Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013"

Transkript

1 Acadre nr. 14/37309 Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål, baggrund og datagrundlag Indledning og baggrund for benchmark i Formål med benchmark på beskæftigelsesområdet Sammenligningskommuner og datagrundlag Benchmark af udviklingen i forsørgelsesudgifter og antal modtagere Kontanthjælp Kontanthjælp ECO-nøgletal Udviklingen i antallet af modtagere Sygedagpenge Sygedagpenge ECO-nøgletal Udviklingen i antallet af modtagere A-dagpenge A-dagpenge ECO-nøgletal Udviklingen i antal modtagere Refusionsreform fra Refusionsreformen kort Refusionsreformens betydning Kommunernes indplacering på den nye refusionstrappe Kontant- og uddannelseshjælp Sygedagpenge A-dagpengesager på refusionstrappen Benchmark af beskæftigelsesindsatsen Kontant- og uddannelseshjælp Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad - kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Sammensætning af tilbud Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Sygedagpenge Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad - Sygedagpengemodtagere Sammensætning af tilbud Sygedagpengemodtagere A-dagpenge Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad A-dagpengemodtagere Sammensætning af tilbud A-dagpengemodtagere Sammenfatning, konklusioner og perspektivering Udvikling i udgifter og antal modtagere fra 2010 og frem Beskæftigelsesindsatsen Kontanthjælp Sygedagpenge A-dagpenge Hovedkonklusion og perspektivering

4 1. Formål, baggrund og datagrundlag 1.1 Indledning og baggrund for benchmark i Økonomiudvalget i Kommune besluttede i 2014, at der skal udarbejdes årlige benchmark analyser i en turnusordning. Beskæftigelsesområdet er på den baggrund udvalgt til benchmark i 2015 og kommissoriet for nærværende benchmark blev godkendt af Økonomiudvalget den 21. april Benchmarking handler om systematisk at sammenligne ensartede områder med henblik på at identificere forskelle. De nøgletal, der anvendes i denne benchmark, giver et billede af kommunernes forskelle i aktiviteter og økonomi, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. For at kunne sammenligne på tværs af kommuner anvendes de seneste tilgængelige regnskabstal, der er fra Fokus i denne analyse er en kortlægning af tidligere praksis på beskæftigelsesområdet, for derigennem at tilvejebringe inspiration til en fortsat udvikling af området. Et område, hvor der er behov for en helt ny tilgang, da ændring af refusionsreglerne vil betyde, at effekten og resultaterne af indsatsen bliver vigtigere end nogensinde. Refusionsreformen betyder, at den refusion kommunerne modtager fra staten på forsørgelsesudgifterne ændres til kun at være afhængig af borgerens varighed på forsørgelse og uafhængig af, hvilken ydelse eller hvilken indsats borgeren modtager. Den ændrende finansiering vil betyde behov for en nytænkning af indsatsen. 1.2 Formål med benchmark på beskæftigelsesområdet 1) at belyse hvordan og med hvilke resultater anvender beskæftigelsesorienterede aktiviteter set i forhold til de kommuner, vi med rimelighed kan sammenligne os med, og herved få indblik i eventuelle forbedringspotentialer og prioriteringsmuligheder. 2) at skabe grundlag for at beskæftigelsesområdet i hurtigt kan geares korrekt til den nye refusionsreform og de nye forhold. Herudover ønskes det, at vi opnår den nødvendige indsigt i de muligheder og udfordringer som reformen stiller til kommunen, både på økonomi, processer og kvalitet. Mål/succeskriterier for analysen på Beskæftigelsesområdet: Der søges, på baggrund af de kommunale sammenligninger, en overordnet kortlægning af aktivitetsmængder og udgifter indeholdt i kommunens beskæftigelsesindsatser. Det skal beskrives, på hvilke områder vi umiddelbart afviger og grundene hertil. Benchmarken skal skabe baggrund for refleksion, mulige prioriteringer, og være en støtte og inspiration til det videre arbejde med følgende spørgsmål i den videre implementering af refusionsreformen. Sammenligningen og kortlægningen er således et middel til senere at kunne afdække følgende: a. Har vi det rette aktiveringsomfang? b. Har vi den rette anvendelse og sammensætning af redskaberne i indsatsen? c. Er timingen af indsatsen rigtig? d. Er resultatskabelsen tilstrækkelig? e. Hvilke alternativer har vi til den nuværende indsats? f. Har medarbejderne og ledere tilstrækkelige kompetencer til at bære den nye strategi for indsatsen igennem? (M-Ploy 2015) 4

