Engelske kvø gracer i Danmark f r 1900

Transkript

1 Engelske kvø gracer i Danmark f r 1900 Det få rste kendte forså g pa at indfå re engelsk kvå g til Danmark skal vå re foretaget i 1701, dog uden den helt store succes. [ C. Christensen : Hå rsholms Historie fra (1879.)] Engelsk mejeriga rd i 1790 Uddrag af professor Gregers Begtrups bog om en rejse til England i 1797 Hornkvø get Arter af hornkvø g i England Det er vanskeligt at afgå re med vished, hvilken art der er, blandt de forskellige engelske arter af hornfå, den originelle eller ejendommelige landets egne race. I de sydlige grevskaber, Kent og Sussex, findes franske, i de å stlige hollandske, i de nordlige skotske arter. Arterne er sa meget blandede med hinanden, at de have ved sammenparringen tildels tabt deres egne karakteristiske kendemå rker. Den Lancaster Art, hvilken findes i de midterske grevskaber, anses dog af de fleste for landets primitive og så regne race. Den er kendelig nok ved sine lange horn. Kå er fra å erne Alderney og Guernsey i Kanalen mellem England og Frankrig så ges med begå rlighed i grevskabet Kent og Sussex. De have en hå slig figur, men er meget roste for at give megen må lk, af en fed natur, og som bå rer mere og bedre flå de, hvoraf der kå rnes finere små r, end af ligesa megen flå de samlet af andre kå er.... KvÅ get i den nordlige del af Devonshire roses meget, og anses som gode malkekå er.... Det stå rste engelske kvå g er fra grevskaberne Lincoln, Hereford, Lancaster, Devon og Yorkshire. De fra Devon og York anses i almindelighed for at vå re de stå rste af dem alle, og så ges meget til plå jestude. 1 of :02

2 Med det slags å ksne plå jer hertugen af Bedford...og flere blandt Englandt bekendte landmå nd. Studene er i disse omtalte grevskaber meget store... Det store kvå g er ikke det fordelagtigste, det forlanger flere ar til at udvokse, få rend det kan fedes, og Å der det dobbelte mod tvende madelig store. Som malkekå er betragtet, er den art ikke fortrinlig. Den bedste brug af det meget store kvå g er at bruge det i to til tre ar som plå jestude og derpa at fede det. Den Suffolker Art, eller som den kaldes i England, the polled Cattle, fordi den har ingen horn. Det er et artigt syn i en stor provins ikke at finde en eneste hornet ko eller stud. Tegner en kalv til at fa horn, lå gges den ikke til, men så lges til slagteren. Den suffolker farmer vil ikke have hornet kvå g, at det ikke skal beskadige sig selv indbyrdes, eller gå re skade pa hegnet. Arten er megen god, af middelmadig stå rrelse, i almindelig rå d og hvid; er vel skikket til at fedes, men dog fortrinligere som malkekvå g. Suffolk tyr a r 1800 Den Suffolker Art fortjente at transplanteres pa dansk grund; jeg er overbevist om, at den danske landmand ville finde sig fornå jet med den. Den afdå de kejserinde af Rusland lod komme fra Suffolk bade kå er og tyre. Hun lod kå be af hr. Green hos hvem jeg opholdt mig en tidlang, en tyr og fem kå er. En ikke madelig anbefaling for det Suffolker kvå g er, at det bedste små r i England kommer fra Suffolk, ligesom den bedste ost fra Gloucester og Chester. Den samme art skal ogsa vå re den herskende i den sydvestlige del af Skotland KvÅ get i Wales er en mindre art, og har meget tilfå lles med den skotske, som af mange holdes for den samme. Den forbedrede Bakewellske art fra Leicester. Hr. Bakewell, en meget bekendt landmand i grevskabet Leicester, som er då d for nogle fa ar siden, fandt, at enhver racefrembragte andre, der besad samme egenskaber, som de selv, og han udså gte derfor til opdrå t blot sadanne, der havde de egenskaber, som bedst betalte ejeren en vis må ngde af foder. Han vidste, at visse stoffer, af kå det ansas for bedre, end andre, og blev få lgelig bedre betalt; han iagttog, at nogle kreaturer af en art havde den egenskab at så tte mere kå d pa de bedste stykker eller dele af kroppen, end andre, og han udvalgte derfor sadanne enkelte. Ligeledes lagde han må rke til, at nogle havde en stå rre lethed til at fedes, end andre, som nå d samme foder og behandling. Ved at udså ge kreaturer, som i stå rste grad besad disse egenskaber, og ved at opelske fra denne stamme, forskaffede han sig et opdrå t, som overgik alle hidtil kendte. 2 of :03

