viden om lokalsamfund, landet og verden. Der viser sig også et varierende fokus på progression og taksonomi (DK), en særlig form for pædagogisk entreprenørskab (N) og en særlig tilgang som entreprenørielt lærende (S). De forskellige tilgange viser at de nordiske landes forholdsvis enslydende strategier har resulteret i en stor diversitet i aktiviteter og praksisformer. 8 Illeris (2013) Kompetence Hvad, hvorfor, hvordan?, Samfundslitteratur. 9 Nybye & Rasmussen (2013) Progressionsmodel for innovations og entreprenørskabsundervisning, Fonden for Entreprenørskab. 9
10 Kompetenceramme Entreprenørielle kompetencer Viden og færdigheder indenfor entreprenørskab + Personlige ressourcer Ved at samle de forskellige bidrag og udsagn fra forskning, nordiske skoleformål og referencegruppen fremkommer fire kompetencer, hvoraf de tre kan baseres på viden og færdigheder. Det fjerde område angår de personlige ressourcer og fungerer som et fundament for at sætte de øvrige områder i spil. For således at kunne gennemføre handlinger i verden skal der mod, ansvar, accept af fejl etc. til. Omvendt vil personlige ressourcer i sig selv ikke nødvendigvis føre til en kvalificeret handling eller til entreprenøriel kompetence og dannelse. 1. Handlingskompetence: Planlægge, strukturere, udføre, samarbejde, kommunikere og håndtere økonomi og ressourcer. 4. Personlige ressourcer: Mod, selvtillid, vedholdenhed, håndtering af kompleksitet og usikkerhed, acceptere fejl, initiativ, ansvar og selvstændighed. Entreprenørielle kompetencer dannes således som et produkt af viden og færdigheder indenfor, handling, kreativitet og omverden, med en række personlige ressourcer som forudsætning. Kompetencerammen er lavet på 3 niveauer: 3. klassetrin/indskoling, 6. klassetrin/mellemtrin og 9. klassetrin/udskoling. Viden, færdigheder og kompetencer er på alle tre niveauer udtryk for et idealbillede og et slutmål. 2. Kreativitetskompetence: At skabe, overskride, tænke divergent, tænke på tværs, opstille drømme, sanse, eksperimentere, problemløse og vurdere. 3. Omverdenskompetence: Viden om kulturformer, globalisering, samfundets indretning, forretningsforståelse, sociale forhold, netværk, evnen til at opfatte og navigere i en kompleks samtid. Måden hvorpå vi opfatter vores verden og vores omgivelser, de indtryk vi er modtagelige for. 10
11 Handlingskompetence Eleven kan samarbejde om opgaver, og med støtte udføre simple projekter på skolen og i nærmiljøet 3. klasse Kreativitetskompetence Eleven kan arbejde eksperimenterende og undersøgende i simple kreative processer, og kan forholde sig til resultaterne ved brug af grundlæggende faglig viden Omverdenskompetence Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Deltage i simple projekter Indgå i simple samarbejdsrelationer Præsentere egne resultater og produkter i skole og nærmiljø Tage kontakt til personligt netværk Arbejde med simple visualiseringer og modeller Etablere udstillinger af fælles projekter Planlægning og målsætning At arbejde sammen med andre Kommunikation og simple præsentationsformer Personligt netværk Repræsentationer og modeller Anvende fantasi og kreativitet i forbindelse med undervisning og aktiviteter Kombinere forskellige vidensområder Lege med viden Deltage i simple idegenererings processer Deltage i samtaler om vurdering af ideer Anvende sanselige begreber og billedsprog Fantasi og kreativitet Simple kreative processer Enkel idegenerering Sanselighed og enkel æstetik Beskrive egen kultur Anvende pengebegrebet i enkle matematiske beregninger Samtale om muligheder og udfordringer i nærmiljøet Egen og andres kulturer Pengebegrebet Fritids- og arbejdsliv Virksomheder og institutioner i nærmiljøet Personlige ressourcer Mod til at udfordre sig selv Selvtillid i forhold til egne evner Tage initiativer med støtte fra lærere og andre voksne Ud- og vedholdenhed i kortere tidsrum Accept af egne fejl og misforståelser Udholde usikkerhed i korte tidsrum Fokusere på opgaver og udfordringer 11