5 Analysen indebærer en beskrivelse og en kortlægning af Kommunes udgifts- og aktivitetsniveau med udgangspunkt i regnskab 2013 på områderne kontant- og uddannelseshjælp 1, A- dagpenge og sygedagpenge Sammenligningskommuner og datagrundlag Sammenligningskommuner Målet med analysen er at kortlægge og perspektivere beskæftigelsesområdet med inddragelse af relevante sammenligningskommuner. Sammenligningskommunerne, der deltager i analysen, er udvalgt, fordi de optræder som sammenlignelige kommuner ifølge ECO-nøgletal. Hovedidéen i ECO Nøgletal er at sammenligne sig med kommuner, der minder mest muligt om ens egen kommune med hensyn til finansielle, geografiske, demografiske og socioøkonomiske betingelser. Når man betragter arbejdsmarkedsområdet har, ifølge ECO-nøgletallene, 12 sammenlignelige kommuner. For at afgrænse analysen til et færre, og mere overskuligt antal kommuner, har vi i anden del af analysen valgt at inddrage den såkaldte klyngeinddeling i udvælgelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering(star) udarbejder såkaldte klynger på beskæftigelsesområdet, der kategoriserer kommunerne efter, hvor mange personer de burde have på forskellige ydelser på beskæftigelsesområdet set ud fra de rammevilkår, de har at arbejde under. De seks kommuner, der er inddraget i analysen, er: Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune De seks kommuner er valgt ud af de 12 mulige ECO- kommuner, da de er sammenlignelige på flest mulige parametre, når man inddrager STARs klyngeinddelinger i udvælgelsen. 1 Benchmark-analysen bygger på tal fra 2013, hvilket er før Kontanthjælpsreformen indførte uddannelseshjælpen til borgere under 30 år uden uddannelse. De tal, der refereres til som kontanthjælp og uddannelseshjælp, dækker således over kontanthjælp under og over 30 år. 5

6 Indbyggertal ultimo Datagrundlag Data i analysen stammer fra følgende kilder: ECO-nøgletal fra KORA Antal personer på forskellige ydelser samt aktiveringsomfang: Jobindsats.dk Udgifter til aktivering (regnskab 2013): Statistikbanken.dk Fordeling af udgifter på refusionstrappen: Regneark udgivet af KL 24. marts 2015 Afgrænsning Vi har valgt at have fokus på a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp og sygedagpenge, da de er de største ydelsesgrupper indenfor det, der betegnes som midlertidige ydelser. Udviklingen på de permanente ydelser, som førtidspension og fleksjob afhænger af den indsats der ydes tidligere, mens borgerne er på midlertidige ydelsestyper. Vi vil se på: Udviklingen i udgifterne til ydelserne Udvikling i antal borgere, der modtager den enkelte ydelse Økonomiske nøgletal for de aktive indsatser/tilbud borgerne modtager når de modtager kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og a-dagpenge 2 Og for at danne grundlag for en vurdering af de hidtidige resultater inddrages endvidere : Kommunernes placering på den nye refusionstrappe Der benyttes seneste tilgængelige regnskabsoplysninger fra Aktiveringsudgifterne til kontant- og uddannelseshjælp er afgrænset på funktion gr. 003 og 004 Aktiveringsudgifterne til sygedagpenge er afgrænset på funktion gr. 007 og 008. Aktiveringsudgifterne til a-dagpenge er afgrænset på funktion gr. 001 og 002 6

7 2 Benchmark af udviklingen i forsørgelsesudgifter og antal modtagere Det første vi sammenligner er de økonomiske nøgletal de såkaldt ECO-nøgletal. Hoved idéen i ECO Nøgletal er at sammenligne sig med kommuner, der minder mest muligt om ens egen kommune med hensyn til finansielle, geografiske, demografiske og socioøkonomiske betingelser. I den første del af benchmark-analysen kigger vi på de samlede forsørgelsesudgifter indenfor de tre områder, og her sammenlignes med alle tolv sammenlignelige kommuner, Region Syddanmark og hele landet for at give et billede af, hvordan ligger placeret, når man ser på nettodriftsudgift pr. indbygger. ECO-nøgletallene kigger på de kommunale udgiftsniveauer i hhv. budget- og regnskabstal. I benchmark-analysen er udvalgt de største områder indenfor de midlertidige forsørgelsesudgifter, nemlig A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Dernæst vil vi for de seks udvalgte kommuner se på udviklingen i antal modtagere, for at se om der kan ses væsentlige forskelle. Her anvendes antal fuldtidspersoner fra jobindsats.dk. 2.1 Kontanthjælp Kontanthjælp ECO-nøgletal Figur 1 Udvikling i udgifter til Kontanthjælp (2015-priser) Der har været stigende nettodriftsudgifter til kontanthjælp fra Der ses et lille fald i 2014, men det vurderes at skyldes indførelsen af uddannelseshjælp til de under 30 årige. Både de sammenlignelige kommuner, regionen og landsgennemsnittet har oplevet den samme udvikling, men har lidt højere nettodriftsudgifter pr årig end de øvrige Udviklingen i antallet af modtagere. Alle seks udvalgte kommuner har oplevet en markant stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i procent af arbejdsstyrken i gennem de sidste fire år. har dog i det seneste år oplevet et fald. 7

