Mere end hver 3. er på offentlig forsørgelse i enkelte kommuner

Transkript

1 Mere end hver 3. er på offentlig forsørgelse i enkelte kommuner Samlet set er lidt mere end hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Det dækker dog over store kommunale forskelle. I kommuner som Lolland og Langeland er det mere end hver tredje, der er på offentlig forsørgelse. I den modsatte ende finder man en række nordsjællandske kommuner, hvor det flere steder er mindre end hver sjette. Antallet af personer på offentlige overførsler er vokset under krisen, men på trods af, at hver femte modtager støtte fra det offentlige, ligger Danmark med den fjerde højeste beskæftigelsesfrekvens i EU. af senioranalytiker Erik Bjørsted og stud.polit Andreas Mølgaard 21. september 2013 Analysens hovedkonklusioner Andelen af personer på overførsler er vokset under krisen og omfatter fuldtidspersoner i 2012 eller 23 pct. af danskerne mellem år. Korrigeret for personer i støttet beskæftigelse er antallet af overførelsesmodtagere ca fuldtidspersoner, svarende til ca. 21 pct. af de årige. Sammenlignet med tiden lige efter IT-boblen er der i dag færre på offentlig forsørgelse, men flere uden arbejde. Der er stor forskel på andelen på offentlig forsørgelse i de forskellige kommuner. Mens flere af kommunerne i Region Sjælland (herunder Lolland og Falster), Fyn og i Nordjylland har høje andele på offentlige overførsler, er der markant færre i flere af de nordsjællandske kommuner. De kommuner, som har flest personer på overførselsindkomst, er samtidig de kommuner, der døjer med de højeste ledighedsprocenter, og hvor gruppen af både førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er størst. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Andelen af overførselsmodtagere svinger med gode og dårlige tider For Danmark som helhed er det knap fuldtidspersoner, svarende til 23 pct. af danskerne mellem år, der modtager overførsler fra det offentlige. Denne gruppe består af personer, der modtager kontanthjælp, dagpenge, efterløn, førtidspension mv. I gruppen er de studerende udeladt. I opgørelsen indgår også personer i støttet beskæftigelse som eksempelvis personer i løntilskud, selvom disse også tælles med i beskæftigelsen. Korrigeres antallet af overførelsesmodtagere for personer i støttet beskæftigelse, er antallet af overførelsesmodtagere ca fuldtidspersoner, svarende til ca. 21 pct. af de årige. Andelen på overførelsesindkomst er vokset under krisen. Sammenlignet med 2008, hvor andelen på overførelsesindkomst var lavest, er andelen af overførelsesmodtagere i dag således ca. 1½ pct.enheder højere. Andelen af overførelsesmodtagere i dag er dog lavere end efter den seneste nedtur i kølvandet på ITboblen på trods af, at finanskrisen har været langt mere alvorlig end den krise, som fulgte i kølvandet på IT-boblen. Andelen af overførelsesmodtagere herhjemme toppede i 1995, hvor ca. en fjerdedel i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst. Det var lige efter de syv magre år fra , som fulgte i kølvandet på kartoffelkuren. Figur 1. Den historiske udvikling i andelen på overførelsesindkomst Pct Pct Andel af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder ex støttet besk. Andel af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder inkl. støttet besk. Andel i den arbejdsdygtige alder uden beskæftigelse 0 Anm.:Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, aktiverede, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, arbejdsmarkedsorlov, feriedagpenge og barselsorlov. Personer på sygedagpenge med job er inkluderet i opgørelsen, ligesom opgørelsen også omfatter førtidspensionister, som har job ved siden af førtidspensionen. Der ses alene på personer i alderen år. Udviklingen i figuren er således ikke påvirket af nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år. Data fra Danmarks Statistiks databank går kun tilbage til Data fra er konstrueret ved at kæde Danmarks Statistiks tal med tal fra ADAM s databank, korrigeret for personer over 65 år. Aldersfordelingen er baseret på ADAM s befolkningsregnskab, UADAM. Data før 1984 er en tilbageregning pba. tal fra Finansministeriet. Der findes kun data for støttet beskæftigelse tilbage til Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, RAS, den Sammenhængende Social Statistik, ADAM s databank, UADAM og Finansministeriet. 2