12 Handlingskompetence Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til, planlægge, organisere og udføre enkle projekter i en konkret kontekst 6. klasse Kreativitetskompetence Eleven kan arbejde selvstændigt, eksperimenterende og undersøgende i kreative processer, og vurdere resultaterne ud fra faglig viden og æstetiske kriterier Omverdenskompetence Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Beskrive usikkerhed i forbindelse med projekter Indgå aktivt i projekter Anvende personligt netværk Indgå i samarbejdsrelationer Præsentere resultater og projekter Formidle viden gennem modeller, skitser og visuelle udtryk Enkel projektstyring, planlægning, risici og ressourcer Enkle samarbejdsformer Kommunikation, præsentationsformer og virkemidler Personligt og skolebaseret netværk Modeller, symboler og visuelle udtryk Kombinere faglige vidensområder Eksperimentere med viden Indgå i faglig problemløsning Arbejde i kreative processer Deltage i idegenerering Samtale om vurdering af ideer Anvende sanselige begreber Samtale om drømme for den nærmeste fremtid Fantasi og kreativitet i forbindelse med forskellige fagområder Kreative processer Degenereringsformer Sanselighed og æstetik Sammenligne kulturer Samtale om muligheder og problemstillinger i verden Diskutere egne forståelse af verden Opstille simple budgetter Beskrive økonomi og andre ressourcer i samfundet Beskrive hvordan en virksomhed fungerer Forskelle på kulturer Samfundets opbygning og indretning Økonomi og forskellige ressourcer Skole, fritids- og arbejdsliv Virksomheder og institutioner indenfor lokalområdet Personlige ressourcer Mod og vilje til at udfordre sig selv og sine kammerater Ansvar i forhold til egne og fælles projekter Selvtillid i forhold til egne evner Tage initiativer sammen med andre Forandringsvilje i forhold til egne arbejdsformer, meninger og synspunkter Ud- og vedholdenhed i længerevarende tidsrum Accept af egne og andres fejl og misforståelser Håndtere usikkerhed i kortere tidsrum Fokusere på opgaver og udfordringer over længere tid 12
13 Handlingskompetence Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til og planlægge, tage ansvar for, lede, organisere og udføre projekter i en konkret kontekst 9. klasse Kreativitetskompetence Eleven kan selvstændigt, vedholdende, eksperimenterende og undersøgende i kreative processer, og vurdere resultaterne ud fra faglig viden, erfaringer og æstetiske kriterier Omverdenskompetence Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Færdighed, kan Viden om Håndtere projekter sammen med andre Vurdere usikkerhed og risici i forbindelse med projekter Indgå i forskellige samarbejdsrelationer Tage kontakter udenfor personligt netværk Opbygge og anvende eget netværk Præsentere resultater og projekter for en specifik målgruppe Projektstyring, planlægning, interessenter, risici og ressourcer Samarbejdsformer og processer Personlige og professionelle netværk Kommunikation, præsentationsformer og virkemidler Kombinere forskellige faglige vidensområder Eksperimentere med viden og faglighed Arbejde med faglig problemløsning Strukturere idegenereringsprocesser Arbejde i forskellige kreative processer Diskutere vurderinger af ideer Anvende sanselige begreber i relation til faglig viden Fantasi og kreativitet i samfundet Kreative processer Forskellige idegenereringsformer Sanselighed og æstetik Kreativitet i relation til faglighed Beskrive og sammenligne kulturer Beskrive muligheder og problemstillinger ved globalisering Opstille simple budgetter og regnskaber Analysere og beskrive ressourcer Beskrive enkle forretningsmodeller Udfordre eksisterende forståelser af verden Forskellige kulturer Globalisering og konsekvenser Samfundets opbygning, indretning, problemstillinger og muligheder Arbejdsliv og karrieremuligheder Økonomi og ressourcer Opstille drømme og visioner for fremtiden Personlige ressourcer Mod og vilje til at udfordre sig selv og andre Ansvar i forhold til egne og fælles projekter Selvtillid i forhold til egne vurderinger evner og potentialer Tage initiativer selvstændigt og sammen med andre Forandringsvilje i forhold til eksisterende opfattelser og vaner Ud- og vedholdenhed i længerevarende og afbrudte tidsrum Accept og læring af egne og andres fejl og misforståelser Overskue usikre og komplekse opgaver Holde fokus på afbrudte opgaver og projekter over længere tid 13
14 14 Entreprenørielle kompetencer i den pædagogiske praksis Entreprenørskab er ikke et fag i de nordiske skoler, og de entreprenørielle kompetencer må derfor opbygges som del af de eksisterende fag og som særlige entreprenørielle undervisningsforløb. Det betyder, at lærerne må kunne sammentænke skolens fag og udviklingen af entreprenørielle kompetencer, så entreprenørskab bliver en del af skolens dagligdag. Samtidig må skolerne sikre, at eleverne får mulighed for at deltage i sammenhængende entreprenørielle forløb, hvor kompetencerne sættes i spil, gerne i en værdisskabende praksis.