8 og er de to kommuner, der har den højeste andel kontanthjælpsmodtagere målt i forhold til arbejdsstyrken, mens og har de laveste andele. Figur 2 Kontanthjælp, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2, Kilde: jobindsats.dk kommune har haft den dårligste udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere i samlede fireårige periode. er den kommune, hvor antallet er steget mindst i den samme periode. 2.2 Sygedagpenge Sygedagpenge ECO-nøgletal Figur 3 Udvikling i udgifter til Sygedagpenge (2015-priser) På sygedagpengeområdet opleves fald i nettodriftsudgifterne for både sammenligningsgruppen, regionen og landsgennemsnittet fra 2011 og frem. s fald startede senere end de øvrige, og slog først igennem fra Men det er, der samlet har oplevet det største fald, og har i 2014 de laveste nettodriftsudgifter pr. indbygger. 8

9 2.2.2 Udviklingen i antallet af modtagere Alle seks kommuner har oplevet et fald i antallet af sygedagpengemodtagere, hvis man ser på en fireårig periode fra Figur 4 Sygedagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2, Kilde: Jobindsats.dk Kommune er sammen med den kommune, der har det laveste antal sygedagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken. har haft et større fald end, men havde også et ringere udgangspunkt. 2.3 A-dagpenge A-dagpenge ECO-nøgletal Figur 5 Udvikling i udgifter til A-dagpenge (2015-priser) 9

10 På a-dagpengeområdet har Kommune højere udgifter pr. indbygger end sammenligningsgruppen, regionen og landsgennemsnittet. Kommunen brugte i 2014 i gennemsnit kr. pr. indbygger på a-dagpenge, hvilket hænger sammen med, at har en relativt høj ledighed Udviklingen i antal modtagere Alle seks sammenligningskommuner har oplevet et fald i antal personer på a-dagpenge i perioden fra har, sammen med, den største andel af fuldtidspersoner på a- dagpenge i Der er minimale forskelle kommunerne i mellem, men det generelle billede er et jævnt fald i andelen af a-dagpengemodtagere. Fra 2010 blev dagpengeperioden nedsat fra 4 til 2 år, hvilket er med til at forklare den faldende udvikling. Figur 6 A-dagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2, Kilde: Jobindsats.dk 10

11 3 Refusionsreform fra 2016 I februar 2015 blev der indgået en politisk Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Aftalen betyder, at refusionsreglerne på overførselsindkomstområdet ændres, således, at det alene er borgernes varighed på offentlig forsørgelse, der bliver afgørende for statens refusion til kommunerne Refusionsreformen kort Tidligere har området været præget af mange forskellige refusionssatser afhængig af ydelse og aktivitet. Refusionsreformen betyder, at reglerne for refusion og medfinansiering af de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse harmoniseres og forenkles på tværs af ydelser. Der sker en markant ændring af refusionssystemet, hvor det nye refusionssystem bygges op om borgerens samlede forsørgelsesanciennitet, hvor refusionen reduceres jo længere borgeren er på offentlig forsørgelse. Ydelserne, der bliver omfattet af de nye regler er; kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, a- dagpenge, ledighedsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, løntilskud, fleksjob og førtidspension. Der vil dog gælde særlige overgangsregler for ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. I denne benchmarkanalyse er der valgt at sætte fokus på de tre største midlertidige ydelser; kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og a-dagpenge. Den aftrappende refusion kan illustreres ved en trappe, hvor refusionen falder i takt med tiden, borgeren har modtaget hjælp til forsørgelse. Refusionstrappen 0-4. uge 80 pct. refusion uge 40 pct. refusion uge 30 pct. refusion Over 52 uger 20 pct. refusion 3.2. Refusionsreformens betydning Med den nye refusionsmodel får kommunerne et øget økonomisk ansvar, og der bliver ét tydeligt incitament for kommunerne, nemlig at få flest mulige i job eller uddannelse. Refusionsreformen betyder, at alle kommuner i større eller mindre grad vil tilpasse og prioritere deres indsats efter andre kriterier end dem, der hidtil har været gældende. 3 Lovforslaget forventes vedtaget i 2. halvår 2015 med ikrafttrædelse 1. januar