3 Den engelske langhorns tyr Bright, tegnet Illustration fra Begtrups bog. Til forå dling valgte han tyre fra Lancaster og kå er fra bredden af floden Kent. Disse er i skabning de smukkeste, have meget lange horn, en lang krop, fine knokler, en blå d hud, og det meste kå d af den bedste beskaffenhed. Han fulgte den grundså tning, som efter ham er optaget af andre, at forplante arten i lige linie, og forblive i den samme familie, hvad englå nderen kalder med det tekniske udtryk: in and in.... Som malkerace betragtet, udmå rker den forbedrede Leicester art sig ikke... Derimod har den art megen naturlig disposition til at blive fed. Vildt hornkvå g i England [Chillingham] Som en sjå ldenhed bå r bemå rkes, de hos enkelte godsejere i den nordlige del af England haves ganske vildt kvå g; f.eks. i Chillingham Park i Northumberland, tilhå rende the Earl of Tankerville. Deres farve er hvidagtig, med hvide, sorte, brune eller rå de å ren, og langharede. Hornene sta lige op, og er må lkehvide. De er meget sky, blive de forfulgte, så tte de sig til forsvar, og samle sig i en kreds omkring den forfå lgende, for at indslutte ham. Landseers beræmte maleri af Chillingham-kv get De skjuler deres spå de kalve pa det omhyggeligste under lå vet af trå erne og mellem buskene, hvorhen moderen lister sig med forsigtighed, for at lade dem patte. At bortstjå le kalven, er yderst farligt; thi giver den den mindste lyd fra sig, kommer de alle tillå bende, og forfå lger jå geren med stå rste grumhed. At skyde pa dem, er ikke mindre farligt, jå geren ma enten liste sig 3 of :03

4 pa en enkelt fra flokken adskilt, eller ogsa vå re pa en god jagthest for at undlå be. Dersom nogen bliver af alder eller af anden arsag syg, kaster de å vrige sig pa den, og stanger den til då de. Studefedning I de vestlige og midterste grevskaber haves den samme landboå konomi som hos os i Ejderstedt og omkring Husum. De opkå ber der stude fra Irland og den nordlige del af England, lader dem ga sommeren over pa deres gode grå sgange, og så lger dem mod efteraret fra grå sset. Sa dan forestillede de engelske godsejere sig i deres vildeste dræmme at et slagtedyr skulle se ud... Pa den Londoner torv, Smithfield, hvortil fede stude sendes fra hele kongeriget er de Somerset rå de stude mest så gte, nå st efter de skotske, som er fedede i Norfolk og Suffolk, formedelst kå dets godhed og fedhed. Den samme art opkå bes ogsa af landmå nd i grevskaberne Leicester, Oxford, Warwick, fedes hos dem selv, og så lges. I Suffolk og Norfolk opkå bes stude fra Skotland, de sakaldte Galloway Scot Cattle, det er ingen stor art, men berå mt for sit behagelige kå d. Gregers Begtrup:Bem rkninger om det engelske Landbrug samlede paa en Reise i England i Aaret 1797, Kbh Gregers Begtrup foretog som sagt sin rejse i 1797 og aret efter holdt han en rå kke forelå sninger om sine indtryk af engelsk landbrug, i bogform kom de dog få rst i Spå rgsmalet er sa om nogle danske landmå nd efterkom Begtrups opfordring til import af Suffolk Dun, som var racens officelle navn. Pa Sydfyn indfå rte i hvert fald ifå lge selvsamme Gregers Begtrup (Agerdyrkningens tilstand i Danmark, 1806) godsejeren Johan Ludvig Reventlow ( ) sammen med en må ngde nye "agerdyrkningsredskaber" tillige fremmede kvå gracer holstenske som engelske til Brahetrolleborg. Om det engelske kvå g fortå ller Dalgas i 1837: "I salig grev Ludvig Reventlows tid blev pa Brahetrolleborg anskaffet tyre og kå er fra England. Det var en kullet eller lå shornet race med korte ben, lige ryg, fint hoved og stå rkhvå lvede ribber, men som få rst i 7de eller 8de ar gav betydelig må lk. Salig grev Holck Winterfeldt pa FjÅ llebro har haft individer af denne race, malket 3 gange, har givet 10 a 12 kander må lk i den bedste grå sningstid. Denne race findes nu kun som blanding i egnen af Brahetrolleborg, men hvad man ser deraf, udmå rker sig i almindelighed ved en bedre bygning end det rå de kvå g. Lå den er hvid med rå de eller sorte pletter". Ifå lge prå sten L.M. Wedel (1803) holdt den sydfynske prå st i Vester A by en beså tning af "store holstenske kå er" og en engelsk tyr, -"et svå rt få lt bå st". Pa et andet sydfynsk gods Rå dkilde, hvor ejeren Jens Lange tidligt lagde om til mejeridrift holdt man en fremmed, "kullet, brunstribet race" - Pa Urup gods i Skanderborg amt og pa Palsgard i Vejle amt holdt man ligeledes meget tidligt "en kullet kvå grace af engelsk blod". 4 of :03

5 Men pa andre sydfynske godser som f.eks. Valdemars Slot foretrak man dog holstensk marskkvå g. I A sum herred (Odense amt) forså gte kaptajn Heide til Lavindsgarden sig dog ogsa meget tidligt med engelske tyre. Korthornsracen Kammerjunker O.J. Rawert oplyste i 1823 i et brev, at der pa Frederiksborg Ladegard (Faurholm) stod en tyr af den "engelske korthornede race". Engelsk korthorn af Holderness-linjen (1797) V.Prosch skriver (1870) "at den vigtigste af de engelske racer er korthornsracen, der efter det grevskab, i hvilket det forå dlede YorkshirekvÅ g få rst blev kendt, kaldes Durham-, eller efter floden Tee der adskiller Durham fra Yorkshire, Teeswater-, eller endelig efter et andet udgangspunkt Holderness-racen. Denne race spiller i visse retninger samme rolle blandt kvå get, som fuldblodet blandt hestene." En engelsk Durham ko 5 of :03