15 15
16 Didaktiske principper I det følgende er der opstillet en række didaktiske principper som kan understøtte udviklingen af elevernes kompetencer og af deres personlige ressourcer. Didaktik angår sammenhængen der er imellem undervisningens mål, indhold og metode, og som sandsynliggør at eleverne lærer det ønskede og samtidig understøtter elevernes videre udvikling og læring. Didaktiske principper er således redskaber til lærernes planlægning af undervisning, og påvirker måden som undervisningen rammesættes, organiseres og udføres på. Ideen bag principperne er at disse er uafhængige af klassetrin, niveau og faglige kontekster, og at de kan lette oversættelsesarbejdet fra kompetencemål til praksis og omvendt. Principperne kan inddrages enkeltvis eller flere ad gangen, men det vil formentlig ikke være hensigtsmæssigt eller muligt at anvende alle principper på en gang. Principper der understøtter udviklingen af handlingskompetence At arbejde med værdiskabende 10 / forandrende aktiviteter. At arbejde med involvering og elevinddragelse. At give eleverne ansvar for aktiviteter. At anvende viden og færdigheder i forskellige kontekster. At tage afsæt i forskellige kontekster for aktiviteter. At anvende netværk og relationer. At stimulere varierende samarbejdsformer. At stimulere varierende præsentationsformer. At stimulere refleksion i forhold til handling. Principper der understøtter udviklingen af kreative kompetencer At arbejde med eksperimenterende aktiviteter. At skabe tidsrum uden bedømmelse. At arbejde med skabende aktiviteter. At sikre fordybelsestid. At stille åbne / umulige opgaver. At overraske og etablere det uventede. At involvere flere sanser. At invitere til refleksion i forhold til fantasi og kreativitet. 10 Værdiskabelse adskiller entreprenørielle undervisningsforløb fra andre processuelle undervisningsformer, eksempelvis problemorienteret projektundervisning eller emnearbejde. Med værdiskabende menes at aktiviteten skaber værdi for andre, udover elevernes egen læring. Med andre ord gør aktiviteterne en form for gavn i verden, enten reelt som konkrete aktiviteter, eller potentielt som planer, modeller etc. 16
17 Principper der understøtter udviklingen af omverdenskompetence At stimulere nysgerrighed og undren. At involvere aktuelle temaer. At perspektivere faglighed, viden og færdigheder. At involvere sociale, økonomiske og kulturelle kontekster. At sikre interaktion imellem individ, skole og omverden. At opsøge viden og feedback fra omverden. At italesætte verden som mulighed. At stimulere refleksion i forhold til skolens omverden. Principper der understøtter udviklingen af personlige ressourcer At sikre succesoplevelser. At stille tilpas 11 udfordrende opgaver. At skabe rum for en anerkendende tilgang. At arbejde bevidst med usikkerhed. At arbejde med involvering og elevinddragelse. At understøtte og vejlede. At invitere til refleksion over personlige ressourcer. 11 På svensk: lämpliga. Eleverne skal stå på tæer men ikke for længe. 17
18 Eksempler på anvendelse af de didaktiske principper Eksemplerne er udarbejdet af praktikere og er afprøvet på danske skoler, hvorfor fag og de overordnede kompetenceområder er hentet fra de danske fælles mål for undervisningen. Forløbene er ganske almindelige undervisningsforløb, som med anvendelse af de didaktiske principper udover de faglige mål også understøtter udviklingen af entreprenørielle kompetencer. Biodiversitet, 3. klasse I forløbet indgår faglige mål fra faget Natur/Teknologi herunder kompetenceområderne undersøgelse og kommunikation. Forløbet starter med formidling af begrebet biodiversitet. Herefter skal eleverne selvstændigt undersøge forskellige databaser om dyr og habitater (princippet om at opsøge viden og feedback fra omverden). Efterfølgende planlægger elever og læreren i samarbejde en udflugt (princippet om elevinddragelse og involvering), hvor eleverne i små grupper går på jagt efter dyr i nærmiljøet (princippet om at stimulere nysgerrighed og undren) med særligt henblik på at kende habitater og fauna i nærområdet (princippet om inddragelse af kontekster). Eleverne skal herefter udvælge et bestemt dyr, og lave faglige undersøgelser, (princippet om at skabe plads til fordybelse) skitser og tegninger (princippet om involvering af flere sanser) med henblik på at lave faglige præsentationer (princippet om at arbejde bevidst med usikkerhed). Under præsentationerne er de andre elever instrueret i at rose og komme med ideer til forbedringer og det videre arbejde (princippet om at skabe rum for en anerkendende tilgang) Som afslutning diskuteres ideer til, hvordan eleverne kan være med til at sikre biodiversitet i deres nærmiljø (princippet om at italesætte verden som mulighed). Vennemøbel, 6.klasse I forløbet indgår faglige mål fra faget Håndværk og Design, herunder kompetenceområderne Forarbejdning, Materialer og Design. Eleverne får til opgave at lave et møbel som er godt, når man skal være sammen med venner. Forløbet starter med diskussioner og læreroplæg om møblers historie og baggrund samt designmæssige udviklinger, hvor møbler både er brugsgenstande, varer og kunstværker (princippet om at perspektivere