12 Fremover bliver det alene resultaterne af indsatsen, der bliver afgørende, ikke indsatsen i sig selv. For at få et bedre grundlag for at arbejde med effekt og resultater er der behov for at få et klarere billede af den indsats og de resultater, der ydes i dag. Det betyder samtidig, at man ikke på samme måde som i andre benchmark-analyser direkte kan anvende historiske oplysninger til at give et præcis billede af de forskelle og muligheder for læring af andre kommuner, der er. Men en benchmark-analyse kan hjælpe med at give et billede af den indsats, der er givet under den nuværende lovgivning og give inspiration til en videre udvikling af beskæftigelsesområdet under de nye refusionsregler. 3.3 Kommunernes indplacering på den nye refusionstrappe KL udsendte i marts måned et understøttende værktøj til kommunerne i form af et regneark med de estimerede direkte økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen. Regnearket tager udgangspunkt i udgifterne til offentlig forsørgelse i 2013, hvilket også er udgangspunktet i denne benchmarkanalyse. På baggrund af KL s regneark er det muligt at få et overblik over, hvordan de seks kommuners sager fordeler sig på refusionstrappen indenfor de udvalgte ydelser. Fordelingen på refusionstrappen giver et billede af kommunernes resultater i Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælpsområdet bliver i denne analyse betragtet under ét. Baggrunden herfor er, at uddannelseshjælpen først blev indført med kontanthjælpsreformen i Det er derfor ikke muligt at give et selvstændigt billede af denne type forsørgelse. Figur 7 Kontant- og uddannelseshjælp på den nye refusionstrappe % 40% 30% 20% Kilde: KL's opgørelse 2013 sager På kontant- og uddannelseshjælpsområdet er den kommune, der har flest sager, der kun udløser 20 procents refusion. s gennemsnitlige refusionsprocent på kontant- og 12

13 uddannelseshjælpsområdet i den nye model ville på baggrund af 2013-tal være 22,6 procent, som er den laveste af de seks kommuner. Alle seks kommuner har en forholdsvis høj varighed på området, men når s andel er relativt højere end de øvrige kommuner, bør det give anledning til at kigge nærmere på om den indsats, der gives til målgruppen i dag adskiller sig væsentligt fra de andre kommuner, og om der er behov for ændringer Sygedagpenge Figur 8 Sygedagpengesager på den nye refusionstrappe % 40% 30% 20% Kilde: KL's opgørelse 2013 sager er den af de seks kommuner, der har tredjeflest sager med lav refusion på sygedagpengeområdet, men er samtidig den kommune, der har færrest sager på 30 pct. refusion. Den gennemsnitlige refusionsprocent, beregnet på baggrund af 2013 tal på sygedagpengeområdet, er for kommune 30,6 pct., hvilket er den næsthøjeste, kun overgået af, der har en gennemsnitlig refusionsprocent på 30,8. Det betyder, at s resultater på sygedagpengeområdet er relativt gode sammenlignet med de udvalgte kommuner. Analysen vil fortsat belyse indsatsen nærmere, men umiddelbart kan der ikke forventes et større forbedringspotentiale i forhold til de udvalgte kommuner A-dagpengesager på refusionstrappen Sidste ydelsesgruppe, der ses nærmere på er a-dagpenge. A-dagpengeområdet adskiller sig fra de øvrige områder ved, at kommunerne ikke afholder udgifterne, men medfinansierer udgiften. Der er ikke tale om en gennemsnitlig refusionsprocent, men en medfinansieringsprocent. Figur 9 viser kommunernes fordeling. og skiller sig ud ved at være de kommuner, der har markant flere sager med den lave refusion i forhold til de øvrige fire kommuner. 13

14 Figur 9 A-dagpengesager på refusionstrappen % 40% 30% 20% Kilde: KL's opgørelse 2013 sager Den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for og er 68 procent på baggrund af 2013 tallene, mens s er 67 og de øvrige kommuners ligger på 66 procent. I lighed med kontant- og uddannelseshjælpsområdet er der her indikation for, at resultaterne kan forbedres. 14

15 4 Benchmark af beskæftigelsesindsatsen Der er nu set på udviklingen i udgifterne og antallet af modtagere for de tre forsørgelsesgrupper. Kommunernes placering på refusionstrappen har givet os en indikation af, hvordan kommunernes resultater er i forhold til hinanden. I de følgende afsnit ses nærmere på de enkelte områder hver for sig. De faktorer, der vil indgå i analysen er aktiveringsgraden, aktiveringsudgifter og hvilke typer tilbud, der er benyttet. 4.1 Kontant- og uddannelseshjælp På kontanthjælpsområdet er den kommune i analysen, der har den laveste gennemsnitlige refusionsprocent. Dette afsnit vil se nærmere på de indsatser, der har været anvendt på området Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad - kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere For at se nærmere på, hvad udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere kan skyldes, vælger vi at se nærmere på, hvilken indsats de pågældende borgere har modtaget. Der kigges på to elementer, dels aktiveringsudgiften pr. aktiveret fuldtidsperson og aktiveringsgraden 4 Figur 10 afspejler aktiveringsudgifterne pr. fuldtidsperson i de seks kommuner. Kommune bruger gennemsnitligt godt kr. pr. fuldtidsperson, mens bruger næsten fire gange så meget med en gennemsnitsudgift på kr. ligger placeret cirka midt i feltet med aktiveringsudgifter på kr. pr. fuldtidsperson. Figur 10 Aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson kontant- og uddannelseshjælp Kroner Kilde : dst.dk For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem udgifterne anvendt til aktivering og varigheden på offentlig forsørgelse, sammenholdes disse i figur 11., der har den højeste udgift pr. fuldtidsperson, er blandt de kommuner, der har den laveste andel af sager med kun 20 pct. refusion. 4 Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af tiden kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode. 15