3 Figur 1 viser også andelen i den arbejdsdygtige alder, som er uden arbejde, og som enten er på overførselsindkomst, bliver forsørget af familien eller forsørger sig selv. Gabet mellem andelen af personer uden arbejde (den grå kurve) og andelen af overførelsesmodtagere ekskl. støttet beskæftigelse (den mørkeblå kurve) kan i store træk fortolkes som gruppen i den arbejdsdygtige alder, som bliver forsørget af familien/forsørger sig selv eller er studerende, som evt. modtager SU. At spændet blev mindre op gennem 60 erne og 70 erne afspejler, at samfundet gik fra familie/selvforsørgelse til, at det offentlige tilbød forskellige typer overførselsindkomster, hvis man af den ene eller anden årsag ikke arbejdede. Samtidig er det værd at bemærke, at andelen uden arbejde har ligget meget stabilt på omkring 27 pct. i perioden. Selv da man udbyggede velfærdssystemet i 60 erne og 70 erne, hvor markant flere kom på overførselsindkomst, voksede andelen i den arbejdsdygtige alder uden arbejde ikke. Man kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at bare fordi man har opbygget et velfærdssamfund med mulighed for offentlig forsørgelse, at en højere andel så ikke forsørger sig selv ved at arbejde. Fra 1960 til 1972 (lige inden 1. oliekrise) voksede andelen i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst således fra 5½ pct. til ca. 11 pct. Alligevel lå andelen i den arbejdsdygtige alder uden arbejde relativt stabilt på ca. 27 pct. Gabet mellem andelen uden arbejde og andelen på offentlig forsørgelse er blevet større i løbet af krisen, hvilket betyder, at en højere andel af dem, som ikke har arbejde, ikke modtager offentlig forsørgelse, eller at flere er begyndt på en uddannelse, hvor de evt. modtager SU. Bemærk også, at andelen uden beskæftigelse ligger mærkbart over andelen i kølvandet på dot.comkrisen, og vi skal tilbage til midten/slutningen af 90 erne for at finde en større andel af personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i beskæftigelse. Over hver 3. er på overførsel på Lolland og Langeland Mens det i gennemsnit er lidt mere end hver femte dansker mellem år, der modtager en overførselsindkomst fra det offentlige, er der stor forskel på andelen af overførelsesmodtagere på kommunalt plan. I enkelte kommuner er andelen af offentlig forsørgede helt oppe på mere end hver tredje i den arbejdsdygtige alder. På Lolland, som topper listen, er det 37,5 pct. af de årige, der modtager offentlige overførsler. Ud af de ti kommuner med flest offentligt forsørgede ligger fem af dem i Region Sjælland (herunder Lolland og Falster). Også kommunerne på Fyn og i Nordjylland har store andele af personer på offentlig forsørgelse. I den anden ende af skalaen er de nordsjællandske kommuner med de laveste andele af offentlige overførselsmodtagere. Syv ud af de ti kommuner med lavest andel offentligt forsørgede befinder sig i Nordsjælland de resterende tre ligger desuden i omegnen af København. Det fremgår af figur 2, der viser andelen af årige på overførsler fordelt efter kommuner. 3