faglighed, viden og færdigheder). Eleverne skal herefter besøge en møbelforretning (gerne i virkeligheden, alternativt virtuelt) og undersøge forskellige designs, materialer og egenskaber (princippet om at opsøge viden og feedback fra omverden/ princippet om at sikre interaktion imellem individ, skole og omverden). De udvælger et møbel med henblik på at beskrive det på skrift (princippet om at anvende viden og færdigheder i forskellige kontekster). Efterfølgende arbejder eleverne med at udvikle ideer til deres egne møbler ud fra en ramme, hvor møblet skal danne ramme for at være sammen med venner og at kunne lære sammen (princippet om åbne / umulige opgaver). Herefter bygger eleverne modeller af møblerne i et fast størrelsesforhold (princippet om at inddrage flere sanser) og giver hinanden konstruktiv feedback (princippet om at skabe tidsrum uden bedømmelse). Som afslutning skal eleverne undersøge, hvordan modellen kan blive til et konkret produkt og undersøge, hvordan man kan skabe en virksomhed ud fra en produktion (princippet om at stimulere 18
19 refleksion i forhold til handling). Som afslutning laver og øver eleverne en salgstale for produktet. Anvendt matematik, 8.klasse I forløbet indgår faglige mål for faget matematik herunder kompetenceområdet matematisk kompetence. Som start på forløbet inddeles eleverne i mindre grupper, og hver gruppe får en hverdagsgenstand f.eks. en mælkekarton, et cykelhjul, et glas, en avis, udleveret (princippet om at overraske og etablere det uventede). Eleverne gives derefter en opgave som går ud på at få så meget matematik som overhovedet muligt ud af den udleverede genstand (princippet om at stille åbne / umulige opgaver, princippet om at arbejde med eksperimenterende aktiviteter) eleverne arbejder herefter selvstændigt med opgaven, og læreren udfordrer, kommenterer og støtter eleverne undervejs (princippet om at vejlede og understøtte). På baggrund af elevernes resultater udarbejder de matematiske opgaver som de giver til de andre grupper, således at grupperne bytter opgaver og genstande. Afslutningsvis sammenligner grupperne deres resultater og udregninger og giver feedback på arbejdet (princippet om at skabe rum for en anerkendende tilgang). Reklamer, 9. klasse I forløbet indgår faglige mål for faget dansk herunder kompetenceområderne fremstilling, fortolkning og kommunikation. Som start på forløbet skal eleverne undersøge konkrete reklamer i nærmiljøet, tage billeder af dem og efterfølgende analysere disse med faglige modeller og begreber, og foretage en samlet vurdering af reklamer i forhold til modtagergruppe (princippet om at stimulere undren og nysgerrighed) Eleverne skal efterfølgende lave et struktureret interview med afsenderen/virksomheden (princippet om bevidst usikkerhed). Eleverne udvikler herefter forskellige bud (princippet om arbejde med eksperimenterende aktiviteter) på andre reklamer/logoer for de analyserede virksomheder (princippet om at arbejde med værdiskabende / forandrende aktiviteter). Efterfølgende etableres en udstilling, hvor eleverne præsenterer viden og produkter for en fagperson, som vurderer produkterne og giver dem feedback (princippet om at sikre interaktion imellem individ, skole og samfund). Forløbet afsluttes med en fælles samtale og refleksion over forløbet, kontakten med omverden og den faglige læring (princippet om at invitere til refleksion). 19
20 Ved Stranden 18 DK-1061 København K ANP 2015:791 ISBN (PRINT) ISBN (PDF)
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereNyhedsbrev 10. oktober 2016
Nyhedsbrev 10. oktober 2016 Bladene bli r gule Og himlen bli r så blå Altså bare ikke når det regner Mange flotte farver Er godt at kikke på Når man sidder indenfor og tegner. Det der ikke mange der forstår
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereIværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel
Iværksætter og 5. klasse idéudvikler; Beklædning med statements, som fremmer trivsel Aktører: 21 elever i 5A på Søndermarksskolen Bodil Lohmann, dansk- og engelsklærer René Carstensen, matematik-, historie-
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereInnovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen
Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts 2016 Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen Dagens program Velkommen Afsættet Diaktikske overvejelser Innovation Frokost De studerendes kompetencer Vurdering
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereWorkshop plan for Next Step foråret 2017
Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019
Workshop plan for, Spor 2 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for Entreprenørskab,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereTaksonomi i Entreprenørskabsuddannelse
2015 - perspektiver på mål, undervisning og evaluering www.ffe-ye.dk 2 - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereEntreprenørskab og innovation
Entreprenørskab og innovation Peter Rasmussen Lærer og uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab Hva gør vi? www.ffe-ye.dk Fondsmidler ansøgningsfrist 25. marts 2019
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mere