16 er den kommune, der har færrest aktiveringsudgifter pr. fuldtidsperson, men er ikke blandt de kommuner med den største andel af langvarige sager. Der er således ikke en entydig sammenhæng mellem aktiveringsudgifter og varighed af sagerne. Figur 11 Andel kontanthjælpssager med 20 pct. refusion samt aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson Udgift på fuldtidsperson kr Andel sager (%) Når der ses på aktiveringsudgifterne som afgrænset i regnskabstallene, giver det den begrænsning, at der alene ses på tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 vejledning og opkvalificering. En anden væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen er den virksomhedsrettede indsats, der ikke medfører aktiveringsudgifter, der konteres på de udvalgte grupperinger. Virksomhedspraktik medfører ingen direkte aktiveringsudgifter, ligesom ansættelse med løntilskud heller ikke er medtaget. Derfor inddrages et andet parameter i analysen, nemlig aktiveringsgraden. Aktiveringsgraden fortæller i hvilket omfang hjælpsmodtagerne har været i aktivering i den valgte periode. Tabel 1 Aktiveringsgrad kontanthjælp ,6 26,3 23,6 20,0 22,8 29,3 Kilde: Jobindsats.dk og er de kommuner, der har den højeste aktiveringsprocent, på trods af, at de er de to kommuner, der har den laveste aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson. Det betyder enten, at der anvendes meget billige aktiveringstilbud eller alternativt, at der anvendes andre typer af tilbud som f.eks. virksomhedsrettede tilbud. Kommune har en aktiveringsgrad, der ligger lidt under gennemsnittet af de seks kommuner, og har samtidig aktiveringsudgifter, der ligger lidt under gennemsnittet Sammensætning af tilbud Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Når der ses på aktiveringsgraderne og andelen af sager med lav refusion. Så kunne en forventning være, at kommuner med den højeste aktiveringsgrad ville have det laveste antal sager med lav refusion. Som figur 12 viser, er dette ikke tilfældet. er den kommune, af de seks, der aktiverer 16

17 mest, men er samtidig den kommune, der har anden flest sager med lav refusion, kun overgået af. Figur 12 Aktiveringsgrad samt andel sager med 20 pct. refusion - Kontanthjælp Andel sager med 20 pct. refusion Aktiveringsgrad Der er tre overordnede typer af tilbud, der anvendes til kontanthjælpsmodtagere. Ordinær uddannelse, øvrige vejledning og opkvalificering og endelig de virksomhedsrettede tilbud. Figur 13 viser fordelingen af tilbuddene i de seks udvalgte kommuner. Figur 13 Anvendelse af aktiveringstilbud - kontanthjælp 60,0 50,0 40,0 Procent 30,0 20,0 10,0 0,0 Ordinær uddannelse Øvrige vejl.- og opkval.forløb Virksomhedsrettet aktivering Kilde: Jobindsats.dk Kommune anvender i højere grad øvrig vejledning og opkvalificering, end der anvendes virksomhedsrettet aktivering. var den kommune, der havde de laveste gennemsnitsomkostninger til aktivering, og det ses også af figuren, at det er den kommune, der anvender mest virksomhedsrettet aktivering. De to kommuner, og, der har den højeste andel af sager med lav refusion, er de to kommuner, der anvender mindst virksomhedsrettet aktivering. Men igen er ikke muligt at lave en endelig konklusion, da de to kommuner, der anvender mest virksomhedsrettet aktivering, og 17