4 Figur 2. Andel offentligt forsørgede blandt de årige, 1 kvartal Anm: De årige, som er på offentlig forsørgelse, er opgjort som antal fuldtidsmodtagere. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Mens Nordsjælland og Københavnsområdet på nær nogle kommuner på den københavnske vestegn har forholdsvis få personer, som er på offentlig forsørgelse, står det værre til i området omkring Sydvestsjælland, Fyn og Nordjylland. Boks 1. Metodebeskrivelse Den kommunale fordeling af overførselsmodtagere bygger på tal fra 1. kvartal 2013 (tabel AUK01). Nævneren i regnestykket er antal årige i den enkelte kommune i 2. kvartal 2013 (Tabel FOLK1). Årsagen til, at det er data fra 2. kvartal, som anvendes, er, at folketallet opgøres den første i hvert kvartal. Opgørelsen af antal offentligt forsørgede opgøres ultimo perioden. Til beregningen af andel bruttoledige i de enkelte kommuner er der taget udgangspunkt i Tabel AULKP01, som angiver de fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken fordelt på kommuneniveau. De historiske data for overførselsmodtagere i figur 1 bygger på årstal, da der kun findes kvartalstal tilbage til

5 Høj arbejdsløshed betyder, at flere er på overførselsmodtagelse Ser man nærmere på, hvilke ydelser der fylder i statistikken, så er arbejdsløshed en stor del. Som det fremgår af tabel 1, er nogle af de kommuner, der har de største andele af offentligt forsørgede, også dem, hvor ledigheden er højest. Lolland, Langeland og Bornholm er således både i top 4 over kommuner med størst andel offentligt forsørgede og størst andel ledige. Tabel 1. De 10 kommuner med lavest og højest bruttoledighed blandt de 16-64årige Top 10 Bund 10 Kommune Pct. Kommune Pct. Ishøj 11,6 Solrød 4,4 Lolland 10,4 Lyngby-Taarbæk 4,2 Langeland 9,2 Lejre 4,0 Bornholm 8,7 Gentofte 3,9 Albertslund 8,5 Egedal 3,9 Kerteminde 8,3 Skanderborg 3,9 Odense 8,2 Dragør 3,8 Brøndby 8,1 Hørsholm 3,5 Høje-Taastrup 8,1 Rudersdal 3,5 Slagelse 8,1 Allerød 2,8 Anm: Tallene i analysen angiver fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Tilsvarende ses det, at de kommuner, der oplever den laveste ledighed, samtidig er dem, der har de laveste andele af personer på overførselsindkomst. Generelt ses det samme mønster, når det kommer til andele af førtidspensionister og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. De 10 kommuner med den laveste og højeste andel førtidspensionister Top 10 Bund 10 Kommune Pct. Kommune Pct. Lolland 14,8 Lyngby-Taarbæk 3,8 Langeland 12,7 Egedal 3,6 Odsherred 11,5 Rudersdal 3,6 Nyborg 11,1 København 3,6 Guldborgsund 11,0 Hørsholm 3,4 Morsø 10,9 Solrød 3,3 Bornholm 10,7 Allerød 3,0 Kalundborg 10,7 Vallensbæk 3,0 Vordingborg 10,5 Gentofte 2,8 Thisted 9,4 Dragør 2,7 Anm: se figur 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 5