6 I 1843 kom den få rste korthornstyr til Ejderstedt i Holsten og i 1847 blev en korthornstyr og en korthornsko (indfå rt ved stutmester With. (formentlig forfatteren til flere kvå gbå ger G.C. With)) opstaldet hos Knud L. Knudsen, Visby Hedegaard ved Tå nder. Om korthornet i Danmark er der jo iå vrigt en righoldig litteratur Devon-racen Devon tyr afbilledet ca 1850 En anden af Englands betydende kvå gracer -DevonkvÅ get blev forså gt indfå rt pa NÅ sgard pa Falster allerede i Importen til Danmark omtales i James Sinclairs bog: HISTORY OF THE DEVON BREED OF CATTLE, Ayrshire kvå get Ayrshire ko fra midten af 1800-tallet I lå bet af 1830'erne kom de få rste af den skotske Ayrshire- race til Sverige, i 1845 kom racen til Finlandi begge lande med stor succes. AyrshirekvÅ get fik ikke den samme betydning i Danmark som i vore nordiske nabolande, men iså r pa Samså kom racen dog i en periode til at spille en rolle (AyrshirekvÅ get pa Samså. Et bidrag til dets historie, af E. Friderichsen og C. Så rensen. [Landmandsblade nr. 17. Den 26. april 1902, side 208]. 6 of :03

7 I 1840 indfå rtes AyrshirekvÅ get til Danmark af kammerherre Thygesen til Mattrup i Skanderborg amt, hvorfra det spredte sig ud i landet. En tyr herfra kom saledes til Samså i Pa Fyn havde Ravnholt gods en tid rimeligt held med deres AyrshirebesÅ tning AlderneykvÅ get Alderney ko og kalv fædt pa Jersey-æen, men ikl dt Guernseykv gets farver. Illustration fra 1842 Esben Hedegaard har i "De danske husdyrracers kilder", 1999 pavist at AlderneykvÅ get (synonym for kvå get pa de 3 å er i Den Engelske Kanal, Jersey, Guernsey og Alderney) allerede kom til Danmark, - til Gunderslevholm i lå bet af 1840'erne. Molktke Hvitfeldt til Glorup forså gte sig ogsa med Alderneyracen, de var bl.a udstillet pa dyrskue i Ringe i 1858 og ved Landmandsforsamlingen i Odense Alderneykrydsninger fra Jessen pa Oldemorstoft i Bov sogn i det så nderjyske vistes ligeledes frem ved den nå ste landmandsforsamling i A rhus i 1866, hvor man ud fra beskrivelsen af farven -rå dt og hvidt -kan formode at der har vå ret tale om GuernseykvÅ g. Galloway-racen 7 of :03

8 Galloway ko I 1851 indfå rte amtmand, greve Schulin, Ringkå bing en Galloway tyr til det vestjyske. "I Jylland er krydsninger af dette kvå g med jyske fedeslags blevne forså gte, og flere sadanne blandinger var udstillede ved landmandsforsamlingen i A lborg 1856". [R.Fenger, om kvå gavlen pa den jyske halvå es vestkyst, Tidsskrift for Landå konomi 1864, s ] Angus- kvø get Aberdeen-Angus ko Af den engelsksprogede kvå glitteratur fremgar det, at "Skotlands navnkundigste kjå drace" Angus fandt vej til Danmark i 1856 og de få lgende ar. Importen omfattende bade tyre og kvier. Pa Frisenfeldt pa Falster benyttedes bl.a. gennem flere ar Augustyre til krydsninger. Jerseykvø get Det var den svenske professor Hjalmar Nathorst, der få rst af alle kom pa den tanke at indfå re 8 of :03

9 JerseykvÅ g til de skandinaviske grå sgange, og i 1890 indfå rtes de få rste til Sverige af den norskfå dte forretningsmand N.G: Så rensen i Stockholm. Jerseykv g pa Ga rdboga rd. De viste dyr er importeret til Danmark i 1896 og 1898 Fra Så rensens gods Torreby hentedes de få rste Jerseyer til Danmark i maj/juni 1896, senere pa aret rejste den danske Jersey-pioner, Jå rgen Larsen, ejer af Danmarks nordligste herregard, Gardbogard, direkte til å en Jersey i Den Engelske Kanal for at hente den få rste skibsladning af JerseykvÅ g til Danmark. Denne import fortsatte til 1909, da man konstaterede at mange af de importerede dyr led af paratuberkulose, hvorfor importen ophå rte. Ialt importeredes fra ca 5300 dyr. Se iå vrigt Hans Nå rgaard m.fl.: Jerseykoen - Mejeribrugets Dronning,, of :03