18 , ikke er de to kommuner, der har den laveste andel af de dyre sager. som er den kommune, der har færrest sager med lav refusion, er i top 3 i anvendelse af virksomhedsrettet aktivering. 4.2 Sygedagpenge Som udgangspunkt er ikke dårligere placeret på refusionstrappen på sygedagpengeområdet end sammenligningskommunerne. I dette afsnit ses nærmere på indsatsen på området Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad - Sygedagpengemodtagere For at se nærmere på, hvad udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere kan skyldes, ses der nærmere på, hvilken indsats de pågældende borgere har modtaget. Der kigges på to elementer, dels aktiveringsudgiften pr. aktiveret fuldtidsperson og aktiveringsgraden. Figur 14 afspejler aktiveringsudgifterne pr. fuldtidsperson i de seks kommuner. Kommune bruger gennemsnitligt godt kr. pr. fuldtidsperson, mens og bruger cirka kr. i gennemsnit. Der er relativ stor spredning på den gennemsnitlige aktiveringsudgift til sygedagpengemodtagere i de seks kommuner. Figur 14 Aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson, Sygedagpenge Kroner Kilde:dst.dk For at vurdere, om der er en sammenhæng mellem udgifterne anvendt til aktivering og varigheden på offentlig forsørgelse, sammenholdes antallet af sager med lav refusion med aktiveringsudgifterne pr. person. Figur 15 viser, at, som er den kommune, der både anvender flest kroner til aktivering, har flest af de langvarige sager. er den kommune, der efter bruger færrest penge til aktivering og har samtidig færrest af de lange sager. Der kan derfor ikke ses en sammenhæng. 18

19 Figur 15 Sygedagpengesager med 20 pct. refusion samt aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson Udgift på fuldtidsperson kr Andel sager (%) Som beskrevet under kontanthjælpsområdet har afgrænsningen af aktiveringsudgifterne ved fkt den ulempe, at der alene ses på tilbud efter kap. 10 vejledning og opkvalificering. Der er derfor igen behov for at se på den samlede aktiveringsgrad på sygedagpengeområdet. Tabel 2 Aktiveringsgrad sygedagpenge ,1 10,7 8,9 10,4 10,7 7,6 Kilde: Jobindsats.dk og er de to kommuner, der har den højeste aktiveringsgrad, mens har den laveste. Umiddelbart er der større sammenhæng mellem aktiveringsgrad og udgifter til aktivering her end på kontanthjælpsområdet. De kommuner, der har de højeste aktiveringsudgifter pr. person, har også de højeste aktiveringsgrader Sammensætning af tilbud Sygedagpengemodtagere Hvis man ser på aktiveringsgradens betydning for andelen af sager med lav refusion viser figur 16, at der ikke er en entydig sammenhæng. kommune har den laveste aktiveringsgrad, men har samtidig den laveste andel af de lange sager. og, som er de mest aktiverende kommuner, er blandt de kommuner, der har den laveste andel lange sager, mens, der også har en af de højeste aktiveringsgrader, har den største andel langvarige sager. 19

20 Figur 16 Aktiveringsgrad samt andel sager med 20 pct. refusion - Sygedagpenge Andel sager med 20 pct. refusion , , , , , ,5 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 Aktiveringsgrad Der er relativt stor forskel på, hvilke typer af tilbud kommunerne giver de sygemeldte. Fire ud af de seks kommuner anvender primært vejledning og opkvalificering. og anvender markant mere virksomhedsrettet aktivering til sygemeldte end de øvrige kommuner. Figur 17 Anvendelse af aktiveringstilbud - sygedagpenge 80,0 70,0 60,0 Procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: Jobindsats.dk Ordinær uddannelse Øvrige vejl.- og opkval.forløb Virksomhedsrettet aktivering Det ser ikke ud til, at der er en sammenhæng mellem anvendelse af tilbudstyper, og kommunernes placering på refusionstrappen på sygedagpengeområdet. 4.3 A-dagpenge På a-dagpengeområdet er der ikke tale om en refusionsprocent på samme måde som på de andre områder. Det skyldes, at det er a-kasserne, der udbetaler ydelsen til de ledige, mens kommunen medfinansierer. Det betyder, at der ikke er tale om en refusionsprocent, men en medfinansieringsprocent, men derudover er det de samme parametre, vi ser nærmere på. 20

21 A-dagpenge-modtagere har generelt en kortere varighed på ydelsen end f.eks. kontanthjælpsmodtagere, hvilket hænger sammen med den begrænsede dagpengeperiode. Fordelingen på refusionstrappen er dermed, alt andet lige, bedre end for kontanthjælpsmodtagere. For Kommune viser placeringen på refusionstrappen, at kommunen har den næsthøjeste andel af sager med høj medfinansiering Aktiveringsudgifter og aktiveringsgrad A-dagpengemodtagere Selvom den afkortede dagpengeperiode delvist kan forklare faldet i fuldtidspersoner på a-dagpenge, vælges det alligevel at se nærmere på, hvilken indsats, de pågældende borgere har modtaget. Der vurderes på de to elementer, aktiveringsudgift pr. aktiveret fuldtidsperson og aktiveringsgraden. Som figur 18 viser, har kommune gennemsnitligt den højeste aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson med kr., hvor kun bruger kr. Kommuner er placeret cirka midt i feltet med aktiveringsudgifter på kr. pr. fuldtidsperson. Figur 18 Aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson a-dagpenge Kroner Kilde: dst.dk Når man ser om der er sammenhæng mellem aktiveringsudgifterne og andelen af langvarige sager, kan man på figur 19 se, at og som er de to kommuner, der har de højeste aktiveringsudgifter også er de kommuner, der har den laveste andel af sager med lav refusion., der har de tredje laveste aktiveringsudgifter, har den største andel af de lange sager. 21