6 Tabel 3. Kommuner med laveste og højeste andel ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere Top 10 Bund 10 Kommune Pct. Kommune Pct. Brøndby 4,2 Dragør 1,1 Lolland 3,6 Vallensbæk 1,1 Odense 3,6 Skanderborg 1,1 København 3,6 Rudersdal 1,1 Rødovre 3,6 Hedensted 1,1 Albertslund 3,5 Jammerbugt 1,1 Fredericia 3,4 Allerød 1,0 Ishøj 3,2 Lemvig 1,0 Slagelse 3,2 Hørsholm 1,0 Glostrup 3,2 Egedal 0,7 Anm: se figur 1. Tabellen viser de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som ikke er i aktivering. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Der kan være kommunale forskelle på, hvilke jobindsatser og aktiveringstilbud, der findes i de forskelle kommuner. Samtidig kan det dog ikke afvises, at der er sociale forskelle på gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt og i eksempelvis Brøndby, som har den største andel ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De danske overførsler i perspektiv At lidt mere end hver femte dansker er på offentlig forsørgelse lyder umiddelbart af mange. Dog skal det tilføjes, som vi så i figur 1, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde, og som enten forsørges af det offentlige, af familien eller forsørger sig selv har ligget stabilt omkring 27 pct. siden Faktisk har der det seneste år været et fald i antal og andel af overførselsindkomster samlet set, og afbrudt af kriser har der været en faldende tendens siden midthalvfemserne. På trods af at mere end hver femte modtager overførsler, ligger den danske beskæftigelsesfrekvens i top 4 i EU. Dermed ikke sagt, at det er en ubetinget god løsning med så mange personer på overførselsindkomst. Eksempelvis er der siden krisen kommet over flere kontanthjælpsmodtagere, hvoraf en stor del er erklæret ikke-arbejdsmarkedsparate. Dermed udgør gruppen af kontanthjælpsmodtagere knap 19 pct. af alle offentligt forsørgede. Et af hovedproblemerne i den forbindelse er, at der blandt kontanthjælpsmodtagerne er mange med lavt uddannelsesniveau. Blandt unge kontanthjælpsmodtagere som helhed har tre ud af fire ikke videre uddannelse end grundskolen. Samtidig er der store dele af kontanthjælpsgruppen, som er erklæret arbejdsmarkedsparat, der er ramt af manglen på job. Selv om vi over sommeren har set de første tegn på, at arbejdsløshedsderouten er ved at vende med et spinkelt fald i ledighedstallene, er der endnu behov for fokus og indsats på beskæftigelsesområdet. Gruppen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kunne hurtigt reduceres, hvis der kommer gang i økonomien og jobskabelsen igen. 6

7 Bilag Bilagstabel 1. Baggrundsdata til figur 2. Kommune Antal offentlig forsørgede Andele, pct. Lolland ,5 Langeland ,5 Odsherred ,0 Bornholm ,1 Morsø ,0 Guldborgsund ,0 Nyborg ,1 Vordingborg ,8 Kalundborg ,8 Nordfyns ,8 Kerteminde ,6 Thisted ,3 Faaborg-Midtfyn ,2 Randers ,2 Frederikshavn ,1 Jammerbugt ,0 Struer ,9 Assens ,7 Tønder ,7 Svendborg ,6 Ishøj ,5 Hjørring ,5 Norddjurs ,5 Vesthimmerlands ,4 Brøndby ,4 Aabenraa ,4 Brønderslev ,3 Haderslev ,2 Fredericia ,1 Sønderborg ,0 Mariagerfjord ,7 Skive ,7 Slagelse ,5 Syddjurs ,4 Odense ,2 Næstved ,2 Halsnæs ,0 7

8 Middelfart ,6 Esbjerg ,6 Horsens ,6 Ikast-Brande ,6 Sorø ,3 Ringkøbing-Skjern ,3 Albertslund ,9 Faxe ,7 Lemvig ,6 Viborg ,6 Holbæk ,5 Vejen ,4 Stevns ,4 Holstebro ,3 Odder ,1 Herning ,1 Varde ,9 Ringsted ,8 Billund ,6 Ballerup ,5 Kolding ,2 Høje-Taastrup ,2 Vejle ,1 Køge ,9 Herlev ,9 Silkeborg ,7 Hedensted ,7 Aalborg ,5 Rødovre ,5 Helsingør ,4 Aarhus ,0 Hvidovre ,9 Favrskov ,9 Glostrup ,9 Frederikssund ,5 Gribskov ,5 Rebild ,1 Skanderborg ,7 Fredensborg ,8 Tårnby ,8 Greve ,8 8

9 Gladsaxe ,7 Lejre ,3 København ,0 Roskilde ,2 Hillerød ,0 Vallensbæk ,9 Solrød ,8 Furesø ,2 Frederiksberg ,9 Egedal ,7 Dragør ,1 Lyngby-Taarbæk ,7 Hørsholm ,8 Allerød ,5 Rudersdal ,3 Gentofte ,5 Anm: Antal offentlig forsørgede er opgjort som antal fuldtidsdeltagere. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 9