22 Figur 19 A-dagpengesager med 20 pct. refusion samt aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson Udgift på fuldtidsperson kr Andel sager (%) Som det har været tilfældet med de andre ydelser, er der for a-dagpengemodtagere heller ikke et entydigt billede, da og, som har de lavest aktiveringsudgifter, placerer sig midt i feltet i forhold til antal sager med høj medfinansieringsandel. For at se på hele aktiveringsomfanget, og ikke kun aktivering efter kap. 10 ses nærmere på aktiveringsgraden. Tabel 3 Aktiveringsgrad a-dagpenge ,4 23,5 16,1 19,3 20,8 30,9 Kilde: Jobindsats.dk kommune er den af de seks kommuner, der har den laveste aktiveringsgrad, på trods af at kommunen har relativt høje aktiveringsudgifter pr. person. er den kommune, der aktiverer mest, på trods af relativt lave aktiveringsudgifter. Der ses ingen sammenhæng mellem aktiveringsgrad og udgifter til aktivering, hvorfor der er behov for at se på tilbudssammensætningen Sammensætning af tilbud A-dagpengemodtagere. har den laveste aktiveringsgrad og er også den kommune, der har anden flest sager med en høj medfinansiering, hvilket ses i figur

23 Figur 20 A-dagpengesager med 20 pct. refusion samt aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson 51 Andel sager med 20 pct. refusion ,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Aktiveringsgrad Hvis man ser på sammensætningen af tilbud, så er den kommune, der anvender mest ordinær uddannelse og mindst virksomhedsrettet aktivering. kommune har næsten samme tilbudssammensætning, dog med lidt mere virksomhedsrettet aktivering. er den kommune, der har den højeste aktiveringsudgift og som det ses af nedenstående figur, er der primært tale om virksomhedsrettede tilbud. Figur 21 Anvendelse af aktiveringstilbud A-dagpenge 90,0 80,0 70,0 Procent 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ordinær uddannelse Øvrige vejl.- og opkval.forløb Virksomhedsrettet aktivering Kilde: jobindsats.dk Der er indikation for, at de kommuner, der anvender relativt mere virksomhedsrettet aktivering, har den mindste andel af sager med høj medfinansiering.,, og er alle bedre placeret på refusionstrappen end og. 23

24 5. Sammenfatning, konklusioner og perspektivering Den første del af benchmark-analysen, afsnit 2, koncentrerede sig om udviklingen i forsørgelsesudgifterne og antallet af modtagere. I afsnit 3 blev kort redegjort for refusionsreformen og dens betydning, hvorefter der blev set nærmere på kommunernes resultater i forhold til den nye finansiering, den såkaldte placering på refusionstrappen. Refusionsreformen og udviklingen på de enkelte områder gav anledning til at der ses nærmere på den beskæftigelsesindsats der har været tilbudt til målgrupperne. Det blev der set nærmere på i afsnit 4, hvor der blev benchmarket på beskæftigelsesindsatsen. 5.1 Udvikling i udgifter og antal modtagere fra 2010 og frem Der er sket en stigning i udgifterne til kontanthjælp og i antallet af modtagere. kommune har højere nettodriftsudgifter pr årig end landsgennemsnittet og gennemsnittet af ECOsammenligningskommunerne. Når man ser nærmere på de seks udvalgte benchmark-kommuner, er det kun, der har flere kontanthjælpsmodtagere i procent af arbejdsstyrken end. Det er det modsatte billede, der gør sig gældende, når man ser på sygedagpenge. Her er den kommune, der har de laveste nettodriftsudgifter pr. person og samtidig den kommune, der har den lavest andel modtagere i pct. af arbejdsstyrken. På a-dagpengeområdet ligger kommunes nettodriftsudgifter pr. indbygger højere end ECOkommunerne. Det samme gør sig gældende, når man ser på antal i procent af arbejdsstyrken. Alle kommunerne har oplevet et fald i antallet af dagpengemodtagere, hvilket skal sammenholdes med den afkortede dagpengeperiode. 5.2 Beskæftigelsesindsatsen På baggrund af kommunernes placering på refusionstrappen er der indikation for at der kunne være forbedringspotentiale på kontanthjælps- og a-dagpengeområdet, men der er set nærmere på beskæftigelsesindsatsen på alle tre ydelsesområder. Der redegøres kort for analysens resultater for de tre områder, kontanthjælp, sygedagpenge og a- dagpenge Kontanthjælp Der er stor forskel på aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson fra kommune til kommune, svingende fra cirka til kr. i hhv. og Der er ikke entydig sammenhæng mellem de gennemsnitlige udgifter til aktivering og placering på refusionstrappen. Der er ikke entydig sammenhæng mellem aktiveringsgrad og placering på refusionstrappen. Der er ikke entydig sammenhæng mellem valg af aktiveringstilbud og placering på refusionstrappen, men de kommuner, der anvender mindst virksomhedsrettet aktivering, og, har den højeste andel af sager med lav refusion Sygedagpenge Der er stor forskel på aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson fra kommune til kommune, svingende fra cirka til kr. i hhv. og 24

25 Den kommune der bruger flest penge på aktivering,, har den største andel af sager med lav refusion. som har færrest sager med lav refusion er en de kommuner, der har færrest udgifter til aktivering. Der ses dermed ingen entydig sammenhæng. Der er ikke entydig sammenhæng mellem aktiveringsgrad og placering på refusionstrappen Der er ikke entydig sammenhæng mellem valg af tilbudstype og placering på refusionstrappen på sygedagpengeområdet A-dagpenge Der er stor forskel på aktiveringsudgift pr. fuldtidsperson fra kommune til kommune, svingende fra cirka til kr. i hhv. og Der er lidt indikation for at kommuner som og, der anvender relativt flere penge på aktivering, placerer sig bedre på refusionstrappen, men det er ikke et entydigt billede., der anvender mindst aktivering, placerer sig bedre end både og, der anvender relativt mere pr. fuldtidsperson. Der er indikation for at kommuner, der anvender mest virksomhedsrettet aktivering er bedre placeret på refusionstrappen end kommuner, der anvender mere uddannelse, vejledning og opkvalificering 5.3 Hovedkonklusion og perspektivering Der kan ikke på baggrund af benchmark-analysen alene peges på, hvilke tiltag bør iværksætte for at ruste sig til den kommende refusionsreform. Analysen kan alene anvendes som afsæt til den fortsatte udvikling af beskæftigelsesindsatsen, hvor det fortsat vil være vigtigt løbende at se på andre kommuners erfaringer. Analysen viser dog følgende tendenser. Der vurderes, at være det største forbedringspotentiale på kontanthjælp og a-dagpenge. Hvis den gennemsnitlige refusionsprocent på kontanthjælpsområdet forbedres med et procentpoint, vil det svare til 1,5 mio. kr. den tilsvarende forbedring på a-dagpengeområdet vil svare til 1,7 mio. kr. Der er tegn på, at kommuner, der anvender mere virksomhedsrettet aktivering på de to områder har bedre resultater. På trods af at benchmark-analysen ikke har givet endegyldige svar på hvilke tiltag, der virker i beskæftigelsesresultaterne vil den indgå i det videre arbejde med at tilrettelægge indsatsen på beskæftigelsesområdet. Der skal arbejdes på, at Kommune i fremtiden har det rette aktiveringsomfang, og en hensigtsmæssig anvendelse og sammensætning af redskaberne i indsatsen. Det er vigtigt kontinuerligt at se på de resultater indsatsen skaber og vurdere om der er andre alternativer til den indsats, der i dag anvendes. Resultaterne fra denne analyse vil således indgå i den videre tilpasning af indsatsen. 25

26 26

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Økonomirapport April Den samlede Økonomirapport er forelagt ØU på mødet 3. maj 2016. Her bringes det, der vedrører beskæftigelsesområdet. 5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Samlet set forventer

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Indledende kommentarer Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 1/2015 Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg

En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg Aalborg Kommune Beskæftigelsesforvaltning 24.03.2015 De vigtige spørgsmål at stille 1.Hvor store økonomiske gevinster (eller tab) kan vi opnå

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet... Beskæftigelsesplan 2017 Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...5 Beskrivelse af principper bag indsatser...6

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 31. maj 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til relevante høringsparter Sagsnr. 2015-2426 Doknr. 253655 Dato 10-07-2015 Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Den tidligere regering (Socialdemokraterne

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

RESULTATSTATUS 2. KVARTAL 2014

RESULTATSTATUS 2. KVARTAL 2014 Side 1 Læsevejledning til Resultatstatus: Denne statusrapport viser udviklingen i en række nøgletal vedrørende Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats. I første del af resultatstatus (figur 1-3) følges

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 17-11-2015 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Effektrapport pr. april Effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Effektrapport pr. april Effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Effektrapport pr. april 2017 Effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet INDHOLD OVERBLIK Side 03 INDLEDNING Side 06 ALLE YDELSER Side 07 KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLP Side 08 A-DAGPENGE Side 11 LANGTIDSLEDIGE

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere